Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2015

Transkript

1 Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for november 2014 Regeringen indgik torsdag den 13. november aftale om Finansloven for 2015 med SF og Enhedslisten. I betragtning af, at der skal afholdes Folketingsvalg inden for det næste års tid, var det ventet, at regeringen denne gang ville indgå aftale med støttepartierne. Med aftalen kommer underskuddet på statens finanser til at ligge meget tæt på EU-grænsen for økonomisk stabilitet, og Dansk Erhverv forudser, at det kan blive en udfordring at overholde EU-kravet, hvis nogle af forudsætningerne svigter. Aftalen medfører et tilbageslag for de gennemførte reformer på kontanthjælpsområdet, hvor aftalen indebærer, at den gensidige forsørgelsespligt for samboende afskaffes, og der indføres en ny kontantydelse. Dansk Erhverv mener, at en ny ydelse vil fastholde flere i passiv forsørgelse. Dansk Erhverv havde ønsket, at regeringen havde anvendt det begrænsede finanspolitiske råderum til initiativer, der ville have styrket vækst og beskæftigelse, og dermed det varige grundlag for velfærden i Danmark. 1. Overordnet økonomisk vurdering Der er med den indgåede finanslovsaftale ikke levnet noget råderum, hvis man skal holde sig inden for grænsen af det tilladte i forhold til konvergenskravet i EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Faktisk kan det nemt komme dertil, at Danmark igen vil komme til at overskride grænsen. Danmark er lige kommet ud af sin EU-henstilling for uforholdsmæssige store underskud, og nu kan Danmark være på vej til at få en ny henstilling. At finansloven så samtidig også kommer til at udfordre budgetlovens grænse for det strukturelle underskud, øger bestemt ikke manøvremulighederne. Problemerne bliver ikke mindre af, at finanslovsaftalen ikke er vækstrettet, men i stedet har et udpræget velfærdsfokus. Det er svært at se, hvordan dette skal forbedre danske virksomheders konkurrenceevne, samt skabe mere vækst og flere job i dansk økonomi. De geopolitiske spændinger har allerede sat sine tydelige spor i specielt landene i Eurozonen, men også andre lande mærker effekterne, og den spæde økonomiske vækst er flere steder gået helt i stå. Det er på nuværende SBP Side 1/7

2 tidspunkt meget vanskeligt at tro på, at den økonomiske vækst her til lands vil blive andet end behersket i 2015, og aftalen ændrer ikke på det. Hvis væksten i 2015 skuffer, ville det være rart at have noget manøvrerum, men finansloven levner ikke denne mulighed, hvis man fortsat vil vise, at der føres en både ansvarlig og troværdig økonomisk politik her til lands. For en lille og meget åben økonomi, som den danske, er det af meget stor betydning at sende de rigtige signaler, hvis vi skal fortsætte med at have stabile og lave renter til glæde for både virksomheder og forbrugere. 2. Arbejdsmarked dagpenge, kontanthjælp og sociale klausuler Ny midlertidig kontantydelse Der indføres en kontantydelse målrettet personer, som mister retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse, uden anden mulighed for offentlig forsørgelse. Den nye kontantydelse udgør 60 pct. af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Med kontantydelsen vil personer, som opbruger dagpengeretten i 2015, være sikret offentlig forsørgelse i op til 3 år. Herefter udfases kontantydelsen gradvist, og personer, som opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2017, er de sidste med mulighed for kontantydelse. Dansk Erhverv er imod indførelsen af en ny ydelse, som svækker incitamentet for ledige på dagpenge til at søge arbejde. Kontantydelsen vil mindske arbejdsudbuddet og samtidig dyr at finansiere. Afskaffelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende Vilkårene for samlevende par på kontant- og uddannelseshjælp ændres. Kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet ophæves. Den gensidige forsørgelsespligt blev indført af regeringen i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Dansk Erhverv er imod, at den gensidige forsørgelsespligt ophæves. Det er ikke rimeligt, at samlevende skal forsørges af det offentlige, når samleveren er i stand til dette. Derudover betyder det, at mange, som kunne have været i beskæftigelse, nu fastholdes på offentlige ydelser. Målrettede forbedringer for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Den laveste forsørgersats for uddannelseshjælp hæves fra kr. til kr. om måneden, mens den laveste forsørgersats til jobparate unge med kontanthjælp hæves fra kr. til kr. om måneden. Derudover ydes højere boligsikring og anden hjælp. Dansk Erhverv finder, at regeringen med finanslovsaftalen har tilbagerullet den kontanthjælpsreform, som den selv har fået vedtaget. Det er ikke rimeligt at forhøje ydelserne til unge, som på den måde vil blive fastholdt på offentlig forsørgelse. Det er et forlig, der går i den forkerte retning og mindsker incitamentet til at søge arbejde. Side 2/7

3 Styrket indsats mod Social dumping Aftalen indeholder en række initiativer, herunder styrket myndighedsindsats og kontrol, præcisering af regler og skærpelse af sanktioner, styrkelse af kendskabet til den danske model samt yderligere analyser af området. Der afsættes i alt 120 mio. kr. til indsatsen i , således at der samlet afsættes 56,5 mio. kr. yderligere til den fælles myndighedsindsats i perioden Dansk Erhverv bakker generelt op om myndighedernes kontrolindsats på området. Gældende regelsæt skal overholdes, ligesom det er positivt, hvis eksisterende regelsæt kan gøres klarere. Kontrol og sanktioner skal imidlertid altid stå i rimeligt forhold til problemernes omfang og de enkelte overtrædelser. Kontrollen må ikke give virksomhederne øget administrativt besvær. Dansk Erhverv er derfor bl.a. kritisk over for eventuel påtænkt indførelse af sikkerhedskort i en række brancher. Et sikkerhedskort må ikke udformes sådan, at det kan forsinke, at virksomheder kan få nyansatte medarbejdere hurtigt i arbejde hvad enten der er tale om ordinært ansatte eller indlejede medarbejdere. Virksomhedernes retssikkerhed både i forhold til kontrol og sanktioner må heller ikke må kunne drages i tvivl. Der skal være proportionalitet mellem sanktioner og overtrædelse. Kontrolindsatsen må heller ikke få et forkert fokus herunder er det væsentligt at have for øje, at udenlandsk arbejdskraft bidrager positivt til den danske samfundsøkonomi. Man bør i arbejdet have en høj prioritering af samarbejdet med udenlandske myndigheder, ligesom indførelsen af regler, sanktioner og kontrol selvsagt skal være i overensstemmelse med det EU-retlige grundlag og nøje vurderes i relation hertil fx for så vidt angår arbejdsklausuler. Myndighederne på de relevante områder råder i forvejen over meget betydelige ressourcer, og det bør derfor indgå i regeringens overvejelser, at man sikrer en mere effektiv kontrolindsats inden for de allerede eksisterende rammer. 3. Energi- og klimapolitik Storskala varmepumper Der afsættes i alt 55,2 mio. kr. til et pilotprojekt om storskala varmepumper i Derudover etableres der et rejsehold, der kan hjælpe de decentrale kraftvarmeværker med konkret implementering af varmepumpeløsninger. Der sættes i alt 12 mio. kr. af til rejseholdet i Dansk Erhverv mener, at forslaget skal ses i lyset af den grønne omstilling og de udfordringer, som den varierende elproduktion fra vindmøllerne skaber. Varmepumperne og tilhørende oplagring af opvarmet vand kan være med til at opfange udsvingene i strømproduktionen, som på nuværende tidspunkt betyder, at Danmark eksporterer overskudsstrøm til lave priser. Situationen viser, at det kan være problematisk at forhaste den grønne omstilling. Det er væsentligt, at den grønne omstilling foregår på en balanceret måde, hvor der tages hensyn til det brede erhvervslivs konkurrenceevne, internationale aftaler, omstillingstempoet i andre Side 3/7

4 lande og den grønne sektors forretningspotentiale. I forhold til konkrete tiltag er det væsentligt, at initiativer hviler på sunde økonomiske principper. Geotermiordning Der afsættes 60,9 mio. kr. til en geotermiordning. Midlerne indskydes over 3 år. De 60 mio. kr. udgør likviditet i ordningen, mens der afsættes 0,3 mio. kr. årligt ( ) til et ekspertpanel. Det vurderes, at drivhusgasudledningen med de foreslåede tiltag på varmeområdet samt geotermi vil kunne reduceres med op til ton CO 2-ækvivalenter i Informationskampagner Der afsættes 10 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til rådgivning og informationskampagner vedrørende energibesparelser og lignende aktiviteter målrettet lavere energiforbrug energibesparelser samt oplysning om omstilling af energisystemet. Indsatsen skal fremme en folkelig inddragelse og mere folkelig debat om dansk energis fremtid. Klimatiltag Der afsættes en pulje på samlet set 151,9 mio. kr. i , som udmøntes til klimatiltag. Midlerne skal udmøntes på nye tiltag med fokus på omkostningseffektivitet for at opnå størst mulig klimaeffekt for midlerne. Regeringen, Enhedslisten og SF mødes primo 2015 for at aftale den specifikke udmøntning af midlerne. I tilknytning til aftalerne om Vækstpakke 2014 og tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften er det endvidere aftalt at afsætte reserver på 150 mio. kr. i 2018 og 250 mio. kr. i 2019 til klimatiltag. Disse midler vil blive udmøntet på baggrund af anbefalinger fra Klimarådet, som oprettes fra årsskiftet. Derefter vil der blive taget stilling til den konkrete udmøntning. Dansk Erhverv lægger vægt på, at ordningerne gennemføres på en omkostningseffektiv måde og er tilgængelige for alle dele af erhvervslivet. 4. Miljøpolitik Der er mange positive takter blandt regeringens forslag og inden for miljøområdet. Men der mangler også midler til nogle væsentlige initiativer. Udvalgte grønne initiativer på finansloven Styrket naturindsats: 30 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 21 mio. kr. i 2017 og 25,5 mio. kr. i 2018 Styrket økologiindsats: 30 mio. kr. årligt i perioden Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP): 20 mio. kr. årligt i perioden. (Heraf målrettes 10 mio. kr. i 2017 og 2018 bæredygtigt byggeri) Grøn omstillingsfond: 10 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 samt 20 mio. kr. årligt i 2017 og Side 4/7

5 (Heraf målrettes 10 mio. kr. årligt initiativer, der styrker udviklingen af cirkulær økonomi og deleøkonomi) Udvikling af grønt nationalregnskab: 4,5 mio. kr. årligt i perioden Biodiversitetsgårde: 2,5 mio. kr. årligt i perioden Styrkelse af indsatsen for test af sprøjtemidler: 2 mio. kr. årligt i perioden Undersøgelse af mikroplast: 1 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 Afsætninger af midler til grøn omstilling MUDP er positivt og er i logisk forlængelse af gennemførsel af Danmarks ressourcehandlingsplan og EU initiativer for bæredygtig omstilling. Afsætning af midler til at udvikle et nationalt grønt regnskab, i tillæg til vores traditionelle nationale regnskab, er et udmærket initiativ, som kan medvirke til at fremskaffe et mere omfattende og retvisende billede af de økonomiske og politiske beslutningers konsekvenser for samfundet. Tilrettelægges det nationale grønne regnskab på den rigtige måde, med rigtige vurderingskriterier, bliver det muligt at vise om ønskede beslutninger medfører negative miljø- og sundhedsmæssige eksternaliteter, som så kan inddrages i beslutningsprocesserne. Det grønne nationale regnskab kan dermed blive et nyttigt redskab for at følge den grønne omstilling og justere den, så den bliver mere økonomisk forsvarlig for erhvervslivet og samfundet som helhed. Afsætning af midler til at undersøge de miljømæssige konsekvenser af mikroplast er udmærket set i lyset af den voksende forskning på området, som peger på et miljø- og sundhedsproblem. I dag er der flere kilder til mikroplast, og indsatsen bør belyse, hvor kilderne kommer fra og de direkte konsekvenser i miljøet og for sundheden. Indsatsen bør desuden inddrage et internationalt samarbejde for at sikre en tilstrækkelig kortlægning af kilderne til mikroplast. Dansk Erhverv finder det fornuftigt, at der afsættes 50 mio. kr. til forskning i effekterne for hormonforstyrrende stoffer. Der hersker en stigende bekymring i samfundet i takt med, at der stadig kommer ny viden om, hvordan visse kemikalier kan påvirke hormonforstyrrende og give cocktaileffekter. Dansk forskning skal forbedres for at styrke EU-reguleringen på området. 5. Velfærd og sundhed Borgerstyret personlig assistance Det er skuffende, at Regeringen og Enhedslisten og SF ikke har prioriteret et økonomisk løft af de politiske ambitioner på handicapområdet, som et flertal i Folketinget ellers har bakket op om. Nemlig finansieringen af en ny national takstmodel på handicaphjælperområdet. På dette område (BPA-området Borgerstyret Personlig Assistance) anvender op mod mennesker i dag en privat virksomhed til at varetage sin arbejdsgiverrolle i forhold til handicaphjælperen. En national og fuldt finansieret takstmodel vil, i modsætning til den nuværende udmåling i 98 kommuner, skabe betydelige administrative lettelser i kommunerne og medføre et mere enkelt og transparent system for de private virksomheder, for borgeren med et handicap og for den ansatte Side 5/7

6 handicaphjælper. Derfor er det skuffende, at partierne bag næste års finanslov har valgt ikke at løfte området. Sundhedsområdet Finanslovsaftalen er ikke ambitiøs nok på det forebyggende område, hvor én af elementerne er målrettede sundhedstjek til udvalgte grupper. 1,7 mio. danskere lider i dag af en kronisk sygdom, og det tal skal nedbringes. Dansk Erhverv mener, at kommunerne skal arbejde med nogle helt konkrete og forpligtende mål for forbedringer i sundhedstilstanden. Kommunerne kan med fordel tage afsæt i de nationalt gennemførte sundhedsprofiler. Det er også en udfordring, at forebyggelsen primært har fokus på de klassiske sundhedsindikatorer indenfor KRAMS, og dermed overses det sociale område. I tilknytning hertil mangler de danske kommuner viden om eller værktøjer, som støtter en prioritering af, hvor det bedst kan betale sig at investere, når det drejer sig om forebyggende indsatser på tværs af sundheds- og socialområdet. Derfor skal viden om, hvad der virker, styrkes. Dansk Erhverv mener ikke, at det er den rigtige løsning at tilføre flere midler til enkeltområder som overbelægning. Problemerne med overbelægning skyldes blandt andet, at kommunerne ikke er klar til at genoptræne de færdigbehandlede patienter. Det undrer, at kommunerne og regionerne ikke i langt højere grad sætter borgerne i centrum. Det kan ske helt enkelt ved at lade de mange private aktører løse genoptræningsopgaverne. Dansk Erhverv opfordrer også til at inddrage private aktører på sygehusområdet. De seneste tal fra regionerne viser, at kun 65 pct. har fået gavn af regeringens udredningsret. Retten til hurtig udredning er til gavn for patienten og er med til at sikre, at syge danskere kommer hurtigere i behandling og dermed hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor bør patienterne også have retten til et privat alternativ, når regionerne ikke overholder tidsfristen. Dansk Erhverv savner i finanslovsaftalen nytænkning i indsatsen overfor de mange danskere, der bliver ramt af sygefravær. Der er brug for samarbejde på tværs af de kommunale enheder, så eksempelvis jobområdet og det sociale område taler bedre sammen. Indsatserne overfor sygefravær skal være langt mere koordinerede og effektive, end de er i dag, og man skal sikre, at den sygemeldte ikke optræder som et cpr-nummer i flere forskellige kommunale enheder, som ikke taler sammen, og som arbejder ud fra helt forskellige mål. Dansk Erhverv opfordrer derfor til at udbrede de gode erfaringer, hvor private leverandører håndterer og er bindeled på koordination af tværgående indsatser. Finansloven omhandler også styrkelsen af den praktiserende læge blandt andet med henblik på at sikre, at der i fremtiden vil være lægehuse i alle dele af Danmark. Dansk Erhverv mener, at der er behov for at supplere med nye ejer- og styringsformer i almenpraksis. Den såkaldte ydernummerstruktur hæmmer konkurrencen og forhindrer, at private leverandører kan etablere et sundhedshus. Det afgørende bør ikke være ejerskab af et ydernummer, men kvaliteten. Den kan fx sikres gennem et krav om én virksomhedsansvarlig læge pr. lægehus, på samme måde som det gælder Side 6/7

7 for privathospitaler. Nye ejer- og styringsformer kan bidrage til at sikre, at der i fremtiden vil være lægehuse i alle dele af Danmark. 6. Infrastruktur og transport Generelle bemærkninger Finanslovsaftalen indeholder ikke mange initiativer, der styrker danskernes mobilitet og dermed konkurrenceevne og produktivitet. Dansk Erhverv støtter initiativerne om etablering af en letbane i Aalborg og en pulje til klimatiltag på transportområdet, men peger på, at langt flere initiativer presser sig på, hvis erhvervslivet på logistik- og transportområdet skal kunne konstatere en mærkbar forbedring af sine rammebetingelser. Letbane i Aalborg Etablering af en ny letbane i Aalborg støttes med et statsligt tilskud på i alt 830 mio. kr. for at styrke den kollektive trafik. Totalprisen for projektet er 1,8 mia. kr. Lokalt vil man derfor skulle lægge ca. 1 mia. kr. i projektet for at realisere det. Dansk Erhverv støtter isoleret set initiativet, men peger på, at landsdelen generelt og særligt Aalborg vil have større nytte af en ekstra forbindelse under Limfjorden. 7. Ændring af udviklingsbistand Dansk Erhverv har noteret sig, at visse erhvervsrelaterede udviklingsprogrammer stilles i bero. Dansk Erhverv ser frem til en tæt dialog med Udenrigsministeriet om, hvordan dansk erhvervsliv via udviklingsbistanden kan bidrage til at styrke vækst og beskæftigelse i den private sektor i udviklingslandene. Side 7/7