Faaborg Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 44

Transkript

1 Faaborg Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 44

2 Fra registreringspunkt set mod nord. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod øst. Udsigt over den skrånende moræneflade. 2

3 Nøglekarakter Bølget til bakket moræneflade skrånende ned mod havet i overgang mellem Svanninge Bakker og kysten. Spredte gårde, huse og enkelte husmandssteder i et fungerende landbrugslandskab. Skovområder, levende hegn og sporadisk bevoksede diger i kystnært landskabsstrøg. Landskabstype Bølget moræneflade. Bogstavkode: Age (Morænelandskab fra sidste istid, moræneler, flade) Blandet landbrug natur / klasse 3 Geografisk lokalisering og afgrænsning Området ligger langs kysten omkring Faaborg. Det strækker sig fra Inddæmningen ved Vester Skerninge i øst til Millinge i vest. Samlet dækker området et areal på omkring 39,7 km 2. Imod nord afgrænses området af randmorænestrøget, som danner Svanninge Bakker og de Fynske Alper. Imod vest afgrænses området af Millinge Smeltevandsslette. Geomorfologi Geomorfologisk er der tale om et morænelandskab fra sidste istid. Jordtype Den dominerende jordtype i området er moræneler. Spredt i områdets østlige del findes mindre områder med smeltevandssand. Terræn Terrænmæssigt domineres området af en bølget til bakket moræneflade, som nær kysten skråner ned mod denne. Skråningen ned mod kysten falder fra omkring højdemeter over en afstand på omkring 500m. Kompleksitet Der er ikke nogle forhold som betinger markant kompleksitet. Hydrologi Øst for Faaborg ligger Sundet, som er et ca. 7 ha stort lavbundsområdet. Rislebæk løber fra områdets nordøstlige grænse mod Sundet, over en afstand på ca. 3 km. Arealanvendelse Bevoksningsstruktur Bevoksningen i området domineres af mindre og middelstore skovområder, tætte levende hegn langs vejene og sporadisk bevoksede diger. Enkeltstående træer ses også Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af den bølgede, stedvist bakkede, skrånende moræne med gårdlandskab og landbrugsarealer i omdrift. Karakteren afspejles af placeringen mellem randmorænestrøget, som danner Svanninge Bakker, og kystområdet ned til Faaborg Fjord. Området er præget af middel-, stedvis lille skala jordbrugslandskab med spredte middelstore gårde placeret midt på markfelterne og enkelte husmandssteder langs vejene. Bevoksningen består af levende hegn, sporadisk bevoksede diger, mellemstore skovområder i den nordlige del og få mindre skovområder i de kystnære områder. Sammen med terrænformerne afgrænser bevoksningen landskabsrummene i små lukkede rum i det nordlige randmorænestrøg, hvor imod landskabet er mere åbent ned mod kysten. Strukturen præges af flader og linier, i form af hhv. marker og skove samt levende hegn, sporadisk bevoksede diger samt enkelte stengærde især i den sydlige del af karakterområdet. Området ned til kysten opleves særligt åbent, og herfra er der udsigter ud over Øhavets øer og holme. Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, med en tidsdybde på op mod 200 år. Bortset fra sløjfning af flere hegn og diger er der ikke sket markante ændringer i bevoksnings- og bebyggelsesstrukturen siden udskiftningstiden. De karaktergivende landskabselementer i form af gårde, hegn, diger og skovområder fremtræder overvejende vedligeholdt og er generelt upåvirket af større tekniske anlæg. langs vejene. Ligeledes findes småplantninger i forbindelse med husmandssteder og huse og enkelte kratbevoksninger i forbindelse med de fugtige områder Topbæk og Faaborg Sundet. Der er ikke nogen overordnet orientering af hegn og diger i området og markerne inddeles i såvel rektangulære som mangekantede dyrkningsfelter. Skovene er overvejende løv med indslag af nål. Dyrkningsform Dyrkningsformen domineres af fuldtidsbrug og enkelte deltidsbrug. Rundt om i området, særligt i den nordlige del, findes mindre brug og husmandssteder med dyrehold i form af heste, får og køer. Bebyggelsesmønster Bebyggelsesmønstret i området er karakteriseret ved landsbyerne Østerhede, Rødekro, Katterød, Åstrup, Pejrup, V. Åby samt stationsbyen og købstaden Faaborg. Der er kirker i V. Åby, Faaborg og Åstrup. Området domineres af 3

4 middelstore gårde midt på markerne og mindre gårde langs vejene. Ligeledes forekommer enkelte husmandssteder langs de mindre veje og sommer- og fritidshusbebyggelse langs kysten ved Nab, Dybskrog, Bøgebjerg, Mosegård (Hotel) og Strandlyst (camping). Både i udkanten af Faaborg og i tilknytning til havneområdet forekommer industriområder. Tekniske anlæg Området rummer et forgrenet netværk af mindre veje, hovedvejen Faaborg Svendborg samt en mindre jernbane til Faaborg. To vindmøller er opstillet langs kysten ved Hans Odde og ligeledes to i det nordvestlige hjørne. Området gennemskæres i øst-vestgående retning af en mindre højspændingsledning. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Pipstorn Skov, der fra gammel tid har hørt til Findstrup gård, er et skovområde med særligt mange fortidsminder. På grund af den begrænsede opdyrkning, er der i skoven bevaret et bredt udvalg af fortidsminder. De ældste er langdysserne og desuden findes her den største koncentration af gravhøje på Fyn. Flere steder ses spor af højryggede agre, en dyrkningsmetode som blev benyttet i middelalderen og op til 1700-tallet. I skovene Enemærket og Alleskoven forekommer ligeledes fortidsminder i mindre koncentrationer. I den nordlige del af området ligger den velholdte Kaleko mølle, der i dag fungerer som museum. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, hvor strukturerne til det nuværende jordbrugslandskab blev grundlagt. Det har resulteret i et små- til middelskala landskabssystem med mange mindre lukkede markfelter, adskilt af hegn og diger. Rumlige og visuelle forhold De rumlige og visuelle forhold varierer gennem karakterområdet. Mod nord, hvor de højtliggende bakker afgrænses af et nord for liggende randmorænestrøg, der danner foden af de fynske alper, domineres karakteren af tætliggende bakker, der sammen med store skovområder og tætte hegn, danner små lukkede landskabsrum. De mindre veje snor sig i bakkelandskabet der opleves varieret og vanskeligt overskueligt. Skalaen er her lille, stedvist middel. I den sydlige del af karakterområdet åbner landskabet mere op ned til Faaborg Fjord. Her er skalaen middel, den rumlige afgrænsning mere transparent og landskabet mere overskueligt. Strukturen præges af flader og linier i form af hhv. landbrugsarealer og skove og lineære hegnsstrukturer, der opdeler markfelterne og danner et middel mønster i landskabet. Vejene ned til kysten løber overvejende nord-syd og her fornemmes hvorledes landskabet åbner op, efterhånden som det falder ned til kysten. Såvel gårde som husmandssteder har overvejende deres oprindelige placering og udseende. Enkelte husmandssteder, særligt i den sydlige del af området, er overgået til ren beboelse. Således forekommer ændringer i forhold til den oprindelige kulturhistoriske funktion, hvilket også er tilfældet i den vestlige del af karakterområdet, hvor Faaborg by de sidste 100 år har bredt sig ud i jordbrugslandskabet. Landsbyerne Katterød og Pejrup har bibeholdt dele af deres oprindelige karakter, med gårdmiljøer i funktion. Dele af kyststrækningen, særligt den vestlige del af området, er præget af nytilkomne fritidshuse fra dette århundrede. Bebyggelsen i området er karakteriseret ved at være overvejende vedholdt i den sydlige kystnære del, og i mere blandet stand i de kuperede bakker mod nord. Enkelte hegn og diger er sløjfet. Plantagedriften øst for Alleskoven slører lokalt de oprindelige mønstre i området. Med hensyn til visuel uro, fremstår området middel roligt, betinget af såvel rolige landskabsstrøg samt nærheden til Faaborg. Støjmæssigt er området afdæmpet. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning af landskabskarakteren Landskabskarakteren afspejler stadig det jordbrugslandskab, som det blev udformet under udskiftningen, idet landsbyer, skove og gårde/husmandssteder stort set har beholdt størrelse og udformning. Ændringen i landskabskarakteren består i, at en del af hegnene og digerne er forsvun-det, således at markfelterne, især i den sydlige del, er blevet større og mere åbne. Den funktionsmæssige sammenhæng mellem natur- og kulturgrundlag er reduceret enkelte steder, i det husmandssteder og mindre gårde nu fungerer som ren beboelse uden tegn på tilknytning til landbruget. Til opretholdelse af landskabskarakteren er det vigtigt at bevare landbrugsdriften, der betinger de opdyrkede flader og gårdenes funktion, samt ligeledes at bibeholde de rumdannende elementer i form af skovene, hegn og diger. For at bevare de vide udsyn ud over Øhavet, bør etablering af større tekniske anlæg og anlæggelse af ny bebyggelse samt høj bevoksning i de kystnære områder og bakkepartier undlades. Krat og småbeplantninger bør ligeledes undgås 4

5 på og omkring det marine forland syd for Eskemose Have og ved Kidholm. Skovområderne Pipstorn, Alleskoven, Sølvbjerg Skov og Enemærket fremstår med stor intakthed, idet der stort set ikke forekommer nogen ændringer af landskabskarakteren og kulturhistoriske spor helt fra 1700-tallet er synlige i visse områder. Den visuelle fremtræden af disse kulturhistoriske forhold kunne med fordel styrkes. En igangværende udviklingstendens i området er tilkomst af sommerhusområder og udbygning af hotel og campingområde mellem Nab og Bøgebjerg. Planmæssige og retlige forhold I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. Råstofområde Nord for Katterød er et område forslået til råstofgravning. Byudvikling Områder i Faaborg, Vester Åby og Åstrup er forslået. Særlige beskyttelsområder/landskab, kulturhistorie Pipstorn Skov, Enemærket og Alleskoven er udpeget som særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder. Skovrejsning Øst for Nab og i den nordlige del af området er der foreslået skovrejsningsområder. Karakteristisk Den sydlige og centrale del af området De karakteristika som er typiske for landskabskarakteren fremstår tydeligt i den sydlige del af området. Den skrånende moræneflade med de intensivt dyrkede marker og gårdlandskab afspejler landskabskarakterens kulturhistoriske ophav, samt relationen mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre. Landskabskarakteren vurderes her som karakteristisk. Kontrasterende Den nordlige småbakkede del af området op mod Svanninge Bakker Den nordlige del af området afskiller sig fra den øvrige karakter ved at være mere lukket, bakket og mere skovrig. Bebyggelsen er overvejende mindre, mere spredtliggende og lige knap så velholdt som i det resterende område. Karakteren i dette område karakteriseres som kontrasterende. Vurdering af visuelle oplevelsesmuligheder Områder med visuelle oplevelsesmuligheder Kyststrækningen langs Hansebugt samt det marine forland ved Skålholm. Områdets skrånende gradient ned mod kysten skaber flere steder udsigter og kik ud over Øhavet og skaber sammen med det marine forland ved Eskemose Have og Svelmø visuelle oplevelsesmuligheder. Sundet og bakkerne ved Faaborg Her er der fin mulighed for at opleve søen og dens fugleliv, og fra stierne og bakkerne omkring søen er der en udsigt over Det Sydfynske Øhav og Horne Land helt til Als. Området rummer visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabskvalitetsvurdering Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af det bølgede til bakkede moræneflade skrånende ned til kysten. Tætte hegn langs enkelte veje og sporadisk bevoksede diger opdeler sammen med terrænet og skove de overordnede landskabsrum. Middelstore gårde og huse langs vejene udgør jordbrugslandskabets bebyggelsesmønster. Skråningerne betinger udsigtsmuligheder og landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, men en tidsdybde på op mod 200 år. Vurdering af karakterstyrke Vurdering af tilstand God Den nordlige småbakkede del af området op mod Svanninge Bakker Intaktheden af de karaktergivende elementer er generelt høj, idet disse fremstår i oprindelig struktur, funktion og placering Landskabskarakteren har primært sit kulturhistoriske ophav i tiden omkring udskiftningen, hvor det nuværende jordbrugslandskab har sin grundlæggelse. Bevarelsen af det intensivt drevne landbrug, bebyggelser og bebyggelsesstruktur samt den gode vedligeholdelse af disse elementer, har medført, at størstedelen af nøglekarakteristikaene samlet set er godt vedligeholdt. Plantagedrift og tilgroning præger dog dele af de nordlige strøg og skalaen er blevet lidt større i dele af området, vurderet på baggrund af ældre kortmateriale. Områdets visuelle oplevelsesmuligheder fremtræder tydeligt og velholdt og den samlede vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes som god. Middel Den sydlige og centrale del af området 5

6 Landskabselementerne skov, levende hegn, dyrkede arealer og bebyggelse fremstår generelt i velholdt. Området besidder mange af de karaktertræk og strukturer der blev udformet under udskiftningen, i form af middelstore gårde, hegnafgrænsede markfelter og husmandssteder langs vejene. I takt med intensivering af landbruget og sammenlægning af markfelter, er flere af områdets tidligere hegn og diger sløjfet, hvilket har efterladt den sydlige del mere åben. landskabskarakteren: Råstofgravning nord for Katterød vurderes at ville påvirke karakteren negativt i denne del af området. Skovrejsning i den kystnære del omkring Nab er særligt uhensigtsmæssigt og vil påvirke de visuelle forhold. Opsætning af vindmøller i den vestlige del vurderes ikke at påvirke området generelt, men kan ændre landskabets udtryk lokalt. Intaktheden i den vestlige del vurderes til at være lav, grundet byudvikling omkring Faaborg og etablering af fritidshusområder. Grundet småbeplantninger i området, særligt i tilknytning til bebyggelsen er der dog tale om lokale forhold og ikke noget der har markant indflydelse på den generelle tilstand af hele morænefladen. Bebyggelsen varierer både med hensyn til vedligeholdelse og typer, med overvejende velholdte eller gennemrestaurerede husmandssteder og huse langs kysten. Naturgrundlaget betinger stadig kulturlandskabet i form af jordbrug i omdrift og bortset fra enkelte huse tæt ved kysten har bebyggelsen samme funktion som ved dannelsen under udskiftningen. Hovedparten af landskabskarakteren og de oplevelsesmæssige muligheder er generelt uforstyrret af tekniske anlæg. Alligevel betinger hovedvejen Faaborg Vester Åby samt nærheden til Faaborg en vis påvirkning af karakteren. Intaktheden vurderes samlet set som middel. Sårbarhedsvurdering Sårbarheden af landskabskarakteren er generelt høj, idet de karaktergivende landskabselementer, i form af levende hegn, bevoksede diger og dyrkede marker kun vanskeligt kan regenereres. Forhold vedrørende intakthed og udsigtsmuligheder betinger ligeledes en vis sårbarhed i dele af området. Udsigten ud over Øhavet og de mindre holme langs kysten og dermed de visuelle oplevelsesmuligheder som knytter sig til kyststrækningen øst for Rødekro, er sårbare overfor etablering af markante landskabselementer som f.eks. etablering af fritidshuse, større tekniske anlæg eller beplantning Landsbyerne Pejrup og Katterød er sårbare overfor nybebyggelse og driftsophør da dette vil sløre landsbyernes oprindelige mønstre og funktion. Ved en eventuel udbygning af disse landsbyer vil landskabskarakterens intakthed mindskes yderligere. Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet i forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan 2005 vurderet. Af planlagte tiltag vurderes følgende at have indflydelse på Registreringspunkt: UTM 32U / Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: MNS, ESF 6

7 Vurdering af vurdering Gammel Stenderup Øster Hæsinge Højrup Håstrup Ny Stenderup Hågerup Snarup Krarup dsled Diernæs Hundstrup Bjerne Katterød Dyreborg Strandhuse Avernak By 0 2,5 5 kilometer Avernakø Skar Ska Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 7

8 Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Gammel Stenderup Øster Hæsinge Højrup Håstrup Ny Stenderup Hågerup Snarup Krarup sled Diernæs Hundstrup Bjerne Katterød Dyreborg Strandhuse Avernak By 0 2,5 5 kilometer Avernakø Skarø Skarø Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 8

9 Vurdering af tilstand Gammel Stenderup Øster Hæsinge Højrup Håstrup Ny Stenderup Hågerup Snarup Krarup dsled Diernæs Hundstrup Bjerne Katterød Dyreborg Strandhuse Avernak By 0 2,5 5 kilometer Avernakø Skarø Skar God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 9

10 Vurdering af sårbarhed Gammel Stenderup Øster Hæsinge Højrup Håstrup Ny Stenderup Hågerup Snarup Krarup sled Diernæs Hundstrup Bjerne Katterød Dyreborg Strandhuse Avernak By 0 2,5 5 kilometer Avernakø Skarø Skarø Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD