Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt
|
|
- Freja Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 24. april 2007 J nr. 004-U03-26 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon Energipolitiske Udvalg har i brev af 30. marts 2007 stillet mig følgende spørgsmål 37 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål 37: Under henvisning til ministerens skriftlige besvarelse den 23. marts 2007 af de spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med præsentationen af regeringens energiudspil, jf. EPU alm. del bilag 179, ønskes en besvarelse af følgende: Spørgsmål a: Som opfølgning på svaret på spm. 13 a ønskes en beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af udbygning med VE i forskelligt omfang, såfremt der benyttes en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på realt 3 pct. p.a. Denne beregning kan laves og ønskes, uanset hvilke adfærdsrelationer, implicitte renteforudsætninger og afkastkrav der måtte indgå i EMMA og ADAM eftersom der blot er tale om en tilbagediskontering af de årlige gevinster og tab med nævnte rente. Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 13a tager beregningen af de samfundsøkonomiske omkostninger ved udbygning med vedvarende energi udgangspunkt i en samlet markedstilgang baseret på de anslåede privatøkonomiske meromkostninger ved udnyttelse af VE sammenlignet med fossil energi. De samfundsøkonomiske omkostninger er i beregningerne udtrykt som årlige omkostninger på det niveau, de vil have i 2025, ved alternative VE-målsætninger. Størrelsen af meromkostningerne afhænger bl.a. af det forudsatte privatøkonomiske afkastkrav. Der forudsættes i beregningen et privatøkonomisk afkastkrav på realt 10 pct. p.a. før skat ved opbygning af ny kapacitet for anlæg i den kollektive el- og varmeforsyning, dvs. såvel anlæg baseret på VE som anlæg baseret på fossile brændsler. Der er typisk tale om meget langsigtede og kapitalkrævende investeringer, som kan være behæftet med en betydelig risiko. Det forudsatte afkastkrav omfatter elementer som realrente og risici, der er reelle omkostninger for investorerne, og er i princippet baseret på en vurdering af, hvordan investorerne i praksis reagerer.
2 En kalkulationsrente på 3 pct. vil ikke være retvisende i denne sammenhæng, fordi den ikke repræsenterer de faktiske omkostninger ved at fremkalde investeringerne på markedet, selv om den markedsmæssige finansielle realrente måske er 3 pct. eller lavere. En beregning baseret på en kalkulationsrente på 3 pct. ville således ikke være konsistent med de grundlæggende antagelser om markedsudviklingen. Side 2/6 Spørgsmål b: Som opfølgning på svaret på spm 13 a ønskes beregnet det samfundsmæssige overskud ved energibesparelser på 1,35 pct., 1,45 pct. og 1,55 pct. p.a. ved de forskellige angivne kalkulationsrenter. Ved en styrkelse af energispareindsatsen til 1,25 pct. årligt anslås den marginale energibesparelse at være i samfundsøkonomisk balance under basisforudsætningerne, herunder en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på realt 6 pct. p.a. Ved en styrkelse af energispareindsatsen ud over 1,25 pct. p.a. anslås de ekstra energibesparelser derimod at være forbundet med samfundsøkonomisk tab under basisforudsætningerne. Omfanget af det samfundsøkonomiske tab vil i vidt omfang afhænge af hvilke virkemidler, der forudsættes taget i brug, og det vil i stigende grad være vanskeligt at pege på enkle og målrettede virkemidler, jo mere ambitiøse målsætninger, der antages. Det er således forbundet med meget store usikkerheder at skønne over omkostningerne ved forskellige målsætninger uden at præcisere, hvilke virkemidler, der forudsættes gennemført, og usikkerheden på udfaldet stiger markant, jo mere ambitiøse mål, der regnes på, som følge af usikkerhed om indretningen og effekten af de politiske virkemidler. Under en række meget grove beregningsantagelser skønnes de samfundsøkonomiske konsekvenser ved alternative energisparemål og alternative kalkulationsrenter med ovenstående forbehold at være som vist i nedenstående tabel.
3 Samlet samfundsøkonomisk overskud i 2025 ved styrket energispareindsats, mia. kr. i 2005-priser Side 3/6 6 pct. kalkulationsrente 4 pct. kalkulationsrente 3 pct. kalkulationsrente Årlige besparelser på samlet Slutenergiforbrug frem til 2025: Basis Interval Basis Interval Basis Interval Forøgelse til 1,15 % også i ,3-0,1 / +1,2 0,6 +0,2 / +1,6 0,5 +0,1 / +1,5 Yderligere 0,10 % i alle år til ,0-0,2 / +0,5 0,2 +0,0 / +0,7 0,1-0,1 / +0,6 I alt forøgelse til 1,25% i alle år 0,2-0,3 / +1,7 0,8 +0,2 / +2,3 0,6 +0,0 / +2,1 Yderligere 0,10 % i alle år til ,2-0,4 / +0,2 0,0-0,2 / +0,4-0,1-0,2 / +0,4 I alt forøgelse til 1,35% i alle år 0,0-0,8 / +1,9 0,8 0,0 / +2,7 0,5-0,2 / +2,4 Yderligere 0,10 % i alle år til ,2-0,4 / +0,2 0,0-0,2 / +0,4-0,1-0,3 / +0,4 I alt forøgelse til 1,45% i alle år -0,2-1,2 / +2,1 0,8-0,2 / +3,1 0,5-0,5 / + 2,8 Yderligere 0,10 % i alle år til ,5-0,7 / 0,0-0,2-0,4 / +0,3-0,3-0,5 / +0,2 I alt forøgelse til 1,55% i alle år -0,7-1,9 / +2,1 0,6-0,6 / +3,4 0,2-1,0 / +3,0 Spørgsmål c: Som opfølgning på svaret på spm 13 e bedes oplyst de vigtigste typer af de samfundsøkonomisk urentable besparelser, der vil blive udløst ved brug af politiske virkemidler. Ved opgørelsen af de rentable besparelsespotentialer og dermed i beregningerne af de samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med realisering af energibesparelserne er det forudsat, at besparelserne gennemføres, når energiforbrugerne køber nye produkter, eller når de alligevel renoverer eller skifter ud. Omkostningerne til energibesparelserne, der er inkluderet i beregningerne, er i denne situation alene de ekstraudgifter, som er forbundet med at vælge de energirigtige produkter eller ved f.eks. at ilægge mere isolering. Hvis der skal gennemføres forcerede energibesparelser, hvor alle udgifterne i forbindelse med renoveringen skal tilskrives energispareindsatsen, vil omkostningerne være væsentlig højere end forudsat i beregningerne. I forbindelse med politiske virkemidler, herunder kampagner, tilskudsordninger og markedsbaserede tiltag, vil der således i stigende udstrækning være energiforbrugere, som gennemfører forcerede energibesparelser, som ikke er samfundsøkonomisk rentable, hvis de alene vurderes i forhold til de opnåede energibesparelser. Det kan. f.eks. være en forceret udskiftning af vinduer, apparater mv.
4 I beregningerne vedrørende energibesparelser er det forudsat, at mange virksomheder og borgere undlader at gennemføre privat- og samfundsøkonomiske energibesparelser som følge af forskellige barrierer såsom manglende information og opmærksomhed om mulighederne. De samfundsøkonomiske konsekvenser ved fremme af yderligere energibesparelser er således meget afhængig af, i hvilket omfang det kan lykkes at målrette virkemidlerne til at modvirke de konkrete barrierer for besparelserne. Side 4/6 Spørgsmål d: Det ønskes vurderet, hvordan den samfundsmæssige risiko er med hensyn til forsynings- og prissikkerhed ved energibesparelser, VE-energi (f.eks. vindmøller), oliefyr og kulfyrede kraftværker. Hvis risikoen ikke kan kvantificeres, ønskes en bedømmelse af, hvilke af de nævnte initiativer der indebærer de største henholdsvis de mindste risici. I et marked vil fald i forsyningerne af energi (eller stigende efterspørgsel andet sted) føre til stigende priser. Hertil kommer, at priserne på energi erfaringsmæssigt kan være meget ustabile. Kontrol over den fysiske produktion samt handelsvejene kan desuden indebære sikkerhedspolitiske problemer. Forsyningssikkerhed handler således både om sikre leverancer af energi til stabile priser, og om sikkerhedspolitik. Det gælder imidlertid, at de fleste markeder for primær energi (olie, kul, naturgas og i stigende grad biomasse) er globale eller regionale. Derfor vil de valg, der træffes i Danmark, kun i begrænset omfang påvirke markedsudviklingen og dermed den grundlæggende forsyningssikkerhed. Derimod kan de valg, der træffes i Danmark, have indflydelse på, hvor robust den danske økonomi er i forhold til ændringer i markedsudviklingen. Der er dog ingen tvivl om, at et lavere forbrug af energi i Danmark og dermed energibesparelse isoleret set vil øge forsyningssikkerheden. Risikoen for stærkt stigende priser eller svigt i de fysiske leverancer varierer mellem de forskellige energiprodukter. Ligeledes er skadevirkningerne for virksomheders økonomi og husstandes velfærd forskellig fra virksomhed til virksomhed og fra husstand til husstand. Det er derfor ikke muligt generelt at kvantificere den forsyningssikkerhedsmæssige risiko ved forskellige brændsler/energikilder. Kul er sammenlignet med de fleste andre energikilder forbundet med en meget begrænset forsyningssikkerhedsmæssig risiko. Der vil i en lang årrække fremover være rigelige mængder kul til rådighed på verdensplan. Da kulressourcer-
5 ne samtidig er spredt geografisk er risikoen for prisustabilitet og forsyningssvigt mindre end for olie og naturgas. Side 5/6 Olie- og naturgasreserverne bliver i stigende grad koncentreret i få og ustabile regioner og vurderes dermed på længere sigt at være forbundet med den største forsyningssikkerhedsmæssige risiko. Den forsyningssikkerhedsmæssige risiko ved anvendelsen af vedvarende energi afhænger af, hvilke VE-former der er tale om. Vindkraft og sol er ikke forbundet med handelsmæssige risici, men produktionen er ustabil, da den afhænger af de til enhver tid eksisterende vindforhold og sollysforhold, hvilket isoleret set gør energiforsyningen mindre stabil. Anvendelsen af biomasse er som udgangspunkt forbundet med en lille risiko, idet der er tale om et brændsel, som indtil videre fysisk er til stede i rigelige mængder både i Danmark og på verdensmarkedet i forhold til det nuværende forbrug. Der er dog omkostninger ved at nyttiggøre biomassen, herunder transportomkostninger. Ambitiøse målsætninger for anvendelsen af biomasse, herunder biobrændstoffer i både EU og andre dele af verden, må forventes at føre til generelt højere priser på biomasseressourcer og pres på de globale biomasseressourcer. Spørgsmål e: Bør en vurdering af samfundsøkonomien tage udgangspunkt i den risiko, der er forbundet med forskellige (energirelaterede) projekter, og hvordan sker det? Er der indbygget en risikopræmie i den af Finansministeriet anbefalede kalkulationsrente på realt 6 pct. om året, og kan der sættes tal eller ord på, hvor stor en risiko denne præmie svarer til? Der kan skelnes mellem to former for risici i de samfundsøkonomiske analyser: de projektspecifikke (usystematiske) risici og den systematiske risiko. De projektspecifikke risici beskrives i en følsomhedsanalyse, men inddrages ikke direkte i det samfundsøkonomiske resultat, da det må forventes, at de projektspecifikke risici udligner sig på tværs af samfundets samlede investeringer. Den systematiske risiko afhænger derimod blandt andet af de økonomiske konjunkturer. Der kan derfor være variationer i de samfundsøkonomiske fordele og ulemper, som ikke kan forventes at udlignes ved alternative projekter. Samfundsøkonomiske analyser bør tage højde for denne systematiske risiko. Det kan fx ske ved at inkludere et risikotillæg i diskonteringsrenten. For projekter med systematisk risiko skal risikopræmien principielt opgøres for hvert projekt for sig. Det er dog vanskeligt at opgøre den systematiske risiko, og derfor baserer Finansministeriets vejledning sig på en ensartet diskonteringssats på 6 procent realt, der inkluderer risiko. Risikopræmien er ikke eksplicit
6 opgjort i vejledningen, og der kan derfor ikke sættes tal eller ord på, hvor stor en risiko denne præmie svarer til. Side 6/6 Med venlig hilsen Flemming Hansen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Den økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 2. marts 2010 Notat om udviklingen
Læs mereFjernvarme eller hvad?
Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereForhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 500 Offentligt Plan og Virksomhedsområdet J.nr. AAR-200-00015 Ref. Lupry Den 21. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ
Læs mereSamlenotat. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0053 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0053 Bilag 2 Offentligt Samlenotat Dato 28. april 2016 Dagsorden Side 1. Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål
Læs mereKun lidt over 5 mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales
mia. kr. Sagsnr. 11-18 Ref. MRA/BGV/bla Den 27. oktober 211 Kun lidt over mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales Såfremt personer tilmeldt efterlønsordningen udelukkende betragter de økonomiske
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven 1)
Lovforslag nr. L xx Folketinget 2012-13 Fremsat den 13. marts 2013 af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning,
Læs mereEnergirenovering. En befolkningsundersøgelse
Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2016 Energirenovering Indledning Ingeniørforeningens Energivision 2050 har et klart budskab om renovering af de eksisterende bygninger. Visionen er et
Læs mereTeknik: TK Hvad for nogle teknologier er der blevet anvendt på kommunal basis. I hvor stort omfang.
Interview spørgsmål: Spørgsmål: (TK-teknik,SAM-samarbejde,EU-politik,HIST-historie,ØKO-økonomi) Generelt: Hvad er din uddannelse? Jess heinevann, bygningsingenør. Hvor længe har du arbejdet med det? 95.
Læs mereAffaldsforbrænding, Kyotoprotokollen
Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereEnergieffektiviseringer i bygninger
Energieffektiviseringer i bygninger muligheder i eksisterende bygninger og veje til virkeliggørelse Chefkonsulent Peter Bach Energifondens Summer School Sorø, den 30. august 2013 Fokus på energitjenesterne
Læs mereFinansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Folketingets Finansudvalget lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Læs mereAktuelle CO2-problematikker og fremtidens
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme
Læs mereNotat. Partnering-aftale for værkstedsydelser supplerende notat
Notat Sag Kunde Supplerende notat vedr. Konsekvensberegning for scenariet hvor KTK indgår partnering-aftale for værkstedsydelser KTK Notat nr. 2 d. 02.05.05 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200
Læs mereVejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.
VEJ nr 9051 af 29/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet,j.nr. 123-0014 Senere ændringer til forskriften
Læs mereHåndtering af bunkning
Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Klima, energi og ressourcer Klima blev et allemandsord efter klimatopmødet i København i 2009 og der har siden været fokus på klima og udledningen af drivhuspasser i kommunerne.
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mere[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første.
Retsudvalget 2011-12 L 55, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Strafferetskontoret Dato: 7. februar 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2011-731-0012 Dok.: 336117 UDKAST
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereIndividuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Læs mereSamfundsøkonomiske. Luft- og Støjforureningen i Danmark. Signe Anthon, Christa Lindholm, Jesper Schou & Kathrine Veie. Christiansborg, 16/11-2011
Samfundsøkonomiske omkostninger ved trafikstøj Signe Anthon, Christa Lindholm, Jesper Schou & Kathrine Veie Luft- og Støjforureningen i Danmark Christiansborg, 16/11-2011 Trafikstøj - Økonomi og Miljø
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereSBi 2008:22. Analyse af energimærker for parcelhuse
SBi 2008:22 Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Kim Wittchen SBi 2008:22 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel Analyse af energimærker
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereUlovlige lån i danske selskaber
Ulovlige lån i danske selskaber -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs merePrincipper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane
Aarhus, den 8. august 2013 Principper for etablering af Drifts- og Infrastrukturselskabet samt idriftsættelse af Aarhus Letbane Baggrund og forudsætninger I lov om Aarhus Letbane (L77) hedder det i 14,
Læs mereElpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10
Notat om opdateret PSO-fremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for klima og energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792 /IMR
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereIntroduktion til Farum Fjernvarme Hvilke muligheder er der for fjernvarme i industriområde Fremtidsplaner i Farum Fjernvarme
Introduktion til Farum Fjernvarme Hvilke muligheder er der for fjernvarme i industriområde Fremtidsplaner i Farum Fjernvarme Farum Fjernvarme a.m.b.a blev etableret i 1964. Værket leverer varme til over
Læs mereregnskab for Aalborg Kommune 2010
Klimakommunerapport 2010 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereFLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB
September 2007 FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats Pixiversion af rapport Præsentation af undersøgelsen Målsætningen for regeringens handicapstrategi er,
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 2. marts 2006 RN A303/06
RIGSREVISIONEN København, den 2. marts 2006 RN A303/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/05 om ToldSkats indsats mod sort
Læs mereRammeaftale 2016 for det sociale område
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 19. august 2015 Rammeaftale 2016 for det sociale område 1. Resume De 19 midtjyske kommuner
Læs merePAROC Stenuld et stensikkert valg
PAROC Stenuld et stensikkert valg Hvorfor sige nej til tryghed, når det nu ikke koster ekstra? Én ting er stensikker I dag er der vist ikke mange, der tvivler på, at den vigtigste årsag til den truende
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereGevinstrealisering Resultat af analyse gennemført blandt Dansk IT s CIO-panel
Gevinstrealisering Resultat af analyse gennemført blandt Dansk IT s CIO-panel Version 1.0 1 Juni 2013 Copyright Zangenberg Analytics 2013 Zangenberg Analytics har alle rettigheder til indholdet i dette
Læs mereMODEL FOR VALG AF ENERGIRENOVERINGSTILTAG FOR FREDEDE BYGNINGER
MODEL FOR VALG AF ENERGIRENOVERINGSTILTAG FOR FREDEDE BYGNINGER Baggrund, Danmark 13 % (fredede og SAVE 1-13) 9000 fredede 350.000 SAVE 1-13 Bygninger skal forandres, tilpasses og bevares således at de
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereDato: 25.05.2016 Sagsnr.: 2016-027072 Dok. nr.:2016-027072-1. Mandag-fredag 8-15 Torsdag 8-17
Orienteringsbrev til bolig Dato: 25.05.2016 Sagsnr.: 2016-027072 Dok. nr.:2016-027072-1 Mandag-fredag 8-15 Torsdag 8-17 Aalborg Varme A/S Hjulmagervej 20 Postboks 463 9100 Aalborg Tlf. 9931 4800 Fax 9931
Læs mereDer har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.
Notat Til: Hvidovre Kommune Kopi til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9.
Læs mereIntelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden
Intelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden Jørgen G. Jørgensen, Dansk Fjernvarme Hovedspørgsmål Hvordan skal vi opvarme boligerne i Danmark? Hvad skal vi gøre på kort sigt, hvis vi gerne vil
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereKommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg
Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. marts 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 28 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0020 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 28 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven
Læs mereRealkredittens udlån er godt sikret
NR. 3 MAJ 2016 Realkredittens udlån er godt sikret Over 99 pct. af realkredittens udlån er dækket ind af pant i låntagernes ejendomme. Den sidste procent skyldes udlån med pant i ejendomme, som er faldet
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereAf Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM
i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden
Københavns Universitet Institut for Fødevare og ressourceøkonomi / BJ 15. marts 2013 Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden Natur- og
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereVedr. Høring om Københavns Kommunes Handleplan for Diabetes 2016 2019
Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Att. Sundheds- og Omsorgsudvalget v/ Specialkonsulent Lars Buch Hansen BW7W@suf.kk.dk Nivaagaard Gl. Strandvej 16 DK-2990 Nivå Tel. +45 4918 4700 Fax +45 4918
Læs mereDanske Speditører Den økonomiske udvikling 2013/14. November 2014
Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2013/14 November 2014 Bruttoavancen har over en længere årrække været faldende. Siden årtusindeskiftet er bruttoavanceprocenten reduceret fra et niveau på ca.
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereNotat om håndtering af omprioriteringsbidraget til staten
NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om håndtering af omprioriteringsbidraget til staten Dette notat sammenfatter situationen omkring omprioriteringsbidraget til staten, og der peges på en række centrale
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereAfgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren
Billund Spildevand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Dato: 1. marts 2013 Sag: Vand-12/04924-10 Sagsbehandler: /LTK Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2011 i henhold til 8 i bekendtgørelse om
Læs mereTil: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik
Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik 25. oktober 2013 Sags id: 190-2011-9871 Dok. nr.: 190-2013-138807 Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs mereMONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereFremrykning af velfærdsaftalen:
Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.
Læs mereCenter for Plan & Miljø
Center for Plan & Miljø Haslev Fjernvarme Att: Allan Pedersen Energivej 35 4690 Haslev Sendt på mail til Allan@haslev-fjernvarme.dk Projektgodkendelse af forsyning af Jens Martin Knudsensvej med Fjernvarme
Læs mereUDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10
UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og
Læs mereDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs mereAlm. Brand 2015. En finansiel koncern
Alm. Brand 2015 En finansiel koncern Kort om Alm. Brand Alm. Brand er en dansk, finansiel koncern. Vi driver virksomhed inden for bank, forsikring og pension. Vi tager hånd om vores kunder Visionen at
Læs mereUdvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024
Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid
Læs mereKommunale bygninger 3.895 tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 %
CO 2 -regnskab 2011 For de kommunale aktiviteter i 2011 var den samlede CO2-udledning på 10.909 t CO 2. CO 2 - udledningen er således faldet med 11,8% i forhold til 2010. CO 2 -udledningen og den procentmæssige
Læs mereFærre fleksjobbere gennem revalidering
09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereAktindsigt Relevante lovregler
Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har
Læs mere2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2.
2014-15 Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Nordfyns Kommune i medfør af offentlighedslovens
Læs mereFORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108
FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108 RESUMÉ På baggrund af en længere analyseproces og dialog med Danske Bank har Furesø kommune modtaget et forslag til omlægning af gældsporteføljen. Dette
Læs mereDI-prognose: Fortsat lav dansk vækst
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mereBilag 1. Finansielle beregninger for Eysturoyartunnilin. 21. februar 2007 Sas1176
Bilag 1 Finansielle beregninger for Eysturoyartunnilin Forord Denne rapport er udarbejdet af Sund & Bælt Partner A/S, som er datterselskab af Sund & Bælt Holding A/S, til brug for Landsverk i forbindelse
Læs mereUdvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Læs mere