Kvalitative metoder

Transkript

1 Kvalitative metoder

2 Dagsorden Kort opsamling fra sidste gang Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder? Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper Udvælgelse og invitation af interviewpersoner Udarbejdelse af spørgeguides Interviewteknik Opsamling Mini-evaluering

3 Opsamling fra sidste gang Kvalitet i undersøgelser: Validitet: Måler vi det, vi vil måle? Reliabilitet: Hvor præcist måler vi? Kausalitet Udformning af problemstilling: Tema, spørgsmål eller hypotese Enheder, variable og værdier Undersøgelsesoplæg: Ekstensivt eller intensivt Systematisk eller ikke-systematisk repræsentation af stimuli Kvantitativ >< Kvalitativ metode

4 Validitet, reliabilitet og kvalitative undersøgelser Den måde, som vi talte om validitet og reliabilitet sidste gang, skal vi lægge på hylden, når vi arbejder kvalitativt Antager, at der er en objektiv målbar kerne af sandhed bullls eye I forhold til holdningsundersøgelser, vil det f.eks. sige, at respondenterne har en holdning, som man kan gå ind og afdække uden at påvirke (Kvales metafor : minearbejderen eller den rejsende) Positivistisk tankegang Ikke begreber, man bruger, når man arbejder kvalitativt

5 Validitet, reliabilitet og kvalitative undersøgelser Kvale forsøger at tillempe validitets- og reliabilitetsbegrebet til den kvalitative verden Han taler f.eks. om at validere interviewpersonernes udsagn Han kommer også med bud på, hvordan realibilitetsovervejelser kan integreres i en kvalitativ undersøgelse Og han argumenterer også for, hvordan resultater af kvalitative undersøgelser kan generaliseres Kvales begreber afviger dog væsentligt fra den måde, man normalt forstår validitet, reliabilitet og generaliserbarhed

6 Validitet, reliabilitet og kvalitative undersøgelser Normalt vil man sige, at det ikke giver mening at tale om validitet, reliabilitet og generaliserbarhed i forhold til kvalitative undersøgelser. Det er vigtigt! Hvis I vil bruge Kvales begreber, skal I henvise specifikt til ham.

7 Kvalitative metoder Kvalitativ metode handler om at forstå de tanker, følelser og overvejelser, respondenterne gør sig. Hvordan de forstår forskellige begreber, og deres forklaringer på, hvorfor de gør, som de gør. Adgang til respondenternes livsverden Bagvedliggende antagelse: Menneskers handlinger, samfundselementer, sociale relation ol. får mening igennem vores fortolkning og forståelse af dem. Kommer ud af en humanistisk/hermeneutisk tradition Kvalitativ data indsamles typisk vha. fokusgrupper og længere interviews.

8 Kvalitativ metode Man bruger ofte åbne hv-spørgsmål. Hvordan?, hvorfor? Osv. Data vil ofte være i form af lange interviews/samtaler med en eller flere personer Databearbejdningen består af at fortolke og analysere Eksempel: Fokusgrupper med vælgere om, hvorfor de har stemt på et givent parti. Eller hvad de tænker om partiets valgmateriale/plakater.

9 Kvalitativ metode Oftest mere begrænset data-materiale med færre cases. Til gengæld mere i dybden med den enkelte case. Begrænsede muligheder for at generalisere Ikke så formaliseret med regler, som kvantitativ metode Et håndværk Hellevik: Et intensivt oplæg med få enheder, men mange oplysninger om hver Usystematisk præsentation af stimuli og registrering af data

10 Kvalitativ metode Styrken: Detaljeret indsigt og forståelse i de cases/enheder man undersøger. En fleksibel tilgang med mulighed for at tilpasse Svaghed: Begrænsede muligheder for at finde systematikker, sammenligne og generalisere.

11 Fokusgrupper >< Enkeltmandsinterview Enkeltmandsinterview: Genstandsfeltet er den enkelte persons tanker og holdninger Fokusgrupper: Genstandsfeltet er en gruppes forhandlen og interaktion omkring et emne. Hvad vil man opnå? En mulighed er at kombinere de to tilgange

12 Enkeltmandsinterview Kvalitative enkeltmandsinterviews: giver indsigt i den enkelte persons holdninger, tanker og følelser. Man kan gå i dybden med den enkelte får indblik i den enkeltes livsverden Den enkelte får tid til at forklare og man har tid til at spørge ind

13 Enkeltmandsinterview Ingen påvirkning fra andre (modsat fokusgruppen) Måske lettere for interviewpersonen at være åbne og ærlige Man kan måske lettere tale om lidt mere følsomme og personlige emner

14 Enkeltmandsinterview Er velegnede, når man har brug for at komme ind under huden på den enkelte Hvis man har brug for at afdække, hvordan enkeltpersoner oplever noget bestemt Hvis man skal tale om noget, der er lidt følsomt eller personligt

15 Fokusgrupper En fokusgruppe er ikke bare flere enkeltmandsinterviews gennemført på samme tid Man får ikke det samme ud af den enkelte interviewperson som i et enkeltmandsinterview Med fokusgruppen kan man til gengæld afdække noget, som man ikke kan med enkeltmandsinterviews: Gruppedynamik

16 Fokusgrupper Hvad kan en gruppe af mennesker blive enige om? Hvad kan de ikke blive enige om? Hvad er kontroversielt, og hvad er der konsensus om? Hvordan argumenterer og forhandler de med hinanden? Hvilke argumenter er gyldige? Hvad kan man sige?

17 Fokusgrupper >< Enkeltmandsinterview Kan sagtens bruges til at belyse det samme emne De to tilgange vil blot give viden om forskellige aspekter I nogle tilfælde er den ene tilgang dog mere velegnet end den anden (Nogle emner egner sig f.eks. ikke til at diskutere i grupper) Valget afhænger af, hvad I vil vide noget om: Hvad er jeres problemstilling Det kan også være en interessant mulighed at lade de to tilgange supplere hinanden

18 Udvælgelse af interviewpersoner Først og fremmest: Fastlæg præcis, hvem der er undersøgelsens målgruppe Hvis holdninger, tanker og følelser vil jeg gerne vide noget om? Hvilke muligheder har jeg for at komme i kontakt med medlemmer af undersøgelsens målgruppe og invitere dem til at deltage? I nogle tilfælde giver det sig selv, hvem interviewpersonerne er, f.eks. Nogle bestemte medarbejdere på en arbejdsplads

19 Udvælgelse af interviewpersoner Hvilke fordele og ulemper har de rekrutteringskanaler, jeg har til rådighed? Der stilles ikke samme krav som ved indsamling af en stikprøve til en kvantitativ undersøgelse. En seddel på opslagstavlen i supermarkedet kan sagtens fungere. Dog stadig vigtigt at overveje, hvilke type mennesker, jeg får fat i.

20 Udvælgelse af interviewpersoner Vær varsom med netværksrekruttering. Venner, familie, kolleger ol. I har en forhistorie med vedkommende, og forhåbentligt også en fremtid De har et forhåndsindtryk af jer, og I har et forhåndsindtryk af dem Det vil påvirke interviewsituationen, og de resultater, der kommer ud af det.

21 Udvælgelse af interviewpersoner I fokusgruppesammenhænge kan det være forstyrrende, hvis en del af gruppen kender hinanden i forvejen Det kan føles ubehageligt for andre deltagere de kan føle sig udenfor Overvej desuden om folk vil tale åbent om et emne, hvis deres venner er til stede. Nogle gange er det nemmere at være ærlig overfor fremmede mennesker, som man ikke skal se bagefter Overvej alternativt enkeltmandsinterviews ved følsomme emner eller i situationer, hvor undersøgelsens målgruppe består af mennesker, der også skal interagere med hinanden bagefter, f.eks. På en arbejdsplads.

22 Antal interviews/fokusgrupper Hvor mange interviews/fokusgrupper skal jeg bruge? Afhænger helt af, hvad I gerne vil? 1 dybdegående interview med en person kan være nok. Flere interviews giver mulighed for at sammenligne outputtet fra interviewene og lede efter mønstre Undgå dog at falde i den kvantitative fælde Det er bedre at gå i dybden med få interviews End at lave en masse semi-kvantificerede overfladiske interviews

23 Invitation af interviewpersoner Overvej tonen! Hvad er emnet? Hvem er målgruppen? Send de rette signaler. Vi vil typisk gerne opnå, at folk føler sig trygge nok til at komme og fortælle relativt åbenhjertigt om deres holdninger og følelser

24 Invitation af interviewpersoner Overvej, hvordan den første kontakt gribes an: Telefon, eller ved kaffeautomaten Man får kun en chance for at lave det rette indtryk! I dette tilfælde vil det sige: Motivere folk til at stille op til undersøgelsen uden at påvirke de svar, de senere kommer med.

25 Invitation af interviewpersoner Overvej derfor følgende: Hvad må de vide om undersøgelsen? Hvad er den passende dosering af information Hvis vi vil afdække folk spontane reaktion på et eller andet, kan det ikke nytte noget, at de får mulighed for at tænke over det inden interviewet Nogle emner kan også virke afskrækkende: Kom til en fokusgruppe om skattelovgivningen

26 Pause!

27 Spørgeguiden Spørgeguiden strukturer interviewforløbet Kan være mere eller mindre stramt afhængig af, hvad man vil opnå En semi-struktureret spørgeguide består af temaer, der skal afdækkes og forslag til spørgsmål Kan også være mere eller mindre åbne med, hvad der er formålet med interviewet

28 Spørgeguiden Overvej: Hvad er det præcist, interviewet skal afdække? Hvad vil jeg gerne vide? God idé at formulere forskningsspørgsmål, som I omsætter i interviewsspørgsmål

29 Spørgeguiden Spørgsmålene skal både levere viden, der er relevante for vores undersøgelse (Kvales tematiske dimension) Og de skal skabe en god dynamik og et godt interviewsamapil. Spørgsmålene skal være korte og klart formuleret. Spørgsmålene skal udløse spontante beskrivelser og fortællinger Mere hvad og hvordan mindre hvorfor

30 Spørgsmålstyper Ofte vil man De blande forskellige typer af spørgsmåler Indledende spørgsmål: Interviewpersonen kan spontant forklare sig og fortælle med sine egne ord Bruges eksplorativt, når man bevæger sig ind på et nyt emne Giver interviewpersonen mulighed for at sætte scenen

31 Spørgsmålstyper Opfølgende, sonderende og præciserende spørgsmål får interviewpersonen til at uddybe og/eller præcisere sin forklaring Direkte spørgsmål spørger ind til temaer/emner, der er i fokus for interviewet Fortolkende spørgsmål validering af en fortolkning.

32 Spørgeguiden Rækkefølgen i en spørgeguide skal dog ikke nødvendigvis følges slavisk Spørgeguiden rummer de emner, som I vil behandle i løbet af interviewet og et forslag til en rækkefølge, som kan fungere Vær klar til at springe i emnerne og følge interviewpersonen vægtning af emnerne og associering

33 Spørgeguiden Vær også klar til at forfølge interessante emner, pointer ol. aktiv lytning! Hav formålet med undersøgelsen i baghovedet og sørg for at få afdækket relevante temaer og emner tilfredsstillende Sørg for at få valideret jeres fortolkninger undervejs i interviewet I vil takke jer selv for det, når I skal analysere interviewet

34 Tragtformet interview Hvor meget information om undersøgelsens temaer, må interviewpersonen få undervejs i interviewet? Rækkefølgen på spørgsmålene kan påvirke svarene på spørgsmålene Når først interviewpersonerne er blevet præsenteret for et emne eller et ord kan det ikke tages tilbage Man kan ikke spørge om en persons umiddelbare holdning til noget, hvis man allerede har sporet dem ind på dele af emnet via sine spørgsmål.

35 Tragtformet interview Tænk på spørgsmålsrækkefølgen som en tragt, hvor I bevæger jer fra det mere overordnede niveau ned til det mere specifikke. Start f.eks. Med at spørge om: Hvad synes du om at arbejde her? Og Hvad er vigtigt for din arbejdsglæde? Spørg først derefter til tilfredsheden med løn, ledelse el. Hvis I går den anden vej rundt risikerer I at få et misvissende billede, hvor I påvirker interviewpersonen til at tænke på faktorer, som han/hun måske ellers ikke ville have tænkt på.

36 Øvelser Det kan være værdifuldt at inddrage forskellige øvelser i spørgeguiden Øvelser kan også være et redskab til at afdække interviewpersonens holdninger på en ny måde Er særligt brugt i fokusgrupper: Giver dels et afbræk for deltagerne kan være tiltrængt i en 3 timer lang fokusgruppe Kan også fungere godt i forhold til at sikre en god gruppedynamik

37 Skriveøvelser hvor deltagerne f.eks. Skal angive deres holdning, skrive en associering ned, tildele point el., som man så efterfølgende diskuterer i fællesskab Giver noget at diskutere ud fra Forpligter folk på deres position

38 Projektive teknikker De klassiske: Hvis du var et dyr, hvilket dyr var du så? Hvis x parti var en bil, hvilken bil ville det så være? Værdifuldt som en måde at få folk til at beskrive og fortolke et emne. Hvordan er en person, der Lidt fortærskede får folk til at trække på smilebåndet

39 Sorteringsøvelser Sorteringsøvelser, hvor deltagerne f.eks. Skal sortere nogle produkter, billeder eller lignende i forskellige grupperinger. Giver indblik i, hvordan deltagerne opdeler og kategoriserer verden Hvad hænger sammen og hvad definerer forskellige grupper i forhold til hinanden

40 Interviewerens rolle I skal så vidt muligt forsøge at etablere en tryg og tillidsfuld atmosfære Interviewpersonerne og fokusgruppedeltagerne skal føle, at de kan være ærlige, og at der er tid og rum til, at de kan fortælle og forklare Derfor er det også vigtigt, at der er sat tilstrækkeligt tid af til interviewet

41 Interviewerens rolle I skal have styr på undersøgelsesfeltet og formålet med interviewet ellers kan I ikke praktisere aktiv lytning I skal strukturere og styre interviewprocessen med blik på, hvad det er, I gerne vil vide noget om.

42 Interviewteknik En god ice-breaker kan være at lade interviewpersonen eller fokusgruppedeltagerne præsentere sig selv ganske kort. Hvem er de? Hvad laver de? Har de nogle hobbies/fritidsinteresser? Husk dog at overveje, om det er noget, der kan påvirke det videre forløb Hvis en deltager i en fokusgruppe om politiskøkonomiske spørgsmål afslører, at han har en phd. i nationaløkonomi kan det intimidere de andre deltagere

43 Interviewteknik I skal fremstå oprigtigt interesserede i det, den interviewede fortæller Vær venlige, åbne og imødekommende Underspil evt. jeres egen viden Det er dig, der er eksperten Jeres fremtoning skal naturligvis også tilpasses den eller de personer I interviewer og interviewets emne. Der er forskel på at interviewe nationalbankdirektøren og på at lave en fokusgruppe med en flok skoleelever

44 Interviewteknik Men vær også bevidste om jeres egne fordomme og forventninger til den person I skal interviewe Vær eventuelt eksplicit omkring dem og skriv det ned Ved at være bevidste om jeres egne fordomme og forventninger kan I tage højde for dem i forbindelse med interviewet og i det efterfølgende analysearbejde

45 Interviewteknik Vær bevidste om jeres eget kropssprog og fremtoning Det kan også påvirke interviewpersonerne Små ubetydelige ting kan have stor betydning Overdreven nikken, ja-sigen eller andet kan påvirke

46 Interviewteknik Husk at tale er sølv og tavshed er guld. Det er interviewpersonen, der skal tale ikke jer Tavsheden kan også være et trick til at få folk til at tale Tavshed opleves ubehageligt og folk vil for at bryde den begynde at tale og måske sige ting, der ellers ikke var kommet på bordet

47 Interviewteknik I fokusgrupper er det en særlig udfordring at styre samtalen uden at blive for styrende Samtalen skal have mulighed for at udvikle sig relativt frit og folk skal have mulighed for at reagere på hinanden Kast et spørgsmål på bordet og lad samtalen køre Husk at sørge for, at alle kommer til orde og alle får sagt noget

48 Interviewteknik I fokusgrupper vil der ofte ske det, at der er nogle få dominerende individer, der taler hele tiden hvis de får lov Derfor kan det være nødvendigt at slå ned og trække de mere stille typer ind i snakken med et Hvad synes du om det her? Overvej også at starte med at spørge de mere stille typer. Snakkehovederne skal nok selv sørge for at komme på banen efterfølgende Hvis man I en periode ignorerer de mere snakkende typer, når de markerer, plejer det også at de stille typer mere på banen

49 Opsamling Kvalitative metoder giver indblik i folks tanker, holdninger og følelser Den kvantitative version af af validitet og reliabilitet giver ikke mening, når man arbejder kvalitativt. Fokusgrupper: Afdækker en gruppes dynamik og interaktion Enkeltmandsinterview: I dybden med den enkeltes tanker og holdninger Udvælger de personer, man interviewer Inviterer dem til at deltage Udarbejder spørgeguiden Og udfører interviewet

50 Til sidst minievaluering Hvad synes I?