Finansloven for 2015: Styrker den danske arbejdsmarkedsmodel

Transkript

1 Sagsnr D. 13. november 2014 Finansloven for 2015: Styrker den danske arbejdsmarkedsmodel Den 13. november 2015 indgik regeringen aftale om finansloven for Med aftalen er regeringen, SF og Enhedslisten enige om at gennemføre en række nye initiativer, herunder: En styrket indsats mod social dumping, øget fradrag for fagforeningskontingent og flere midler til arbejdsmiljøindsatsen. Ny midlertidig kontantydelse og bedre vilkår for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Indsatser på velfærdsområdet, herunder et markant kvalitetsløft til sundhedsområdet, mere pædagogisk personale i dagtilbud og klippekortsordning til ekstra hjemmehjælp. LO vurderer, at der er blevet lavet en god finanslovsaftale. Den styrker blandt andet kampen mod social dumping, og der afsættes flere penge til velfærd frem for skattelettelser. At hæve fradraget for fagforeningskontingentet og iværksætte yderligere tiltag mod social dumping er en klar styrkelse af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det vil komme lønmodtagerne til gode og sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Finansloven giver derudover en hjælpende hånd til de arbejdsløse, som mister dagpengeretten. Det er positivt, men LO havde hellere set, at der var fundet en midlertidig løsning inden for rammerne af det arbejdsmarkedspolitiske system. Finansloven afsætter også midler til øget velfærd inden for både sundhed og omsorg. Det skaber job og tryghed for danskerne, ligesom det styrker væksten. Derudover er LO tilfreds med, at der er afsat flere penge til et bedre arbejdsmiljø. Det er afgørende at styrke arbejdsmiljøet de kommende år, hvor danskerne skal holde stadig længere på arbejdsmarkedet. Finansiering Finansieringen af de nye tiltag i aftalen om finanslov 2015 sker hovedsageligt ved en udmøntning af forskellige reserver fra finanslovforslaget, samt mindre bidrag til EU på 700 mio. kr. i 2015 i forhold til finanslovforslaget.

2 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 17 Ny midlertidig kontantydelse Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF gennemført en række ændringer i kontanthjælpssystemet. Ændringerne er målrettet de personer, der opbruger dagpengeretten fra 2015 og frem til 1. halvår Nogle af disse personer har ret til arbejdsmarkedsydelse, og den ret bibeholder de. Der indføres i forlængelse af arbejdsmarkedsydelsen en ny ydelse, der kaldes midlertidig kontantydelse. Den har samme niveau og bliver tildelt efter de samme principper, som arbejdsmarkedsydelsen. Den ekstra ydelse er illustreret i nedenstående figur. Personer, der opbruger deres dagpengeret i 1. og 2. halvår 2015 får ret til ydelsen i hhv. ¼ og ½ år, således at de er sikret forsørgelse i samlet set tre år. Herefter aftrappes den samlede varighed på ydelserne således at personer, der mister dagpengeretten i 1. halvår 2017, får ret til et kvartals kontantydelse de er dermed sikret forsørgelse i 2 år og 3 måneder. Der er særlige regler for unge under 30 år. De får ret til kontantydelse uden modregning i formue eller ægtefællens indtægt, men den bliver på den lave ungesats. Figur 1. Gældende og fremtidige regler for personer, der opbruger dagpengeretten Start på dagpenge, nyledige Ydelseslængde 2. halvår år 1. halvår år 2. halvår år 1. halvår år 2. halvår år 1. halvår /4 år 2. halvår ½ år 1. halvår /4 år 2. halvår år 1. halvår år 2. halvår år 1. halvår /4 2. halvår ½ år 1. halvår /4 år Dagpenge Midlertidig forlængelse FL12 Særlig uddannelsesordning FL13 Forlængelse af uddannelseordning Arbejdsmarkedsydelse Midlertidig Kontantydelse Kilde: Aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten om Finansloven for LO er tilfreds med, at man fremadrettet sikrer forsørgelse for nogle af de personer, der opbruger dagpengeretten. LO beklager dog, at de berørte personer bliver en del af kontanthjælpssystemet i stedet for dagpengesystemet. Der er ikke samme kvalificerede jobrettede indsats i kontanthjælpssystemet. Det vil betyde, at der vil være længere tilbage til arbejdsmarkedet for alle de berørte. LO finder det også problematisk, at der ikke ydes yderligere hjælp til personer, der opbruger dagpengeretten i

3 Den ny ydelse har kun meget begrænset betydning i Det er således alene personer, der mister dagpengeretten i januar-marts 2015, der har mulighed for at få udbetalt den ny ydelse i De faktiske udgifter i 2015 er dermed yderst begrænsede. Finansministeriet skønner alligevel, at den ny aftale koster 610 mio. kr. i såkaldt strukturel virkning i 2015, 330 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. i Den strukturelle virkning angiver den effekt, som man formoder et større arbejdsudbud har på beskæftigelsen på længere sigt, og når økonomien befinder sig i ligevægt. LO er uenig i den opgørelsesmetode, som Finansministeriet benytter i dette tilfælde. I beregningen af det strukturelle underskud kræves det, at økonomien befinder sig i en ligevægt, således at det højere arbejdsudbud, man regner med på grund af reformen, kan give anledning til højere beskæftigelse. Det er typisk noget, der sker over en årrække. I den nuværende økonomiske situation kan man ikke forvente, at der vil være nogen større effekt på den faktiske beskæftigelse af de pågældende ændringer. Den enkelte skal deltage i nytteindsats (i op til 13 uger) eller virksomhedspraktik (4-13 uger), men er dog berettiget til den ny midlertidige kontantydelse indtil jobcentret har anvist et tilbud. Kommunen kan efter en konkret vurdering tilbyde den enkelte løntilskudsjob, jobrotation eller opkvalificeringsjob. LO er skeptisk over for nytteindsatsen. Der er således ikke nogen opkvalificering i tilbuddet. Samtidig er der pr. definition ikke noget klart arbejdsmarkedspolitisk mål eller perspektiv i indsatsen ud over, at man skal arbejde for sin ydelse. Der kan også ved tilbuddet ske en fortrængning af ordinær beskæftigelse. Der er regler, der skulle beskytte mod fortrængning, men de kan omgås. Det er vigtigt, at kommunerne udnytter muligheden for at give bedre tilbud. Bedre vilkår for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Afskaffelse af gensidig forsørgelsespligt I forbindelse med kontanthjælpsreformen fra 2013 blev der indført en gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Det betød, at den samlevendes indkomst blev modregnet i kontanthjælpen, ligesom det sker for gifte kontanthjælpsmodtagere. Ordningen blev indført med fuld virkning fra Aftalen indebærer, at man delvist afskaffer ordningen i 2015 (formentligt fra 1. juli 2015), og helt afskaffer den i Finansministeriet vurderer, at det vil koste 295 mio. kr. i 2015 og 565 mio. kr. i Denne del af kontanthjælpsreformen har givet nogle uheldige bivirkninger, og den har været vanskelig at administrere. LO har derfor forståelse for denne del af aftalen. Unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere For forsørgere hæves den lave sats for uddannelseshjælp fra kr. til kr., mens den lave sats for jobparate unge hæves fra kr. til kr. Forsørgere under 30 år får et højere fradrag i indkomst, før boligsikringen reduceres. 3

4 Den særlige støtte til boligudgifter i kontanthjælpssystemet udvides til at omfatte personer under 25 år på uddannelseshjælp og kontanthjælp Der sker fremadrettet ingen modregning i kontant- eller uddannelseshjælp på grund af lejeindtægter for kontanthjælpsmodtagere. Der afsættes i alt 51 mio. kr. årligt i årene til ovenstående forbedringer. LO kan bakke op om initiativerne, der sikrer et bedre forsørgelsesgrundlag til en udsat gruppe. Et velfungerende og velorganiseret arbejdsmarked Styrket indsats mod social dumping Regeringen, SF og Enhedslisten vil afsætte 120 mio. kr. i årene til en styrket indsats mod social dumping - fordelt med 50 mio. kr. i 2015, 30 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. årligt i 2017 og Aftaleparterne er enige om konkrete initiativer på følgende områder: Styrket myndighedsindsats Der afsættes samlet set yderligere 56,5 mio. kr. i perioden , heraf 27,5 mio. kr. i Det kommer ovenpå den hidtidige aftalte myndighedsindsats fra finansloven for 2014, hvilket betyder, at der i 2015 vil blive afsat i alt 86,5 mio. kr. til denne indsats. Styrket kontrol og stramning af regler Der er blandt andet enighed om, at bøden ved overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT skal skærpes ved gentagne overtrædelser, og bøden hæves med 100 pct. anden gang reglerne overtrædes. Forsøg med skadestuers anmeldelse af arbejdsulykker Aftaleparterne er enige om, at der igangsættes et forsøg med skadestuers anmeldelse af arbejdsulykker. Forsøget finansieres gennem en pulje fra midler til arbejdsmiljøindsatsen fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Forsøget evalueres med henblik på en drøftelse med aftaleparterne i Styrket kendskab til den danske model Der er enighed om, at der igangsættes en informationsindsats, der skal øge kendskabet til den danske model. Der afsættes 5 mio. kr. til denne indsats, hvoraf arbejdsmarkedets parter kan søge midler i en pulje på 3 mio. kr. til deres informationsindsats. Stop for social dumping på store infrastrukturprojekter Aftaleparterne er enige om en særlig tilsynsindsats i de store infrastrukturprojekter, der skal bestå af et skærpet tilsyn og udvidet dialog om sikkerheden på projekterne. Derudover skal det blandt andet med inddragelse af arbejdsmarkedets parter undersøges, om der kan skabes bedre forhold for de ansatte, der indkvarteres i camps under udførelsen. Der afsættes 0,5 mio. kr. til undersøgelsen. Sammen med arbejdsmarkedets parter, skal der 4

5 også ses på mulighederne for bedre håndhævelse af statslige myndigheder og selskabers brug af arbejdsklausuler. Styrket indsats i bygge- og anlægsbranchen I forbindelse med det kommende sikkerhedskort i byggeriet efterprøves via stikprøvekontrol, om udstationerede arbejdstagere, der kommer til Danmark, er socialt sikrede i hjemlandet. Det afsættes der 1 mio. kr. til i 2015 og årligt 2 mio. kr. i Derudover skal Arbejdstilsynet fremover inden for byggeriet orientere hovedentreprenører om alle de påbud og forbud, der gives til underentrprenørerne, og bygherrer skal orienteres om påbud og forbud, der gives til hoved- og underentreprenører. Tiltag for at bekæmpe social dumping på transportområdet Parterne er enige om at kræve danske løn- og arbejdsvilkår i godskørselsloven. Derudover afsættes blandt andet yderligere 10 mio. kr. i 2015 til indsatsen på cabotageområdet. Analyse af obligatorisk sikkerhedskort i andre brancher Det foreslås, at der igangsættes en analyse af, hvorvidt der i rengørings-, hotel og restaurationsbranchen samt i den grønne sektor kan og bør indføres et obligatorisk sikkerhedskort, som det der indføres i byggebranchen. Udbredelsen af arbejdsklausuler i kommuner Aftaleparterne er enige om at mødes, når KL s undersøgelser af arbejdsklausuler foreligger for at drøfte status for kommunernes brug heraf. Bedre bilateralt samarbejde Aftaleparterne er enige om vigtigheden af en styrket indsats i forhold til bedre bilateralt samarbejde om udenlandske tjenesteydere og udstationerede lønmodtagere i relevante EU-lande. LO bakker op om en øget indsats mod social dumping. En stærk indsats mod social dumping er vigtig for at styrke og bevare den danske model og det danske overenskomstsystem. Derfor er det positivt, at der afsættes flere midler til myndighedsindsatsen, at der fokuseres på bedre kontrol, og at indsatsen på cabotageområdet styrkes. LO byder ligeledes initiativer, der kan øge arbejdsklausulernes anvendelse i kommunerne, og den aftalte opstramning af godskørselsloven velkommen. Dertil er det godt, at der undersøges, hvorvidt det obligatoriske sikkerhedskort kan udbredes til andre brancher, hvor der er problemer med social dumping. LO bakker op om et forsøg med skadestuers anmeldelse af arbejdsulykker. Et initiativ LO har foreslået i flere omgange. Øget fradrag for fagforeningskontingent Regeringen, SF og Enhedslisten er enige om at fordoble det nuværende loft over fradrag for fagforeningskontingenter til kr. Det koster ca. 550 mio. kr. om året. Forhøjelsen forventes at understøtte en høj organisationsgrad på arbejdsmarkedet og samtidig medføre en øget disponibel indkomst for omkring 1,3 mio. fagforeningsmedlemmer. 5

6 LO bakker op om initiativet. Det er helt afgørende for vores særlige danske arbejdsmarkedsmodel, at lønmodtagerne organiserer sig i fagforeninger, der indgår overenskomster med arbejdsgiverne. Det vil et øget fradrag for fagforeningskontingent bidrage til. Bedre arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsskader Regeringen, SF og Enhedslisten er enige om at afsætte 31 mio. kr. årligt i samt 30 mio. kr. årligt i til indsatser, der forbedrer arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Udmøntningen vil ske primo 2015 inden for rammerne af formålet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Derudover tilføres Arbejdstilsynet 77 mio. kr. i 2016 med henblik på at fastholde Arbejdstilsynets bevillingsniveau. Derved sikres det, at Arbejdstilsynet kan videreføre den nuværende tilsynsindsats. Midlerne finansieres via udmøntning af midler fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. LO ser med stor tilfredshed på, at aftaleparterne er blevet enige om at tilføre Arbejdstilsynet 77 mio. kr. i 2016, således at de kan fortsætte den helt nødvendige indsats for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Derudover noterer LO sig også, at der bliver prioriteret midler finansieret af uforbrugte og videreførte midler fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til at forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Den styrkede arbejdsmiljøindsats er i overensstemmelse med LO s ændringsforslag til finansloven. Tabel 1 Nye initiativer vedr. et velfungerende og velorganiseret arbejdsmarked i 2015 Mio. kr. Styrket indsats mod social dumping 50,0 - Øget bevilling til myndighedsindsats 27,5 - Styrket informationsindsats 5,0 - Særlig tilsynsindsats på store infrastrukturprojekter 5,5 - Styrket indsats i bygge- og anlægsbranchen 1,0 - Tiltag på transportområdet 10,0 - Analyse af obligatorisk sikkerhedskort i andre brancher 1,0 Bedre arbejdsmiljø 31 I alt 81 Kilde: Aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten om Finansloven for Markant kvalitetsløft til sundhedsområdet Med Finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år. Det indebærer for det første en realisering af regeringens sundhedsstrategi, der over de kommende fire år målretter i alt 5 mia. kr. (500 mio. kr. i 2015) til et massivt kvalitetsløft af sundhedsområdet til gavn for ikke mindst kræftsyge og kroniske patienter, som beskrevet i finanslovforslaget. For det andet er der aftalt at prioritere yderligere ca. 1,5 mia. kr. til sundhed i perioden (heraf 100 mio. kr. i 2015). 6

7 Det omfatter: Styrket indsats mod overbelægning. o Pulje på 75 mio. kr. i 2016 og 100 mio. kr. årligt fra 2017 til en styrkelse af den kommunale forebyggelsesindsats med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper. o Afsætter 50 mio. kr. i 2015, 100 mio. kr. i 2016 og 150 mio. kr. årligt fra 2017 til øget kapacitet på medicinske og geriatriske sygehusafdelinger for at understøtte mere effektiv patientforløb, korte ophold og bedre omsorg for de kronisk syge og ældre medicinske patienter. Styrket tidlig indsats over for sårbare familier o Afsætter 50 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 og 75 mio. kr. i 2018 til en styrket sundhedsindsats over for børn af udsatte og sårbare forældre for at mindske ulighed i sundhed og negativ social arv. o Afsætter 35 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. årligt fra 2016 til et løft af kvaliteten på fødeafdelingerne. En ekstra forebyggelsesindsats o Pulje på 5 mio. kr. i 2015, 68 mio. kr. i 2016 og 63 mio. kr. årligt i til den borgerrettede forebyggelse (midlerne i 2015 øremærkes en fortsat forebyggende indsats i regi af Sex og Samfund). o 10 mio. kr. årligt i og 15 mio. kr. årligt i til at styrke forskningen i sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og reproduktion mv. Sikring af medicintilskud til de kronisk syge o Afsætter 22 mio. kr. årligt fra 2016, så det såkaldte kronikertilskud til medicin ydes automatisk fra d. 1. januar Bedre tandsundhed til udsatte o Der blev med Finansloven for 2013 afsat en ramme til styrket tandpleje for personer, der modtager kontanthjælp mv. Udnyttelsen af den fastsatte ramme har været mindre end forudsat. Parterne er derfor enige om inden udgangen af 2014 at drøfte forslag til en justering i ordningen, der understøtter, at flere i målgruppen modtager hjælp til tandbehandling inden for den eksisterende økonomiske ramme. LO finder, at der er rigtig gode takter i aftalen på sundhedsområdet, der vil bidrage til at øge kvaliteten i sundhedsvæsenet. Dels vil en realisering af sundhedsstrategien blandt andet sikre bedre behandling af kronisk syge og kræftpatienter. Derudover er det positivt, at der er blevet prioriteret yderligere 1,5 mia. kr. til en styrket indsats, som blandt andet skal sikre mere lighed i sundhed. 7

8 Tabel 2 Løft i sundheden i 2015 Mio. kr. Sundhedsstrategi 500 Indsats mod overbelægning 50 Tidlig indsats over for sårbare familier 35 Ekstra forebyggelsesindsats 15 I alt 600 Kilde: Aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten om Finansloven for Løft af specifikke velfærdsområder Ud over aftalen om sundhed, sker der med finanslovsaftalen 2015 målrettede løft af specifikke velfærdsområder. Der afsættes 1 mia. kr. over fire år til at øge det pædagogiske personale i dagtilbuddene, svarende til 250 mio. kr. årligt. Midlerne bygger ovenpå det generelle løft på dagtilbudsområdet fra FL2012 på ½ mia. kr. pr. år. Derudover oprettes en pulje til en klippekortsordning til en halv times ekstra ugentlig hjemmehjælp, således at hjemmehjælpsmodtagerne er med til at bestemme, hvad den ekstra tid skal gå til. Puljen udgør 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. pr. år derefter, og vurderes at kunne finansiere klippekort for hjemmehjælpsmodtagere, som visiteres af kommunerne. Midlerne ligger i forlængelse af ældremilliarden fra FL14, og klippekortsordningen er inspireret af Københavns Kommunes udmøntning af denne. Derudover afsættes 25 mio. kr. pr. år over tre år til at løfte indsatsen for inklusion i folkeskolen. Puljerne udbetales i 2015 efter ansøgning fra kommunerne, bl.a. for at dokumentere at de ekstra midler går til de nævnte formål. LO hilser tiltagene på velfærdsområdet velkommen. Mere personale vil give et løft til kvaliteten af dagtilbuddene. Klippekortsordningen for ekstra hjemmehjælp har været til glæde for brugerne i Københavns Kommune, og det giver mening at øge udbredelsen af ordningen, som giver øget livskvalitet til de ældre på en innovativ måde. Det er desuden positivt, at midlerne i udgangspunktet er øremærkede til de angivne formål, da de tildeles efter ansøgninger fra kommunerne. Tabel 3 Nye velfærdsinitiativer i 2015 Mio. kr. Pædagogisk personale i dagtilbud 250 Klippekort til ekstra hjemmehjælp 75 Inklusion i folkeskolen 25 I alt 350 Kilde: Aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten om Finansloven for Grøn omstilling og en styrket klimaindsats Finansloven for 2015 målretter 100 mio. kr. årligt i perioden til indsatser, der styrker natur, biodiversitet og miljø, omstilling til økologi i fødevareproduktionen, udvikling og demonstration af ny miljøteknologi samt udviklingen af cirkulær økonomi og deleøkonomi: 8

9 Styrket indsats for natur og biodiversitet: 30 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 21 mio. kr. i 2017 og 25,5 mio. kr. i Styrket økologiindsats: 30 mio. kr. årligt i Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP): 20 mio. kr. årligt i Heraf målrettes 10 mio. kr. i 2017 og 2018 bæredygtigt byggeri. Grøn omstillingsfond: 10 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 samt 20 mio. kr. årligt i 2017 og Heraf målrettes 10 mio. kr. årligt i til initiativer, der fremmer cirkulær økonomi og deleøkonomi. Udvikling af grønt nationalregnskab: 4,5 mio. kr. årligt i Biodiversitetsgårde: 2,5 mio. kr. årligt i Styrkelse af indsatsen for test af pesticider: 2 mio. kr. årligt i Undersøgelse af mikroplast: 1 mio. kr. årligt i 2015 og Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er endvidere enige om, at der indføres en lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Derudover udmøntes 100 mio. kr. årligt i til klimatiltag. Midlerne målrettes tiltag, der styrker udbredelsen af nye teknologier på varmeområdet og reducerer udledningen af drivhusgasser, når de erstatter fossile brændsler i varmeproduktionen: Pilotprojekter med store varmepumper: 27,5 mio. kr. i 2015 og 27,7 mio. kr. i Pulje til fremme af geotermi: 20,3 mio. kr. i 2015, 21,3 mio. kr. i 2016 og 19,3 mio. kr. i Rejsehold til fremme af store varmepumper: 4 mio. kr. årligt i perioden. Oplysning og rådgivning: 10 mio. kr. årligt i 2015 og Heraf anvendes 5 mio. kr. til lokal rådgivning vedr. energibesparelser og 5 mio. kr. til oplysning om omstilling af energisystemet. Desuden oprettes en pulje til klimatiltag på 38,2 mio. kr. i 2015, 37 mio. kr. i 2016 og 76,7 mio. kr. i Puljen udmøntes primo 2015 i samarbejde mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. I udmøntningen vil der være fokus på omkostningseffektivitet Det er meget positivt, at regeringen fastholder og fortsætter indsatsen for at styrke grøn omstilling, klimaforbedringer og dermed de vækst- og beskæftigelsespotentialer, der ligger i den grønne økonomi. Tabel 4 Nye initiativer i 2015 Mio. kr. Grøn omstilling 100 Klimatiltag 100 I alt 200 Kilde: Aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten om Finansloven for

10 En blandet boligsammensætning Regeringen, SF og Enhedslisten er enige om en ændring af planloven, så kommunerne får mulighed for at stille krav om op til 25 pct. almene boliger i nye boligområder. Ordningen indføres som en forsøgsordning i 10 år. Desuden tilbydes bedre lånevilkår til opførsel af almene boliger på dyre byggegrunde i byer med stor befolkningstilvækst og få ledige almene boliger. Aftalen betyder, at der afsættes 500 millioner kroner til grundkøbslån over de næste ti år. LO bakker op om forslaget. Det forbedrer mulighederne for at bygge billige boliger og kan være med til at styrke sammenhængskraften i samfundet. Aftale om asylansøgere og udviklingsbistand i 2015 I lyset af det ekstraordinært høje antal asylansøgere venter regeringen at skulle bruge mindst 2½ mia. kr. ekstra på følgeudgifter hertil. Det er teknisk muligt at opgøre 2½ mia. kr. af disse udgifter som ulandsbistand, og dermed finansiere udgifterne til de ekstra asylansøgere ved at begrænse den øvrige del af ulandsbistanden, uden at Danmark samlet giver mindre i bistand. Aftaleparterne har imidlertid valgt at lade den øvrige ulandsbistand finansiere 1½ mia. kr. af de ekstra udgifter, hvoraf 1 mia. kr. er eksplicit udmøntet som besparelser (og enkelte mindre budgetudvidelser), og resten holdes som reserve. Den resterende milliard kroner til følgeudgifter til asylansøgere finansieres ved udmøntninger af andre reserver (200 mio. kr. fra EU-reserven, og 100 mio. kr. fra lovreserven) samt fra et nedjusteret bidrag til EU på 500 mio. kr. Derudover benyttes 200 mio. kr. fra ulandsbistandens reserver i Disse øgede udgifter til asylansøgere tilføres dermed teknisk set til den danske ulandsbistand, som dermed øges fra 0,83 pct. af BNI til 0,87 pct. af BNI i Derudover oprettes en pulje til kommunerne på 250 mio. kr. til modtagelse af flygtninge. Øvrige tiltag på asylområdet er, at der afsættes 20 mio. kr. årligt til børn og unge i asylcentrene, og en genindførelse af fuld ret til folkepension for flygtninge, hvortil der afsættes 7 mio. kr. i 2015 stigende til 15 mio. kr. i Infrastruktur Der er truffet beslutning om at etablere en ny letbane i Aalborg med forventede samlede anlægsudgifter på 1,8 mia. kr. Statens finansieringsbidrag udgør 830 mio. kr. Anlægsarbejdet kan dog ikke forventes at påbegynde i LO ser positivt på anlægsarbejder, der er samfundsøkonomisk rentable, herunder særligt investeringer i kollektiv transport. I den aktuelle lavkonjunktur er øgede offentligt initierede anlægsarbejder desuden ønskværdige ud fra et konjunkturstabiliseringshensyn. 10

11 Øvrige aftaler Udmøntning af forskningsreserven Regeringen har d. 30. oktober 2014 indgået aftale med alle folketingets partier om udmøntningen af i alt 857 mio. kr. til forskning og udvikling, jf. tabel 5. Heraf kommer 244 mio. kr. fra FØP/Fleks-reserven og 613 mio. kr. er fra forskningsreserven. Tabel 5 Forskningsreserve til udmøntning Mio. kr. (2015 pl) 1. Danmarks innovationsfond Forskning i bioressourcer, fødevarer mv. samt veterinære forhold heraf økonomisk fødevareproduktion 25 - Forskning i sundhed, psykiatri og klinisk forskning 65 - Forskning i konkurrencedygtig miljøteknologi som understøtter grøn omstilling 40 - Forskning i produktionssystemer og strategiske vækstteknologier 40 - Forskning i transport og infrastruktur 40 - Forskning i fremtidens velfærd 40 - Styrket innovationsindsats i små og mellemstore virksomheder 80 - Internationalt forskningssamarbejde Udviklings- og Demonstrationsprogrammer 48 - Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Institutionsbevillinger Innovation og entreprenørskab 50 - Innovationsnetværk 25 - Fonden for Entreprenørskab og Global Entrepreneurship Week (GEW) Internationalt samarbejde om forskning og innovation 60 - Internationalt forskningssamarbejde 14 - Videns- og innovationssamfund (KIC) 30 - Målrettet EU-rådgivning/styrket hjemtag fra EU-programmer Fri forskning med fokus på talentudvikling mv Det frie Forskningsråd EliteForsk 10 - Grundtvigcentret 10 - Forskningsportalen 2 6. Forskningsinfrastruktur Cybersikkerhed 2 I alt (heraf anvendes 1,5 pct. af midlerne til administration af initiativerne) 857 Kilde: Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2015 LO ser positivt på aftalerne omkring udmøntning af forskningsreserven. Det er fx godt, at regeringen retter de strategiske forskningsmidler mod områder, som kommer virksomheder til gode, og dermed understøtter vækst og jobskabelse. Det er også godt, at offentlige sektorområder såsom velfærdsområdet og sundhed dækkes af Innovationsfondens arbejde. Desuden er det fornuftigt, at der er tilføjet ekstra midler til MUDP. Det har LO selv foreslået, idet MUDP har vist sig at være et effektivt instrument for virksomheder, der vil teste ny grøn teknologi. Medarbejderne og deres kompetencemæssige parathed bør dog tillægges langt større vægt i de forskellige forsknings- og innovationsprogrammer eller -projekter, ved direkte at inddrage medarbejderne og medarbejderperspektivet, herunder krav til medarbejdernes kompetence og rolle i innovation. 11

12 Tilladt fravær fx ved barsel med skolepraktivydelse Elever i skolepraktik gives ret til fravær med skolepraktikydelse i samme omfang, som eleven ville have haft ret til fravær med løn fra praktikvirksomheden. Det er positivt, at eleverne gives ret til fravær. LO ønsker dog præciseret, at denne rettighed gælder hele den periode, hvor andre på arbejdsmarkedet iflg. barselloven har ret til barselsdagpenge (op til 52 uger). 12