Dyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.
|
|
- Stig Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strandsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst kraftig. Strandsvingel anvendes som plænegræs og i stigende grad til fodergræs. Strandsvingel til plæneformål er især efterspurgt i det sydlige Europa grundet sin tørkeresistens. Jordbund Strandsvingel til frøavl lykkes bedst på lermuldede jorde med god vandforsyning. På lettere jord vil den kvittere for vanding. Humusholdige og vandlidende arealer er uegnede til frøavl af strandsvingel. Strandsvingel lykkedes bedst, hvis det dyrkes i kystnært klima. Dyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde. Sorter Der frøavles en række forskellige sorter i Danmark. DSV Frø Danmark råder over nogle af de bedste frøgivere i Danmark. Tusindkornsvægt Tusindkornsvægten varierer fra ca. 2,0-3,0 gram. Sortsskifte Ved sortsskifte foreskrives der 3 dyrkningsfrie år fra NaturErhvervstyrelsen. Rajgræsser er vanskelige at frarense, og strandsvingel bør kun dyrkes på jorde, hvor der ikke har været dyrket rajgræs. Spildfrø af strandsvingel mister hurtigt spireevnen i jorden. Derfor vil spildfrø sjældent være et problem i efterfølgende afgrøder. Udsæd og udlægsteknik Udsædsmængde Der anvendes 5-8 kg udsæd pr. ha. Udsædsmængden bør altid fastsættes efter såbedets tilstand. Under normale forhold vil denne udsædsmængde give pl/m 2. Ved en god plantefordeling kan pl/m 2 give fuldt udbytte. Sådybde Sådybden bør være 1,5-2,5 cm. Det er vigtigt, at frøet kommer i den anbefalede dybde, da det giver flere muligheder for ukrudtsbekæmpelse. Dæksæd Strandsvingel udlægges normalt i en dækafgrøde, men kan også lægges ud i renbestand i juli måned. Om efteråret kan strandsvingel udlægges i vintersæd. Ved udlæg i vintersæd bør der vælges en kort og stivstrået sort. Om foråret kan strandsvingel udlægges i ærter eller vårbyg. Udlæg i ærter giver gode muligheder for, at udlægget får en perfekt start og dermed et højt frøudbytte 1. år. Ved udlæg i ærter skal man være opmærksom på såbedet. Der harves normalt i 8-10 cm's dybde til ærterne og med et lidt knoldet såbed som følge deraf. Den dybe opharvning øger risikoen for, at frøet kommer for dybt i jorden. Ved udlæg i vårbyg skal byggen sås på dobbelt rækkeafstand og bygsorten bør være en kort
2 stråstiv sort med lille tendens til nedknækning. Frøet skal sås imellem kornrækkerne for at give udlægget mest mulig lys i etableringsfasen. Halmen fra dæksæden skal altid fjernes hurtigst muligt - dog kan halmen fra ærter snittes. Husk at sætte så lav en stub som muligt ved høst af dæksæden. Blanding af frø og dæksæd Det er ikke almindeligt, at frø og korn blandes. Frøet bør om foråret altid sås seperat og helst midt imellem rækkerne af dæksæden. Ukrudtsbekæmpelse Forår i udlægsåret Ved udlæg i ærter må der ikke anvendes jordmidler undtagen Stomp, som kan bruges i blanding med Basagran M75/Fighter 480/Troy 480. Behandlingen skal foretages som splitsprøjtning. 1. sprøjtning foretages, når ukrudtet er på kimbladsstadiet med 1,2 l Stomp + 1,5 l Basagran M75 pr. ha. Der kan tilsættes et pyrethroid mod bladrandbiller i samme blanding. 2. sprøjtning foretages 7-10 dage efter 1. behandling med 0,5 l Fighter 480/Troy 480. I vårbyg kan der anvendes 0,15 l DFF pr. ha lige efter såning, hvis frøet er placeret i 2 cm dybde. I anden sprøjtning følges op med 0,4 l Catch/ha + SPK. Efterår i udlægsåret Bekæmpelse af tokimbladet ukrudt kan foretages med 0,5 Stomp/Boxer + 0,075 DFF + 0,2 Oxitril pr. ha i vintersæden, når frøet er placeret i 2 cm dybde. Denne sprøjtning udføres 2-3 uger efter såning. Efter høst af dæksæd Nyfremspiret tokimbladet ukrudt kan bekæmpes i efteråret evt. med 1 tablet Express + 0,05 l DFF pr. ha + SPK i september måned. Express ST og DFF må kun bruges en gang om året. Agil 100 EC er off-labelgodkendt efter høst af dæksæd med 0,12 l/ha + spredeklæbemiddel. Agil har effekt på spildkorn og hejre med maksimalt 1-2 blade. Topik er off-label godkendt med 0,3 l/ha + 0,5 l olie især mod agerrævehale, rajgræsser, alm. rapgræs og vindaks i september. Forår i frøavlsåret 0,6 l Catch eller 0,075-0,10 l Primus + sprede/klæbemiddel, 2,5 l Ariane FGS eller 1,5 l Starane XL/ha sidst i april kan bruges mod både frø- og rodukrudt Primus er off-label godkendt til brug i strandsvingel. 0,5-0,8 l Primera Super + 0,4 l Isoblette pr. ha er off-label godkendt i foråret til bekæmpelse af agerrævehale, alm. rapgræs og vindaks. Vanskelige frøarter at frarense Kvik, rajgræs, rævehaler, blød hejre, væselhale, kamille, skræppe, kornblomst og haremad. Vækstregulering Forsøg har vist store nettoudbytter for vækstregulering af strandsvingel. Ud fra forsøgene anbefaler vi at anvende 0,8 l Moddus M eller 0,5 Moddus M + 1,0 l CCC 750 pr. ha i stadie Alternativt kan der anvendes 1,0 l Medax Top inden st. 39. For at få en optimal virkning skal afgrøden være i god vækst og derfor bør man undgå at vækstregulere i en periode med nattefrost eller hvis afgrøden er stresset af tørke. Sygdomme og skadedyr Strandsvingel angribes sjældent så alvorligt af skadedyr, at en behandling vil være aktuel. Strandsvingel kan angribes af meldug og rust samt til tider bladpletsvampe. Behandling anbefales kun ved mere udbredte angreb af meldug eller rust. Ved udbredte angreb anvendes en blanding af 0,2 l Amistar + 0,2 l Folicur EC 250 pr. ha eller 0,5 Bell pr. ha Halmen må ikke opfodres efter denne behandling. Gødskning Efterår 1. år Strandsvingel bør tilføres ca. 60 kg N/ha i sidste halvdel af september. Svage udlægsmarker kan evt. tilføres ca. 30 kg N/ha straks efter høst af dæksæden. Den
3 resterende mængde tilføres i sidste halvdel af september. Hvis dæksæden er ærter, skal den tilførte kvælstofmængde reduceres med 20 kg pr. ha. Efterårsgødskningen kan foretages med gylle, hvor der regnes med 80-90% udnyttelse af ammonium-kvælstoffet. Syrebehandlet gylle virker ca. 10% bedre end ubehandlet gylle. Størst effekt af syrebehandlingen opnås i kvæggylle. Forår 1. år Strandsvingel bør gødes tidligt i marts med kg N/ha. Om foråret kan der også anvendes gylle, men helst kun i en mængde, der svarer til ca. halvdelen af kvælstofmængden om foråret. Gødningsnorm NaturErhvervstyrelsens gødningsnorm for høst 2015 er 164 kg N/ha. Høst Høsttidspunkt Strandsvingel vil normalt være høsttjenlig fra midten af juli. Da strandsvingel er ret spildsom, skårlægges den som regel. Skårlægning foretages, når vandindholdet i frøet er på 30-35%. Skårlægning Til skårlægning anvendes ofte selvkørende skårlægger, idet den bedst samler skåret i forholdsvis tykke skår, der forhindrer hurtig gennemgroning samt opsamler frø, der evt. falder af. Afgrøden vil normalt være færdigvejret efter 7-10 dage. Tærskning af en skårlagt afgrøde kan foretages både med og uden brug af pick-up. Direkte tærskning Strandsvingel kan dog også tærskes direkte på roden, hvis følgende betingelser er opfyldt: - Afgrøden skal være ensartet moden og gået i leje. - Mejetærskerens skæreapparat skal være i orden. - Endvidere skal tørrefaciliteterne være gode, idet den tærskede vare almindeligvis vil indeholde 20-25% vand. Det er særdeles vigtigt, at den høstede afgrøde omgående bliver beluftet på tørreriet. Blæseren skal køre hele døgnet de første 3-4 dage - også selvom det er regnvejr. Derefter kan der sættes varm luft til. Et vådt eller solvarmt frøparti kan i løbet af få timer blive så varmt, at det kan gå ud over frøets spireevne. Mejetærskerens indstilling Ved tærskning direkte på rod skal broafstanden normalt være mindre og med eventuelt lidt højere cylinderhastighed. Lejesædsvinden bør arbejde så lidt i afgrøden som muligt - samtidig med der foretages en jævn ilægning. Grundindstillinger: Cylinderhastighed: Broafstand: Halm rotor Emtesold: Emtesoldforlænger: Kornsold: Luftretning: Luftmængde: omdr./min. Fortil: ca. 12 mm Bagtil: ca. 6 mm Middel hastighed og aftand Lamelåbning: 10 mm Lamelåbning: 12 mm Indstilling: Opad-bagud Lamelåbning: 8 mm Vindlederen stilles mod emtesoldets midterste-forreste del. Moderat, start med rigeligt luft og reguler ned, indtil der ikke er spild
4 Rumvægt 1 m 3 råvare vejer ved normal renhed ca. 250 kg. Høst som 2. års mark Ved høst som 2. års mark (evt års) er det af stor betydning for udbyttet, at der foretages en jævn spredning af halmen som derefter afbrændes, snittes eller fjernes. Hvis halmen snittes eller fjernes bør der laves en dyb afpudsning straks efter høst og der bør følges op med yderligere 1-2 afpudsninger. Ved en god afbrænding er det ikke altid nødvendigt at afpudse genvæksten om efteråret. Afslutningsvis foretages der om nødvendigt en afpudsning i 5-8 cm højde omkring 1. oktober. Strandsvingel må ikke gå vinteren i møde med for stor pels af hensyn til stængeldannelse, sneskimmel og frostskader til foråret. I forbindelse med sidste afpudsning tilføres ca. 60 kg N/ha omkring 1. oktober. Afregningsgrundlag Strandsvingel afregnes på grundlag af: Rent spiret frø: 93,0% Andre plantearter: 0,1% Hvis der er kvik i analysen, fradrages 10% af afregningsprisen. EU's kvalitetskrav EU's minimumskrav til kvaliteten er: Renhed: 95,0% Spireevne: 80% Fremmede kulturfrø + ukrudt: max. 1,5%, dog max. 1,0% af en enkelt art. Indhold af kvik: max. 0,5% Antal skræppe excl. rødknæ: max. 5 stk. i 50 gram Udbytte/økonomi Nedenfor ses det økonomiske resultat for strandsvingel fra de seneste år: Udbytte (kg/ha) Pris (kr./kg) Bruttoindtægt (kr./ha) (excl. enhedsstøtten) , , , , Ca. 10, Gns. ( ) , Tabellen viser gennemsnitsudbyttet i Danmark (Kilde: Sortsundersøgelsen, Brancheudvalget for Frø og NaturErhvevstyrelsen), den gennemsnitlige afregningspris samt bruttoindtægten pr. ha (excl. enhedsstøtten). Årets gang i marken UDLÆGSÅR APRIL: Udlæg i dæksæd (ærter eller vårbyg). MAJ: Ukrudtsbekæmpelse i dæksæden. AUGUST: Høst af dæksæd. Undgå spild. Kort stub afsættes.halmen fjernes hurtigst muligt. Svage udlæg gødes.
5 AUGUST/SEPTEMBER: Evt. afpudsning af stubrester og kraftigt udlæg. Spildkornstriber afhugges. Bekæmpelse af ukrudt. SEPTEMBER/OKTOBER: Gødning tilføres. Udlæg i dæksæd. Ukrudtsbekæmpelse i nyudlægget. HØSTÅR FEBRUAR/MARTS: Gødning tilføres. APRIL/MAJ: Ukrudtsbekæmpelse af ukrudt. MAJ: Vækstregulering når 2. knæ er synligt. Undgå behandling af stressede planter. JULI: Skårlægning ved begyndende drysning og når vandprocenten i frøet er Der tærskes efter 6-8 dage. Direkte høst 6-8 dage efter skårlægningstidspunktet. Halmen afbrændes/presses/snittes. AUGUST/SEPTEMBER: Afpudsning. SEPTEMBER/OKTOBER: Sidste afpudsning i 5-8 cm's højde. Gødning tilføres - evt. i form af gylle.
Engrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.
Strandsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereRødsvingel. Markplan/Sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Rødsvingel Markplan/Sædskifte Rødsvingel yder det højeste frøudbytte på gode lerjorde i milde egne af landet. Rødsvingel kan også dyrkes på lettere jordtyper, men det er en forudsætning, at
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereAlm. rajgræs. Dyrkningsvejledning
Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør I
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.
Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereBakkesvingel. Dyrkningsvejledning
Bakkesvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Bakkesvingel som tidligere hed stivbladet svingel er en tuedannende græs uden udløbere. Det er en meget hårdfør og nøjsom græsart. Den anvendes
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning 2018 Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereRødsvingel. Dyrkningsvejledning
Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med
Læs mereItal. rajgræs Hybrid rajgræs
Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.
Læs mereRødsvingel. Dyrkningsvejledning 2019
Rødsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller
Læs mereGLYPHOSAT. Roundup Max
GLYPHOSAT Middelnavn, pakningsstørrelse og firma Clinic 360 SL, 10 og 20 l, Nufarm Dan-Kvik 360, 5, 20, 200, 600 og 1000 l, Cheminova Glyfonova 360, 5, 20, 60, 600 og 1000 l, Cheminova Glyfonova Plus,
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne. af Birte Boelt
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne af Birte Boelt 21. MAJ 2014 ØKOLOGISK HVIDKLØVER, RØDKLØVER OG LUCERNE Birte Boelt Institut for Agroøkologi Aarhus
Læs mereAlm. rajgræs til frø. Markplan/sædskifte
Side 1 af 8 Alm. rajgræs til frø Formålet med dyrkning af alm. rajgræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Alm. rajgræs findes både som diploide og tetraploide
Læs mere1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør. Dansk Landbrugsrådgivning
1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør Markfrø Græs og Kløver Danske arealer med frøgræs 2004 40.000 30.000 Ha 20.000 10.000 0 Danske arealer Alm. rajgræs Ital.rajgræs
Læs mere2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent
2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål Christian Hansen Planteavlskonsulent 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereKontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970
Kontakt os Flemming Larsen 2429 9971 Kenneth Søbye 2425 3159 Ivan Kloster 2429 9970 Cossack OD - Nyhed Godkendelse Markedsdata Forsøg Anbefaling Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron
Læs mereProduktions- DATA. ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2006/2007 S E E D S & S C I E N C E
Produktions- DATA ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2006/2007 S E E D S & S C I E N C E Produktions- DATA INDHOLDSFORTEGNELSE Vækstbetingelser 2006..........3 Kvælstof og vækstregulering i hybridrajgræs..................5
Læs mereGodt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014
Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse
Læs mereKHL 30 januar Hans Maegaard Hansen
KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150
Læs mereMethionin g/kg Smalbladet lupin 32,3 13,4 2,0 Hestebønne 30,1 16,0 2,3 Markært 23,0 11,7 2,0
Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 9. juli 2003 Smalbladet lupin Produktionsmål Smalbladet lupin, der tidligere også blev kaldt blå lupin, kan dyrkes til modenhed eller til helsæd. I denne vejledning
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereUKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20
UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus
Læs mereProduktions- DATA. Produktions- DATA
Produktions- Produktions og FrøavlsFORSØG 2005/2006 S E E D S & S C I E N C E INDHOLDSFORTEGNELSE Vækstbetingelser 2005......... 3 DLF-TRIFOLIUM forsøg 2005..... 5 Kvælstof og vækstregulering i alm. rajgræs.................
Læs mereØkologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte
Læs mereMod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro
Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før
Læs mereHvad gør de bedste bedre?
Hvad gør de bedste bedre? v. Chefkonsulent Troels Toft Patriotisk Selskab Hvor gode er de gode? Hvis gennemsnittet i 2013 havde samme nettoudbytte som Top-10 - Var hverdagen lidt lettere 570 ha x 3647
Læs mereAlm. rajgræs. Dyrkningsvejledning
Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør I
Læs mereProduktionsdata og Frøavlsforsøg
Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 21/211 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg
Læs mereBekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret
Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende
Læs mereBÆLGSÆD. Markært, sorter
BÆLGSÆD Markært, sorter > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Ny topscorer i markært Der har i år deltaget otte sorter i landsforsøgene med sorter af markært. Sorten Bluetooth, der er med i forsøgene for første
Læs mereRundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl
Rundt om majsen Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl Emner Etableringsmetoder Undergrundsløsning Gyllestrategier Radrensning Det gode såbed til majs Hvad kræves af såbeddet? Så fast at alle frø placeres
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereStedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.
Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede
Læs mereProduktionsdata og FrøavlsForsøg
Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 212/213 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg
Læs mere3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S
3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S 3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Potentiale 10.000 kg/ha Potentiale 10.000 kg/ha Udbytte
Læs mereDyrkning af kløvergræs
Dyrkning af kløvergræs v. Julia Gajo og Erik Mikkelsen Etablering Gødskning med gylle Kvælstof, kløverprocent og økonomi Nr. 1 Nr. 2 Etablering af Kløvergræs Farmtest med forskellig rækkeafstand ved etablering
Læs mereØkologisk vårbyg. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af vårbyg kan have flere formål:
Side 1 af 5g Økologisk vårbyg Dyrkning af vårbyg kan have flere formål: Produktion af foderkorn Produktion af maltbyg Dæksæd for udlæg Markplan/sædskifte Vårbyg kan dyrkes på alle jordtyper. Jorden må
Læs mereKvælstof. N-fertilization. 301-2013 Annual Report. Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57
301-2013 Annual Report Kvælstof N-fertilization Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu 45 23 61 70 57 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu 45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond)
Læs mereBoxer mod græsukrudt i al vintersæd
mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i frøafgrøder
Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Landskonsulent Christian Haldrup Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl SAMMENDRAG For at kunne dyrke frø af høj kvalitet, og der er behov for at kunne
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 26. juli 2005. Deltagere Klub Manager Bent Petersen, baneudvalgsformand Henrik Aagaard, chefgreenkeeper
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs merevårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt
forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes
Læs mereBekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou Dahlgaard Bekæmpelsesstrategier
Læs mereForventede nye N-normer for udvalgte afgrøder
SÅDAN GØDER DU RAPS OG VINTERSÆD PERFEKT I FORÅRET! Skuffede rapsen sidste år? Overfrodige marker yder for lidt! Lars Skovgaard Larsen Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder Afgrøde, jb 5-6 Norm
Læs mereEfterafgrøder til markplan 2015
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereAlm. rajgræs. Dyrkningsvejledning 2018
Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning 2018 Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør
Læs mereDyrkning af økologisk sneglebælg til frø
Dyrkning af økologisk sneglebælg til frø Et bomholmsk økologisk projekt Michael Hendriksen Lystrup Dyndegårdsvej 24 3700 Rønne Sammendrag I 1999-2001 liar jeg gennemført et storskalaprojekt vedrørende
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs merePlanteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.
Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. ved Christian Haldrup Rødsvingel, vægt og volumen, 1000 kg råvare med 18 pct. affald 80 Meget let affald 60 Let affald 40 Ukrudt,
Læs mereYara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen
Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Gødningssortiment 2 Lav jordtemperatur forringer tilgængeligheden af fosfor (P) i jorden Nyhed - YaraMila Raps Rig på P - 4,6 % Rig på K -
Læs mereDato: 11. januar 2001 I LANDSFORSØGENE. Kg gødning. Indsåning husdyrgødning Kg næringsstof pr. ha Tons husdyrgødning pr. ha Kg indhold i varen pr.
HJ 09-002 KVALITET Dato: 11. januar 2001 I LANDSFORSØGENE Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Udsædsmængde (kg pr. ha): Plantetal/m 2 x TKV Spireevne
Læs mereHjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG
Hjemmeavlet såsæd,- Er det en god ide? JA - NEJ - OG DOG v / Ole Schou Er det en god ide? JA: Hvis man husker at medregne prisen for fremtidens sorter. NEJ: Hvis man gør det for at spare forædlerafgiften.
Læs mereØkologisk markært. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Økologisk markært Markært dyrkes til foder enten som modne frø eller helsæd, i blanding med vårbyg eller havre. Ærter dyrkes også som blandsæd med korn til modenhed. Ærter leverer protein til
Læs mereProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og 3.indd FrøavlsFORSØG / Ny Østergade 9 Roskilde Tlf.: 33 3 www.dlf.dk ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING VÆKSTBETINGELSER
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereAgerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereEngrapgræs til frø. Jordbund. Etablering
Side 1 af 7 Engrapgræs til frø Formålet med dyrkning af engrapgræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent og frø fri for ukrudt. Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE METSULFURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr.,
Læs mereMArkbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn
MArkbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn 2016 Værs go Markbogen 2016 Vi håber at denne lille markbog og kalender kan tjene som et arbejdsredskab og til inspiration, såvel ved planlægningen,
Læs mereDyrkningssikkerhed Alm. rajgræs er en meget dyrkningssikker afgrøde - næsten lige så sikker som vårbyg.
Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning 2017 Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen
Ukrudtsbekæmpelse Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Udfordringer Tidlig såning Meget græsukrudt Megen vintersæd Resistens Alm. rapgræs i vinterhvede Alm. rapgræs Ital. rajgræs i
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereSprøjteteknik i planteværnsforsøg. Forsøgsseminar 10.marts 2010 Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion
Sprøjteteknik i planteværnsforsøg Forsøgsseminar 10.marts 2010 Ghita Cordsen Nielsen, Planteproduktion Sprøjtning i forsøg Skal ligne praksis mest muligt. Den lave kørehastighed gør det dog ikke helt muligt.
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereBjarne s frø og planter www.barney.dk bjarne-h@mail.dk
Såning af Grøntsager Generelt: Frøene skal sås i en dybde der svarer til frøets størrelse på den korteste led x 2. Det kan ofte betale sig at forkultivere inde, da det giver en tidligere høst, og for nogles
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereReglone. Midler. Aktivstof g/kg-l. Virkningsklasse HRAC D. Off-label godkendelse / Mindre anvendelse Se brugsanvisning.
Diquat Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma, reg.nr. 1-178, 5 og 10 l, Syngenta Crop Protection A/S Quad-Glob 200 SL, reg.nr. 613-4, 20 l, Globachem NV Agros Diquat 200, reg.nr. 650-106,
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs merewww:dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Skøjtevej 26 2770 Kastrup Tlf.: 32479800
Konsulenttræf 20. august 2013 Søren Severin: Tlf.: 23814720 Erling F. Petersen: Tlf.: 40155923 www:dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Skøjtevej 26 2770 Kastrup Tlf.: 32479800 Agenda Lexus og Absolute 5 Express
Læs mereVårhvede. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 6 Vårhvede Dyrkning af vårhvede har normalt til formål at producere brødkorn. Vårhveden modner senere og er mere stivstrået end eksempelvis vårbyg. Vårhvede har bedre kvalitetsegenskaber til
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereBristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram)
Bristet akillessene uden operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 4 UGER Du får en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling. Din fod skal være i støvlen hele døgnet i 4 uger. Du
Læs mereLandmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG!
Landmandstræf 2013 2-0 Vind over ukrudtet HVER GANG! Vindaks i vinterhvede Vindaks Efterår: 0,75 l/ha Boxer + 0,03 l/ha DFF Efterår: 1,5 l/ha Boxer + 0,04 l/ha DFF + 0,2 l/ha Oxitril CM Forår: 110 g/ha
Læs mereSVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Læs mereBestemmelser for fremavl af korn
Bestemmelser for fremavl af korn 4. udgave, april 2012 Forord DLG ønsker med denne folder at sætte fokus på de specielle forhold man skal være opmærksom på som fremavler af sædekorn. NaturErhvervstyrelsens
Læs mereøkonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede
Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater i salgsafgrøder såvel som i grovfoderproduktionen Tema > > Konsulent Tina Tind
Læs mereNYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold: Buskfrugt... 1 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... 5
Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 5 23. april 2015 nr. Blomstring kan ses overalt i naturen, og også buskene og sødkirsebær er begyndt. Surkirsebær træerne venter formodentlig mindst en uge endnu,
Læs mereNye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt. v/jens Larsen JL@gefion.dk Mobil 20125522
Nye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt v/jens Larsen JL@gefion.dk Mobil 20125522 Årets udfordringer Overlevende ukrudt i vintersæden er meget stort Slå til hårdt og tidligt ved rajgræs Særligt græsukrudtet
Læs mereMArkbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn
MArkbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn 2015 NielseN & smith Nie Værs go Markbogen 2015 Vi håber at den lille markbog og kalender kan være til nytte og inspiration såvel ved planlægningen
Læs mereBro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter
2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede
Læs mereHerbicidresistens. Hvordan tackler vi herbicidresistens i praksis? Konkrete strategier og bekæmpelsessforslag. ved Jens Erik Jensen
Herbicidresistens Hvordan tackler vi herbicidresistens i praksis? Konkrete strategier og bekæmpelsessforslag ved Jens Erik Jensen Kanadisk bakkestjerne 3,1 l Roundup /ha 4 uger efter behandling Kilde:
Læs mereAktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995
Velkommen Aktuelt, lys bladplet. De mest udbredte angreb siden 1995 Aktuelt i vinterrapsmarken Glimmerbøsser, under skadetærsklen Matrigon Forbudt efter st. 55. (første enkeltblomster synlige på hovedskud)
Læs mere+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide
Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.
Læs mereAktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
DET JORDBRUGSVENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende fagligt bidrag til svar på FLF spm. 56 Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereAfgrødeNyt nr. 3. 2. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 3 2. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Det er forår, men vi har stadig kolde nætter og dagtemperaturerne er heller ikke imponerende i denne uges vejrudsigt. Derfor er det stadig for koldt
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereSÅDAN SKAL KVÆLSTOF FORDELES
NR. 2 // FEBRUAR 2016 FRONTLØBER I TYSKLAND Rodnettets dybde i efteråret afgør udbyttet Her betaler forsuring af gylle sig bedst Svensk rapsdyrkning Op til 80 pct. af udbyttet grundlægges i efteråret Nu
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereStatistikkompendium. Statistik
Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over
Læs mereXeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion
Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv
Læs mere