3 Endelig godkendelse af affaldplan

Transkript

1 3 Endelig godkendelse af affaldplan Bilag: Bilag 1 - Høringsnotat Affaldsplanen august 2015 DokumentID:

2 31. august 2015 Bilag 1 - Høringsnotat Affaldsplan Byrådet besluttede den 26. maj 2015 at sende forslag til Affaldsplan i offentlig høring i perioden 10. juni til 19. august Der er i høringsperioden indkommet fem høringssvar fra: 1. Klaus Kirkegaard 2. Kjellerup Lokalråd 3. Silkeborg Forsyning 4. Henrik Blitger 5. Sejs-Svejbæk Lokalråd I det følgende gengives høringssvarene. Silkeborg Forsyning har haft mulighed for at læse høringssvarene og komme med driftsmæssige bemærkninger. Silkeborg Forsynings bemærkninger til driftsmæssige forhold er beskrevet under hvert høringssvar. Teknik- og Miljøafdelingen har derefter givet bemærkninger til hvert høringssvar og vurderet om høringssvaret påvirker forslaget til affaldsplanen. Rikke Bernth Fuks Direkte telefon: rbf@silkeborg.dk Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

3 1. Høringssvar fra Klaus Kirkegaard vedr. indsamling af affald ved sommerhuse. Klaus Kirkegaard mener at sommerhusområderne skal friholdes for affaldssortering, da sommerhuslejere typisk har mere affald end normale husstande, og da lejerne ikke er kendt med sorteringen i Silkeborg Kommune. Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger: Information om sorteringen kan evt. laves på diverse fremmedsprog. Klistermærkerne/piktogrammerne til affaldsbeholderne skal være forståelige for udenlandske turister. Det vil blive muligt at bestille ekstra affaldsbeholdere. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Mange borgere i andre kommuner og andre lande er allerede vant til at sortere deres affald og via god information mener vi, at affaldssortering også kan fungere ved sommerhuse. For at nå en genanvendelses procent på 50 % af husholdningsaffaldet er det nødvendigt at alle borgere, inkl. sommerhusene i kommunen, er med til at sortere. Hvordan vi skal opnå mere sortering er endnu ikke fastlagt, da dette først besluttes af Byrådet i slutningen af Men i vores overvejelser ser vi på, om man ved sommerhusområder med fordel kan lave fælles miljøstationer til de genanvendelige affaldstyper (fx papir, pap, plast, glas og metal) eller om man skal have beholdere ved hvert sommerhus til disse affaldstyper. Samlet set vurderer Teknik og Miljøafdelingen, at høringssvaret ikke giver anledning til ændringer i Affaldsplanen, men bemærkningerne vil indgå i overvejelserne når sorteringsmetoden skal fastlægges i Side 2

4 2. Høringssvar fra Kjellerup Lokalråd vedr. Affaldsplanen generelt Kjellerup Lokalråd er helt enig i den overordnet vision i Silkeborg Kommunes affaldsplan Lokalrådet bakker 100 % op om planen som tilkendegiver, at målet er at frasortere og genanvende de vigtige ressourcer i affaldet optimalt. Lokalrådet tilslutter sig Teknik- og Miljøafdelingens anbefalinger mht. storskrald og haveaffald. Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger: Ingen driftsmæssige bemærkninger. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Ingen bemærkninger. Samlet set vurderer Teknik og Miljøafdelingen, at høringssvaret ikke giver anledning til ændringer i Affaldsplanen. Side 3

5 3. Høringssvar fra Silkeborg Forsyning Høringssvaret fra Silkeborg Forsyning er nedenfor delt op i mindre afsnit med Silkeborg Kommunes bemærkninger til hvert afsnit. Beregning af genanvendelsesprocenten Silkeborg Forsyning bemærker at Miljøstyrelsens målsætning i Ressourceplan for affaldshåndtering er, at 50 % af 7 specifikke affaldsfraktioner i husholdningsaffaldet skal indsamles til genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse i Målsætningen er et indsamlingsmål på landsplan og omfatter de 7 affaldsfraktioner: organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald. Det bemærkes i høringssvaret, at vi allerede i dag genanvender mere end 50 % af vores husholdningsaffald, men ikke af de 7 fraktioner Miljøstyrelsen måler på. Der henvises til Dansk Affaldsforenings pjece Genanvendelse af affald fra husholdninger. Silkeborg Forsyning skriver, at i Danmark og EU udtrykker genanvendelsesprocenten ikke hvor meget der faktisk genanvendes, men hvor meget affald, der indsamles med henblik på genanvendelse og at genanvendelsesprocenten intet siger om kvaliteten af genanvendelse. Silkeborg Forsyning skriver, at 60 % af husholdningsaffaldet i Silkeborg Kommune genanvendes. Forsyningen skriver også at genanvendelsen for de 7 fraktioner i Silkeborg Kommune er 34 %. Forsyningen er enig i, at det er nødvendigt at indsamle kildesorteret madaffald for at opnå de 50 %. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Miljøstyrelsen har oplyst os, at det er korrekt at målet om 50 % genanvendelse af de 7 fraktioner er et national mål, men at vi må forvente, at det vil kræve en redegørelse, hvis Silkeborg Kommune ikke når målet, hvis de kommuner, vi kan sammenligne os med, gør. Beregningsmetoden, som vi skal beregne genanvendelsesprocenten efter, er fastlagt af Miljøstyrelsen og det er den, vi vil blive vurderet på. Selv om vi måles på de indsamlede mængder, så er det vigtigt, at så meget som muligt af det indsamlede går til reel genanvendelse. I 2016 foretager Miljøstyrelsen en evaluering af, hvor langt kommunerne er kommet i forhold til opnåelse af de 50 %, og vi skal kunne redegøre for, hvordan vi vil nå minimum 50 % genanvendelse af de 7 fraktioner Forøgelse af genanvendelsesprocenten Silkeborg Forsyning henviser til de forslag, der i forbindelse med udarbejdelse af affaldsplanen, har været om at øge målsætningen for genanvendelse i forhold til kravet på de 50 %. Forsyningen skriver i deres høringsbrev, at vi med de affaldssystemer, der tænkes lagt til grund i Silkeborg Kommune, vil det være muligt at indsamle ca. 53 % til genanvendelse. Forsyningen skriver, at en højere genanvendelsesprocenten kræver helt andre og i dag ukendte affaldssystemer og anbefaler at ressourceplanens mål på 50 % fastholdes. Side 4

6 Silkeborg Forsyning foreslår, at vi i stedet kan overveje at fokusere på lokale mål for genanvendelse af udvalgte affaldsfraktioner. De skriver, at fokus der inddrager det lokale engagement i højere grad kan skabe en fælles succes. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Vi fastholder målet på minimum 50 % genanvendelse, der er fastsat af Miljøstyrelsen. Vi vil i planperioden undersøge, hvordan vi kan øge genanvendelse yderligere. Vi har bl.a. taget kontakt til Miljøstyrelsens Ressourceteam, der er et rejsehold. De vil aflægge Silkeborg Kommune et besøg med henblik på forslag til nye forsøgsordninger, der kan bidrage til en øget genanvendelse. Forsøgene kan køre lokalt som foreslået af Silkeborg Forsyning. F.eks. ønsker Sejs-Svejbæk Lokalråd at området deltager i flere affaldsforsøg. Hvis vi gennemfører forsøg, der giver gode lokale resultater mht. genanvendelse, så kan vi senere tage stilling til om de skal implementeres i fuld skala i hele kommunen. Endeligt fastlæggelse af affaldssystem Silkeborg Forsyning anbefaler, at vi afventer stillingtagen til det endelige affaldssystem indtil, vi har Miljøstyrelsens evaluering og indtil KL og MSTs, i henhold til deres aftale, har udarbejdes en vejledning med eksempler på 3-4 indsamlingssystemer der virker. Forsyningen mener vi skal være opmærksomme på hvilke affaldsbehandlingsmetoder og typer der udvikles. Forsyningen skriver bl.a. at de eksisterende anlægs produktionsmetoder og processer ifølge deres opfattelse ikke er tilstrækkelig gode i forhold til forventningerne til genanvendelsens miljøeffekt og kvalitet. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Det inspirationskatalog der henvises til i aftalen mellem KL og Miljøstyrelsen (også s. 23 i Ressourcestrategien) er udarbejdet. Det kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside og udkom hhv. som en folder og inspirationsrapporten Affaldsløsninger i og udenfor boligen her i Vi har været i kontakt med Miljøstyrelsens Ressourceteam, der oplyste, at den forestående evaluering drejer sig om evalueringen af om de Kommunepulje -forsøg, der blevet ydet støtte til i december Dvs. om projekterne har levet op til de ansøgningsforudsætninger der blev ydet økonomisk støtte på baggrund af. Derudover har de, som tidligere nævnt, oplyst os, at de i 2016 vil lave en evaluering, hvor de kontakter de enkelte kommuner bl.a. mht. status for, hvordan det går med genanvendelsesprocenten. På baggrund af evalueringen kan det vise sig, at der skal foretages nogle nationalpolitiske initiativer for at nå målet. Evalueringen vil ifølge Ressourceteamet ikke munde ud i en evalueringsrapport og de oplyser at der ikke er noget at afvente i forhold til at vælge affaldssystem. Forventningerne er, at vores affaldssystem vil komme til at ligne mange andre af de systemer der enten allerede er rullet ud eller vil blive det i andre kommuner inden for overskuelig fremtid. Teknologierne til affaldsbehandlingen vil udvikle sig i takt med at der kommer flere affaldsleverandører og der vil blive etableret flere affaldsbehandlingsanlæg. Side 5

7 Henteordning for storskrald Silkeborg Forsyning bemærker at den foreslåede henteordning for storskrald er 5 gange så omkostningskrævende som hvis det blev indsamlet via genbrugspladsen. Det oplyses at indsamling af storskrald ikke medfører øget genanvendelse og ikke er et virkemiddel i regeringens ressourceplan. Derudover fremhæver Forsyningen at det af en brugerundersøgelse fremgår, at kun 1 % af kunderne i Silkeborg har et problem med at komme af med storskrald. De forventer derfor, at en grundgebyrfinansieret (solidarisk) storskraldsordning vil betyde unødvendig økonomisk belastning af mange kunder. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Ordningen var tænkt som en service overfor de borgere, der har behovet for at få afhentet storskrald. Vi kan ikke se om Forsyningens beregning også indeholder de udgifter, der er for kommunens borgere til brændstof, leje af trailer, vognmand etc. når der afleveres storskrald til genbrugspladsen. Da forslaget blev sendt i høring, blev der også taget stilling til de omkostninger ordningen har for grundgebyret. Forsyningen henviser til brugerundersøgelsen hvor brugerne bliver spurgt hvad gør du med dit storskrald i dag og 1 % svarede, at de har problemer med deres storskrald. Brugerne blev ikke spurgt om de kunne tænke sig, at der blev etableret en storskraldsordning og om de ville benytte en sådan ordning. Hvis borgerne i stedet var blevet spurgt om de ville benytte en storskraldsordning, så ville mange sandsynligvis have svaret Ja. Kjellerup Lokalråd og Sejs- Svejbæk Lokalråd har begge tilslutter sig storskraldsordningen. Andre kommuner oplyser, at borgerne har udtrykt stor brugertilfredshed med storskraldordninger. Samlet set vurderer Teknik og Miljøafdelingen, at høringssvaret ikke giver anledning til ændringer i Affaldsplanen. Side 6

8 4. Høringssvar fra Henrik Blitger vedr. sortering af affald ved husstandene. Henrik Blitger vil gerne gøre opmærksom på at der allerede er nogle borgere der kan finde ud af at sortere deres affald. Han er selv hyppig bruger af genbrugspladsen. Han vil være ked af at have endnu en uskøn affaldsbeholder udover de to han allerede har. Han mener det som minimum skal være muligt at kunne få dispensation fra krav om en beholder til indsamling af emballager. Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger: Såfremt en fremtidig indsamling af emballage gøres obligatorisk kan kvaliteten af det indsamlede materiale være lavere end hvis ordningen var frivillig. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: For at nå en genanvendelses procent på 50 % af husholdningsaffaldet er det nødvendigt at alle borgere i kommunen er med til at sortere. Hvordan vi skal opnå mere sortering er endnu ikke fastlagt, da dette først besluttes af Byrådet i slutningen af Om man skal have 2 eller 3 beholder til indsamling af affaldet fra husstandene er endnu ikke fastlagt. Ligeledes er det heller ikke fastlagt hvilke affaldstyper, der skal opsamles ved husstande eller ved genbrugsøerne. Om fx en 3. affaldsbeholder skal tilbydes som en frivillig beholder er heller ikke fastlagt. Disse forhold afklares politisk i Samlet set vurderer Teknik og Miljøafdelingen, at høringssvaret ikke giver anledning til ændringer i Affaldsplanen, men bemærkningerne vil indgå i overvejelserne når sorteringsmetoden skal fastlægges i Side 7

9 5. Høringssvar fra Sejs-Svejbæk Lokalråd vedr. Affaldsplanen generelt Sejs-Svejbæk Lokalråd har fokuseret på Affaldsplanens afsnit om Visioner og har kommentarer til flere af planens fokuspunkter. Høringssvaret er nedenfor delt op i mindre emner og til hvert emne er indskrevet Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger og Silkeborg Kommunes bemærkninger. Fokus 1 Ressourcerne ud af affaldet - Indsats 1 - Indsamling af emballageaffald Sejs-Svejbæk Lokalråd vil gerne bidrage ved forsøg med lokale affaldsøer. De skriver at der ikke er meget egnet plads til formålet og der roder meget omkring de eksisterende øerne. Der skal ske noget nyt og de foreslår nedgravede løsninger. Genbrugsøerne bidrager sandsynligvis til mere genbrug end genbrugspladsen pga. kortere afstand. Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger: Nedgravede løsninger er en relevant mulighed, men kræver at pladsen er sikret i mindst 10 år, fordi det er omfattende etableringsomkostninger. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Vi skal generelt se på mulighederne for at etablere nedgravede løsninger også i Sejs- Svejbæk. Omfanget af nedgravede løsninger vil bl.a. afhænge af, hvad der i fremtiden skal samles ind af affald ved husstanden. - Indsats 2 Indsamling af madaffald Lokalrådet er i tvivl om det er meningen, at vi skal stoppe eller forsætte med at hjemmekompostere. Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger: Hjemmekompostering giver god mening, da haveaffald kan hjemmekomposteres og ikke i fremtiden kan afleveres via madaffaldet. Ligeledes kan affald fra grøntsager hjemmekomposteres. Madaffald som pålæg og øvrige madrester kan ikke komposteres da det kan skabe problemer med rotter. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: For at nå en genanvendelse på 50 % af husholdningsaffaldet, skal vi indsamle madaffald fra husholdninger, da madaffaldet udgør en stor del af de genanvendelige mængder. Derfor vil deri fremtiden blive etableret en ordning for indsamling af madaffald. Indsamlet madaffald vil blive sendt til bioforgasning, hvor man kan udnytte energien i madaffaldet og samtidig bevare næringsstofferne. Restproduktet fra bioforgasningen kan benyttes som gødning. I dag sendes madaffaldet til energiudnyttelse ved forbrænding sammen med det øvrige restaffald. Ved forbrænding går næringsstoffer som fx fosfor tabt. Side 8

10 Madaffald såsom fx sovs, kød og pålæg kan ikke hjemmekomposteres pga. risikoen for at tiltrække rotter. Dette madaffald kan i stedet afleveres som madaffald i den kommende ordning. Silkeborg Kommune vil gerne opfordre til, at man aflevere al sit madaffald i den fremtidige ordning for madaffald, da vi på den måde kan udnytte både energien og næringsstofferne. - Indsats 3 Indsamling af haveaffald Sejs-Svejbæk Lokalråd foreslår, at der indføres en ordning, hvor borgerne kan få grene og andet haveaffald hugget til flis. Så kan man få sit eget haveaffald med hjem i haven igen og der vil være mindre trafik til genbrugspladsen og mindske bunkerne der. F.eks. kan Forsyningen stå et centralt sted i Sejs-Svejbæk 1 gang om måneden med en flishugger. Lokalrådet oplyser at Ishøj Kommune har en flis-ordning. Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger: Flishuggere er efter Forsyningens mening for farlige til at anvende på offentlige tilgængelige områder. Forsyningen skriver, at bunker af haveaffald på forskellige placeringer bl.a. kan medføre rotter, fuglereder, lugt, osv. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Ideen er god, for de der ønsker at gøre brug af den. Flisen kan anvendes i egne haver og borgerne kan reducere transporten af affaldet. Forsyningen oplyser, at det kan være forbundet med risici at indføre ordningen. Teknik- og Miljøafdelingen vil derfor undersøger sådan en ordning nærmere, inden den enten indføres eller afvises. - Indsats 4 Indsamling af storskrald Sejs-Svejbæk Lokalråd er godt tilfredse med at der nu indføres en storskraldsordning. Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger: Silkeborg Forsyning har ingen bemærkninger. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Silkeborg kommune har ingen bemærkninger. Fokus 2 Problemstofferne ud af affaldet Sejs-Svejbæk Lokalråd er enige i, at det er vigtigt og forventer, at der er styr på at få problemstofferne ud af affaldet. De forventer at blive informeret godt om, hvad de som forbrugere skal gøre, så affaldet sorteres korrekt. De skriver, at det kræver en god handlingsanvisning og korrekt kommunikation. Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger: Silkeborg Forsyning har ingen bemærkninger. Side 9

11 Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Den information vores borgere og virksomheder skal have i forbindelse med affaldssortering bliver absolut afgørende for hvor store en succes vi får med sorteringen. Vi er meget bevidste om, at indføringen af de nye ordninger kræver at kommunens borgere og virksomheder skal have tilstrækkelig og målrettet information, så man kan sortere korrekt. Fokus 3 Kommunikation der skaber handling (Indsats 1-4) Lokalrådet skriver, at de er enige i at der skal være fokus på mere kommunikation. De skriver, at det er vigtigt med flerstrenget kommunikation, fordi man så rammer flere. Lokalrådet har en række forslag til bedre kommunikation: skriftlige pjecer, der også findes digitalt, en hilsen på skraldespanden med gode råd og information, kommunikation face to face f.eks. hvor Silkeborg Forsyning tager ud og møder borgerne til gensidig information og udveksling af ideer. Udvikling af inspirationsmateriale for borgernes løsninger derhjemme og videreformidlingen af ideerne. Silkeborg Forsyning/Silkeborg kommune skal jævnligt mødes med brugerne for at udvikle de bedste løsninger. Det vil være med til at mindske ikke konstruktiv brok Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger: Silkeborg Forsyning har ingen bemærkninger. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Med vedtagelse af den ny affaldsplan er ét af de 4 Fokusområder kommunikation. Fremadrettet skal der gøres meget mere på dette område. Det er vigtigt i forhold til at få borgerne med, så de er velinformerede og gør det rigtige, så vi sammen når vores mål. Og vi er enige i, at der skal kommunikeres på mange kanaler. Vi er sikre på, at vi på den måde får nye løsninger med inspiration fra borgerne. Vi er meget glade for de ideer, Sejs- Svejbæk Lokalråd kommer med. Fokus 4 Vi viser vejen (Indsats 1-3) Sejs-Svejbæk Lokalråd foreslår, at foreslår at der laves små forsøg og der afprøves nye metoder til at mindske affaldsmængderne ved større arrangementer. F.eks. konkurrencer og pantsystemer mm. Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger: Silkeborg Forsyning har ingen bemærkninger. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Det synes vi lyder som en rigtig god ide. Vi er godt klar over at vi skal til at tage nye metoder i brug for at få mere fokus på mere genanvendelse affald. Side 10

12 Kort funktionen i affaldsplanen Lokalrådet tror ikke der er mange der kender til kortfunktionen. Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger: Silkeborg Forsyning har ingen bemærkninger. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Kortfunktionen findes også på Silkeborg Forsynings hjemmeside, men på en lidt anden form. Man skal se under Dit affald. Kortfunktionen i affaldsplanen er mere tænkt som en status på hvor der er genbrugsøer da planen blev udarbejdet. Vi vil præcisere i planen at kortfunktionen viser status mht. genbrugsøer og genbrugspladser ved vedtagelsen af planen og at opdaterede oplysninger kan findes på Silkeborg Forsynings hjemmeside. Affaldsplanens mål Sejs-Svejbæk Lokalråd stiller spørgsmål til affaldsplanens mål. De spørger om målene er veldefinerede og målbare. De kan kun se et sted i planen at der er et mål om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet, men kan ikke af planen se, hvornår målet skal være opfyldt. Sejs-Svejbæk Lokalråd mener at klare mål øger interessen og incitamentet og fungerer som inspiration og katalysator for borgerne til at bidrage til at målt opnås evt. med et element af konkurrence. Lokalrådet skriver at affaldsmængderne øges i fremtiden og genanvendelsesandelen derfor vil blive minimal. De spår at affaldsmængderne formentlig vil være de samme om 5-10 år og spørger derfor om vi måske kan gøre det bedre. Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger: Silkeborg Forsyning har ingen bemærkninger. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Hvis Sejs-Svejbæk Lokalråd ikke kan finde målet om de 50 % genanvendelse af husholdningsaffald mere end et sted i planen og slet ikke kan finde fristen, der er 2022, i planen, så er der klart noget vi skal have præciseret og det vil vi gøre. Vi er enige i, at klare og tydlige mål er med til at øge borgernes bidrag til, at vi når vores mål for genanvendelse af husholdningsaffald. Vi er fuldstændig afhængige af borgerne er engagerede og indstillede på at bidrage, hvis vi vil nå målet om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet. Det er vi bevidste om. Hvis mængderne af husholdningsaffald øges, så skal genanvendelse fortsat følge med. Den må ikke falde selvom mængderne stiger og vi vil derfor løbende holde øje med udviklingen af genanvendelsesprocenten. I forbindelse med behandlingen af høringsudkastet til affaldsplanen har der været diskussion om hvorvidt genanvendelsesprocenten skulle have været højere. Vi fastholder Side 11

13 50 %, men har lovet os selv, at vi vil undersøge mulighederne for at øge genanvendelsesprocenten yderligere. Det kan f.eks. gøres ved at lave forsøg med nye affaldsfraktioner. Vi får snart besøg af Miljøstyrelsens Ressourceteam, der vil hjælpe os med at se på nye sorteringsmuligheder. Vi forstår det sådan, at Sejs-Svejbæk stiller sig til rådighed for evt. at deltage i yderligere affaldsforsøg, og det er vi meget glade for. Samarbejde og forsøg Sejs-Svejbæk Lokalråd skriver, at de er godt tilfredse med at have været med i forsøget med at sortere dagrenovationen. De oplyser, at der generelt har været tilfredshed med forsøget og de fleste er positive overfor at skulle genbruge mere. Sejs-Svejbæk afslutter deres høringsbrev med, at tilbyde at de gerne vil deltage i flere forsøg og gerne være forgangsby mht. genbrug og genanvendelse. F.eks. med udvikling af fremtidssikrede genbrugsøer i lokalområdet. Silkeborg Forsynings driftsmæssige bemærkninger: Silkeborg Forsyning har ingen bemærkninger. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger: Vi er rigtigt glade for at Sejs-Svejbæk henvendte sig for at deltage i forsøget med at sortere dagrenovation ved boligen. Vi ser frem til resultaterne fra forsøget og er spændte på hvilken sorteringsordning det ender med, der bliver indført i Silkeborg Kommune. Vi er meget taknemmelige for, at I tilbyder, at der kan laves flere forsøg i jeres område, for det er vi sikre på, der bliver brug for. Samlet set vurderer Teknik og Miljøafdelingen, at høringssvaret ikke giver anledning til ændringer i Affaldsplanen, men bemærkningerne har betydet at der er foreslået præciseringer i Affaldsplanen og andre vil indgå i overvejelserne når sorteringsmetoden skal fastlægges i Side 12

14 3 Endelig godkendelse af affaldplan Bilag: Bilag 2 - Høringssvar, affaldsplan 2015 DokumentID:

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37 5 Orientering om afslutning af projekt om strategisk energiplanlægning Bilag: Slutrapport fra Midt Energistrategi august 2015 DokumentID:

38 midt.energistrategi Strategisk energiplanlægning på tværs af kommuner og aktører i Region Midtjylland

39 Samsø Kommune grenaa Varmeværk Lemvig Varmeværk a.m.b.a tørring KrAftVArmeVærK denne rapport er udarbejdet af PlanEnergi for partnerskabet bag midt.energistrategi. Projektperiode: Jan 14 juni 15 Projektet er støttet af Energistyrelsen og Region Midtjylland Udgivet: August 2015 Jørgen Lindgaard Olesen, PlanEnergi Louise Langbak Hansen, Region Midtjylland Østjysk fjernvarme

40 Forord Der skal i Region Midtjylland som geografisk område de kommende 35 år investeres meget store midler i nye vedvarende energianlæg, ligesom en del af de eksisterende fossilt baserede energianlæg i en overgangsperiode frem mod 2050 skal vedligeholdes. Ukoordineret og spredt energiplanlægning indebærer risiko for suboptimering, langtidsvirkende fejlinvesteringer og ineffektiv udnyttelse af regionens begrænsede energiressourcer. De 19 kommuner og Region Midtjylland har siden 2007 haft et godt og udbytterigt samarbejde om energiregnskaber og perspektiver for energiomstillingen i regionen. I det seneste fælles projekt midt.energistrategi har kommuner og region i et partnerskab med 13 lokale energiselskaber, 2 universiteter, Samsø Energiakademi, Grøn Energi (Dansk Fjernvarme), Innovationsnetværket for Biomasse (ABP/INBIOM) og Koordinationsudvalget for Hornsyld og Omegn, i fællesskab formuleret denne energistrategirapport for Region Midtjylland som geografisk område. Midtvejs i projektet har kommunale og regionale politikere debatteret og bidraget til den strategiske energiplanlægning i midt. energistrategi på en stor energikonference i Silkeborg. Med midt.energistrategi har vi synliggjort de fremtidige udfordringer på tværs i Region Midtjylland, samt vores lokale og regionale handlemuligheder. Projektet har vist, at det både er nødvendigt, og giver en række fordele at samarbejde på tværs på trods af lokale forskelle. Håbet er derfor, at midt. energistrategi kan udgøre et koordineret og fælles grundlag i de kommende år for de 19 kommuners, regionens og de lokale energiselskabers beslutninger om energiplanlægning og konkrete initiativer. midt.energistrategi er udarbejdet af fagpersoner i partnerskabet og beskriver hvordan kommuner, region og øvrige lokale aktører gennem mål og lokale handlinger kan arbejde for et energisystem baseret på vedvarende energi på både kort og mellemlangt sigt. Sidst i strategien har kommunerne og regionen beskrevet egne politiske mål og initiativer samt hvordan man lokalt arbejder eller vil arbejde med centrale indsatsområder i den fælles omstilling. forord 3

41 Forord 44 forord

42 Indhold Indledning... 7 Anbefalinger og konklusioner Samarbejde på tværs...10 Erhvervsudvikling og beskæftigelse...10 Opfyldelse af mål for vedvarende energi...12 De syv indsatsområder...13 Den videre vej mod 100 % vedvarende energi...15 Status for omstillingen til vedvarende energi Andel vedvarende energi...16 Eksempler på handlinger i kommunerne...18 Forskellige muligheder på tværs i regionen...19 Strategier for vores fælles indsats Vindkraft på land...22 Biogas fra husdyrgødning...26 Restbiomasse fra jordbrug og skovbrug...30 Fremtidens fjernvarmeforsyning...34 Energieffektive boliger og fritidshuse...40 Energieffektiv industri og landbrug...45 Grøn transport...47 Resultatet af vores fælles strategier Beregningsforudsætninger...49 Mere vedvarende energi...50 Reduceret brændselsforbrug...51 Reduceret brug af fossile brændsler...52 Forøget biomasseforbrug...53 Mere vindkraft og mindre kraftvarme...54 Fjernvarme fra overskudsvarme og varmepumper...55 Mere el-eksport fra vindkraft...56 Den videre vej mod 100 % vedvarende energi...58 Prisen for 100 % vedvarende energi...59 Omstillingen giver øget lokal omsætning og jobs Øget vareeksport og nye arbejdspladser...60 Energiunion giver nye muligheder...62 Landvindmøller...62 Fjernvarme...63 Biogasanlæg...64 Lokal biomasseproduktion...64 Energirenoveringer...65 Lokale mål og handlinger i kommunerne og i regionen Kilder indhold 5

43 Indhold 66 Indhold

44 Indledning Både Danmark, Region Midtjylland og de 19 kommuner har opstillet mål for omstilling af vores energisystem til mere vedvarende energi. Formuleringerne varierer (nogle sigter på andel vedvarende energi, andre på reduktion i CO 2 ), og både tidsperspektiv og ambitionsniveau er forskelligt. Men vi er enige om retningen! En omstilling med muligheder! Omstilling af energisystemet fra et fossilt system baseret på kul, olie og gas til et energisystem baseret på vedvarende ressourcer som vind, sol og biomasse er en stor udfordring både teknisk og organisatorisk. Men det er også en omstilling, som rummer store muligheder for Danmark og Region Midtjylland. Omstillingen er nødvendig af to primære årsager: energiforsyningssikkerheden og de globale klimaændringer. Danmarks egenproduktion af olie og gas fra Nordsøen falder markant i de kommende år, og vi vil fremover i langt højere grad skulle importere fossile brændsler fra primært Mellemøsten og Rusland. Verdens forbrug af energi er stigende samtidig med at ressourcerne er begrænsede, hvilket forudses at medføre stigende priser på brændsler og risiko for både politisk og økonomisk ustabilitet som følge heraf. Ved at omlægge til vedvarende energikilder, der i høj grad er baseret på lokale ressourcer, vil vi være mere robuste i fremtidens energimarked. En mindre import af fossile brændsler og større investeringer lokalt i vedvarende energiressourcer vil desuden være med til at skabe lokale jobs og en bedre lokaløkonomi. Nationale mål*: 50 % af klassisk elforbrug fra vind i % vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i år % vedvarende energi i hele energisystemet i år 2050 Vision for Region Midtjylland: I 2025 stammer 50 % af energiforbruget, set over regionen som gennemsnit, fra vedvarende energi * Fastsat af Folketinget i energiforliget (2012) samt af den tidligere regering. Samfundsøkonomisk er det muligt at omstille til et vedvarende energisystem i Danmark, hvor udgifterne er på niveau med et fossilt baseret system, jævnfør scenarieberegninger fra Energistyrelsen For de mange virksomheder i Region Midtjylland, som producerer og leverer energiteknologi og energisystemløsninger, er det afgørende med et godt hjemmemarked og udstillingsvindue for eksport. I Region Midtjylland giver energiomstillingen gode muligheder for betydelig jobskabelse og økonomisk vækst. Indledning 7

45 Indledning Formålet med midt.energistrategi Med projektet midt.energistrategi har 40 partnere sat sig sammen for at formulere en fælles energistrategi for det geografiske område Region Midtjylland. Projektets formål er, at bidrage til omstillingen af vores energisystem til vedvarende energi frem mod 2050 ved at opbygge viden, udarbejde fælles strategier og koordinere energiplanlægningen på tværs af kommuner og energiaktører i det midtjyske område. Den fælles strategiske energiplanlægning skal dermed bidrage til at diskuteres, hvordan vi arbejder videre med energiomstilling i Region Midtjylland. Som grundlag for rapporten har partnerskabet fået udarbejdet energiregnskaber for hver kommune og regionen samlet, opbygget viden gennem ekspertindlæg på workshops, og fået udarbejdet en række analyserapporter. Energiregnskaber og analyserapporter kan downloades fra projektets hjemmeside hvor også projektmateriale fra workshops, politikerdebatmøde m.v. er samlet. Fokus på temaer, hvor vi kan gøre en forskel opfylde den nationale målsætning om 100 % vedvarende energi mindske suboptimering mindske risiko for fejlinvesteringer øge erhvervsfremme og beskæftigelse skabe vidensløft og netværk på tværs af kommuner og værker En faglig rapport Denne slutrapport for midt.energistrategi er formuleret af fagpersoner hos partnerskabet, som har arbejdet sammen i en periode på 1½ år. Kommunal- og regionalpolitikere har debatteret og bidraget til energiarbejdet på en stor energikonference i Silkeborg midtvejs i projektperioden. Efter færdiggørelse af slutrapporten involveres politikerne igen på afslutningskonferencen, hvor det politisk skal Fra starten valgte partnerskabet at fokusere på de energifaglige temaer, hvor kommuner, region og de øvrige deltagende partnere har størst mulighed for at påvirke indsatsen lokalt og regionalt. Vi har taget udgangspunkt i eksisterende viden fra scenarieanalyser af det samlede energisystem udarbejdet af Region Midtjylland, Energinet.dk og Energistyrelsen. Herudfra har vi arbejdet videre med at formulere realistiske mål, handlinger og strategier for vores udvalgte temaer. Til sidst i projektet er der lavet en energisystemberegning af, hvor langt i omstillingen vi kommer, hvis de formulerede mål og handlinger i midt.energistrategi gennemføres frem mod Med denne fremgangsmåde vurderes det, at rapporten udgør et godt og realistisk grundlag for videre handling blandt kommuner, region og energiaktører. 88 Indledning

46 Indledning FÆLLES ENERGISTRATEGI Sammenfatning af de tre gruppers resultater DET VESTJYSKE RESSOURCEOMRÅDE DET ØSTJYSKE BYBÅND DET ÅBNE LAND Skive Lemvig Struer Holstebro Herning Ringkøbing- Skjern Ikast-Brande Randers Silkeborg Aarhus Skanderborg Horsens Odder Hedensted Randers Viborg Norddjurs Syddjurs Favrskov Hedensted Samsø Figur 1: I midt.energistrategi har partnerne arbejdet i tre fokusgrupper med hver sit faglige tema. Sidst i projektet har grupperne i fællesskab sammenfattet arbejdet til en fælles energistrategi. Projektet har haft tre arbejdsgrupper med hvert sit faglige fokusområde: Det vestjyske ressourceområde med fokus på frembringelse, prioritering og anvendelse af ressourcerne vind, biogas og biomasse. Det østjyske bybånd med fokus på udvikling af fremtidens fjernvarme. Det åbne land med fokus på omstillingen i de mindre byer og hos individuelle forbrugere. Arbejdsgrupperne har udvekslet viden og erfaringer løbende på gruppemøder, fællesmøder, workshops m.v. I projektets slutfase er de tre gruppers arbejde samlet til denne fælles strategirapport: midt.energistrategi. IndLednIng 9

47 Anbefalinger og konklusioner Samarbejde på tværs Partnerskabet i midt.energistrategi er gennem udredningsarbejde, erfaringsopsamling og drøftelser internt i partnerskabet og med aktører uden for partnerskabet kommet frem til anbefalinger til strategier og handlinger, som kan føre frem mod en energiforsyning i regionen baseret på vedvarende energi, som så vidt muligt er baseret på lokale energiressourcer. Det er partnerskabets opfattelse, at flere af de handlinger, der lægges op til, hensigtsmæssigt kan gennemføres i et samarbejde på tværs af regionen. Udfordringerne og mulighederne er meget forskellige i de forskellige dele af regionen. I Vestjylland, Midtjylland og på Djursland er der f.eks. bedre muligheder for udnyttelse af vindenergien end i dele af det østjyske bybånd, hvor man til gengæld har en stor befolkningstæthed og et stort energiforbrug. Partnerskabet har gennem dette projekt taget de første skridt frem mod en fælles løsning på energiudfordringen for hele regionen. Der ligger store udfordringer foran i form af planlægningsopgaver, politiske beslutninger og investeringer for især kommunerne, fjernvarmeværkerne og energiselskaberne. Partnerskabet lægger op til et fortsat samarbejde om gennemførelse af disse opgaver med henblik på at sikre fremdrift, koordinering og fælles planlægning, hvor dette er relevant, for dermed at sikre opfyldelse af målene og mindske risikoen for fejlinvesteringer. Lovgivnings- og afgiftsmæssige forhold vanskeliggør på nogle områder gennemførelse af de foreslåede tiltag. Partnerskabet lægger derfor op til dialog med de statslige myndigheder om de ændringer, der er påkrævede til sikring af de foreslåede tiltags gennemførelse. 10 anbefalinger og konklusioner

48 Anbefalinger og konklusioner Erhvervsudvikling og beskæftigelse I Region Midtjylland køber vi hvert år fossile brændsler udefra for ca. 17 mia. kr. Hertil kommer udgifter til importeret biomasse. De penge forsvinder ud af området og bidrager dermed kun i begrænset omfang til øget lokal omsætning og jobs. I det omfang lokalt producerede brændsler som vind, biogas, sol og lokalt produceret biomasse erstatter importerede brændsler, vil udgifterne til import af brændsler falde, mens de lokale investeringer stiger. Det fører til øget lokal omsætning og jobs. Region Midtjylland står stærkt erhvervs- og videnmæssigt inden for vedvarende energi. Det gælder ikke mindst på vindområdet, men også inden for biogas og biomasse samt på fjernvarmeområdet, som er de områder, hvor der i midt.energistrategi lægges op til en kraftig satsning. Gennemførelse af midt. energistrategi vil give udvikling og beskæftigelse inden for industri og service samt inden for land- og skovbrug. Gennemførelse af energiomstillingen vil også medføre nye teknologiske udfordringer, ikke mindst når den kraftig stigende mængde strøm fra vindmøllerne skal anvendes i varmesystemet og på længere sigt i gassystemet. Disse udfordringer vil give anledning til innovation og nye muligheder for vækst i virksomhederne i regionen. Dertil kommer, at regionen kan blive et udstillingsvindue over for omverdenen i effektiv indretning og drift af et integreret energisystem baseret på vedvarende energi Eksport (mia. kr.) Figur 2: Udviklingen i eksporten (mia. kr.) inden for energi- og miljøteknologi i Region Midtjylland fra 2002 til Eksporten i 2013 og 2014 er estimeret på basis af landstal. (figur 34 i kapitel 6) anbefalinger og konklusioner 11

49 Anbefalinger og konklusioner Opfyldelse af mål for vedvarende energi Der er fastsat mål for vedvarende energi på både kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Siden 2007 har kommunerne og Region Midtjylland dokumenteret udviklingen via energiregnskaber. Figur 3 viser hvordan andelen af vedvarende energi i regionen er steget fra 23 % i 2007 til 33 % i 2013 (de to første søjler). Ved gennemførelse af partnerskabets foreslåede initiativer i midt.energistrategi vil andelen af vedvarende energi stige yderligere og nå ca. 70 % omkring år Medreg- nes el fra vindkraft, der produceres i Region Midtjylland, men eksporteres ud af området, vil andelen af vedvarende energi nå op over 90 %. Partnerskabet forventer, at det fælles regionale mål om 50 % vedvarende energi i 2025 samt de nationale mål for vedvarende energi vil kunne nås i Region Midtjylland med den nødvendige teknologiske udvikling og påkrævede justeringer af lovgivning og afgiftsstruktur. Partnerskabets anbefalinger vil samtidig bidrage til opfyldelse af kommunernes egne mål for vedvarende energi, idet der dog også vil være udfordringer, som håndteres bedst særskilt i den enkelte kommune. Vedvarende energi % VE eksporteret VE % midt.energistrategi Figur 3: Udviklingen i andelen af vedvarende energi i Region Midtjylland. Søjlen t.h. viser med blå markering andelen af vedvarende energi ved gennemførelse af midt.energistrategi i ca Hertil kan lægges den grønne markering, hvis eksporteret el fra vindkraft, som opstilles i regionen, medregnes i VE %en. (figur 24 side 50) 12 anbefalinger og konklusioner

50 Anbefalinger og konklusioner De syv indsatsområder Partnerskabet har valgt at fokusere på de indsatsområder, hvor kommuner, region og de deltagende partnere i øvrigt har de bedste muligheder for på kort sigt at handle i praksis. Der peges således på følgende indsatsområder: 1. Vindkraft på land 2. Biogas fra husdyrgødning 3. Restbiomasse fra jordbrug og skovbrug 4. Fremtidens fjernvarmeforsyning 5. Energieffektive boliger og fritidshuse 6. Energieffektive industrier og landbrug 7. Grøn transport Vindkraft på land Der lægges op til en ambitiøs udbygning med vindkraft på land baseret på høj grad af lokalt ejerskab. Møllerne etableres så vidt muligt i større vindmølleparker med lokale selskabskonstruktioner, der kan understøtte en folkelig opbakning til vindkraft. Målet er ca. 750 moderne møller med en samlet effekt på ca MW. Hver kommune udarbejder i samarbejde med andre kommuner i regionen planer for udbygning med vindkraft med udgangspunkt i de lokale muligheder. Biogas fra husdyrgødning Partnerskabet foreslår, at så stor en del af husdyrgødningen som muligt anvendes til biogasproduktion. Der skal således etableres store fællesanlæg eller et større antal decentrale gårdanlæg. De kommuner, hvor der er basis for etablering af biogasanlæg, udarbejder planer for lokalisering af fremtidige anlæg i samarbejde med nabokommunerne og mulige investorer. Halm foreslås som supplerende råstof til biogasanlæggene, hvilket kræver teknisk udvikling inden gennemførelse. Region Midtjylland vil som et erhvervsvækstinitiativ fremme et eller flere demonstrationsprojekter på området. Restbiomasse fra jordbrug og skovbrug En stor del af den biomasse, der anvendes på kraftvarmeværkerne, importeres fra udlandet. En import, som vil vokse i fremtiden, medmindre den lokale produktion og anvendelse af biomasse øges med de fordele det medfører for arbejdspladser og lokaløkonomi. Derfor foreslår partnerskabet en indsats, hvor produktion og anvendelse af lokalt produceret biomasse øges, idet der især satses på restprodukter fra land- og skovbrug. Frembringelse af 2. generations biobrændstoffer og på sigt andre bioprodukter bør understøttes via lokale initiativer og et nationalt iblandingskrav. Fremtidens fjernvarmeforsyning Partnerskabet anbefaler, at fjernvarmeforsyningen overgår til vedvarende energi med gradvis reduceret biomasseforbrug til fordel for brændselsfrie løsninger som f.eks. overskudsvarme, sol og eldrevne varmepumper. anbefalinger og konklusioner 13

51 Anbefalinger og konklusioner Fjernvarmedækningen foreslås øget fra ca. 60 % til op mod 70 % i regionen som helhed med henblik på at forbedre mulighederne for anvendelse af vedvarende energi til opvarmning og samtidig bidrage til at begrænse omkostningerne til opvarmning. El fra vindkraft udnyttes via fleksibel fjernvarmeproduktion fra varmepumper, og lokalt satses på udnyttelse af overskudsvarme fra industrien. Kommunerne varetager en aktiv planlægning af den fremtidige varmeforsyning i tværgående samarbejder med forsyningsselskaberne og andre berørte parter. Energieffektive boliger og fritidshuse Der lægges op til 20 % reduktion i varmeforbruget i 2035, og der anvendes jævnfør de nationale mål ikke fossile brændsler i boligopvarmningen i Energieffektive industrier og landbrug Partnerskabet peger på en mere energieffektiv produktion i industri og i landbrug baseret på aftag af el fra vindkraft. Energiselskaberne fortsætter og udbygger rådgivningsindsatsen i samarbejde med virksomheder og landbrug. Kommunerne faciliteter netværk, hvor virksomheder og energiselskaber kan udveksle erfaringer med energieffektivisering, omstilling til vedvarende energi, fleksibelt energiforbrug og effektiv ressourceudnyttelse. Grøn transport Der anvendes jævnfør de nationale mål ikke fossile brændsler i transportsektoren i 2050, og transportsektorens energiforbrug dækkes i stigende grad via udnyttelse af lokale vedvarende energiressourcer som vindkraft og biomasse. For at nå disse mål er det påkrævet med målrettet energirådgivning til private boligejere og iværksættelse af systematisk overgang til husstandsvarmepumper på landet. Energiplanlægning bør indgå som et element i en helhedsplanlægning for landdistrikternes fremtid. Vedvarende energi udbredes i den kollektive transport i forbindelse med udbud og der etableres forsøg med grøn og energieffektiv transport i kommunernes egne køretøjer. Ladestandere og gastankstationer skal udbredes. 14 anbefalinger og konklusioner

52 Anbefalinger og konklusioner Den videre vej mod 100 % vedvarende energi små varmepumper ikke alene kan sikre effektiv udnyttelse af vindkraft. Strategiarbejdet i midt.energistrategi har fokuseret på konkrete lokale muligheder i den grønne omstilling på kort og mellemlangt sigt, dvs. frem mod 2020 og Strategien viser, at vi med kendte teknologier kan øge andelen af vedvarende energi i Region Midtjylland som geografisk område fra de nuværende 33 % til ca. 70 %. I fremtiden bliver der derfor behov for at lagre el fra vindkraft og solceller. I dag virker det mest oplagt på sigt at satse på at udnytte vindkraften til brintproduktion, som kan udnyttes i produktion af grøn gas og biobrændstoffer. Herved kan presset på de begrænsede globale biomasseressourcer desuden mindskes. Tilbage står en række langsigtede udfordringer, som skal løses inden det endelige mål om 100 % vedvarende energi kan nås. Yderligere energieffektiviseringer Energibesparelser og energieffektiviseringer er en forudsætning for at opnå et omkostningseffektivt energisystem baseret på 100 % vedvarende energi. Derfor skal der fortsat være fokus på at nedsætte energiforbruget i alle sektorer via den nyeste teknologi. Udnyttelse af overskudsel fra vindkraft Udbuddet af el fra vindkraft bliver på langt sigt så stort, at teknologier som f.eks. bedre styring af elforbruget, elbiler samt store og Biomasse til grøn gas og biobrændstoffer På kort sigt vil biomasse erstatte fossile brændsler i alle dele af energisektoren, herunder til el- og varmeproduktion. En stigende lokal og global efterspørgsel på biomasse i fremtiden kan betyde, at biomassen skal prioriteres anvendt til områder, hvor der ikke findes andre alternativer. Det drejer sig på energiområdet særligt om flytransporten, dele af den tunge transport, dele af industrien og supplerede el-produktion når det ikke blæser. Biomassebaseret varme- og kraftvarmeproduktion afvikles eller reduceres med al sandsynlighed kraftigt på længere sigt. anbefalinger og konklusioner 15

53 Status for omstillingen Andel vedvarende energi Figur 5 viser, at andelen af vedvarende energi i Region Midtjylland er steget fra 23 % i 2007 til 33 % i Til sammenligning var andelen af vedvarende energi i Danmark i 2013 på 27 %. Udviklingen skyldes primært øget elproduktion fra vindkraft og et skift fra fossile brændsler til biomasse og sol på en række fjernvarme- og kraftvarmeværker. 35% 30% 33% 25% 20% 15% 23% 25% 29% 18% 20% 24% 27% % % 0% Region Midtjylland Danmark Figur 5: Udvikling i andelen af vedvarende energi i Region Midtjylland og Danmark fra 2007 til 2013 jf. Energiregnskab for Region Midtjylland og National Energistatistik. Opgørelsesmetode følger Energistyrelsens vejledning. 16 Status

54 Status for omstillingen Andelen af vedvarende energi svinger jf. figur 6 fra 16 til 74 % for kommunerne beliggende i Region Midtjylland. Årsagerne til denne va- riation er mange og er et udtryk for, at hver kommune har forskellige udgangspunkter og muligheder i den grønne omstilling. VE % Figur 6: Andel vedvarende energi i kommuner i Region Midtjylland jf. Energiregnskab Opgørelsesmetode følger Energistyrelsens vejledning Figur 7: Ændring i andelen af vedvarende energi i kommunernes energiforsyning fra jf. Energiregnskab Farvskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Region Midtjylland Danmark Farvskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Region Midtjylland Danmark VE % Status 17

55 Status for omstillingen Eksempler på handlinger i kommunerne vedvarende energi i egen kommune med over 10 %-point i perioden Tabel 1 viser i oversigt de vigtigste handlinger i de kommuner, der har øget andelen af Kommune handling Ringkøbing-Skjern Lemvig Randers Struer Ikast-Brande Syddjurs Skive Herning 300 % mere vindkraft Solvarme og elpatron til fjernvarme 75 % mere vindkraft Mere biogas til kraftvarme Reduceret energiforbrug i industrien 10 % mere vindkraft Fra kul til biomasse på Randersværket Faldende elforbrug i industrien 200 % mere vindkraft Naturgas til fjernvarme afviklet Individuel olieopvarmning reduceret med 50 % 50 % mere vindkraft Mere biomassebaseret fjernvarme fra Herningværket Mere biomasse til fjernvarme Individuel olieopvarmning reduceret med 30 % Reduceret elforbrug 25 % mere vindkraft Fra naturgas til forgasning af træpiller i fjernvarmen Individuel olieopvarmning reduceret med 50 % 40 % mere vindkraft Fra fuelolie og naturgas til biomasse på Herningværket Mere biogas 18 Status

56 Status for omstillingen Forskellige muligheder på tværs i regionen Udviklingen i andelen af vedvarende energi på kommuneniveau giver en god indikation af om vi er på rette vej med den grønne omstilling. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at kommunerne er forskellige og derfor ikke har de samme muligheder. Den vestlige del af regionen er eksempelvis begunstiget af mange lokale vedvarende energiressourcer, mens kommunerne i den østlige del er begunstiget af store og billige fjernvarmeområder, der relativt hurtigt kan omstilles til en grøn fjernvarmeforsyning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt udelukkende at fokusere på den lokale andel af vedvarende energi eller den lokale CO 2 -udledning, når de fremtidige udfordringer for vores energisystem skal løses. Energieffektivitet, udnyttelse af lokale biomasseressourcer og effektiv integration af el fra vindkraft er også vigtige fælles målepunkter. Forskellige muligheder og udfordringer på tværs af kommuner gør, at samarbejdet bør intensiveres, hvis målet om 50 % vedvarende energi i 2025 og 100 % på længere sigt skal nås. I kapitel 7 har de 19 kommuner samt Region Midtjylland hver udarbejdet lokale sider, som beskriver vedtagne mål, status og handlinger på energiområdet i egen kommune og i regionen. Opslagene viser, at indsats og ambitionsniveau på energiområdet er forskellige, men også at der er konsensus om at arbejde med omstilling til mere vedvarende energi i hele Region Midtjylland. Denne fælles energistrategi er det første fælles bud på, hvordan vi med udgangspunkt i de lokale og regionale muligheder kan understøtte et fleksibelt og energieffektivt energisystem baseret på vedvarende energi i Region Midtjylland. Status 19