Analyse af den største sorg

Transkript

1 Analyse af den største sorg Forfatter og titel Digtets titel er Den største sorg. Digtet er skrevet af den kendte musiker Kim Melius Flyvholm Larsen. Han blev født den 23. oktober 1945 i København. Kim Larsen har både udgivet mange soloalbums og albums med sine bands. Det mest kendte band, som Kim Larsen har været forsanger i er Gasolin. Kim Larsen var med i Gasolin, fra bandet blev dannet i 1969 til bandets opløsning i Kim Larsen er ud over sin musik også kendt for, at han sagde nej til at modtage et ridderkors i Han mente ikke, at det ville klæde en gadedreng som ham, at gå med kors og bånd. 1 Genre Genren er lyrik, det kan man se, for teksten er sat op i strofer og vers. Lyrik udtrykker ofte følelser, tanker og tilstande. I lyrik er der ofte meget billedsprog, det er personifikationer, besjælinger, metaforer og lignende. Art Tekstens art er et digt. Digtet kan synges på, derfor er det også en sang. Et digt er en kort tekst, som ofte kun har en fortalt tid på nogle få minutter og beskriver ofte følelser og tanker. Ydre komposition Dette digt er uregelmæssigt i opbygning, fordi digtet består af ni strofer, som består af mellem tre og seks vers hver. Dog er tredje og syvende strofe ens, det samme gælder fjerde og ottende strofe. Indre komposition Hvem er digtets jeg som taler til et dig, som der står i første strofe første vers Kom og læg dig lidt hos mig. Hvor er hos dig, som det fremgår i tredje strofe andet vers jeg blev her hos dig hvis jeg ku. Hvad er, at vi skal passe på vore kære, for sorgen ved at miste dem, 1 Skriftlig fremstilling Side 1 af 7

2 vil være den største sorg, som der står i femte strofe fra første til fjerde vers Den største sorg i verden her, er dog at miste den, den man har kær.. Sprog Strofe/vers Udsagnsord Tillægsord Navneord Stedord Andet 1.1 Kom, læg Lidt Dig, mig Og, hos 1.2 Er, må, sige Noget, jeg, dig Der 1.3 Vil, savne Ven Jeg, dig, min 1.4 Ses vi Måske, aldrig, igen 2.1 Blev Det Uh, hvor, hele, dog, af 2.2 Sagde Rigtigt, gamle Digter Det, den Hva 2.3 Største Sorg, verden Den I, her 2.4 Er, miste, har Kær Den, man Dog, at 3.1 Lad, brænde Lidt Lyset Endnu 3.2 Blev, ku Jeg, dig, jeg Her, hos, hvis 3.3 Banker Dagen Men, så, snart, på 3.4 Må, gå Jeg Så 4.1 Gå, blæser Vinden Den Der, hvor 4.2 Skæbnen Og, der, hvor 4.3 Fører Mig Hen 5.1 Største Sorg Den 5.2 Verden I, her 5.3 Er, miste Den Dog, at 5.4 Har Kær Den, man 5.5 Største Sorg, verden Den I, her 5.6 Er, miste Dog, at 6.1 Klippet Hjerter, Med, en saks 6.2 Fingernemme Slags Den Af 6.3 Følger, går Mig, jeg Hvorhen 6.4 Verdens, Jeg Om, så, til, når ende 7.1 Lad, brænde Lidt Lyset Endnu 7.2 Blev, ku Jeg, dig, jeg Her, hos, hvis Skriftlig fremstilling Side 2 af 7

3 7.3 Banker Dagen Men, så, snart, på 7.4 Må, gå Jeg Så 8.1 Gå, blæser Vinden Den Der, hvor 8.2 Skæbnen Og, der, hvor 8.3 Fører Mig Hen 9.1 Største Sorg Den 9.2 Verden I, her 9.3 Er, miste Den Dog, at 9.4 Har Kær Den, man 9.5 Største Sorg, verden Den I, her 9.6 Er, miste Dog, at Sproget i digtet er overvejende lyrisk, det kan man se, fordi der er mange navneord og tillægsord; men der er også mange udsagnsord i digtet, dette gør episk. Digtet er skrevet til sanserne dog mest til følesansen, det kan man se bl.a. se i fjerde strofe, hvor der står Gå der hvor vinden den blæser, og der hvor skæbnen fører mig hen. her kan man føle vinden blæse. Sproglige virkemidler Rim f.eks. A,A,B,B = rimstilling Bogstavrim er markeret med fed Vokalrim fra vokalfamilierne: A E,I,Æ O,U,Å Ø,Y 1. Kom og læg dig lidt hos mig A.. der er noget jeg må sige dig A jeg vil savne dig min ven B måske vi aldrig ses igen B 2. Uh - hvor blev det hele dog af A det rigtigt hvad den gamle digter sagde B den største sorg i verden her C er dog at miste den man har kær C Skriftlig fremstilling Side 3 af 7

4 3. Lad lyset brænde lidt endnu A jeg blev her hos dig hvis jeg ku A men så snart dagen banker på B så må jeg gå B 4. Gå der hvor vinden den blæser A og der hvor skæbnen B fører mig hen C 5. Den største sorg A i verden her B er dog at miste den C den man har kær B den største sorg i verden her B er dog at miste D 6. Hjerter klippet med en saks A af den fingernemme slags A følger mig hvorhen jeg går B om så til verdens ende jeg når B 7. Lad lyset brænde lidt endnu A jeg blev her hos dig hvis jeg ku A men så snart dagen banker på B så må jeg gå B 8. Gå der hvor vinden den blæser A og der hvor skæbnen B fører mig hen C 9. Den største sorg A i verden her B er dog at miste den C den man har kær B den største sorg i verden her B er dog at miste D 2 Der er både parrim og krydsrim i digtet. Parrim er hvor rimstillingen danner par, f.eks. A,A,B,B, parrim optræder i strofe 1,3,6 og 7. Der er også anvendt krydsrim i digtet, krydsri- 2 Skriftlig fremstilling Side 4 af 7

5 mene optræder i femte og niende strofe, hvor rimstillingen er A,B,C,B,B,D. Der er også anvendt assonans (vokalrim), der er brugt flest vokaler fra vokalfamilien E,I,Æ; men der er også anvendt mange vokaler fra vokalfamilien O,U,Å. Udover kryds-, par- og vokalrim er der også anvendt allitteration (bogstavrim), hvor to eller flere ord fra samme vers begynder med det samme bogstav. I tredje strofe første vers er der f.eks. anvendt allitteration, fordi lad, lyset og lidt alle begynder med et L. Alle rimene er med til at give digtet et lyrisk præg. Personifikation Der er anvendt personifikationer i digtet. En personifikation er hvor et abstrakt begreb eller ting får menneskelige egenskaber. I tredje og syvende strofe begge i tredje vers står der Men så snart dagen banker på. En dag kan ikke banke på, derfor er det en personifikation. Der optræder også personifikationer i fjerde og ottende strofe, i første vers står der Gå der hvor vinden den blæser, dette er en personifikation, fordi vinden er en abstrakt ting, som får menneskelige egenskaber i form af at blæse. Der er anvendt flere personifikationer i fjerde og ottende strofe, for i andet og tredje vers står der og der hvor skæbnen fører mig hen, dette er også en personifikation, fordi skæbnen, som er et abstrakt begreb, har fået menneskelige egenskaber. Personifikationer giver digtet et lyrisk præg. Metafor Der er også anvendt metaforer i digtet. En metafor er når billedplan og realplan mødes. I sjette strofe står der Hjerter klippet med en saks af den fingernemme slags, følger mig hvorhen jeg går, om så til verdens ende jeg når., dette er en metafor, fordi denne sætning har både en konkret og en overført betydning. Realplanet i metaforen er hjerterne, møder billedplanet, som er verdens ende. Den overførte betydning er, at hjerterne følger fortælleren, hvorhen han går, også selvom han når til verdens ende. Metaforen giver digtet et lyrisk præg. Holdning Holdningen i digtet er umiddelbart negativt, for hovedtemaerne i digtet er at miste og sorg. Det bliver nævnt mange gange. Sorg og at miste er negative ord, for det medfører mange negative ting med sig. Temaer Skriftlig fremstilling Side 5 af 7

6 Sorg/glæde optræder tydeligt i digtet, det kan man allerede se i overskriften Den største sorg. Liv/død optræder også tydeligt i digtet, i første strofe fjerde vers står der måske vi aldrig ses igen, her optræder døden, for en af grundene til, at man aldrig kan ses igen er, at en af parterne dør. Temaet at miste optræder også i digtet, det optræder bl.a. femte strofe første til fjerde vers Den største sorg i verden her, er dog at miste den, den man har kær., for her bliver det beskrevet, at den største sorg er at miste nogen. Magt/afmagt optræder også i digtet i første strofe fjerde vers, fordi personerne i digtet er afmægtige i forhold til, at de måske aldrig skal mødes igen. Fortolkning Jeg tolker digtet, som om vi skal passe på vores kære, og gøre alt hvad vi kan for at undgå at miste dem, for sorgen ved at miste en kær er meget stor. Vi skal nyde den tid vi har med vores kære. Vi vil altid have vore kære i vores hjerter, også selvom vi har mistet dem, og de vil følge med os, lige meget hvorhen vi går. Perspektivering Digtet indeholder intertekstualitet, der bliver blandt andet henvist til Steen Steensen Blichers Hosekræmmeren, i anden strofe andet til fjerde vers, hvor der står det rigtigt hvad den gamle digter sagde, den største sorg i verden her, er dog at miste den men har kær. Derfor er det selvfølgelig oplagt at perspektivere til Hosekræmmeren. Hosekræmmeren indledes med Den største sorg i verden her, er dog at miste den, man har kær.. Her kan man tydelig se henvisningen. Der er også henvist til en af Kim Larsens egne sange, nemlig Papirsklip fra filmen Midt om natten. Denne henvisning står i sjette strofe i første og andet vers Hjerter klippet med en saks, af den fingernemme slags. I første strofe tredje og fjerde vers i Papirsklip står der Klipper motiver med drømme og saks, papirs silhuetter af den fineste slags. Her kan man igen tydeligt se henvisningen. Man kan også perspektivere tematisk til digtet Kringsat af fjender af Nordahl Grieg, for det har de samme temaer, som Den største sorg, nemlig liv/død og magt/afmagt. Vurdering Jeg kan godt lide, at der er anvendt intertekstualitet i digtet, fordi det tilfører digtet noget, som det ellers ikke havde fået. Jeg tror at Kitte har ret i, at digtet er for let til at kunne være en prø- Skriftlig fremstilling Side 6 af 7

7 vetekst, for der er ikke for mange sproglige virkemidler. Jeg synes dog, at det er en god tekst til at repetere lyrik, for teksten er til at gå til. Skriftlig fremstilling Side 7 af 7