Et kongeligt præsteskab

Transkript

1 3 Et kongeligt præsteskab TIL SABBATTEN 15. APRIL 2017 Ugens vers Introduktion Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys (1 Pet 2,9). Peter, som var dybt forankret i jødisk kultur, religion og historie, omtaler de kristne, han skriver til, som et helligt folk, et ejendomsfolk. Ved at gøre det tager han de pagtsudtryk, som Det Gamle Testamente bruger om det gamle Israel, og anvender dem om kirken i Det Nye Testamente. Og det er ikke mærkeligt; for hedninger, der nu tror på Jesus, er blevet indpodet i Guds pagtsfolk. De har nu også del i pagtsløfterne. Men når nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får af saften fra det ægte træs rod, så skal du ikke hovere over de andre grene; og hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig (Rom 11,17-18). I de afsnit, vi skal se på i denne uge, henviser Peter sine læsere til det hellige ansvar og det høje kald, de har som Guds pagtsfolk, der med Paulus udtryk er indpodet på oliventræet. En side af dette ansvar er den samme, som det gamle Israel havde, nemlig at forkynde den store sandhed om den frelse, vi tilbydes i Herren. Ugens tekster 1 Pet 2,1-3 Hebr 4,12 1 Pet 2,4-8 2 Mos 19,3-6 1 Pet 2, Es 28,16 26

2 SØNDAG 9. APRIL 2017 At leve som en kristen 1 Pet 2,1 begynder med ordet derfor. Det betyder, at det, der følger efter, er et resultat af det, der gik forud. Vi har set, at 1 Pet 1 var en tour de force med hensyn til, hvad Kristus har gjort for os, og hvordan vi bør reagere på det. I det næste kapitel videreudvikler Peter dette tema. 1 Pet 2,1-3 Hvad siger Peter om, hvordan vi skal leve? Peter benytter to forskellige billeder til at vise, at vi som kristne har en dobbelt forpligtelse. Den ene er negativ, fordi vi skal afstå fra visse ting; den anden er positiv, fordi der er noget, vi bør bestræbe os på at gøre. I sit første billede opfordrer Peter de kristne til at aflægge al ondskab, svig, hykleri, misundelse og enhver bagtalelse (1 Pet 2,1). Derved vil de kristne opføre sig anderledes end de fleste omkring dem. Fordi de har aflagt ondskab, vil de ikke ønske at skade andre, men vil i stedet søge det bedste for dem. Fordi de kristne har aflagt svig, vil de ikke snyde andre, men vil være ærlige og ligefremme. De kristne vil ikke misunde andre, der har mere, end de har. De vil være tilfredse med deres egen tilværelse og blomstre der, hvor Gud har sat dem. De vil heller ikke komme med udtalelser, der bevidst bliver sagt for at skade andres ry. Det andet billede, som Peter benytter en baby, der er sulten efter mælk (1 Pet 2,2) giver den positive side af hans belæring. Det kristne liv består ikke kun i at opgive det, der er dårligt. En sådan tilværelse ville være tom. Nej, det handler om at lede efter åndelig næring, men med den samme intensitet, som når en sulten baby græder efter mælk. Han henviser læserne til kilden for al åndelig føde (se også Hebr 4,12; Matt 22,29; 2 Tim 3,15-17), Guds Ord, Bibelen. Det er ved Guds Ord, vi kan vokse både åndeligt og moralsk; for i det har vi den mest fuldkomne åbenbaring mulig for os, nemlig Jesus Kristus. Og i Jesus har vi den bedste gengivelse af Guds karakter og natur, den Gud, som vi elsker og tjener. Til at tænke over Hvilken forbindelse er der mellem disse to tanker, dvs. hvorfor vil vores søgen efter åndelig næring fra Guds Ord hjælpe os til at aflægge de dårlige handlinger og holdninger, som Peter advarer imod? 27

3 MANDAG 10. APRIL 2017 Den levende sten 1 Pet 2,4-8 Hvilken vigtig sandhed taler Peter om i disse vers? Hvad siger han til os om, hvordan vi bør reagere på Jesus? (Se også Es 28,16; Sl 118,22; Es 8,14-15). Efter at have opfordret sine læsere til at søge efter åndelig føde, retter Peter umiddelbart deres opmærksomhed på Jesus Kristus, den levende sten, noget, der sandsynligvis er en henvisning til templet i Jerusalem. I 1 Pet 2,4-8 citerer han tre gammeltestamentlige tekster, der understreger betydningen af hjørnesten, som er et billede på Jesu rolle i sin kirke. Peter er ikke den eneste, der sammenkæder disse vers med Jesus. Jesus selv brugte Sl 118,22 ved afslutningen af en af sine lignelser (Matt 21,42). Peter gør det samme i ApG 4,11 i sin tale til de jødiske ledere. Og Paulus bruger Es 28,16 i Rom 9,33. Peters pointe er, at selv om Jesus blev forkastet og korsfæstet, var han af Gud udvalgt til at være hjørnestenen i Guds åndelige hus. De kristne er derfor åndelige sten, der bygges ind i dette åndelige hus. Ved at benytte ord som hjørnesten og bygges, giver Peter et billede af kirken. Kirken er grundlagt på Jesus, men består af dem, der følger ham. Læg mærke til, at det at blive en kristen betyder, at man bliver en del af et kristent fællesskab i en lokal kirke. På samme måde, som en mursten skal tilføjes en større bygning, er de kristne ikke kaldet til at følge Jesus uafhængigt af andre. En kristen, som ikke tilbeder og arbejder sammen med andre kristne i at udbrede Guds rige, er en selvmodsigelse. De kristne døbes til Kristus, og ved at blive døbt til Kristus, er de døbt ind i hans kirke. Peter taler også om kirkens hensigt. Den skal danne et helligt præsteskab (1 Pet 2,5), der bringer åndelige ofre. I den hebraiske bibel er præsterne mellemmænd mellem Gud og hans folk. Peter og andre i Det Nye Testamente benytter ofte ord og udtryk fra templet og præsteskabet for at fremstille kirken som et levende tempel for Gud og hans folk som dets præster. Han peger på Det Gamle Testamentes gudstjenesteordning for at åbenbare sandheder om, hvordan kristne skal leve og handle i vores tid. Til at tænke over Læs 1 Pet 2,5 igen. Hvad betyder det at bringe åndelige ofre? Hvordan skal kristne, som en del af deres fællesskab i tilbedelse, gøre det? 28

4 TIRSDAG 11. APRIL 2017 Guds ejendomsfolk Peter skriver i høj grad ud fra en gammeltestamentlig synsvinkel. Og centralt i denne synsvinkel er tanken om en pagt, et væsentligt tema i både jødisk og kristen teologi. Hvad er en pagt? Pagt (berit på hebraisk) er et ord, der beskriver en aftale eller en formel overenskomst mellem to parter. Den kunne fx indgås mellem to personer (fx Laban og Jakob i 1 Mos 31,44) eller to konger (fx Salomo og Hiram i 1 Kong 5,26). En pagt kunne også indgås mellem en konge og hans folk, ligesom mellem David og Israels ældste (2 Sam 5,3). Vigtigst af alle disse overenskomster er det specielle pagtsforhold, der eksisterer mellem Gud og hans udvalgte folk, Abrahams efterkommere. 1 Mos 17,1-4 2 Mos 2,24 2 Mos 24,3-8 Til at tænke over Hvad fortæller disse tekster om den pagt, Gud indgik med Israel? Første Mosebog, den første bog i Bibelen, beskriver, hvordan Gud indgik en pagt med Abraham (1 Mos 15,9-21; 17,1-26). Gud huskede denne pagt, da han befriede sit folk fra slaveriet i Egypten (2 Mos 2,24). Gud fornyede pagten på Moses tid, da han gav De Ti Bud og andre love til Israels børn (2 Mos 19,1-24,8; især 2 Mos 24,3-8). Men pagtsløfterne var ikke ubetingede. Herren aftalte, at hvis de var trofaste i deres overholdelse af hans krav, ville han velsigne dem i al deres fremgang og i alle deres hænders værk. (Ellen White, Testimonies for the Church, 2. bind, s. 574). Og profeterne advarede gentagne gange Israel om farerne ved ulydighed mod Guds lov og benyttede tit et sprog, der minder om pagten. Nogle påstår, at med profetierne i Daniels Bog og Johannes Åbenbaring som evt. undtagelser er mange af Bibelens profetier givet på betingelse. Dette viser, hvor central tanken om lydighed er i forhold til pagtsløfterne. De profetier, der handler om velsignelser i forbindelse med pagten, var betingede af lydighed mod Guds lov, og profetierne om ødelæggelse gjaldt kun de ulydige. Hvad betyder det for dig at være i et pagtsforhold til Gud? Hvilke krav stiller dette pagtsforhold til dig? 29

5 ONSDAG 12. APRIL 2017 Et kongeligt præsteskab I 2 Mosebog kapitel 19 sagde Herren til Moses: Dette skal du sige til Jakobs hus og forkynde for israelitterne: I har selv set, hvad jeg gjorde mod Egypten, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer herhen til mig. Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig (2 Mos 19,3-6). Her finder vi evangeliets budskab åbenbaret flere årtusinder før korset: Gud genløser sit folk, frelser dem fra synd og syndens slaveri, og så befaler han dem at elske og adlyde ham som et særligt pagtsfolk for ham og for verden. 1 Pet 2, Mos 19,6 Hvad mener Peter, når han kalder de kristne et kongeligt præsteskab og et helligt folk (1 Pet 2,9)? Hvad siger denne sprogbrug os syvendedags adventister om vores forpligtelser? Et åndeligt hus, en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab og Guds ejendomsfolk er alle æresudtryk, der i Bibelen beskriver det specielle forhold, Gud har til Abrahams børn. Men her i Det Nye Testamente, i sammenhæng med Jesus og korset, bruger Peter det samme pagtssprog og anvender det på kirkens medlemmer. De pagtsløfter, der blev givet til Israel, er nu blevet udvidet til at indbefatte ikke kun de jøder, der tror på Jesus, men også de hedningetroende. I Jesus kan også hedningerne kalde sig Abrahams børn. Og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte (Gal 3,29). Gennem Jesus kan alle, uanset baggrund, blive en del af dette kongelige præsteskab. Til at tænke over Et helligt folk? Et kongeligt præsteskab? Hvad ville sådanne udtryk, hvis vi anvendte dem på os selv, betyde med hensyn til, hvordan vi skulle leve, både som enkeltpersoner og som menighed? Hvordan kan vi bedre leve op til et så højt kald? 30

6 TORSDAG 13. APRIL 2017 Forkynde hans guddomsmagt Parallellerne med Det Gamle Testamentes menighed omfattede ikke kun frelse og vores udvælgelse og kald fra Gud. Spørgsmålet er: Udvalgt og kaldet til hvad? Peter er hurtig til at give svaret. Peter gør det klart, at dette særlige forhold til Gud har en hensigt. De kristne skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys (1 Pet 2,9). Dette er, hvad det gamle Israel skulle gøre. Gud kaldte dem til at være vidner om ham over for verden. Det var Guds hensigt at velsigne hele verden gennem det gamle Israel, hans pagsfolk. 5 Mos 4,6 5 Mos 26,18-19 Es 60,1-3 Zak 8,23 1 Pet 2,10 Hvilket enkelt punkt har alle disse tekster tilfælles? Som Guds pagtsfolk havde det gamle Israel som opgave at nå hele verden med evangeliet, med den frelse, Gud tilbød. De kristne har den samme gudgivne opgave. De er kaldet til at dele deres erfaring og kundskab om Gud med andre, og fortælle, hvad han har gjort for verden gennem Jesus Kristus. Hvorfor har dette vers så stor betydning for de kristnes opgave og hensigt? Verden er fuld af synd, død og truende undergang. Men Jesus gav sit liv for at frelse alle fra denne ødelæggelse. For det gamle Israel indebar deres særstatus samtidig et særligt ansvar. De kristne har også en usædvanlig høj status: vi er Guds folk. Dette medfører et ansvar for at indbyde andre til at få del i den samme høje status. 1 Pet 2,10 fortæller os, at de kristne nu udgør et særligt folk. Engang var de ikke et folk, men nu har de fundet barmhjertighed og er blevet et helligt folk (se Hos 1,2). I Bibelen betyder hellig oftest at sætte til side til gudstjenestebrug. Som et helligt folk skal de kristne derfor adskilles fra verden, og denne adskillelse vil vise sig i deres måde at leve på. De skal også være som ild på en kold aften og drage andre til varmen. De kristne har fået som opgave at dele den herlige frelse, de har fået del i. 31

7 FREDAG 14. APRIL 2017 Til videre studium Menigheden er meget dyrebar i Guds øjne. Han værdsætter den, ikke for dens ydre fordele, men for dens oprigtige fromhed, der skiller den ud fra verden. Han vurderer den efter medlemmernes vækst i kundskaben om Kristus og deres fremgang i åndelig erfaring. Kristus længes efter at modtage hellighedens og uegennyttighedens frugter fra sin vingård. Han søger efter kærlighedens og godhedens principper. Al kunstens skønhed tåler ikke sammenligning med sindets og karakterens skønhed, der skal åbenbares hos dem, der er Kristi repræsentanter. Det er den hellige indflydelse, som omgiver den troendes sjæl, Helligånden, der taler til sind og hjerte, der gør ham til en duft af liv til liv og sætter Gud i stand til at velsigne hans gerning. (Ellen White, Lys over hverdagen, 2. bind. s ). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvordan føles det at blive kaldet ud af mørket til Guds underfulde lys? Hvad betyder det? Hvad ville du sige, hvis du skulle forklare denne tanke for en, der ikke tror på Jesus? Hvori består mørket? Hvad er lyset? Og hvori består forskellen mellem de to i forbindelse med, hvad Peter taler om? 2. Se, nu lærer jeg jer love og retsregler, sådan som Herren min Gud har befalet mig; dem skal I følge i det land, som I skal ind og tage i besiddelse. I skal følge dem omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt, for når de hører om alle disse love, vil de sige: Hvor dette store folk dog er et klogt og forstandigt folk! Hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har sin gud så nær, som vi har Herren vor Gud, hver gang vi råber til ham? Og hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har så retfærdige love og retsregler som hele denne lov, jeg i dag lægger frem for jer? (5 Mos 4,5-8). Hvordan har disse ord relevans for os som syvendedags adventister i dag, og hvad har Gud kaldet os til at gøre på baggrund af alt det, vi er blevet givet? 3. Læs 1 Pet 2,3. Hvad mener Peter, når han siger: så sandt I har smagt, at Herren er god? Hvordan har du smagt Herrens godhed? Se dig omkring i din lokale menighed. Hvad er det ved din menighed (hvis der er noget), der gør den og jer, der er medlemmer, tiltrækkende for andre, som ikke ved noget om syvendedags adventister og vores tro?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 15. APRIL 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Tænk over nogle af de mange aftaler eller eksempler på pagt, du finder i Bibelen. I Guds pagt for frelse med sit folk... - Hvad udfører Gud? - Hvad er min del? - Hvori består Guds løfter? - Hvad er garantien for, at pagten kan opretholdes? Læs ApG 2, Hvem skal forkynde evangeliet i den nye pagt? Uddybende Spørgsmål Hvad laver en præst? - Hvad er forskellen på det levitiske præsteskabs funktion og... Hele Israels opgave som et helligt præsteskab? Vores opgave i dag? - Er der i dag nogen præst i den gammeltestamentlige, levitiske betydning? Vi taler med bibelsk begrundelse om pagtens velsignelser og forbandelser for dem, der bryder den. - Betyder det, at vi frelses ved vores lydighed? - Betyder det, at det altid går de troende godt materielt og fysisk? Er den kristne kirke en erstatning for eller en forlængelse af Israel? - Hvilken forskel gør det? Personligt kristenliv Mødet med dagligdagen Hvordan kan du og jeg bringe åndelige ofre? Hvad vil det sige? Kan du komme i tanke om situationer, hvor du i dit møde med andre mennesker har en præstelig funktion? Gør det i denne sammenhæng nogen forskel, om du er mand eller kvinde, voksen eller barn? Søger du og jeg altid det bedste for hvert menneske, vi møder? 33

9 DIALOG TIL SABBATTEN 15. APRIL 2017 Baggrund Kristen teologi har brugt meget tid på at drøfte begrebet pagt, og ikke mindst i calvinsk kristendom er begrebet blevet udviklet til et nøglebegreb. Diskussionen om pagterne i dansk kirkehistorie, også i Adventistkirken, har til tider skabt forvirring, fordi kultur -forskellene mellem den calvinske og den lutherske kristendom ikke har stået klart. Gud frelser naturligvis mennesker på samme måde til alle tider. Jesu offer på Golgata er det afgørende fundament, hvorpå al Guds værk for mennesker bygger. Hans offer ratificerer på en måde Guds løfter om frelse. Når et menneske i tro modtager Kristus, forvandles dette menneskes status såvel som dets livsretning og livsførelse. Denne forvandling er resultatet af Guds virke, ikke årsagen, og den bringer os ingen fortjeneste. For den protestantiske bevægelse, som vi som adventister tilhører, er det af afgørende betydning at fastholde, at Jesus døde én gang for alle (Hebr 10,10). Hans offer skal ikke gentages. Det var fuldbragt på korset. Dette må fastholdes for at afvise den katolske lære, hvor offeret gentages i messen, og hvor præster, fordi de er ordinerede, er givet magten til at bringe Jesus nær og dermed bestemme, hvem der kan modtage ham. Vi må afvise denne opfattelse af offeret og af ordination. Samtidig betyder Jesu offer på korset og råbet Det er fuldbragt naturligvis ikke, at Jesus ikke arbejder mere. Han er vores præst, han hører bønner, han sender Helligånden, han kommer igen. Forstå det bedre Ordet pagt er i de bibelske sprog oversat fra hebraisk til græsk (diatheke) og senere til latin (testamentum) med ord, der både betyder aftale og testamente. Derved dækker de både aftalen mellem de to parter og det faktum, at aftalen træder i kraft, fordi en person er død. Dobbeltbetydningen hjælper derfor fx i Hebræerbrevet til at understrege, at pagtsløfterne kun bliver virkelighed, fordi Jesus er død for os. 34

10 NOTER TIL SABBATTEN 15. APRIL