Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab
|
|
- Tilde Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering Tybrind Hovedgårdslandskab Forord I forbindelse med ansøgning om etablering af en svineproduktion er der opstået et konkret behov for vurdering af de landskabelige interesser for nedenfor beskrevne område. Lov om miljøvurdering m.v. af husdyrbrug stiller krav om, at de landskabelige hensyn skal varetages i forbindelse med miljøvurderingen af ansøgninger om godkendelse. I vurderingen skal indgå hensynet til en lang række beskyttelsesværdier i det åbne land, som bl.a. er udpeget gennem den fysiske planlægning, samt en konkret vurdering af de stedlige forhold. Foreliggende beskrivelse og vurdering er foretaget efter landskabskaraktermetoden (se Miljøministeriets Vejledning om landskabet i kommuneplanlægning for at sikre ensartethed og gennemskuelighed. Beskrivelsen er den første landskabskarakterbeskrivelse for Middelfart Kommune. Beskrivelsen er overordnet delt op i to dele: en analyserende og beskrivende del og en vurderende del. Analysen er foretaget på baggrund af omfattende forundersøgelser ved hjælp af litteratur og GIS samt feltbesigtigelse. Efterfølgende vurdering tager udgangspunkt i analysen og feltbesigtigelsen. Til sidst skitseres konsekvenserne for miljøgodkendelsen af svineproduktion hvad angår de landskabelige hensyn i området. Landskabsindtryk Billedet er taget fra registreringspunktet ved Tybrindvej, set mod sydvest. Tybrind Hovedgård ligger på venstre side langs vejen og skjult bag bevoksninger. 1
2 Nøglekarakter Flad til let bølget kystnær moræneflade med sparsomt bebygget hovedgårdslandskab, præget af marker, omgrænsende skov og strandeng. Udkig over markerne fra markvejen mod sydøst. I baggrunden anes Tybrind Hovedgård Billedet er taget fra markvejen mod Ørslev-Tellerup Bjerges højderyg. I forgrunden ses marken, hvor der ønskes etableret svineproduktionen. Beliggenhed og afgrænsning Tybrind Hovedgårdslandskab beskrives som et delområde af et større sammenhængende kystnært bundmorænelandskab på Vestfyn. Området afgrænses mod øst og nordøst af højderyggen Ørslev Tellerup Bjerge. Den sydlige og sydvestlige grænse udgøres af Tybrind Vig og lavbundsområdet Flægen Eskør inddæmningen. Mod vest afgrænses området af Grevinde Skov og Ny Skov. Mod nordvest afgrænser lavbundsområdet Gardasøen landskabsrummet. Grænserne følger relieffet og i store træk Tybrinds ejerlavsgrænse. Fra nord til syd strækker området sig over 2 2,8 km og fra vest til øst over ca. 2,2 km. Arealet er ca. 5,1 km stort. 2
3 Landskabskarakteren Landskabskarakterens oprindelse Hovedgården Tybrind er anlagt i 1589 som landsbyhovedgård ved nedlæggelse af 7 gårde i landsbyen Tybrind. Senere nedlagdes de sidste 2 gårde i byen. Tybrind har haft blandingsøkonomi baseret både på ager, eng og skov. Godset opbyggedes hurtigt til et storgods. I 1672 indgik Tybrind som et led i det nyoprettede grevskab Wedellsborg og fik dermed status som avlsgård, dog en mere sekundær rolle som avlsgård under Wedellsborg, om end stordriften fortsatte. Godsafviklingen under grevskabet påbegyndtes først i Naturgrundlag Geomorfologi Geomorfologisk udgøres Tybrind ejerlavet af et morænelandskab fra sidste istid. Terræn Terrænet er overvejende fladt til let bølget, især ved udkanterne af området. I gennemsnit ligger terrænet mellem m.o.h. Ved det sydlige lavbundsområde falder terrænet mod havet, og stiger til 20 m.o.h. i den østlige udkant mod Ørslev-Tellerup Bjerge. Foreløbig afgrænsning af naturgeografiske regioner efter relieffet, højdekoterne og geomorfologisk dannelse (grøn linie) og landkabskarakterområdet Tybrind Herregårdslandskab (orange). Stjernen viser Hovedgårdens beliggenhed. Jordtype Jordbunden er overvejende præget af sandblandet lerjord og lerblandet sandjord i den nordøstlige del af området. Ved Flægen, Eskør inddæmningen, Agermose og Gardasøen består de ydre dele mod kysten af saltvandssand, mens de indre dele er dannet af ferskvandstørv. Kompleksitet Variationen af de forskellige jordtyper medfør en moderat kompleksitet. 3
4 Vandelementer Området er kystnært beliggende. Den sydlige del præges af lavbundsområdet med Hybæk og Hygind Bæk, som munder ud i Tybrind Vig via Eskør inddæmning, Agermose og Flægen. Grevinde Skov og Ny Skov gennemskæres af flere mindre vandløb. Der findes enkelte bevoksede vandhuller i området. Arealanvendelse og landskabselementer Bevoksningsstruktur En væsentlig del af arealet er skovbevokset. Derudover er der enkelte høje levende hegn bestående af træer og buske og bevoksede diger. Spredt forekommer små lunde, bevoksning omkring vandhuller og enkelte vejtræer. Dyrkningsform Intensiv jordbrugsdrift med forskellige afgrøder og græsmarker er den dominerende dyrkningsform ved siden af skovbrug. Tybrind er stadig avlsgård for Wedellsborg. Bebyggelsesstruktur Den sparsomme bebyggelse i ejerlavet domineres af selve hovedgårdsanlægget. Hovedgården er randplaceret i ejerlavet og agerorienteret. Hovedbygningen blev nyopført i 1884, men er nu nedrevet og avlsgårdens struktur er i dag noget ændret. Udover bebyggelsesensemblet ved Tybrind og den gamle skovfogedbolig findes der kun ganske få mindre huse i landskabskarakterområdet. Husene ligger langs hovedvejen, Liliedal, den gamle lægebolig ligger lidt tilbagetrukket fra hovedvejen. Området gennemskæres kun af få mindre lokale og underordnede trafikveje, hvoraf dele også er udpeget som cykelrute. Vejforløbet orienterer sig mod Tybrind hovedgård, som kan ses fra vejen. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Hovedgården Tybrind er som tidligere nævnt anlagt i 1589 som landsbyhovedgård. Ejerlavet har bevaret hovedparten af skovarealerne og de større engområder. Der er sket nogle ændringer i bebyggelsesstrukturen af selve hovedgården, voldgraven er, undtagen nogle relikter, forsvundet, og der er kommet enkelte bygninger til, som dog allerede kan ses på de høje målebordsblade fra Hegnsstrukturen har ændret sig lidt, nogle hegn er fjernet, andre er kommet til. Ejerlavsgrænsen opleves ikke tydeligt i landskabet. Området fremstår som delområde af et større sammenhængende morænelandskab med tydelige kulturhistoriske spor i form af flere hovedgårdsejerlav, landsbyer og landsbyejerlav med en overordnet ganske velbevaret bebyggelses-, vej- og bevoksningsstruktur. De nærmere omgivelser, der udgør den sydlige del af kommunen, er dermed præget af mange synlige kulturhistoriske træk, som tilsammen udgør en større helhed i kulturlandskabet. Som eksempler kan nævnes Wedellsborgs særlig bevaringsværdige hovedgårdsejerlav, hovedgårdslandskabet og husmandsbebyggelserne ved Fønsskov, intakte landsbystrukturer ved fx Hygind og Husby samt det særlig bevaringsværdige landsbyejerlav ved Føns og Sdr. Åby By, samt husmandsudstykningerne ved Rud. I forbindelse med grevskabet Wedellsborgs overgang til fri ejendom i 1926 udstykkedes en del af jorden lige vest for Grevindeskoven til husmandsjorder. Landsbyernes beliggenhed og bebyggelsesstruktur stammer fra middelalderen. Tekniske anlæg Der findes ingen tekniske anlæg, der påvirker området. 4
5 Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold De forholdsvis store marker og skovområder danner sammen med de levende hegn og bevoksede diger størrelsesmæssigt et middelskala landskab. Det begrænsede antal af landskabselementer bevirker, at landskabskarakteren fremstår homogen og rolig. Landskabets kompleksitet karakteriseres dermed som enkel. Oplevelsen af den tydelige struktur er betinget af de afgrænsede mark- og skovflader, den linieformige hegnsstruktur og bebyggelsens placering langs vejen. Skovene, vandet og terrænet, her især højderyggen af Ørslev-Tellerup Bjerge, afgrænser overordnet landskabsrummet. De levende hegn og lunde underopdeler landskabet og medfører sammen med relieffet en transparent afgrænsning. Udsigtsforholdene betinges dermed af relieffet og bevoksningerne. Nogle steder er der mulighed for lange kig over markerne, til vandet og til de tilstødende områder med fx Husby Kirke til orientering. Hæklignende hegn langs vejen, høje hegn på markerne og skovene med deres skovbryn skaber lokalt fornemmelsen af en lukket karakter, og afskærmer nogle steder udsynet over området. Oplevelsesrige delområder og enkeltelementer I den sydlige del af området er der fra Tybrindvejen langt udkig mod sydvest over naturområdet Flægen og Tybrind Vig. Fra enden af markvejen mod nord åbner området sig op og der er lang udkigsmulighed over Gardasøen og Føns Vig. Forskellige steder i området er der mulighed for at opleve Ørslev-Tellerup Bjerges markante terrænformer. Oplevelsen er delvist sløret, hvor bevoksningen spærrer for udsigten. Skovområderne danner med deres lukkede rum og markante skovbryn i forhold til de åbne marker kontrastskabende rumforhold. Tekniske anlæg, byudvikling eller andre landskabselementer Uden nævneværdige kilder af støj eller bevægelse fremstår landskabet visuelt roligt og stille. Undtagen en mindre vindmølle ved Husby er der ingen synlige tekniske anlæg. Visuelle relationer til naboområder Fra området kan der opleves markante visuelle relationer til naboområderne. Højderyggen af Ørslev- Tellerups randmorænestrøg rejser sig tydeligt og kontrastrigt over terrænet og opleves dermed som en markant terrænform. Husby Kirke fungerer som et landmærke. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planforhold Nøglefunktioner Landskabskarakteren afspejler landbrugsdrift og skovbrug under en markant og kraftig godsudvikling, der dog har bevaret de historiske strukturer og resursefordeling. Opretholdelse af landskabskarakteren er afhængig af fortsat drift af jorden til bevarelsen af de store og åbne marker. Derudover er vedligeholdelse af de prægende landskabselementer som de små lunde, hegn, bevoksede diger, vandhuller og engområder samt bevaring af bebyggelsesstrukturen vigtige tiltag for opretholdelsen af landskabskarakteren. Endelig er bevarelse af løvskov med dens markante skovbryn af stor betydning for hovedgårdlandskabskarakteren. Udviklingstendenser I området er der ikke nogle tydelige udviklingstendenser at se. Et lille højere liggende areal i den nordøstlige del af området er blevet plantet til med skov. Planmæssige og retlige forhold I henhold til Regionplanen 2005 er der fundet følgende forhold, som har indflydelse på landskabskarakteren: Beskyttede naturtyper Alle moser enge og overdrev, beskyttede vandløb og søer. I området, og i tilknytning til området, findes der en del beskyttet natur. Områdets natur er koncentrat i den sydlige del af området. 5
6 Internationalt beskyttelsesområde Flægen i den sydvestlige del af området er del af et udpeget internationalt beskyttelsesområde. 300m strandbeskyttelseszone Forløber langs kyststrækningen i den sydvestlige del af området. 300m skovbyggelinie Omfatter størstedelen af området. Beskyttede sten- og jorddiger I området findes, især langs grænserne, en del beskyttede diger. Kystnærhedszone Området ligger i kystnærhedszonen (se kort nedenfor). Større sammenhængende landskabsområde Området er del af et udpeget større sammenhængende landskabsområde (se kort nedenfor). For områder, der ligger i kystnærhedszonen gælder retningslinien for de særlig landskabelig geologiske beskyttelseszoner. Særlig landskabelig geologisk beskyttelsesområde Den sydlige del af området er udpeget som særlig landskabelig geologisk beskyttelsesområde. Naboområdet mod nord er ligeledes udpeget som særlig landskabelig geologisk beskyttelsesområde (se kort nedenfor). Kort over landskabsudpegninger jf. Regionplan 2005 Konceptområde Den nordøstlige del af området ligger i et udpeget konceptområde. 6
7 Fortidsminder med 100m beskyttelseszone Relikter af Tybrinds voldgrave er upeget som fortidsminde. Skovrejsning 2 mindre områder er udpeget som skovrejsningsområder. Lavbundsområdet i den sydlige del af området er udpeget som område, hvor skovrejsning er uønsket. Skiltede cykelruter Cykelrute 70 forløber via Skovløkke- og Tybrindvej gennem området. Planlagte ændringer Der ønskes etableret en produktion på slagtesvin svarende til 499 dyreenheder (DE) på Tybrind Hovedgård. I denne forbindelse ønskes der opført 2 sammenhængende stalde på hver ca m2, tre fodersiloer og to gyllebeholdere på hver ca m3 ca. 800 meter nord for de eksisterende bygninger på Tybrind Hovedgård på en åben mark, uden visuel eller funktionel tilknytning til eksisterende bebyggelse. Beliggenhed af den ønskede placering af et svineproduktion Det samlede staldanlæg vil fylde ca. 110 x 70 meter med en højde på 8,5 meter over nuværende terræn. De 3 fodersiloer vil have en maksimal højde på 12 meter over nuværende terræn, og de 2 gyllebeholdere vil have en maksimal højde på 2,5 meter over nuværende terræn. Ønsket er blevet visualiseret for at kunne vurdere den landskabelige påvirkning (se bilag). Kommunen har vurderet mulige alternative placeringer af staldanlægget og har konkluderet, at de mulige alternative placeringer indenfor ejendommen Tybrind Hovedgård samlet set vil medføre en større negativ påvirkning af miljøet end den ansøgte placering. 7
8 Landskabsvurdering Landskabskarakterens styrke Områdets nøglekarakteristika i form af det kystnære og sparsomt bebyggede hovedgårdslandskab, præget af marker, omgrænsende skov og strandeng, fremstår tydeligt og uden væsentlige ændringer i bebyggelsesog bevoksningsstruktur med høj grad af kulturhistorisk oprindelse. Hovedgårdens og ejerlavets placering og hovedgårdens resursefordeling mellem jordbrug, engområder og skov afspejler et tydeligt sammenspil mellem naturgrundlaget og de kulturskabte strukturer. Området vurderes dermed at være særligt karakteristisk. Områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder Tybrind hovedgårdslandskab udgør et område med særlige visuelle oplevelsesmuligheder med hensyn til rumlige visuelle forhold, oplevelsen af kystnærheden og udkig over vandet og naturområder, kulturhistoriske spor som hovedgårdslandskab og oplevelsen af geomorfologiske dannelsesformer. Udsigt over naturområdet Flægen mod Tybrind Vig. Hovedgårdslandskabet fremstår helt upåvirket af tekniske anlæg med letopfattelige mønstre og kontrastskabende rumforhold. Skovområderne skaber med deres lukkede rum og markante skovbryn i forhold til de åbne marker forskellige rumlige visuelle indtryk, der giver særlige visuelle oplevelsesmuligheder for området. Hovedgårdslandskabet med dets karakteristiske landskabselementer, Tybrinds markante bygningsensemble og husmandsudstykningerne ved Rud formidler oplevelsen af de vedbevarede kulturhistoriske spor i landskabet. 8
9 Udkig på Tybrind Hovedgård, set fra markvejen mod sydøst Ørslev-Tellerup Bjerges markante terrænformer bidrager til forståelsen for, hvordan isen i sin tid har dannet landskabet. Nogle steder er oplevelsen begrænset af bevoksning, der slører for udsigten. Udsigt fra Skovløkkevejen mod nordøst. I baggrunden ses Ørslev-Tellerup Bjerges højderyg. Landskabskarakterens tilstand Hovedgårdslandskabets oprindelse er ældre end udskiftningstiden og viser dermed en stor tidsdybde. Intaktheden af de karaktergivende elementer i hovedgårdslandskabet vurderes at være forholdsvis høj, idet disse fremstår i næsten oprindelig struktur, funktion og placering. Samlet set har bevoksnings- og bebyggelsesstrukturen og vejnettet kun ændret sig lidt og bevaret strukturen, der kan ses på det historiske kort. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer som marker, skov, strandeng, hegn og bebyggelse vurderes overvejende at være god. Ejerlavsgrænsen opleves dog ikke alle steder tydeligt. Landskabskarakteren fremstår upåvirket af tekniske elementer. På baggrund af disse forhold vurderes tilstanden samlet som god. 9
10 Landskabskarakterens sårbarhed Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Hele området vurderes at være særligt sårbart overfor tiltag, som kan ændre eller sløre de kulturhistorisk betingede bevoksnings-, dyrknings-, og bebyggelsesstrukturer, der afspejler tidsdybden og viser samspillet mellem naturgrundlaget og de kulturbetingede strukturer i selve området og i sammenhæng med det omgivende kulturlandskab. Fordelingen mellem og tilstedeværelsen af åbne marker, skov og eng samt den sparsomme funktionelt begrundede bebyggelse er en forudsætning for at opretholde karakteren. I forbindelse med den ønskede etablering af svineproduktionen bør fremtidig landbrugsbebyggelse indpasses i de eksisterende bebyggelsesstrukturer og materiale- og skalaforhold. En placering som ønsket vil grundet størrelsen og manglende indbinding i den eksisterende struktur sløre og udviske det tydelige og enkle mønster med Tybrind hovedgård som dominerende bebyggelsesensemble. En placering i tilknytning til eksisterende bygninger vil i højere grad tilgodese landskabelige hensyn, idet staldanlægget her vil udgøre en helhed sammen med de eksisterende bygninger. Rumlige visuelle forhold Alle tiltag, der kan sløre de tydelige rumdannelser og enkelte strukturer, fx beplantninger, der inddeler landskabet i en mindre skala eller begrænser rumdannelserne og udsigtsforholdene, bør undgås. Den ønskede placering af et større staldanlæg på åben mark vil i den nordlige del af området virke som en synsmæssig barriere og påvirke både det rumlige indtryk og udsigtsforholdene til og fra Ørlev-Tellerup Bjerge. For at mindske anlæggets synlighed kan bygninger, fodersiloer og gyllebeholdere udføres i ikkereflekterende materialer i afdæmpede farver. Ligeledes kan anlægget for at begrænse synligheden placeres lavt i terrænet og bygningshøjden begrænses mest muligt. Beplantningerne vil kunne skjule anlægget langt hen ad vejen, det skal dog tages i betragtning, at beplantningernes skjulende effekt varierer efter årstiderne. Helle anlægget vil derudover volumenmæssigt fylde så meget, at kontrasten mellem åbne og lukkede rum vil indskrænkes betydeligt. Udsigter, indkig og visuel sammenhæng Udefra de tilgrænsende områder, især fra de højere liggende områder ved Ørslev-Tellerup Bjerge, er der indkig ind i området, der også giver et stort overblik over området. Her gælder det om ikke at sløre indkiggene og bevare de tydelige og enkle strukturer. Udsigt fra Holmbakken, Ørslev Bjerge, udenfor landskabskarakterområdet med blik over karakterområdet mod sydsydvest. Området er sårbart overfor etablering af tekniske anlæg og bør derfor friholdes for dem, både for at bevare uforstyrretheden af selve området og af omgivelserne, der i dag ligeledes i støre afstand omkring fremstår upåvirkede af tekniske anlæg. 10
11 Det ønskede staldanlæg med 3 høje fodersiloer vurderes at have en størrelse, som ligger over de eksisterende størrelsesforhold for landskabselementerne i området, og staldanlægget vil kunne give fornemmelse af industriel karakter. Geologi og terrænform Fra mange steder i området er der mulighed for at opleve Ørslev-Tellerup-Bjerges markante terrænformer, der afspejler deres geomorfologiske dannelsesform som randmorænestrøg. Disse vurderes at være sårbare overfor alle tiltag, der kan ændre eller sløre udsynet på de terrænmæssige forhold. Det kan fx være høje beplantninger, der spærrer for udsigten. Den ønskede placering af svinestalden sammen med en skjulende beplantning vil lokalt kunne få forstyrrende effekt på oplevelsen af terrænforholdene. Konklusion Landskabskarakterområdet karakteriseres af en flad til let bølget kystnær moræneflade med sparsomt bebygget hovedgårdslandskab, præget af marker, omgrænsende skov og strandeng. Området er omfattet af en række udpegninger (se tidligere vist kort over landskabsudpegninger) der har til formål at beskytte de værdifulde landskaber. Områdets karakter er derudover blevet beskrevet og vurderet med hensyn til landskabets karakter og dets landskabelige værdi. Efter en konkret vurdering begrundes områdets beskyttelseshensyn sammenfattende med følgende vurderinger: Landskabskarakterens styrke er særlig karakteristisk i hele området med hensyn på - fremtræden af de karaktergivende landskabselementer, - sammenspillet mellem naturgrundlaget og de kulturgeografiske strukturer og - landskabskarakterens oprindelse. Tybrind Hovedgårdslandskab indeholder særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der har stor betydning for oplevelsen af landskabet. Landskabskarakterens tilstand er god med hensyn til - landskabskarakterens intakthed og dets vedligeholdelsesmæssige tilstand og - upåvirkethed af tekniske elementer Tybrind Hovedgårdslandskab vurderes som et særligt sårbart område. Ud fra kommunens vurderinger konkluderes at de strategiske mål for området bør være at beskytte områdets særlige landskabskarakter. Efter vejledningen til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug skal der ved vurderingen af ansøgningen til godkendelse til produktion af slagtesvin tages udgangspunkt i et ønske om at bevare åbne landskaber og beskytte de hensyn, der ligger bag de nævnte udpegninger/registreringer. De landskabelige værdier og de kulturhistoriske, naturmæssige, geologiske, rekreative værdier i disse områder skal beskyttes i særlig grad. Konsekvens for ansøgningen til svineproduktion på Tybrindvej 47 Ovenstående vurdering viser, at den ønskede placering af en svineproduktion på åben mark uden tilknytning til eksisterende bebyggelse og i den ansøgte størrelsesorden vil påvirke landskabets karakter i betydeligt omfang, på trods af de foreslåede afhjælpende foranstaltninger. Påvirkningerne forventes at få indflydelse på: - områdets kulturhistoriske strukturer og helheder, også i de tilstødende landskaber - områdets rumlige visuelle forhold, især i den nordlige del af området - Udsigter, indkig og visuelle sammenhæng til de tilstødende landskaber - Områdets oplevelsesværdier og oplevelsen af områdets terrænformer og geomorfologiske dannelse - Områdets uforstyrrethed af tekniske anlæg 11
12 Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug og vejledningen hertil Af 19 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug fremgår at Kommunen ved vurderingen af en ansøgning skal sikre sig, at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Det fremgår derudover af 22 i husdyrgodkendelsesloven, at kommunen ved vurderingen af en ansøgning om miljøgodkendelse til opførelse af ny bebyggelse på et husdyrbrug uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer skal sikre sig, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes. Landbrugsbygninger skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, så ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed og så en unødvendig spredning af bygningsmassen undgås. En placering i tilknytning til eksisterende bygninger vil i højere grad tilgodese de landskabelige hensyn. Kommunen har vurderet mulige alternative placeringer af staldanlægget og har konkluderet, at 2 af de mulige alternative placeringer indenfor ejendommen Tybrind Hovedgård landskabeligt set er bedre, dog samlet betragtet vil medføre en større negativ påvirkning af miljøet, end den ansøgte placering. Efter vejledningen til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug skal beskyttelseshensynet gå forud for andre interesser, og der kan således normalt kun tillades byggeri og anlægsarbejder inden for de særlige beskyttelsesområder, såfremt resultatet bliver forbedrede rekreative og landskabelige oplevelser såvel som forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv. Efter vejledningen skal kommunen også lægge vægt på hensynet til de kulturhistoriske værdier ved vurderingen af landbrugsbyggeri, såsom fx større eller mindre, sammenhængende områder og herregårdslandskaber. De nye bygninger skal ikke forstyrre oplevelsen af landskabets karakter, herunder af nærliggende skove, naturområder og kulturhistoriske værdier. Det fremgår af lovens 31, at kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på en ansøgning om miljøgodkendelse, hvis betingelserne i 19 ikke er opfyldt. Efter 19 skal det sikres, at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Ud fra de beskrevne landskabelige forhold og de forventede påvirkninger på landskabskarakteren må det som konsekvens af det beskrevne anbefales at meddele afslag på ansøgningen om etablering af svineproduktion med henvisning til, at opførelse af svinestalde m.m. på den ansøgte placering ikke er foreneligt med husdyrgodkendelseslovens 19. Bilag Diverse visualiseringer. Visualiseringerne er leveret af ansøgeren og lavet af CADcase APS 12
Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereNakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06
Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet
Læs mereØksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21
Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mere1 Teestrup issølandskab med morænebakker
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale
Læs mereKorinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45
Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter
Læs mereKøbenhavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mere8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mere10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab
178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereKongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03
Kongshøj Å Tunneldalssystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Foto fra registreringspunkt over Kongshøj Å Tunneldalssystem
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereMorsø Kommune www.morsoe.dk
LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereMøborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199
Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereHindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53
Hindsholm Morænefl ade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53 Registreringspunkt 2: Åbent til transparent afgrænset moræneflade nord for Tårup, set mod øst. I baggrund til venstre ses
Læs mereKastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39
Kastel Å Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Fra registreringspunkt set ned set ned gennem dalen med modstående dalside. Fra registreringspunktet med kirke i baggrunden t.h.
Læs mereUllerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27
Issø Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområder som veksler mellem
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereUllerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40
Ullerslev Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Registreringspunkt 1 i den nordlige del af karakterområdet. Fotostandpunkt syd for Bremerskov, retning mod sydvest. Registreringspunkt
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereHindsholm Nord/Fyns Hoved
Hindsholm Nord/Fyns Hoved Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 56 Hindsholm Nord med Fyns Hoved Registreringspunkt 1, Bogensø: Udsyn mod nordvest over havet med megen bevoksning om-kring
Læs mereOmråde 8 Lammefjorden
Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereMorsø Kommune www.morsoe.dk
LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Landskabet i Sydvestmors-området er en bølget landbrugsflade, hvor sparsom bevoksning i form af fragmenterede levende hegn og spredtliggende gårde delvist omkranset
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereRumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
Læs mereBovense-Kertinge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 23
Bovense-Kertinge Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 23 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Landbrugsland i fladt til jævnt bølget terræn
Læs mereTryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereLandskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterkortlægning Bilag til rapporten: De bynære landskaber i Viborg og Møldrup 1 Indhold Områdebeskrivelser: 2 Landskabskarakterområde I - Viborg by- og sølandskaber 11 Landskabskarakterområde
Læs mereVejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38
Vejle-Egeskov Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38 Billedet er taget fra registreringspunktet sydøst for Heden, og viser intensivt dyrkede landbrugsflader, som inddeles
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereNotat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området
Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås
Læs mereNotat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1
Notat Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 18-02-2014 Sagsnummer.: 09.17.18-P19-3-13 Version nr.: 1 Hanne og Søren Brems driver en kvægproduktion på Sinebjergvej
Læs mereOVERBLIK over Landskabskaraktermetoden
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - vne@life.ku.dk Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest
Læs mereBregninge Bakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 33
Bregninge Bakke Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 33 Registreringspunktet nord for Bjernemark, fotoretning sydøst. Bregninge Bakke med Bregninge Kirke set fra sydvest. Bregninge Bakke
Læs mereOmråde 9 Svinninge Vejle
Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg
Læs mere5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur
Læs mereDe små godshuse til gårdens folk og særlige funktioner Småbebyggelser langs skove og kyster samt ved Havnemark og Forskov
Titel Lerchenborg området Tema Sted Tid Beskrivelse Hovedgården blev oprettet under navnet Østergård i 1704 ved nedlæggelse af landsbyen Østrups 8 gårde og blev senere udvidet med anden jord. Gården indgik
Læs mereVVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.
VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereOmråde 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 1 Dragerup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereOmråde 26 Undløse Nord
Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereLKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen
d1 LKM metoden og Haderslev kommune Poul Jørgen Christensen Erfaring Lokalplanlægning Kommuneplanlægning Regionplanlægning Sektorplanlægning Administration af landskabsudpegninger mmmm Ingen erfaring (før
Læs mereSvanninge Bakker De fynske alper. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13
Svanninge Bakker De fynske alper Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13 Svanninge Bakker 2 Svanninge Bakker Nøglekarakter Bakket terræn, tætte hegn, spredtliggende gårde og husmandsbebyggelse,
Læs mereBiersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn
Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.
Læs mereLandskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt
Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereLANDSKABSKARAKTERMETODEN
LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan
Læs mereLundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07
Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til
Læs mereKystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereVisuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Visuelle forhold 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg
Læs mereAFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46
Læs mereMartin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700) ENFAMILIEHUS, GARAGE OG STALD
Martin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 byg@svendborg.dk www.svendborg.dk LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700)
Læs mereGudbjerg Morænebakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20
Morænebakke Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20 Fra registreringspunktet set mod nord. Bakkelandskabet set fra registreringspunktet. Områdets karakteristiske tætte hegn langs vejene.
Læs mereAFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereLandskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Læs mereVURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling
Læs mereOmråde 35 Tysinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 3 Tysinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereLANDSKABSKARAKTERANALYSE
LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - VENØ BUGT KYSTLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Læs mereMorsø Kommune
LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret
Læs mereHovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112
Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej 18. 6aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er ved begge
Læs mereDer har været foretaget nabohøring og ingen af naboerne har givet bemærkninger til kommunens udkast til vurdering.
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Christian Riis Sindberg Kallerupvej 5 Kallerup 7790 Thyholm Opførelse af kornsilo på ejendommen Kallerupvej
Læs mereMosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede
Læs mereLl. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereOmråde 33 Elverdams Å
Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereVVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK
JUNI 2015 ENERGINET.DK VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK BAGGRUNDSRAPPORT LANDSKAB, KULTURHISTORIE OG VISUELLE FORHOLD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00
Læs mereAfgørelse i sagen om opførelse af to 11,5 m høje kornsiloer indenfor beskyttelseszonen omkring Alsted Kirke i Sorø Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. februar 2003 J.nr.: 97-132/300-0057 bol Afgørelse i sagen
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereAfgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan
Læs mereLokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord
Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og
Læs mereNotat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer
Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Sag: 04.18.10-P15-1-14 Henriette Rantzau Almtorp Plan og kultur
Læs mereEn atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.
Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden
Læs mereNOTAT sammenfatning ansøgning, lovgivning, landskab og vurderinger.
NOTAT sammenfatning ansøgning, lovgivning, landskab og vurderinger. Dobbelt carport i fortidsmindebeskyttelseszone. Ejendommen matr.nr. 9aø Neder Dråby By, Dråby. Kignæsbakken 22, 3630 Jægerspris. Der
Læs mereVallø Skov- og Herregårdslandskab
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring
Læs mere