Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in English The 2007 Curriculum. Justeret Adjusted Rettet 2014.

Transkript

1 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Engelsk 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in English The 2007 Curriculum Justeret 2008 Adjusted 2012 Rettet 2014 Emended 2014 Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Committee for English, Germanic and Romance Studies Faculty of Humanities University of Copenhagen

2 Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Tilvalgsstudiet på BA-niveau i Engelsk, 2007-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for tilvalgsstudiet under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2007 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende der indskrives på et tilvalg i Engelsk ved det Humanistiske Fakultet pr. 1. september 2007 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Tilvalgsstudiet i Engelsk er normeret til 45 ECTS. Dele af tilvalgsstudiet i Engelsk kan dog også tages som enkeltstående tilvalg. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Tilvalgsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTSpoint, hvoraf 135 ECTS er grundfag. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Ved faget Engelsk udbydes et antal studiemønstre som tilvalg. Studiemønster 1: Gymnasierettet BA-tilvalg på 45 ECTS for studerende, der sigter mod ansættelse i gymnasieskolen. Det gymnasierettede BA-tilvalg (45 ECTS) efterfølges på kandidatuddannelsen af kandidatsidefaget (45 ECTS) for studerende, der ønsker faglig kompetence med henblik på at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen. Studiemønster 2: Tilvalg i Amerikansk Historie. Anbefalet baggrund: Bestået 120 ECTS af den grundfaglige del af BA-uddannelsen i historie eller samfundsvidenskabelige fag. Studiemønster 3: Tilvalg i Britisk Historie. Anbefalet forudsætning: Bestået 120 ECTS af den grundfaglige del af BA-uddannelsen i historie eller samfundsvidenskabelige fag. Studiemønster 4: Tilvalg i Engelsksproget Litteratur. Anbefalet forudsætning: Bestået 120 ECTS af den grundfaglige del af BA-uddannelsen i Dansk eller Litteraturvidenskab. 2

3 Studiemønster 5: Tilvalg i Oversættelsesstudier. Anbefalet forudsætning: Bestået 120 ECTS af den grundfaglige del af BA-uddannelsen i et fremmedsprog eller i dansk Studerende der er indskrevet på grundfag i Engelsk, må højst bestå 15 ECTS fra denne studieordning, forudsat at det ikke allerede indgår i den studerendes grundfag. 1.5 Indskrivning En studerende, der er indskrevet på en uddannelse, er omfattet af de rettigheder og pligter der gælder på den pågældende uddannelse, herunder ret til at indstille sig til eksamen. Det er den studerendes indskrivning der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Indskrivning til tilvalg følger Fakultetets retningslinjer. Det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser er tilrettelagt således, at den studerende har bestået 120 ECTS af bachelorgrundfaget samt eventuel propædeutik, førend BA-tilvalget påbegyndes. Det er en forudsætning, at den studerende har bestået førsteårsprøven inden tilvalget påbegyndes. 1.6 Faglig profil Formål og kompetenceprofil for Studiemønster 1: Det gymnasierettede BA-tilvalg Formålet med studiet er opnåelse af faglig kompetence med henblik på ansættelse i gymnasieskolen. Vores kandidater kan, på baggrund af deres viden om og færdighed i engelsk sprog og engelsksprogede kulturer og samfundsforhold, kommunikere sprogligt og stilistisk korrekt og præcist på engelsk og mellem engelsk og dansk. De har således de nødvendige færdigheder, der vil sikre, at de kan optræde som troværdige sproglige rollemodeller i forhold til eleverne i gymnasieskolen. Vores kandidater kan med andre ord formidle deres viden om kulturelle, historiske og sproglige forhold i såvel den engelsktalende som i den langt mindre dansktalende verden over for et hhv. dansk- eller engelsksproget publikum på et sprog og på en måde, som målgruppen forstår. I den samlede uddannelse (det gymnasierettede tilvalg på BA-niveau og kandidatsidefag) er der fokus på formidling af sprog. I de sproglige discipliner lægges der vægt på kontrastiv sprogforståelse og opøvelse af de studerendes evne til sproglig rådgivning. Derudover indgår et kursus i fremmedsprogstilegnelse, hvilket giver vores kandidater en teoretisk funderet baggrund for tilrettelæggelse af sprogindlæring i klasseværelset. Kompetencer erhvervet i disse sammenhænge i kombination med et indgående kendskab til engelsksprogede litteraturer samt til historie og samfundsforhold i den engelsktalende verden sætter vores kandidater i stand til at tilrettelægge en undervisning i engelsk i gymnasiet, der sikrer en integration mellem engelsk som sprogfag og som kulturfag Kompetencemål dækkende tilvalget At kunne kommunikere mundtligt og skriftligt i en varieret og situationstilpasset form på engelsk. At kunne analysere sproglige udsagn med henblik på at kunne give sproglig vejledning på et systematisk grundlag (fonetisk, grammatisk, semantisk og pragmatisk). At kunne oversætte en tekst fra engelsk til dansk og fra dansk til engelsk. At have viden om tværkulturel kommunikation og formidling samt betingelserne herfor. At have viden om sprogvariation (regional, social, funktionel, historisk). 3

4 At have nogen indsigt i teorier om sprog og kommunikation med henblik på at kunne inddrage dem i analyser af sprogbrug i forskellige genrer, registre og kontekster. At kunne analysere, fortolke, vurdere og perspektivere tekster (litterære og ikke-litterære) i forskellige genrer og medier og fra forskellige perioder og kulturområder på baggrund af tekstanalytiske og kulturanalytiske teorier og metoder. At have viden om centrale træk af sprogområdets kultur- og litteraturhistorie. At have indsigt i et antal kulturhistorisk og æstetisk væsentlige tekster (i forskellige genrer og medier) inden for den engelsksprogede verden. At have viden om centrale træk af den engelsksprogede verdens historie og samfundsforhold i nyere tid. At have kendskab til samfundsteori og kulturteori med henblik på at kunne inddrage relevante teorier og metoder i analysen af samfunds- og kulturforhold Formål og kompetenceprofil for Studiemønster 2: Tilvalg i amerikansk historie Formålet med studiet er opnåelse af indsigt i amerikansk historie og samfundsforhold Kompetencemål At have viden om centrale træk af amerikansk historie og samfundsforhold i nyere tid. At have kendskab til samfundsteori og kulturteori med henblik på at kunne inddrage relevante teorier og metoder i analysen af amerikanske samfunds- og kulturforhold Formål og kompetenceprofil for Studiemønster 3: Tilvalg i britisk historie Formålet med studiet er opnåelse af indsigt i britisk historie og samfundsforhold Kompetencemål At have viden om centrale træk af britisk historie og samfundsforhold i nyere tid. At kunne anvende relevante teorier og metoder i analysen af britiske samfunds- og kulturforhold Formål og kompetenceprofil for Studiemønster 4: Tilvalg i engelsksproget litteratur Formålet med studiet er opnåelse af indsigt i engelsksprogede litteraturer Kompetencemål At kunne analysere, fortolke, vurdere og perspektivere litterære tekster på engelsk i forskellige genrer og medier og fra forskellige perioder og kulturområder på baggrund af tekstanalytiske og kulturanalytiske metoder samt litteraturteori. At kunne redegøre for centrale træk af den engelsksprogede verdens alsidige kultur- og litteraturhistorier. At have indsigt i et antal kulturhistorisk og æstetisk væsentlige tekster (i forskellige genrer og medier) inden for den engelsksprogede verden. At kunne perspektivere det indlærte til globalisering og/eller andre specifikke kulturelle processer i samtiden. At kunne formidle det indlærte skriftligt og mundtligt med forståelse for engelsksprogede litteraturers regionale kontekst. 4

5 1.6.5 Formål og kompetenceprofil for Studiemønster 5: Tilvalg i oversættelsesstudier Formålet med studiet er opnåelse af indsigt i oversættelsesstudier i forbindelse med oversættelse til og fra engelsk og dansk Kompetencemål At kunne oversætte en tekst fra engelsk til dansk og fra dansk til engelsk. At uddybe sin viden om tværkulturel kommunikation og formidling samt betingelserne herfor. At have viden om sprogvariation inden for engelsk (regional, social, funktionel, historisk). At have indsigt i moderne oversættelsesteori og anvende denne indsigt i forbindelse med oversættelse af tekster fra engelsk til dansk og omvendt. At have indsigt i teorier om sprog og kommunikation med henblik på at kunne inddrage dem i analyser af engelsk sprogbrug i forskellige genrer, registre og kontekster Undervisningssprog Undervisningssproget på studiet er engelsk, og langt de fleste tekster som de studerende skal stifte bekendtskab med, er engelsksprogede. Dog kan de fagelementer der beskæftiger sig med det kontrastive element, benytte dansk i det omfang hvor det er naturligt i disse situationer. 1.8 Normalsidebegrebet Ved indstilling til en prøve med tekstopgivelser gælder følgende regler for beregning af den opgivne tekstmængde: 1. Prosa 2. Poesi En normalside prosa efter 1750 = ca typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum). En normalside prosa fra = ca. 800 typeenheder En normalside prosa fra = ca. 600 typeenheder En normalside prosa før 1100 = ca. 200 typeenheder En normalside prosa skrevet i vanskeligt sprog (f.eks. dialekt) = ca. 800 typeenheder En normalside poesi efter 1750 = 10 verslinier En normalside poesi fra = 8 verslinier En normalside poesi fra = 6 verslinier En normalside poesi før 1100 = 2 verslinier En normalside poesi skrevet i vanskeligt sprog (f.eks. dialekt) = 8 verslinier 3. Hjemmeopgaver Ved beregning af hjemmeopgavers længde, jf. de gældende bestemmelser for forskellige fagelementer, gælder at en opgaveside mindst skal være 2000 typeenheder og højst må være 5

6 2400 typeenheder. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. 4. Film/dokumentarprogrammer For såvel fiktion som non-fiktion gælder at 1 minut svarer til 1 normalside. 1.9 Stave- og formuleringsevne Det gælder for alle hjemmeopgaver skrevet på engelsk nævnt under de forskellige fagelementer, at de for at kunne blive godkendt skal have et højt sprogligt korrekthedsniveau. Ved et højt sprogligt korrekthedsniveau forstås at den afleverede tekst mht. stil, lexis, grammatisk form, stavning og tegnsætning ikke afviger nævneværdigt fra standardengelsk som defineret i f.eks. Writing A College Handbook (James A.W. Heffernan & John E. Lincoln, 4 th edition) side 4f. En nævneværdig afvigelse kan dels opstå ved at samme fejltype går igen, dels ved at der er et samlet antal fejl der overstiger bagatelgrænsen. Hvis disse krav til sproglig korrekthed ikke er opfyldt, tages der ikke stilling til emnebehandlingen i opgaven, og opgaven godkendes ikke. Denne adskillelse af korrekthedsvurderingen og den øvrige bedømmelse har til formål at sikre at korrekthedskravet tages alvorligt, således at hjemmeopgaver gennemarbejdes sprogligt inden de afleveres til bedømmelse, samt at korrekthedsproblemer ikke kommer til at spille ind i vurderingen af præstationen i øvrigt. Ved hjemmeopgaver der har status af eksaminer, registreres karakteren ikke-bestået når korrekthedskravet ikke er opfyldt, mens en karakter efter 7-trins-skalaen betegner en vurdering af den faglige præstation, hvor korrekthedskravet er anset for opfyldt Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, hvis der foreligger usædvanlige forhold Gruppeprøvebestemmelser Eksaminerne under Tilvalgsstudieordningen i Engelsk afholdes individuelt. Det er ikke muligt at aflægge gruppeprøver Syge- og omprøve Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes med en anden prøveform end den ordinære prøve Øvrige bemærkninger Studerende der frit sammensætter deres tilvalg, skal selv drage omsorg for at deres BA-uddannelse lever op til eksamensbekendtgørelsens krav om at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS af tilvalget) 6

7 må være bedømt med bestået/ikke-bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1995-bekendtgørelsen, herunder tilvalg. Studerende, der ønsker faglig kompetence med henblik på at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen og som har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger for gymnasierettet tilvalg i Engelsk, kan i henhold til Studienævnets retningslinier overføre disse prøver til studiet under denne studieordning. Prøver aflagt efter 2003-ordningen for gymnasierettede tilvalg ækvivalerer med 2007-studieordningen for tilvalget i Engelsk som anført nedenfor: a) Prøverne i Engelsksproget litteratur før 1900 efter 2003-ordningen ækvivalerer med prøven i Engelsksproget litteratur efter 2007-ordningen.. b) Prøven i Engelsksproget litteratur efter 1900 efter 2003-ordningen ækvivalerer med prøven i Engelsksproget litteratur efter 1900 efter 2003-ordningen. c) Prøven i Tekstlære efter 2003-ordningen ækvivalerer ikke med nogen prøver under ordningen. d) Prøven i Engelsk sprog I efter 2003-ordningen ækvivalerer med prøven i Grammatik og perspektiver i sprogbeskrivelsen 1 efter 2007-ordningen e) Prøven i Amerikansk historie og samfundsforhold efter 2003-ordningen ækvivalerer med prøven i Amerikansk historie og samfundsforhold efter 2007-ordningen. f) Prøven i Britisk historie og samfundsforhold 2003-ordningen ækvivalerer med prøven i Britisk historie og samfundsforhold 2007-ordningen. g) Prøven i Fonetik efter 2003-ordningen ækvivalerer ikke med nogen prøver på bachelorniveau under 2007-ordningen. Efter år 2010 kan der ikke aflægges prøver under tidligere studieordninger. 7

8 Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer Studiemønster 1: Det gymnasierettede tilvalg i Engelsk Det gymnasierettede tilvalgsstudium i Engelsk består af følgende fagelementer: Modul I: Sprog- & litteraturforståelse I (15 ECTS-point) Skriftlig engelsk: basale praktiske og analytiske færdigheder (fagelementkode ) Written English: basic practical and analytical skills (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveformer: A) Aktiv undervisningsdeltagelse B) Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Engelsksproget litteratur før 1900 (fagelementkode ) Literature in English before 1900 (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist under forudsætning af godkendt midtvejsessay. Censurform: Ekstern censur. Modul II: Sprog- & litteraturforståelse II (15 ECTS-point) Grammatik og perspektiver i sprogbeskrivelsen 1 (fagelementkode ) Grammar and Perspectives on Language 1 (5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 5 Prøveform: vælge at aflægge eksamen som A) Aktiv undervisningsdeltagelse eller B) Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Eksamenssprog: Engelsk. Censurform: A) Intern prøve uden censur. B) Bunden skriftlig prøve med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Moderne oversættelsesteori og praksis (fagelementkode ) Modern translation theory and praxis (2.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 2,5 Prøveform: Bunden skriftlig prøve. Censurform: Intern censur. Engelsksproget litteratur efter 1900 (fagelementkode ) Literature in English after 1900 (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Intern censur. 8

9 Modul III: Historie & samfundsforhold (15 ECTS-point) Britisk Historie og Samfundsforhold (fagelementkode ) British History and Contemporary Society (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Ekstern censur. Amerikansk historie og samfundsforhold (fagelementkode ) American History and Social Science (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Intern censur Studiemønster 2: Tilvalg i Amerikansk Historie Tilvalgsstudiet i Amerikansk Historie består af følgende fagelementer: Modul IV: Sprog- og historieforståelse (15 ECTS-point) Akademisk engelsk (fagelementkode ) Academic English (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Praktisk prøve (Aktiv undervisningsdeltagelse). Censurform: Ingen censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Valgfrit emne inden for amerikansk historie og samfundsforhold/ amerikanske studier (fagelementkode ) Elective Studies in American History and Social Science (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Modul V: Historie & samfundsforhold (30 ECTS-point) Amerikansk historie og samfundsforhold (fagelementkode ) American History and Social Science (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Intern censur. 9

10 Valgfrit emne inden for amerikansk historie og samfundsforhold/ amerikanske studier (fagelementkode ) Elective Studies in American History and Social Science (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Intern censur. Valgfrit emne inden for amerikansk historie og samfundsforhold/ amerikanske studier (fagelementkode ) Elective Studies in American History and Social Science (15 ECTS credits) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur Studiemønster 3: Tilvalg i Britisk Historie Tilvalgsstudiet i Britisk Historie består af følgende fagelementer: Modul VI: Sprog- og historieforståelse (15 ECTS-point) Akademisk engelsk (fagelementkode ) Academic English (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Praktisk prøve (Aktiv undervisningsdeltagelse). Censurform: Ingen censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Valgfrit emne inden for britisk historie og samfundsforhold (fagelementkode ) Elective Studies in British History and Contemporary Society (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Modul VII: Historie & samfundsforhold (30 ECTS-point) Britisk Historie og Samfundsforhold (fagelementkode ) British History and Contemporary Society (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Ekstern censur. Valgfrit emne inden for britisk historie og samfundsforhold (fagelementkode ) Elective Studies in British History and Contemporary Society (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Intern censur. 10

11 Valgfrit emne inden for britisk historie og samfundsforhold (fagelementkode ) Elective Studies in British History and Contemporary Society (15 ECTS credits) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur Studiemønster 4: Tilvalg i Engelsksproget Litteratur Tilvalgsstudiet i Engelsksproget Litteratur består af følgende fagelementer: Modul I: Sprog- og litteraturforståelse (15 ECTS-point) Akademisk engelsk (fagelementkode ) Academic English (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Praktisk øvelse (aktiv undervisningsdeltagelse). Censurform: Ingen censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Engelsksproget litteratur før 1900 (fagelementkode ) Literature in English before 1900 (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist under forudsætning af godkendt midtvejsessay. Censurform: Ekstern censur. Modul VIII: Litteraturforståelse & valgfri emner (30 ECTS-point) Engelsksproget litteratur efter 1900 (fagelementkode ) Literature in English after 1900 (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Intern censur. Valgfrit emne inden for engelsksproget litteratur (fagelementkode ) Elective Studies in Literature in English (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Intern censur. Valgfrit emne engelsksprogede litteraturer (fagelementkode ) Elective Studies in Literatures in English (15 ECTS credits) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. 11

12 Censurform: Ekstern censur Studiemønster 5: Tilvalg i oversættelsesstudier - Oversigt over uddannelsens fagelementer Tilvalgsstudiet i oversættelsesstudier består af følgende fagelementer: Modul IX: Praktisk oversættelse og valgfrit emne (15 ECTS-point) Oversættelse fra dansk til engelsk (fagelementkode ) Translation Danish into English (4 ECTS credits) Antal ECTS-point: 4 Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitet under tilsyn. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Oversættelse fra engelsk til dansk (fagelementkode ) Translation English into Danish (3.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 3,5 Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitet under tilsyn. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Valgfrit emne inden for oversættelse, leksikografi eller andre sproglige emner (fagelementkode ) Elective Studies in Translation Studies, Lexicography or other linguistic topics (7.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Intern censur. Modul X: Moderne oversættelsesstudier (30 ECTS-point) Moderne oversættelsesteori og praksis (fagelementkode ) Modern translation theory and praxis (2.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 2,5 Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Valgfrit emne inden for oversættelse, leksikografi eller andre sproglige emner (fagelementkode ) Elective Studies in Translation Studies, Lexicography or other linguistic topics (12.5 ECTS credits) Antal ECTS-point: 12,5 Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Intern censur. 12

13 Valgfrit emne inden for oversættelse, leksikografi eller andre sproglige emner (fagelement ) Elective Studies in Translation Studies, Lexicography or other linguistic topics (15 ECTS credits) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Studieordningen beskriver det anbefalede studieforløb, der sikrer en studieprogression og forløbsmæssig sammenhæng med grundfaget. Prøverne skal bestås hver for sig inden for de fastlagte eksamensterminer og med tilmelding i den fastlagte tilmeldingsperiode. For at blive indskrevet på kandidatsidefaget i Engelsk (som giver faglig kompetence med henblik på at kunne opnå undervisningskompetence på de gymnasiale uddannelser) skal den studerende bestå alle prøver på modulerne under studiemønster Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Studiemønster 1: Gymnasierettet tilvalg. Modul I: Sprog- & litteraturforståelse I Kompetencemål for modulet: Modulet sigter imod opøvelse af grundlæggende akademiske færdigheder i behandling af sprog og litteratur i den engelsksprogede verden. Skriftlig engelsk: basale praktiske og analytiske færdigheder 7,5 ECTS-point (fagelementkode ) Written English: basic practical and analytical skills (7.5 ECTS credits) Indholdsbeskrivelse: Dette forløb skal give grundlæggende færdigheder i at skrive essayistiske tekster inden for fagets områder, herunder fortrolighed med faser i skriveprocessen samt erfaring i at give og modtage konsulentbistand i forbindelse med skriftligt arbejde. Desuden skal det opbygge grundlæggende færdighed i såvel grammatisk som pragmatisk analyse, bl.a. med henblik på evnen til at fremanalysere specifikke grammatiske og pragmatiske egenskaber (herunder høflighed, stilleje, billedsprog m.m.) ved egne og andres tekster som led i arbejdet med at karakterisere og viderebearbejde disse tekster. 13

14 At kunne analysere og strukturere stof med henblik på skriftlig formidling i en engelsk tekst, så denne fremstår med en logisk og klar struktur. At kunne arbejde inden for de anerkendte konventioner for akademisk engelsk skriftsprog, herunder være konsekvent i benyttelsen af accepterede referencesystemer. Disse færdigheder lægger specielt op til at kunne opfylde kravene til skriftlige arbejder i det videre studieforløb. At kunne skrive en læser-orienteret tekst, der redegør objektivt for et sagsforhold, eller argumenterer for et synspunkt eller refererer et forløb samt kende forskel på disse kommunikative funktioner. At kunne redigere og revidere sådanne tekster. Færdighederne her tænkes anvendt både i arbejdet med akademiske tekster i det videre studieforløb og mere bredt i skriftlig formidling i en senere professionel sammenhæng. At kunne anvende engelsksprogede håndbøger, ordbøger, korpora og andre informationskilder, der er nødvendige i forbindelse med skriftlig formidling. At kunne skrive et grammatisk og idiomatisk korrekt engelsk, der er passende i konteksten af en akademisk uddannelse. At kunne genkende forskellige skriftgenrers karakteristika og forstå hvordan sproglige elementer bidrager til stil og tekststruktur, og hvordan stil begrænser og definerer de sproglige muligheder. At kunne analysere grammatisk struktur samt forstå og anvende basale lingvistiske termer dels med henblik på brug af håndbøger dels som grundlag for de efterfølgende sprogmoduler. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består af to ugentlige holdtimer. Forløbet struktureres over en serie obligatoriske skriftlige opgaver. De skriftlige opgaver har til formål at træne de studerendes færdighed i skriftlig formidling inden for rammerne af en akademisk uddannelse. Timerne består dels af læreroplæg, dels af praktiske øvelser og dels af gruppearbejde. Der arbejdes med akademiske skriftkonventioner, stil og struktur. Endvidere arbejdes der med opøvning af en avanceret sproglig bevidsthed, herunder en egentlig sproglig analyse som baseres på analyse af grammatisk struktur med ugentlige øvelsesopgaver. Der vil gennem hele forløbet blive arbejdet med informationssøgning og brug af håndbøger og ordbøger. Faglige mål: skrive et essay på engelsk inden for den akademiske tradition kommunikere sine tanker i en klar, logisk struktur med et konsekvent note- og referencesystem, og udtrykke sig på et korrekt og idiomatisk engelsk på avanceret niveau mestre stilleje, skriftgenrer, sproglig struktur og basal sproglig terminologi benytte de for skriftlig formidling relevante hjælpemidler. Pensum: Pensum, som er normalsider, udgøres dels af en materialesamling på maksimum normalsider udarbejdet af fagets undervisere, dels af: Making Your Case - A Practical Guide to Essay Writing, eds. Stott, Snaith and Rylance (Longman Pearson, 2001) eller tilsvarende normalsider af Biber, Conrad & Leech: Student Grammar of Spoken and Written English (Longman, 2002) eller tilsvarende. Pensum skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Der kan vælges mellem to prøveformer: Prøveform A: Eksamen aflægges ved aktiv deltagelse i undervisningen. Med aktiv forstås at man i forbindelse med undervisningen rettidigt afleverer og får godkendt samtlige essays og 80 % af øvelsesopgaverne, der er knyttet til undervisningsforløbet, samt at man har en fremmødeprocent på mindst

15 Omfang: Fire mindre opgaver på hver 500 ord, og en opgave i sproglig analyse på 5 normalsider. Kravet om sproglig korrekthed (jf. studieordningens pkt. 1.9) gælder ved alle opgaver. Censur: Ingen censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået Hjælpemidler: benytte alle hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Undervisningen udbydes kun i efterårssemesteret, og studerende kan kun indstille sig til eksamen i prøveform a i umiddelbar tilknytning til undervisningsforløbet. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve under tilsyn. Der prøves i et pensum som beskrevet ovenfor. Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, som udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Omfang: Eksaminanden har 2 timer til sin rådighed. Eksamenssprog: Engelsk. Censur: Ingen censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Hjælpemidler: benytte alle hjælpemidler. Engelsksproget litteratur før ,5 ECTS-point (fagelementkode ) Literature in English before 1900 (7.5 ECTS credits) Indholdsbeskrivelse: Dette forløb skal give de studerende et indgående kendskab til engelsksproget litteratur, herunder en forståelse af det sproglige udtryks betydning for den æstetiske oplevelse. Desuden opøves med basis i kurset i skriftlig fremstilling de studerendes skriftlige fremstilling yderligere i forbindelse med såvel midtvejsopgaven som den afsluttende hjemmeopgave. At have bevidsthed om teksters opståen og udbredelse. At kunne genrebasere en skønlitterær tekst og have en forståelse for genrebevidstheden i engelsksproget litteratur som et led i en bredere europæisk/ transnational kulturforståelse. At have en forståelse for samspillet mellem litteratur og kulturel identitet. At have en grundlæggende metodebevidsthed i læsningen af ældre engelske tekster. At kunne søge relevant sekundærlitteratur i både trykte og elektroniske medier samt at kunne udvælge og strukturere primær og sekundærlitteratur med henblik på en skriftlig formidling af et litterært emne. Undervisnings- og arbejdsformer: Tre ugentlige holdtimer. Udover tekstlæsning af primærtekster inden for engelsk litteratur inddrages også visuelt og auditivt materiale. Faglige mål: placere de opgivne tekster og forfattere i litterære og socio-kulturelle sammenhænge redegøre for engelsk og amerikansk litteratur fra i et omfang som periodebeskrivelserne i Norton antologien 15

16 inddrage relevant sekundærlitteratur i sin opgaveløsning formidle et litterært emne og en litterær diskussion på en klar og velstruktureret måde. Pensum: Til eksamen opgives min normalsider, hvori skal indgå poesi, fiktionsprosa, essay og drama, og pensum skal omfatte tekster fra Storbritannien og Amerika. Et enkelt værk kan max. indgå i pensum med 250 normalsider. Pensum udarbejdes af underviseren og er et fast pensum. Det er dog tilladt ved udarbejdelsen af den skriftlige hjemmeopgave at inkludere eller referere til relevante kilder, der ikke allerede er en del af pensum. Prøveform; Bunden skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af godkendt midtvejsessay. Der skrives 2 opgaver: 1) Midtvejsessay, der rettes og godkendes af underviserne i både tekstanalyse og engelsksproget litteratur. Godkendes opgaven, giver det den studerende ret til at skrive den bundne skriftlige hjemmeopgave med 8 dages tidsfrist i slutningen af semesteret. 2) Bunden skriftlig prøve med tidsfrist. Prøven består af en bunden skriftlig hjemmeopgave med 8 dages tidsfrist. Opgavetitlen formuleres af eksaminator og udleveres til den studerende ved eksamens begyndelse. I den samlede bedømmelse af opgaven indgår såvel emnebehandling som fremstillingsevne, jf. studieordningens pkt I sin besvarelse af opgaven skal eksaminanden endvidere demonstrere en både bred og velstruktureret brug af informationssøgning. Således skal der i besvarelsen anvendes følgende fem akademiske ressourcetyper: 1. The Oxford English Dictionary; 2. Et litterært opslagsværk som f.eks. The Oxford Companion to English Literature eller Dictionary of Literary Biography; 3. En artikel fra et akademisk fagtidsskrift; 4. En monografi; 5. En elektronisk database. Eksaminandens brug af informationssøgning vil blive inddraget som en væsentlig del af bedømmelsen. Eksamenssprog; Engelsk. Censur: Prøven bedømmes med ekstern censur. Omfang: Den bundne opgave i slutningen af semesteret har et omfang på normalsider Midtvejsessayet har et omfang på ca ord. I den samlede bedømmelse af opgaven indgår såvel emnebehandling som fremstillingsevne, jf. studieordningens pkt I sin besvarelse af opgaven skal eksaminanden endvidere demonstrere en både bred og velstruktureret brug af sekundærlitteraturen. Hjælpemidler: benytte alle skriftlige hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Undervisningen udbydes kun i efterårssemestret. Modul II: Sprog- & litteraturforståelse II Kompetencemål for modulet: Opnåelse af videregående færdigheder i arbejdet med engelsk sprog og litteratur på akademisk niveau. Grammatik og perspektiver i sprogbeskrivelsen 1 5 ECTS-point (fagelementkode ): Grammar and Perspectives on Language 1 (5 ECTS credits) 16

17 Indholdsbeskrivelse: Dette forløb skal give færdighed i at redegøre for grammatiske grundtræk i engelsk inden for flg. områder: Grammatik i et omfang som normalsider fra Biber, Conrad & Leech: Student Grammar of Spoken and Written English eller lignende fremstillinger; sproglige perspektiver i et omfang som normalsider fra Finch: Word of Mouth eller lignende fremstillinger. Derudover vil der arbejdes med på hvilken måde disse grammatiske og lingvistiske træk fungerer i konkret engelsk tekstmateriale. At kunne genkende verbale grammatiske virkemidler i en engelsk tekst. At kunne beskrive hvorledes sådanne grammatiske virkemidler påvirker det tekstlige indhold. At kunne give en forståelig og præcis beskrivelse af grammatiske problemer i relation til det verbale stof. At kunne redegøre for basale semantiske problemstillinger og beskrive forholdet mellem grammatik og semantik på udvalgte områder. At kunne redegøre for basale sociolingvistiske problemstillinger og relatere dem til udvalgte grammatiske og fonetiske eksempler. At kunne redegøre for de basale pragmatiske principper der ligger til grund for individets kommunikative kompetence. At kunne reflektere over disse problemstillinger ud fra den indsigt i almene humanvidenskabelige problemstillinger, som er erhvervet på grundfaget. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består af 3 ugentlige holdtimer. Faglige mål: redegøre nuanceret og præcist for følgende områder af engelsk grammatik: syntaks og morfologi, de verbale kategorier og sociolingvistiske aspekter af grammatikken. redegøre for forholdet mellem engelsk og dansk samt til sproglig betydning (semantik og sprogfilosofi) reflektere over disse problemstillinger ud fra den indsigt i almene humanvidenskabelige problemstillinger, som er erhvervet på grundfaget. Pensum: Det samlede omfang svarer til normalsider af Biber, Conrad & Leech: Student Grammar of Spoken and Written English og normalsider af Finch: Word of Mouth eller tilsvarende fremstillinger. Pensum opgives af underviser. Prøveform: Der kan vælges mellem to prøveformer: Prøveform A: Semesteropgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Ved aktiv deltagelse forstås at man har et fremmøde på mindst 80 %, og at man i forbindelse med undervisningen rettidigt afleverer 80 % af de mindre hjemmeopgaver der stilles fra gang til gang i semesterets løb. Semesteropgaven stilles senest to måneder før semesterets afslutning. Prøveform B: Bunden skriftlig prøve under tilsyn. Omfang: Prøveform A: De mindre opgaver har et omfang af højst en side. Semesteropgaven har et omfang på ca ns. Prøveform B: Der gives to timer til besvarelse af den skriftlige prøve. 17

18 Eksamenssprog: Engelsk. Censur: Ingen censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Gruppebestemmelser: Prøven aflægges som individuel eksamen. Hjælpemidler: benytte alle skriftlige hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Undervisningen ligger kun i forårssemesteret. Kravet om sproglig korrekthed (jf. pkt. 1.9) gælder ved semesteropgaven som ved alle opgaver. Moderne oversættelsesteori og praksis 2,5 ECTS-point (fagelementkode ) Modern translation theory and praxis (2.5 ECTS credits) Indholdsbeskrivelse: Der gennemgås teoretisk litteratur i et omfang som Gottlieb et al.: An Introduction to Translation Studies, og der gives en kort indføring i praktisk oversættelse. På kvalificeret vis at kunne tage stilling til centrale oversættelsesteoretiske problemstillinger. At have en basal indsigt i oversættelsesstrategier med henblik på sprogparret dansk-engelsk. At kunne tænke teoretisk om oversættelse med særligt henblik på praktisk anvendelse. At have en kritisk holdning til foreliggende oversættelser og indsigt i, hvordan de kan kommenteres. At kunne forholde sig kritisk over for ordbøger og andre redskaber, der bruges i oversættelse. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen er en bred introduktion til moderne oversættelse som en profession med principielle sigtelinier ( teori ). Der anvendes et fælles kompendium/grundbog. Der anvendes 4-6 timer til at opøve de studerendes evne til at forholde sig kritisk til foreliggende oversættelser mellem dansk og engelsk. Dette suppleres og sammenholdes med praksis i en række oversættelsesøvelser, hvor tekster skal oversættes fra hhv. engelsk til dansk og fra dansk til engelsk. Disse tekster skal være af alment tilgængeligt, kulturelt tilsnit, og ved behandlingen af dem vejledes de studerende i brugen af ordbøger, af internettet, m.v. Faglige mål: redegøre for de vigtigste begreber inden for oversættelse, oversættelsesstrategier, m.v. ud fra en kildetekst og en konkret oversættelse mellem dansk og engelsk diskutere og sammenligne en oversættelses stærke og svage sider i forhold til originalen. Pensum: Til eksamen opgiver eksaminanden den årligt ajourførte grundbog: Gottlieb, Henrik (ed). An Introduction to Translation Studies. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet. Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved eksaminationens begyndelse. Omfang: Eksaminanden har 3 timer til sin rådighed. Eksamenssprog: Engelsk. 18

19 Censur: Prøven bedømmes med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen Hjælpemidler: medbringe alle skriftlige hjælpemidler til prøven. Særlige bestemmelser: Undervisningen udbydes kun i forårssemesteret. Engelsksproget litteratur efter ,5 ECTS-point (fagelementkode ) Literature in English after 1900 (7.5 ECTS credits) Indholdsbeskrivelse: Dette forløb skal give de studerende et solidt kendskab til nyere engelsksprogede litteraturer fra Storbritannien, Amerika og den postkoloniale verden. Forløbet bygger videre på indsigt i litterær analyse af engelsksprogede værker opnået i kurset Engelsksproget litteratur før 1900, og litteraturteori vil blive inddraget. Desuden opøves de studerendes evne til mundtlig fremstilling i forbindelse med oplæg i undervisningen. At kunne analysere, fortolke, vurdere og perspektivere engelsksprogede tekster i forskellige genrer og medier og fra forskellige kulturområder på baggrund af tekstanalytiske teorier og metoder. At kunne diskutere relevant litteraturteori i sammenhæng med engelsksprogede litteraturer. At have indsigt i tværkulturel læsning og en kritisk tilgang til egne kulturelle forståelsesrammer. At kunne perspektivere det indlærte til globalisering og/eller andre specifikke kulturelle processer i samtiden. At kunne formidle det indlærte skriftligt og mundtligt med forståelse for engelsksprogede litteraturers regionale kontekst. Undervisnings- og arbejdsformer: Tre ugentlige holdtimer. Udover tekstlæsning af primærtekster inden for engelsk litteratur inddrages også visuelt og auditivt materiale. Undervisningen vil være en blanding af læreroplæg og diskussion, i denne forbindelse vil de studerende få mulighed for at holde mindre oplæg. Faglige mål: placere de opgivne tekster og forfattere i litterære og kulturelle sammenhænge redegøre for hovedtræk af de engelsksprogede litteraturer fra 1900 og frem redegøre for litterær terminologi og tekstanalytiske grundbegreber strukturere et mundtligt oplæg om et litterært emne klart og præcist. Pensum: Opgivelserne skal i alt omfatte normalsider, hvoraf skal indgå poesi, fiktionsprosa, essay og drama, og pensum skal omfatte tekster fra Storbritannien, Amerika og den postkoloniale verden. Et enkelt værk kan max. indgå i pensum med 250 normalsider. Pensum udarbejdes af underviseren. Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved forberedelsesti- 19

20 dens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling, der efterfølges af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: Prøven varer 30 minutter inkl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Den mundtlige sagsfremstilling er på 5-10 minutter. Eksamenssprog: Engelsk. Censur: Prøven bedømmes med intern censur. Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler må benyttes under forberedelsen. Til eksamen må hjælpemidler ikke medbringes. Dog kan eksaminanden til eksaminationen medbringe (1) en under forberedelsen affattet disposition på max. 1 A4-side, (2) det ved forberedelsestidens begyndelse udleverede spørgsmål samt tekster af relevans for dettes besvarelse med eksaminandens evt. understregninger, men uden oplysninger om gloser eller andre notater. Særlige bestemmelser: Undervisningen udbydes kun i forårssemesteret. Modul III: Historie & samfundsforhold Kompetencemål for modulet: At have viden om centrale træk af den engelsksprogede verdens historie og samfundsforhold i nyere tid. At have kendskab til samfundsteori og kulturteori med henblik på at kunne inddrage relevante teorier og metoder i analysen af samfunds- og kulturforhold. Britisk Historie og Samfundsforhold 7,5 ECTS-point (fagelementkode ) British History and Contemporary Society (7.5 ECTS credits) Indholdsbeskrivelse: Dette forløb skal give de studerende et indgående kendskab til nyere britisk historie og samfundsforhold med inddragelse af historisk metode. At kunne karakterisere hovedtræk i nyere britisk historie og samfundsudvikling til nutiden med forståelse for de særlige omstændigheder, der har formet det britiske samfundsliv. At kunne arbejde bevidst med historisk metode og med kildetekster og sekundærlitteratur til belysning af britiske forhold. At kunne formidle historiske og samfundsfaglige problemstillinger på skriftlig engelsk. Færdighederne her anvendes i det videre studieforløb som forberedelse til prøven i sprogfærdighed i forbindelse med valgfrit emne fra sidefagsdelen af uddannelsen. Undervisnings- og arbejdsformer: To ugentlige timer. I undervisningen inddrages også visuelt og auditivt materiale. Undervisningen vil være en blanding af læreroplæg og klassediskussion, med mulighed for mindre oplæg fra de studerende. 20

21 Faglige mål: redegøre for centrale historiske processer, temaer og begreber i nyere britisk historie og samfundsliv læse og fortolke tekster (kilder) af relevans for dette emne formidle en diskussion af historiske temaer på en klar og præcis måde. Pensum: Til eksamen opgiver eksaminanden normalsider materiale fra fremstillinger af niveau som Jørgen Sevaldsen, Ole Vadmand og Jan-Erik Mustad, Contemporary British Society. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Omfang: Eksaminanden har 4 timer til sin rådighed. Eksamenssprog: Engelsk. Censur: Prøven bedømmes med ekstern censur. Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Særlige bestemmelser: Undervisningen udbydes kun i forårssemesteret. Amerikansk historie og samfundsforhold 7,5 ECTS-point (fagelementkode ) American History and Social Science (7.5 ECTS credits) Indholdsbeskrivelse: Dette forløb skal give de studerende et indgående kendskab til USA s historie og samfundsforhold med det formål at opnå en forståelse for USA s særlige kulturelle identitet. At kunne forstå samspillet mellem USA s historie og kulturelle udtryksformer og USA s særlige kulturelle identitet. At kunne arbejde bevidst med historisk metode og med kildetekster og sekundærlitteratur til belysning af amerikanske forhold. At kunne formidle en dybere forståelse for USA s kulturelle identitet i skriftlig form på engelsk. Undervisnings- og arbejdsformer: To ugentlige timer. I undervisningen inddrages også visuelt og auditivt materiale. Undervisningen vil være en blanding af underviseroplæg og klassediskussion, med mulighed for mindre oplæg fra de studerende. Faglige mål: redegøre for temaer i amerikansk historie og samfundsforhold ud fra en forståelse af USA s særlige kulturelle identitet i relation til det opgivne pensum fremlægge og diskutere disse problemstillinger på en klar og velstruktureret måde. Pensum: Til eksamen opgives et pensum inden for amerikansk historie og samfundsliv, som udgør 600 normalsider. Inden for disse rammer fastlægges og offentliggøres et specifikt pensum ved se- 21

22 mesterets begyndelse. Pensum udarbejdes af underviseren og er et fast pensum. Det er dog tilladt ved udarbejdelsen af den skriftlige hjemmeopgave at inkludere eller referere til relevante kilder, der ikke allerede er en del af pensum. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Omfang: normalsider. Eksamenssprog: Engelsk Censur: Prøven bedømmes med intern censur. Der tages ved bedømmelsen hensyn til eksaminandens udtryksfærdighed, jf. studieordningens pkt Særlige bestemmelser: Undervisningen udbydes kun i forårssemesteret. 2.4 Studiemønster 2: Tilvalg i amerikansk historie. Modul IV: Sprog- og historieforståelse Kompetencemål for modulet: At opnå evne til at kommunikere skriftligt på engelsk inden for fagområdet historie og samfundsfag i en situationstilpasset form. At kunne holde et mundtligt oplæg på engelsk inden for fagområdet historie og samfundsfag i en situationstilpasset form. Akademisk engelsk 7,5 ECTS-point (fagelementkode ) Academic English (7.5 ECTS credits) Indholdsbeskrivelse: Kurset sigter mod at optræne de studerende skriftlige og mundtlige sprogfærdighed. Dermed sættes de studerende i stand til ubesværet at agere på engelsk i akademiske sammenhænge inden for det valgte område. Dette mål forudsætter, at de studerende får en forståelse for, hvorledes kohærens opnås i forskellige teksttyper og et indblik i forholdet mellem sprog og teksters opbygning. At kunne udtrykke sig på et acceptabelt engelsk i både tale og skrift. At kunne analysere og strukturere stof med henblik på skriftlig og mundtlig formidling på engelsk i en logisk og klar struktur. At kunne skrive en læser-orienteret tekst på engelsk, der redegør objektivt for et sagsforhold, eller argumenterer for et synspunkt eller refererer et forløb samt kende forskel på disse kommunikative funktioner. At kunne anvende engelske håndbøger, ordbøger og andre informationskilder, der er nødvendige i forbindelse med skriftlig og mundtlig formidling. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består af to ugentlige holdtimer. Forløbet struktureres over en række obligatoriske skriftlige oplæg og ét obligatorisk mundtligt oplæg. De skriftlige oplæg har til formål at træne de studerendes færdighed i skriftlig formidling på engelsk inden for rammerne af en akademisk uddan- 22

23 nelse. Timerne består af læreroplæg, af praktiske øvelser og af gruppearbejde. Der arbejdes med akademiske konventioner for engelsk akademisk skrift- og talesprog. Der vil gennem hele forløbet blive arbejdet med brug af håndbøger og ordbøger. Faglige mål: skrive et klart og logisk struktureret essay på engelsk inden for den akademiske tradition holde et mundtligt oplæg som viser evne til at udtrykke sig på en klar og logisk måde udtrykke sig på et acceptabelt engelsk. Pensum: Til eksamen opgiver eksaminanden et fælles pensum på normalsider, som udgøres dels af en materialesamling udarbejdet af fagets undervisere og dels af: The Academic Essay How to plan, draft, write and revise. Derek Soles (Studymates, 2005, 2 nd edition) eller tilsvarende normalsider af Michael Swan: Practical English usage (Oxford University Press, 2005, 3 rd edition) eller tilsvarende. Prøveform: Eksamen aflægges som en praktisk prøve efter 1. semester ved aktiv deltagelse i undervisningen. Med aktiv forstås at man i forbindelse med undervisningen rettidigt har fået godkendt de obligatoriske skriftlige oplæg samt et mundtligt oplæg. Omfang: Et antal mindre skriftlige oplæg à 500 ord og et mundtligt oplæg af minutters varighed. Censur: Ingen censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Eksamenssprog: Engelsk Særlige bestemmelser: Undervisningen udbydes kun i efterårssemestret, og de studerende kan kun indstille sig til eksamen i umiddelbar tilknytning til undervisningsforløbet. Valgfrit emne inden for amerikansk historie og samfundsforhold / amerikanske studier 7,5 ECTS-point (fagelementkode ) Elective Studies in American History and Social Science (7.5 ECTS credits) Indholdsbeskrivelse: De studerende vælger et kursus blandt de på kandidatuddannelsen udbudte kurser inden for amerikansk historie og samfundsforhold eller amerikanske studier. Dette forløb skal give mulighed for fordybelse i et emne, der har de studerendes særlige interesse. At kunne fordybe sig i et valgt emne på egen hånd. At kunne indsætte det valgte emne i en teoretisk kontekst. At kunne indgå i kritisk dialog med både tekst eller kildemateriale og teoretiske skoler. At kunne redegøre skriftligt for faglige problemstillinger samt formidle disse efter anerkendte konventioner for akademiske fremstillinger. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformen vil være holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. Dette vil ske via fx studenteroplæg og gruppearbejde. 23