Repition. 21. maj 2012

Transkript

1 Repition 21. maj 2012

2 Nu følger forskellige centrale metodiske begreber Vi skal diskutere dem ikke lære dem udenad Brug dem AKTIVT diskutér dem i jeres opgave

3 Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser og regler til?

4 Hvad er samfundsvidenskabelig metode? Forskningsmetoder, der benyttes til at indsamle viden om personers holdninger og adfærd Metodiske overvejelser og valg man skal gøre sig, når man designer en undersøgelse Vigtigt for at sikre en god undersøgelse og dermed indsamle korrekt og brugbar viden Også nyttig viden, når man forholder sig til andre undersøgelser

5 Metodiske overvejelser Hvad er det, jeg vil undersøge? Hvilke spørgsmål, skal undersøgelsen besvare? Hvad skal undersøgelsens resultater bruges til? Hvilke ressourcer har jeg til rådighed? Samlet: Hvordan udvikler jeg et undersøgelsesdesign, der indenfor de givne rammer, bedst muligt besvarer mine spørgsmål?

6 Hvordan kan en problemstilling udformes? Hvad kan indgå i en problemstilling?

7 Problemstillingen Kan formuleres bredt, som et tema eller et emne. Som et spørgsmål, der skal besvares. Eller som en hypotese, der skal testes. Formen afhænger typisk af, hvor meget man ved om problemstillingen på forhånd

8 Problemstillingen Består typisk af: Enheder: Undersøgelsesobjekter, som man vil sige noget om Variable: Egenskaber for enhederne. Værdier: De værdier variablene kan antage

9 Problemstillingen Begreberne i problemstillingen skal defineres. Hvad menes der f.eks. med jobtilfredshed, høj/lav løn osv.? Præcis, hvilke enheder kigger I på? Hvem skal vi spørge? Hvordan vil I måle det, I vil undersøge? Hvordan operationaliserer I de teoretiske begreber? Centrale overvejelser, der ligger her. I skal også overveje jeres definitioner

10 Kvantitativ >< kvalitativ metode Hvad er forskellen på kvalitativ og kvantitativ metode? Hvad kan de to tilgange? Og hvad kan de ikke? Hvornår skal man vælge den ene eller den anden?

11 Kvalitativ metode Kvalitativ metode handler om at forstå de tanker, følelser og overvejelser, respondenterne gør sig. Hvordan de forstår forskellige begreber, og deres forklaringer på, hvorfor de gør, som de gør. Bagvedliggende antagelse: Menneskers handlinger, samfundselementer, sociale relation ol. får mening igennem vores fortolkning og forståelse af dem. Eks. Forklar ord som velfærdsstat, stress, ledelse osv. Kommer ud af en humanistisk/socialkonstruktivistisk tradition Kvalitativ data indsamles typisk vha. fokusgrupper og længere interviews.

12 Kvalitativ metode Oftest mere begrænset data-materiale med færre cases. Til gengæld mere i dybden med den enkelte case. Hellevik: Et intensivt oplæg med få enheder, men mange oplysninger om hver Usystematisk præsentation af stimuli og registrering af data

13 Kvantitativ metode Handler ikke om at forstå, hvorfor folk mener eller gør, som de gør. Vi er groft sagt ligeglade med at forstå deres overvejelser. I stedet handler det om at observere og forklare folks holdninger og adfærd. Antagelse: Det er muligt at måle og afdække sammenhænge i folks adfærd og holdning kvantitativt. Afsæt i en mere positivistisk/naturvidenskabelig tradition.

14 Kvantitativ metode Spørgeskemaundersøgelser med lukkede svarmuligheder, registerdata ol. Oftest et større datamateriale end ved kvalitative undersøgelser. F.eks. En meningsmåling med respondenter Hellevik: Et ekstensivt oplæg med mange enheder, men få oplysninger om hver Systematisk præsentation af stimuli og registrering af data

15 Kvantitativ metode Data vil ofte være i form af observationer eller besvarelser af såkaldte lukkede spørgsmål, hvor respondenterne har kunnet vælge mellem flere prædefinerede svarmuligheder. Hvad ville du stemme, hvis der var Folketingsvalg i dag? På en skala fra 0 til

16 Kvantitativ metode I kvantitativ metode handler det typisk om ved statistiske analyser at finde forskellige mål og årsagssammenhænge og generalisere dem til resten af befolkningen. Det er styrken ved kvantitativ metode, at man kan det!

17 Kvantitativ >< kvalitativ metode Eksempel: Hvorfor stemmer folk, som de gør? Belyst kvalitativt: Dybdegående interviews eller fokusgrupper med enkelte vælgere. Hvad tænker du om politik? Hvilke mærkesager er vigtige for dig? Hvad tænker du om de forskellige politikere/partier? Resultat: En SF-vælger forklarer, at hun bestemte sig for at stemme på SF efter at have set Villy Søvndal i afslutningsdebatten på DR. Belyst kvantitativt: Spørgeskemaundersøgelse, hvor respondenternes partivalg sammenholdes med deres besvarelse af forskellige lukkede holdningsspørgsmål og baggrundsvariable. Eksempler på resultater: Offentligt ansatte stemmer mere venstreorienteret end privatansatte, Dansk Folkeparti s vælgere er mere skeptiske overfor flygtninge- og indvandrere end andre vælgere osv.

18 Hvilke begreber vil I bruge til at vurdere kvaliteten af en kvantitativ undersøgelse?

19 Hvad er validitet? Hvad kan påvirke en undersøgelses validitet?

20 Validitet Måler vi det vi gerne vil måle? Hvor relevante er data? Er der sammenhæng mellem det teoretiske begreb, vi vil måle og den måde, vi måler det på? Er det f.eks. den rigtigt gruppe, vi spørger? Er spørgsmålene formuleret rigtigt? Indsamler vi data, så resultaterne afspejler det, vi vil måle? Eller er der skævheder i stikprøven?

21 Validitet og repræsentativitet Hvordan indsamles data? Forskellige dataindsamlingsmetoder kan have forskellige problemer i forhold til forskellige målgrupper. Systematiske skævheder/problemer med repræsentativiteten Skævheder er ødelæggende for undersøgelsens brugbarhed. Vi kan ikke generalisere undersøgelsen.

22 Validitet og spørgsmålsformuleringer Spørgsmål må ikke være ledende Svarkategorierne skal være gensidigt udelukkende Ikke flere udsagn i samme spørgsmål Osv. Husk at overveje jeres spørgsmålsformuleringer!

23 Hvad er reliabilitet? Hvad kan påvirke en undersøgelses reliabilitet?

24 Reliabilitet Hvor præcise er vi til at måle det, vi gerne vil måle? Hvor præcist har vi defineret de begreber, vi undersøger? Er der noget i vores undersøgelsesdesign, der mindsker præcisionen Tilfældige fejl, f.eks. menneskelig påvirkning. Hvis vi eller andre skulle gentage undersøgelsen på præcis samme måde, ville vi så få det samme resultat?

25 Reliabilietsovervejelser Hvor præcise er vi, når vi måler? Hvor præcise er vi i vore definitioner? Vil andre kunne bruge vore definitioner? Er der upræcisheder eller tilfældigheder i undersøgelsesdesignet, der kan påvirke resultatet? Hvis vi gentager undersøgelsen, vil vi så få det samme resultat?

26 Reliabilietsovervejelser Blev undersøgelsen f.eks. gennemført under omstændigheder, der kan have påvirket respondenternes besvarelser? Interagerede du med respondenterne? Interagerede de med hinanden? Skete, der noget i respondenternes miljø, der kan have påvirket deres besvarelser?

27 Validitet og reliabilitet

28 Validitet, reliabilitet og kvalitative undersøgelser Den måde, som vi lige har talt om validitet og reliabilitet, skal vi lægge på hylden, når vi arbejder kvalitativt Antager, at der er en objektiv målbar kerne af sandhed bullls eye (Kvale korrespondenskriterie) I forhold til holdningsundersøgelser, vil det f.eks. sige, at respondenterne har en holdning, som man kan gå ind og afdække uden at påvirke (Kvales metafor : minearbejderen eller den rejsende)

29 Validitet, reliabilitet og kvalitative undersøgelser Kvale forsøger at tillempe validitets- og reliabilitetsbegrebet til den kvalitative verden Han taler f.eks. om at validere interviewpersonernes udsagn og kontrollere sammenhæng. Han kommer også med bud på, hvordan realibilitetsovervejelser kan integreres i en kvalitativ undersøgelse Og han argumenterer også for, hvordan resultater af kvalitative undersøgelser kan generaliseres Kvales begreber afviger dog væsentligt fra den måde, man normalt forstår validitet, reliabilitet og generaliserbarhed

30 Validitet, reliabilitet og kvalitative undersøgelser Normalt vil man sige, at det ikke giver mening at tale om validitet, reliabilitet og generaliserbarhed i forhold til kvalitative undersøgelser. Det er vigtigt! Hvis I vil bruge Kvales begreber, skal I henvise specifikt til ham.

31 Hvad er repræsentativitet? Hvad kendetegner en repræsentativ stikprøve?

32 Repræsentativitet Undersøgelsens stikprøven skal helst være en mindre version af populationen med samme karakteristika, fordelinger ol. Idealet: alle enheder har lige stor sandsynlighed for at indgå i stikprøven.

33 Hvordan kan man arbejde med kvalitative analyser?

34 Bearbejdelse af empiri I skal helst have tænkt over, hvordan I vil analysere jeres interview allerede i forbindelse med udarbejdelsen af spørgeguiden Analysen starter allerede under interviewet Begynd allerede analyse/fortolkning selv om I er midt i interviewfasen. Det kan være frugtbart at udforske resultaterne fra de indledende interviews i de efterfølgende interviews

35 6 analysetrin Interviewpersonerne beskriver deres livsverden Interviewpersonerne opdager selv nye sammenhænge Intervieweren kondenserer og fortolker meningen med det, den interviewede siger, og sender det tilbage til interviewpersonen Det optagede interview analyseres Evt. geninterview Evt. handlen på baggrund af nye indsigter

36 Ingen faste modeller Der findes ingen faste løsninger på analyse og fortolkning af kvalitative metoder Dog er der gode råd at hente på de følgende slides

37 5 tilgange til interviewanalyse Meningskondensering Meningskategorisering Narrativ meningsstrukturering Meningsfortolkning Ad hoc-analyse

38 Hvilke typer kvantitative analyser, kan man lave?

39 Analyse Hvor bredt udtaler man sig: Deskriptiv >< induktiv analyse Hvor mange variable inddrager man i sin analyse?: Univariat Bivariat Multivariat analyse

40 Er der spørgsmål til noget hvad som helst?