Nationale kliniske retningslinjer

Transkript

1 Nationale kliniske retningslinjer Set med Lægeforeningens øjne Michael Dall Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark Tirsdag den 11. oktober 2011 kl Quality Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

2 De næste knap 20 min.. Definition af kliniske retningslinjer Hvorfor kliniske retningslinjer? Hvorfor skal de være nationale? - og skal det forsat være for sjov? Hvordan gør vi så? Hvor er vi nu, - og hvor er vi på vej hen? Hvad siger formændene. 2

3 Kvalitetscirklen Klinisk forskning Opdateret evidensbaseret viden Implementere nye processer EPJ i klinisk proces Patientforløb Kliniske retningslinier Fungerer som beslutningsstøtte ifb med diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering Klinisk audit Kliniske indikatorer Akkreditering 3

4 Kliniske retningslinjer - definition Systematisk udarbejdede anbefalinger, der beskriver diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering for en afgrænset patientgruppe Anvendes af klinikere og patienter i samarbejde, når de træffer beslutning om den sundhedsfaglige indsats i kliniske situationer Baseret på højeste tilgængelige internationale evidens alternativt best clinical practice Kan fuldt eller delvist understøtte patientforløbsbeskrivelser 4

5 Hvorfor kliniske retningslinjer? Overlevelse hos patienter med hjertesygdomme er steget markant de senere år Næsten dobbelt så mange patienter med kræft i endetarmen overlever i dag sammenlignet med 1995 Kliniske retningslinjer er medvirkende årsag til at redde liv 5

6 Farvel til forældet behandling Kompleksiteten i sundhedsvæsenet har aldrig været større 1937: Få diagnoser, der kunne behandles, og få lægemidler 1970: 2,5 behandlere per patient. Slutningen af 90 erne flere end : > diagnoser og mere end medicinske præparater og mere end kirurgiske og medicinske behandlinger 6

7 Hvorfor nationale retningslinjer? Sikrer at flere patienter får den pt. bedste behandling Samme gode behandling uanset hvor i Danmark de bor Sikre at kvaliteten bliver løftet i hele Danmark. LF og LVS: Nationale kliniske retningslinjer skal udvikles eller godkendes i regi af Sundhedsstyrelsen Ringkøbing Etableret Planlagt etableret Og så skal det for alvor være slut med 117 forskellige ikke opdaterede afdelingsinstrukser! Nære sundhedstilbud - skadeklinikker, akutklinikker, sundhedscentre mv. Lemvig Holstebro Grindsted Tønder Skive Silkeborg Haderslev Fredericia Middelfart Frederikshavn Grenå Kalundborg Nakskov Nykøbing S. Ringsted Fakse Vordingborg Stege 7

8 Kliniske retningslinjer bør ikke være en hobby! Lægelige ildsjæle bag de eksisterende kliniske retningslinjer Urimelige arbejdsbetingelser Stor forskel fra speciale til speciale Gode erfaringer med kardiologiske retningslinjer samt gynækologi og obstetrik 8

9 Positive læger 75% af læger bruger kliniske retningslinjer 17% gør ikke 3% imod at benytte kliniske retningslinjer De 17 % skyldes manglende kendskab til de findes eller de ikke er helt dækkende 78% af læger tilslutter sig ideen med kliniske retningslinjer 15% mener at de umyndiggør lægen 74% af lægerne vil gerne deltage i og vedligeholde nationale kliniske retningslinjer 9

10 Nationalt koncept formål Skabe sundhedsfagligt beslutningsgrundlag, der kan understøtte en evidens baseret indsats af ensartet kvalitet på tværs af landet At bidrage til sammenhængende patientforløb At bidrage til øget vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper, så ny viden omsættes til klinisk praksis så hurtigt som muligt til gavn for patienterne 10

11 Nationalt koncept formål At sikre at retningslinjerne kontinuerligt opdateres med bidrag fra de faglige miljøer på baggrund af videnskabelig evidens At understøtte evidensbaseret uddannelse, træning og oplæring af fagpersoner Dække hele sundhedsvæsenet 11

12 Nationalt koncept - organisation 12

13 Nationalt koncept - organisation Styregruppen Alle centrale aktører Skabe rammerne omkring arbejdet med kliniske retningslinjer + rådgive Sundhedsstyrelsen Sekretariat Placeret i Sundhedsstyrelsen Sekretariatsbetjening af styregruppe, metodearbejdsgruppe og kliniske arbejdsgrupper Metodearbejdsgruppe Lægevidenskabelige selskaber, regioner, lægehåndbogen, Sundhedsstyrelsen samt faglige rådgivere (afhængig af konkret opgave) Fælles overblik Krav til indhold Opbygning Formidling & implementering Proces for udarbejdelse og godkendelse 13

14 Nationalt koncept - organisation Kliniske arbejdsgrupper Relevante videnskabelige og faglige selskaber og organisationer Regioner Sundhedsstyrelsen Evt. inddragelse af kommuner og patienter Udarbejder og opdaterer de nationale kliniske retningslinjer ansvarlig for det faglige indhold 14

15 Nationalt koncept - retsvirkning Autorisationslov Sundhedsperson forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed Vurdering i det konkrete tilfælde, om der evt. kan være grundlag for at afvige fra klinisk retningslinje Ved afvigelse bør det beskrives og begrundes i patientjournal + patient informeres herom 15

16 Nationalt koncept status Enighed, men mangler penge - nyt sekretariat - aflønning/frikøb til kliniske arbejdsgrupper - teknologisk set up, der gør det let at anvende kliniske retningslinjer i hverdagen Kan vores nye minister skaffe pengene ved de kommende økonomiforhandlinger? På sundhedsministerens bord siden primo 2011 håber at ny regering vil afsætte midler men ikke med i regeringsgrundlaget. Kliniske retningslinjers anvendelse som afløser for behandlingsgarantien samt som prioriteringsredskab? 16

17 Kliniske retningslinjer og behandlingsgarantien Nationale kliniske retningslinjer vil på sigt kunne afløse behandlings-garantien og i stedet sikre et fagligt evidensbaseret patientforløb fra start til slut Indtil da nødvendigt med en differentieret behandlingsgaranti på diagnoseniveau 17

18 Kliniske retningslinjer og prioritering Nationale kliniske retningslinjer udgør den lægefagligt bedste og mest detaljerede beskrivelse af hvilke ydelser, der skal/bør foretages og gennemføres inden for de enkelte behandlinger => automatisk fravalg af mindre gode behandlinger Retningslinjerne udgør faglig grundlag for en økonomisk analyse af, de enkelte behandlingsforløb vil koste. Hjørnesten i forhold til sikring af et både fagligt og økonomisk velfunderet prioriteringsgrundlag. Arbejdsgruppe 1 Arbejdsgruppe 2 National Styregruppe Sekretariat Økonomianalysearbejdsgruppen Metodearbejdsgruppen Arbejdsgruppe 3 Arbejdsgruppe n 18

19 - Og hvad siger formændene Klip fra You Tube 19

20 Kliniske retningslinjer kan hjælpe med meget, men 20

21 Lægeforeningen