Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Transkript

1 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter i flertal (Rom 9,4; Gal 4,24), er der kun en grundlæggende pagt, nådens pagt, hvor Gud giver frelse til syndige mennesker, som i tro tager imod den. Ideen om flere pagter stammer fra de forskellige måder, Gud har gentaget det væsentlige pagtsløfte for at nå sit folks behov på forskellige tidspunkter og under forskellige forhold. Hensigten er den samme, enten det drejer sig om pagten med Adam (1 Mos 3,15), pagten med Abraham (1 Mos 12,1-3; Gal 3,6-9), pagten ved Sinaj (2 Mos 20,2), pagten med David (Ez 37,24-27) eller den nye pagt (Jer 31,31-33). Gud tilbyder os frelsen som en ufortjent gave, og menneskenes reaktion på denne gave, som på en måde er menneskenes overholdelse af deres side af pagten, er trofasthed og lydighed. Vi finder den første omtale af den nye pagt hos Jeremias i forbindelse med, at Israel skulle vende hjem fra landflygtighed, og de velsignelser, Gud ville give dem. Selv midt i vanskeligheder og ulykker tilbyder Gud sit vildfarne folk håb og genoprettelse. Ugens tekster 1 Mos 9,1-17; 12,1-3 Gal 3, Mos 24 Jer 31, Kor 11,

2 SØNDAG 6. DECEMBER 2015 Guds pagt med hele menneskeheden Når vi ser på verden omkring os i dag, synes vi, at der er meget ondskab; og alligevel holder Gud os ud. Vi kan derfor knapt forestille os, hvor slemt det må have været, da Gud valgte at ødelægge hele verden med en vandflod. Gud havde givet menneskene sine bud som en leveregel; men hans lov blev overtrådt, og enhver tænkelig synd var resultatet. Menneskenes ondskab var åbenlys og dristig, retfærdigheden blev trådt i støvet, og de undertryktes skrig nåede Himlen. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 48). 1 Mos 9,1-17 Hvilken pagt indgik Gud med menneskeheden, og hvordan ser vi deri Guds kærlighed over for sine skabninger? Den pagt, Gud tilkendegav over for Noa, er den mest universelle af de bibelske pagter; det var en pagt med hele menneskeheden, og den indbefattede også dyrene og naturen (1 Mos 9,12). Dette var også en en-sidet aftale. Gud stillede ingen krav eller betingelser fra dem, han indgik en pagt med. Han lovede ganske enkelt ikke at ødelægge jorden med vand igen. Punktum. I modsætning til andre pagter, var der ingen betingelser opstillet i denne. Derefter beseglede Gud sin pagt med et synligt tegn, regnbuen, som symboliserer pagtsløftet om, at jorden aldrig mere skal ødelægges gennem en oversvømmelse. Så hver gang vi ser en regnbue, er selve det faktum, at vi er her og kan se den, i sig selv en bekræftelse af dette gamle pagtsløfte. (Hvis vi var blevet udslettet af en universel oversvømmelse, ville vi trods alt ikke være her nu og kunne se regnbuen!) Midt i denne verdens vedvarende synd og ondskab bliver vi fra tid til anden velsignet med regnbuens skønhed, som er et tegn på Guds nåde over for hele verden. Vi kan betragte den og fatte mod, ikke kun fordi den er så smuk, men også fordi vi ved, at den er et budskab fra Gud, et budskab om hans kærlighed til vores sølle planet. Til at tænke over Dvæl ved tanken om regnbuens storhed og skønhed. Når vi tænker over, hvad Bibelen fortæller os om regnbuen, hvordan kan den være med til at drage os til Gud, til noget der er større end alt, hvad denne verden kan tilbyde os? 107

3 MANDAG 7. DECEMBER 2015 Pagten med Abraham 1 Mos 12,1-3; 15,1-5; 17,1-4 Hvad fortæller disse tekster os om, hvad Herren ønskede at gøre gennem den pagt, han indgik med Abraham? Nådepagten med Abraham er grundlæggende for hele forløbet i frelseshistorien. Dette er grunden til, at Paulus brugte den til at forklare frelsesplanen, som den blev opfyldt i Jesus Kristus. Gal 3, Hvordan forbinder Paulus pagten med Abraham med Jesus og med frelse ved tro alene? Gennem Abrahams afkom som ikke kun henviser til hans mange efterkommere, men specielt til en, nemlig Jesus (se Gal 3,16), ville Gud velsigne hele verden. Alle kan tilhøre Abrahams afkom gennem tro på Kristus (Gal 3,29) og vil derved opdage, at Abrahams Gud også er deres Gud. Selv dengang troede [Abraham] Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed (Gal 3,6). Abraham blev ikke mere end røveren på korset frelst gennem sine gerninger. Det har altid været og vil altid være Guds nåde alene, der frelser os. Abraham opfyldte sin del af pagten, Hans lydighed viste den tro, der greb fat i løftet om frelse. Det var ikke hans gerninger, der retfærdiggjorde ham; hans gerninger viste i stedet, at han allerede var retfærdiggjort. Dette er pagtens hovedindhold; det er sådan, den viser sig i den troendes liv (se Rom 4,1-3). Til at tænke over Tænk over den fantastiske sandhed, at dit håb om frelse kun kommer fra Jesu retfærdighed, som ved tro bliver tilregnet dig. Hvilket håb og glæde kan du finde i, hvad Gud på denne måde gør for dig? 108

4 TIRSDAG 8. DECEMBER 2015 Pagten ved Sinaj 2 Mos 24 Hvordan blev pagten mellem Israel og Gud indgået på Sinaj? Moses gik sammen med nogle af folkets ledere op på Sinaj. Blandt disse ledere var Aron og hans to sønner som repræsentanter for præsterne, de 70 ældste og ledere, der repræsenterede folket. De mænd, der gik sammen med Moses, skulle standse et godt stykke fra bjergets fod; men Moses fik lov til at gå derop, hvor Gud viste sig. Senere kom Moses ned og bekræftede pagten med hele folket. Han forkyndte for dem, hvad Gud havde talt til ham, og hele folket svarede: Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre (2 Mos 24,3). Historien viser os selvfølgelig, hvad vi selv så ofte erfarer, at ét er at love at adlyde, noget helt andet at overgive os i tro og tage imod den guddommelige kraft, som giver os nåde til at gøre, hvad vi lovede. Hebr 4,2 Hvordan forklarer dette vers Israels nederlag? Hvordan kan vi lære at undgå at gentage den samme fejl? Kun ved tro og ved at gribe fat i de løfter, der kommer ved troen, kan vi være lydige en lydighed, der udtrykkes ved loyalitet over for Guds lov. Lydighed mod loven var ikke mere i modstrid med den evige pagt på Moses tid, end den er i dag. Den almindelige misforståelse mht. loven og pagterne, som tit kommer gennem læsningen af Paulus, skyldes, at man ikke tager den sammenhæng i betragtning, hvori Paulus skrev. Han gjorde op med de modstandere, der kæmpede for, at man skulle overholde alle Moselovens forskrifter. De ønskede at gøre loven og lydighed mod den til det vigtigste i troen; Paulus derimod ønskede at gøre Kristus og hans retfærdighed til det vigtigste. Til at tænke over Hvor tit har du sagt: Alt, hvad Herren befaler, vil jeg gøre, for senere ikke at gøre det? Hvordan er denne uheldige virkelighed med til at gøre løftet om nåde så meget mere dyrebar for os? Hvilket håb ville vi have uden dette løfte? 109

5 ONSDAG 9. DECEMBER 2015 Den nye pagt 1. del Jer 31,31-34 Hvad betyder denne tekst både i sin umiddelbare sammenhæng og for os i dag? Jeremias forkyndte disse ord midt under den største krise folket endnu skulle møde, nemlig den kommende babyloniske invasion, hvor landet var truet med total udryddelse. Igen ser vi her, ligesom andre steder, at Herren tilbyder håb, et løfte om, at dette ikke var enden, og at de ville få endnu en chance til at blomstre i Herrens nærværelse. Det første løfte i Bibelen om den nye pagt finder vi altså i forbindelse med Israels endelige hjemkomst fra fangenskabet i Babylon og den velsignelse, som Gud ville give dem, når de vendte hjem. På samme måde som bruddet af pagten ved Sinaj (Jer 31,32) bragte dem i landflygtighed, ville genoprettelsen af denne pagt bevare dem og give dem håb for fremtiden. Ligesom pagten ved Sinaj ville den nye pagt bygge på et personligt forhold, og den ville indbefatte den samme lov, De Ti Bud; men nu ville de ikke kun være skrevet på stentavler, men i deres hjerter, hvor de hele tiden burde have været. Den samme lov, der blev skrevet på stentavlerne, skrives af Helligånden på hjertets kødtavler. I stedet for at prøve at tilvejebringe retfærdighed selv tager vi imod Kristi retfærdighed. Hans blod soner vor synd. Hans lydighed tilregnes os. Da fornyes hjertet ved Helligånden og frembringer Åndens frugt. Ved Kristi nåde skal vi leve i lydighed mod Guds lov, som er skrevet i vort hjerte. Når vi har Kristi Ånd, vil vi vandre, som han vandrede. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 187). Under den nye pagt ville deres synd blive tilgivet, de ville selv kende Herren, og ved Helligåndens kraft, som virkede i dem, ville de holde Guds lov. I den gamle pagts skygger og symboler, ligesom i den nye pagts virkelighed, var frelsen altid ved tro, en tro som ville åbenbare Åndens frugt. 110

6 TORSDAG 10. DECEMBER 2015 Den nye pagt 2. del Jeremias profeti om den nye pagt har en dobbelt anvendelse. For det første henviser den til Israels omvendelse til Gud, og at han ville føre dem hjem igen. Men den henviser også til Jesu gerning som Messias, hvis død stadfæstede pagten og forandrede forholdet mellem mennesker og Gud. Det er gennem den nye pagt, vi finder frelsesplanen udtrykt på den mest fuldstændige måde. Tidligere var den kun blevet åbenbaret gennem skygger og symboler (Hebr 10,1). Luk 22,20 1 Kor 11,24-26 Hvilken forbindelse er der mellem disse tekster og Jeremias profeti? I Det Gamle Testamente pegede påskelammet, såvel som alle blodige ofre i helligdommen, frem til det ene offer, som Jesus gav på Golgata. I forbindelse med påskefejringen nød israelitterne påskelammet som en symbolsk handling. Da Jesus indstiftede nadveren, gjorde han brødet og vinen til symboler på sit legeme og blod. Disse elementer fik dermed symbolsk den betydning, som påskelammet havde haft i den gamle pagt. Sammen giver brødet og vinen os et kort, men dybsindigt resume af frelsens historie. Selv om de kun er symboler, forstår vi alligevel gennem dem, hvor meget Gud har gjort for os. Paulus bruger nadveren til ikke alene at pege på Kristi død, men også på hans genkomst. Uden Jesu genkomst ville hans første komme være meningsløs. For hvilken gavn ville vi have af hans første komme uden hans genkomst, hvor vi skal opstå fra graven (1 Thess 4,16; 1 Kor 15,12-18)? Jesus stadfæstede den samme forbindelse, da han sagde: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige (Matt 26,29). Der er ingen tvivl om, at Jesu første komme er uløseligt knyttet til hans andet komme. Hans første komme finder kun sin ultimative fuldendelse i hans andet komme. Til at tænke over Når du næste gang deltager i nadveren, tænk da over Jesu ord om, at han ikke ville drikke af vintræets frugt før han gør det sammen med os i Guds rige. Hvad får det dig til at føle? Hvad siger det om det nære forhold, Jesus ønsker at have med os? 111

7 FREDAG 11. DECEMBER 2015 Til videre studium Vi har set, at Bibelen lærer, at regnbuen er et tegn på Guds pagtsløfte om aldrig at ødelægge jorden igen med en vandflod. På grund af videnskaben ved vi godt, at regnbuen opstår, når solstråler både brydes og genspejles i vanddråber, som spreder lyset i forskellige vinkler. Lyset trænger ind i en vanddråbe via et punkt, kastes tilbage fra bagvæggen i dråben til et andet punkt, kommer ud fra vanddråben via et tredje punkt og dermed skabes de farver, vi kan se. Digteren John Keats var bange for, at videnskaben ville optrævle en regnbue ; men selv om vi kunne analysere, måle, forudsige og beregne alt omkring en regnbue helt ned til det inderste af hvert proton og undersiden af hver kvark, ville det ikke bevise andet end, at vi bedre forstår de naturlove, som Gud brugte til at skabe tegnene på denne pagts løfter. Måske vil videnskaben en dag være i stand til at forklare alt om, hvordan regnbuer opstår selv ned til det 25. decimal, - men den kan aldrig forklare, hvorfor de opstår. Men vi ved det. Vi ved, at Gud skabte vores verden på den måde, at når sollys og vanddråber er i det rette forhold til hinanden, vil vanddråberne bryde lyset og genspejle det i forskellige vinkler, der skaber bånd af elektromagnetiske bølger, som når vores øjne og giver os et billede af en regnbue. Gud gjorde det (det hvorfor-spørgsmål, som videnskaben ikke kan forklare) for at minde os om sit pagtsløfte. Aldrig igen vil han ødelægge hele jorden med vand. Spørgsmål til drøftelse 1. Nævn nogle af de vigtige sandheder, som vi finder i Bibelen, som videnskaben aldrig kan lære os? Kan det være, at de allervigtigste ting, vi ved, aldrig kan åbenbares ved hjælp af videnskaben? Fx hvilke af livets sandheder? 2. Gennemgå sammen i klassen det vigtige forhold mellem tro og gerninger i frelsesplanen. Hvilken rolle spiller troen, hvilken rolle spiller gerninger, og hvilken plads har begge i den kristnes liv? 3. Hvad betyder det, at Guds lov er skrevet i vores hjerter? Hvad siger det om Guds lovs evige gyldighed, selv under den nye pagt? 112

8 DIALOG TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål Prøv at opsummere, hvad der gør Jesu offer så meget bedre end de ofringer, der blev bragt i den jordiske helligdom. Hvorfor er et offer nødvendigt? Hvorfor er lige præcis Jesu offerdød nødvendig for at sikre frelse? - Hvorfor kan dette offer give os tilgivelse for synd? Skal der mere til for at få tilgivelse? - Hvad er forskellen på de ofre, vi somme tider taler om, at vi bringer, og Jesu død på Golgata? Var Jesu offer frivilligt, eller var han nødt til at dø? - Hvad er pagtsordene eller indholdet i Guds pagt med Israel? Dvs. hvad er det skrevne grundlag for aftalen? I dåben slutter vi pagt med Gud og bekender os til at leve vores liv på basis af Jesu død og opstandelse. - Hvordan er forholdet mellem denne bekendelse og dit og mit faktiske liv? Hvordan får vi bekendelse og liv til bedre at nærme sig hinanden? Personligt kristenliv Mødet med dagligdagen Baggrund Hvad er din aftale med Gud? Eller hans aftale med dig? Hvordan har han bekræftet den? Hvordan har du bekræftet den offentligt? Kan du finde ekesmpler på moderne pagtslutninger, fra samfundslivet eller fra international politik? Hvad er ligheder og forskelle mellem dem og Bibelens forskellige pagter? - Hvordan bekræftes eller ratificeres sådanne pagter? Hvordan blev Guds frelsespagt ratificeret (se fx Hebr 9,14-15)? Begrebet pagt spiller en stor rolle i Bibelen, og ikke mindst i kirker inspireret af reformatoren John Calvin har man udviklet teologiske perspektiver baseret på tanker om pagterne. Det gammeltestamentlige ord har betydningen aftale, overenskomst, og sådanne blev i datiden oprettet i mange sammenhænge, lokalt i juridisk betydning eller internationalt, når nationer indgik aftaler. Guds pagt med Israel er beskrevet på en måde, der minder om aftaler mellem en storkonge og de folkegrupper eller nationer, der var underlagt ham hititternes aftaler med vasalriger nævnes ofte som et eksempel. I sammenhæng med frelse er det naturligvis altafgørende at 113

9 DIALOG TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 forstå, at Guds evige pagt bygger på Jesu offer på Golgata. Det er denne handling, der juridisk ratificerer pagten og sikrer den troende frelse. En af de tekster, der er blevet diskuteret mest i forbindelse med adventisters forståelse af den himmelske helligdomstjeneste, er Hebr 9,1-11. De to grundlæggende opfattelser afspejler sig i forskellige oversættelser, hvilket naturligvis kan forvirre. Et almindeligt syn er, at Hebræerbrevet opfatter tjenesten i den Hellige afdeling som et udtryk for israelitternes helligdom i Det Gamle Testamente og tjenesten i det Allerhelligste, Den Store Forsoningsdag eller Renselsesdag, som den kristne æra. Adventister forstår imidlertid tjenesten i den himmelske helligdoms afdeling som to faser i den kristne æra. Et afgørende argument for adventisters syn er følgende: I Hebr 8,13 tales der om, at den første tjeneste er forældet. Hvis dette var en henvisning til tjenesten i den første afdeling, ville vi have store teologiske problemer. For tjenesten i det Hellige indbefatter Jesu forvaltning af vores bønner, illustreret ved røgelsen (fx Åb 5,8), Helligåndens arbejde for syndere illustreret ved lysestagen, samt Guds omsorg for sit folk illustreret ved skuebrødsbordet. Det giver ingen mening at hævde, at denne tjeneste er forældet og altså ikke foregår i den kristne tidsalder. Modsætningen i Hebræerbrevet er ikke mellem de to afdelinger af den himmelske helligdom, men mellem den gammeltestamentlige forbilledlige tjeneste og tjenesten i den himmelske helligdom. Denne blev indviet ved Jesu himmelfart, se fx Hebr 9,18-25, der med henvisning til 2 Mos 24,8 sammenligner den med indvielsen af tabernaklet i ørkenen. Det betyder I Hebræerbrevet anvendes ordet diatheke om pagt, og forfatteren spiller på dette ords dobbeltbetydning. Ordet kan nemlig både betyde pagt i betydningen aftale og testamente (den samme dobbelthed finder vi på latin med ordet testamentum). For at et testamente kan virkeliggøres, må en person være afgået ved døden. Død er altså betingelsen for pagtens virkeliggørelse. I Hebræerbrevet er denne betingelse opfyldt på korset. 114

10 NOTER TIL SABBATTEN 12. DECEMBER