Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Transkript

1 Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem og hjemmeplejen D: Deskriptiv undersøgelse af afprøvningen af en ydelse, som apotekeren kan tilbyde plejehjem og hjemmepleje. (Evalueringsrapport) Formålet med projektet var at opnå nogle erfaringer med at etablere og gennemføre plejehjemsydelsen Medicingennemgang på plejehjem og i hjemmepleje, og på baggrund heraf at samle et idékatalog til apotekerne, der skal kunne anvendes ved etablering og implementering af apotekets ydelser til plejehjem. Selve ydelsens formål var at bidrage til kvalitetssikret lægemiddelanvendelse hos beboere på plejehjem, herunder at: optimere den enkelte beboers lægemiddel behandling identificere og løse aktuelle lægemiddel relaterede problemer forebygge, at nye lægemiddelrelaterede problemer opstår. Resultatmål Metode Lægemiddelrelaterede problemer: antal, art. Evaluering. Afprøvningen af ydelsen Medicingennemgang på plejehjem og i hjemmeplejen blev gennemført af 6 apoteksfarmaceuter fra 5 forskellige sjællandske apoteker i samarbejde med 5 plejehjem i apotekets lokalområde. I alt deltog 53 plejehjemsbeboere i projektet. Afprøvningen af ydelsen forløb over ca. 2 måneder. Der var ikke bestemt inklusionskriterier for plejehjemsbeboerne. Personalet på de enkelte plejehjem udpegede selv de beboere, som deltog i afprøvningen. Ydelsen bestod af en medicingennemgang af plejehjemsbeboernes medicinering, som blev vurderet med henblik på at identificere lægemiddelrelaterede problem. Til vurderingen blev anvendt Lægemiddel kataloget og information fra Institut for Rationel Farmakoterapi. Ydelsen omfattede en farmaceutisk gennemgang af beboerens medicin med fokus på bivirkninger, interaktioner, uhensigtsmæssig medicinering og overmedicinering. Farmaceuten indsamlede data om hver enkelt beboers medicinering gennem Medicin profilen og/eller file:////bookit/doc/id_20punkt2.htm (1 af 5) [ :16:06]

2 medicinkardex på plejehjemmet. Herefter udarbejdede farmaceuten en medicinoversigt og gennemgik den for at identificere mulige problemer. Herefter diskuterede farmaceuten problemerne med sygeplejerske og/eller beboer/ pårørende for at verificere problemerne. Hvis der var behov for det, blev beboerens læge også kontaktet. Farmaceuten fulgte op på diskussionerne og konstaterede, om de foreslåede interventioner var accepteret, og om de havde haft en effekt. De deltagende farmaceuter blev alle undervist og opdaterede deres viden om farmakologi og farmakoterapi til ældre, inden selve ydelsen blev gennemført. Denne træning skete gennem selvstudium og et to-dages kursus. Farmaceuterne kunne til førstnævnte del af kurset invitere deres læger til at deltage. Dette tilbud tog 2 læger fra 1 apotek imod. Projektet blev evalueret ud fra følgende punkter: 1) Samarbejdet mellem apotek, praktiserende læger og plejehjem: den første kontakt til plejehjemmet møde med sygeplejersken kontakt til beboernes læge farmaceuternes erfaringer. 2) Behov for værktøjer og faciliteter til medicingennemgangen: den praktiske gennemførelse af ydelsen farmaceuternes erfaringer tidsforbrug. 3) Ydelsens effekt på beboernes medicinering: antal lægemiddelrelaterede problemer verificering accept af interventioner. 4) Farmaceuternes behov for kompetence: behov for viden og træning. Patientkarakteristika Patienter var alle beboere på plejehjem og i medicinsk behandling. Andre karakteristika hos beboerne er ikke angivet. Helbred og trivsel Økonomisk analyse Tilfredshed Viden, holdning og adfærd file:////bookit/doc/id_20punkt2.htm (2 af 5) [ :16:06]

3 Lægemiddelrelaterede problemer I alt blev der identificeret 157 potentielle lægemiddelrelaterede problemer fordelt på 53 beboere. Antal og art fremgår af nedenstående tabel: Problemtype Uhensigtsmæssig anvendelse typisk compliance problem Antal problemer 28 (17,8 %) Uhensigtsmæssigt 27 (17,3 %) præparatvalg Andet 23 (14,6 %) Interaktioner 18 (11,5 %) Ubehandlet indikation 17 (10,8 %) Overdosering 14 (8,9 %) Bivirkninger 13 (8,3 %) Medicinering uden 11 (7,0 %) begrundet indikation Subterapeutisk dosering 6 (3,8 %) I alt 157 Eksempler på potentielt uhensigtsmæssigt præparat valg var typisk relateret til problemer med indtagelse af præparatet pga. kontraindikationer, evt. dobbelt medicinering og overdoseringer. Andet omfattede forskellige problemstillinger, som f.eks. kliniske anbefalinger fra farmaceuterne (f.eks. måling af blodtryk, serum-kalium, kolesterol) og manglende opdatering af beboernes medicinoversigt. Risikolægemidler Lægemiddelforbrug Dokumentation af ydelser og interventioner 117 af de potentielle problemer blev diskuteret med plejepersonalet. De resterende potentielle problemer blev ikke drøftet med læge eller sygeplejerske pga. et enkelt apoteks manglende muligheder for samarbejde, manglende prioritering af tid hos sygeplejersken og manglende dialog med lægen trods gentagne henvendelser. 59 ud af de 117 problemer blev bekræftet af sygeplejersken at være reelle problemer, som det blev fundet relevant at intervenere over for. 33 af de identificerede problemer blev efterfølgende drøftet med lægen, heraf blev 26 accepteret, og der blev interveneret ifølge farmaceutens anbefalinger. Farmaceuterne gav udtryk for, at de indledende kursusdage var af stor betydning for gennemførelsen af ydelsen. Specielt blev træning i medicingennemgang fremhævet som utrolig vigtig. Flere farmaceuter gav også udtryk for, at de ikke følte sig file:////bookit/doc/id_20punkt2.htm (3 af 5) [ :16:06]

4 Forfatterens konklusion sikre nok på deres egen viden i diskussionen med den praktiserende læge. Desuden følte de sig af og til ikke tilstrækkelige erfarne på det kliniske område. En af farmaceuterne foreslog, at de kunne følge en klinisk farmaceut i en mindre tidsperiode for at opnå erfaring dermed. Den læring og de erfaringer, som kan trækkes ud og komme andre apoteker til gode, kan opsummeres i nedenstående anbefalinger om etablering og implementering af ydelser til plejehjem: Etablering af kontakten til plejehjem skal være planlagt og målrettet og foregå direkte til ledelse og beslutningstagere. Planlægningen skal bl.a. omfatte timing og motivation i forhold til plejehjemmets og omgivelsernes øvrige aktiviteter. Der kan ikke gives en entydig anbefaling af, hvordan etablering af samarbejde med lægerne kan foregå. Det afhænger af det enkelte apoteks tidligere samarbejdsrelationer og erfaringer hermed i øvrigt. Kommunikation med såvel læger og syge plejersker skal foregå på en gensidigt anerkendende og ligeværdig måde. Kommunikation om beboernes medicinering kan foregå skriftligt og/eller mundtligt. Der skal afpasses lokale behov og ønsker. Lægemiddelkatalog og interventionsguide er nyttige værktøjer til gennemgang af medicinering. Derudover kan farmaceuterne supplere med at udarbejde deres egne oversigter over lægemiddelrelaterede problemer og løsninger. Medicinprofilen er vigtig for farmaceutens overblik. Men den er endnu ikke optimal med hensyn til komplette oversigter over den enkelte beboer. Derfor må farmaceuten udarbejde en aktuel medicinoversigt og medicinprofil for hver beboer. Der er behov for en rolig arbejdsplads for farmaceuten på apoteket med adgang til apotekets ekspeditionssystem og Medicinprofilen. Der er behov for viden om farmakoterapi, klinisk farmaci og kommunikation med andre sundhedsprofessioner. Kompetence til medicingennemgang kan opnås gennem træning af mange eksempler og diskussion og erfaringsudveksling af kollegers cases, f.eks. via elektronisk kommunikation. Kommunikationskompetence kan opnås ved træning med feedback fra ekstern person med kompetence hertil. file:////bookit/doc/id_20punkt2.htm (4 af 5) [ :16:06]

5 Sammenfatning af evidens herunder vurdering af styrker og svagheder i undersøgelsen Denne evalueringsrapport er en beskrivelse af gennemførslen af ydelsen Medicingennemgang på plejehjem og i hjemmeplejen på 5 plejehjem på Sjælland. Formålet med projektet var at give apotekerne nogle værktøjer til at etablere og implementere ydelser til plejehjem. Forfatterne understreger, at de 5 apoteker gennemførte 5 meget forskellige forløb, og det er derfor svært at konkludere noget overordnet om, hvad der fungerede godt og mindre godt. De 5 forløb leder derfor ikke til nogle sammenfattede konklusioner, men kan dermed inspirere og give idéer videre til andre apoteker, der forsøger at implementere lignende ydelser. Det er en styrke ved rapporten, at den beskriver, hvor forskelligt en og samme ydelse kan implementeres. Ydelsen er derfor yderst afhængig af de personer, som er involveret, og effekten af den vil derfor stærkt variere i forhold til de involverede parters samarbejde. Det er på samme tid også en svaghed ved rapporten, at den ikke leder til nogen fast konklusion om, hvorledes ydelsen kan implementeres. Derimod skal rapporten ses som et slags idékatalog, som kan anvendes til få idéer til fremtidige implementeringer af lignende ydelser. file:////bookit/doc/id_20punkt2.htm (5 af 5) [ :16:06]