En Hel Kommune Udvikling og implementering af en fælles landdistriktspolitik
|
|
- Egil Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En Hel Kommune Udvikling og implementering af en fælles landdistriktspolitik Projektbeskrivelse efterår 2006 Referat af opstartsmødet i Skovsgård den 28.oktober 2006
2 Indhold 1 INDLEDNING VISIONER FOR OG MED LANDDISTRIKTSPOLITIKKEN I JAMMERBUGT KOMMUNE VED BORGMESTER MOGENS GADE FORSLAG TIL ORGANISERING VED HELLE BAK ANDREASEN FORMAND FOR TEMA/UDVIKLINGSUDVALGET GRUPPEARBEJDE Spørgsmål Referat af de enkelte gruppers diskussion JOHANNES NØRREGÅRD FRANDSEN VAGN OLSEN AFSLUTNING OG OPSUMMERING VED SUSANNE HJORT HANSEN ORDBOG
3 En hel Kommune 1 Indledning Lørdag den 28.oktober 2006 afholdte Tema/Udviklingsudvalget, på vegne af Jammerbugt Kommune, opstartsmøde for udviklingen/udarbejdelsen af en landdistriktspolitik for Kommunen. Formålet med opstartsmødet var primært at diskutere hvordan man sikre en bred folkelig forankring i forbindelse med udviklingen og implementeringen af landdistriktspolitikken. Da formålet med opstartsmødet var at høre borgernes kommentarer og forslag, er referaterne af gruppearbejdet gengivet i fuldlængde, endvidere er refereret pointerne fra de enkelte oplæg. 2 Visioner for og med landdistriktspolitikken i Jammerbugt Kommune ved Borgmester Mogens Gade Mogens Gade lagde i sit oplæg vægt på vigtigheden i at have store ambitioner med en landdistriktspolitik, og vægt på, at landdistriktspolitik skal være handlingsorienteret. For at styrke denne proces har Jammerbugt Kommune afsat 2,3 millioner på budgettet i 2007 til landdistriktsudvikling. Forventningen er at dette beløb gennem medfinansiering kan blive til mange spændende projekter. Mogens Gade lagde i sit oplæg vægt på, at både landdistriktsudvikling og borgerinddragelse er på dagsordenen i Jammerbugt Kommune netop derfor har man valgt at nedsætte Tema/Udviklingsudvalget udvalget skal sikre udvikling i landdistrikterne og en proces omkring borger og brugerinddragelse. Formålet med en landdistriktspolitik, er at sikre en rimelig service til borger og erhvervsliv gennem: Fortsat erhvervsudvikling Øget bosætning Øget turisme Liv i lokalområderne 2
4 Mogens Gade gav udtryk for i sit oplæg, at en landdistriktspolitik kan afløse den meget negative snak om afvikling og afløse den med en mere positiv fokus på udvikling. Derfor skal der nedsættes et landdistriktsudvalg, som skal sætte fokus på Jammerbugt Kommunens fremtid. Formålet er at skabe en handlingsorienteret landdistriktspolitik, der klart fordeler ansvaret for udviklingen i Jammerbugt Kommune. Der ligger både et kommunalt og lokalt ansvar for at skabe udvikling og en del af initiativerne må nødvendigvis komme nedefra men Mogens Gade pointerede, at det på samme tid skal stå klart, at kommunen er klar til at bakke op om lokale initiativer, bl.a. gennem evt. økonomisk støtte og dialog om de muligheder, der findes - der skal være en klar kanal for hvordan man kommer i kontakt med kommunen i forbindelse med landdistriktsudvikling. Mogens Gade fremhævede også sammenhængen mellem lokalområderne og kommunens centerbyer. Hvor lære sætningen, er, at centerbyerne er afhængig af lokalområder i fortsat udvikling ligesom det omvendte er tilfældet. Derfor er det afgørende for at landdistriktspolitikken kan bliver en succes at erkende, at vi har et fællesansvar for at fortsat udvikling kan blive en realitet Og at der ikke er et konkurrenceforhold mellem de enkelte lokalområder men et fællesskab. Landdistriktspolitikken vil blive en central politik i den nye Jammerbugt Kommune og vil blive styrende i udviklingen af Jammerbugt Kommune. Mogens Gade fremhævede i sit oplæg, at faren ved politikker, er, at de kan komme til at stå på hylden og samle støv for at undgå dette, skal der nedsættes et landdistriktsudvalg, som skal holde landdistriktspolitikken levende. Mogens Gade kunne i sit oplæg informere om, at Jammerbugt Kommune har taget initiativ til et samarbejde med Vesthimmerland Kommune om det nye landdistriktsprogram et samarbejde, der kan være med til økonomisk at realisere projekter i vores kommune. Et vigtigt formål med landdistriktspolitikken er også iflg. Mogens Gade at sikre borger og brugerinddragelse. Der skal beskrives en Jammerbugtmodel for hvordan vi gør her de ressourcer ildsjæle og andre engagerede besidder kan være med til at udvikle en model for et unikt lokaldemokrati vi skal ikke opleve en situation hvor afstanden mellem borger og politiker bliver større. En af Tema/Udviklingsudvalgets opgaver bliver at udvikle denne model og der skal ikke være tvivl om, at kommunen ønsker dialog uanset emne. Mogens Gade afsluttede sit oplæg, ved endnu engang at pointere, at kodeordet omkring proces med udviklingen af landdistriktspolitik- 3
5 ken er dialog og takke for, at mødedeltagerne har valgt at bruge en dag på dette vigtige område. 3 Forslag til organisering ved Helle Bak Andreasen formand for Tema/udviklingsudvalget Helle Bak Andreasen præsenterede i sit oplæg nedenstående organisationsmodel. Udviklingsafdeling Tema/Udviklingsudvalget LAG Landdistriktsudvalget Lokale udviklingsværksteder Udviklingsforum Leader - Koordinator Input til LDP Lokale projektgrupper Alle borgere & foreninger Organiserings model for landdistriktsarbejdet. Helle Bak Andreasen lagde, i sin præsentation af forslaget, vægt på, at det overordnede formål med modellen er at skabe udvikling i alle lokalsamfund i Jammerbugt Kommune, gennem et tæt samarbejde mellem borgere og politikere i Jammerbugt Kommune. Endvidere lagde Helle Bak Andreasen vægt på, at formålet med organisationen er at støtte lokaleinitiativer og projektgrupper, ved at sikre en let adgang til kommunal rådgivning og støtte i forbindelse med udarbejdelse af projektbeskrivelser og ansøgninger til fonde og puljer. Helt centralt i modellen er de lokaleudviklingsværksteder, der skal afholdes i ca lokalområder i Jammerbugt Kommune. På 4
6 udviklingsværkstederne skal områdets borgere/beboere i fællesskab formulere en politik for hvordan de ønsker at skabe udvikling i deres lokalområde. Helle Bak Andreasen pointerede i sit oplæg, at det endnu ikke er fastlagt hvor mange udviklingsværksteder, der skal afholdes, og hvordan kommunen skal inddeles i geografiske enheder Helle Bak Andreasen efterspurgte især på dette område mødedeltagernes holdning. Endvidere er det endnu ikke afgjort hvilke politik områder, der skal være centrale i Jammerbugt Kommunes landdistriktspolitik. På hvert enkelt udviklingsværksted, skal der efter demokratiske principper vælges en repræsentant, der skal repræsentere lokalområdet i Landdistriktsudvalget Landdistriktsudvalget skal sikre, at landdistriktspolitikken ikke bliver statisk men løbende er under udvikling, endvidere er det tanken, at Landdistriktsudvalget skal være med til at sikre og skabe netværk og fællesprojekter på tværs af lokalområderne i Jammerbugt Kommune. Intentionen er endvidere, at Landdistriktsudvalget skal indstille projekter til kommunalstøtte efter nærmere endnu ikke definerede regler til Tema/Udviklingsudvalget, Tema/udviklingsudvalget træffer den endelige beslutning. Helle Bak Andreasen informerede endvidere om, at Jammerbugt Kommune vil forsøge at blive en del af det nye Leaderprogram men at hun ikke på dette møde vil komme nærmere ind på temaet, da lovgivningen endnu ikke er på plads. 4 gruppearbejde Til gruppearbejdet var der formuleret 4 konkrete spørgsmål, som Tema/Udviklingsudvalget ønskede at høre borgernes meninger til De fire spørgsmål fremgår af afsnit Spørgsmål 1. Intentionen med den foreslåede organisationsplan er, at den skal gavne de enkelte lokalsamfund - Diskuter den foreslåede organisationsplan. 2. Diskuter den foreslåede Tidsplan. 3. I forbindelse med udviklingen af landdistriktspolitikken i gl. kommuner Fjerritslev, Brovst og Aabybro blev der afholdt 15 udviklingsværksteder, af nedenstående skema fremgår i hvilke lokalområder de enkelte udviklingsværksteder blev afholdt. Fjerritslev Brovst Aabybro Pandrup (forslag) Thorup Klim Skovsgård Nørhalne Ingstrup Ørebro Tranum Biersted V. Hjermitslev 5
7 Hjortdal Brovst Aabybro Saltum & sdr. S. Trekroner Halvrimmen Birkelse Blokhus & Hune Arentsminde Gjøl Pandrup Øland Kaas & Moseby Diskuter om der skal holdes udviklingsværksteder efter denne model, eller om udviklingsværkstederne skal dække større eller mindre geografiske områder. 4. Med udgangspunkt i de opstillede visioner og mål diskuter hvilke politik områder der skal være centrale i landdistriktspolitikken for Jammerbugt Kommune (ex. kultur, infrastruktur, turisme osv.). 4.2 Referat af de enkelte gruppers diskussion I dette afsnit er de enkelte gruppers tilbagemeldinger fra gruppearbejdet gengivet. Gruppe 1: 1. Vi er enige med både Mogens Gade og Helle Bak Andreasen i, at borgerne og de ressourcer, der er i lokalsamfundene, skal i centrum. Vi synes dog ikke, at borgerne og deres vej gennem systemet er nemt at finde i organisationsplanen. Hvis kommunen skal drage nytte af de idéer, der opstår og de ressourcer, der findes og kan engageres, så skal der være tydelige døre/veje, så borgerne og foreningerne kan se, hvor de skal gå hen og der skal også gerne være nogen til at åbne døren for dem og hjælpe dem til rette. Dette forstået på den måde, at indkomne idéer og forslag, der præsenteres skal modtages i en positiv ånd, og der skal gives støtte. Denne støtte skal ikke nødvendigvis være økonomisk, det kunne også være i form af råd, vejledning og påskønnelse. Vi mener, organisationsplanen skal vendes på hovedet, så det tydeligere fremgår hvem der er i centrum. (Som det blev foreslået i den overhead, der blev vist på mødet) 2. Som almindelige borgere, har vi svært ved at forholde os til tidsplaner i det kommunale system. Vi ved simpelthen ikke hvor hurtigt eller langsomt I arbejder, og vi er ikke sikre på, at det er ligesom når projekt-grupper arbejder, hvor det altid skal gå så stærkt, fordi vi ønsker at se resultater, hellere i dag end i morgen. Vi kan kun henstille til, at I bruger den tid der nu kræves for, at I får det gjort ordentligt. Vi foreslår desuden, at der bliver indlagt succes-kriterier og en plan for evaluering af f.eks. organisationsplanen. 3. De enkelte lokalsamfund skal have mulighed for at ytre sig i spørgsmålet om, hvorvidt de vil have udviklings-værksted i deres 6
8 lille samfund. Det er ikke befordrende for dialogen, at systemet henover hovedet på dem bestemmer, at de skal slåes i hartkorn med et eller flere andre lokal-samfund. Der vil også være den risiko, at den lille by, med det høje aktivitets-niveau, vil blive trukket ned af en sammenlægning med en større by, der har et lavere engagement. Så i hvert tilfælde i forbindelse med det første møde, det første udviklingsværksted, skal der spørges, om de enkelte samfund er interesseret i at have deres eget. Som organisationsplanen ser ud nu, så er landdistrikts-udvalget i forvejen en stor, bred gruppe, og dens handlekraft vil ikke stækkes væsentligt ved at øge antallet med repræsentanter fra nogle flere lokalsamfund. Der er ikke tilstrækkelig med deltagere til stede på mødet her, til at spørgsmålet, vil kunne besvares i dag. Der er ikke udsendt en dagsorden, hvoraf det fremgår, at der skulle træffes beslutning herom. 4. Vi mener, at de fokus-punkter, der er blevet nævnt, er både rigtige og vigtige for kommunen at fokusere på, og derfor skal de naturligvis også med i det arbejde, der skal koordineres i forbindelse med landdistriktspolitikken. Men uanset, at man ikke mener en liste udgør en prioritering, så vil den have en prioriterende effekt. Vi vil derfor gerne tegne et nyt billede af fokusområderne for landdistriktspolitikken - se nedenstående skitse! Der blev nævnt et forslag om, at udvalgte temaer, skulle være gennemgående i de enkelte år. Det kan vi ikke gå ind for, da det vil fjerne fokus fra behovsskabte idéer på bekostning af nogle, der kunstigt søges indpasset i et tema. Vi diskuterede også et branding af Jammerbugt Kommune, og efter at have været rundt om mange ting, som vi synes der betyder noget, så endte vi ved: Jammerbugt en modig og troværdig kommune. Livskvalitet i lokalsamfundene Erhverv Bredt forstået, så det er både beskæftigelse, samt bl.a. turisme og landbrug Natur- og kulturressourcer 7
9 Gruppe 2 1. Formål med lokale udviklingsværksteder: - vælge repræsentanter til landdistriktsudvalget - diskutere visioner for udviklingsprojekter Ønske: - at udviklingsværkstederne mødes 1 gang pr. år. - være bagland for repræsentanter i landdistriktsudvalget. - være idé udviklingsplatform - være ultra demokratisk, da alle kan deltage 2. OK 3. Skoledistrikter 4. Naturbevaring, skolepolitik, infrastruktur, cykelstier, kollektiv trafik, bosætning borgere som ambassadører. Kommunen: byggegrunde, skoler, institutioner. Ungdomspolitik: tilbyde noget der er interessant for de årige i lokalområdet. Gruppe 3: 1. Gruppen er enig om, at der bør være mulighed for en pil direkte fra alle borgere & foreninger direkte til landdistriktsudvalget. Dog er det OK, at der kan laves små grupper og den store gruppe Udviklingsværksteder. Alt efter hvor idéerne opstår, vil ansøgninger også dannes i de forskellige grupper. 2. OK 3. Antal foreslået grupper kan være større (Morup og Klim f.eks. hver sin gruppe) Kunne også i stedet sikre sig, at der er repræsentanter fra hele det område, som gruppen repræsenterer. Men selvfølgelig kan grupperne indbydes til samarbejde, alt efter projekt/emne. Alle områder i øst og vest skal informeres, så man kan finde evt. samarbejdspartnere. 4. Nævnte områder er OK Vigtigt at infrastruktur er ude i alle hjørner. Gruppe 5: 1. Den foreslåede organisationsplan, synes vi, ser fornuftig ud. Dog med det forbehold, at kommandovejen ikke må blive for lang og 8
10 bureaukratisk, når borgere og foreninger har initiativer og gode ideer de gerne vil have en tilbagemelding på. 2. Tidsplanen ser fornuftig ud 3. Vi synes ikke det er en god idé at slå Saltum & Sdr. Saltum samt Kaas & Moseby sammen i fælles udviklingsværksteder, med den begrundelse, at selv om det kan synes som om der er samhørighed byerne imellem, så er der stor forskel på hvordan man prioriterer opgaver og arrangementer. Der er meget større sammenhold og gejst i Sdr. Saltum og Moseby end i Saltum og Kaas. Vi er nervøse for, at der en rimelig stor risiko for, at ildsjælene forsvinder hvis overskueligheden ikke er der. Det må ikke ske. Vi kan derimod ikke se nogen hindringer for et vist samarbejde f.eks. borgerforeninger imellem. 4. Naturen er fremherskende i den ny storkommune med den lange kyststrækning. Den skal vi værne om, så den er til fælles glæde for både turister og fastboende. Vi mangler cykelstier flere steder, så det bliver mere sikkert at færdes til og fra sommerlandet. En bedre offentlig trafik står også højt på ønskesedlen. Er det en god idé forsat at plastre naturen til med sommerhuse, kan naturen, vejene og miljøet fortsat bære det? Vi kunne godt tænke os en mere liberal bosætningspolitik, sådan at det f.eks. bliver muligt at drive små erhverv i nedlagte landbrugsbygninger. Alternativet er til at få øje på: forsømte ejendomme som bliver beboet af sociale klienter eller også totalt forfald. Så kunne vi godt tænke os hjælp planløsning - penge til byfornyelse. En kortere snor til husejere, som ikke holder deres grund og fortov, så naboer og byen er tjent med det. Det skal være indbydende når vi få turister til landsdelen. Blokhus ser jo til skræk og advarsel lukket og forladt ud de 10 måneder om året. Tillukkede sommerbutikker med affald flydende rundt om og snavsede vinduer, knuste flasker og tomme øldåser i gaderne. Det er det syn man bliver mødt af størstedelen af året. Det må der gøres noget ved. Gruppe 7: 1 og 3. Alle borgere & foreninger + selvetablering / selvorganiserede grupper (Opsøges ved hjælp af P&T + Medier) Savner Ny 2008 organisationsplan med EFTER STRUKTUR. Vigtigt at huske ALLE, også lokalsamfundet 2. OK tidsplan 9
11 4. Bosætning er afhængig af god infrastruktur, arbejdspladser, Offentlig service som børnepasningstilbud osv. og kulturelle tilbud. Gruppe 8: 1. Organisationsplanen blev drøftet og fundet OK. Begrebet udviklingsværksted blev drøftet og der var forslag om, at der blev fundet et andet ord for udviklingsværksted det kunne f.eks. være idéværksted. Om det kunne kaldes borgermøde blev også drøftet, men fundet for kedeligt. Der var i gruppen udbredt enighed om, at det ville være positivt hvis der var mulighed for at få unge mennesker til at deltage i værkstederne, og at det måske er nødvendigt med en gulerod af en eller anden slags for at få denne gruppe med. (vi havde ikke noget forslag til gulerod ) Endelig var der enighed om, at værkstederne var et meget vigtigt element i processen. 2. Er Tidsplanen OK - Gruppen fandt tidsplanen realistisk 3. Diskuter modellen for udviklingsværksteder Den forslåede decentrale model for værkstederne fandt gruppen var den helt rigtige nemlig at det sker så decentralt som muligt. 4. Hvilke politikområder skal være centrale i landdistriktspolitikken. Et centralt element bør være kulturliv på alle niveauer det findes - men ikke alle er klar over det og det bør udvikles. Gruppen fandt, at de øvrige elementer i landdistriktspolitikken er musik turisme erhverv kunst og infrastruktur. Der var forslag om oprettelse af en kulturkalender, som skulle annonceres for hver 14. dag i lokalaviserne endelig skulle en kulturkalender være tilgængelig på Jammerbugt Kommunes hjemmeside. Gruppe Vi mener, at man skal stræbe efter af få en så flad organisation som muligt. Der skal ikke være for mange led imellem borger og kommune. Måske vil det være bedst, om borgere med ideer, kan gå direkte til udviklingsafdelingen for at undgå, at en kontaktperson i lokalsamfundet sorterer i projekter og kommer til at virke som et filter. Desuden mener vi ikke, at der må gå for lang tid imellem, borgere fremsætter forslag og ideer, til der kommer respons 10
12 tilbage fra kommunen. "Ildsjæle" vil gerne i gang med projekter så hurtigt som muligt. 2. Den ser umiddelbart ok ud. Det er en god idé at have en tidsramme/et sluttidspunkt. Vi mener ikke, at det må tage længere tid end 1 år. Det er vigtigt, at vi kommer videre, at vi orienterer os om de ting, der sker i de andre nye kommuner omkring os, og at vi får indflydelse i en større sammenhæng. 3. Det er svært at sige, om der skal være færre eller flere lokalområder. Det vil nok vise sig hen ad vejen. Det er dog nødvendigt, at de forskellige projekter kommer op i Landdistriktsudvalget, så projekter, der har fælles interesser, kan få mulighed for at samarbejde. Vi skal fremstå som en samlet kommune og ikke 20 små grupper, der hiver i hver sin retning. 4. Der må arbejdes på infrastrukturen, også til andre kommuner. Det tager f.eks. for lang tid at komme fra Aabybro ind til Aalborg om morgenen (en 3. limfjordsforbindelse). Måske skal vi på længere sigt være opmærksom på aktiviteter, der kommer i Aars og længere nede i landet og dermed satse på en bedre forbindelse over Aggersund. Med hensyn til bosætning vil det være en idé at tilbyde mere attraktive byggegrunde, f.eks. ved skovområder. Det vil også kunne fremme sagen, om kommunen får tilladelser m.m. i forbindelse med byggeri hurtigt igennem. Præsentation af byggegrunde og ejendomme på nettet, er en oplagt måde at komme i kontakt med folk uden for kommunen. Vi kender 3-4 tilfælde, hvor familier fra Sjælland er kommet i kontakt med sælger over nettet og har købt huse i kommunen. Gruppe 11 Drøftede signalværdien i at vende organisationsplanen med borgere & udviklingsværksteder i top. Begreber må ikke være for fremmede for lokalbefolkningen sørg for, at den almene borger ved, hvad der bliver sagt. Kan repræsentanter til landdistriktsudvalget evt. udvælges efterfølgende på udviklingsværkstedet. Forretningsgangen i en plan, så der kan skabes overblik over, hvad hvert organ producerer. Forenklingen af organisationen for bedre overskuelighed, da den kun skal vise kompetence fordelingen. 11
13 Der mangler evt. forretningsgang som særskilt plan. Udviklingsværksted kræver min 1 politiker til stede dvs. 2-3 stk. pr. uge jf. tidsplanen. Evt. andre udbydere end LandboNord evt. DGI. Ildsjælene har først og fremmest fællesskabet at hente her. Alle ideer skal høres må ikke politisk dræbes. Hvem udarbejder det første udkast til landdistriktspolitik? Enkelte områder kan forekomme små men der kan være historiske barrierer for et samarbejde. Projektgrupper må ikke dø hen, mens der udarbejdes en landdistriktspolitik. Politikerne må acceptere arbejdsgrupper om ALLE emner, men evt. viderebringe en forespørgsel til relevant politisk udvalg. Gruppe For mange lag, en tung model, for lang beslutningsvej, for mange p-pladser, der skal være faste mødedage for landdistriktsudvalget, og dermed faste deadlines 2. Tidsplan for lang vi skal i gang, rette fejlene hen ad vejen. Nyt byråd skal fungere i tre år det første år går med planlægning. 3. Husk at Fjerritslev og Aabybro også skal med. Vi er ikke enige i de foreslåede 15 områder Ikke kopier tidligere opdelinger Nyt: Områderne skal dannes ud fra emnerne (f.eks. bosætning, sundhedspolitik, skolepolitik, erhvervsudvikling) 4. Uddannelse, kultur, natur, infrastruktur, sundhedshus, teater, hospital, hospice Nye områder til kommunen: Amts opgaver og stats opgaver til kommunen Fremtidigt kendetegn for Jammerbugt Kommune: Første røgfri kommune i Danmark Gruppe 13: Man burde overveje, at tematisere udviklingsværkstederne, så de holdes 1 gange årligt med i alt fire temaer pr. by-periode som i alt dækker bredden i kommunens landdistriktspolitik. ex. Turisme, 12
14 erhvervsudvikling, bosætning i landdistrikter, skole/kultur og natur. Vi synes også, man skal overveje, at de personer som vælges fra de lokaleudviklingsværksteder til landdistriktsudvalget skal repræsentere den forening hvis formål er at være paraply for et lokalsamfunds foreningsliv fx en borgerforening eller en borger og erhvervsforening. Vi mener, det er uheldigt, hvis man vælges som enkeltperson og derfor ikke har et bredt, demokratisk valgt bagland at hente inspiration fra og informere tilbage til. 13
15 Torben Reese forslag til organisation Torben Reese argumenterede for under diskussionen af gruppearbejdet, at den foreslåede organisationsdiagram er svær at forstå for personer, der ikke beskæftiger sig med emnet dagligt. Derfor foreslog Reese, at man vender organisationen på hovedet da det vil formidle intentionen i diagrammet bedre Reese foreslog, at Tema/udviklingsudvalget tog udgangspunkt i nedenstående model. Forslag til organiserings model af landdistriktsarbejdet Alle borgere & foreninger i landdistrikterne Input til LDP Lokale udviklingsværksteder Udviklingsafdelingen. Lokale projektgrupper Lag Leader - Koordinator Landdistriktsudvalget Udviklings forum Andre beslutnings myndigheder Tema / Udviklingsudvalget Udviklingsafdelingen 14
16 5 Johannes Nørregård Frandsen Johannes Nørregård Frandsen tog i sit oplæg udgangspunkt i hvilke konsekvenser det har fået for vores måde at leve og være sammen på, at rum og tid er udtømte hvormed Frandsen argumenterede for, at vor tids teknologiske fremskridt gør, at det ikke har nogen betydning hvor i verdenen man befinder sig for, at man kan være on! Derfor er det Frandsens vurdering, at det er afgørende når man taler landdistriktsudvikling, at måden hvorpå, man sikre, at Jammerbugt Kommune er on, er ved at sikre, at der i Jammerbugt Kommune findes et dækkende høj hastigheds net. Frandsen kom endvidere i sit oplæg ind på, at det vigtig når man taler udvikling, at vi husker vores historiske rødder i den danske landbokultur, herunder de religiøse normer og værdier fra kristendommen. Derfor er det vigtig, at man i forbindelse med udviklingen af en landdistriktspolitik tager udgangspunkt i de tre nedenstående værdier: Artefacts: Sådan er her, sådan gør vi Sociofacts: Sociale fællesskaber Mentefacts: Bevidsthed og dybe værdier. I sit oplæg kom Frandsen også ind på en række forhold, det er vigtig at diskutere i forbindelse med udviklingen af en landdistriktspolitik: Borgerindflydelse: - Indflydelse på hvad? - Indflydelse for hvem? - Indflydelse til hvem? Landdistrikter hvad er det? - Landbrug - Kulturlandbrug - Små industrier - Håndværk - Pendlere - Overførselsindkomster Hvor vil I hen? - BYER 15
17 - NATUR - UDVIKLING - STILSTAND - BILLEDER - IDENTITET En måde at strukturere arbejdet på, kunne være at udarbejde et ressourcekatalog ex. indeholdende en oversigt over: Landbrugsjord, herlighedsværdi, turismeanlæg, naturnatur, rekreativitet, transportkorridor, udvikling, uddannelser, iværksætteri, foreninger, særlige grupper, kirke og sogn, oplysning (levende og døde), folkeligt liv, traditioner, ungdomskultur, økonomi, institutioner, kultur og kulturelle kræfter, geografi, byer, lokale, halvnære, sansepositioner, dynamoer og transportveje En anvendelig model til dette arbejde kunne være at benytte SWOT analyser over de enkelte temaer. SWOT analysen indeholder en gennemgang af (Styrker vs. Svagheder og muligheder vs. Trusler). 6 Vagn Olsen Som afslutning på opstartsmødet var journalist Vagn Olsen inviteret til, gennem sine møder med fremmede kulturer at drage paralleller til kulturen i Jammerbugt Kommune. Vagn Olsen viste gennem klip, fra de TV programmer han har produceret for DR, hvor forskelligt livet er indrettet, bl.a. dikteret af geografiske og kulturelle betingelser. Og der er dog nødvendigvis ikke de store forskelle på de ønsker og mål vi har med livet. Klippene viste også, at vi som borger i Jammerbugten, mht. ønsker og mål med livet, kan have mere tilfælles med en beduin end vi har med vores nabo, og det som binder verdenen sammen er de moderne kommunikationsmidler. 7 Afslutning og opsummering ved Susanne Hjort Hansen Næstformand i Tema/Udviklingsudvalget Susanne Hjort Hansen afsluttede dagen med at opsummere de input Tema/Udviklingsudvalget havde fået gennem gruppearbejdet og den efterfølgende diskussion. Susanne Hjort Hansen gav udtryk for, at udvalget havde fået en række konkrete bud på hvordan organisationsforslaget kunne forbedres og på hvordan landdistriktsarbejdet kunne komme godt fra start men at hun ikke kunne love, at udvalget vil kunne imødekomme samtlige forslag, der var kommet frem i løbet af dagen. 16
18 Susanne Hjort Hansen fremhævede, at Tema/Udviklingsudvalget på det næste udvalgsmøde, vil diskutere de forslag, der kom frem under gruppearbejdet mht. om organisationsplanen skal vendes rundt, mht. geografien for antallet af udviklingsværksteder, og om hvilke politikområder der skal indgå i landdistriktspolitikken. Susanne Hjort Hansen afsluttede med at sige tak for, at så mange havde valgt at bruge en lørdag på at diskutere den fremtidige landdistriktspolitik for Jammerbugt Kommune. 8 Ordbog I dette afsnit vil vi forsøge at forklare ofte brugte begreber eller udtryk i forbindelse med landdistriktsarbejdet. LAG er en forkortelse af begrebet lokale aktionsgrupper. LAGene har en central rolle i Eu's landdistriktsudvikling. Medlemmerne i de lokale aktionsgrupper er repræsentanter for lokale foreninger, organisationer, erhvervsmæssige interessenter og myndigheder og har således alle en tilknytning til lokalområdet. Den lokale aktionsgruppes opgave er at koordinere LEADER (EU program) aktiviteterne i deres områder ud fra en udviklingsplan, som gruppen har udarbejdet, og er ansvarlig for at gennemføre. I Danmark er der pt. udpeget 12 lokale aktionsgrupper for LEADER+. De er overdraget en betydelig del af driften af LEADER+ aktiviteterne i deres områder. Det betyder, at de har ansvaret for at indstille projekter, som kan falde ind under den lokale udviklingsplan inden for en dertil udmeldt bevillingsramme. Landdistriktskoordinator er ansat af den lokale aktionsgruppe og referere direkte til LAG. Landdistriktskoordinatoren bistår med rådgivning til LAG og lokaleprojektgrupper. Landdistriktspolitik - En landdistriktspolitik tager udgangspunkt i et bestemt lokalområde, hvor omdrejningspunktet er de mennesker, som bor i området. Overordnet kan det formuleres således at: En landdistriktspolitik samtænker kommune/regionplanen med sektorpolitikkerne med sigte på at udvikle lokalsamfundene og landsbyerne. En landdistriktspolitik udarbejdes på basis af viden om lokale forhold og udviklingsønsker fra borgere, som bor i landdistrikterne. En landdistriktspolitik er i modsætning til de fleste andre politikker kendetegnet ved at være afgrænset geografisk frem for emnemæssigt. Alle sektorpolitikker kan indgå i en landdistriktspolitik afhængigt af behovet i det enkelte lokalområde. Det geografiske afsæt betyder, at en landdistriktspolitik er tilpasset de lokale udfordringer. En landdistriktspolitik er ikke en landsbypolitik. Udgangspunktet bør være hele områder dvs. både det åbne land og landsbyen som helhed samt relationerne til andre landsby- 17
19 er, centerbyen og større byområder. Det lokale afsæt lægger op til at inddrage lokalbefolkningen, foreninger og det lokale erhvervsliv herunder landbruget - i udformningen af en landdistriktspolitik. En inddragelse af de lokale interesser styrker fokus på de lokale behov og muligheder. Landdistriktspolitikkens styrke er netop borger- og interesseinddragelsen, som kan være med til at skabe sammenhæng mellem borgernes ønsker for lokalsamfundene og kommunens eller amtets politik. I sin konkrete udformning er en landdistriktspolitik en strategiog handlingsplan for udvikling i lokalområdet. Dette kan for eksempel inkludere en beskrivelse af aktivitets- og projektmuligheder i forskellige lokalområder. Ydermere kan det være hensigtsmæssigt, at landdistriktspolitikken også indeholder en finansieringsplan i form af oplysninger om de økonomiske forudsætninger for gennemførelsen af forskellige initiativer. Landdistriktsprogram er en paraply for en lang række delprogrammer med EU-støtte, der sorterer under Fødevareministeriet. LEADER metoden Kernen i LEADER metoden er, at der skal etableres et partnerskab af lokale aktører en såkaldt lokal aktionsgruppe bestående af medlemmer udpeget af de lokale myndigheder, den private sektor og foreningslivet i fællesskab. Denne gruppe vil efter opnået godkendelse hos de forvaltende myndigheder få selvstændig planlægnings- og beslutningskompetence. I fællesskab udarbejder den lokale aktionsgruppe en udviklingsplan og gennemfører nyskabende projekter. Se evt. mere Projektgruppe i denne sammenhæng en gruppe der bl.a. kan opstår i forbindelse med et udviklingsværksted. Projektgruppen arbejder med at realisere et konkret projekt. Tema/Udviklingsudvalg - I forbindelse med konstitueringen i Jammerbugt Kommune blev det besluttet at oprette udvalget Tema/Udviklingsudvalget. Iflg. Styrelsesvedtægt for Jammerbugt Kommune har udvalget to primære opgaver: at udarbejde en politik for landdistrikternes udvikling og en politik for borgernes inddragelse i den politiske beslutningsproces. Helle Bak Andreasen (V) er formand for udvalget, Susanne Hjort Hansen (A) er næstformand de resterende medlemmer af udvalget er: Carl Schrøder (A), Henry Kronborg (V), Mogens Wiese (V), Lars Holt (V), Christian Hem (V). Vicekommunaldirektør Mogens Fransen er sekretær for udvalget. Udviklingsafdeling er som udgangspunkt til for at løse opgaver for resten af organisationen opgaver som Kommunalbestyrelsen, Direktionen eller ledere ønsker at få sat fokus på og at få prio- 18
20 riteret ressourcer til. Det vil derfor være karakteristisk for opgaveløsningen, at den især i forbindelse med større opgaver løses i et samspil med den øvrige organisation. Det kan typisk være i en eller anden form for projektorganisering. Udviklingsafdelingen vil i sådanne projekter skulle kunne bidrage med projektleder, projektmedarbejder eller sekretariatsbetjening af projektgruppen alt efter behov og ønsker. Der vil også være opgaveområder, hvor det er Udviklingsafdelingen, som har opgaven, men også her vil det være naturligt, at der samarbejdes med det område, det drejer sig om. Endelig vil der også være en række mindre opgaver, som medarbejderen vil løse alene. Det vil typisk dreje sig om ad-hoc opgaver, som er formuleret af og bestilt af direktionen. Udviklingsværksted er en gennemarbejdet metode, der er en god metode til: at virkeliggøre fælles ideer og visioner, til at søge fællesnævnerne i stedet for modsætningerne, til af at tage udgangspunkt i egne visioner i stedet for andres. Udviklingsværkstedet ligner fremtidsværkstedsmodellen, men indeholder ikke den problemfasen. Et udviklingsværksted indeholder således 3 faser. Disse er: En statusfase, hvor der sætte fokus på styrker og ressourcer, en visionsfase, hvor deltagerne får frit spil til at komme med ideer og visioner for den fremtidige udvikling og en realitetsfase, hvor visionerne prioriteres og der udarbejdes konkrete handlingsplaner for realisering af visionerne. Har du andre begreber eller udtryk du gerne vil have uddybet er du meget velkommen til at kontakte Lars Haagensen på telefon nr eller lah@jammerbugt.dk. 19
Underudvalget Tema og udviklingsudvalget
Referat Underudvalget Tema og udviklingsudvalget 22.11.2006 kl. 15:00 Mødelokale 83, Åbybro Underudvalget Tema og udviklingsudvalget 22.11.2006 Punkter på åbent møde: 37. Opfølgning på opstartsmødet i
Læs mereKommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling
Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling 1. Baggrund I foråret og sommeren 2014 har der været to emner på dagsordenen i Jammerbugt
Læs mereFokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune
Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Hvorfor igangsætte ny proces? Baggrund Landdistriktskommune decentral
Læs mereDAGSORDEN REFERAT AF MØDE I TEMA/UDVIKLINGSUDVALGET FOR JAMMERBUGT KOMMUNE. torsdag, den 9. marts 2006
DAGSORDEN REFERAT AF MØDE I TEMA/UDVIKLINGSUDVALGET FOR torsdag, den 9. marts 2006 Mødet afholdes i mødelokale 2, Pandrup Rådhus, kl. 15.00 INDHOLD Punkt nr. 7 - Mødekalender...3 Punkt nr. 8 - Opsamling
Læs mereReferat plenummøde 18. marts 2019 kl. 17:00 Sport og Kulturcenter Brovst, Damengvej, 9460
Erhvervscenter Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 www.jammerbugt.dk Lars Haagensen Direkte 7257 7454 22-03-2019 Sagsnr.: 01.02.03-G01-7-18 Referat plenummøde 18. marts 2019 kl. 17:00
Læs mereTema og udviklingsudvalget
Referat Tema og udviklingsudvalget 11.01.2007 kl. 14:00 Aabybro Rådhus, lokale 83 Jammerbugt Kommune Tema og udviklingsudvalget 11.01.2007 Punkter på åbent møde: 2. Program for udviklingsværksteder 1 3.
Læs mereVELKOMMEN til. Opstartsmøde 4. november Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING
VELKOMMEN til Opstartsmøde 4. november 2014 Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Vi starter med en sang Regnvejrsdag i november Melodi: Pia Raug - Tekst: Ebba Munk Pedersen
Læs mereReferat Liv i by og skole 6. juni kl. 19:00 Rådhuset Aabybro
31-05-2016 Lars Haagensen Direkte: 7257 7454 Mail: lah@jammerbugt.dk Sagsnr.: 04.21.00-G01-17-16 Referat Liv i by og skole 6. juni kl. 19:00 Rådhuset Aabybro 1. Opsamling på evalueringer og tilbagemelding
Læs mereIldsjæle gør forskellen
Ildsjæle gør forskellen Lokalt engagement og stolthed på jammerbugtsk Strategi for kultur, fritid og landdistrikter Indhold Forord... 1 Ildsjæle gør forskellen... 2 Vision... 3 Mål... 3 Strategiske spor...
Læs mereReferat Landdistriktsrådet 2. juni kl. 18:00 - Rådhuset Aabybro Afbud: Ole Nørgaard, Carl Stefan Bauditz, Jens Villadsen & Christian Hem.
Referat Landdistriktsrådet 2. juni kl. 18:00 - Rådhuset Aabybro Afbud: Ole Nørgaard, Carl Stefan Bauditz, Jens Villadsen & Christian Hem. Indhold 1 VELKOMST VED HELLE BAK ANDREASEN FORMAND FOR LANDDISTRIKTSRÅDET...
Læs mereReferat. Landdistriktsrådet. Den 30. maj kl. 17:00. Meld afbud, hvis du ikke deltager. en afløser fra dit område.
Referat Landdistriktsrådet Den 30. maj kl. 17:00 Meld afbud, hvis du ikke deltager eller find en afløser fra dit område. Indhold 1 ORIENTERING OM BOSÆTNINGSKAMPAGNE 2017... 2 2 INDLEDENDE MØDER OM UDVIKLINGEN
Læs mereReferat Liv i by og skole den 25. juni kl. 19:00, Saltum Skole
Referat Liv i by og skole den 25. juni kl. 19:00, Saltum Skole 1. Velkomst Mogens Gade Mogens Gade kvitterede i sin velkomst for de modtagne udviklingsplaner og for det store arbejde som er lagt i arbejdet
Læs mereReferat. Landdistriktsrådet 19. oktober kl. 17:00. Rådhuset Aabybro. Afbud: Poul (Blokhus-Hune) og Dorthe (Thorup-Klim).
Referat Landdistriktsrådet 19. oktober kl. 17:00 Rådhuset Aabybro Afbud: Poul (Blokhus-Hune) og Dorthe (Thorup-Klim). Indhold 1 ORIENTERING FRA FORMAND... 2 2 VÆKST OG UDVIKLING... 2 3 PLANSTRATEGI FOR
Læs mereRedskab til beskrivelse af lokalområdets
Redskab til beskrivelse af lokalområdets mål og plan for indsatsen 2015 til 2017 Lokalområdets mål og plan for indsatsen 2015 til 2017 Dette skema skal ikke anvendes, men kan anvendes. Skemaet kan anvendes
Læs mereReferat. Landdistriktsrådet 13. juni kl. 17:00. Rådhuset Aabybro
Referat Landdistriktsrådet 13. juni kl. 17:00 Rådhuset Aabybro Indhold 1 ORIENTERING FRA FORMAND... 2 2 ANSØGNINGER... 3 3 MØDER I LOKALOMRÅDERNE... 4 4 NY LANDDISTRIKTSPOLITIK... 5 5 BOSÆTNING... 6 6
Læs mereReferat. Landdistriktsrådet 2. februar kl. 19:00. Rådhuset Aabybro. Afbud; Carl Stefan Bauditz, Christian Hem & Anne Ringgren.
Referat Landdistriktsrådet 2. februar kl. 19:00 Rådhuset Aabybro Afbud; Carl Stefan Bauditz, Christian Hem & Anne Ringgren. Indhold 1 ORIENTERING FRA FORMAND... 2 2 FORSLAG OM KURSUS FOR ILDSJÆLE OG KVARTALSMØDER...
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereLokalområde Holme-Olstrup / Toksværd
Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat
Læs mereSkabelon for udvikling af borgerplaner
Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereLanddistriktspolitik for Lemvig Kommune
Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter
Læs mereLokalområdets mål og plan for indsatsen 2015 til 2017
Mål og plan for indsatsen i Landsbyens Skoledistrikt for 2015 til 2017 Lokalområdets mål og plan for indsatsen 2015 til 2017 Dette skema skal ikke anvendes, men kan anvendes. Skemaet kan anvendes som redskab
Læs mereReferat Landdistriktsrådet. Den 29. september kl. 19:00 Rådhuset Aabybro
Referat Landdistriktsrådet Den 29. september kl. 19:00 Rådhuset Aabybro Indhold 1 ORIENTERING FRA FORMAND... 2 2 INTERNAT... 2 3 DET FREMTIDIGE ARBEJDE I LANDDISTRIKTSRÅDET... 3 4 OPLÆG FRA BONDERUP OG
Læs mereLintrup. det idéelle hjørne
2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereReferat. Landdistriktsrådet. 1. juni kl. 17:00 - Rådhuset Aabybro. Afbud bedes meddelt lah@jammerbugt.dk senest den 1. juni kl.
Referat Landdistriktsrådet 1. juni kl. 17:00 - Rådhuset Aabybro Afbud bedes meddelt lah@jammerbugt.dk senest den 1. juni kl. 12:00 Indhold 1 ORIENTERING FRA FORMANDEN... 2 2 BEHANDLING AF ANSØGNINGER TIL
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereVedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik
Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -
Læs mereStruktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune
Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september
Læs mereTema og udviklingsudvalget
Referat Tema og udviklingsudvalget kl. 14:00 Lokale 77 Jammerbugt Kommune Tema og udviklingsudvalget Punkter på åbent møde: 7. Program for studietur til Århus 1 8. Orientering om Tilflytterforening ved
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereDagsorden. Landdistriktsrådet 13. juni kl. 17:00. Rådhuset Aabybro
Dagsorden Landdistriktsrådet 13. juni kl. 17:00 Rådhuset Aabybro Indhold 1 ORIENTERING FRA FORMAND... 2 2 ANSØGNINGER... 3 3 MØDER I LOKALOMRÅDERNE... 4 4 NY LANDDISTRIKTSPOLITIK... 5 5 BOSÆTNING... 6
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereGjøl ,7 0,8 2,
2016 Renseanlægsskema Udskrevet den 01-04-2016 Side 1 Status Gjøl 1.113 1,7 0,8 2,5 79.232 47.539 3.433 1.056 2 Gjøl Renseanlæg JA MBK K 1.200 7 0 1.113 2 1 3 79.232 47.539 3.433 1.056 0 0 0 0 2016 Renseanlægsskema
Læs mereAktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune
Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereReferat. Landdistriktsrådet 1. februar kl. 17:00. Rådhuset Aabybro
Referat Landdistriktsrådet 1. februar kl. 17:00 Rådhuset Aabybro Indhold 1 ORIENTERING FRA FORMAND... 2 2 KURSUS I BRUG AF FACEBOOK... 3 3 KALENDER FOR 2016... 4 4 NY RESSOURCE I VÆKST... 5 5 PRIORITERING
Læs mere! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version
Version 27-04-2007 Initiativets titel J.nr. 1-30-76-20-07 Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt Samlet projektbeskrivelse detaljerede projektbeskrivelser for de enkelte delprojekter er vedlagt
Læs mereUdviklingsstrategi. for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden November 2017
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 November 2017 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereKORTLÆGNING AF 0 6 ÅRS OMRÅDET I JAMMERBUGT KOMMUNE
1 KORTLÆGNING AF 0 6 ÅRS OMRÅDET I JAMMERBUGT KOMMUNE 2 Indhold Indledning... 3 Om kortlægningen... 3 Vigtige begreber i kortlægningen... 4 Kapitel 1: Kortlægning... 5 Kortlægning del I Fælles for Jammerbugt
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereDAGSORDEN LIV I BY OG SKOLE
DAGSORDEN LIV I BY OG SKOLE 1. Velkomst Mogens Gade 2. Gennemgang af tværsummen af udviklingsplanerne (Noël Mignon) 3. Hvordan sikres koordineringen lokalt mellem samfund, foreninger og skole Eksempel
Læs mere- forslag til revision af borgerinddragelsespolitikken. Borgerinddragelsespolitik
- forslag til revision af borgerinddragelsespolitikken Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord............................................................ 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3
Læs mereLokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave
Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede
Læs mereMetode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.
Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens
Læs mereVigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen
Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen Ansøgningsfrist 14. november 2016 Der er hvert år ca. 1.250.000 kr. til uddeling. Der kan søges om både hel- eller delvis finansiering. Der kan
Læs mereForslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
Læs mereNærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd
Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale
Læs mereArbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011
Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe
Læs mereGodkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'
Punkt 3. Godkendelse af erhvervsstrategi 2019-2022 - 'Aalborg bygger bro' 2018-085541 Magistraten indstiller, at byrådet godkender Erhvervsstrategi 2019-2022. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereLokaldemokratiudvalget
Lokaldemokratiudvalget Formandens forord: Vi er fælles om Kolding kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber hvor vi søger sammen om interesser og opgaver.
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereFavrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:
Projektbeskrivelse Projekttitel Virtuelt netværk til landsbyerne i Favrskov Kommune Oplysninger om ansøger Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes
Læs mereHvordan skal vi udvikle Grundfør?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør
Læs mereMål og plan for indsatsen i Ørebro for 2015 til 2017
Mål og plan for indsatsen i Ørebro for 2015 til 2017 - en perle i Danmark Lokalområdets mål og plan for indsatsen 2015 til 2017 Understøttelse af skole og landdistriktsudvikling Indhold 1. Lokalsamfund/skoledistrikt...
Læs mereVision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune
Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk
Læs mere1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt.
Referat fra Generalforsamling afholdt den 13. marts 2013 Generalforsamlingen startede kl. 18.00 med spisning (stegt flæsk og persillesovs), hvori ca. 60 voksne og børn deltog. Glædeligt med det store fremmøde.
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereReferat. Landdistriktsrådet. Den 29. januar kl. 17:00 Rådhuset Aabybro
Referat Landdistriktsrådet Den 29. januar kl. 17:00 Rådhuset Aabybro Indhold 1 ORIENTERING FRA FORMANDEN... 2 2 KALENDER FOR LANDDISTRITKSUDVIKLING 2018... 3 3 STATUS PÅ LOKALE UDVIKLINGSPLANER OG FORTSAT
Læs mere3. Fordeling af tovholderopgaver: Musik-cafe Torben samler op og giver videre til
Referat fra møde i: Lokalrådet Hatten Dato: 9.4.2014 Deltagere på mødet: Torben, Else Marie, Jørgen, Hanne, Marianne (suppleant) Fraværende: Niels, Conni, Mette (suppleant) Udarbejdet af: Erna Storgaard
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereI Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.
Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereLandsbyerhvervsklynger
Landsbyerhvervsklynger Udvikling, samarbejde og vækst Erhvervsudvikling og fastholdelse af virksomheder i Holstebro Kommunes landdistrikter Projektets vision At udvikle og fastholde virksomheder og arbejdspladser
Læs mereNOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg
Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereNedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling
Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling KOMMISORIUM Formål: Udvalget for Landdistriksudvikling har til formål at fokusere på og samordne kommunens landdistriktsudvikling,
Læs mereLandsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk
Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,
Læs mereVÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019.
VÆGGEN Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019. VÆGGEN er en del af den gensidige orientering mellem kommune og lokalråd om, hvilken udvikling
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereProjektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene
Notat Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.16.00-P20-2-14 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Dato: 14-11-2014 Projektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene jeres penge, jeres sundhed, jeres beslutninger
Læs mereLandsbyudvalget Udkast til kommissorium
Landsbyudvalget Udkast til kommissorium 1. Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af styrelsesvedtægten i januar 2018, at der skal nedsættes et ad hoc udvalg Landsbyudvalget.
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereTema og udviklingsudvalget
Referat Tema og udviklingsudvalget kl. 08:30 mødelokale 83 Jammerbugt Kommune Tema og udviklingsudvalget Punkter på åbent møde: 36. Årsberetning for landdistriktsarbejdet 1 37. Forslag om bevilling af
Læs mereProjektbeskrivelse Borgermillionen
Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereBilag De følgende bilag viser, hvilke tilbud forældrene i de forskellige distrikter har valgt pr. 31. december 2015.
Bilag De følgende bilag viser, hvilke tilbud forældrene i de forskellige distrikter har valgt pr. 31. december 2015. Bilagene har til formål at vise den store diversitet dels i de forskellige områder og
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereen landsby i stærk udvikling
Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser
Læs mereHvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder
LAG Skive-Viborg Hvad er LAG? Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede
Læs mereKonsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse
Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Niels Pedersen er skolebestyrelsesmedlem og mødes med kommunalpolitikerne for at diskutere trafiksikkerhed. Kirsten Poulsen er lokalrådsformand og søger penge fra
Læs mereRef erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le
Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Delt ager e: Lise - Lott e Tilst ed, Ulla Lars en, J ens Mun k, K aren Stra ndh ave, Bru no Han sen, Arn
Læs mereDrøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.
Punkt 6. Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg bygger bro. 2018-088099 Magistraten fremsender til s drøftelse, høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 - "Aalborg bygger bro". kl. 08.30
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs merePræciseres mere tydelig i teksten. Handle om? Forenkles Kursus/uddannelse vil være godt Betydning af netværk Projektledelse.
WORKSHOP UDVIKLINGSRÅDSMODELLEN RUNDE 2 ØVRIGE TEMAER Uddannelse og uddannelse og Varde Kommune bør tilbyde kursus for nye Bord 1 bestyrelsesmedlemmer Synlighed kommunikation Fundraising Præciseres mere
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mere