LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 - SLANGERUP TUNNELDALS LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012
|
|
- Randi Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 - SLANGERUP TUNNELDALS LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området er højt beliggende, og karakteriseret af flere tunneldale, hvoraf én gennemskærer området og går tværs gennem Lystrup Skov i retning nord syd. Området er kraftig bølget og præget af ekstensiv drift, heraf specielt mange hestehold og med spredte, men flere mindre husmandssteder. Området indeholder flere større skove, både Uggeløse Skov og Lystrup Skov, samt mindre søer og moseområder der alle følger tunneldalenes udstrækning og derved har en aflang form dannet af terrænnet. Områdets skala er forholdsvis lille, på trods af store elementer såsom Lystrup Skov og tunneldal. De mindre marklodder og mindre grupper af beplantninger opdeler landskabet i mindre rum. Netop den ekstensive drift og de små marklodder, samt de kuperede landskab, giver en svag struktur i området. BESKRIVELSE Karakterområdet er beliggende i den sydlige del af kommune, og størstedelen af området er beliggende udenfor kommunegrænsen. Området er en del af et større sammenhængende tunneldalssystem der har sin udstrækning helt til Farum og er bestående af flere øst-vest gående tunneldale der indeholder vandløb, karakteristiske langsøer, moser og engområder. Mellem tunneldalene er områder af dødislandskab og bundmoræne. Området indenfor kommunegrænsen indeholder en af disse tunneldale, der løber gennem området i retning nord - syd gennem Lystrup Skov, hvor den skaber en markant skrænt i skoven. Området er et højt beliggende og kraftig bølget landskab, præget af områder med dødispræg syd for Lystrup Skov. Mod øst bliver området et mere roligt bundmorænelandskab. Det er også her de større gårde ligger, såsom Strenghøjgård. Området er præget af ekstensiv drift og en hel del hestehold, specielt ved overdrevslandskabet mod Slangerup. Området indeholder Lystrup Skov som er en større højt beliggende skov indenfor området. Lystrup Skov er en af de sidste rester af den store sammenhængende skov, der en gang dækkede det meste af Nordsjælland. Derudover indeholder området en del mindre bevoksninger og grupper af beplantninger. Langs vejen mellem Slangerup og Lystrup på den sydlige side ud mod det åbne land, er der placeret mindre husmandssteder. På bundmorænen er der en del større gårde, såsom Strenghøjgård. Der er i den østlige del af området udlagt flere mindre og nye parcelhusområder. Kulturhistorisk set indeholder området rester af tracéet af en tidligere jernbane mellem Slangerup og Hillerød. Slangerup Kirke ligger udenfor kommunegrænsen, og fremstår flere steder fra i landskabet mod øst. LÆS MERE PÅ FELTSKEMAET
2 ANBEFALINGER Oplevelsen af tunneldalen skal bevares og vedligeholdes, bl.a. ved at friholde for beplantning, bebyggelse og tekniske anlæg der skalamæssigt kan dominerer de eksisterende landskabselementer. Lystrup Skov fremstår tydeligt i landskabet med sin høje beliggenhed og markante skovbryn, og derfor bør også fremover friholdes for beplantning, bebyggelse og større tekniske anlæg omkring skoven. Områdets mindre skala og fortrinsvise lukkede rum skal bevares ved at undgå f.eks. sløjfning af mindre beplantning og terrænændringer. Nye elementer skal generelt tilpasses, således at landskabets skala, kompleksitet og struktur bevares. der sikrer et harmonisk udtryk i samspil med eksisterende bygninger. Der bør ikke ske yderlig udstykning til beboelse og erhverv i det åbne land mellem bygningerne, specielt op til skovbrynet til Lystrup Skov. Området indeholder ingen tekniske anlæg, og bør også fremover friholdes for større tekniske anlæg, grundet områdets mindre skala. Mindre anlæg, herunder husstandsvindmøller, vil med kunne indarbejdes i området, fortrinsvis i området ved Strenghøjgård, såfremt at der tages afstand og hensyn til Lystrup Skov og tunneldalene. Området ved tunneldalene, i dødislandskabet og op af Lystrups Skovs skovbryn bør friholdes for skovrejsning, da den vil sløre områdernes markante karakteristiske terrænformer og skovens bryn. Mindre beplantninger kan indpasses i områdets mindre skala, specielt ved dødislandskabet. Området er naturligt disponeret for mindre lavbundsområder og vådområder i terrænets lavninger. Etablering af nye lavbundsområder og vådområder vil styrke landskabskarakteren, særligt i områderne med dødispræg, eller i tunneldalene. Indblik til Slangerup Kirke fra øst bør bevares, eksempelvis ved nærmere udpegede indblikskiler. Ny bebyggelse i forbindelse med landbrug bør placeres i tilknytning til eksisterende bygningsmasse og sikres et ensartet udtryk i samspil med eksisterende bygninger. Bygningerne bør have en lav karakter
3 FOTO Indblik til Slangerup Kirke Kig over tunneldal syd for Lystrup Skov Rester af det gamle jernbanetracée Lystrup Skov set fra karakterområdet nord for Slangerup Overdrev Nordfra og ind mod Vildbjerg i den nordvestlige del
4 Landskabskarakterområde 7, Tunneldalslandskab ved Slangerup. Landskabets nøglekarakter Området er højt beliggende, og karakteriseret af flere tunneldale, hvoraf en gennemskærer området og går tværs gennem Lystrup Skov i retning nord syd. Området er kraftig bølget og præget af ekstensiv drift, heraf specielt mange hestehold og med spredte, men flere mindre husmandssteder. Området indeholder flere større skove, både Uggeløse Skov og Lystrup Skov, samt mindre søer og moseområder der alle følger tunneldalenes udstrækning og derved har en aflang form dannet af terrænnet. Områdets skala er forholdsvis lille, på trods af store elementer såsom Lystrup Skov og tunneldal. De mindre marklodder og mindre grupper af beplantninger opdeler landskabet i mindre rum. Netop den ekstensive drift og de små marklodder, samt de kuperede landskab, giver en svag struktur i området. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning. Området er beliggende i den sydlige del af kommune, og størstedelen af området er beliggende udenfor Hillerød Kommune i hhv. Frederikssund og Allerød Kommune. Området grænser op til karakterområdet Gørløse-Sigerslev Landbrugslandskab mod nord, og mod nordvest og øst grænser det op til Uvelse Landbrugslandskab. Området er højere liggende end de omkransende områder og mere kuperet og i højere grad præget af ekstensiv drift. Området indenfor kommunegrænsen er kun en meget lille del af karakterområdet, og beskrivelsen omhandler kun dette område. Geologi Området er en del af et større sammenhængende tunneldalssystem, som går helt ud til Farum og er bestående af flere øst-vest gående tunneldale der indeholder vandløb, karakteristiske langsøer, moser og engområder. Mellem tunneldalene er områder af dødislandskab og bundmoræne. En af tunneldalene løber gennem området i retning nord - syd gennem Lystrup Skov, hvor den skaber en markant skrænt i skoven, og fortsætter syd for gennem karakterområdet. Lige nord øst derfor er et dødislandskab og øst derfor er bundmorænen. Jorden består fortrinsvis af postglacial ferskvandstørv i tunneldalen. Den resterende del af områder er en blanding af smeltevandsler, smeltevandsgrus, smeltevandssand og moræneler. 1
5 Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Området rummer fortrinsvis ekstensivt landbrug i det mere kuperede landskab (dødisområderne) med en del dyrehold, fortrinsvis i form af heste. På bundmorænefladerne er områderne mere intensiv dyrket, og det er også her at de større gårde er beliggende. Bevoksningsstruktur Området indeholder Lystrup Skov som er en større højt beliggende skov. Derudover indeholder området en del mindre bevoksninger og grupper af beplantning. Bebyggelsesmønster Karakterområdet indeholder middelstore spredte gårde, fortrinsvis på bundmorænen, såsom Strenghøjgård. Der er flere steder små klynger af ny udstykninger, ligesom at der er kommet en del nye beboelsesejendomme til langs vejen mellem Slangerup og Lystrup på den sydlige side ud mod det åbne land. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Lystrup Skov er af de sidste rester af den store sammenhængende skov, der en gang dækkede det meste af Nordsjælland. Der har tidligere været en jernbane mellem Slangerup og Hillerød. Rester af tracéet kan ses gennem området. Slangerup Kirke fremstår tydeligt i landskabet fra flere steder, specielt fra området øst for. Tekniske anlæg Området indeholder ingen tekniske anlæg. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin oprindelse i Udskiftningstiden fra 1750 til Landskabet er dog i stor grad præget af de geologiske forhold omkring tunneldalene der har sin oprindelse i sidste istid. Rumlige og visuelle forhold Skalamæssigt fremtræder området af lille skala, på trods af store elementer såsom Lystrup skov og tunneldalen. Dette er fortrinsvis pga. de mindre marklodder, og mindre grupper af beplantninger der opdeler landskabet i mindre rum. Landskabet er forholdsvis lukket. Både grundet de store skove, hvor specielt Lystrup Skov ligger højt i terrænet og danner en afgrænsning. Derudover er det kraftig kuperet landskab yderlig med til at danne mindre forholdsvis lukkede rum. Fra vejen syd for Strenghøjgård er der udsigt til Slangerup Kirke mod vest. Ellers giver terrænet fra høje punkter udsigt ud over landskabet i mindre og afgrænsede kik. 2
6 Området fremstår komplekst, og der er stor forskel i skalaen på de forskellige elementer i området. Kompleksiteten stammer dels fra det varierede terræn, men også grundet beplantningsgrupper, forekomst af flere mindre søer, den store forekomst af fritliggende gårde og et forholdsvis urbant udtryk i arealanvendelsen med hestehold samt mindre erhverv, blandet med de større gårde hvor jorden og terrænet har muliggjort det. Strukturen i området er svag. Den ekstensive drift og de små marklodder, sammen med det kuperede landskab frembringer ingen struktur i landskabet, og på trods af tunneldalens dominans i området, så slører Lystrup Skov tunneldalen, således at den ikke fremstår som et overskyggende geologisk element i denne del af karakterområdet der er beliggende indenfor Hillerød Kommune. Området er ikke præget af hverken visuel uro eller støj, hvorfor at landskabet fremstår roligt. Visuelle relationer til nabokarakterområder På grund af området tæthed og mindre skala er der ikke udsyn fra området til naboområderne. Lystrup Skov, der er beliggende højt i landskabet, fremstår som tæt skov og giver dermed ikke udsyn til det omkringliggende landskab. Planmæssige udfordringer Der er ingen planer for udvikling af området i form af byudvikling, skovrejsning etc. Området er en del af en større biologisk spredningskorridor. Lystrup skov, der er en statsskov, indeholder både skovlegeplads og kælkebakke. Der er en afmærket rute Spor i landskabet gennem skoven. Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Lystrup Skov Skoven er rest af et større sammenhængende skovområde i Nordsjælland. Det kraftige terræn har formodentlig bevirket at området ikke har været udbytterigt nok til at opdyrke. Der kan derfor ses en sammenhæng mellem den resterende skov og naturgrundlaget. Skoven er højt beliggende i dødislandskabet og gennemskåret af en tunneldal. Hvor tunneldalen gennemskærer skoven er der en lysning der er præget af sø og mose. Netop de større skove, de langstrakte moser og tunneldale er karakteristiske for landskabet, og karakteren står tydeligt i dette område. Overdrev 3
7 Tunneldalen går gennem dette område og har skabt et overdrevslandskab, grundet det lavereliggende terræn der er præget af ekstensiv drift og med flere mindre moseområder og søer. Skalaen er lille og terrænet har bevirket at marklodderne er små, ligesom der kun ligger få spredtliggende mindre husmandsteder i dette område. Området er særlig karakteristisk i af med at tunneldalens jordbund og dyrkningsforhold har skabt det karakteristiske ekstensive landskab, præget af terrænet og de lavereliggende moser og søer det har medført. Karakteristisk Området ved Strenghøjgård Området ligger lige op ad tunneldalen og dødislandskabet, men er fortrinsvis beliggende på bundmorænen. Dette har bevirket at jorden har været gunstigere at dyrke, sammenholdt med at terrænet er mindre kuperet. Området er derfor i højere grad præget af mere intensiv drift og flere større gårde. Der er flere mindre udstykninger i området. Områdets skala er stadig mindre og området indeholder flere langstrakte mindre søer og moser. Vurdering af tilstand God Lystrup Skov Skoven er en del af den skovbeplantning der oprindeligt dækkede Nordsjælland, og skoven fremstår intakt i forhold til landskabets oprindelse, med nogenlunde samme lysning i bunden af tunneldalen hvor søer og moser præger landskabet. På samme måde er tunneldalen en del af landskabets oprindelse og fremstår ligeledes intakt. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af området er god i af med at skoven fremstår forholdsvis upåvirket og med et tydeligt skovbryn og lysningen i skoven der understreger terrænnet. Søer og moser er forholdsvis bevaret i lysningen. Området er ikke forstyrret af tekniske anlæg eller lignende. Området vurderes derfor at være i god tilstand. Overdrev Området har bevaret overdrevskarakteren med ekstensiv drift, samt terrænformationerne der er præget af tunneldalen. De aflange søer og moser er ligeledes intakte i området. Området fremstår derfor intakt i forholdt til dets oprindelse. Området dyrkes stadig som ekstensiv drift og fremstår forholdsvis åbent med mindre småbevoksninger, specielt omkring mose og søer. De karaktergivende landskabselementers vedligeholdsmæssige tilstand er dermed god. Området er forholdsvis friholdt for ny bebyggelse og beplantning, og friholdt for tekniske anlæg. Samlet set vurderes området at være i god tilstand. Middel Området ved Strenghøjgård Områdets intakthed vurderes at være dårlig, i af med at de større gårde i området har fået udvidet bygningsmassen og tilført ekstra erhverv. Derudover er der udlagt flere mindre nye udstykninger i 4
8 området. Strukturen af det gamle jernbanetracé der går gennem området er næsten udvisket. Området bliver stadig landbrugsmæssigt drevet med ekstensivt brug, men der er tilføjet flere mindre bevoksningsgrupper af nål, hvilket gør at den vedligeholdsmæssige tilstand er middel. Området er uforstyrret i forhold til tekniske anlæg, hvorfor den samlede vurdering af området bliver middel. Oplevelsesrige landskaber, udsigter og orienteringspunkter Oplevelsesrige områder Lystrup Skov Området ved Lystrup Skov, og specielt i tunneldalen, opleves som et stedbundet visuelt oplevelsesrigt område på grund af de markante terrænmæssige skrænter, understreget af at området holdes åbent i en del af tunneldalen. Derudover giver Lystrup Skov med dens skovbryn en fin kant mod specielt det nordlige karakterområde, hvor åbne marker møder skovbrynet der understreger terrænets former. Orienteringspunkter Slangerup Kirke fremstår højt i landskabet og kan ses fra den syd østlige del af området. Vurdering af sårbarhed Generel sårbarhedsvurdering For at bevare det karaktergivende landskab er det vigtigt at friholde landskabet op mod de store skove, her Lystrup Skov, således at skovbrynene står tydeligt mod de åbne og friholdte flader, samt at terrænet kan aflæses i de åbne falder op mod skovbrynet. Karakterområdet er specielt præget af terrænet med de aflange tunneldale, hvori der er åløb, søer og moser. En fortsat understregning af terrænet kræver at tunneldalene friholdes for skovrejsning og beplantning/bevoksning af større volumen, således at de langstrakte terrænformationer kan tydes i landskabet. Tunneldalen er markant i Lystrup Skov, og specielt det lysåbne areal i skoven er med til at understrege terrænet der ellers kan fremstå lidt sløret inde i skoven. Evt. beplantning kan henholdes til morænefladerne i området, hvor skalaen er større og en beplantning ikke vil sløre landskabet på samme måde. På samme måde bør overdrevslandskabet friholdes for beplantning i større skala, netop pga. landskabets mindre skala her. Moser og søer bør fastholdes som åbne flader og friholdes for opvækst. Området er i dag frit for tekniske anlæg. Nye tekniske anlæg vil derfor være fremmede, og især af større skala vil de få en alt for dominerende virkning i landskabet, i og med at skalaen i landskabet er lille. Det er vigtigt at området ikke yderligere bebygges, eller at eksisterende ejendomme ikke overgår til anden erhverv, da det ofte medføre et mere urbant udtryk og kan medvirke til at dyrkningen af de åbne arealer ophører. Det er vigtigt at området fortsat dyrkes for at friholde åbne flader op mod 5
9 tunneldalen og Lystrup Skov. Området er sårbart overfor ændringer i anvendelsen. Området indeholder mindre jordbrug, hvilket også for eftertiden bør være en del af anvendelsen i området, i af med at den friholder de åbne flader. Strukturen i området er middel til stor, hvorfor at større jordbrug bør nærmere vurderes i forhold til en indpasning i landskabet. Af samme årsag vil en ændring af anvendelsen hen mod mindre hobbybrug tilføje landskabet en lille skala der er fremmede i landskabskarakterområdet. Strategiske mål Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes (og forbedres) Lystrup Skov Det særlige karakteristiske område ved Lystrup Skov er i god tilstand og derudover udpeget til oplevelsesrigt område. Området får derfor det strategiske mål, beskyttes. Det betyder, at ændringer i arealanvendelse eller tilstand kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre områdernes landskabskarakter og særlige oplevelsesmuligheder. Området skal beskyttes i forhold til elementer eller ændringer der kan sløre eller ændre på terrænet. Skovbrynet ved Lystrup Skov bør beskyttes for ændringer der påvirker skovbrynet. De lysåbne område i skoven skal ligeledes bevares for at understrege tunneldalens markante terrænformationer. Overdrev Det særlige karakteristiske overdrevsområde udpeges som beskyttelsesområde. Området er i god tilstand, og skal beskyttes i forhold til ting der kan sløre eller ændre på det karakteristiske terræn, på den åbne karakter eller landskabets lille skala. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes (og forbedres) Området ved Strenghøjgård Området er karakteristisk og i middel tilstand. Området får det strategiske mål at skulle vedligeholdes. Det strategiske mål vedligehold/forbedre betyder at de karaktergivende landskabselementer skal vedligeholdes og at eventuelle forbedringer skal ses i relation til de karaktergivende elementer. Den dyrkningsmæssige anvendelse af området bør fastholdes, således at områdets struktur med de åbne marker og større gårde bevares. Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren Det er vigtigt at oplevelsen af tunneldalen bevares og vedligeholdes, bl.a. ved at friholde for 6
10 beplantning, bebyggelse og tekniske anlæg der skalamæssigt kan dominerer de eksisterende landskabselementer. Ligeledes er det vigtigt at Lystrup Skov fremstår tydeligt i landskabet med sin høje beliggenhed og markante skovbryn, og derfor bør der ligeledes friholdes for beplantning, bebyggelse og større tekniske anlæg omkring skoven. Områdets mindre skala og fortrinsvise lukkede rum skal bevares ved at undgå f.eks. sløjfning af mindre beplantning, ændring af terræn. Introduktion af nye elementer skal generelt tilpasses, således at landskabets skala, kompleksitet og struktur bevares. Natur Området ved tunneldalene, i dødislandskabet og op af Lystrups Skovs skovbryn bør friholdes for skovrejsning, da den vil maskere områdernes markante karakteristiske terrænformer og skovens bryn. Mindre beplantninger kan indpasses i områdets mindre skala, specielt ved dødislandskabet. Området er naturligt disponeret for mindre lavbundsområder og vådområder i terrænets lavninger. Etablering af nye lavbundsområder og vådområder vil styrke landskabskarakteren, særligt i områderne med dødispræg, eller i tunneldalene. Kulturhistorie Indblik til Slangerup Kirke fra øst bør bevares, eksempelvis ved nærmere udpegede indblikskiler. Bebyggelse Ny bebyggelse i forbindelse med landbrug bør placeres i tilknytning til eksisterende bygningsmasse og sikres et ensartet udtryk i samspil med eksisterende bygninger. I det kuperede terræn bør bygningerne ligge samlet og lavt i terræn, så terrænet får en afskærmende effekt. På den mere åbne moræneflade ses bygningerne længere væk fra og derfor bør tilbygninger m.v. have en lav karakter, der sikrer et harmonisk udtryk i samspil med eksisterende bygninger. Området har allerede flere mindre parcelhusudstykninger, samt småbebyggelse langs vejen der løber mellem Slangerup og Lystrup. Det er vigtigt at der ikke sker yderlig udstykning til beboelse og erhverv i det åbne land mellem bygningerne, specielt op til skovbrynet til Lystrup Skov. Tekniske anlæg Området indeholder ingen tekniske anlæg, og bør også fremover friholdes for større tekniske anlæg, grundet områdets mindre skala. Mindre anlæg vil med kunne indarbejdes i området, fortrinsvis i området ved Strenghøjgård, såfremt at der tages afstand og hensyn til Lystrup Skov og tunneldalene. 7
Område 35 Tysinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 3 Tysinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og
Læs mere3 Turebyholm herregårdslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 3 Turebyholm herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bundmoræne- og herregårdslandskab med let bølget terræn og et stort skovparti, landbrug, tværgående
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 - ÆBELHOLT ÅDAL
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 - ÆBELHOLT ÅDAL HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Området er et svagt bølget og åbent landbrugslandskab med lange kik. Området er fortrinsvis lavereliggende og rummer mange større
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereOmråde 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mere3 Turebyholm herregårdslandskab
58 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 3 Turebyholm herregårdslandskab Nøglekarakter Bundmoræne- og herregårdslandskab med let bølget terræn og store skovpartier, landbrug, tværgående infrastruktur samt
Læs mere10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab
178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer
Læs mere6 Karise moræne- og landbrugslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 6 Karise moræne- og landbrugslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Fladt til svagt bølget morænelandskab med mange landsbyer, skovpartier, overdrevsbebyggelse
Læs mere10 Kobanke skovklædte dødis- og landbrugslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 10 Kobanke skovklædte dødis- og landbrugslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt dødislandskab med en del spredt bebyggelse, tværgående
Læs mere1 Teestrup issølandskab med morænebakker
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mere1 Allindelille dødis- og landbrugslandskab
25 1 Allindelille dødis- og landbrugslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Moræne- og dødislandskab med bølget til kuperet terræn og intensivt landbrug med spredte gårde og husmandssteder. Beliggenhed og
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale
Læs mereKøbenhavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereMorsø Kommune www.morsoe.dk
LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mere3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009
40 Fotostandpunkt N1 NABOER MOD NORDØST Møller Fotostandpunkt N 1:50.000 De 3 ejendomme på Vigerøvej nordøst for mølleområdet er nogle af de nærmeste naboer til de nye møller. Herfra er der enkelte steder
Læs mereKorinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45
Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter
Læs mereFORSKØNNELSE AF 400 KV NETTET VEJLE ÅDAL VISUALISERINGER AF KABELOVERGANGSSTATIONER ENERGINET.DK JULI 2012
FORSKØNNELSE AF 400 KV NETTET AF KABELOVERGANGSSTATIONER I ENERGINET.DK JULI 2012 KABELOVERGANGSSTATION, NORD Baggrund for Forskønnelsesprojekt Vejle Ådal Metode for visualisering I november 2008 indgik
Læs mereØksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21
Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Herregården Mejlgård ligger i et stort kystnært skovområde mellem Fjellerup Strand og Bønnerup Strand.
Karakterområde 16 Mejlgård herregårdslandskab Nyere avlsbygninger ved Mejlgård Slot. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Mejlgård ligger i et stort kystnært skovområde mellem Fjellerup Strand og Bønnerup
Læs mereNakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06
Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet
Læs mereKastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39
Kastel Å Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Fra registreringspunkt set ned set ned gennem dalen med modstående dalside. Fra registreringspunktet med kirke i baggrunden t.h.
Læs mereLandskabelig vurdering vedrørende ansøgning om opstilling af solcelleanlæg v/ Allingåbro.
NOTAT l Udviklingsforvaltningen Dato: 02.06.14 Reference: Rikke Kroier Direkte telefon: 89594036 E-mail: rk@norddjurs.dk Landskabelig vurdering vedrørende ansøgning om opstilling af solcelleanlæg v/ Allingåbro.
Læs mere8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereOHC. Naturgeografiske regioner Kolding Case området
Til LKM gruppen Skov & Landskab Fra OHC Afdeling Vedrørende Naturgeografiske regioner Kolding Case området INTERNT NOTAT Inddeling af det fælles Kolding værkstedsområde i naturgeografiske regioner. På
Læs mereSkårup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 28
Skårup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 28 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Middelskala jordbrugslandskab med lukkede til transparent afgrænsede landskabsrum. Konstrasterende
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereKongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03
Kongshøj Å Tunneldalssystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Foto fra registreringspunkt over Kongshøj Å Tunneldalssystem
Læs mereAfslag på ansøgning om placering af solcelleanlæg på Drammelstrupvej 12, 8961 Allingåbro
Solenergi Danmark Aps. Att.: Anders Ztorm Kultur og Udvikling Dato: 22.09.2014 Reference: Gerda Enevoldsen Direkte telefon: 8959 4053 E-mail: ge@norddjurs.dk Journalnr.: 14/9790 Afslag på ansøgning om
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereMøborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199
Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereNotat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området
Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås
Læs mereTryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereUllerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27
Issø Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområder som veksler mellem
Læs mereUniversity of Copenhagen. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin
university of copenhagen University of Copenhagen Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Også kaldet
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereHUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ
TEKNIK OG MILJØ HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledende retningslinier
Læs mereBeskyttelsesområder vejledning
Beskyttelsesområder vejledning Den statslige naturpolitik I den statslige landsplanredegørelsen fra 2006 lægges der vægt på, at planlægningen af det åbne land skal sikre den bedst mulige tilstand for natur
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab
30.09.08 Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering Tybrind Hovedgårdslandskab Forord I forbindelse med ansøgning om etablering af en svineproduktion er der opstået et konkret behov for vurdering af de
Læs mere5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereUllerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40
Ullerslev Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Registreringspunkt 1 i den nordlige del af karakterområdet. Fotostandpunkt syd for Bremerskov, retning mod sydvest. Registreringspunkt
Læs mereRumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereHindsholm Nord/Fyns Hoved
Hindsholm Nord/Fyns Hoved Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 56 Hindsholm Nord med Fyns Hoved Registreringspunkt 1, Bogensø: Udsyn mod nordvest over havet med megen bevoksning om-kring
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereOmråde 26 Undløse Nord
Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereBiersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn
Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereTømmerby Kær (Areal nr. 74)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels
Læs mereMorsø Kommune www.morsoe.dk
LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Landskabet i Sydvestmors-området er en bølget landbrugsflade, hvor sparsom bevoksning i form af fragmenterede levende hegn og spredtliggende gårde delvist omkranset
Læs mereLandskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterkortlægning Bilag til rapporten: De bynære landskaber i Viborg og Møldrup 1 Indhold Områdebeskrivelser: 2 Landskabskarakterområde I - Viborg by- og sølandskaber 11 Landskabskarakterområde
Læs mereBregninge Bakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 33
Bregninge Bakke Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 33 Registreringspunktet nord for Bjernemark, fotoretning sydøst. Bregninge Bakke med Bregninge Kirke set fra sydvest. Bregninge Bakke
Læs mereLANDSKABSKARAKTERMETODEN
LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereSallinge Dødis- og Åslandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 22
Sallinge Dødis- og Åslandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 22 Foto fra registreringspunkt Nøglekarakter Bølget til bakket terræn, mellemstor skala, intensivt dyrkede landbrug,
Læs mereHindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53
Hindsholm Morænefl ade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53 Registreringspunkt 2: Åbent til transparent afgrænset moræneflade nord for Tårup, set mod øst. I baggrund til venstre ses
Læs mereLKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen
d1 LKM metoden og Haderslev kommune Poul Jørgen Christensen Erfaring Lokalplanlægning Kommuneplanlægning Regionplanlægning Sektorplanlægning Administration af landskabsudpegninger mmmm Ingen erfaring (før
Læs mereVejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38
Vejle-Egeskov Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38 Billedet er taget fra registreringspunktet sydøst for Heden, og viser intensivt dyrkede landbrugsflader, som inddeles
Læs mereJH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse
JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereOVERBLIK over Landskabskaraktermetoden
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - vne@life.ku.dk Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest
Læs mereTUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej
36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Læs mereVVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.
VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...
Læs mereNotat. Registrering og analyse af værdifuldt landskab ved Kastrup og Tiset Enge
Notat Registrering og analyse af værdifuldt landskab ved Kastrup og Tiset Enge Udarbejdet forår 2015 Revideret september 2015 Indledning Haderselv Kommune ønsker en landskabelig undersøgelse og analyse,
Læs mereLANDSKABSKARAKTERANALYSE
LANDSKABSKARAKTERANALYSE JUNI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 - FOUSING - VEJRUM - HJERM LANDBRUGSFLADE INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Anvendelse
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Løvenholmskovene udgør et bredt sammenhængende bælte af skovområder fra Tårup Skov i vest til Fuglsø Mose i øst.
Karakterområde 12 Løvenholmskovene Nyligt skovet bøgetræ i Tårup Skov. Beliggenhed og afgrænsning Løvenholmskovene udgør et bredt sammenhængende bælte af skovområder fra Tårup Skov i vest til Fuglsø Mose
Læs mereManipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 206 Bilag 14 Offentligt Manipulation af visuelle konsekvenszoner i VVM redegørelsen Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild Birk Nielsen manipulerer i
Læs mereSvanninge Bakker De fynske alper. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13
Svanninge Bakker De fynske alper Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13 Svanninge Bakker 2 Svanninge Bakker Nøglekarakter Bakket terræn, tætte hegn, spredtliggende gårde og husmandsbebyggelse,
Læs mereLANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING
16 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING DE STORE LANDSKABSTRÆK Allerød Kommune ligger i det nordsjællandske moræne- og skovlandskab omgivet af Hillerød Kommune og Fredensborg Kommune mod nord, Hørsholm Kommune
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Særligt karakteristisk for karakterområdet umiddelbart sydvest for Hillerød by, er det bølgede, dyrkede
Læs mereVURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG
Læs mereLandzonetilladelse til at opføre et nyt stuehus på ejendommen matr. nr. 4 Øster Terp, Bedsted, beliggende Overballevej 3, 6240 Løgumkloster
Helle og Thore T. Iversen Overballevej 3 Øster Terp 6240 Løgumkloster Team Plan, Byg og Trafik Direkte tlf.: 74929244 Mail: jyha@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-7-14 19-02-2014 Landzonetilladelse til
Læs mereVallø Skov- og Herregårdslandskab
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereLandzonetilladelse. Tilladelse til andet erhverv på ejendommen matr. nr. 13q m.fl., Jorløse By, Jorløse, beliggende Tissøvej 41, 4490 Jerslev.
Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg JYSKE FINANS A/S Kastaniehøjvej 2 8600 Silkeborg DATO 26. juni 2015 SAGSNR. 326-2015-21745 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til andet erhverv på
Læs mereByskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs merearkitekturen i det åbne land
arkitekturen i det åbne land Hvad er udfordringen? Det åbne land er i forandring. Der er et stort pres på landskabet fra byudvikling, større og mere effektive landbrug, ny infrastruktur og tekniske anlæg
Læs mere