FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
|
|
|
- Thor Fog
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
2
3 Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre.
4 1
5 Dokumenteret effekt af ordningen FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
6 Dokumenteret effekt af ordningen FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Sygdomsudviklingen i den ældre del af den danske befolkning stiller store krav til plejesektoren. Derfor tog Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2011 initiativ til pilotprojektet Fast tilknyttede læger på plejecentre. Tæt samarbejde og dialog mellem læge, plejepersonale og beboere på plejecentre er vigtige elementer i forhold til at sikre forebyggelse og optimal sundhedsfaglig behandling. Beboere på plejecentre er ofte svage ældre med én eller flere samtidige kroniske sygdomme og svære medicinske problemstillinger. Desuden har de let ved at få akut opståede sygdomme som komplikationer til deres kroniske sygdom(me) og deres generelle svækkelse. Syv plejecentre fra Viborg, Horsens, Furesø, Københavns og Lolland Kommune har siden 2012 deltaget i en ny ordning, hvor der tilknyttes en fast læge til det enkelte plejecenter. Lægen kommer fast nogle timer hver uge. Timerne er blevet brugt til rådgivning og vejledning af personalet, og lægen har også været praktiserende læge for de beboere, som har ønsket dette. Ideen med ordningen: Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre.
7
8
9 Faktorer, der har indflydelse på beboerens livskvalitet: Kontakt til færre læger gør det nemmere for plejepersonalet at koordinere samarbejdet til gavn for beboerne. Et ugentligt møde mellem plejepersonalet og den fast tilknyttede læge styrker dialog og udveksling af viden. Øget viden styrker personalets opmærksomhed på beboernes helbred og trivsel. Dermed kan de reagere på ændret helbredstilstand tidligere i et sygdomsforløb. Dokumenteret effekt af ordningen: Reduktion af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser Mindre kontakt til lægevagt og mere kontakt til egen læge Styrket fokus på korrekt medicinering Forbedret samarbejde Tilfredshed blandt plejepersonale, fast tilknyttede læger, beboere og pårørende En kvantitativ business case viser, at man sandsynligvis kan opnå en besparelse på mere end 230 mio. kr inden for de første 18 måneder af ordningen Fast tilknyttede læger på plejecentre, hvis denne udrulles over hele landet. Dertil kommer også de kvalitative effekter af ordningen, som ikke er medtaget i den økonomiske beregning.
10 2
11 Kort om indholdet i ordningen og HVORDAN DEN BLEV ETABLERET
12 Kort om indholdet i ordningen og HVORDAN DEN BLEV ETABLERET Indholdet i ordningen med fast tilknyttet læge er todelt. Dels skal de fast tilknyttede læger på plejecentrene varetage opgaver, der knytter sig til de beboere, der vælger den pågældende læge til egen læge, og dels skal lægerne deltage i rådgivning og faglig sparring med plejepersonalet. I forhold til de beboere, der tager imod tilbuddet om at skifte til en fast tilknyttet læge, skal lægen varetage den almenmedicinske behandling af den enkelte beboer i henhold til landsoverenskomsten. Det vil sige lægekonsultationer, behandling, tilsyn etc. Derudover skal lægen være til stede på plejecentret i det fast aftalte tidsrum ugentligt for at: Yde lægelig rådgivning til plejepersonalet i forhold til generelle sundhedsfaglige problemstillinger, der vedrører flere eller alle beboere på plejecentret. Vejlede plejepersonalet i generelle såvel som mere specifikke spørgsmål vedrørende enkelte eller flere af beboernes behandling, medicinering, pleje, rehabilitering mv. Der er i regi af ordningen indgået en overordnet rammeaftale mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og PLO angående vilkår for ansættelse som fast tilknyttet læge på et plejecenter.
13 Aftalen med de(n) praktiserende læge(r) indebærer, at beboerne på plejecentrene får mulighed for at vælge den pågældende fast tilknyttede læge som deres praktiserende læge. Derudover får lægen og plejepersonalet ugentligt tildelt et antal timer til faglig sparring samt styrkelse af samarbejdsrelationen. Timeantallet har varieret mellem 1½-3 timer om ugen afhængigt af plejecentrets størrelse. Honoreringen af den fast tilknyttede læge vedrører udelukkende det faste ugentlige timeantal og er sket på konsulentbasis. Kommunerne har rekrutteret lægerne via stillingsopslag i bl.a. Ugeskrift for Læger samtidig med direkte henvendelse til de praktiserende læger i de udvalgte kommuner. Desuden har der været dialog med de relevante fora lokalt. Kommunen har fungeret som ansættende myndighed, og der er indgået en konsulentkontrakt med de(n) valgte læge(r) på baggrund af den overordnede rammeaftale. Det har været frivilligt for beboerne på plejecentrene, hvorvidt de har ønsket at skifte til den fast tilknyttede læge. Evalueringen viser, at % af beboerne ved projektets afslutning havde valgt den fast tilknyttede læge som deres praktiserende læge.
14 3
15 FÆRRE INDLÆGGELSER, STYRKET SAMARBEJDE OG ØGET TILFREDSHED
16 Færre indlæggelser, STYRKET SAMARBEJDE OG ØGET TILFREDSHED Sidst, men ikke mindst er de involverede læger, plejecen- tre og pårørende i høj grad tilfredse med ordningen med en fast tilknyttet læge på plejecentret. SFI s Evaluering af Fast tilknyttede læger på plejecentre viser, at forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og kortidsindlæggelser reduceres signifikant for beboerne på de syv plejecentre med fast tilknyttet læge i forhold til antallet af indlæggelser blandt beboere på øvrige plejecentre. Analysen viser desuden, at man sandsynligvis kan opnå en besparelse på mere end 230 mio. kr inden for de første 18 måneder, ordningen Fast tilknyttede læger på plejecentre er udrullet i Danmark.
17 1 2 3 Forebyggelige indlæggelser Ved at have en fast tilknyttet læge reducerer de syv plejecentre andelen af beboere med forebyggelige indlæggelser med knap 28 procent, hvilket betyder knap 3300 færre forebyggelige indlæggelser om året, hvis effekten kan overføres til at gælde alle plejecentre i Danmark. Genindlæggelser Ved at have en fast tilknyttet læge har de syv plejecentre reduceret andelen af beboere med genindlæggelser med 27 procent sammenlignet med før, hvilket betyder cirka 4800 færre genindlæggelser om året, hvis effekten kan overføres til at gælde alle plejecentre i Danmark. Korttidsindlæggelser Ved at have en fast tilknyttet læge reducerer de syv plejecentre andelen af beboere med korttidsindlæggelser med 14 procent.
18 Hele plejen, behandlingen og omsorgen for beboerne har fået et gevaldigt løft. Et løft som vi vil forsøge at holde niveauet på i fremtiden (efter projektets afslutning). (læge) For de tre typer af indlæggelser ses der en sammenhæng mellem beboernes initiale helbred og sandsynligheden for at blive indlagt. Desuden fremgår det, at mænd er i større risiko for at blive indlagt end kvinder. Effekten af at have en fast tilknyttet læge er længerevarende for både forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser og til dels for korttidsindlæggelser. Færre opkald til lægevagt og egen læge: På plejecentrene er kontakten til lægevagten faldet efter, at de har fået en fast tilknyttet læge. Det er kun en lille andel af beboerne, der bruger lægevagten meget. Kontakten til de praktiserende læger er steget på de syv plejecentre lige efter ordningens opstart, men der ses efterfølgende en faldende tendens. Brugen af praktiserende læger er ligesom for brugen af lægevagten koncentreret omkring et mindre antal beboere, der derimod ofte er ved lægen.
19 Styrket fokus på korrekt medicinering: Det tætte samarbejde, lægefaglig sparring og lægens større involvering i beboernes medicinering har haft en positiv betydning for både plejepersonalets og lægens oplevelse af medicinhåndtering og medicinering af beboerne. Ordningen har medført, at beboerne nu får en mere korrekt medicinering, hvor unødvendig medicin er blevet fjernet. Effekten af et styrket samarbejde Plejepersonalet oplever, at det styrkede samarbejde skyldes en tættere relation og et større tillidsforhold, som er blevet opbygget gennem den kontinuerlige kontakt og dialog med den fast tilknyttede læge.
20 Der er sket en stor læring i kraft af, at der har været den ugentlige kontakt. Der er en stor grad af gensidig tillid mellem personale, læge og beboer. (medarbejder på plejecenter)
21 Lægerne fortæller, at de har haft et stort såvel fagligt som personligt udbytte af at deltage i ordningen. Den tættere dialog og deres jævnlige gang på plejecentret har gjort, at de har fået en bedre indsigt i plejepersonalets arbejde og engagement i den daglige pleje af beboerne. Den tættere arbejdsrelation har også betydet, at der fra begge parters side er kommet en større forståelse for og kendskab til hinanden, hvilket har været af afgørende betydning for at opretholde kontinuitet i behandlingen. De ugentlige møder og de fast tilknyttede lægers undervisning har betydet en stor læring blandt plejepersonalet. De føler sig bedre rustet til at varetage de pleje- og Kontinuiteten i at have den samme læge er en gave. Fx mødte jeg lægen på trappenedgangen og 5 ord fra hver, så havde vi lige lagt en plan. Det kan man jo ikke med en almindelig læge, der kommer en gang hvert halve år. (medarbejder på plejecenter)
22 behandlingsmæssige opgaver, og de kan yde en bedre og hurtigere pleje end tidligere. Tilknytningen af de faste læger betyder også, at plejepersonalet ikke i samme omfang bruger tid på at være i telefonisk og elektronisk kontakt med lægen. Det har ført til en aflastning af personalet (og lægerne), at en stor del af de behandlings- og plejemæssige problematikker kan håndteres, når den fast tilknyttede læge er på besøg. Tilfredshed blandt pårørende De pårørende udtrykker stor tilfredshed med ordningen. Den primære årsag til lægeskiftet har været, at beboeren eller de pårørende havde et ønske om mere personlig kontakt med deres praktiserende læge. Flere pårørende fortæller, at det som pårørende også er blevet nemmere. De er i langt højere grad i dialog med den fast tilknyttede læge omkring beboernes helbred og pleje- og behandlingsforløb fremadrettet.
23 Den faglige sparring med lægen har været det største udbytte, og at der har været tid til det (de ugentlige møder) [ ] vi har været særdeles tilfredse, det har øget den faglige stolthed og identitet (medarbejder på plejecenter)
24 4
25 Forudsætninger for at KOMME GODT I GANG
26 Forudsætninger for at KOMME GODT I GANG Erfaringer fra projektet viser, at det ved rekruttering af læger til ordningen, er vigtigt at benytte de eksisterende rammer for samarbejde mellem de praktiserende læger og kommunerne. Det er derfor relevant helt fra start at inddrage centrale aktører og fora. Her kan fx motivationsfaktorer og barrierer for samarbejdet afklares, og det er vigtig viden i forbindelse med rekruttering af fast tilknyttede læger. Lægerne i projektet fortæller, at de rent fagligt oplever, at det har været en spændende udfordring at få en stor patientgruppe med mange medicinske sygdomme, ligesom de ugentlige møder og undervisningen af plejepersonalet har været opgaver, som de fagligt såvel som personligt har fået et stort udbytte af. I projektet har det været en udfordring at rekruttere læger til at varetage funktionen. En årsag kan være bekymring for et øget arbejdspres, som funktionen kan medføre især ved opstart. Erfaringerne er derfor, at det bør overvejes, om man kan dele arbejdet mellem to eller flere fast tilknyttede læger. Deler lægen arbejdet med andre kolleger, vil denne gruppe af læger også kunne bruge hinanden som faglige sparringspartnere, og ferieperioder vil ikke
27
28 Det (ordningen) har udvidet min indsigt i geriatrien og i behandlingen og omsorgen for patienter i de sidste faser af livet (læge) hæmme kontinuiteten i behandlingen for beboerne. Evalueringen viser, at der ved opstart af ordningen kan være behov for at afsætte tid til beboergennemgang, således at den fast tilknyttede læge har mulighed for at få et indgående kendskab til de beboere, der har valgt at skifte læge. Erfaringen fra projektet er, at det under opstartsperioden har været givtigt at foretage beboergennemgang i forbindelse med de ugentlige møder. Det har dog været et væsentligt omdrejningspunkt i projektet, at de ugentlige møder som udgangspunkt har omhandlet generelle problematikker, som er gjort aktuelle og vedkommende for plejepersonalet fx ved at tage udgangspunkt i én eller flere beboeres problemstillinger og bruge disse som cases. Indholdet på de ugentlige møder kan fx også være af mere praktisk karakter fx i form af undervisning i korrekt blodtryks- og pulsmåling.
29 Projektet har ikke overraskende vist, at gode rammer for vidensdelingen er afgørende for, at alle får den fornødne viden fra de ugentlige møder og oplever effekten af et tættere samarbejde med lægen generelt. Det anbefales at udpege en medarbejder på plejecentret, som har til opgave at koordinere samarbejdet med lægen og det øvrige personale. Evalueringen viser, at det er vigtigt, at der afsættes tidsmæssige ressourcer til dette koordinerende arbejde. Det er også værd at overveje, hvordan de forskellige personalegrupper kan deltage i de ugentlige møder. Skal det fx være i form af faste repræsentanter fra de forskellige vagtlag, eller skal der eksempelvis være et større flow af medarbejdere, der deltager? Skal der i opstartsperioden afsættes ekstra ressourcer eller midler, så det bliver lettere at frigøre personalet til deltagelse i de ugentlige møder eller findes disse ressourcer ved tiden, der er sparet i forbindelse med en styrket dialog?
30 FÅ MERE INFORMATION PÅ:
31 Udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Telefon.: , [email protected]
32
Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg i borgerens eget hjem
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg i borgerens eget hjem Lægernes sygebesøg er udlagt til decentral forhandling i de fem praksisplanudvalg. Dette notat giver et over blik
Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
1 Forventninger til indholdet i de opgaver, som Palliativt Frivilligt Netværk på Fyn skal hjælpe Region Syddanmark med at udføre
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 12/20409 Dato: 30. august 2013 Udarbejdet af: Christine Lund Momme E-mail: [email protected] Telefon: 76631679 Samarbejdsaftale
XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
22. december 2011. Rikke Lauritzen, MB. Sagsnr. 2011-180858. Dokumentnr. 2011-918776. Kære Rikke Lauritzen
Rikke Lauritzen, MB 22. december 2011 Sagsnr. 2011-180858 Dokumentnr. 2011-918776 Kære Rikke Lauritzen Tak for din henvendelse af 16. december 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
PLO s politik vedr. samarbejdet med kommunerne
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 28-11-2015 Sagsnr. / Dok.nr. 2015-913 / 1116971 PLO s politik vedr. samarbejdet med kommunerne Indledning Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet hen
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (299) 4,24 U Ventetid - spørgsmål 2 (315) 3,94 Patientinvolvering - spørgsmål
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning vedr. varigt ansatte timelønnedes overgang til månedsløn
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Vejledning vedr. varigt ansatte timelønnedes overgang til månedsløn På baggrund
Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118
Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service 118 Vejledning
I patientens fodspor. Introduktion
I patientens fodspor Version nr. 1, 11. juli 2011 Side 1 af 2 Introduktion Formålet med at gå i en patients fodspor er, at en sygehusledelse får indblik i, hvordan mødet med sygehuset opleves ud fra patienters
Praktisk hjælp til indkøb
Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Mini-projektbeskrivelse. Cykling uden alder. Holbæk Kommune
Mini-projektbeskrivelse Cykling uden alder Holbæk Kommune 2014 1 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Formål... 3 Projektets ide og forventede forandring... 4 Cykling uden alder Konceptet... 4 Budget...
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Sygefraværspolitik i Statens Administration
Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Udgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Børnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Vejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
KVALITETSSTANDARD VISITATION TIL:
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD VISITATION TIL: PLEJEBOLIGER TRYGHEDSBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE PLADSER Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD
Sammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge
Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail [email protected] Kommunikationsstrategi
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18 2 Baggrund 3 Sammen om værdighed 4 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 7 Kvalitet, kommunikation, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 9 Mad, måltider og ernæring 10 En værdig død
Plejebolig. Kvalitetsstandard
Plejebolig Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for plejebolig Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om plejebolig. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau,
Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Spørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik.
Spørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik. I 2016 er der udarbejdet en værdighedspolitik indenfor ældreområdet I Herning Kommune. Vi er som Danske Diakonhjem og dermed samarbejdspartner
Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen
Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem
Økonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg
Økonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg Økonomien er et vigtigt afsæt Tanker om det nære sundhedsvæsen blev født i en opgangstid Der
Etniske minoritetspatienters vurdering af mødet med sundhedsvæsenet
Etniske minoritetspatienters vurdering af mødet med sundhedsvæsenet Henriette Frees Esholdt Sundhedsstyrelsens og Hvidovre Hospitals seminar om patienter med en anden etnisk baggrund end dansk 5. december
Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister
Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Lettere at vælge arbejde frem for folkepension Et nyt sæt regler gør det lettere end tidligere for virksomheder at holde
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013. Tilsynsrapport udarbejdet af. Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow
Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Ågården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynets Konklusion... 3 1. Hvad skal kommunale
Rigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K. Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15
Rigsrevisionen Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 www.rigsrevisionen.dk [email protected] Rigsrevisionen hvad er det? rigsrevisionen Rigsrevisionen hvad er
Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden
Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden
Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Esbjerg Døgnrehabilitering. Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det?
Esbjerg Døgnrehabilitering Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det? Baggrund for etablering af projekt Esbjerg Døgnrehabilitering Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
På Herlev Hospital får ældre patienter ernæringstæt og appetitvækkende måltider i overskuelige portioner.
Herlevs herligheder Ernæring På Herlev Hospital får ældre patienter ernæringstæt og appetitvækkende måltider i overskuelige portioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Mange ældre indlagte patienter
Information til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit
Information til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit i Psykiatrien i Region Nordjylland.
Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation
Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Bilag 1 - Kravspecifikation Vesthimmerlands Kommune - Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 3 2. Specielt
Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Fællesskab Viden Glæde TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen,
Patientombuddets Klagecenter. Praksis om plejepersoners pligter og ansvar ved medicinhåndtering
Patientombuddets Klagecenter Praksis om plejepersoners pligter og ansvar ved medicinhåndtering Oplæg til Temadag på Herlev Hospital den 20. November 2012 ved cand. jur, specialkonsulent Katrine Bosmann
Herningegnens Lærerforening E-MAIL [email protected] WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL [email protected] WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Økonomisk tryghed - hele livet
Økonomisk tryghed - hele livet 2016 Værd at vide > > I Industriens Pension er man med, så snart vi modtager det første pensionsbidrag. Hos os skal man ikke gennem en helbredsvurdering. > > Mister man erhvervsevnen,
