Stenlængegård-området. Registrering og vurdering af biologiske og landskabelige værdier.

Transkript

1 Stenlængegård-området Registrering og vurdering af biologiske og landskabelige værdier. AGLAJA maj 2007

2 Stenlængegård-området Registrering og vurdering af biologiske og landskabelige værdier. Arbejdsrapport udført af AGLAJA for Næstved Kommune, maj Feltarbejde, fotos og afrapportering: Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg, AGLAJA. Forsidefotos: Skovallé, kreaturer på Toftegårds eng, Springfrø, Grågæs og Lille Vandsalamander.

3 Indhold Sammenfatning... 5 Biologiske værdier... 5 Landskabelige og rekreative værdier... 5 Undersøgelsesmetode og afrapportering... 7 Feltbiologiske undersøgelser... 7 Afrapportering... 7 Registreringer og vurderinger... 8 Padder... 8 Krybdyr Pattedyr Fugle Sommerfugle Udyrkede arealer, botanisk indhold og Diger, hegn, grøfter og vandløb naturindhold og landskabelig værdi Bilag 1. Vandhuller feltskemaer Bilag 2. Udyrkede arealer, botanik og 3 feltskemaer Bilag 3. Diger, hegn, grøfter og vandløb feltskemaer

4 Sammenfatning Biologiske værdier Ud fra undersøgelser af Stenlængegård-området (Kort 1) vurderes det at den østlige del af undersøgelsesområdet rummer de biologisk mest værdifulde lokaliteter. Her er registreret Bilag IV-arterne: Stor Vandsalamander (i alle vandhuller), Springfrø (i to vandhuller) og Spidssnudet Frø (i et vandhul). Endvidere rummer dette område et rigt og varieret plante- og dyreliv knyttet til dyrkede agre, vandhuller, græssede enge, levende hegn, diger og Kalbyris Skov. Størstedelen af arealet øst for Skovallé vurderes derfor at have biologisk værdi. at den sydlige del af undersøgelsesområdet med vandløbet Ellebækken, skovbevoksningerne langs denne og vådområderne er biologisk meget værdifuld. Her er udover yngleforekomst af Bilag IV-arten Springfrø et varieret plante- og dyreliv. at der centralt i området findes områder af biologisk værdi for padder og ande- og vadefugle. Der er registreret en meget stor forekomst af Lille Vandsalamander i et stort vandbassin. I dette og i en nærliggende stor markoversvømmelse findes et rigt fugleliv med fouragerede gæs, ænder og vadefugle. at den vestlige del af undersøgelsesområdet ikke rummer biologisk værdifulde lokaliteter. at der udover art(er) af Flagermus og en mulig forekomst af Markfirben ikke findes Bilag IV-arter i undersøgelsesområdet. Landskabelige og rekreative værdier Det vurderes tillige at det landskabeligt mest værdifulde område findes i den østlige del af undersøgelsesområdet i forbindelse med levende hegn med varieret bevoksning, vandhuller med afgræssede enge, et højtliggende parti mod Ellebækken, skovbryn og Kalbyris Skov. Fra Kalbyris Skov kan mange af disse elementer iagttages. at Ellebækkens sydlige forløb og skovbevoksningerne langs dette er landskabeligt værdifuldt 5

5 at den vestlige del af området er mindre landskabeligt værdifuldt. idet området er stærkt præget af nærheden af bymæssig bebyggelse og ringvej på 3 sider samt en væsentlig støjpåvirkning at Ellebækkens sydlige forløb, skovbevoksningerne langs dette og den tidligere grusgrav har stor rekreativ værdi for de lokale beboere at Skovallé, der forbinder Næstved-Nord med Kalbyris Skov, har meget stor rekreativ værdi. Fra Skovallé er der god udsigt til det varierede landskab i den østlige del af området. Da Skovallé er højtliggende på såvel den nordlige som den sydlige del, er der herfra ligeledes udsigt til området i sin helhed. at den vestlige del af området udover anvendelse af cykelstien og institutionsarealet på Stenlængegård har begrænset rekreativ værdi og anvendelse Kort 1: Sammenfatning af biologiske, landskabelige og rekreative værdier. 6

6 Undersøgelsesmetode og afrapportering Feltbiologiske undersøgelser De feltbiologiske undersøgelser er foretaget ultimo april primo maj 2007 med følgende aktiviteter: 21. april: dagobservation af padder 25. april: natobservation af padder 28. april: natobservation af padder 2. maj: registrering af botanik, naturområder, levesteder og landskabselementer 4. maj: registrering af botanik, naturområder, levesteder og landskabselementer Afrapportering Afrapporteringen indeholder en gennemgang af lokaliteter og registreringer for dyregrupper, udyrkede arealer og linieformede landskabselementer. I videst muligt omfang bringes fotos af alle lokaliteter eller forhold beskrevet i teksten. Derudover gives en vurdering af hver lokalitet eller gruppe af lokaliteter i forhold til deres biologiske, landskabelige eller rekreative værdi i undersøgelsesområdet. Hver gennemgang indledes med et kort med angivelse af lokaliteter eller områder, hvorfra der foreligger registreringer eller vurderinger. På kortene er medtaget den vedtagne linieføring for en ny omfartsvej. Der er ikke foretaget en vurdering i forhold til denne, da det ikke er en del af opgaven. Rådata findes i form af renskrevne feltskemaer i Bilag 1, Bilag 2 og Bilag 3. 7

7 Registreringer og vurderinger Padder Registrerede levesteder Der er registreret 7 arter af padder (Kort 2 & Tabel 1) i undersøgelsesområdet, heraf er Springfrø og Stor Vandsalamander, der begge er på Habitatdirektivets Bilag IV, fundet på fem lokaliteter, mens Spidssnudet Frø (ligeledes på Bilag IV) blot er registreret i ét vandhul. Kort 2: Vandhuller og registrerede padder 8

8 Art \ Vandhul V 1 V 2 V 3 V 4 V 5 V 6 V 7 V 8 V 9 Springfrø x x x x x Spidssnudet Frø Butsnudet Frø x Grøn Frø x x x x x Skrubtudse x x Stor Vandsalamander x x x x x Lille Vandsalamander x x x x x x x x Tabel 1: Registrerede padder i undersøgelsesområdet x V 10 V 11 V 12 Lokalitetsgennemgang Lokalitet V1, V2 og V3 Vandhul V1 (Foto 1) er beliggende i tilknytning til levende hegn med ager mod nord og med hegn samt afgræsset eng mod syd. Vandhullet er klarvandet og med en veludviklet bredzone domineret af Bredbladet Dunhammer. Det har eventuelt været oprenset for nyligt. Foto 1: Vandhul V1 set mod sydvest. Vandhullet er forholdsvis dybt med bredzonen domineret af Bredbladet Dunhammer Vandhullerne V2 og V3 er beliggende umiddelbart sydvest for V1 på afgræsset eng. Vandkvaliteten i V2 er umiddelbart bedømt meget ringe, idet et stort antal rastende og 9

9 ynglende andefugle (primært Grågæs) opmudrer og eutrofierer vandet. I V3, der er betragteligt mindre, er vandet derimod klart. Bunden og vegetationen er rødfarvet, hvilket kunne tyde på dræntilløb. Der er registreret fisk (Hundestejler) i V3, men der findes givetvis fisk i alle vandhullerne idet de ved vinterens oversvømmelser har været sammenflydende. Stor Vandsalamander er fundet ved nattelysning i alle tre vandhuller, og i størst antal i V3, hvor der er set ca. 25 dyr. Dette skyldes muligvis, at vandhullet er mindst og bestanden derfor nemmest at optælle. Lille Vandsalamander er ligeledes fundet i alle tre vandhuller med en meget stor bestand i V2. Springfrø er fundet med talrige ægklumper i V1 og med betragteligt færre ægklumper i V2. Sidstnævnte kan dog skyldes, at ænder og gæs har ædt æggene. Der er fanget én voksen Spidssnudet Frø i V1, men arten er ikke hørt kvækkende. Der er ikke fundet ægklumper. Grøn Frø findes ynglende i en meget stor bestand i V1. Vurdering De tre vandhuller er omgivet af afgræssede enge med varierende kulturpræg (se også side 28), det levende hegn med grøfter og det udyrkede areal omkring V1 udgør samlet en kernelokalitet for mindst fire arter af padder (Lille og Stor Vandsalamander, Springfrø og Grøn Frø). Arterne er truffet i stort antal og kan yngle, fouragere og overvintre eller vandre til andre overvintringslokaliteter langs hegnet. Foto 2: Vandhul V2 på græsset eng set mod syd 10

10 Foto 3: Vandhullet V3 på tæt gåsegræsset eng set mod vest Lokalitet V4 og V5 Vandhullerne er beliggende i tilknytning til levende hegn, henholdsvis vest og øst for. Begge vandhuller er ganske små og helt overskygget af vedplanter. Det vestligste vandhul, V4 (Foto 4) er dog omfattet af 3. Det østligste er betragteligt mindre (ca. 40 m 2 vandflade) Ved besigtigelserne er begge vandhuller klarvandende, men dog med begyndende algevækst i V4. Der er kraftig færdsel omkring vandhullerne af Rådyr, der bruger vandhullerne som drikkested. Stor Vandsalamander er ved nattelysning overraskende registreret i begge vandhuller med fem og to sete dyr i hhv. V4 og V5. Lille Vandsalamander er ligeledes registreret i begge vandhuller. Endvidere er en enkelt voksen Springfrø set i V4. Vurdering De to vandhuller og det levende hegn udgør et levested af væsentlig betydning for Stor og Lille Vandsalamander. Springfrø yngler ikke i vandhullerne, men fouragerer givetvis i det levende hegn. Lokaliteterne er tæt på Kalbyris Skov med overvintringsmuligheder i skoven eller i stendiget, der omgiver skoven. 11

11 Foto 4: Lokalitet V4 er et lille vandhul overskygget af vedplanter i tilknytning til levende hegn. I vandhullet er registreret Stor Vandsalamander. Foto 5: Indkig til lokalitet V4 gennem det omgivende tætte slåenkrat. 12

12 Lokalitet V6 og V7 I undersøgelsesområdet sydvestlige hjørne ligger et trekantet vandbassin (V6, Foto 6) og et sø-/moseområde (V7, Foto 7), hvorigennem Ellebækken løber. Vandbassinet er kunstigt anlagt og ligger mellem Østre Ringvej, boliger og moseområdet. Dette rummer en forholdsvis fladvandet sø, der i vinterhalvåret er oversvømmet og flyder sammen med vandløbet. I såvel vandbassinet som søen forekommer fisk. Butsnudet Frø er registreret med en stor ynglebestand i vandbassinet, hvor også Springfrø er set ynglende. Voksne dyr af sidstnævnte art er ligeledes set ved V6. I begge lokaliteter er Grøn Frø set og hørt ivrigt kvækkende og i hvert fald V7 udgør ynglelokalitet for arten. Skrubtudse er hørt kvækkende i vandbassinet, hvor den muligvis yngler. Lille Vandsalamander er registreret fåtalligt i V7, hvorimod Stor Vandsalamander ikke er registreret i nogen af lokaliteterne. Vurdering De to vandhuller og det tilhørende moseområde udgør et levested af væsentlig betydning for padder. Trods sin unaturlige karakter er der i vandbassinet registreret fem paddearter, heraf yngleforekomst af Springfrø. Moseområdet og de tilstødende arealer omkring vandløb og boliger udgør fouragerings- og overvintringsarealer. Foto 6: Trekantet vandbassin (V6) tæt på Østre Ringvej og boligblokke 13

13 Foto 7: Fladvandet sø (V7), hvorigennem Ellebækken løber Lokalitet V9 Der er tale om et stort vandbassin (Foto 8), forholdsvis fladvandet og omgivet af volde. Vandbassinet er omfattet af 3 med forekomst af et naturligt plante- og dyreliv. Lokaliteten huser Grøn Frø og Skrubtudse, der er hørt fåtalligt kvækkende. Derimod findes en meget stor bestand af Lille Vandsalamander, hvoraf der skønsmæssigt er set mere end 1000 dyr. Vurdering Uagtet at der er tale om en stærkt kulturpræget lokalitet udgør den med sin store bestand af Lille Vandsalamander en værdifuld paddelokalitet. I de tilgrænsende græsarealer, nærliggende grøft og banedæmning findes fouragerings- og overvintringsmuligheder. Lokalitet V8, V10 og V11 For nævnte lokaliteter gælder, at der er tale om temporære markoversvømmelser, der dog har meget forskellig størrelse og alder. V8 (Foto 9) en lille vandlidende lavning i tilknytning til en lille vandansamling ved grøft (brønd?) ved jernbanedæmning. 14

14 Foto 8: Stort vandbassin (V9), der udover padder også rummer et rigt fugleliv med ænder, gæs, blishøns og lappedykkere. I lokaliteten findes en meget stor bestand af Lille Vandsalamander. V10 (Foto 10) er en oversvømmelse på dyrkede marker. Størstedelen af oversvømmelsen er vegetationsløs, men andre dele (mod syd) er permanent fugtige (se beskrivelse af Lokalitet A8, side 28) V11 (Foto 11) er en temporær sø på dyrket ager. Søen, der er sandsynligvis dannet som følge af et ødelagt dræn, er ikke omfattet af 3. Vurdering I nærværende registrering er der ikke registreret padder på lokaliteterne. De vurderes i deres nuværende tilstand at have begrænset værdi for padderne. 15

15 Foto 9: Lokalitet V8 - vandlidende marklavning og meget lille vandhul ved banedæmningen. Marklavningen har været vandfyldt i den forgangne vinter, men var næsten udtørret medio april Foto 10: Lokalitet V10 set mod syd. Lokaliteten har et rigt fugleliv med forekomst af Grågæs, Gråænder, Blishøns, Strandskade og Dobbelt Bekkasin. 16

16 Foto 11: Lille temporær sø (V11), der kunne blive et fint fladvandet paddevandhul. 17

17 Krybdyr Registreringer Der er ikke registreret krybdyr i nærværende undersøgelse. Markfirben er aktivt, men forgæves, eftersøgt på udyrkede arealer omkring især den kommunalt ejede Roevangsgård, hvor lejeren oplyser, at der er mange firben. Endvidere er den eftersøgt på stendige langs Kalbyris Skov (Foto 36) og på en skrænt ved den tidligere grusgrav, lokalitet A7 (Foto 12). Langs levende hegn, jorddiger og baneskråningen findes potentielle levesteder med stenbunker eller åbent vegetationsdække (stedvist som følge af sprøjtning med Round- Up). Foto 12: Skrænt ved den tidligere grusgrav, A6. Vegetationsdækket er åbnet (delvist som følge af afdrift af herbicider) og her ses bl.a. Skov-Jordbær og Blåhat. Vurdering Det vurderes, at selvom Markfirben ikke er fundet i registreringen, er det muligt, at der findes en bestand i undersøgelsesområdet. Potentielle levesteder findes langs banedæmingen, på diger og på udyrkede arealer. Arten er af Storstrøms Amt registreret ca. to km syd og nordvest for undersøgelsesområdet. Ud fra en vurdering af udyrkede arealer og diger (inkl. banedæmningen), er det endvidere sandsynligt, at Almindeligt Firben findes med flere bestande i undersøgelsesområdet. 18

18 Pattedyr Registreringer Ræv, Rådyr og Hare er set under feltbesigtigelserne. Endvidere er der set spor af mårdyr, pindsvin, mus og rotter. Arter af flagermus er set ved nattelysningerne. Ræv færdes i hele undersøgelsesområdet, men primært langs levende hegn, vandløb og andre linier i landskabet. Oversvømmede områder og søer med rigt fugleliv bliver flittigt afpatruljeret. Rådyrene har deres største aktivitet i den østlige del af undersøgelsesområdet (Kort 3), idet dyrene trækker ud af Kalbyris Skov. Der ses stor aktivitet (færdsel, lejer og skrab) omkring vandhullerne, på det udyrkede areal med Kalbyris Skov (Foto 13) og i træbevoksningen langs Ellebækken. Ejeren af Toftegård oplyser, at mere end 20 Rådyr er set samlet på vinterrapsen i Harerne færdes hyppigt på de dyrkede marker, indtil afgrøderne bliver for høje og våde. Der er set flokke på 5-6 Harer i dagtimerne på åbne agre med god oversigt. I skumringen og om natten træffes Harer overalt i undersøgelsesområdet. Kort 3: Aktivitet og færdsel af Rådyr. 19

19 Flagermus af ukendt art er registreret ved flere vandhuller og ved færdsel mellem dem. Nær Kalbyris Skov og ved vandhullerne V1-V3 blev ca. 10 Flagermus set på én gang. Dyrene er ikke bestemt til art. Vurdering Den østlige del af undersøgelsesområdet og træbevoksninger langs Ellebækken er af stor betydning for især bestanden af Rådyr, idet dyr fra Kalbyris Skov fouragerer og opholder sig i området. Den øvrige del af området vurderes at have middel ringe betydning for pattedyrene, idet det udgøres af agerjord klemt inde mellem Østre Ringvej og boligområder. Foto 13: Udyrket areal mod Kalbyris Skov i den østlige del af undersøgelsesområdet. Her foregår hyppig færdsel af Rådyr, der passerer fra skoven ud på nærliggende dyrkede marker. 20

20 Fugle Registrering Undersøgelsesområdet rummer to typer af områder, der er af værdi for ande- og vadefugle (Tabel 2, Kort 4). Område A og B, der udgøres af kunstige vandbassiner og bynær sø-/moseområde er fouragerings- og opholdsareal for Blishøns i store mængder, Gråænder, Troldænder, Gråstrubet Lappedykker og Grågæs. Sidstnævnte er truffet med friskklækkede gæslinger ved område A. I område B er set ynglende Blishøns og Grønbenet Rørhøne, og det er forventeligt, at også Gråænder yngler her. Område C og D er væsentlige lokaliteter for Grågæs, der dels raster og fouragerer i stor mængde i søerne og ikke mindst på de omgivende afgrøder. I Område D, der er tre vandhuller på dels kreaturafgræsset eng, dels mindre ugræsset mose, yngler 1-2 par Grågæs. Her yngler også Blishøns. Vibe er set territoriehævdende i området, men det vurderes ikke, at den har ynglesucces. I Område C, der er en stor markoversvømmelse, hvoraf dele givetvis er permanent oversvømmet/meget fugtigt, fouragerer udover Grågæs også Blishøns, Gråænder, Strandskade og Dobbeltbekkasin. Der ses flere par Viber i området og på omgivende agre med vintersæd og roer. Ejeren af Toftegård oplyser, at de gør yngleforsøg hvert forår i området, men at redene ligeledes hvert forår plyndres af Krager. Indenfor undersøgelsesområdet er der derudover registreret en række almindelige fuglearter. Det skal bemærkes, at Agerhøne ikke er registreret. Vurdering Udover rig forekomst af ande- og vadefugle rummer undersøgelsesområdet ikke et fugleliv, der adskiller sig fra et typisk Sjællandsk landbrugsland tæt på skov. To områder vurderes at være af stor betydning for rastende og ynglende ande- og vadefugle. Blishøne Gråand Strandskade Dobbeltbekkasin Grågås Troldand Gravand Gråstrubet Lappedykker Vibe Grønbenet Rørhøne Tabel 2: Registrerede ande- og vadefugle 21

21 Kort 4: Områder med stor værdi for ande- og vadefugle Foto 14: Område C der udgøres af oversvømmet vandlidende lavning og tilliggende agerjord. 22

22 Sommerfugle Registrering Sommerfugle er registreret i forbindelse med registrering af Bilags-arter og landskabselementer. Der er udelukkende registreret arter, der er almindelige i Sjællands landbrugsland beliggende tæt ved løvskov (Tabel 3). Takvingerne (Nældesommerfugl, Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje og Det hvide C) yngler på Stor Nælde, der forekommer i store mængder langs grøfter, i markskel og på udyrkede arealer. Aurora yngler på Engkarse på de kreaturafgræssede enge og ikke mindst på baneskråningen, hvor foderplanten Løgkarse vokser. Aurora Kålsommerfugl, Grønåret Randøje, Skov- Dagpåfugleøje Kålsommerfugl, Lille Sømplet Det hvide C Nældens Takvinge Ildfugl, Lille Nældesommerfugl Tabel 3: Registrerede sommerfugle Foto 15: Dagpåfugleøje findes almindeligt i undersøgelsesområdet. Arten yngler på Stor Nælde og fouragerer i sensommeren gerne på Tidsler. 23

23 Udyrkede arealer, botanisk indhold og 3 Registrering Der er registreret en række udyrkede arealer (Kort 5), hvoraf flere allerede er registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 ifølge Arealinformation på Miljøportalen. Hvorvidt de udyrkede arealer er omfattet af 3 eller ej (eller indeholder partier med 3- natur) er beskrevet for hver lokalitet og sammenfattet i Tabel 4. Lokalitet 3? Bemærkning A1 nej floristisk trivielt græsland A2 nej ja de fugtigste dele på grænsen til at være omfattet af 3 A3 ja mose, sø og vandløb A4 ja A5 delvist ja vandbassinet (=teknisk anlæg) har naturligt plante- og dyreliv. Omgivende græsland er ikke 3. den vandlidende del mod øst er 3, forudsat at arealet ikke har udviklet sig til 3 i forbindelse med braklægning. A6 nej / ja vandløbet (Ellebækken) er 3. Skoven vurderes er for tør. A7 nej tidligere grusgrav A8 A9 A10 A11 A12 A13 nej ja ja nej ja nej ja nej den sydligste del er tæt på 3, forudsat at arealet ikke har udviklet sig til 3 i forbindelse med braklægning. vandbassinet (=teknisk anlæg) har naturligt plante- og dyreliv. Omgivende græsland er ikke 3. floristisk trivielt græsland, dog stedvist med tyndt vegetationsdække. Her ses fx Alm. Røllike og Eng-Brandbæger. tre vandhuller og afgræsset 3-eng. Indeholder tillige mindre uafgræsset moseareal i tilknytning til det østligste vandhul. mindre dele er vegetationsmæssigt 3, især mod syd, men arealerne er for små V4 ja vandfladen + sump-/bredvegetation > 100 m 2 Ellebækken ja Tabel 4: Udyrkede arealer og vurdering af deres 3-indhold. Tabellen indeholder tillige vandhullet V4 og Ellebækken, således at alle 3-arealer er medtaget. Udyrkede arealer ved beboelse (Lokalitet A1, A2 og A10). Omkring beboelse findes græslandsarealer der enten ikke er i drift eller slås ekstensivt. Ved Stenlængegård (A1) anvendes arealet rekreativt som institutionsareal og dele slås plæneagtigt. Sydvestligt i undersøgelsesområdet findes et hegnet (tidligere afgræsset?) areal delvis under tilgroning med Rød-El. Især de fugtigste dele er stærkt på grænsen til at være omfattet af 3. Omkring kommunes ejendom, Roevangsgård, findes forholdsvis tørre udyrkede arealer, stedvis med tyndt vegetationsdække. 24

24 Udyrkede arealer ved vandbassiner (Lokalitet A4 og A9). Der findes i området to vandbassiner. Disse er omfattet af 3, for så vidt at tekniske anlæg kan omfattes. Så vel plante- og dyreliv opfylder klart kravene til 3 (se beskrivelsen af lokalitet V6 og V9). Omkring vandbassinerne findes volde og hævede partier, der ved A9 er spredt tilplantet med primært Hvidtjørn. Vegetationen er præget af kulturgræsser og/eller Rød Hestehov, men pga. tæt slåning findes en større rigdom af arter fra ruderatgræsland. Bynær sø-/moseområde (Lokalitet A3 og A5) Der er tale om en forholdsvis artsrig mose (Foto 20) udviklet i tilknytning til sø (V7) og Ellebækken. Mose, sø og vandløb har i denne vinter stået i ét, men vandstanden er nu næsten normal, mosen fremstår frodig og forholdsvis lysåben trods tilgroning med Rød- El og Pile-arter. Urtelaget er rigt med dominans af Høj Sødgræs, Skov-Kogleaks og Bittersød Natskygge hist og her med meget Vandkarse. Mod øst er mosen forholdsvis tør med forekomst af Gul Anemone, Fladkravet Kodriver, Kæmpe-Svingel og Løgkarse. Mose, sø og vandløb er omfattet af 3. Nord for stien, der ligger nord for mosen, findes en et stykke udyrket ager, hvor i hvert tilfælde den vandlidende del ikke har været dyrket i en årrække. Her ses massiv opvækst af Rød-El (Foto 21) og vegetationsmæssigt er arealet omfattet af 3. Kort 5: Undersøgte udyrkede arealer samt den officielle registrering af 3-arealer og 3-vandløb 25

25 Foto 16: Udyrket areal ved Stenlængegård, lokalitet A1. Arealet anvendes rekreativt. Foto 19: Udyrket areal på bred vold ved vandbassin, lokalitet A9. Foto 17: Udyrket areal (A2) der på fugtige partier er under tilgroning med Rød-El. Arealet er hegnet med nethegn og måske tidligere afgræsset. Foto 20: Frodig mose (A3) delvist tilgroet med Pil og Rød-El, men forholdsvis lysåben og urterig. I forgrunden af fotoet ses Ellebækken, der i vintermånederne er sammenflydende med mosen, der er oversvømmet. Foto 18: Lokalitet A10 omkring Roevangsgård. Arealet er under tilgroning med vedplanter, men vegetationsdækket er i øvrigt stedvist meget åbent. Foto 21: Udyrket vandlidende hjørne af ager (A5), under massiv tilgroning med Rød-El, der nærmest står som bredsået. I området findes en vandfyldt grøft, hvori ungdyr af Grøn Frø sidder talrigt. 26

26 Bevoksninger omkring Ellebækken (lokalitet A6 og A7) Ellebækken er et mindre, men flot snoet vandløb, der i den sydlige del af undersøgelsesområdet er omgivet af tør ellesump eller blandet løvskov domineret af Rød-El. Især Ask, Vorte-Birk og Ahorn udgør stedvist en stor andel af bevoksningen. Bundvegetationen er generelt rig og veludviklet med Gul Anemone, Hvid Anemone og Fladkravet Kodriver. Vandløbet er praktisk taget vegetationsløst pga. skygge fra bevoksningerne. Ca. midt på den skovbevoksede del af Ellebækken findes på nordsiden af åen en tidligere grusgrav, der er helt tilgroet/tilplantet med Tjørn, Rose, Hassel og Alm. Hyld. De skovklædte områder langs Ellebækken vurderes at være for tørre til at være 3 eller habitatnaturtype. I den vestligste del, hvor et andet vandløb sydfra løber sammen med Ellebækken, foregår der plukhugst i elleskoven, der derved holdes lysåben. Arealerne nyder stor rekreativ anvendelse fra beboere i de nærliggende boligblokke, og der er således udviklet faste stier på begge sider af vandløbet. Den tidligere grusgrav bærer ligeledes præg af at være flittigt anvendt som legeplads for børn. Rådyr færdes hyppigt i området, men med den hyppige færden af mennesker og hunde, er det næppe et område, hvor Rådyrene opholder sig konstant. Foto 22: Ellebækken er et meget snoet vandløb med bræmmer af skov på begge sider. Skovene er overvejende domineret af Rød-El. Her ses dog dekorativt Æble i blomst på et sted, hvor vandløbet snor sig ekstra meget. 27

27 Foto 23: På lange strækninger af Ellebækken er der fasttrampede stier lavet af områdets beboere. Markoversvømmelse på Stenlængegårds jorde (Lokalitet A8, inklusiv V10) Der er tale om en meget fuglerig sø/oversvømmelse med omgivende vandlidende arealer (Foto 10). Den sydvestligste del har givetvis været udyrket i en periode og har en vegetation, der er tæt på at være 3. I de vådeste partier dominerer Rørgræs, Vand- Pileurt og Lav Ranunkel. Enge omkring søer på Toftegård og uafgræsset mose ved søen på Roevangsgårds jorde (Lokalitet A11, inklusiv V1-3) Der er tale om enge med et kraftigt kulturpræg på de tørreste partier (Foto 25), eventuelt som følge af tidligere gødskning. På lavere partier mellem søerne er udviklet rigkærslignende vegetation, der tydeligt er præget af kraftig oversvømmelse i vinterhalvåret (Foto 24). Vegetationen domineres af Glanskapslet Siv, Vand-Mynte og Vand- Pileurt. Håret Star ses hyppigt. I øvrigt ses Eng-Karse coll., Toradet Star, Eng- Kabbeleje, Eng-Forglemmigej. Fra de tørrere partier skal nævnes Alm. Mjødurt, Alm. Syre og Eng-Nellikerod. Området er 3, men ikke habitatnaturtype. En fyldig floraliste findes i Bilag 2. Nord for det levende hegn findes omkring vandhullet V1 uafgræsset mose (Foto 26) og mod sydøst en gensnoet grøft. Området er domineret af Stor Nælde og Lodden Dueurt og vurderes i sammenhæng med vandhullet at være 3. 28

28 Foto 24: Lokalitet A11 set i retning mod vandhullet V2 og det levende hegn mod vest. Vegetationen domineret af Lyse-Siv og mellem søerne af Stiv-Star. På tørrere partier (til højre på fotoet) dominerer Mælkebøtte, Almindelig Rajgræs og Almindelig Kamgræs. Foto 25: Lokalitet A11 set mod syd. Vegetationen i forgrunden er kulturpræget og måske tidligere gødsket. 29

29 Foto 26: Vandhul V1 beliggende i mose-/englokaliteten A11. Det oversvømmede parti og bredderne gror til med højstauder (Stor Nælde, Lådden Dueurt og Mose-Bunke) Udyrket areal ved Kalbyris Skov (Lokalitet A12) I en bred kile mellem levende hegn mod Kalbyris Skov ligger en brakmark eller udyrket areal (Foto 13, Foto 27), der for den sydligste del har været udyrket i mindst 6-8 år (bedømt ud fra træernes alder). Arealet er under tilgroning med vedplanter; især Rød-El nærmest skovbrynet mod nord og mod syd. Men arealet er i det hele taget rig på opvækst af Navr, Ask og Hvidtjørn, der alle holdes nede af Rådyr. Urtevegetationen domineres af Draphavre, Almindelig Kvik, Mose-Bunke, Stor Nælde og Lyse-Siv (floraliste fra området findes i Bilag 2). Flere steder findes partier, der rummer 3-vegetation. Men partierne er små (< 2500 m 2 ). Lokaliteten kan i sin helhed være braklagt, og hvis dette er tilfældet, kan arealerne ikke være omfattet af 3, idet arealer, hvorpå der er indgået en aftale med det offentlige, er undtaget fra 3 bestemmelserne. Arealet er i sammenhæng med Kalbyris Skov landskabeligt flot og burde afgræsses, hvilket gamle egepæle vidner om, at det tidligere har været. 30

30 Foto 27: Udyrket areal op til Kalbyris Skov (Lokalitet A12) set i retningen mod sydvest. Arealet er her domineret af Almindelig Kvik og Draphavre, men rummer andre steder en vegetation, der svarer til kravene til 3. Generelt ses megen opvækst af træer og buske, der dog holdes nede af Rådyrene. Kalbyris Skov (Lokalitet A13) Indenfor undersøgelsesområdet men udenfor skovdiget ligger ca. 0,7 ha skov, der rummer tre forskellige bevoksninger (floralister findes i Bilag 2): 1) yderst og vestligst findes en fin skov med gamle Bøg og Avnbøg med rigt urtelag. Det nordlige bryn rummer nogle usædvanligt gamle og bevaringsværdige Navr. 2) inderst og nærmest skovdiget findes tør ellesump med underskov af Hassel, Ask, Bøg og Hvidtjørn samt en rig bundvegetation med bl.a. Fladkravet Kodriver, Gul Anemone, Almindelig Lungeurt, Desmerurt og Kær-Høgeskæg. Ellesumpen er ikke habitatnaturtype. 3) mod syd findes en udlevet og næsten helt væltet plantning af Rød-Gran, hvor Almindelig Hyld, Almindelig Røn, Bøg, Skov-Elm og Almindelig Gedeblad vokser frem blandt de væltede stammer. Set under ét er der tale om en meget fin skov, der rummer såvel træer som urter karakteristiske for sydsjællandske løvskove. I sammenhæng med de levende hegn, der løber til skoven, er der tale om et landskabeligt meget flot område. Skoven tjener endvidere som opholdssted for Rådyr og der ses overalt megen aktivitet af Rådyr. 31

31 Foto 28: Udenfor skovdiget ligger et lille skovparti (Lokalitet A13) i sammenhæng med eller som en del af Kalbyris Skov Foto 29: I den ydre del af Lokalitet A13 under Bøg, Avnbøg og Navr er urtelaget en smule tyndt, idet skovbunden er stærkt vindeksponeret. 32

32 Foto 30: Skovbryn med gamle Navr og Avnbøg er sjældne og bevaringsværdige Foto 31: Avnbøg med sin karakteristiske længdefurede bark. Vurdering Undersøgelsesområdet indeholder lokaliteter med artsrig vegetation, der herudover er værdifulde i kraft af forekomsten af en række arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype på Sydsjælland. Dette gælder sø- og moseområdet ved Østre Ringvej, de skovbevoksede bræmmer langs Ellebækken, Toftegårds vandhuller med omgivende afgræssede, periodevis oversvømmede enge samt det undersøgte parti af Kalbyris Skov beliggende udenfor skovdiget. De udyrkede arealer udgør leve- og fourageringssteder for en række arter, der ikke trives i intensivt dyrket agerland. For en række arter (Rådyr, Harer og Grågæs) udgør agerlandets afgrøder dog en væsentlig fødekilde om vinteren og i det tidlige forår. I forhold til den gældende registrering af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 findes en række lokaliteter (eller dele af), hvor plante- og dyreliv opfylder kravene til 3 eller er meget tæt på at gøre det. Det drejer sig om to vandbassiner (i lokaliteterne A4 og A9) samt to våde (Lokalitet A5 og A8) og to middelfugtige (Lokalitet A2 og A12) udyrkede arealer. Hvorvidt disse arealer er omfattet af 3, afhænger af om tekniske anlæg omfattes eller om de udyrkede arealer er braklagte. Sidstnævnte arealer kan som hovedregel ikke omfattes af 3. Et vandhul, V4, der ikke er med i den gældende registrering, er omfattet af 3. 33

33 Diger, hegn, grøfter og vandløb naturindhold og landskabelig værdi. Registreringer I undersøgelsesområdet findes en række linieformede landskabselementer (Kort 6 og Tabel 5), der mere eller mindre alle er menneskeskabte. Kort 6: Linieformede landskabselementer i undersøgelsesområdet Baneskrænten og hegn langs denne, ca. 1.4 km (Lokalitet L1 og L10) Vest for Skovallé (Lokalitet L10) udgøres jernbaneskrænten af en overvejende vedplantetilgroet skrænt med dominans at Mirabel, Hvidtjørn, Hassel og Slåen. Kun længst mod vest ses gamle Ask og Stilk-Eg med forholdsvis åbent urtelag. Lysninger i busktilgroningen på den øvrige strækning er næringsberiget og domineret af Skvalderkål, Draphavre og Stor Nælde. Øst for Skovallé (Lokalitet L1, Foto 32) findes foran baneskrænten et levende hegn med overstandere af årige Ask samt Selje-Pil og Selje-Røn. Understanderne udgøres af Hvidtjørn, Syren, Alm. Hyld, Ahorn, Alm. Røn og Glat Hunde-Rose. Ud for stationen (Næstved-Nord) bliver hegnet sammenflydende med en bevoksning på baneskrænten 34

34 Lokalitet 29-dige Længde (m) Beskrivelse L1 550 hegn og jernbaneskrænt L2 ja 120 jorddige og levende hegn L3 500 Ellebækken, strækning i åbent land L4 ja 350 jorddige og levende hegn L5 ja 370 jorddige og levende hegn L6 ja 350 jorddige og levende hegn L7 ja 100 skovdige med stendige L8 300 Ellebækken, strækning i åbent land L9 950 Skovallé L jernbaneskrænt L grøft L cykelsti L13 delvist 350 lavt jorddige L14 ja 500 jorddige L Ellebækken, strækning i skov og mose Tabel 5: Linieformede landskabselementer med angivelse af, om de er omfattet af 29 i Museumsloven. Foto 32: Levende hegn med gamle overstanderes af Ask på baneskrænten (Lokalitet L1) 35

35 Levende hegn på jorddige i områdets østlige afgrænsning, ca. 500 m (Lokalitet L2 og L4) Der er tale om et meget gammelt hegn (Foto 33) på jorddige (stedvist meget lavt) med overstandere af meget gamle Navr og Hvidtjørn, endvidere Bævreasp, Stilk-Eg, Avnbøg og Pære. Understandere er Slåen, Hvidtjørn, Alm. Hyld og Benved. Hegnet er meget værdifuldt dels landskabeligt, dels i kraft af de meget gamle Hvidtjørn, Navr og Avnbøg. Foto 33. Landskabeligt meget flot hegn og jorddige med store gamle Navr og Avnbøg. Hegnet (Lokalitet L4) er set i retning mod nordvest. Levende hegn på jorddige mellem Toftegårds og Roevangsgårds jorder, ca. 700 m (Lokalitet L5 og L6) Fra Kalbyris Skov løber et levende hegn og dige ned mod Ellebækken. På strækningen indtil søerne findes endvidere en lille vandførende grøft på begge sider af diget. Hegnet er blandet løvhegn bestående at Hvidtjørn, Rød-El, Benved, Alm. Hyld, Pil, Hassel, Æble, Navr og Alm. Hæg. Fra Ellebækken løber jorddiget videre i nordvestlig retning. Hegnet er hullet og præget af store bunker marksten. Busklaget udgøres af blandet løvtræer med enkelte gamle overstandere af Pære og Æble. Urtelaget på strækninger domineret af Rød Hestehov. 36

36 Foto 34: Hegn og jorddige (Lokalitet L5) der afgrænser Toftegårds jorder set mod syd. I baggrunden ses Skovalléen (Lokalitet L9). Foto 35: Hegn på jorddige (Lokalitet L5) set mod nordvest og ned mod vandhullet V1. 37

37 Skovdige langs Kalbyris Skov, ca. 100 m (Lokalitet L7) Skovdiget er på en del af strækningen dobbelt og består inderst af et flot velbevaret stendige og yderst af jorddige. Mellem disse findes vandfyldt grøft. På stendiget står Avnbøg og Bøg. Dybe veksler fra Rådyrs færdsel gennemskærer flere steder diget. Stendiget er potentielt opholdssted for Markfirben og velegnet overvintringsted for padder og krybdyr. Foto 36: Strækning af stendige i det vestlige bryn af Kalbyris Skov Skovalléen til Kalbyris Skov, ca. 1 km (Lokalitet L9) Skovalléen, der ikke er gennemgående og derfor ikke belastet af biler, er en smal asfaltvej med Selje-Røn som allé-træer. Alléen er i sig selv et meget flot landskabselement, og fra denne er der godt udsyn til det varierede landskab i den østlige del af området. Da Skovallé er højtliggende på såvel den nordlige som den sydlige del af alléen, er der herfra ligeledes udsigt til området i sin helhed. Vegetationen i vejkanen er overvejende floristisk triviel og præget af omgivende landbrugsdrift, men mere spektakulære arter som Hulkravet Kodriver, Eng-Nellikerod og Pyrenæisk Storkenæb kan ses blomstrende i det tidlige forår. 38

38 Foto 37: Skovallé med Selje-Pil set i retning mod sydøst. Øst-vest-gående jorddige, der afgrænser Toftegårds jorder mod syd, ca. 500 m (Lokalitet L14) Der er tale om et jorddige (muligvis på enkelte strækninger skjult stendige) mellem dyrkede agre (Foto 38, Foto 39). Urtevegetationen er floristisk triviel og præget af landbrugsdrift på omgivende agre. Der ses spredt buskbevoksning af Almindelig Hyld og Glat Hunde-Rose. I forbindelse med diget ses der et påfaldende niveauskifte mellem markerne nord og syd for diget (Foto 38) Ellebækken, ca. 1,9 km (Lokalitet L3, L8 og L15) Ellebækken er i åbent land (Lokalitet L3) et dybtskåret vandløb med brinkvegetationen domineret af Rød Hestehov (Foto 40, Foto 41). I vandløbet vokser Sideskærm, Kruset Vandaks og Vandkarse. Vandløbet markeres af en stor solitær Pære og Rød-El. I den sydlige del af undersøgelsesområdet (Lokalitet L8 og L15) har Ellebækken sit forløb i skovbevoksninger og mose. Vandløbet har her flade brinker og er på grund af overskygningen vegetationsløst. Bevoksningerne er beskrevet på side 27 i forbindelse med gennemgang af Lokalitet A6 og A7. 39

39 Foto 38: Jorddige (Lokalitet L14) set mod vest. Foto 40. Ellebækken med pæretræ i åbent land. Foto 39: Lokalitet L14 hvor det krydser Skovallé og muligvis er stendige (og ikke blot marksten på jorddige) Foto 41: Ellebækken set mod sydvest fra spangen ved Toftegårds græssede enge. 40

40 Nord-syd-gående jorddige mellem Stenlængegård og Toftegårds jorder, ca. 350 m (Lokalitet L13) Lavt jorddige (Foto 42) der mod syd har en bevoksning af Birk og Pil. Ved sidstnævnte har der givetvis tidligere været et vandhul. Jorddiget går gennem et vådområde (Lokalitet A8 og V10) og nord herfor er der ikke noget egentligt dige. Vegetationen er floristisk triviel og præget af afdrift og gødskning fra agrene. Dominerende er Rød hestehov, Stor Nælde, Skvalderkål, Almindelig Kvik, Draphavre og Grå-Bynke. Foto 42: Lavt jorddige i agerland. Vegetationen floristisk triviel og præget af landbrugsdriften på omgivende agre. Grøft ved vandbassin, ca. 300 m (Lokalitet L11) Lokaliteten er en nedskåren grøft mellem areal med vandbassin og agerjord (Foto 43). Brinkerne er næringsberigede med monoton vegetation domineret af Rød hestehov, Stor Nælde, Skvalderkål, Almindelig Kvik, Draphavre og Lodden Dueurt. Cykelsti ved Stenlængegård, 700 m (Lokalitet L12) Området gennemskæres ved Stenlængegård af en asfalteret cykelsti (Foto 44) med gadebelysning. Cykelstien anvendes hyppigt at gående, cyklister og knallertkørende. 41

41 Foto 43: Nedskåren grøft omkring stort vandbassin nordligst i området. Foto 44: Cykelsti ved Stenlængegård. Cykelstien forbinder Østre Ringvej med Holsted (Næstved Nord) 42

42 Vurdering De linieformede landskabselementer bidrager væsentligt til de landskabelige værdier og den rekreative oplevelse af området. Det er især Skovallé, Ellebækken og de levende hegn og diger øst for Skovallé, der øger oplevelsesværdien. Landskabselementerne er endvidere af stor betydning for dyrelivet i området, idet de virker som ledelinier gennem agerlandet og mellem udyrkede arealer. Pattedyr føler sig mest trykke ved at færdes langs hegn eller grøfter med mulighed for skjul eller for at fouragere. Især Rådyr følger flittigt de levende hegn i færdslen mellem opholds- og fourageringsareal. Padder bruger hegn og diger som opholds- og fourageringsareal uden for ynglesæsonen eller kan anvende dem som ledelinier til overvintringslokaliteter. Vandløb, hegn og diger bidrager også til at skabe biologisk variation i et intensivt dyrket agerland, hvor der er i varierende grad er fristed for gødskning, sprøjtemidler og jordbearbejdning (Foto 45). Foto 45: Hulkravet Kodriver langs Ellebækken under hegnet, hvor der ikke sprøjtes. På samme strækning står Kornet Stenbræk og Eng-Nellikerod. 43

43 Bilag 1. Vandhuller feltskemaer

44 Registrering af Bilagsarter og levesteder Lokalitetsnr. V1 Genbesøg: Ja Sø: X Skrænt: Mose: Vandløb: Eng: Oversvøm: X Anden natur: SØER: Feltdato: 21/4, 2007 Skydække: o/8 Skønnet temp: 10 C >50 % bred græsset (J/N): Nej Aktivitet: dagobservation Regn (J/N): Nej >50 % bred overskygget (J/N): Nej Meget fin og klarvandet sø, der måske har været oprenset for nyligt. Der ses veludviklet bredvegetation med dominans af Bredbladet Dunhammer. Endvidere er der udviklet en rimelig zone med fladvand. Mod sydøst ses gensnoet vandløb/grøft med dræntilløb. Der er registreret yngleforekomst af Springfrø, Grøn frø og Lille vandsalamander. Søen rummer ynglende Blishøns og Grågæs. Padder Ægklumper Vokse dyr set / hørt Forekomst < > 100 < > 100 Springfrø x 2 Spidssnudet Frø x 1 Butsnudet Frø Stor Vandsalamander Lille Vandsalamander x 2 Løgfrø Grøn Frø x >25 Skrubtudse Vurderet forekomst af levesteder for andre habitatdirektiv-arter mm Potentiel biotop for art eller Potentiel biotop for art Andre observationer sæt X! sæt X! kerneparameter eller kerneparameter Grøn Mosaikguldsmed (Krebseklo) Tydelig kalkpåvirket bund Blishøns Stor Kærguldsmed (Sphagnum / fattigt) Tydelig vældpåvirket bund Grågæs Skive-/ Bredvandkalv Habitatnatur (skriv kode) Vindelsnegle (skriv art) Del af større naturområde x Flagermus Del af større linieformet naturområde x Markfirben Store gamle træer x Andre krybdyr (skriv art) Køllesværmere GAJ / EP x

45 Registrering af Bilagsarter og levesteder Lokalitetsnr. V1 Genbesøg: Ja Sø: X Skrænt: Mose: Vandløb: Eng: Oversvøm: X Anden natur: SØER: Feltdato: 25/4, 2007 Skydække: o/8 Skønnet temp: 8 C >50 % bred græsset (J/N): Nej Lidt kold nat med stor udstråling efter en varm dag. Stor og Lille Vandsalamander registreret. Aktivitet: natobservation Regn (J/N): Nej >50 % bred overskygget (J/N): Nej Padder Springfrø Spidssnudet Frø Butsnudet Frø Forekomst < > 100 < > Ægklumper Vokse dyr set / hørt 100 Stor Vandsalamander x 2 Lille Vandsalamander x 2 Løgfrø Grøn Frø Skrubtudse Vurderet forekomst af levesteder for andre habitatdirektiv-arter mm Potentiel biotop for art eller kerneparameter Grøn Mosaikguldsmed (Krebseklo) Stor Kærguldsmed (Sphagnum / fattigt) Skive-/ Bredvandkalv sæt X! Potentiel biotop for art eller kerneparameter Tydelig kalkpåvirket bund Tydelig vældpåvirket bund Habitatnatur (skriv kode) sæt X! Andre observationer Blishøns Grågæs med gæslinger Vindelsnegle (skriv art) Flagermus Markfirben Del af større naturområde Del af større linieformet naturområde Store gamle træer Andre krybdyr (skriv art) Køllesværmere GAJ / EP x

46 Registrering af Bilagsarter og levesteder Lokalitetsnr. V2 Ja Sø: X Skrænt: Mose: Vandløb: Eng: Oversvøm: X Anden natur: SØER: Feltdato: 21/4, 2007 Skydække: 1/8 Skønnet temp: 9 C >50 % bred græsset (J/N): Ja Aktivitet: dagobservation Regn (J/N): Nej >50 % bred overskygget (J/N): Nej Landskabelig meget flot sø med oversvømmet zone med dominans af Stiv Star på en i øvrigt tæt kreaturafgræsset eng. Ynglende Grågæs og ca. 50 rastende Grågæs giver en kraftig opmudring og eutrofiering af vandet. Bredzonen er tæt nedgræsset af gæssene. Der ses få ægklumper af Springfrø, men andre kan være gået til eller ædt. Måske er der fisk i søen. Padder Springfrø x 5 Spidssnudet Frø Butsnudet Frø Stor Vandsalamander Lille Vandsalamander Løgfrø Grøn Frø Skrubtudse Genbesøg Forekomst < > 100 < > Ægklumper Vokse dyr set / hørt 100 Vurderet forekomst af levesteder for andre habitatdirektiv-arter mm Potentiel biotop for art eller Potentiel biotop for art Andre observationer sæt X! sæt X! kerneparameter eller kerneparameter Grøn Mosaikguldsmed (Krebseklo) Tydelig kalkpåvirket bund Grågæs, 50 Stor Kærguldsmed (Sphagnum / fattigt) Tydelig vældpåvirket bund Strandskade, 2 Skive-/ Bredvandkalv Habitatnatur (skriv kode) Gråænder Vindelsnegle (skriv art) Del af større naturområde x Flagermus Del af større linieformet naturområde x Markfirben Store gamle træer Andre krybdyr (skriv art) Køllesværmere GAJ / EP x

47 Registrering af Bilagsarter og levesteder Lokalitetsnr. V2 Sø: X Skrænt: Mose: Vandløb: Eng: Oversvøm: X Anden natur: SØER: Feltdato: 25/4, 2007 Skydække: o/8 Skønnet temp: 8 C >50 % bred græsset (J/N): Nej Lidt kold nat med stor udstråling efter en varm dag. Aktivitet: natobservation Regn (J/N): Nej >50 % bred overskygget (J/N): Nej I det meget uklare og tilskidte vand ses fåtalligt Stor Vandsalamander samt en meget stor forekomst af Lille Vandsalamander. Padder Springfrø Spidssnudet Frø Butsnudet Frø Genbesøg: Forekomst < > 100 < > Ægklumper Vokse dyr set / hørt 100 Stor Vandsalamander x 2 Lille Vandsalamander x >1000 Løgfrø Grøn Frø Skrubtudse Vurderet forekomst af levesteder for andre habitatdirektiv-arter mm Potentiel biotop for art eller kerneparameter Grøn Mosaikguldsmed (Krebseklo) Stor Kærguldsmed (Sphagnum / fattigt) Skive-/ Bredvandkalv sæt X! Potentiel biotop for art eller kerneparameter Tydelig kalkpåvirket bund Tydelig vældpåvirket bund Habitatnatur (skriv kode) sæt X! Andre observationer Blishøns Gråænder Grågås med gæslinger Vindelsnegle (skriv art) Del af større naturområde Flagermus, 1 Flagermus Del af større linieformet naturområde Markfirben Store gamle træer Andre krybdyr (skriv art) Køllesværmere GAJ / EP x

48 Registrering af Bilagsarter og levesteder Lokalitetsnr. V3 Genbesøg: Ja Sø: X Skrænt: Mose: Vandløb: Eng: Oversvøm: X Anden natur: 6100 SØER: Feltdato: 21/4, 2007 Skydække: 0/8 Skønnet temp: 10 C >50 % bred græsset (J/N): Ja Aktivitet: dagobservation Regn (J/N): Nej >50 % bred overskygget (J/N): Nej Lille vandhul på tætgræsset eng. Vandhullet er givetvis mere eller mindre sommerudtørret, men er p.t. vandfyldt, klarvandet og med en noget rødfarvet bund (okker), der kunne tyde på dræntilløb. Bredderne er ved besigtigelsen tæt gåsegræssede. Padder Springfrø Spidssnudet Frø Butsnudet Frø Stor Vandsalamander Forekomst < > 100 < > Ægklumper Vokse dyr set / hørt 100 Lille Vandsalamander x 1 Løgfrø Grøn Frø Skrubtudse Vurderet forekomst af levesteder for andre habitatdirektiv-arter mm Potentiel biotop for art eller Potentiel biotop for art Andre observationer sæt X! sæt X! kerneparameter eller kerneparameter Grøn Mosaikguldsmed (Krebseklo) Tydelig kalkpåvirket bund Gråand Stor Kærguldsmed (Sphagnum / fattigt) Tydelig vældpåvirket bund Skive-/ Bredvandkalv Habitatnatur (skriv kode) Vindelsnegle (skriv art) Del af større naturområde x Flagermus Del af større linieformet naturområde Markfirben Store gamle træer Andre krybdyr (skriv art) Køllesværmere GAJ / EP x

49 Registrering af Bilagsarter og levesteder Lokalitetsnr. V3 Sø: X Skrænt: Mose: Vandløb: Eng: Oversvøm: X Anden natur: SØER: Feltdato: 25/4, 2007 Skydække: o/8 Skønnet temp: 8 C >50 % bred græsset (J/N): Nej Lidt kold nat med stor udstråling efter en varm dag. Aktivitet: natobservation Regn (J/N): Nej >50 % bred overskygget (J/N): Nej I det meget klare vand ses en overraskende stor forekomst af Stor Vandsalamander samt Lille Vandsalamander i samme antal. Padder Springfrø Spidssnudet Frø Butsnudet Frø Genbesøg: Forekomst < > 100 < > Ægklumper Vokse dyr set / hørt 100 Stor Vandsalamander x 25 Lille Vandsalamander x >25 Løgfrø Grøn Frø Skrubtudse Vurderet forekomst af levesteder for andre habitatdirektiv-arter mm Potentiel biotop for art eller kerneparameter Grøn Mosaikguldsmed (Krebseklo) Stor Kærguldsmed (Sphagnum / fattigt) Skive-/ Bredvandkalv sæt X! Potentiel biotop for art eller kerneparameter Tydelig kalkpåvirket bund Tydelig vældpåvirket bund Habitatnatur (skriv kode) sæt X! Andre observationer Hundestejle Hesteigle Vindelsnegle (skriv art) Flagermus Markfirben Del af større naturområde Del af større linieformet naturområde Store gamle træer Andre krybdyr (skriv art) Køllesværmere GAJ / EP x

50 Registrering af Bilagsarter og levesteder Lokalitetsnr. V4 Genbesøg: Ja Sø: X Skrænt: Mose: Vandløb: Eng: Oversvøm: Anden natur: SØER: Feltdato: 21/4, 2007 Skydække: 0/8 Skønnet temp: 10 C >50 % bred græsset (J/N): Nej Aktivitet: dagobservation Regn (J/N): Nej >50 % bred overskygget (J/N): Ja Lille helt overskygget vandhul i levende hegn. Der ses sparsomt udviklet sump- /bredvegetation af Bredbladet Dunhammer, Lyse-Siv og Manna-Sødgræs. Vandhullet tjener som drikkested for Rådyr. Vandhullet er omfattet af 3. Padder Springfrø Spidssnudet Frø Butsnudet Frø Stor Vandsalamander Lille Vandsalamander Løgfrø Grøn Frø Skrubtudse Forekomst < > 100 < > Ægklumper Vokse dyr set / hørt 100 Vurderet forekomst af levesteder for andre habitatdirektiv-arter mm Potentiel biotop for art eller kerneparameter Grøn Mosaikguldsmed (Krebseklo) Stor Kærguldsmed (Sphagnum / fattigt) Skive-/ Bredvandkalv sæt X! Potentiel biotop for art eller kerneparameter Tydelig kalkpåvirket bund Tydelig vældpåvirket bund Habitatnatur (skriv kode) sæt X! Vindelsnegle (skriv art) Del af større naturområde Flagermus Del af større linieformet naturområde x Markfirben Store gamle træer x Andre observationer Andre krybdyr (skriv art) Køllesværmere GAJ / EP x

51 Registrering af Bilagsarter og levesteder Lokalitetsnr. V4 Genbesøg: Sø: X Skrænt: Mose: Vandløb: Eng: Oversvøm: Anden natur: SØER: Feltdato: 25/4, 2007 Skydække: o/8 Skønnet temp: 8 C >50 % bred græsset (J/N): Nej Lidt kold nat med stor udstråling efter en varm dag. Aktivitet: natobservation Regn (J/N): Nej >50 % bred overskygget (J/N): Ja I det meget klare vand ses meget overraskende forekomst af såvel Stor som Lille Vandsalamander samt Springfrø Padder Forekomst < > 100 < > 100 Ægklumper Vokse dyr set / hørt Springfrø 1 Spidssnudet Frø Butsnudet Frø Stor Vandsalamander x 5 Lille Vandsalamander x 10 Løgfrø Grøn Frø Skrubtudse Vurderet forekomst af levesteder for andre habitatdirektiv-arter mm Potentiel biotop for art eller kerneparameter Grøn Mosaikguldsmed (Krebseklo) Stor Kærguldsmed (Sphagnum / fattigt) Skive-/ Bredvandkalv sæt X! Potentiel biotop for art eller kerneparameter Tydelig kalkpåvirket bund Tydelig vældpåvirket bund Habitatnatur (skriv kode) sæt X! Andre observationer Vindelsnegle (skriv art) Flagermus Markfirben Del af større naturområde Del af større linieformet naturområde Store gamle træer Andre krybdyr (skriv art) Køllesværmere GAJ / EP x

52 Registrering af Bilagsarter og levesteder Lokalitetsnr. V5 Ja ingen Sø: X Skrænt: Mose: Vandløb: Eng: Oversvøm: X Anden natur: SØER: Feltdato: 21/4, 2007 Skydække: 0/8 Skønnet temp: 10 C >50 % bred græsset (J/N): Nej Aktivitet: dagobservation Regn (J/N): Nej >50 % bred overskygget (J/N): Ja Meget lille og helt piletilgroet vandhul i tilknytning til levende hegn og dige. Ingen sumpeller bredvegetation er udviklet. Vandhullet er ikke omfattet af 3. Padder Springfrø Spidssnudet Frø Butsnudet Frø Stor Vandsalamander Lille Vandsalamander Løgfrø Grøn Frø Skrubtudse Genbesøg: Forekomst < > 100 < > Ægklumper Vokse dyr set / hørt 100 Vurderet forekomst af levesteder for andre habitatdirektiv-arter mm Potentiel biotop for art eller kerneparameter Grøn Mosaikguldsmed (Krebseklo) Stor Kærguldsmed (Sphagnum / fattigt) Skive-/ Bredvandkalv sæt X! Potentiel biotop for art eller kerneparameter Tydelig kalkpåvirket bund Tydelig vældpåvirket bund Habitatnatur (skriv kode) sæt X! Andre observationer Vindelsnegle (skriv art) Flagermus Markfirben Del af større naturområde Del af større linieformet naturområde Store gamle træer Andre krybdyr (skriv art) Køllesværmere GAJ / EP x

53 Registrering af Bilagsarter og levesteder Lokalitetsnr. V5 Genbesøg: Sø: X Skrænt: Mose: Vandløb: Eng: Oversvøm: X Anden natur: SØER: Feltdato: 25/4, 2007 Skydække: o/8 Skønnet temp: 7 C >50 % bred græsset (J/N): Nej Lidt kold nat med stor udstråling efter en varm dag. Aktivitet: natobservation Regn (J/N): Nej >50 % bred overskygget (J/N): Ja Padder Springfrø Spidssnudet Frø Butsnudet Frø I det meget klare vand ses meget overraskende forekomst af såvel Stor som Lille Vandsalamander. Forekomst < > 100 < > Ægklumper Vokse dyr set / hørt 100 Stor Vandsalamander x 2 Lille Vandsalamander x 1 Løgfrø Grøn Frø Skrubtudse Vurderet forekomst af levesteder for andre habitatdirektiv-arter mm Potentiel biotop for art eller kerneparameter Grøn Mosaikguldsmed (Krebseklo) Stor Kærguldsmed (Sphagnum / fattigt) Skive-/ Bredvandkalv sæt X! Potentiel biotop for art eller kerneparameter Tydelig kalkpåvirket bund Tydelig vældpåvirket bund Habitatnatur (skriv kode) sæt X! Andre observationer Vindelsnegle (skriv art) Flagermus Markfirben Del af større naturområde Del af større linieformet naturområde Store gamle træer Andre krybdyr (skriv art) Køllesværmere GAJ / EP x