Samtaleterapi i almen praksis En analyse i Region Sjælland

Transkript

1 Samtaleterapi i almen praksis En analyse i Region Sjælland Side 0

2 Indledning Samtaleterapi er én af to ydelser der med Overenskomst om Almen praksis gældende fra 1. september 2014 blev decentraliseret og udlagt til Praksisplanudvalgene. Praksisplanudvalget i Region Sjælland har nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere det aktuelle omfang og den aktuelle anvendelse af samtaleterapi og på den baggrund udarbejde forslag til andre former og modeller for samtaleterapi i Region Sjælland. Indeværende analyse skal dermed opfylde arbejdsgruppens første formål, som sidenhen kan danne grundlag for drøftelse af model for samtaleterapi i Region Sjælland. Analysen vil primært omfatte samtaleterapi i Region Sjælland, men der vil også blive draget paralleller til anvendelse i de øvrige regioner. Analysen vil indeholde nedenstående emner: 1. Samtaleterapi ifølge Overenskomst om Almen Praksis 2. Fakta om samtaleterapi i Region Sjælland 2.1. Hvor mange praksis gør brug af ydelsen samtaleterapi? 2.2. Hvor stor en andel af borgerne i Region Sjælland gør brug af ydelsen samtaleterapi? 2.3. Hvordan er den geografiske fordeling af samtaleterapi? 2.4. Hvad er årsagerne til brug af samtaleterapi? 2.5. Hvilken alder har de borgere der gør brug af samtaleterapi? 2.6. Hvor mange samtaler får borgerne? 2.7. Hvor mange borgere har både forløb hos praktiserende læge, psykolog og/eller psykiater 2.8. Hvad findes der er af kommunale tilbud til målgruppen for samtaleterapi? 2.9. Hvordan har udviklingen været i anvendelsen af samtaleterapi? Hvordan er Region Sjællands brug af samtaleterapi sammenlignet med de øvrige regioner? 3. Opsummering og konklusion 3.1. Anbefaling fra arbejdsgruppen Side 1

3 1. Samtaleterapi ifølge Overenskomst om Almen Praksis Ifølge Overenskomst om almen praksis skal samtaleterapi være et forløb med minimum 2 samtaler indenfor de første 6 måneder og i alt max 7 samtaler indenfor et (løbende) år. Læger der tilbyder ydelsen skal deltage i supervision og de skal anvende relevante samtaleteknikker. Af bilag 1 fremgår den fulde overenskomsttekst incl. takster og vejledning til brug af ydelsen. 2.Fakta om samtaleterapi i Region Sjælland I nedenstående er der anvendt tal gældende for periode Der skiftes mellem tal for hele perioden og tal udelukkende omhandlende 2014, hvilket læseren skal være sig bevidst. En del af talmaterialet er udarbejdet i forbindelse med en aktuel controlling af samtaleterapiydelsen. Tallene er trukket fra sygesikringssystemet, som lægerne anvender til afregning. Den igangværende controlling kan betyde, at der sker ændringer i tallene, da de involverede lægepraksis aktuelt er ved gennemgå det indberettede. Der kan derfor ske en omkonvertering af ydelser, hvorfor nedenstående tal kan blive ændret. 2.1 Hvor mange praksis gør brug af ydelsen samtaleterapi Tal omhandlende 2014 viser, at i 2014 var der 262 praksis ud af i alt 296, der anvendte ydelsen samtaleterapi Af de 34 praksis, der ikke havde anvendt ydelsen var de 19 nystartede praksis, hvorfor det endnu er uvist om de på sigt vil tilbyde ydelsen til deres patienter. Af de 15 praksis som ikke tilbyder ydelsen er de 8 beliggende i kommuner (Kalundborg, Lolland og Odsherred), som Praksisplanudvalget har udpeget som lægedækningsudfordrede. Og yderlig 1 praksis er beliggende i en kommune (Guldborgsund), som Praksisplanudvalget har på observationslisten i forhold til at være lægedækningsudfordret. Tabel 1: Antal lægepraksis der i 2014 anvendte samtaleterapi/ikke anvendte samtaleterapi opdelt på kommune Kommune Antal praksis der anvendte ST i 2014 Antal nyetablerede praksis Antal praksis der ikke anvendte ST i 2014 Faxe Greve *Guldborgsund Holbæk **Kalundborg Side 2

4 Køge Lejre **Lolland Næstved **Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø *Stevns *Vordingborg I alt **Lægedækningsudfordrede kommuner *Kommuner der er under observation i forhold til at være lægedækningsudfordret 2.2 Hvor stor en andel af borgerne i Region Sjælland gør brug af ydelsen samtaleterapi? I perioden fra benyttede borgere i Region Sjælland sig af samtaleterapi hos deres praktiserende læge, hvilket svarer til 6,52 % af borgerne i regionen (opgjort på unikke CPR-numre). I året 2014 var der i alt borgere (unikke CPR-numre) i regionen, der fik samtaleterapi hos egen læge, hvilket svarer til 1,94%. 2.3 Hvordan er den geografiske fordeling af samtaleterapi? Tallene fra 2014 viser, at mellem 0,9% og 3,7% af borgerne i de enkelte kommuner fik samtaleterapi hos deres praktiserende læge. I tabel 2 er indsat tallene fra de enkelte kommuner og kommunerne er sorteret således, at den kommune med den største andel af borgere der fik samtaleterapi står øverst og den med den laveste andel står nederst. Derudover er der en kolonne, der viser det faktiske antal borgere der fik samtaleterapi i 2014, i den enkelte kommune. Tabel 2: Antal og procentdel af borgere som modtog samtaleterapi i almen praksis, i 2014, opdelt på kommuner Kommune %-del af kommunens borgere der har fået ST i 2014 Antal borgere, der har fået ST i 2014 Faxe 3, Næstved 3, *Vordingborg 2, Solrød 2,7 570 Holbæk 2, Lejre 2,1 579 *Stevns 2,1 449 Side 3

5 Gennemsnit 1,9 930 Roskilde 1, Slagelse 1, Ringsted 1,7 581 Køge 1, Greve 1,4 691 **Odsherred 1,4 447 Sorø 1,3 395 **Lolland 1,1 466 **Kalundborg 1,0 493 *Guldborgsund 0,9 548 **Lægedækningsudfordrede kommuner *Kommuner der er under observation i forhold til at være lægedækningsudfordret Efter en gennemgang af kommunerne Faxe og Sorø kan det konstateres, at der ikke umiddelbart kan findes en forklaring på den forskellige anvendelse af samtaleterapi. Det er bla. undersøgt, hvad der er af kommunale tilbud i de to kommuner (se afsnit Hvad findes der er af kommunale tilbud til målgruppen for samtaleterapi). 2.4 Hvad er årsagerne til brug af samtaleterapi? Årsagerne til samtaleterapi registres ikke, men fremgår udelukkende af lægernes journalmateriale, hvor det kun er patienternes læge der har kendskab til disse oplysninger. En praksis i regionen har imidlertid stillet deres oplysninger til rådighed (i anonymiseret form). Praksis har i perioden fra september 2011 til juni 2014 haft 137 samtaleterapi forløb af kortere varighed. Årsagerne til disse 137 forløb fordeler sig som nedenstående: Tabel 3: Årsag til samtaleterapi Stress/belastningsreaktion 49 Depressive symptom/angst 45 Egen/ægtefælles/barns sygdom 16 Psykisk sygdom (fraset let depression) 8 Sorg 6 Eget/ægtefælles misbrug 6 Skilsmisse 5 Spiseforstyrrelse/cutting 2 Side 4

6 I nedenstående figur (figur 1) er årsagsfordelingen visualiseret. Figur 1: Årsager til samtaleterapi med udgangspunkt i 137 samtaler i en enkelt praksis Årsager til samtaleterapi Stress/belastningsreaktion Depressive sympt/angst Egen/ægtefælles/barns sygdom Psykisk sygdom (fraset let depression) Sorg Eget/ægtefælles misbrug Skilsmisse Spiseforstyrrelse/cutting Ud af ovenstående 137 samtaler var de 72 var enkeltstående (= 1 samtale) og af de 72 samtaler var fordelingen på årsager følgende: Tabel 4: Årsag til enkeltstående samtaler Stress/belastningsreaktion 24 Depressive symptom/angst 27 Egen/ægtefælles/barns sygdom 13 Psykisk sygdom (fraset let depression) 2 Sorg 3 Eget/ægtefælles misbrug 1 Skilsmisse 2 Spiseforstyrrelse/cutting Hvilken alder har de borgere der gør brug af samtaleterapi? Det fremgår af figur 2 og tabel 5, at de årige er dem der primært benytter sig af tilbuddet om samtaleterapi hos egen læge. Både før og efter denne aldersgruppe er der en henholdsvis jævnt stigende og jævnt faldende tendens. Side 5

7 Figur 2: Aldersfordelt anvendelse af samtaleterapi, opgjort for 2014 Tabel 5: Forbrug af samtaleterapi fordelt på aldersgrupper og sammenlignet med andel af befolkningen Alder %-vis fordeling af samtaleterapi fordelt på alder %-del af det samlede antal borgere i Region Sjælland år 2,09 15, år 4,69 5, år 14,80 9, år 18,24 12, år 22,67 15, år 18,33 14, år 11,18 14, år 6,01 8, år 1,99 4,33 Hvis man ser isoleret på gruppen af borgere i alderen årige udgør de den største andel af borgere (15,30%) i Region Sjælland. I forhold til gruppen af borgere der får samtaleterapi udgør de årige 22,67 %. Sammen med de to tilstødende alders grupper (30-39 årige og årige) udgør de årige i alt 59,24 % af den gruppe der får samtaleterapi, hvor de tilsammen udgør 42, 32 % af befolkning. I anvendelsen af samtaleterapi sammenlignet med andel af befolkningen er der imidlertid en skævvridning. Ifølge overenskomsten er der ingen begrænsninger i forhold til anvendelsen af samtaleterapi til børn. Det formodes dog, at børn ikke er målgruppen for ydelsen, hvilket Side 6

8 også ses af den forskel der er mellem anvendelse af samtaleterapi for de 3-15 årige sammenlignet med deres andel af befolkningen. Tabel 6: Antal samtaleterapi ydelser fordelt på aldersgrupper og antal patienter Alder Antal ydelser Antal patienter Gennemsnitlige antal (unikke CPR-nr) ydelser pr. patient år , år , år , år , år , år , år , år , år ,03 Aldersfordelingen opgjort på ydelsen samtaleterapi viser (tabel 6), at der ikke er den store forskel i det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient uanset alder. Selvom nogle aldersgrupper bruger samtaleterapi mere end andre, så er der næsten igen forskel i den gennemsnitlige anvendelse af ydelse pr. patient. 2.6 Hvor mange samtaler får borgerne? I tabel 7 vises fordelingen af patienter på antal samtaler i perioden Tallene er opgjort på unikke CPR-numre. Over en periode på fire år viser det sig, at mere end 35% kun får én samtale selvom kravet i overenskomsten er mindst to. Dog skal vi her tage forbehold for den igangværende controlling og eventuel ændring i tallene. I denne opgørelse er der den lille usikkerhed, at en gruppe af borgere kan have startet deres forløb, så sent i 2014, at de ikke har nået at få 2. samtale i Denne gruppe må dog være en mindre andel, når tallene omfatter fire hele år og det kun er det sidste halvår af 2014 denne usikkerhed er tilstede. Tabel 7: Antal samtaler pr. patient samt den procentvise fordeling, i perioden Antal samtaler Antal patienter (unikke CPR-nr) %-vis fordeling 1 samtale ,86 2 samtaler ,46 3 samtaler ,31 4 samtaler ,34 5 samtaler ,57 6 samtaler ,08 Side 7

9 7 samtaler , samtaler , samtaler 257 0,48 58,9% af borgerne har fået mellem 2 og 7 samtaler, som er kravet i overenskomsten, dog kan dette gives pr. år til den enkelte patient, hvorfor der er patienter der indenfor en fire årig periode har fået mere end 7 samtaler patienter har fået 8-14 samtaler og 257 patienter har fået samtaler på de fire år opgørelsen omhandler. For fire år er maksimum antallet 28 samtaler pr. patient. Af de patienter, som er omfattet af denne opgørelse har 3 fået 27 samtaler på de fire år. 27 samtaler er det maksimale antal der er givet. Det er dermed et minimum af patienter, der gentagne år får samtaleterapiforløb hos deres praktiserende læge. Tallene viser, at det er et minimalt antal patienterne der får mere end 7 samtaler (i alt 5,24% i årene ) og især fra samtale nr. 15 daler det kraftigt. 2.7 Hvor mange borgere har både forløb hos praktiserende læge, psykolog og/eller psykiater? Af de borgere der gjorde brug af samtaleterapi i 2014 var der nogle der også gjorde brug af privatpraktiserende psykolog og psykiater ud af de havde også forløb hos en privatpraktiserende psykolog, hvilket svarer til en andel på 14,58% 799 ud af de havde også forløb hos en privatpraktiserende psykiater, hvilket svarer til en andel på 5,05% Endelig var der 127 borgere ud af de , der udover samtaleterapi forløb hos egen læge også havde forløb hos både privat praktiserende psykolog og privatpraktiserende psykiater, hvilket svarer til en andel på 0,80% I alt havde 20,43% af de borgere som fik samtaleterapi hos egen læge (i 2014) også et forløb i andet regi. Det skal dog præciseres, at der ikke kan siges noget om hvilken periode patienterne har gået hos hvem og det er dermed uvist, hvor stor en andel der har overlappende forløb hos de forskellige behandlere og hvor stor en andel der har forløb i forlængelse af hinanden. Der er formentlig flere årsagerne til forløb hos flere behandlere, men af mulige forklaringer kan være henvisningskriterierne til psykolog, egen betaling og ventetid. For at blive henvist til tilskudsberettigede (60%) psykolog forløb skal patienterne opfylde mindst ét af nedenstående kriterier: 1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre 2. Trafik- og ulykkesofre 3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer Side 8

10 4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 5. Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 6. Pårørende ved dødsfald (ved dødsfald forstås tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge) 7. Personer, der har forsøgt selvmord 8. Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsat til abortområdet 9. Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb 10. Personer med let til moderat depression over 18 år 11. Personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 38 år Nogle patienter har ikke råd til at gå til psykolog eller privatpraktiserende psykiater og benytter sig derfor af samtaleterapi i almen praksis. Andre gange tilbyder de praktiserende læger samtaleterapi i deres regi grundet ventetid til såvel psykolog som psykiater såvel privatpraktiserende som i sygehusregi. Hypotesen er, at i nogle tilfælde yder de praktiserende læger samtaleterapi til patienter der venter på behandling i andet regi. Ventetiden til tilskudsberettiget psykolog i Region Sjælland er varierende alt efter kommune og praksis. I tabel 8 er vist antallet af psykologer med og uden tilskud ved henvisning samt korteste og længste ventetid indenfor hver kommune for ikke akutte patienter. Der er ligeledes opdelt i ventetid til depression/angst og til øvrige tilstande, hvilket skyldes et særlig fokus på dette område bla. ved ændringer i psykologernes overenskomst i perioden fra 2008 til Tabel 8:Ventetider til psykolog fordelt på kommuner Kommune Antal psykologer med/uden tilskud ved henvisning Kortest Ventetid for ikke akutte patienter med depression eller angst Længst Ventetid for ikke akutte patienter med depression eller angst Kortest Ventetid for øvrige ikke akutte patienter Side 9 Længst Ventetid for øvrige ikke akutte patienter Faxe 4/ Greve 8/ *Guldborgsund 10/ Holbæk 11/ **Kalundborg 6/ Køge 10/ Lejre 1/ **Lolland 5/

11 Næstved 13/ **Odsherred 4/ Ringsted 6/ Roskilde 15/ Slagelse 13/ Solrød 3/ Sorø 5/ *Stevns 3/ *Vordingborg 9/ Antal i alt 126/60 Gennemsnit 2,3 Gennemsnit 10,3 Gennemsnit 1,4 Gennemsnit 9,0 Ventetiderne til behandling i distriktspsykiatrien ligger på 2-4 uger alt efter geografi og diagnose. 2.8 Hvad findes der er af kommunale tilbud til målgruppen for samtaleterapi? Kommunerne har i forskelligt omfang tilbud til nogle af de målgrupper der modtager samtaleterapi i almen praksis. Da der for kommunerne ikke er tale om en opgave, der er fastsat i lovgivningen og heller ikke indgår i sundhedsaftale / eksisterende patientforløbsprogrammer, er det langt fra alle kommuner, der har iværksat tilbud og ofte er der tale om tidsafgrænsede projekter. Flere kommuner har dog tilbud til borgere ramt af stress, depression og angst. Nogle tilbud gives i regi af sundhedsloven, i de kommunale sundhedscentre, med det formål at blive bedre til at tackle disse ofte ret kroniske tilstande. Andre gives i regi af arbejdsmarkedslovgivningen, i de kommunale Jobcentre, med det formål at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet enten med forebyggende sigte, at hindre sygemelding eller at afkorte sygedagpengeperioden. Fælles for tilbuddene er at der er tale om afgrænsede kursusforløb af 6-10 ugers varighed med et varierende antal timer pr. uge. Der er begrænset kapacitet på disse kursusforløb. Kommunerne tilbyder ikke individuelle forløb i kommunalt regi til de målgrupper, der modtager samtaleterapi (men kommunerne kan efter konkret vurdering give økonomisk støtte til f.eks psykologbehandling). Kommunernes tilbud findes som udgangspunkt på Sundhed.dk 2.9 Hvordan har udviklingen været i anvendelsen af samtaleterapi? I perioden fra 2003 til 2010 var brug af samtaleterapi jævnt stigende. Fra 2010 og frem til 2014 har anvendelsen af samtaleterapi været jævnt faldende og det gælder for både udviklingen i ydelserne som udviklingen i antallet af patienter der gør brug af ydelsen. Udviklingen i antallet af samtaleterapiydelser følger den generelle udvikling i anvendelsen af ydelser i almen praksis, hvor der ligeledes har været en nedadgående tendens de senere år. Side 10

12 Figur 3: Udviklingen i antallet af ydelser og antallet af patienter Antal Udvikling i antal ydelser og antal patienter Aksetitel Antal ydelser Antal patienter (unikke CPR-nr) 2.10 Hvordan er Region Sjællands brug af samtaleterapi sammenlignet med de øvrige regioner? Sammenlignet med de øvrige regioner, er borgerne i Region Sjælland dem der får mindst samtaleterapi pr borgere, men i forhold til antal ydelser pr. person er vi den region der ligger næst højst. Overordnet kan det konstateres, at vi ligger på niveau med Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Nordjylland er taget ud af sammenligningen, da de har en særlig ordning. Tabel 8: Antal samtaleterapiydelser pr. 100 sikrede samt antal samtaleterapiydelser pr. patient opdelt på regioner Region Antal ydelser pr sikrede Antal ydelser pr. person Region Midtjylland 61,83 2,50 Region Syddanmark 56,44 2,17 Region Hovedstaden 51,93 2,14 Region Sjælland 44,54 2,25 I alt 53,69 2,27 Side 11

13 3.Opsummering og konklusion Opsummeret kan det konstateres: Det er et fåtal af de almene lægepraksis der ikke anvender ydelsen samtaleterapi 8 af de 15 praksis der ikke anvender samtaleterapi er beliggende i lægedækningsudfordrede kommuner På årsbasis er det under 2% af borgerne (unikke CPR-nr) i Region Sjælland der påbegynder samtaleterapi hos egen læge Procentandelen opdelt på kommuner svinger fra 0,9 til 3,7% af borgerne der får samtaleterapi Årsagerne til samtaleterapi er primært stress og depressiv/angst tilstand Det er i aldersgruppen fra år der er flest der anvender samtaleterapi Antallet af samtaler er nogenlunde ens i alle aldersgrupper Hovedparten af patienterne får 1-2 samtaler Ca. 20% af de borgere der får samtaleterapi hos egen læge har også et forløb hos psykolog, psykiater eller begge steder Fra 2003 til 2010 har anvendelse af samtaleterapi været jævnt stigende og fra 2010 har den været jævnt faldende Sammenlignet med de øvrige regioner ligger Region Sjælland lavt i antal ydelser, men ikke når det omhandler antallet af samtaler pr. patient Ovenstående er en opsummering af de behandlede emner i analysen. I forhold til overenskomstens krav til de praktiserende læger om anvendelse af supervision og terapiteknikker er dette ikke undersøgt og dermed heller ikke muligt at få med i analysen. Konklusionen på denne analyse er, at der ikke kan siges noget entydigt om anvendelsen af samtaleterapi i almen praksis. 3.1 Anbefaling fra arbejdsgruppen Med muligheden for at decentralisere ydelsen samtaleterapi og på baggrund af analysen anbefaler arbejdsgruppen, at ydelsen gentænkes, og at det i den forbindelse beskrives hvad ydelsen indeholder, hvad formålet er med ydelsen og hvilke teknikker der kan/skal anvendes. Bilag: 1. Overenskomst tekst Side 12

14 Bilag 1: Overenskomst tekst om samtaleterapi i almen praksis 53 Samtaleterapi Stk Samtaleterapi 379, Tillæg pr. ekstra person, maks. 3 (afregnes på cpr-nummeret for den/de ekstra person(er)) 94,34 Stk. 2. Lægen skal, som et led i ydelsen, ICPC kode de patienter der modtager ydelsen, med henvendelsesårsag og indikation. Stk. 3. Der kan højst ydes 7 samtaleterapikonsultationer pr. patient pr. løbende år. Stk. 4. Læger, der yder samtaleterapi, skal i relevant omfang deltage i supervisionsmøder enten internt mellem alment praktiserende læger eller eksternt med psykolog eller psykiater. Der ydes ikke særskilt honorering for deltagelse i supervisionsmøder. Lægerne skal dokumentere kvalifikationer på forlangende af regionen, herunder deltagelsen i supervisionsmøder. Stk. 5. Samarbejdsudvalget kan udelukke enkeltlæger fra at tilbyde ydelsen, hvis ydelsen ikke anvendes i overensstemmelse med kravene. NOTE til 53 Grundydelsen samtaleterapi kan ikke anvendes i de regioner, hvor der pr. 1. januar 2011 er en lokalaftale vedrørende samtaleterapi. Hvis lokalaftalerne opsiges, kan lægerne anvende overenskomstens grundydelse for samtaleterapi efter udløb af de pågældende lokalaftaler. Ydelsen kan ikke anvendes i vagttiden. Side 13

15 11. SAMTALETERAPI, YDELSE 6101 Samtaleterapi anses honoreringsmæssigt for en grundydelse. Til grundydelsen kan i relevante tilfælde knyttes tillægsydelse 2149, psykometrisk test samt tillæg ved brug af kvalificeret tolk ydelse 2161 jf. nedenstående vejledning. Samtaleterapiydelsen kan ikke kombineres med andre ydelser, heller ikke Der kan ikke gennemføres flere ydelser på samme patient samme dag. Ydelsen er beregnet til et forløb, og det er ikke muligt at bruge samtaleterapi som enkeltstående ydelse. Gennemføres en længere enkeltstående samtale med en patient, honoreres dette som en almindelig konsultation. Hvis det efter 6 måneder viser sig, at en afregnet 6101 ikke har været efterfulgt af mindst yderligere en 6101 til samme patient, har betingelserne for at honorere ydelsen samtaleterapi således ikke været opfyldt, og regionen kan konvertere ydelsen til en konsultationsydelse 0101 med tilbagevirkende kraft. Læger kan ikke tilbyde samtaleterapi til patienter, der er tilmeldt andre læger. Honorering for ydelsen forudsætter, at den er udført af en læge. For at benytte ydelsen, skal denne på forhånd være aftalt mellem læge og patient. Ydelsen skal indeholde egentlig samtaleterapi med anvendelse af relevante samtaleteknikker. Kravet til omfanget af deltagelse i supervisionsmøder er bestemt af de kompetencer om samtaleterapi og de herved tilknyttede samtaleteknikker, som lægen erhverver sig og vedligeholdelsen af disse. Øvrige krav til samtaleterapiydelsen er beskrevet i overenskomstens 59. For så vidt angår kravet om ICPC kodning er PLO og RLTN er enige om, at kravet skal forstås sådan, at der skal ICPC kodes med henvendelsesårsag eller indikation. Side 14