Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Historie 2007-ordningen

Transkript

1 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Historie 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in History The 2007 Curriculum Justeret 2008 Rettet 2013 Studienævnet ved Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Committee for the Saxo Institute Faculty of Humanities University of Copenhagen

2 Indhold Kapitel 1. Indledning Uddannelsesdel, fag og år... 3 Tilvalgsstudiet på BA-niveau i Historie, 2007-ordningen Tilhørsforhold Ikrafttræden og hjemmel Varighed og struktur Indskrivning Faglig profil Formål og kompetenceprofil Kompetencemål Læsning af tekster på fremmedsprog Beregning af omfang af pensum og opgaver. Normalsidebegrebet Stave- og formuleringsevne Dispensation fra studieordningen Prøver Øvrige bemærkninger... 6 Definitioner... 6 Prøveformen Formidlingsopgave Overgangsregler... 9 Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer Oversigt over uddannelsens fagelementer Rækkefølge for afvikling af fagelementer Oversigt over studiet (det samlede tilvalgsforløb) Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul T1: Historisk Tema Modul T2: Historiske Hovedlinjer Modul T3: Historisk Metode Modul T4: Historisk Tilvalgsområde Modul T5: Historisk Tilvalgsprojekt Godkendelse

3 Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Tilvalgsstudiet på BA-niveau i Historie, 2007-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for studiet under Studienævnet ved Saxo- Instituttet, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2007 i henhold til Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der indskrives på et tilvalg i Historie ved det Humanistiske Fakultet pr. 1. september 2007 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Tilvalgsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point, hvoraf 135 ECTS-point er grundfag og 45 ECTS-point er tilvalg. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Tilvalg i Historie kan læses som et samlet studiemønster. Dette forløb er normeret til 45 ECTS-point, og dækker dermed hele tilvalgsdelen af bacheloruddannelsen. Studiemønsteret består af modulerne T1 Historisk Tema, T2 Historiske Hovedlinjer og T3 Historisk Metode. Bestået studiemønster giver adgang til at læse kandidatsidefag i Historie. Det samlede forløb for studerende, der ønsker faglig kompetence med henblik på at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen, indgår således både i bachelor- og kandidatuddannelsen. Tilvalg i Historie kan også læses som enkeltstående moduler op til i alt 45 ECTS-point. Alle moduler, der beskrives i denne ordning, kan læses som enkeltstående tilvalg, både de, der indgår i det anbefalede studiemønster, der giver adgang til kandidatsidefaget, og de øvrige moduler. Studerende der er indskrevet på grundfag i Historie, er dog underlagt følgende begrænsninger: De må i alt højst bestå 15 ECTS-point af deres tilvalg inden for faget Historie. De øvrige 30 ECTS-point skal være uden for deres grundfag. De har ikke adgang til modulerne T1 Historisk Tema, T2 Historiske Hovedlinjer og T3 Historisk Metode, da disse er fagligt beslægtet med moduler, der indgår i grundfagsstudiet. 3

4 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Indskrivning til tilvalg følger Fakultetets retningslinjer. Det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser er tilrettelagt således at den studerende har bestået 120 ECTS-point af bachelorgrundfaget, samt eventuel propædeutik førend BA-tilvalget påbegyndes. Det er en forudsætning, at den studerende har bestået førsteårsprøven inden tilvalget påbegyndes. 1.6 Faglig profil Formål og kompetenceprofil Det samlede tilvalg er en bred uddannelse, beregnet på at introducere faget for studerende med grundlæggende akademiske kompetencer svarende til to års studier. Der forventes en vis almen akademisk kompetence før uddannelsen påbegyndes. Sammen med et humanistisk grundfag udgør tilvalget en selvstændig, afrundet uddannelse (BA). Tilvalget sikrer: Overblik over verdens- og danmarkshistorien på et akademisk basisniveau. Erfaring i kritisk tilegnelse af tekster og tal med henblik på informationsindhold, anvendelighed og troværdighed. Erfaring i at tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde. Erfaring i at gennemføre en analyse af politiske, sociale og kulturelle forhold på grundlag af varieret materiale, herunder at tage kritisk stilling til andres analyser. Sammen med kandidatdelen af sidefaget giver det samlede tilvalgsforløb en kompetence som historiker, der opfylder de grundlæggende krav til en underviser i ungdoms- og voksenuddannelserne. Tilvalget er velegnet til at indgå i en kombination med andre humanistiske eller samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor faglige kompetencer i historie skal udgøre en del af den samlede kompetence. Kompetencerne, der opnås gennem enkeltstående tilvalg, afhænger af den kombination, der vælges Kompetencemål Målet for det samlede tilvalgsforløb er at skabe grundlaget for at kunne undervise i historie på et niveau der svarer til det almene gymnasium og de mellemlange videregående uddannelser. Målsætningen realiseres først fuldt ud i 4

5 forbindelse med den anden halvdel af sidefaget, som er placeret på kandidatuddannelsen. Grundlaget lægges ved at kombinere tre tilgange til faget historie: Arbejde med videnskabens produkter, tilegnelse af et overblik over historien, og øvelser i fagets metode. Hver tilgang er placeret i et modul. Under det første punkt arbejdes der med et historisk område, defineret i tid, rum og tematik. Målet er at give erfaring med at arbejde i dybden med en tematik ud fra en kombination af oversigtsværker og videnskabelige monografier og artikler. Arbejdet med et tematisk defineret emne skal også give erfaringer med at arbejde med komparation, abstraktion og generalisering som momenter i den historiske erkendelse. Under det andet punkt skal der opnås kendskab til de overordnede linjer i Verdenshistorien og Danmarkshistorien samt indblik i, hvordan der kan formuleres generelle og brede historiske problemstillinger og forklaringer. Under det tredje punkt opnås praktisk erfaring i at arbejde med historiske kilder under vilkår, der ligner forskerens. Der opøves færdighed i at tage rationel stilling til, hvordan givne hypoteser om fortiden kan støttes eller afkræftes af kilder. Kompetencerne, der opnås gennem enkeltstående tilvalg, afhænger af den kombination, der vælges. Der henvises til kompetencemålene for de enkelte moduler. 1.7 Læsning af tekster på fremmedsprog Der forudsættes evne til at læse dansk (efter år 1500) samt moderne norsk, svensk og engelsk. Obligatorisk pensum kan være på disse sprog. Materiale på andre sprog kan indgå i undervisningen. Det skal da på forhånd fremgå af beskrivelsen af kurset, og der skal være alternative kursustilbud uden særlige, sproglige krav. Individuelt pensum kan være på alle sprog, som den studerende behersker, og som eksaminator godkender, når det individuelle pensum godkendes. 1.8 Beregning af omfang af pensum og opgaver. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af hjemmeopgaver/ba-projekt svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Opgavers maksimale omfang fastsættes i studieordningen i antal typeenheder, inklusive mellemrum. Kravene svarer altid til et helt antal normalsider à 2400 typeenheder. Beskrivelserne af de enkelte fagelementer kan indeholde krav om fordeling af pensum på særlige kategorier. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår eksaminandens egen tekst, også når den optræder som noter, ekskurser, særlige kilderedegørelser eller lignende, medens titelblad, indholdsfortegnelse, litteratur- og kildeliste ikke 5

6 indgår i beregningen af omfanget. En opgave kan forsynes med bilag, typisk kildemateriale i afskrevet eller systematiseret form. Bilagene medregnes ikke i beregningen af omfanget, men de skal stå i et rimeligt forhold til opgaven, og de indgår ikke i grundlaget for bedømmelsen. 1.9 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og projekt skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, hvis der foreligger usædvanlige forhold Prøver Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve Øvrige bemærkninger Studerende der frit sammensætter deres tilvalg, skal selv drage omsorg for at deres BA-uddannelse lever op til eksamensbekendtgørelsens krav om at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS-point af tilvalget) må være bedømt med bestået/ikke-bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS-point af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur. Definitioner Definition af begreber, anvendt i beskrivelsen af de enkelte fagelementer: Brede værker er fremstillinger af dele af historien, beregnet på anvendelse som universitetslærebog eller på et alment publikum. Fremlæggelse er en kort, mundtlig præsentation, typisk omfang 5-10 minutter, eller en kort skriftlig redegørelse, typisk omfang 3-5 sider, for et af underviser eller eksaminator stillet spørgsmål eller defineret emne. Hjælpemidler er bøger, papirer, og tilsvarende materiale på andre medier. Et hjælpemiddel må ikke kunne fungere som kommunikationsredskab under forberedelsen eller eksamen. Computere og lignende, som potentielt kan kommunikere, skal altså have deaktiveret deres kommunikationsredskaber. Kilder svarer i studieordningens sammenhæng til det engelske begreb primary sources. Det vil sige tekster (eller andet materiale) fra eller nær den tidsalder, der studeres, og i modsætning til kategorien videnskabelige fremstillinger. I sidste instans er den hensigt, som man har med at benytte teksten, med til at definere kategorien kilder. For eksempel kan et statistisk arbejde om fattige fra

7 både benyttes som en videnskabelig fremstilling af fattigdomsspørgsmålet, og som en kilde til holdninger til fattigdommen blandt datidens akademikere. Monografi. En monografi er en videnskabelig fremstilling (se denne) i bogform. Opgave. Opgaver kan være af forskellig karakter i studieordningens sammenhæng. Det specificeres i det enkelte fagelement, hvilke krav der stilles til en opgave. Petitum. Et petitum er et individuelt pensum. Ved prøver med individuelt pensum under faget historie er retten til at godkende et petitum som grundlag for en given prøve uddelegeret til de eksaminationsberettigede lærere. Petitum sammensættes af den studerende i samråd med den lærer, som skal afholde eksamen. Petitum skal inden eksamen være godkendt af læreren med underskrift. Ved godkendelsen attesterer læreren: at dette pensum overholder studieordningens krav til et pensum til den relevante prøve; at pensum er af en tilfredsstillende lødighed og faglig tyngde; og at læreren er villig til at eksaminere den studerende på dette grundlag. Fristen for godkendelse af petita offentliggøres før hver eksamenstermin i fagets eksamensplan. Problemkompleks. Et problemkompleks er et sammenhængende delemne inden for et historisk område. Det indgår i begrebet, at delemnet er egnet til analyse og diskussion. Synopsis. En synopsis består af en kortfattet skriftlig beskrivelse og afgrænsning af et genstandsfelt samt en problematisering og motivering af et bestemt emne inden for genstandsfeltet. Emnet kan være teoretisk, metodisk eller empirisk i sit fokus. Formålet med en synopsis er at give den studerende lejlighed til at formulere oplægget til den dialog, der skal foregå ved den mundtlige eksamen. Videnskabelige artikler. Videnskabelige fremstillinger i artikelform. Videnskabelige artikler vil næsten altid være trykt i specialiserede fagtidsskrifter eller i samleværker, der f.eks. gengiver indlæg på faglige kongresser. Videnskabelige fremstillinger. For at kvalificere som videnskabelig fremstilling skal en tekst leve op til krav om argumentationsform, akribi, dokumentation, metode osv., som i sidste instans defineres af praksis i faget historie, og dermed er under langsom forskydning i takt med at faget forandrer sig. Kravene til en videnskabelig fremstilling forstås bedst ud fra, hvad den ikke må være: Fiktion, forfalskning, propaganda, udokumenteret, unødigt forsimplet. Prøveformen Formidlingsopgave Ved prøveformen formidlingsopgave indleverer eksaminanden en opgave i to dele: Et praktisk formidlingsprojekt En arbejdsrapport. 7

8 Det praktiske formidlingsprojekt skal opfylde følgende krav: Der skal være defineret en målgruppe uden for den normale gruppe af modtagere af universitetsopgaver (som er eksaminator og censor, eller i videre forstand: særligt kvalificerede fagfolk). Målgruppen kan f.eks. være elever eller studerende i en uddannelse, danske museumsgæster eller lignende. Der skal være defineret en brugssituation. Det kan f.eks. være en undervisningssituation, brug som opslagsværk mm. Der skal være defineret et medie og evt. en genre. Mediet kan f.eks. være trykt tekst, interaktiv hypertekst, tegneserie, udstilling, film, mundtlig fremlæggelse. Genren kan f.eks. være lærebog, opslagsværk, vandreudstilling, permanent udstilling, rundvisning, foredrag. Det praktiske formidlingsprojekt kan tage form af et delprojekt til en helhed, som ikke lader sig praktisk eller økonomisk realisere fuldt ud. F.eks. drejebog til en film. I dette tilfælde skal delprojektet være af en art, som gør det rimeligt at realisere og bedømme det som et praktisk projekt. I de tilfælde, hvor et samarbejde med en ekstern partner indgår (museum og lignende), skal der foreligge en skriftlig kontrakt der beskriver rammerne for samarbejdet. Udformning og plan for det praktiske formidlingsprojekt skal fastlægges i en skriftlig projektbeskrivelse, som skal godkendes af eksaminator inden eksamenstilmelding. En eventuel kontrakt med en ekstern partner skal indgå heri. Arbejdsrapporten skal opfylde følgende krav: Den skal gøre rede for valget af formidlingsform og indeholde teoretiske overvejelser om den valgte form. Den skal behandle de konkrete problemstillinger, den studerende har måttet forholde sig til under udarbejdelsen af det praktiske projekt. I det omfang dette af eksaminator skønnes ikke klart at fremgå af selve formidlingsdelen skal arbejdsrapporten indeholde en specifik historisk faglig del, som redegør for det valgte emnes historiefaglige stof og problemstillinger. Arbejdsrapporten skal rumme en litteraturliste der beskriver grundlaget for hele formidlingseksamen. I litteraturlisten skal der indgå materiale både til den historiefaglige basis for formidlingsopgaven og materiale til at løse de spørgsmål der knytter sig til målgruppe, brugssituation, medie og genre. Arbejdsrapportens maksimale omfang fastlægges for det enkelte fagelement. Ved bedømmelsen af en formidlingsopgave tillægges der 1/3 vægt på hvert af disse tre aspekter: Beherskelse af det valgte emnes historiefaglige stof og problemstillinger. Analyse af og teoretisk indsigt i de udfordringer, der er knyttet til den stillede formidlingsopgave, defineret som stof, målgruppe, brugssituation, medie og genre. 8

9 Kvaliteten af det praktiske formidlingsprojekt, som det er realiseret eller skitseret i delprojektform Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1995-bekendtgørelsen, herunder tilvalg. Studerende der ønsker adgang til kandidatsidefaget, og som har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger for gymnasierettet BA-tilvalg i Historie, kan i henhold til Studienævnets retningslinier overføre disse prøver til studiet under denne studieordning. Prøver aflagt efter studieordningerne fra 1999 til 2005 for gymnasierettede tilvalg, ækvivalerer med studieordningen for tilvalget i Historie som anført nedenfor (Numre på studieelementer og fagelementer er anført i parentes): Område I (13) Historisk Tema (541) Historieteori (2) Historisk - Videnskabsteori (40) Historisk Historisk Metode (5) Historisk Metode (551) Metode (5) Tilvalgsområde 1: Historisk Tema (541) Historisk Tema (34) Tilvalgsområde 2: Kulturel afstand og historisk forståelse (37) Historisk Tema (541) Historiske Hovedlinjer (30) Frit valg område, 30 ECTS-point (101) Frit valg område, 15 ECTS-point (111/121) Historiske Hovedlinjer ( ) Historisk Tilvalgsområde (501) eller Historisk Tilvalgsprojekt (511) afhængigt af arbejdsformen i området. Historisk Tilvalgsområde (501) eller Historisk Tilvalgsprojekt (511) afhængigt af arbejdsformen i området. 9

10 Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Tilvalgsstudiet i Historie består af nedenstående fagelementer. De tre første (T1, T2 og T3) indgår i det studiemønster på 45 ECTS-point, der giver adgang til kandidatsidefaget. De to sidste (T4 og T5) indgår ikke i et decideret studiemønster, men er tilgængelige som enkeltstående tilvalg. MODUL T1: HISTORISK TEMA Historisk tema (fagelement HHIB10541E) [Historical Subject] Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Bunden, mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis) under forudsætning af praktisk prøve (fremlæggelse). Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. MODUL T2: HISTORISKE HOVEDLINJER Verdens og Danmarks historie (fagelement HHIB10451E) [World History - Danish History] Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: A: Aktiv undervisningsdeltagelse i form af godkendelse af to modulopgaver. B: Bunden, skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Makrohistoriske problemstillinger (fagelement HHIB10461E) [Problems of Historical Synthesis] Antal ECTS-point: 7,5 Prøveform: Bunden, skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. MODUL T3: HISTORISK METODE Historisk metode (fagelement HHIB10551E) [Historical Methodology] Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Bunden, skriftlig prøve under forudsætning af praktisk prøve (fremlæggelse). Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 10

11 MODUL T4: HISTORISK TILVALGSOMRÅDE Historisk tilvalgsområde (fagelement HHIB10501E) [Historical Theme] Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis) under forudsætning af praktisk prøve (fremlæggelse). Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. MODUL T5: HISTORISK TILVALGSPROJEKT Historisk fagprojekt (fagelement HHIB10511E) [Historical Project] Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Det anbefalede studieforløb ser ud som i nedenstående skema. Undervisningen vil normalt blive udbudt, så den passer med skemaet. For at kunne blive indskrevet på kandidatsidefaget i Historie (45 ECTS-point), og dermed få undervisningskompetence i gymnasieskolen, skal den studerende vælge modul T1, T2 og T3. Oversigt over studiet (det samlede tilvalgsforløb) med navne og numre på moduler og fagelementer. (Numrene er kun de tre sidste cifre af det samlede nummer. De første cifre er kode for faget.) Alle moduler har omfanget 15 ECTS-point. Omfanget af de enkelte fagelementer i ECTS-point er angivet i parentes. 60 ECTS-point svarer til et års arbejde. Semester (Grundfag) (Grundfag) (Grundfag) (Grundfag) (BA-projekt) (Grundfag) (Grundfag) (Grundfag) (Grundfag) (Grundfag) T1: Historisk Tema 541: Historisk tema (15) T2: Historiske Hovedlinjer : Historiske Hovedlinjer (15) T3: Historisk Metode 551: Historisk Metode (15) 11

12 Enkeltstående tilvalg placeres i de samme tre moduler som det samlede tilvalgsforløb. Undervisning der er relevant for at aflægge prøve i modulerne T4 og T5, vil blive udbudt i alle semestre. 12

13 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul T1: Historisk Tema Kompetencemål for modulet: Modulet består af ét fagelement, som er et historisk område. Fagelementet har flere mål: Det er et historisk område. Den studerende skal beherske et fagligt væsentligt område af historien, defineret i tid og rum, som led i opbygningen af en omfattende og velstruktureret viden om historien. Arbejdet med et tematisk defineret emne skal styrke erfaringerne med komparation, abstraktion og generalisering som momenter i den historiske erkendelse. Gennem udarbejdelse af synopsis til eksamen øves formulering af en selvstændig historisk problemstilling. Temaet vælges frit. Det vil normalt være hentet fra en tematisk defineret subdisciplin i faget historie, som økonomisk historie, politisk historie, kulturhistorie, krigshistorie, kriminalitetshistorie, landbohistorie etc.; eller fra et af de tematisk definerede nabofag til historie som økonomi, politologi, kønsforskning, idéhistorie, videnskabshistorie, kunsthistorie etc. Historisk tema (fagelement HHIB10541E) 15 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset består i holdundervisning, tilsammen ca. 56 timer. I undervisningen skal der gennemgås både brede værker, monografier, videnskabelige artikler og kilder. Der skal indgå relevant litteratur af teoretisk karakter. Det skal vises, hvordan historikere arbejder med disse kategorier af tekster i studiet af et område. Undervisningen sigter mod at opbygge de studerendes evner til selvstændigt at tage stilling til konkrete, faglige beskrivelser og argumenter og at integrere viden fra forskellige sider. Studenteroplæg og diskussion af spørgsmål og standpunkter, der kommer til udtryk i materialet, spiller derfor en central rolle i undervisningen. Faglige mål: Eksaminanden skal beherske et fagligt væsentligt område af historien, defineret i tid, rum og tematik; kunne udvælge og analysere videnskabelig litteratur og kildemateriale; kunne forklare den anvendte litteraturs historiografiske placering; selvstændigt kunne bearbejde og fremlægge stof fra videnskabelige fremstillinger; kunne vise overblik i bredden og præcision i dybden; 13

14 kunne gøre rede for relevante teoretiske tilgange med hovedvægt på abstraktion og generalisering; kunne foretage komparation mellem historiske sagsforhold spredt i tid og rum. Pensum: Til eksamen opgives 1800 normalsider videnskabelig litteratur og kilder inden for områdets emne. Pensum skal fordele sig omtrent ligeligt i tre dele: alment stof, der tilsammen dækker området, og to særligt studerede problemkomplekser inden for området. Inden for det almene stof skal der indgå relevant litteratur af teoretisk karakter. Den studerende opstiller sit pensum som et petitum, der skal godkendes af eksaminationsberettiget lærer, jf. fagets regler for godkendelse af pensum. Prøveform: Bunden, mundtlig sagsfremstilling med udgangspunkt i et skriftligt udformet oplæg (synopsis). Det skriftlige oplæg må være maksimalt 7200 typeenheder (3 normalsider à 2400 typeenheder). Synopsis danner udgangspunkt for den efterfølgende mundtlige eksamination. Ved den mundtlige eksamen indleder den studerende med en præsentation af synopsen. Herefter former den mundtlige eksamen sig som en dialog. Dialogen er en bredere diskussion, idet eksaminator er forpligtet til at eksaminere inden for hele pensum. Bedømmelsen sker udelukkende på baggrund af den mundtlige præstation. Synopsis indgår således ikke i bedømmelsen. Det er en betingelse for at kunne indstille sig til eksamen i fagelementet, at eksaminanden har fået godkendt mindst én mundtlig og én skriftlig fremlæggelse, normalt i forbindelse med undervisningen. Fremlæggelserne skal udarbejdes i grupper på mellem 2 og 5 studerende. Hvis godkendelse ikke sker i forbindelse med undervisningen, skal den ske ved en individuel forprøve, der fastlægges i fagets eksamenskalender.. Omfang: Prøven varer 30 minutter inklusive votering. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe synopsis til prøven, men ikke andre hjælpemidler. Gruppeprøvebestemmelser: Den mundtlige prøve kan kun aflægges som individuel prøve. Særlige bestemmelser: Ingen 14

15 Modul T2: Historiske Hovedlinjer Kompetencemål for modulet: Modulet består af to fagelementer. Det skal give de studerende kendskab til de overordnede linjer i Verdenshistorien og Danmarkshistorien samt indblik i, hvordan der kan formuleres historiske problemstillinger og forklaringer i meget stor skala i tid og rum. Modulet giver dermed indblik i den kulturelle kontekst for nutidens menneskeliv og en forståelse af, hvordan den er skabt. Målet er ikke alene at skabe en historisk referenceramme på grundlæggende akademisk niveau, men også at etablere grundlag for en vidensbaseret tilgang til forståelse af den aktuelle historiske situation. Verdens og Danmarks historie (fagelement HHIB10451E) 7,5 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Fællestimer for alle hold, 56 skematimer, normalt fordelt med 2 gange 2 skematimer om ugen. Undervisningen i fællestimerne har forelæsningsform, afsluttet med en lang spørgetid. Faglige mål: Eksaminanden skal kunne skitsere de overordnede linjer i Verdenshistorien og Danmarkshistorien; kunne redegøre for de store sammenhænge i tid og rum; kunne nævne de detaljer, der er relevante i en given sammenhæng.. Pensum: Til eksamen opgives normalsider, bestående af oversigtsværker om Verdens- og Danmarkshistorie. Pensum er fælles for alle hold og fastsættes ved starten af hvert undervisningsforløb af disciplinens koordinator. Prøveform: A: Aktiv undervisningsdeltagelse i form af godkendelse af to modulopgaver. En modulopgave i Verdens historie og en modulopgave i Danmarks historie, der begge besvares i forbindelse med holdundervisning i fagelement HHIB10461E (Makrohistoriske problemstillinger). Hver modulopgave indeholder 5-10 spørgsmål, der i deres besvarelse forudsætter inddragelse af overordnede udviklingstræk og relevante detaljer. B: Bunden, skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. I tilfælde af, at den studerende ikke har haft mulighed for at aflægge prøven som besvarelse af modulopgaver, aflægges den som bunden, skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Prøven vil bestå af spørgsmål, der i deres besvarelse forudsætter inddragelse af overordnede udviklingstræk og relevante detaljer. 15

16 Omfang: A: Til besvarelse af hver modulopgave afsættes 1 time i forbindelse med holdundervisningen i fagelement HHIB10461E. B: Prøven varer 2 timer. Censur: A: Prøven er med intern censur. B: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: A: Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. B: Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Hjælpemidler: A: Prøven er uden hjælpemidler. B: Prøven er uden hjælpemidler. Gruppeprøvebestemmelser: A: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. B: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Særlige bestemmelser: A: Ingen. B: Ingen. Makrohistoriske problemstillinger (fagelement HHIB10461E) 7,5 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: 42 skematimer på hold, normalt fordelt med 3 skematimer om ugen. Der lægges vægt på aktiv deltagelse og diskussion, herunder diskussion af de metodiske og teoretiske spørgsmål, der særlig er forbundet med historiske problemstillinger i meget stor skala. I undervisningen gennemgås to til fire arbejder, som præsenterer historiske problemstillinger i meget stor skala i tid og rum. Planen for det samlede modul lægges af holdlærerne i fællesskab, under ledelse af en af holdlærerne som koordinator. Faglige mål: Eksaminanden skal kunne formulere historiske problemstillinger i meget stor skala i tid og rum; 16

17 kunne sammenligne historiske forklaringsmåder med henblik på problemstillinger i meget stor skala i tid og rum; kunne relatere problemer og forklaringer til aktuelle forhold. Pensum: Til eksamen opgives normalsider, bestående af to til fire arbejder, som præsenterer historiske problemstillinger i meget stor skala i tid og rum, og som er gennemgået i undervisningen. Pensum er fælles for alle hold og fastsættes ved starten af hvert undervisningsforløb af disciplinens koordinator. Prøveform: Bunden, skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Eksaminanden får udleveret et skriftligt spørgsmål med et antal underspørgsmål til besvarelse. Det er en betingelse for at kunne indstille sig til eksamen i Makrohistoriske problemstillinger, at eksaminanden har fået godkendt mindst én mundtlig og én skriftlig fremlæggelse, normalt i forbindelse med undervisningen. Hvis fremlæggelserne ikke udarbejdes i forbindelse med undervisningen, fremlægges de for eksaminator før eksamen. Omfang: Eksaminanden har 4 timer til sin rådighed. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til prøven. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Særlige bestemmelser: Det er en betingelse for at indstille sig til eksamen i Makrohistoriske problemstillinger, at Verdens og Danmarks historie fagelement HHIB10451E er bestået. Modulets samlede pensum må ikke overstige 2000 normalsider. 17

18 Modul T3: Historisk Metode Kompetencemål for modulet: Modulet består af ét fagelement, Historisk Metode. Fagelementet Historisk Metode giver praktisk erfaring i at arbejde med historiske kilder under vilkår, der ligner forskerens. Der opøves færdighed i at tage rationel stilling til, hvordan givne hypoteser om fortiden kan støttes eller afkræftes af kilder. Den teoretiske indsigt i forskningsprocessen konkretiseres som praktisk indsigt. Historisk metode (fagelement HHIB10551E) 15 ECTS-point Kompetencemål: Fagelementet giver praktisk erfaring i at arbejde med historiske kilder af varierende typer under vilkår, der ligner forskerens. Der opøves færdighed i at tage rationel stilling til, hvordan givne hypoteser om fortiden kan støttes eller afkræftes af kilder. Den teoretiske indsigt i forskningsprocessen, der er opnået ved tidligere undervisning i grundfagets videnskabsteori, konkretiseres som praktisk indsigt. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset består i holdundervisning, normalt omfang 56 skematimer. Undervisningens centrale element er indøvelse af historisk metode gennem arbejdet med praktiske eksempler af stigende sværhedsgrad. Øvelserne kan formuleres som individuelle opgaver eller gruppeopgaver. Eksemplerne vælges fra flere forskellige perioder og dækker et bredt udvalg af kildetyper. Både tekst, talmateriale og ikke-skriftlige kilder skal være repræsenteret. Undervisningen skaber indsigt i forskningsprocessen dels gennem arbejdet med kilder, dels ved analyser af eksempler på forskeres anvendelse af kilder. Undervisningsmaterialet er større øvelser, baseret på udvalgte kildetekster og eventuelt på videnskabelig litteratur, der forholder sig til disse kildetekster; samt teoretiske fremstillinger af den historiske forskningsproces og den kildekritiske metode. I løbet af kurset skal der mindst to gange gives mulighed for at aflevere øvelsesopgaver. Øvelsesopgaverne tager udgangspunkt i tekster og spørgsmål, formuleret af underviseren. Der angives en tidsfrist for aflevering. Opgaverne leveres tilbage med en skriftlig kommentar. Hvis der udbydes undervisning i flere parallelle hold lægges planen for det samlede kursus af holdlærerne i fællesskab under ledelse af en af holdlærerne som koordinator. Faglige mål: Eksaminanden skal begrundet kunne identificere forskellige kildetyper; kunne gengive og anvende relevante kildekritiske begreber; kunne analysere et kildemateriales anvendelighed i forhold til hypoteser om fortiden; 18

19 ved hjælp af det kildekritiske materiale kunne tage stilling til et kildemateriales forklaringspotentiale i forhold til en historisk problemstilling; kunne vurdere og reflektere over, hvorvidt et kildemateriale støtter eller afkræfter hypoteser om fortiden. Pensum: Intet. Prøveform: Bunden, skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist. Ved eksamens begyndelse udleveres tekster i et omfang af ca sider og spørgsmål hertil til eksaminanden. Koordinator er ansvarlig for formulering af eksamensopgaven. Det er en betingelse for at kunne indstille sig til eksamen, at eksaminanden har fået godkendt mindst én øvelsesopgave, normalt i forbindelse med undervisningen. Hvis fremlæggelserne ikke udarbejdes i forbindelse med undervisningen, fremlægges de for eksaminator før eksamen. Kriteriet for godkendelse af øvelsesopgaven er, at opgaven udgør et seriøst forsøg på løsning ud fra studentens stade på det givne tidspunkt. Besvarelsen behøver dermed ikke nødvendigvis at have det niveau, som kræves ved den senere eksamen. Omfang: Prøven varer 54 timer. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Hjælpemidler: Eksaminanden kan anvende alle hjælpemidler til prøven. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Særlige bestemmelser: Ingen. Modul T4: Historisk Tilvalgsområde Kompetencemål for modulet: Modulet består af ét fagelement, Historisk Tilvalgsområde. Fagelementet har som mål at udbygge evnen til på tredjeårsniveau, selvstændigt og under vejledning, at arbejde metodisk sikkert og analytisk tilfredsstillende med stof og problemstillinger fra det historiske fagområde. Der opøves kompetencer i en præcis mundtlig fremstilling af og argumentation over det valgte emne, samt kritisk stillingtagen til stoffet. 19

20 Historisk tilvalgsområde (fagelement HHIB10501E) 15 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset består i holdundervisning, tilsammen ca. 56 timer. I undervisningen skal der gennemgås både brede værker, monografier, videnskabelige artikler og kilder. Der skal indgå relevant litteratur af teoretisk karakter. Det skal vises, hvordan historikere arbejder med disse kategorier af tekster i studiet af et område. Undervisningen sigter mod at opbygge de studerendes evner til, selvstændigt at tage stilling til konkrete, faglige beskrivelser og argumenter og at integrere viden fra forskellige sider. Studenteroplæg og diskussion af spørgsmål og standpunkter, der kommer til udtryk i materialet, spiller derfor en central rolle i undervisningen. Faglige mål: Eksaminanden skal beherske et fagligt væsentligt område af historien, defineret i tid, rum og tematik; kunne udvælge og analysere videnskabelig litteratur og kildemateriale; kunne forklare den anvendte litteraturs historiografiske placering; selvstændigt kunne bearbejde og fremlægge stof fra videnskabelige fremstillinger; kunne vise overblik i bredden og præcision i dybden; kunne gøre rede for teoretiske tilgange med hovedvægt på abstraktion og generalisering; kunne foretage komparation mellem historiske sagsforhold spredt i tid og rum. Pensum: Til eksamen opgives 1800 normalsider videnskabelig litteratur og kilder inden for områdets emne. Pensum skal fordele sig omtrent ligeligt i tre dele: alment stof, der tilsammen dækker området, og to særligt studerede problemkomplekser inden for området. Inden for det almene stof skal der indgå relevant litteratur af teoretisk karakter. Den studerende opstiller sit pensum som et petitum, der skal godkendes af eksaminationsberettiget lærer, jf. fagets regler for godkendelse af pensum. Prøveform: Bunden mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt udformet oplæg (synopsis). Det skriftlige oplæg må være på maksimalt 3 normalsider. Synopsis danner udgangspunkt for den efterfølgende mundtlige eksamination. Ved den mundtlige eksamen indleder den studerende med en præsentation af synopsen. Herefter former den mundtlige eksamen sig som en 20

21 dialog. Dialogen er en bredere diskussion inden for pensum, da eksaminator er forpligtet til at eksaminere i hele pensum. Bedømmelsen sker udelukkende på baggrund af den mundtlige præstation. Synopsis indgår således ikke i bedømmelsen. Det er en betingelse for at kunne indstille sig til eksamen i fagelementet, at eksaminanden har fået godkendt mindst én mundtlig og én skriftlig fremlæggelse, normalt i forbindelse med undervisningen. Fremlæggelserne skal udarbejdes i grupper på mellem 2 og 5 studerende. Hvis fremlæggelserne ikke udarbejdes i forbindelse med undervisningen, fremlægges de for eksaminator før eksamen. Omfang: Prøven varer 30 minutter inklusive votering. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe synopsis til prøven, men ikke andre hjælpemidler. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Særlige bestemmelser: Hvis fagelementet aflægges som internt tilvalg af studerende, som har grundfag i historie, skal det opfylde kravene til individuelt valgte pensa i uddannelser under faget historie: Individuelt valgte pensa skal være forskellige og forskellige fra obligatoriske pensa. En tekst, der har været pensum ved en tidligere prøve, kan således ikke opgives i et individuelt valgt pensum. Fri skriftlige opgaver kan citere værker, som ikke indgår i pensum til den givne prøve, herunder værker, der har været pensum ved andre prøver; men de tæller ikke med i pensumkrav, og opgaven vurderes primært i forhold til det materiale, der er nyt i forhold til tidligere pensa. Litteraturlisten til Bachelorprojektet indgår som et pensum i denne sammenhæng. Modul T5: Historisk Tilvalgsprojekt Kompetencemål for modulet: Modulet består af ét fagelement, Historisk Tilvalgsprojekt. Fagelementet har som mål at opbygge evnen til at kunne arbejde metodisk sikkert og analytisk tilfredsstillende med stof og problemstillinger fra det historiske fagområde, selvstændigt og under vejledning. Materiale, problemstillinger samt metodisk og teoretisk fokus fastlægges individuelt i forbindelse med det enkelte projekt. Historisk tilvalgsprojekt (fagelement HHIB10511E) 15 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset består i holdundervisning og individuel vejledning. Normalt omfang, udregnet som holdundervisning, 56 timer. 21

22 Undervisningen består af en indledende fase, hvor der præsenteres et område, afgrænset i tid og rum, eventuelt emne, samt dertil knyttede metoder og teoretiske spørgsmål. Derefter en skrivefase, hvor der arbejdes på holdet med generelle spørgsmål vedrørende projektarbejdet og skriveprocessen, og vejledes individuelt. Underviseren fastsætter i forbindelse med fremlæggelsen af undervisningsplanen ved kursets start datoen for overgangen til skrivefasen. Ved overgangen til skrivefasen skal de studerende på et undervisningshold under vejledning fra underviseren have udarbejdet en projektbeskrivelse, der minimalt skal dække følgende punkter: Emne / problemstilling. Fremgangsmåde og metoder. Materiale, herunder en foreløbig arbejdsbibliografi. Arbejdsdisposition. Tidsplan. Første version af projektbeskrivelsen skal godkendes af underviseren inden overgang til skrivefasen. Projektbeskrivelsens punkter revideres efter behov undervejs i skrivningen i samråd med underviseren. Faglige mål: Eksaminanden skal kunne gennemføre et skriftligt projekt, der eksemplarisk analyserer en afgrænset problemstilling inden for faget Historie; kunne sætte projektets emne meningsfyldt i relation til den emnemæssige og historiografiske kontekst; kunne vælge og anvende faglitteratur, teori og metode inden for tekstog kulturanalyse, som er relevant i forhold til projektets problemstilling; kunne analysere historiske tekster eller samfundsmæssige eller kulturelle fænomener med et teoretisk-analystisk eller et praktiskformidlingsmæssigt sigte; kunne begrunde og diskutere den valgte tilgang i forhold til projektets problemstilling; kunne formulere sig klart og anvende faglige begreber i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. Pensum: Der skal godkendes en endelig litteraturliste for projektet, der svarer til et pensum på ca normalsider. Prøveform: A: Fri skriftlig hjemmeopgave. B: Formidlingsopgave. (Se punkt 1.11.) Omfang: 22

23 A: Maksimalt 25 normalsider. B: Hvis formidlingsopgaven er rent skriftlig maksimalt 25 normalsider. Hvis der indgår andre elementer end skriftlige, maksimalt 15 normalsider til den skriftlige arbejdsrapport. Censur: A: Prøven er med ekstern censur. B: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: A: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. B: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Om vægtning af de enkelte elementer ved bedømmelse af formidlingsopgaver, se punkt Hjælpemidler: A: Eksaminanden kan anvende alle hjælpemidler til prøven. B: Eksaminanden kan anvende alle hjælpemidler til prøven. Gruppeprøvebestemmelser: A: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. B: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Særlige bestemmelser: A og B: Hvis fagelementet aflægges som internt tilvalg af studerende som har grundfag i historie, skal litteraturlisten til projektet opfylde kravene til individuelt valgte pensa i uddannelser under faget historie: Individuelt valgte pensa skal være forskellige og forskellige fra obligatoriske pensa. En tekst, der har været pensum ved en tidligere prøve, kan således ikke opgives i et individuelt valgt pensum. Fri skriftlige opgaver kan citere værker, som ikke indgår i pensum til den givne prøve, herunder værker, der har været pensum ved andre prøver; men de tæller ikke med i pensumkrav, og opgaven vurderes primært i forhold til det materiale der er nyt i forhold til tidligere pensa. Litteraturlisten til Bachelorprojektet indgår som et pensum i denne sammenhæng. 23

24 Godkendelse Godkendt af Studienævnet for Historie, København d. 22. januar Godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 18. juni Justeret og godkendt af Studienævnet ved SAXO-Instituttet, København d. 21. april Justeret og godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 27. maj Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef 24