På Herlev Hospital får ældre patienter ernæringstæt og appetitvækkende måltider i overskuelige portioner.

Transkript

1 Herlevs herligheder Ernæring På Herlev Hospital får ældre patienter ernæringstæt og appetitvækkende måltider i overskuelige portioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Mange ældre indlagte patienter er i ernæringsmæssig risiko. For at sikre tilstrækkelig ernæringsindtag hos denne gruppe af patienter ønskede hospitalet at implementere et nyt madkoncept, kaldet Herlevs Herligheder, samt at tilknytte kliniske diætister til madkonceptet. Madkonceptet har i et tidligere randomiseret kontrolleret forsøg* vist sig at kunne øge energi- og proteinindtaget hos ældre patienter i ernæringsmæssig risiko. Det blev besluttet at tilknytte kliniske diætister, fordi der i det indledende studie blev brugt ernæringsassistenter, hvor der primært var fokus på maden. Og vi ønskede også at fokusere på vejledning og motivation af patienterne. * Et randomiseret klinisk forsøg er kendetegnet ved at patienter fordeles tilfældigt til enten at modtage mad fra det nye koncept (interventionsgruppen) eller fra det tidligere koncept (kontrolgruppen). Idéen i et randomiseret forsøg er, at konceptet er den eneste væsentlige forskel mellem de to grupper patienter. Det har vist sig, at man bedst sikrer at de to grupper patienter er sammenlignelige, ved at man trækker lod om, hvilken behandling, hver patient skal have. Forsøget kaldes derfor på dansk også et lodtrækningsforsøg.

2 Hvem får glæde af indsatsen? Indlagte ældre patienter i ernæringsmæssig risiko. Hvor mange personer er berørt af indsatsen? På nuværende tidspunkt har ca. 50 ældre patienter i ernæringsmæssig risiko glæde af indsatsen, da indsatsen foreløbig er begrænset til 5 kliniske afdelinger på Herlev Hospital, Herlev Ringvej. Derudover er 3 fastansatte kliniske diætister involveret i madkonceptet, da de serverer maden, samt udarbejder ernæringsplaner og følger op på patienternes daglige ernæringsmæssige dækningsgrad. Herudover er ernæringsassistenter involveret i madproduktionen og i håndtering af madserveringen i weekenderne. Beskriv hvad I gerne ville opnå med indsatsen I det randomiserede kontrollerede forsøg opnåede 66 % i interventionsgruppen (madkoncept-gruppen) at få dækket deres behov for både energi og protein mens kun 30 % fik dækket både energi- og proteinbehovet i kontrolgruppen. Ved implementering af madkonceptet blev målene sat højere, idet vi valgte at tilknytte kliniske diætister til madkonceptet. Det primære mål var 1. at undersøge om tilknytningen af kliniske diætister ville kunne øge andelen af patienter, der får dækket behovet for energi og protein yderligere set i forhold til det randomiserede kontrollerede studie. Sekundært ville vi undersøge 1. om patienter med et baselineindtag under 50 % af behovet, vil kunne øges til over dette niveau, idet flere undersøgelser har vist at en dækningsgrad under 50 % øger dødeligheden. 2. patienttilfredsheden med madkonceptet. Hvad gik indsatsen ud på? I 2011 iværksatte forskningsenheden EFFECT et randomiseret kontrolleret forskningsprojekt, hvor formålet var at undersøge om udviklingen af et målrettet madkoncept (Herlevs Herligheder) bestående af små lækre energi- og proteinrige retter, serveret a la carte ville øge indtaget af energi og protein for indlagte ældre patienter i ernæringsmæssig risiko.

3 Grupper der deltog i udviklingen af madkonceptet: Kokke, ernæringsassistenter, kliniske diætister, sygeplejersker, tidligere indlagte ældre patienter samt indlagte patienter i ernæringsmæssig risiko. Undersøgelsen viste, at tilgængeligheden af dette madkoncept signifikant øgede interventionsgruppens indtag af energi og protein. 66 % af patienterne i interventionsgruppen fik dækket deres minimumsbehov for energi og protein, hvorimod kun 30 % af patienterne i kontrolgruppen fik dækket deres minimumsbehov for energi og protein. Fra august 2013 til december 2013 videreudviklede kokke, ernæringsassistenter og kliniske diætister de energi- og proteinrige retter, som indgik i det randomiserede forskningsprojekt. Desuden blev der i denne periode udviklet/designet specielle mad-kølevogne til at køre op på afdelingerne med retterne. I forbindelse med implementeringen blev det besluttet at udvide madkonceptet med en helt ny diætistfunktion, hvor de autoriserede kliniske diætister i samarbejde med ernæringsassistenter stod for servering og nødning af patienter i ernæringsmæssig risiko med retter fra det nye madkoncept. I forskningsprojektet blev madserveringen varetaget af ernæringsassister. De kliniske diætister tilknyttet madkonceptet Herlevs Herligheder skal desuden samarbejde med plejepersonalet om at opspore patienter i ernæringsmæssig risiko og udarbejde ernæringsplaner. Derudover skal de vejlede patienterne i, hvordan de bedst muligt opnår at få dækket deres energi- og proteinbehov i forbindelse med indlæggelsen samt efter udskrivelse. Formålet, med at udvide madkonceptet med kliniske diætister, var at undersøge, om et sådan tiltag ville kunne øge andelen af patienter, der ville få dækket minimumsbehovet for energi og protein yderligere. Fra december 2013 til maj 2014 blev der ansat 3 kliniske diætister (á 30 timer) samt 1 ernæringsassistent til at producere maden (Herlevs Herligheder). Implementeringen af madkonceptet og diætiststøtten blev igangsat primo Læs mere om indsatsen her: Ernaering/Bilag/Herlev/Herlev_Bilag_1._beskrivelse_af_indsatsen.pdf Hvilke omkostninger havde indsatsen i udviklingsfasen og i daglig drift? Køkkenet har selv afholdt udgifterne til madudviklingen, men har dog modtaget et økonomisk bidrag til ansættelse af en klinisk diætist i ½ år til at bidrage til indsamling af data i det randomiserede kontrollerede studie. Selve implementeringen af konceptet til 5 kliniske afdelinger har kostet 1.3 millioner (lønudgift til kliniske diætister samt til ernæringsassistenter) til indkøb af 2 kølevogne. Disse midler er bevilliget fra hospitalsdirektionen som årlige udgifter. Der er for nuværende ikke foretaget en økonomisk evaluering af indsatsen. Idet 90 % af vores patienter,

4 som får tilbudt Herlevs Herligheder får dækket deres energi- og proteinbehov, vil man formentlig kunne forvente en nedbringelse af indlæggelsesdagene, grundet færre komplikationer. Hvad er de faktuelle og de oplevede effekter af indsatsen? Madkonceptet har sammen med diætiststøtten vist sig at være en kæmpe succes. En undersøgelse af energi og proteinindtag ved 21 tilfældigt udvalgte indlagte patienter i ernæringsmæssig risiko, som har fået tilbudt madkonceptet og diætiststøtte viser, at det har været muligt at forbedre energiog proteinindtaget yderligere efter implementering, formentlig pga. den øgede diætiststøtte Før udvikling af madkonceptet fik 30% af patienterne dækket deres minimumsbehov for energi og protein. Da madkonceptet blev testet i forskningsprojekt fik 66 % af patienterne dækket deres minimumsbehov for energi og protein. Efter implementering af madkonceptet med tilknyttede kliniske diætister opnåede 90,5% af patienterne at få dækket deres minimumsbehov for energi og protein. Derudover viser en tilfredshedsundersøgelse stor tilfredshed med madkonceptet. Undersøgelsen blev foretaget ved at patienterne fik et spørgeskema tilsendt og anonymt havde mulighed for at besvare undersøgelsen. 10/15 patienter svarede på undersøgelsen. Se yderligere resultater i Bilag 2: Er projektet forankret i hverdagen og hvordan? Projektet er blevet forankret idet hospitalsdirektionen bevilligede økonomi til at iværksætte implementeringen. For at opnå bevillingen mødtes vi af flere omgange med hospitalsdirektionen, hvor vi gennemgik den eksisterende evidens angående økonomisk/patient relateret gevinst ved implementering af konceptet. Udover disse faktorer har den høje patienttilfredshed med madkonceptet bestemt også været en medvirkende årsag til at hospitalsdirektionen valgte at bevillige økonomi til implementering. Projektet er implementeret på 5 kliniske afdelinger og vi afventer økonomi til implementering på hele hospitalet. Har projektet udviklet redskaber og materialer, der kan anvendes af eller bruges som inspiration for andre? Der er udviklet et menukort: Ernaering/Bilag/Herlev/Herlev_Menukort.pdf Derudover er vi i gang med at udvikle en opskriftsbog til brug for patienterne, når de kommer hjem fra hospitalet.

5 Er der erfaringer med selve indsatsen, der vil være gode at give videre til andre, der kunne være interesserede i at følge jeres gode eksempel? Når man arbejder med proteinberigelse, er det vigtigt at vide, at ikke alle proteinpulver typer har en god aminosyreprofil, det er derfor ikke ligegyldigt, hvilket produkt man benytter. Vi har benyttet både valleproteinpulver samt mælkeproteinpulver, da disse to typer har en god aminosyreprofil. Valleprotein foretrækkes til kolde retter. Mælkeproteinet til varme retter. Kontakt Casen er indsendt på vegne af: Herlev Gentofte Hospital, Det Nordiske Køkken. [email protected] Tlf.nr.: