Studieordning for Magisterkonferensuddannelsen i Historie ordningen

Transkript

1 Studieordning for Magisterkonferensuddannelsen i Historie 1998-ordningen under 1995-bekendtgørelsen Inkl. katalog over studieelementer Revideret 2002, 2003 og 2005 Justeret 2008 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

2 Magisterkonferensuddannelsen i Historie 1998-ordningen 1. Indledning 1.1. Uddannelsesdel, fag og år: Magisterkonferensuddannelsen i Historie, 1998-ordningen, revideret 2002, 2003 og 2005, justeret Indholds- og målbeskrivelse: Magisterkonferensuddannelsen i Historie har til formål at give den studerende en forskeruddannelse. Efter gennemførelse af uddannelsen skal den studerende være i stand til selvstændigt at udføre historiske forskningsopgaver og til at formidle videnskabelige resultater både i videnskabelig og mere populær form. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til arbejde inden for et bredt spektrum af forsknings- og undervisningsinstitutioner Tilhørsforhold: Denne studieordning gælder for uddannelsen under Studienævnet for SAXO-Instituttet ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Ikrafttræden og hjemmel: Studieordningen træder i kraft den 1. september 1998 under Humanistbekendtgørelsen af 15. marts Studerende, der er optaget til BA-uddannelsen med Historie som grundfag den 1. september 1996 eller senere, skal, såfremt de ønsker at tage en magisterkonferensuddannelse i Historie, studere efter denne ordning Adgangskrav: Studerende med en BA-uddannelse i Historie fra et dansk universitet har adgang til den 3-årige magisterkonferensuddannelse i Historie, under forudsætning af, at BA-uddannelsen omfatter mindst et halvt års studier (tilvalg) uden for grundfaget Historie. Såfremt den studerende kommer fra et universitet, hvor BA-uddannelsen ikke omfatter et halvt års studier uden for grundfaget Historie, kan den studerende optages med begrænsede rettigheder (se pkt. 1.7), idet den studerende ved denne uddannelses start skal gennemføre et halvt årsværks tilvalgsstudier uden for grundfaget Historie. I så fald udgår et halvt årsværk, studieelement 302, af magisterkonferensstudiet. Studerende med en BA-uddannelse i Historie fra et udenlandsk universitet har adgang til den 3-årige magisterkonferensuddannelse i Historie, såfremt Studienævnet for SAXO-Instituttet godkender, at den i udlandet gennemførte BA-uddannelse svarer til Studienævnets egen BA-uddannelse, hvad angår omfang, niveau og faglige mål. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, der ikke i forbindelse med deres BA-uddannelse har opfyldt fagets krav om dansk sprog, skal inden studiestart have bestået Studieprøven. Efter 1. september 2007 optages der ikke længere studerende på ordningen.

3 Indskrivning: Studerende, der har bestået BA-uddannelsen i Historie med ovennævnte spredningskrav, dvs. 30 ECTS-point studier uden for grundfaget, kan ansøge Fakultetets Studiekontor om indskrivning på den 3-årige magisterkonferensuddannelse i Historie Varighed: Magisterkonferensuddannelsen i Historie er normeret til 180 ECTS-point, svarende til 3 års studier Studiestrukturel indpasning: En 3-årig magisterkonferensuddannelse i Historie bygger oven på en 3-årig BA-uddannelse med Historie som grundfag og giver ret til betegnelsen mag. art. i historie. Såfremt tilvalgsstudiet under BAuddannelsen har udgjort et afgrænset etårigt tilvalgsfagsstudium eller har været samlet om en emnemæssig enhed, giver uddannelsen ret til betegnelsen mag.art. i Historie (med f.eks. Minoritetsstudier) Studieelementer: Magisterkonferensuddannelsen i Historie består af følgende studieelementer: 301. Metodeintegreret område.30 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen Område. 30 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. Dette studieelement kan også aflægges som 2 x 15 ECTS-point: 312 Område. 15 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. 322 Område. 15 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen Uddybende emneområde. 60 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. Studieelement 501 kan også aflægges ved at aflægge to af tre mulige delprøver: 512. Uddybende emneområde. 30 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen Uddybende emneområde. 30 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen Uddybende formidlingsområde. 30 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen Konferenspeciale og magisterforelæsning. 60 ECTS-point. Intern censur. Bestået/ikke bestået Rækkefølgen Studieelement 502 skal vare den afsluttende prøve. Rækkefølgen af de øvrige elementer er fri Øvrige bemærkninger Godskrivelse fra kandidatuddannelse til magisterkonferensuddannelse: Studieelementerne Metodeintegreret område (301) og Område (302) kan anvendes i såvel fagets kandidatuddannelse som i magisterkonferensuddannelsen. Godskrivelse fra magisterkonferensuddannelse til ph.d.-uddannelse: 1 årsværk (60 ECTS-point) af magisterkonferensuddannelsens eksaminer kan godskrives på ph.d.-uddannelsen. I dette årsværk indgår magisterkonferensspecialet (502) med en godskrivelsesvægt på 30 ECTS-point og studieelementer med undervisning/formidling med yderligere 30 ECTS-point. Formidling: Magisterkonferensuddannelsen skal indeholde mindst 30 ECTS-point formidling. Dette krav kan opfyldes som studieelement 522, eller ved at aflægge formidlingseksamen enten på studieelement 302 eller studieelement 501. Mindst én prøve skal aflægges som fri hjemmeopgave. Højst én prøve kan aflægges som gruppeprøve og kun i forbindelse med den bundne hjemmeopgave, den fri hjemmeopgave og formidlingsopgaven,

4 dvs. ikke i forbindelse med specialet. Gruppeopgaven må højst omfatte 25 normalsider pr. deltager i en fri hjemmeopgave og højst 20 sider pr. deltager i den bundne hjemmeopgave. 2. De enkelte studieelementer Studieelementerne er beskrevet udtømmende i fagets katalog over studieelementer Metodeintegreret område. (30 ECTS-point). Prøveformer: 1) Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse med hjælpemidler, eksaminationstid: 45 minutter inkl. censur, forberedelsestid: 60 minutter; 2) Bunden skriftlig eksamen under tilsyn med hjælpemidler af 7 timers varighed; 3) Bunden skriftlig hjemmeopgave med hjælpemidler, maximalt 20 normalsider, med tidsfrist, 14 dage; 4) Fri skriftlig hjemmeopgave maximalt 25 normalsider. Alle prøveformer med ekstern censur. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen Et af den studerende kronologisk, geografisk og tematisk frit valgt historisk område. (30-ECTS). Kan aflægges som formidlingselement. Prøveformer: 1) Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse med hjælpemidler, eksaminationstid: 45 minutter inkl. censur, forberedelsestid: 60 minutter; 2) Bunden skriftlig eksamen under tilsyn med hjælpemidler af 7 timers varighed; 3) Bunden skriftlig hjemmeopgave med hjælpemidler, maximalt 20 normalsider, med tidsfrist, 14 dage. 4) Fri skriftlig hjemmeopgave maximalt 25 normalsider. 5) Formidlingsopgave. Alle prøveformer med ekstern censur. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen Et af den studerende kronologisk, geografisk og tematisk frit valgt historisk område. (15 ECTS-point). Kan aflægges som formidlingselement. Prøveformer: 1) Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse med hjælpemidler, eksaminationstid: 45 minutter inkl. censur, forberedelsestid: 60 minutter; 2) Bunden skriftlig eksamen under tilsyn med hjælpemidler af 7 timers varighed; 3) Bunden skriftlig hjemmeopgave med hjælpemidler, maximalt 20 normalsider, med tidsfrist, 14 dage. 4) Fri skriftlig hjemmeopgave maximalt 25 normalsider. 5) Formidlingsopgave. Alle prøveformer med ekstern censur. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen Et af den studerende kronologisk, geografisk og tematisk frit valgt historiskområde. (15 ECTS-point). Kan aflægges som formidlingselement. Prøveformer: 1) Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse med hjælpemidler, eksaminationstid: 45 minutter inkl. censur, forberedelsestid: 60 minutter; 2) Bunden skriftlig eksamen under tilsyn med hjælpemidler af 7 timers varighed; 3) Bunden skriftlig hjemmeopgave med hjælpemidler, maximalt 20 normalsider, med tidsfrist, 14 dage.

5 4) Fri skriftlig hjemmeopgave maximalt 25 normalsider. 5) Formidlingsopgave. Alle prøveformer med ekstern censur. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen Uddybende emneområde (60 ECTS-point). Kan aflægges som formidlingselement. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, maximalt 100 normalsider. Ved prøven anvendes ekstern censur. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen Uddybende emneområde (30 ECTS-point). Kan aflægges som formidlingselement. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, maximalt 50 normalsider. Ved prøven anvendes ekstern censur. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen Uddybende emneområde (30 ECTS-point). Kan aflægges som formidlingselement. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, maximalt 50 normalsider. Ved prøven anvendes ekstern censur. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen Uddybende formidlingsområde (30 ECTS-point). Kan aflægges som formidlingselement. Prøveform: Formidlingseksamen. Ved prøven anvendes ekstern censur. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen Konferenspeciale og magisterforelæsning (60 ECTS-point). Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på maximalt 200 normalsider samt offentlig forelæsning med ekstern censur. Prøven bedømmes med en skriftlig udtalelse og efter karakterskalaen bestået/ikke bestået. 3. Generelle bestemmelser 3.1. Eksamenstilmelding Den studerende skal selv melde sig til de prøver, som ønskes aflagt i den forestående termin. Tilmelding kan kun ske i tilmeldingsperioden. Reglerne for tilmelding (herunder også oplysning om tilmeldingsperioden) meddeles for den enkelte eksamenstermin i Fakultetets lektionskatalog Eksamensafmelding Hvis den studerende ikke ønsker at gennemføre en tilmeldt prøve, skal den pågældende prøve afmeldes. Afmelding skal ske senest dagen før den pågældende prøve afholdes også ved bunden hjemmeopgave, men ved fri hjemmeopgave senest på afleveringsdagen. Såfremt rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven som påbegyndt. Medmindre den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom, vil der i tilfælde af udeblivelse blive registreret "udeblevet", og den studerende vil have brugt et eksamensforsøg Afvikling af eksamen Mundtlige og skriftlige prøver på universitetet aflægges i de af Fakultetet fastsatte eksamensterminer, d.v.s. i januar måned og i juni måned. Skriftlige hjemmeopgaver afleveres primo januar, hhv. medio maj for studerende, der ønsker at få deres opgave bedømt inden udgangen af juni måned, eller den 1.

6 juli. Er en af disse datoer en lørdag eller helligdag eller søndag, er afleveringsfrisen første efterfølgende hverdag Pensumopgivelser Pensumopgivelser (petitum) afleveres medio november, hhv. medio april. Pensumopgivelserne skal ved aflevering til Studienævnet for SAXO-Instituttet være godkendt af en eksaminationsberettiget lærer Normalsideberegning For omfanget af pensumopgivelser og hjemmeopgaver gælder, at en normalside svarer til 2400 typeenheder, inkl. mellemrum og tegn Gruppeprøver Gruppeprøve med individuel bedømmelse: Ved gruppeprøver skal hver enkelt deltagers præstation kunne identificeres. De identificerbare dele, som hver deltagers bidrag består af, må have en sådan sammenhæng, at præstationen kan bedømmes for hver eksaminand for sig. Ved en gruppeprøve med individuel bedømmelse kan der højst deltage 5 eksaminander Censur Prøver med ekstern censur bedømmes af eksaminator samt af en af Videnskabsministeriet beskikket censor Frist for bedømmelse Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter, at eksaminationen er afsluttet. Ved skriftlige prøver på universitetet og hjemmeopgaver meddeles resultatet ved fremlæggelse på Institut for Histories bibliotek senest 2 måneder efter eksamen Omprøve Hvis en prøve ikke bestås, kan den studerende indstille sig til prøven på ny. En studerende kan dog højst indstille sig til samme prøve tre gange. Studienævnet kan beslutte, at omprøven afholdes i anden form end den ordinære prøve Sygeeksamen: Såfremt en studerende på grund af (ved lægeerklæring) dokumenteret sygdom må udeblive fra en tilmeldt prøve eller er forhindret i rettidigt at aflevere en tilmeldt hjemmeopgave, betragtes prøven ikke som påbegyndt. Den studerende kan i så fald enten afmelde prøven eller aftale sygeeksamen. Studienævnet kan beslutte, at sygeprøven afholdes i anden form end den ordinære prøve Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Når andet sprog ønskes anvendt, skal Studienævnet for SAXO-Instituttet søges om dispensation Stave- og formuleringsevne:

7 Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver skrevet på dansk skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest (jf. eksamensbekendtgørelsen) Definitioner: Bunden prøve: Prøve, hvor eksamensspørgsmålet er fastsat af eksaminator. Fri prøve: Prøve, hvor eksamensspørgsmålet aftales mellem eksaminand og eksaminator Yderligere retningslinier Såfremt et område ønskes studeret i udlandet, skal dette forhåndsgodkendes af Studienævnet for SA- XO-Instituttet. 4. Afsluttende bemærkninger Studerende, der har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan overføre disse prøver til studiet under 1998-studieordningen i overensstemmelse med særlige regler, der er fastsat af Studienævnet (overgangsordningen). Efter år 2005 kan der ikke aflægges prøver under tidligere studieordninger. Godkendt af Studienævnet for SAXO-Instituttet, København d. 16. juni Godkendt af Dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 21. oktober Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef

8 Katalog over studieelementer for kandidat- og magisterkonferensuddannelserne i Historie under Humanistbekendtgørelsen 1995 Historie, magisterkonferens, 1998-ordningen, revideret 2002, 2003 og 2005, justeret Studieelement 301: Metodisk/teoretisk integreret område (30 ECTS-point) Kandidatniveau. Faglige mål: Eksaminanden kan gøre rede for og reflektere over centrale problemstillinger forbundet med et væsentligt område af historien, defineret i tid, rum og tematik relatere disse problemstillinger kritisk til videnskabelig litteratur og kildemateriale forklare den anvendte litteraturs historiografiske placering selvstændigt bearbejde og fremlægge stof fra videnskabelige fremstillinger vurdere udvalgte sider af historisk teori, historisk metode eller andre videnskabers metode, eksempelvis arkæologisk, etnografisk, sociologisk eller politologisk metode, eller til historiografi anvende disse teorier og/eller metoder i arbejdet med et konkret historisk problem. Såvel pensumopgivelser som opgaveformulering til eksamen skal indeholde historisk teori og metode eller historiografi. Pensum: Til eksamen opgives 3000 normalsider. For dette metodisk/teoretisk integrerede område gælder, at historieteoretiske, metodiske og/eller historiografiske værker skal omfatte mindst halvdelen af opgivelserne, og at disse skal have den dominerende indflydelse på opgaveformuleringerne eller, hvis eksamensformen er fri hjemmeopgave - på den studerendes valg af emne. Petitum skal i sin helhed godkendes af en eksaminationsberettiget underviser. Vejledere, der ikke er ansat ved Institut for SAXO-Instituttet, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Studienævnet for SAXO-Instituttet. Bestemmelser: Prøveformer: 1. Bunden mundtlig prøve med forberedelse; 2. Bunden skriftlig eksamen under tilsyn; 3. Bunden skriftlig hjemmeopgave med hjælpemidler, max. 20 normalsider, med tidsfrist, 14 dage; 4. Fri skriftlig hjemmeopgave, max. 25 normalsider. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 1. Mundtlig, bunden prøve med forberedelse:

9 Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven indledes med, at eksaminanden fremlægger disposition for sin besvarelse af den stillede opgave. Af den effektive eksaminationstid: 40 minutter benyttes første halvdel til eksaminandens selvstændige besvarelse af spørgsmålet, anden halvdel til dialog mellem eksaminand og eksaminator, ledet af eksaminator. Gruppebestemmelser: Den mundtlige prøve kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 45 minutter inkl. votering, og der gives 60 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden må medbringe hjælpemidler til prøven og til forberedelsen. Særlige bestemmelser: Prøven har form af en mundtlig sagsfremstilling efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og eksaminand. 2. Skriftlig bunden prøve under tilsyn: Prøven består i besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Gruppebestemmelser: Den skriftlige prøve kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 7 timer. Hjælpemidler: Eksaminanden må medbringe hjælpemidler til prøven. 3. Bunden skriftlig hjemmeopgave: Eksaminanden får eksamensspørgsmålet udleveret og skal 14 kalenderdage senere aflevere sin besvarelse, normalt kl. 12. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Omfang: Der gives 14 dage til opgavens besvarelse: Besvarelsens maximale omfang må være 20 normalsider. Ved gruppeprøver må opgavens samlede omfang højst udgøre 20 normalsider pr. deltager. Forfatterens egen tekst medregnes, uanset om den optræder som excurser, særlige kilderedegørelser eller lignende, medens titelblad, indholdsfortegnelse, litteratur- og kildeliste ikke indgår i omfanget. En opgave kan forsynes med bilag, f.eks. i form af kildetekster, billeder, tabeller eller figurer. Bilagene medregnes ikke i beregningen af omfanget, men de skal stå i et rimeligt forhold til opgaven, og de indgår ikke i grundlaget for bedømmelsen. Hjælpemidler: Eksaminanden må anvende hjælpemidler til opgavens udarbejdelse. 4. Fri skriftlig hjemmeopgave: Opgavens emne aftales med eksaminator, og besvarelsen indleveres til de for hver eksamenstermin fastsatte frister. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Omfang: Besvarelsens omfang må maximalt være 25 normalsider. Ved gruppeprøver må opgavens samlede omfang højst udgøre 25 normalsider pr. deltager. Forfatterens egen tekst medregnes, uanset om den optræder som ekskurser, særlige kilderedegørelser eller lignende, medens titelblad, indholdsfortegnelse, litteratur- og kildeliste ikke indgår i omfanget. En opgave kan forsynes med bilag, f.eks. i form af kildetekster, billeder, tabeller eller figurer. Bilagene medregnes ikke i beregningen af omfanget, men de skal stå i et rimeligt forhold til opgaven, og de indgår ikke i grundlaget for bedømmelsen. Hjælpemidler: Eksaminanden må anvende hjælpemidler til opgavens udarbejdelse.

10 Studieelement 302: Et selvvalgt historisk område (30 ECTS-point). Kandidatniveau. Faglige mål: Eksaminanden kan gøre rede for og reflektere over centrale problemstillinger forbundet med et væsentligt område af historien, defineret i tid, rum og tematik placere området i historisk sammenhæng, dvs. beskrive sammenhænge mellem emnets/periodens politiske, sociale, økonomiske og kulturelle aspekter beskrive og diskutere sammenhænge med andre relevante emners eller regioners historie og for kronologisk afgrænsede områders vedkommende sammenhængen med den forudgående og efterfølgende tids historie (Et område skal omgives af en vifte af viden: jo nærmere man tids- og/eller emnemæssigt (herunder geografisk) befinder sig ved området, jo mere specifikke er kravene, for derefter at blive bredere) gengive og diskutere den i værket med bredt sigte givne skildring af periodens politiske, sociale, økonomiske og/eller kulturelle historie i hovedtræk vurdere den relative vægt, der i værket med bredt sigte tillægges de nævnte faktorer og et evt. årsagsforløb mellem dem. nævne de vigtigste historikere, der har bidraget til periodens historiografi, og give en kort karakteristik af deres hovedværker om perioden samt af deres historieopfattelse. Et udvalgt område kan være et udsnit af ét eller flere landes historie, tids- eller emnemæssigt begrænset. Nogle eksempler: Hellas f. Kr.; Vikingetiden i Norden: Danmark i mellemkrigstiden. Et område kan også være tematisk præget: Politisk kultur og socialisering i det antikke Rom; Magtfaktorer og magtbalance i 18. årh.s europæiske alliancesystem; økonomiske konjunkturer i mellemkrigstiden: Teknologi og økonomisk vækst ; Bondeoprør fra det århundrede. Eller et område kan læses integreret med fagets nabodiscipliner. Det kan f.eks. være økonomisk integreret eller integreret med en samfundsvidenskabelig disciplin: politologi, politisk idéhistorie, sociologi, antropologi, etnografi m.v. Pensum: Pensum er på normalsider. Der skal i pensum indgå et værk med bredt sigte, hvorved rammerne lægges for det valgte områdes kronologiske, geografiske og/eller tematiske sigte. For de øvrige opgivelser gælder, at de normalt vil fordele sig på værker, d.v.s. historiske fremstillinger og primært materiale. Det primære materiale kan omfatte kilder i traditionel forstand, eller ældre historieskrivning f.eks. dele af Holbergs Danmarkshistorie, ældre teoretiske skrifter f.eks. værker af Cicero, Montesquieu, Adam Smith eller Karl Marx, statistisk materiale eller ikke skriftlige kilder. Som skriftlige kilder kan således opgives ethvert væsentligt vidnesbyrd om fortidens menneskelige virksomhed. De kilder eller andre værker, der opgives, skal i praksis have en sådan karakter, at de kan opfylde kravene til en selvstændig eksamination. Af ikke-skriftlige kilder bør vælges sådanne, som er væsentlige for forståelsen af det studerede område, eller som er karakteristiske for et lands eller en tids kultur (f.eks. arkitektur, maleri eller skulptur, mønter, redskaber, maskiner, fotos, film, video eller lydoptagelser). Vægten mellem petitums enkelte

11 dele: værk med bredt sigte, andre værker og primært materiale afhænger af det enkelte områdes karakter. Petitum, herunder vægtningen af eventuelle ikke-skriftlige kilder, skal i sin helhed godkendes af underviseren/vejlederen. Den eksaminationsberettigede lærer har den definitive godkendelsesret, hvad angår det faglige indhold, medens uenigheder mellem en studerende og underviser/vejleder om formelle spørgsmål kan indankes til studielederen til afgørelse. Vejledere. der ikke er ansat ved SAXO-Instituttet, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Studienævnet for SAXO-Instituttet. Bestemmelser: Prøveformer: 1. Bunden mundtlig prøve med forberedelse. 2. Bunden skriftlig prøve under tilsyn. 3. Bunden skriftlig hjemmeopgave. 4. Fri skriftlig hjemmeopgave. 5. Formidlingsopgave: Se Formidlingsregler under særlige bemærkninger. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 1. Bunden mundtlig prøve med forberedelse: Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven indledes med, at eksaminanden fremlægger dispositionen for sin besvarelse af den stillede opgave. Af den effektive eksaminationstid: 40 minutter benyttes første halvdel til eksaminandens selvstændige besvarelse af spørgsmålet, anden halvdel til dialog mellem eksaminand og eksaminator, ledet af eksaminator. Gruppebestemmelser: Den mundtlige prøve kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 45 minutter inkl. votering, og der gives 60 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden må medbringe hjælpemidler til prøven og til forberedelsen. Særlige bestemmelser: Prøven har form af en mundtlig sagsfremstilling efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og eksaminand. 2. Bunden skriftlig prøve under tilsyn: Prøven består i besvarelsen af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Gruppebestemmelser: Den skriftlige prøve kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 7 timer. Hjælpemidler: Eksaminanden må medbringe hjælpemidler til prøven. 3. Bunden skriftlig hjemmeopgave: Eksaminanden får eksamensspørgsmålet udleveret og skal 14 kalenderdage senere aflevere sin besvarelse, normalt kl. 12. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Omfang: Der gives 14 kalenderdage til opgavens besvarelse: Besvarelsens maximale omfang må være 20 normalsider. Ved gruppeprøver må opgavens samlede omfang højst udgøre 20 normalsider pr. deltager. Forfatterens egen tekst medregnes, uanset om den optræder som excurser, særlige kilderedegø-

12 relser eller lignende, medens titelblad, indholdsfortegnelse, litteratur- og kildeliste ikke indgår i omfanget. En opgave kan forsynes med bilag, f.eks. i form af kildetekster, billeder, tabeller eller figurer. Bilagene medregnes ikke i beregningen af omfanget, men de skal stå i et rimeligt forhold til opgaven, og de indgår ikke i grundlaget for bedømmelsen. Hjælpemidler: Eksaminanden må anvende hjælpemidler til opgavens udarbejdelse. 4. Fri hjemmeopgave: Opgavens emne aftales med eksaminator, og besvarelsen indleveres til de for hver eksamenstermin fastsatte frister. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Omfang: Besvarelsens omfang må maximalt være 25 normalsider. Ved gruppeprøver må opgavens samlede omfang højst udgøre 25 normalsider pr. deltager. Forfatterens egen tekst medregnes, uanset om den optræder som ekskurser, særlige kilderedegørelser eller lignende, medens titelblad, indholdsfortegnelse, litteratur- og kildeliste ikke indgår i omfanget. En opgave kan forsynes med bilag, f.eks. i form af kildetekster, billeder, tabeller eller figurer. Bilagene medregnes ikke i beregningen af omfanget, men de skal stå i et rimeligt forhold til opgaven, og de indgår ikke i bedømmelsen. Hjælpemidler: Eksaminanden må anvende hjælpemidler til opgavens besvarelse. Studieelement 302 kan aflægges som to delprøver: Studieelementerne : To selvvalgte historiske områder (à 15 ECTS-point). Faglige mål: Som angivet under studieelement 302. Pensum: Pensum er på normalsider. I øvrigt gælder samme bestemmelser som for studieelement 302. Bestemmelser: Prøveformer: 1. Mundtlig, bunden prøve med forberedelse. 2. Skriftlig, bunden prøve under tilsyn. 3. Bunden hjemmeopgave. 4. Fri hjemmeopgave. 5. Formidlingsopgave: Se Formidlingsregler under særlige bemærkninger. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 1. Mundtlig, bunden prøve med forberedelse: Se studieelement Skriftlig, bunden prøve under tilsyn: Se studieelement Bunden hjemmeopgave: Se studieelement Fri hjemmeopgave: Se studieelement Formidlingsopgave: Se studieelement 302.

13 Studieelement 501: Et uddybende område (60 ECTS-point) Konferensniveau Faglige mål Eksaminanden skal kunne identificere, redegøre for og diskutere de væsentligste faghistoriske problemstillinger knyttet til et væsentligt område af historien defineret i tid, rum og tematik og placere dem i deres historiografiske sammenhæng placere det valgte historiske område i dets kontekst i tid, rum og tematik samt sammenfatte og diskutere den i litteratur med bredt sigte givne skildring af periodens historiske hovedtræk placere speciallitteraturens emner og synspunkter i forhold til periodens overordnede udvikling samt vælge et relevant problemkompleks inden for det historiske område og begrunde valget vælge og anvende relevante metodiske og teoretiske tilgange til at analysere afgrænsede historiske problemfelter og begrunde valget formidle sin viden og sine refleksioner veldisponeret og med sprogbeherskelse, præcision og klarhed Pensum Der stilles ikke krav til den studerende om at løse et bestemt sidetal, men det forudsættes, at den studerende har gennemarbejdet den for afhandlingens emne relevante litteratur, Bestemmelser for prøven Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Censur: Prøven bedømmes med ekstern censur Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Omfang: Afhandlingen skal have et omfang på maksimalt 100 sider, inkl. noter. Forfatterens egen tekst medregnes, uanset om den optræder som excurser, særlige kilderedegørelser eller lignende, medens titelblad, indholdsfortegnelse, litteratur- og kildeliste ikke indgår i omfangsberegningen. Afhandlingen kan forsynes med bilag, fx i form af kildetekster, billeder, tabeller eller figurer. Bilagene medregnes ikke i omfangsberegningen, men de skal stå i et rimeligt forhold til opgaven, og de indgår ikke i grundlaget for bedømmelsen. Studieelement 501 kan aflægges som to delprøver. Der aflægges i dette tilfælde to af nedenstående tre prøver: Studieelement 512 (30 ECTS-point) Alle bestemmelser er de samme som for studieelement 501, bortset fra følgende: Bestemmelser for prøven Omfang: Afhandlingen skal have et omfang på maksimalt 50 normalsider, inkl. noter.

14 Studieelement 521 (30 ECTS-point) Alle bestemmelser er de samme som for studieelement 501. Studieelement 522: Et uddybende formidlingsområde (30 ECTS-point) Eksamen aflægges i overensstemmelse med fagets generelle regler for formidlingseksamen (se bilag.) Studieelement nr. 502: Magisterkonferensspeciale (60 ECTS-point) Magisterkonferensniveau Faglige mål Eksaminanden skal kunne identificere, redegøre for og diskutere de væsentligste faghistoriske problemstillinger knyttet til et væsentligt område af historien defineret i tid, rum og tematik og placere dem i deres historiografiske sammenhæng. placere det valgte historiske område sikkert i dets kontekst i tid, rum og tematik samt sammenfatte og diskutere den i litteratur med bredt sigte givne skildring af periodens historiske hovedtræk finde og kritisk analysere litteratur og andet materiale der er relevant i forhold til specialets problemformulering og afgrænsning give en dækkende oversigt over relevant international forskningslitteratur på området placere speciallitteraturens emner og synspunkter i forhold til periodens overordnede udvikling samt vælge et relevant problemkompleks inden for det historiske område og begrunde valget begrundet vælge og med sikkerhed anvende relevante metodiske og teoretiske tilgange til kritisk analyse af afgrænsede historiske problemfelter gennemføre en logisk sammenhængende og velunderbygget argumentation fra problemformulering over materialeanalyse til konklusion formidle sin viden og sine refleksioner veldisponeret og med sprogbeherskelse, præcision og klarhed samt i overensstemmelse med fagets traditioner for referencer og citater reflektere eksplicit over egne analytiske resultater i relation til faglige traditioner og den foreliggende internationale litteratur sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. Pensum Der stilles ikke krav til den studerende om at løse et bestemt sidetal litteratur, men det forudsættes, at den studerende har gennemarbejdet den for afhandlingens emne relevante litteratur. Bestemmelser: Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censur: Prøven bedømmes med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter karakterskalaen bestået/ikke bestået. Efter indleveringen af afhandlingen tager eksaminator og censor snarest muligt stilling til om afhandlingen kan godkendes. Så snart dette kan konstateres, fastlægges tid og sted for den offentlige forelæsning. Emnet fastsattes af vejlederen, og meddeles med 8 dages frist. Emnet for forelæsningen skal ligge inden for en emnekreds,

15 som arbejdet med afhandlingen kvalificerer til, men ikke være en gennemgang af afhandlingens resultater. Forelæsningen skal have 45 minutters varighed og bedømmes af vejleder og censor. Eksaminator og censor udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse efter de regler, som fakultetet fastlægger. Både afhandling og forelæsning skal bedømmes som bestået for at prøven som helhed er bestået. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Specialeafhandlingen skal have et omfang på maksimalt 200 normalsider, inkl. noter. Specialeafhandlingen skal være forsynet med et resumé på et fremmedsprog på ½-1 normalside. Resumeet indgår i prøvens samlede bedømmelsesgrundlag. Resumeet kan være på engelsk, tysk eller fransk, eller på et andet sprog efter Studienævnets tilladelse. Forfatterens egen tekst medregnes, uanset om den optræder som ekskurser, særlige kilderedegørelser eller lignende, medens titelblad, indholdsfortegnelse, litteratur- og kildeliste ikke indgår i omfanget. Et speciale kan forsynes med bilag, f.eks. i form af kildetekster, billeder, tabeller eller figurer. Bilagene medregnes ikke i beregningen af omfanget, men de skal stå i et rimeligt forhold til opgaven, og de indgår ikke i grundlaget for bedømmelsen. Særlige bestemmelser: Ingen.

16 Bilag: Aflæggelse af formidlingseksamen på Historie Generelle bestemmelser: På BA-uddannelsen kan kun projektet tages som formidlingsopgave. Op til 30 ECTS-point af kandidatuddannelsen kan aflægges som formidlingsopgave, og kun på studieelementerne 302 (312 og 322), 303 (313 og 323) eller 522. Specialet kan kun aflægges som formidlingsopgave efter særlig dispensation, givet af Studienævnet. Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere indsigt i og forståelse af teoretiske, faglige og praktiske aspekter af historisk formidling anvende udvalgte formidlingsformer på et historisk materiale selvstændigt reflektere teoretisk over forholdet mellem materiale, målgrupper og formidlingsform. Eksamen: Formen på formidlingsprojektet skal altid godkendes af en underviser og/eller af studieleder Aflæggelsen af eksamen består af to dele: 1. Formidlingsdelen 2. Arbejdsrapporten. 1. Formidlingsdelen kan aflægges på mange forskellige former. Eks. udstillinger, undervisningsmateriale, IT-materiale, artikler, forelæsninger etc. Formidlingsdelen vil i større eller mindre grad, afhængigt af den valgte formidlingsform og målgruppe, afspejle emnets fagligt historiske problemstillinger. I de tilfælde, hvor et samarbejde med en institution indgår, (museum o. lign) skal der foreligge en skriftlig kontrakt. I tilfælde af at formidlingsdelen er umulig at gennemføre i praksis, skal der i stedet foreligge dokumentation til dækning af det tænkte projekt. Drejebog, museumsopstillinger manuskripter etc. Dette vil indgå i bedømmelsen med samme vægt som ved et gennemført formidlingsprojekt. 2. Arbejdsrapporten skal gøre rede for valget af formidlingsform og indeholde teoretiske overvejelser om den valgte form. Herunder bør der også diskuteres de konkrete problemstillinger, den studerende har måttet forholde sig til i udarbejdelsen af formidlingsprojektet. Desuden skal arbejdsrapporten - i det omfang dette ikke klart fremgår af selve formidlingsdelen - indeholde en specifik historisk faglig del, som viser, at den studerende behersker det valgte emnes faglige problemstillinger. Vægtning: I den samlede bedømmelse skal følgende dele vægtes lige: 1. en formidlingsteoretisk del 2. en historisk faglig del 3. en praktisk formidlingsdel De tre dele vægter hver 1/3 og skal samlet fremgå af arbejdsrapporten og formidlingsproduktet. De historisk faglige problemstillinger kan både fremgå af formidlingsproduktet og arbejdsrapporten. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Omfang: Arbejdsrapportens omfang: maksimalt 30 normalsider. Fagligt niveau: som en hjemmeopgave uden tidsfrist (HUT).

17