Vejledning om gødskningsog

Transkript

1 Plantedirektoratet Vejledning om gødskningsog harmoniregler gødningsplanlægning gødningsregnskab plantedække harmoniregler Vejledningen gælder for planperioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Revideret udgave 29. september 2006

2 Afbrænding af husdyrgødning Afgasset biomasse Afgiftsfritagelse ;48 Afsætning af husdyrgødning ud af landet Ajourføring Anden organisk gødning ;29 Anden organisk gødning, i afgasset biomasse Areal Balanceregnskaber Biogasfællesanlæg Braklagte arealer Brødhvede, Kvælstofnorm Børn, salg til CHR, Det Centrale HusdyrbrugsRegister DT Dyreenheder (DE) beregning af Dødsfald Efterafgrøde Efterafgrødegrundareal Efterafgrødetyper Egen avl til fodring, benyttelse af Efterafgrøder, opsparing Erhvervsmæssigt dyrehold Erklæring om udbringning af husdyrgødning Forarbejdet husdyrgødning ;28;32 Forarbejdningsanlæg ;35;41 Forbrændingsanlæg Forfrugt ;17 Forfrugtsværdi af efterafgrøde Forpagtning Forpagtningsaftale Fortrykte oplysninger Fælles indberetningen Forventet højere udbytte Forventet udbytte, beregning Fosfor Fosfor, beregning af produktion Fosfor, korrektion af mængden Tilmelding, frivillig Frugtplantager Fælles husdyrindberetning ;24 Fælles indberetning, enkeltbetaling Gartnerier Generationsskifte Gødningskvittering (Skema B1) Græs Afgræsning og slæt Udlæg og efterslæt Græs, afgræsning af særlige arealer Græs, omdrift Græs, Permanent Græsning Græsningstryk Græssende dyr Dyrene går ude hele året harmoni Græssende dyr, der tilhører en anden virksomhed Grønne marker Gylle" Gødningsafgift ;48 Gødningskvittering Krav til Gødningskvitteringer forpagtning Gødningsplanlægning ;12 Gødningsregnskab Handelsgødning Handelsgødning, salg af Handelsgødning, videresalg Harmoniareal Harmoniforholdet Harmonikrav Harmoniregler Husdyrindberetning Husdyrgødning, produktion, se Normproduktion Husdyrart Husdyrgødning, forarbejdning af Husdyrgødning, opgørelse af Husdyrsygdomme Husholdningsaffald Højere udbytter ;40 Indberetning af miljøoplysninger JB-nr. (jordtype) Jordprøver Jordtype Vandet sandjord Kalender Kalium Kartoffelfrugtsaft Kvælstofkvote, beregning Klagemuligheder Konsulenterklæring Korrektion, type Korrektion, type Kvæggylle Kvælstof, beregning af produktion Kvælstof, korrektion af mængde Kvælstof, planlagt forbrug Kvælstofkontrakter kvælstofkvote markens kvælstofkvote Kvælstofkvote beregning af Kvælstofnorm, se N-norm Kvælstofprognosen Landbrugsbedrift Lovgivning og bekendtgørelser Lukket system Gødningsplanlægning, manuel Mark nr./hus nr Mark nr./markblok nr Markskitse ;17 Miljøbetingelser i Landbrugsstøtten Miljøbetinget tilskud Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) Se MVJ MVJ-arealer Momspligtig omsætning ;46 MVJ-aftaler om Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer 11 MVJ-aftaler om nedsættelse af N-tilførslen til 60 % af kvoten 11 MVJ-aftaler om pleje af græs- og naturarealer N-kvote N-norm ;14;17 Normproduktion ;23 Nytilmeldte virksomheder , 34f CVR-nummer, nyt Offentliggørelse af gødningsregnskaber Omdannelse til selskabsdrift Ophør Overdragelse af virksomhed Overdragelse, slutlagre Plantedække Planteskole Plasmacytose Pressesaft Primolager, se Startlager Producerede dyr Produktionsmæssig sammenhæng ;30 Regnemaskinen ;23;25;32 Salg af bedrift Skema A Specialafgrøder ;17 Skema A Skema B ;28 Skat i Skive Skovarealer Skovbrug Slutlager ;26 Specialafgrøder ;17 Spildevandsslam Startlager ;26 Svinegylle ;28 Særreglen om 2,3 DE/ha Tidsfrister Register for gødningsregnskab Tidsfrister ved ophør Tilmeldingspligt Registret for gødningsregnskab Udegående dyr Ultimolager, se slutlager Vanding Ægtefælle, salg til Økologiske producenter Afmelding fra registret Åbent system Afgasset gylle Årsdyr

3 Resumé For at sikre vandmiljøet er der, som led i vandmiljøplanerne, indført regler for, hvor meget du som jordbruger, skovbruger eller gartner må gødske, i forhold til hvor mange næringsstoffer dine afgrøder optager. I denne Vejledning beskriver vi de forskellige regler om gødskning, som du skal overholde, når du driver landbrug, skovbrug eller gartneri. I vejledningen kan du også finde eksempler, tabeller og skemaer, som du kan bruge, når du laver gødningsplanlægning og gødningsregnskab. Gødning og plantedække Register for Gødningsregnskab (Tidligere Registeret over jordbrugere, der bruger gødning og før det Registeret for afgiftsfritagelse ). (kap. 2 og 13). Her registreres jordbrugere, der bruger gødning, eller for eksempel har dyr, der producerer gødning. Når du er med i registret, giver det ret til at købe kvælstof i handelsgødning uden afgift. Du kan være med, hvis du: 1. er momsregistreret 2. har en omsætning på over kr. indenfor jordbrugserhverv Du skal være med i registret, hvis du udover ovenstående 2 punkter: 1. har over 10 dyreenheder (DE) (se tabel 8) 2. har en husdyrtæthed over 1,0 DE/ha 3. modtager mere end 25 tons organisk gødning indenfor planperioden Når du er med i registret, skal du: lave en Gødningsplanlægning for hvordan din gødning anvendes og holde den opdateret, beregne en Kvælstofkvote for hvor meget du må forbruge, lave et Gødningsregnskab, der viser, hvor meget gødning du har forbrugt i forhold til din kvote. Gødningsplanlægning (kap. 3 og 4) Gødningsplanlægning er et krav, hvis du er med i registret. Du kan indsende oplysninger i Fællesindberetningen, altså sammen med støtteansøgningen ( side 5 ), eller du kan udfylde Skema A (vedlagt). Deadline er den samme. I 2007 er det den 24. april. Beregning af kvælstofkvote (internet el. Skema A) Din kvælstofkvote beregnes på baggrund af tal fra Fællesindberetningen eller Skema A. Den inkluderer arealstørrelse, plantedække, jordtype, og klimaforhold. Gødningsregnskab (kap. 9) Hvert år skal du indberette i Gødningsregnskabet, hvor meget kvælstof du har brugt i forhold til din kvote i perioden. Den periode du skal indberette for, kaldes planperioden. Den løber fra 1. august til 31. juli følgende år. Vi skal bruge oplysninger om dine arealer, husdyr, og hvor meget kvælstof der er købt, produceret og anvendt på din ejendom. Oplysninger fra andre indberetninger for eksempel Enkeltbetalingsordningen bliver overført direkte til skemaet for gødningsregnskabet, hvor du har mulighed for at rette dem. Dit kvælstofforbrug må ikke være større end din kvælstofkvote. Forsimplet ser regnestykket for kvælstofforbruget sådan ud: Startlager + Netto prod./køb* Slutlager = Forbrug *Netto produktion/køb er lig med den gødning du selv producerer for eksempel ved husdyr plus den gødning du har købt, minus det du har solgt eller afgivet til en anden virksomhed registreret i registret. For alle slags gødning findes standardberegninger for hvor meget kvælstof, der findes i gødningen, og hvor meget der skal tages med i gødningsregnskabet. Du finder dem i tabellerne bag i vejledningen. Du kan indberette dit gødningsregnskab elektronisk på eller i det skema, der bliver sendt ud med indkaldelsen. HUSK! at skrive CVRnummer på skemaet, ellers har vi meget svært ved at identificere virksomheden. Plantedække (kap. 5) Du skal overholde reglerne om plantedække, hvis din virksomhed: er på mindst 10 ha (matrikulært areal), og har en momsomsætning på over kr. Reglerne bestemmer, hvor stor en del af dine marker, du skal have tilplantet eller tilsået i vinterhalvåret, og hvilke typer af afgrøder, du skal så. Reglerne om plantedække gælder, uanset om du er tilmeldt registeret for gødningsregnskab. Husdyr Regler og fremgangsmåder for beregning og indberetning af dyrehold er beskrevet i kap. 6, 7, 8 og 11. Hvis du har husdyr, skal du indsende oplysninger om din produktion af husdyr. Det foregår samtidigt med indsendelse af gødningsregnskabet. Ved web-indberetning beregnes dyreenheder og normproduktion automatisk og overføres til gødningsregnskabet. Kapitel 1 side 1

4 Harmoniregler Hvis du har erhvervsmæssigt dyrehold, bruger husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning er du desuden omfattet af harmonireglerne. De handler om, hvor mange dyr du må have i forhold til dit areal. Erhvervsmæssigt dyrehold er dyrehold større end: 2 køer med kalve eller 4 stykker andet kvæg, 2 søer med opfedning af 5 slagtesvin eller en lignende produktion, 4 heste med føl, 10 moderfår med lam, 10 geder med kid, 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger eller 30 høns. Harmonikrav Som udgangspunkt må du udbringe husdyrgødning på din jord svarende til højest 1,4 DE/ha/planperiode, men der er undtagelser for eksempel for kvægbrug (se kapitel 8). For at have en fælles enhed, omregnes dyreholdet til dyreenheder på baggrund af kvælstofindholdet i den gødning de producerer. Det vil sige, at du skal beregne hvor mange dyreenheder (DE) du har og hvad dit harmoniareal (se kapitel 8.3) er i planperioden. Du kan så udregne hvor mange DE pr. ha din virksomhed har, og hvor meget gødning du har brugt, hvis du ikke har solgt det videre eller lagt det på lager. Reglerne afhænger af, hvilken type husdyr og plantedække du har. Ændringer i forhold til sidste år Nedenfor er en oversigt over væsentlige ændringer i reglerne i forhold til planperioden 2005/2006: Dato for indberetning af husdyrproduktion er 31. marts 2007 for planperioden 2005/2006 og 31. marts 2008 for planperioden 2006/2007. Kravene for tildeling af kvælstofkvote til græs er ændret ved en justering af kravene om antal græssende dyr. Type 1 korrektioner (når produktionsniveauet i vægt og alder afviger fra standard) for kvælstofmængder i husdyrgødning, ændres fra frivillig til obligatorisk. Der er indført opdeling af ammekøer i tre vægtgrupper, ny opdeling af slagtekyllinger, og etableret enkelte nye staldsystemer. Vægtintervallet er ændret for smågrise og slagtesvin. Undtagelsen fra reglen om maksimum lager af husdyrgødning udvides med rugeæg. Der er fastsat krav til udnyttelsen af gødningstypen fjerkrægylle på 70 %. Der åbnes mulighed for fradrag af kvælstof ved lovlig eksport af husdyrgødning til udlandet mod dokumentation for, at modtager er en landbrugsvirksomhed, og der skal foreligge en underskrift fra modtager for leveringen (se kapitel 11). Det bliver muligt at fratrække afbrændt husdyrgødning i Gødningsregnskabet. Det bliver obligatorisk at oplyse, om man indgår i en produktionsmæssig sammenhæng. Det gøres ved afkrydsning i Skema B1. Kvalitetskrav til hvede solgt som brødhvede fra høst 2006 er justeret. Der kan igen i år søges om deltagelse i Pilotprojekt vedr. balanceregnskaber (se kapitel 10). Det er nu blevet muligt at offentliggøre Gødningsregnskaberne. Vi forventer at gødningsregnskaberne for planperioden 2005/2006 ligger på Fødevareministeriets hjemmeside ved udgangen af 2007 Der er givet hjemmel til samkøring af registre. Vi kan bruge det til at hente oplysninger fra andre myndigheder, for eksempel oplysninger om import af kvælstofholdig gødning. Kalender Dato Handling 1. august Den nye planperiode 2006/2007 starter 1. august til 30. sep. Den forlængede planperiode for 2005/ august Ansøgning om anvendelse af brødhvedenorm 1. november Frist for indberetning af videresolgt handelsgødning for planperioden 2005/2006 December Indkaldelse af gødningsregnskab for 2005/ marts Frist for indsendelse af gødningsregnskab og indberetning af husdyrproduktion for 2005/2006 enten elektronisk eller på papir. Husk at skrive CVR-nummer! 24. april Gødningsplanlægning for 2006/2007 og beregning af kvælstofkvote 24. april Frist for ansøgning om enkeltbetaling 31. juli Planperioden 2006/2007 slutter 1. august til 30. sep. Den forlængede planperiode for 2006/ november Frist for indberetning af videresolgt handelsgødning for planperioden 2006/ marts Frist for indsendelse af gødningsregnskab og indberetning af husdyrproduktion for 2006/2007 enten elektronisk eller på papir. Husk at skrive CVR-nummer! Kapitel 1 side 2

5 Indholdsfortegnelse Resumé Generelle oplysninger (retsgrundlag og brug af oplysninger) Tilmelding til Registret for gødningsregnskab Fælles indberetning og gødningsplanlægning Skema A (specialafgrøder) og gødningsplanlægning Plantedække og efterafgrøder Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Anden organisk gødning Harmoniregler om tilladt forbrug af husdyrgødning Gødningsregnskabet skridt for skridt (skema B) Pilotprojekt om Balanceregnskaber Forarbejdnings- og forbrændingsanlæg for husdyrgødning Handelsgødning, videregivelse/levering Afmelding fra Registret for gødningsregnskab Tabeller Tabel 1 : Normer for landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof, fosfor og kalium) Oversigtstabel : Græssende dyr, minimum antal DE pr. ha Tabel 2 : Normer for andre kulturer end ovenstående (kvælstof, fosfor og kalium) Tabel 3 : Grønne marker, afgrødeoversigt Tabel 4 : Husdyrgødning, normproduktion af kvælstof, fosfor og kalium Tabel 5 : Husdyrgødning, korrektionsformler for kvælstof- og fosforindhold Tabel 5a : Husdyrgødning, standardforudsætninger for produktion Tabel 6 : Råprotein i grovfoderafgrøder til kvæg Tabel 7 : Råprotein og foderenheder i foder til svin Tabel 8 : Beregning af Dyreenheder (DE) Tabel 9 : Anvendelse af 2,3 DE/ha for kvæg Skemaer (kan rives ud): Skema A : Gødningsplanlægning Skema A (specialafgrøder) : Gødningsplanlægning for specialafgrøder Skema A1 : Oplysninger om forventet højere høstudbytte Skema A2 : Normproduktion, beregning af husdyrgødningsproduktion Skema B : Gødningsregnskab, skema til indberetning per post Skema B1 : Standardkvitteringer for overførsler af husdyrgødning Hjælpeskema (Harmoni) : Beregning af Harmoniforhold Hjælpeskema (Græsning) : Beregning af græsningstryk Ansøgningsskema : Brødhvedenorm Erklæring : Overdragelse af oplysninger om gødning til køber/forpagter Kapitel 1 side 3

6 1 Generelle oplysninger (retsgrundlag og brug af oplysninger) 1.1 Retsgrundlag Nedenfor finder du en liste over de regelsæt, som skal overholdes i forbindelse med gødskning, og som vejledningen er baseret på. Endelig er der en kort vejledning om din ret til at kræve indsigt i de oplysninger, som vi har om din virksomhed. Lovgivning og bekendtgørelser Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af: Lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2006/07. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen), ændret ved bekendtgørelse nr. 161 af 17. marts 2004, nr. 813 af 19. juli 2005, nr. 815 af 20. juli 2005, og senere ændringer Slambekendtgørelsen nr. 623 af 30. juni Lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Bekendtgørelse om kvælstofprognosen for 2007, der udsendes omkring 1. april Bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter landbrugsstøtten, bekendtgørelse nr. 933 af 4. oktober 2005 med senere ændringer Kontrol med krydsoverensstemmelse, bekendtgørelse nr af 22. december 2004 og rettelser. Endvidere henviser vi til: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. Miljømålsloven, Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 753 af 25. august 2001 med ændringer) Lov om personoplysninger Forvaltningsloven Miljøbetingelser i Landbrugsstøtten For at få udbetalt Landbrugsstøtte, skal du overholde en række krav vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning. Overholder du ikke kravene, vil din støtte blive nedsat. Hvis du laver grovere og gentagne overtrædelser, vil nedsættelsen af din støtte blive større eller støtten vil helt bortfalde. De nærmere regler kan du læse om i Direktoratet for FødevareErhvervs bekendtgørelser og vejledninger om krydsoverensstemmelse ( 1.2 Oplysning om brug af personoplysninger Plantedirektoratet samler oplysninger ind om din virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, som vi administrerer. Hvad kontrollerer vi? Vi kontrollerer, om du overholder reglerne om anvendelse af gødning, plantedække og harmoni ved kontrol af de gødningsregnskaber, som vi modtager, og ved kontrol på virksomhederne. Gødningsplanlægning og gødningsregnskaber skal du opbevare i mindst 5 år. Vi kan kræve, at du indsender eller viser os alle dokumenter, der kan have betydning for kontrollen. Når vores kontrollører viser legitimation, har de adgang til din virksomhed. Overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde. Hvilke oplysninger har vi? Hvis du henvender dig til os, kan du få at vide, hvilke oplysninger vi har registreret om din virksomhed. Vi retter forkerte oplysninger, og giver besked til andre, der har modtaget forkerte oplysninger. Hvis vi ikke selv kan rette oplysningerne, vil vi vejlede om, hvordan du kan få oplysningerne rettet. Hvilke oplysninger henter vi? Plantedirektoratet har nu fået mulighed for at hente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i forbindelse med vores generelle kontrol med overholdelse af lovens regler. Herunder har vi fået mulighed for at sammenstille og samkøre oplysninger, herunder personoplysninger, til brug for vores kontrol. Det er bl.a. hensigten at indhente oplysninger om indførsel af mængden af de kvælstofholdige gødninger, som du indfører direkte fra tredjelande (det vil sige udenfor EU), eller samhandler direkte her til landet. Dette skal være med til at sikre, at disse mængder kvælstof også kommer med i dit gødningsregnskab. De fleste oplysninger får vi, når vi modtager pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, autorisationer, godkendelser m.m. I forbindelse med vores kontrolbesøg på virksomheden kan vi også indhente oplysninger. Endvidere henter vi oplysninger hos andre offentlige myndigheder, herunder Skat, under iagttagelse af persondataloven og forvaltningsloven. I disse tilfælde har du pligt til at give os oplysningerne. Kapitel 1 side 4

7 Du kan risikere straf, hvis vi ikke modtager oplysningerne til tiden eller slet ikke modtager dem. Hvilke oplysninger videregiver vi? Til brug for den øvrige kontrol videregiver vi oplysninger til andre enheder inden for ministeriet. Endvidere videregiver vi, når vi bliver bedt om det, visse oplysninger til andre offentlige instanser, herunder Skat, og private organer, under iagttagelse af persondataloven og forvaltningsloven. Offentliggørelse af gødningsregnskaber Offentliggørelsen af gødningsregnskaberne sker, når Plantedirektoratets sagsbehandling af de indsendte oplysninger er afsluttet. Dine oplysninger om aftaler med andre jordbrugsvirksomheder vil blive offentliggjort. Typen af den enkelte aftale og hvem du har indgået aftalen med, vil dog ikke blive offentliggjort. For gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, påfører direktoratet i forbindelse med offentliggørelsen koder for henholdsvis ingen bemærkninger, påtale eller vedtaget administrativt bødeforlæg. Vi offentliggør ikke oplysninger, der er videregivet til politiet med ønske om rejsning af tiltale, og sager hvor der er faldet dom. Når du modtager et bødeforlæg fra os vil vi oplyse dig om, at oplysningerne i gødningsregnskabet, sammen med en kode for administrativt bødeforlæg, vil blive offentliggjort på Internettet, når du har betalt bøden. Oplysningerne vil være tilgængelige på Internettet i 5 år. Vi vil i overensstemmelse med persondatalovens regler sørge for, at alle oplysninger på hjemmesiden der inden for denne periode viser sig at være forkerte eller vildledende, vil blive slettet eller berigtiget. Hvor kan du klage? Du har mulighed for at klage over vores behandling af oplysningerne til: Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, [email protected] eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K, [email protected]. Kapitel 1 side 5

8 2 Tilmelding til Register for Gødningsregnskab For at føre tilsyn med landbrugsvirksomheder, der har gødning, og for at administrere køb af afgiftsfri handelsgødning, er der oprettet et register for gødningsregnskab (det tidligere register for køb af afgiftsfri handelsgødning). Nogle skal, og andre kan tilmelde deres virksomhed. Der er samtidigt regler for, hvordan og hvornår du skal tilmelde og afmelde din virksomhed. Når du er med i registret har du mulighed for at købe kvælstof i handelsgødning uden afgift. Samtidigt kan andre tilmeldte virksomheder fratrække deres gødningsregnskab, den mængde kvælstof de leverer til din bedrift. Du tilmelder dig ved at bestille en ansøgningsblanket på under indberet, ansøgningsblanket. Eller du kan ringe eller skrive til os og oplyse dit CVR-nummer så sender vi dig en ansøgningsblanket. Du skal underskrive ansøgningsblanketten og sende den til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. Når vi modtager din ansøgningsblanket (underskrevet), sender vi dig et tilmeldingsbevis. Regler og fremgangsmåde for afmelding står i kapitel 13. Krav og beregninger referer til bedriftsniveau, forstået som et CVR-nummer. 2.1 Hvem skal tilmelde sig (tilmeldingspligt)? Du skal tilmelde din virksomhed, hvis den har en årlig momsomsætning på mere end kr. og opfylder mindst én af disse betingelser: en samlet besætning af husdyr på mere end 10 dyreenheder, en husdyrtæthed på mere end 1,0 dyreenhed pr. ha af dit harmoniareal, eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning om året. Hvis din virksomhed har pligt til at være tilmeldt, skal du tilmelde den inden 21 dage efter overtagelsen. Hvis du ikke tilmelder dig til tiden, kan du blive straffet med bøde, og du kan risikere at miste retten til at købe afgiftsfri handelsgødning. Desuden kan din leverandør af husdyrgødning ikke trække leverancen fra i sit gødningsregnskab. Dermed risikerer denne en sag om overgødskning. Hvis du overtager en ejendom i slutningen af en planperiode, skal du være opmærksom på, at du skal tilmelde den til registret inden den 31. juli, hvis du ønsker at blive fritaget for at betale afgift i den planperiode, der er i gang. Økologiske bedrifter, minkavlere og andre lignende landbrugsbedrifter er omfattet af reglerne. Virksomheder, der har dyr, men ikke noget areal, er også omfattet af reglerne. Skovbrug, juletræsproducenter o.a. kan først tilmelde sig når de har en momspligtig omsætning på kr. 2.2 Hvem kan tilmelde sig (frivillig tilmelding)? Hvis du driver landbrug, men ikke har pligt til at være tilmeldt, kan du tilmelde dig frivilligt, hvis du opfylder kravet om kr. i omsætning. Du skal tilmelde dig inden den 31. juli 2007, hvis du ønsker at blive fritaget for afgift i planperioden 2006/07 og de efterfølgende planperioder. Overtager du et jordbrug fra en tilmeldt jordbruger, og underskriver en erklæring om overdragelse, skal du dog tilmelde dig registret inden 1 måned fra det tidspunkt, hvor den tidligere bruger ophører med at drive virksomhed. 2.3 Hvem kan ikke tilmelde sig? Du må kun tilmelde dig til registret, hvis du har en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsvirksomhed. Du kan ikke tilmelde golfbaner, parker, fodboldbaner, hestepensioner, ikke-momsregistrerede bedrifter o.l. til registret. Derfor kan du heller ikke blive fritaget for afgift. Hvis du har en virksomhed med blandet drift, dvs. hvis du f.eks. både driver jordbrugsvirksomhed og hestepension, kan eller skal du tilmelde dig til registret, hvis din momsregistrerede omsætning inden for jordbrugsdrift overstiger kr. Hvilke tidsfrister skal du overholde ved tilmelding? Du skal huske, at tilmelde din pligtige virksomhed inden 21 dage fra tidspunktet for overtagelse, at tilmelde din frivillige virksomhed, senest den 31. juli, at modtage oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, -lagre og -forbrug senest 1 måned efter overdragelsen, at indsende et gødningsregnskab fra overdragelsestidspunktet frem til planperiodens afslutning, eller at underskrive en erklæring om overdragelse, senest 1 måned fra overdragelsen og at sende gødningsregnskab ind for hele planperioden. Kun i særlige tilfælde, har vi mulighed for at dispensere fra tidsfristerne. Kapitel 2 side 6

9 3 Fælles indberetning og gødningsplanlægning Hvis du har tilmeldt dig vores register for gødningsregnskab, skal du senest den 24. april 2007 lave en gødningsplanlægning. Det kan du med fordel gøre i forbindelse med din ansøgning om enkeltbetaling. Du kan også benytte skema A, eller et andet skema, der er godkendt af os. I vejledningen skal du lægge mærke til, at der er enkelte forskelle mellem at benytte den fælles indberetning og Skema A. For Skema A (specialafgrøder) til gødningsplanlægning for Skov-, planteskole-, drivhus- og/eller juletræskulturer 2006/07, se næste kapitel. Formålet med gødningsplanlægningen er at udregne din kvælstofkvote, dit fosforbehov og dit areal med pligtige efterafgrøder. Indberetning ved Fælles indberetning Fælles indberetning giver forskellige fordele: Den betyder, at du kan give oplysninger til gødningsplanlægning, samtidig med at du søger om enkeltbetaling. Det kan du gøre via eller fra den 1. februar Materialet til ansøgningen sendes til dig omkring 1. februar sammen med en ansøgningsvejledning. Skema- og vejledningsmaterialet kan du samtidig hente elektronisk til brug for indtastning og indberetning. Ud fra de indsendte oplysninger laver Fødevareministeriet din gødningsplanlægning og beregner din kvælstofkvote og efterafgrødeprocent. Hvis du søger om enkeltbetaling elektronisk, vil du straks kunne se din kvælstofkvote samt procent med pligtige efterafgrøder. Bruger du den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling), vil de oplysninger, som du skal overføre til dit gødningsregnskab, blive fortrykt i dit gødningsregnskab Når gødningsplanlægning laves i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling, falder kravet om udfyldelse af skema A bort. Vi anbefaler, at du benytter muligheden for at få udregnet din kvote og andelen med pligtige efterafgrøder i forbindelse med den fælles indberetning. Hvis du ønsker at beregne kvælstofkvoten, før den fælles indberetning ligger på Internettet, kan du benytte skema A som hjælpeskema. Hvis du ikke søger om enkeltbetaling, kan du alligevel bruge den fælles indberetning til gødningsplanlægningen, men oplysningerne bliver ikke gemt af Fødevareministeriet. Du skal derfor selv opbevare dem, og oplysningerne bliver ikke fortrykt i dit gødningsregnskab. Indberetning på papir Hvis du ikke søger enkeltbetaling og ikke ønsker at få beregnet kvælstofkvoten via den fælles indberetning, kan du benytte Skema A eller et edb-program med godkendte skemaer til at udregne kvoten. Hvis du benytter papirskema, når du søger om enkeltbetaling, må du forvente nogen sagsbehandlingstid, før du kan se din kvælstofkvote og procent med pligtige efterafgrøder på og Gødningsplanlægning Gødningsplanlægning består af en række oplysninger om dine arealer og af en række opslag og udregninger. I første del af planlægningen bruges de samme oplysninger, som du skal indsende ved ansøgning om enkeltbetaling, dvs. mark nr., oplysninger om areal og valg af afgrøder. I anden del af planlægningen skal du give oplysninger om jordbundstype, forfrugt og eventuelle korrektioner. Ud fra oplysningerne udregnes kvælstofnormen for dine arealer og korrektioner i forhold til standarderne. Det giver din kvælstofkvote. Begreberne forklares i de følgende afsnit. Læg mærke til, at reglerne om at etablere pligtige efterafgrøder gælder for alle momsregistrerede virksomheder med en omsætning på mere end kr. og med et matrikulært areal på mindst 10 ha. Virksomheder under 10 ha eller med en årlig momsomsætning under kr. er ikke omfattet af reglerne om plantedække. Reglerne gælder, uanset om du er tilmeldt registret for gødningsregnskab eller ej. 3.3 Oplysninger du skal indberette i forbindelse med enkeltbetaling Når du søger om enkeltbetaling, skal du indberette følgende oplysninger, der også benyttes i din gødningsplanlægning: Mark nr./markblok nr. Du skal oplyse mark nr. og markblok nr. for alle marker. Det er kun dyrkede og udtagne marker, der er omfattet af reglerne om gødningsplanlægning. Areal (ha) Du skal oplyse markens areal i ha med mindst en decimal ved udregninger i forbindelse med gødningsplanlægning. Du skal dog skrive to decimaler, når du søger om enkeltbetaling. Afgrøde Her oplyser du afgrøden i planperioden, jf. afgrødeko- Kapitel 3 side 7

10 derne i ansøgning om enkeltbetaling, der er de samme som afgrødebetegnelserne i tabel 1 og tabel 2. Hvis afgrøden ikke er nævnt specifikt i tabel 1 eller tabel 2, skal du bruge fællesnormen, f.eks. Andre kornarter, efterårssået. ne arealer med de enkelte markers numre og beliggenhed, planperiode og navn. Hvis du har søgt enkeltbetaling, kan du benytte et kort herfra, hvis marknumre og beliggenhed stemmer overens med din markplan for 2006/07. Markskitse Du skal have en markskitse over dine dyrkede og udtag- Eksempel 1: Sådan ser skemaet i Den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) ud for Du vil kunne finde det opdaterede skema for 2007 på Ansøgningsnr. Gruppenr. CPR-nr. CVR-nr. Side 3 Ansøgning og markplan for bedriften Alle bedriftens marker skal anføres i markplanen. Dyrkede og udyrkede marker med enkeltbetaling (kolonne 6), udtagne arealer (kolonne 7) samt marker, hvortil du ikke søger enkeltbetaling (kolonne 8). Linienummer Ejendoms Marknr. linienr. skal Alle marker fra anføres. side2 Nr. Markbloknr. (Se bilag 1, punkt B) Afgrøde Afgrødekode skal udfyldes. Se note 1) Kode Art Landbrugsarealer du søger støtte til Dyrket / udyrket (ikke brak) Ha (2 dec.) Udtagning (brak og non-food) Ha (2 dec.) Arealer hvortil du ikke søger støtte Se note 2) Støtte til proteinafgrøde Ha (2 dec.) Sæt X Sæt X Støtte til energi afgrøde Støtteberettigede marker under mindstemål Sæt X Oplysninger til gødningsplanlægningen Hvis du vil lave din gødningsplanlægning samtidig med ansøgningen om enkeltbetaling, og gøre det muligt for Fødevareministeriet at beregne din kvælstofkvote og efterafgrødeprocent, skal du give nogle ekstra oplysninger, herunder om forfrugt, jordbundstype og efterafgrøder. Forfrugt Markens forfrugt er hovedafgrøden året før. Hvis du f.eks. har dyrket korn med græsudlæg i foråret 2006, er det kornafgrøden, du skal oplyse som forfrugt for afgrøden i Nogle forfrugter samler kvælstof op, og frigiver det til gavn for de afgrøder, der følger efter. Forfrugtsværdien er følgende med til at dække behovet for kvælstof for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal du trække værdien af forfrugten fra kvælstofnormen til afgrøden. JB-nr. (jordtype) Kvælstofnormerne er opdelt på jordtyperne grovsand, finsand, sandblandet lerjord, lerjord og vandet sandjord. Derfor skal du vælge den norm, der svarer til markens jordtype. Du skal oplyse jordtypen, JB-nr., ud fra jordtypen i pløjelaget, se følgende tabel. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan du dele ind under grovsand, sandblandet lerjord eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper. Jordtype JB-nr. Grovsand 1 eller 3 Finsand 2 eller 4 Sandblandet lerjord 5 eller 6 Lerjord 7, 8 eller 9 Humusjord 11 Specielle jordtyper 10 eller 12 Vandet sandjord Du kan benytte normerne for vandet sandjord, hvis du med en vandingstilladelse kan dokumentere, at du har minimum 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3 pr. ha. Du kan beregne arealet, hvor du kan bruge din vandingstilladelse, ved at dividere den samlede vandmængde i din vandingstilladelse med 750 m 3 pr. ha. Hvis du har en vandingstilladelse, skal du skrive det i feltet Vanding i den fælles indberetning eller tilføje et V i kolonnen med jordbundstype i skema A. Kapitel 3 side 8

11 Linienummer Sæt X Eksempel 2: Her udfylder du oplysninger til gødningsplanlægning i Den fælles indberetning (for 2006, skemaet for 2007 vil du kunne finde på Ansøgningsnr. Gruppenr. CPR-nr. CVR-nr. Side 5 Gødningsplanlægning: Oplysninger om jordbundstype, forfrugt og efterafgrøder til beregning af kvælstofkvote Den endelige N-kvote kan opgøres, når årets N-prognose foreligger omkring 1. april. Kvoten skal fradrages eftervirkning af pligtige efterafgrøder dyrket i efteråret Bemærk, at der på økologiske marker i gns. max. må anvendes 140 kg total-n pr. ha. Korrektioner til N-kvoten anføres i kolonne 27. Hvis der dyrkes flere afgrøder pr. mark pr. sæson, anføres disse på side B. Vanding Se note 1) Kode Flere afgrøder pr. mark JBnr. Efterafgrøde og udlæg Se note 2) Kode Forfrugt Efterafgrøde og udlæg, areal Ha (2 dec.) N-korrektion Se note 3) N-norm afgrøde (side 3) N-fradrag forfrugt Til eget brug N-norm efterafgrøde N-kvote i alt P-behov i alt Kg N pr. ha Kg N pr. ha Kg N pr. ha Kg N pr. ha Kg P pr. mark Kg N pr. mark 1 Der er ingen oplysninger til denne side Korrektion for højere udbytte, konsulenterklæringer og MVJ-aftaler m.m. Hvis du har forhøjede udbytter, konsulenterklæringer eller MVJ-aftaler, har du mulighed for, og i nogle tilfælde pligt til, at korrigere din kvælstofkvote. Hvis der skal korrigeres pga. en MVJ-aftale, skal det stå i kolonnen Nkorrektion i den fælles indberetning, eller i kolonnen Evt. N-korrektion i skema A. Det er begge steder det tal normen skal korrigeres ned med, der skal stå i kolonnen. For vejledning i korrektion for kvælstofprognosen se eksempel 6 og afsnit Forventet højere udbytte Hvis du korrigerer kvælstofnormen op for en afgrøde, fordi du forventer højere udbytte end standardudbyttet, skal du have dokumentation for det udbytte, som du før har opnået for afgrøden. Dokumentationen skal være fakturaer på salg af hele afgrøden og gødningsplaner, der oplyser arealet med afgrøden. I din beregning kan du ikke medtage salg til andre tilmeldte jordbrugsvirksomheder og afgrøder, der er brugt til opfodring af din egen besætning. Dit forventede højere udbytte for 2006/07 beregner du som et gennemsnit af de høstudbytter, du har opnået for afgrøden inden for de sidste fem planperioder. Du skal gøre høstudbyttet op ud fra dit samlede salg (opgjort i renvarevægt) af afgrøden i planperioden uden hensyn til jordtype, vanding og lignende. Hvis du ikke har dyrket afgrøden i alle årene, kan du udelade de pågældende år i beregningen. Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrøden i alle fem planperioder, kan du udelade det højeste og det laveste høstudbytte ved beregningen. Hvis du mangler dokumentation for ét år, skal du regne årets udbytte som det laveste og samtidig udelade det højeste udbytte. Hvis du bruger reglerne om forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde skema A1. Oplysningen skal du give i den fælles indberetning, hvor du indberetter korrektionen til kvælstofnormen for pågældende mark, eller på skema A, hvor du afkrydser Ja i feltet Forhøjet kvælstofnorm på grund af forventede højere udbytter. Har du dokumentation for et højere udbytte i for eksempel vinterhvede fra tidligere år og forpagter et areal, hvor du sår vinterhvede, gælder reglerne for forhøjet udbytte også for dine forpagtede arealer. Som nystartet, kan du korrigere for forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis den tidligere ejer har dyrket afgrøden, og du har dennes dokumentation. Det forventede udbytte skal du have fastlagt senest 24. april Det betyder, at du vil mangle dokumentation for forrige planperiodes udbytte, hvis du først afsætter udbyttet efter 24. april Udbyttet skal derfor udelades af beregningen sammen med periodens højeste bytte. Kapitel 3 side 9

12 Eksempel 3: Udfyldelse af oversigt over høstudbytte (skema A1) Planperiode 2001/ / / / / /07 Afgrøde Areal med afgrøde ha hkg/ha Areal med afgrøde ha hkg/ha Areal med afgrøde ha hkg/ha Areal med afgrøde ha hkg/ha Areal med afgrøde ha Høstudbytte Høstudbytte Høstudbytte Høstudbytte Høstudbytte hkg/ha Forventet udbytte hkg/ha Vinterhvede - - 9,2 78 9,0 75 9,2 74 3, ,8 Afgrøde Den afgrøde, du forventer et højere udbytte for, skal du skrive under Afgrøde i skema A1. divideret med det samlede areal, du har dyrket afgrøden på. Det forventede udbytte for 2006/07 beregner du som gennemsnittet af høstudbytterne i tidligere år. I eksempel 3 er der beregnet et forventet udbytte for vinterhvede. Standardudbyttet for vinterhvede er 48 hkg/ha for JB1, uvandet, med korn som forfrugt, jf. tabel 1. På virksomheden er der i de seneste år høstet mere end standardudbyttet for denne afgrøde. Derfor fastlægger man det forventede udbytte for afgrøden i skema A1. Areal med afgrøde Det samlede areal med afgrøden overfører du fra markeller gødningsplanen for planperioden. I eksempel 3 er der dyrket vinterhvede i 4 planperioder: 2002/03, 2003/04, 2004/05 og 2005/06. Forventet udbytte Udbyttet pr. ha beregner du ud fra dit salg i planperioden I eksempel 3 er det forventede udbytte på: ( ) / 4 = 75,8 hkg/ha for vinterhvede i 2006/07. Korrigeret N-norm Kvælstofnormen for dit korrigerede udbytte beregner du ved hjælp af korrektionsfaktoren i tabel 1, kolonne 15; korrektion for udbytte for (den pågældende afgrøde). Korrektionsfaktoren viser, hvor meget kvælstof (kg N), der må tilføres pr. hkg pr. ha udover standardudbyttet. Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning. Kvælstofnormen for vinterhvede efter korn for jordtypen JB 1 ved standardudbyttet på 48 hkg/ha: Forventet udbytte for vinterhvede: Korrektionsfaktoren for forventet højere udbytte (tabel 1, korr. udb. ): 75,8 hkg/ha 1,3 kg N/hkg I eksempel 3: Korrektion for forventet højere udbytte: (75,8-48) hkg/ha x 1,3 kg N/hkg = 36,1 kg N/ha Afgrødens kvælstofnorm, før korrektion af forfrugtsværdi, korrigeret for forventet udbytte bliver derfor = 187 kg N/ha. Kvælstofnormen for vinterhvede i eksempel 3 er derfor 187 kg N/ha for planperioden 2005/06. Du skriver 36 i kolonnen Evt. N-korrektion i skema A. I Den fælles indberetning oplyser du de 36 kg i kolonnen N-korrektion. 3.7 Konsulenterklæring Hvis der på grund af ekstremt vejr bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan din kvælstofkvote forhøjes. Det kan ske på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af os. Erklæringen skal skrives på en blanket, der er godkendt af os, og skal sendes til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. På baggrund af en besigtigelse af marken skal erklæringen indeholde en begrundelse for, hvorfor markerne afviger fra det normale. Du må først tilføre yderligere kvælstof, når vi skriftligt har godkendt erklæringen. Vi behandler normalt erklæringer inden for 7 arbejdsdage. Konsulenterklæringen og en vejledning (for eksempel om ekstremt vejr ) kan du finde på vores hjemmeside, Kapitel 3 side 10

13 3.8 MVJ-Aftaler m.v. Aftaler om mindre kvælstofforbrug, herunder MVJ Du kan lave en aftale med en offentlig myndighed, om at du skal give mindre kvælstof på visse arealer. Så er det den mindre mængde, der er din kvælstofkvote på disse arealer. I gødningsplanlægningen har du mulighed for at tage højde for disse ændringer i kvælstofkvoten i kolonnen Evt. N-korrektion, i skema A. Yderligere restriktioner, f.eks. hvis amtet har pålagt din virksomhed begrænsninger i forbindelse med indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse, skal du også skrive i denne kolonne. MVJ-aftaler Hvis du ikke har pligt til at være tilmeldt register for gødningsregnskab, skal du alligevel lave en gødningsplanlægning, hvis du har lavet en aftale med en offentlig myndighed om en af følgende ordninger: nedsættelse af kvælstoftilførslen, miljøvenlig drift af græs, niveau 1 (maks. 80 kg total N pr. ha), udlæg af rajgræs eller pleje af græs- og naturarealer, hvis der er givet MVJ-løfte om tildeling af maksimalt 80 kg total N pr. ha., eller hvis der, efter MVJ-reglerne for 2003 eller senere, er lavet aftale om mulighed for tilførsel af gødning udover den gødning, som græssende dyr efterlader. I disse tilfælde skal du også lave et gødningsregnskab, som du skal opbevare i mindst 5 år. For hovedparten af MVJ-aftalerne indgået i perioden , er MVJ-normen lig med den mængde udnyttet kvælstof som dyrene efterlader på arealet. Du udregner Plantedirektoratets norm ud fra arealets græsningstryk (opgivet i antal græssende dyreenheder). MVJ-aftaler om pleje af græs- og naturarealer Henviser til aftaler indgået i 2002 og tidligere hvor der kan være givet en kvote for total antal kg. N der må tilføres et areal. Eksempel 4: Korrektion ved MVJ-aftale om pleje af græs med afgræsning. Aftalen med amtet lyder på tildeling af max. 50 kg total N/ha. Afgrøden er permanent græs med afgrødekode 251 og JB-nr. 3 som har N-normen 68 kg N/ha. Korrektion i kg N: 68 kg N 50 kg N/ha = 18 kg N/ha. I korrektionskolonnen anføres -18, som så fratrækkes afgrødens norm. Bemærk, at aftalen lyder på total kg. N, hvilket betyder, at der hvis der udbringes organisk gødning ikke kan indregnes en udnyttelsesprocent. Den husdyrgødning der afsættes på marken ved græsning, kan fratrækkes i bedriftens normproduktion. MVJ-aftaler om Miljøvenlig drift af græsog naturarealer Der kan under denne foranstaltning være tale om 3 typer MVJ-aftaler der er indgået med amtet. 1. Aftale med udtagningsforpligtelse. Her skal der anvendes afgrødekode 315 eller 319 for arealet, og det er så ikke nødvendigt at korrigere i kvælstofnormen. 2. Aftale om 0 kg N/ha., men afsætning fra dyr på arealet er tilladt. Der skal i så fald beregnes en kvote for marken som er lig med indholdet af N i den afsatte husdyrgødning. Korrektionen fastsættes sådan: N-normen/ha for marken opgørelsen af afsætningen fra husdyr på marken pr. ha = korrektionen til normen pr. ha. Skriv korrektionen i kolonnen Evt. N-korrektion i skema A, og udregn markens kvote. (For beregning af afsætningen fra husdyr (se forklaring og eksempler andetsteds her i vejledningen). Hvis der afgræsses med mindre end 0,3 DE/ha, kan den husdyrgødning, der afsættes på marken ved græsning, i stedet for ovennævnte beregning, helt fratrækkes i bedriftens normproduktion. Dette gælder også hvis dyrene tilhører en anden virksomhed. Du skal bruge skema B1 som dokumentation og sætte kryds ved Afsat til MVJ areal. Eksempel 5: Afsat husdyrgødning til græs- og naturarealer. Afgrøden er permanent græs med afgrødekode 250, JB-nr. 6 som har N-normen 26 kg N/ha og afsætningen fra husdyr er opgjort til 18 kg N/ha. Korrektion i kg N/ha: 26 kg N/ha 18 kg N/ha = 8 kg N/ha. I korrektionskolonnen anfører du de 8 kg. N/ha, og beregner herefter den aktuelle markkvote. 3. Aftale om nedsættelse af kvælstofkvoten med en given procentsats efter at kvælstofprognosen er indregnet. Korrektionen fastsættes sådan: (Den fastsatte reduktion i % / 100) * markens N-norm = korrektionen til normen. Skriv korrektionen i kolonnen Evt. N-korrektion i skema A, og udregn markens kvote. Det er her kun sjældent nødvendigt at udregne korrektion for kvælstofprognosen, da der ikke korrigeres for permanente afgrøder. MVJ-aftaler om nedsættelse af N-tilførslen til 60 % af kvoten Eksempel 6: Aftale om nedsættelse af N-tilførsel. I det følgende ser du tre eksempler på, hvordan du udregner din korrektion, alt afhængig af hvilken aftale du har lavet. I eksemplerne dyrker du vårbyg og har JB-nr. 5. N-normen er 122 kg N/ha og kvælstofprognosen +5. I alle tilfælde er N-korrektionen 40 %. Nedsættelse i kg N er 0,4 x kvoten for marken. Nedsættelse i kg N: 0,4 x 122 kg N/ha = 49 kg N. I kolonnen Evt. N-korrektion skriver du -49kg N/ha, og beregner herefter den aktuelle markkvote. Kapitel 3 side 11

14 Korrektion for kvælstofprognosen: a. Hvis din aftale betyder, at du skal indregne nedsættelsen af dine markers kvælstofkvote før korrektion for kvælstofprognosen (typisk for aftaler før 2004), indsætter du blot de + 5 kg N/ha i feltet hvor konsekvenserne af prognosen beregnes b. Hvis din aftale betyder, at dine marker ikke skal korrigeres for kvælstofprognosen, skriver du 0 for det antal ha du har tilsagn på under kvælstofprognosen. c. Hvis din aftale betyder, at du skal indregne nedsættelsen af dine markers kvælstofkvote efter korrektion for kvælstofprognosen (altså for marker der skal korrigeres, dvs. korn og forårssåede afgrøder og med kvote > 0 kg N), fastsættes kvælstofprognosen som: 0,6 x kvælstofprognosen. Under kvælstofprognosen skriver du +3 (0,6 x 5=3). Miljøbetinget tilskud Hvis ordningen indebærer en maksimal anvendelse af 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha for hele bedriftens harmoniareal gælder følgende: Hvis den beregnede kvælstofkvote overstiger de 140 kg totalkvælstof pr. ha, skal du se bort fra den beregnede kvælstofkvote og udelukkende bruge de 140 kg totalkvælstof pr. ha. Hvis kvælstofkvoten derimod er mindre end 140 kg totalkvælstof pr. ha, må du kun bruge gødning svarende til kvælstofkvoten. Hvis ordningen betyder, at N-kvoten maksimalt er 75%. af N-kvoten for tilsagnsarealet, sættes nedsættelse i kgn som: 0,25 x (markens norm + kvælstofprognose). Nedsættelsen indsættes i kolonnen Evt. N-korrektion og markens kvote regnes ud. Kvælstofkontrakter Hvis du har en kvælstofkontrakt, skal du før korrektion for kvælstofprognose nedsætte din bedrifts kvote med den aftalte procentsats. Nedsættelse i kg N: Den fastsatte reduktion i procent divideret med 100 ganget med markernes norm. Indsættes i kolonnen Evt. N-korrektion og markens kvote regnes ud. Økologiske producenter For økologiske marker og marker, der er under omlægning, er det de økologiske regler, der gælder. Du må højest tilføre 140 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha. Eventuelt uudnyttet kvælstofkvote på disse marker må du ikke bruge på eventuelle ikke-økologiske marker. Du skal beregne bedriftens samlede kvælstofkvote på side 5 i Den fælles indberetning uden at tage hensyn til, at du er økolog. Hvis bedriftens kvote overstiger 140 kg total N pr. ha, skal du se bort fra den beregnede kvote ved gødningsplanlægningen og udelukkende bruge de 140 kg total N/ha. Hvis bedriftens kvælstofkvote derimod er mindre end 140 kg total N, må du kun bruge gødning svarende til kvælstofkvoten. Du skal huske, at de 140 kg N/ha er total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet N. 3.9 Kvælstofnormer for græs Kvælstofnormen for græs skal du beregne efter udnyttelsen af græsset, dvs. ved afgræsning eller slæt. Afgræsning og slæt Ved afgræsning skal du kunne dokumentere et græsningstryk, der mindst overholder kravene i Oversigtstabellen, bagerst i tabel 1. Græsningstrykket opgør du efter antallet af græssende dyreenheder på dine marker. Beregningen laver du i hjælpeskemaet Beregning af græsningstryk, bagerst i vejledningen. Du kan ikke tage svin, fjerkræ og mink, samt dyr, der ikke kommer på græs, med i beregning over antal græssende dyreenheder, fordi de ikke foretager en egentlig afgræsning. Hvis dyr, der tilhører en anden virksomhed, afgræsser din mark, skal du dokumentere det ved en kvittering for overførsel af husdyrgødning (skema B1). Antallet af dyreenheder (DE) skal fremgå. Når du opgør antallet af græssende DE, skal du gange antallet af DE på skema B1 med 2. Hvis du ikke opfodrer slætgræs, skal du dokumentere, at du har givet det videre til en anden virksomhed. Hvis der på et græsareal både tages slæt og afgræsses, skal du beregne græsningstrykket på et korrigeret areal i hjælpeskemaet, Beregning af græsningstryk. Græs i omdrift Ved en almindelig benyttelse, dvs. hvis din græsmark har været omlagt til en anden afgrøde end græs inden for 5 år, skal du placere græs i omdrift efter kløverprocent. Reglen gælder også, hvis du tænker på at omlægge din mark til en anden afgrøde inden for 5 år. Kan du ikke dokumentere en benyttelse, der svarer til mere end 2,0 græssende DE/ha for de to kløvergræskategorier og 2,5 græssende DE/ha for Græs, uden kløver (omdrift) efter oversigtstabellen, bagerst i tabel 1, skal du benytte normen for, perm. græs og kløver uden kvote (276). Hvis græsset ikke benyttes, kan du ikke give afgrøden nogen norm. Kapitel 3 side 12

15 Eksempel 7: Beregning af græsningstryk: Et jordbrug har 9 ammekøer over 600 kg uden opdræt og 16 moderfår med lam på græs. Til jordbruget hører bl.a. 5 ha med permanent græs og 10 ha med udlæg af græs efter korn til modenhed. Først udregner du det samlede antal græssende dyreenheder, 6,4 DE i ammekøer og 2,3 DE i moderfår, i alt 8,7 DE. I tabel 1, oversigtstabellen, kan du se, hvor mange græssende dyreenheder, der skal afgræsse græsmarkerne for at opnå en kvælstofnorm. Udlægget skal græsses af mindst 0,4 DE/ha, som på 10 ha udlæg svarer til 4 DE i alt. Der er herefter (8,7-4) = 4,7 DE tilbage til afgræsning af arealet med permanent græs. Græsningstrykket bliver derfor 4,7 DE divideret med 5 ha = 0,9 DE/ha, hvilket betyder, at du kan benytte kvælstofnormen for permanent græs, lavt græsningsniveau. Permanent græs Du skal benytte normerne for permanent græs, hvis din mark har været med græs i mindst 5 år. Der er flere kategorier af permanent græs. Der er f.eks. permanent græs, som ikke bliver omlagt (252) og permanent græs, som bliver omlagt mindst hvert 5 år (257), som i norm og udbytte svarer til græs uden kløver, omdrift (263). Dette har betydning, når du søger om enkeltbetaling. Afgrødekoderne er samtidig opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte. Kravene til græsningstryk kan du se i tabel 1, oversigtstabellen. På særligt produktive arealer med permanent græs kan du opnå udbytter på mere end 4000 foderenheder (FE) pr. ha. For at dokumentere udbytte større end 4000 FE pr. ha i permanent græs skal du: opgøre udbyttet af alle grovfoderafgrøder ved normudbytter og beregne foderplaner med et foderforbrug af afgræsningsgræs på højest 2500 FE pr. DE (kun kvæg, heste og får) og dokumentere salg af foderafgrøder med salgsbilag. Udlæg og efterslæt Udlæg indgår også i beregningen af græsningsarealet. Der er ved beregning af kravet til græsningstryk taget hensyn til den korte græsningsperiode. Hvis du tager slæt på udlæg og efterafgrøder, skal du beregne det korrigerede græsningsareal ud fra afgrødekategorien. Kravet til antallet af slæt står i tabel 1, oversigtstabellen Kvælstofnorm til brødhvede For at benytte normen til brødhvede skal du indsende en ansøgning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl (Landscentret). Landscentret kan give tilladelse til brug af normen til brødhvede på indtil ha på landsplan. Betingelser Før du kan benytte en norm til brødhvede, skal du have: et løfte om brug af norm til brødhvede fra Dansk landbrugsrådgivning, Landscentret en kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling for planperioden 2006/07 (høst 2007). Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede Akratos, Boomer, Cardos, Complet, Globus, Grommit, Hereward, Heroldo, Kris, Opus, Penta, Terra, Tommi, Torrild eller Ure. I kontrakten skal der være oplysninger om: dit navn, adresse og CVR-nummer, navn, adresse og CVR-nummer på grovvare- eller møllervirksomheden, der aftager brødhveden, størrelsen af kontraktarealet (ha), hvedesort og den mængde kontrakten omfatter, den planperiode, kontrakten omfatter og jeres daterede underskrifter. Dokumentation Du skal have dokumentation for at du i høsten 2005 eller 2006 har dyrket en vinterhvedesort, hvor du kunne bruge normen til brødhvede. Hveden skal du have leveret til en grovvare- eller en møllervirksomhed til brug for fremstilling af brød. Udover hvedesorten skal du oplyse om den leverede mængde, indholdet af protein, faldtallet og hektolitervægten. Din dokumentation skal være en faktura, en kvittering eller lign. Kravene til brødhvedens kvalitet er mindst: fadtal hektolitervægt kg i 2005 og 77 kg i 2006 proteinindhold ,5 % Du skal gemme dokumentationen og kontrakten på din virksomhed i 5 år. Ansøgning Når du ansøger om norm til brødhvede, skal du bruge vores skema, som du finder bagerst i vejledningen (Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2006/07). Du kan enten sende det på fax nr eller i en kuvert mærket Brødhvede til Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Planteavl, Udkærsvej Kapitel 3 side 13

16 15, Skejby, 8200 Århus N. Du kan også få skemaet på: ( eller på ( fra 1. august Du skal ikke sende dokumentation ind sammen med ansøgningen, og du skal ikke sende din ansøgning både via fax og brev. Ansøgningsskemaet kan du ikke sende elektronisk via mail eller lignende. Du kan søge på hverdage i perioden fra den 8. august 2006 og til den 24. april Ansøgningsskemaer, som modtages inden 8. august 2006, ligestilles med skemaer, som modtages denne dato. Ansøgninger, som Landscentret modtager efter kl , regnes for modtaget den næste hverdag. Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Hvis din ansøgning modtages efter den dag, hvor arealgrænsen på ha overskrides, vil du ikke kunne bruge normen for brødhvede. Hvis der allerede den 8. august 2006 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over ha, og hvis du opfylder betingelserne, vil tilladelsen gælde for et mindre areal. Normen til brødhvede fordeles efter en beregning, hvor de ha divideres med det samlede ansøgte areal. Du kan høre nærmere herom hos Landscentret (telefon ), dit lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet. Hvis du ikke udnytter løftet? Hvis du ikke fuldt ud eller kun delvist udnytter dit løfte om brødhvedenorm, skal du ajourføre gødningsplanlægningen herefter. Du kan ikke overdrage løfte om norm til brødhvede, hvis du ikke selv benytter det. Overdrager du arealer med brødhvedekvote? Hvis du overdrager arealer, hvor der er givet løfte om tillæg til brødhvede, kan modtageren af arealet overtage løftet, hvis du også giver den nødvendige dokumentation videre. Hvis du er nyetableret jordbruger? Hvis du, som ny ejer eller bruger, har overtaget arealer, hvor der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentationen for brødhvede fra den tidligere bruger af jorden Øvrige gødningsoplysninger og planlægning af forbrug Planlagt forbrug af kvælstof (frivilligt) I skema A (bagsiden) kan du også foretage en frivillig planlægning af dit forbrug af kvælstof. Du kan opgøre dit planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning. Du har mulighed for at beregne din produktion af gødning fra husdyr via den fælles indberetning af husdyroplysninger. I kapitel 6 kan du læse mere om indberetning af husdyroplysninger. Det samlede planlagte forbrug af kvælstof skriver du i rubrik s. Dit planlagte forbrug af kvælstof må ikke overstige kvælstofkvoten (rubrik o). Fosfor Du skal oplyse behovet for fosfor i gødningsplanlægningen. Du kan finde de retningsgivende normer ved standardudbytte for JB og middel fosfortal (Pt. 2-4) i tabel 1. Kalium Hvis du ønsker at planlægge kaliumbehovet, kan du finde retningsgivende normer ved standardudbytte for JB og middel kalital (Kt 8-11) i tabel Gødningsplanlægning i skema A Hvis du ikke benytter den fælles indberetning til at lave gødningsplanlægningen, skal du benytte skema A. Du skal udfylde alle felter undtagen sidste kolonne, og du skal udregne alle sumtal. Kvælstofnorm Når du har oplyst mark nr., areal, afgrødevalg, jordbundstype og forfrugter i Skema A, kan du finde afgrødens kvælstofnorm (Grund N-norm) og forfrugtsværdi i tabel 1 og tabel 2. Værdierne skal du oplyse i kolonnerne Grund N-norm og forfrugtsværdi. Markens N-norm udregner du ved at trække værdien i Forfrugtsværdi fra Grund N-norm. Resultatet viser mængde kvælstof, som du må give pr. ha mark. Husk at forfrugtsværdien fås ved i tabellen at finde sidste års hovedafgrøde, og så aflæse tallet i kolonnen Forfrugtsværdi her. Hvis der er skrevet nej i Tabel 1, kolonnen Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden ud for afgrøden du dyrker, skal du sætte forfrugtsværdien til nul. Til sidst udregner du markens kvælstofkvote som markens areal (ha) ganget med markens N-norm. Se eksemplet vedrørende udfyldelse af gødningsplanlægningen. Hvis der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm for afgrøden, skal du benytte fællesnormen for afgrødekategorien, f.eks. anden oliefrøart. Hvis en mark er omsået, beregner du kvoten efter den afgrøde, der senest er sået. For grønsager på friland, hvor der findes en artsspecifik kvælstofnorm, gælder kvælstofnormen i tabel 1 pr. kultur. Hvis markens kvælstofnorm bliver negativ, (hvis forfrugtsværdien er højere end normen for afgrøden) sættes Markens N-norm til nul. Se eksempel 8 øverst side 15. Kapitel 3 side 14

17 Eksempel 8: Udfyldelse af skema A til gødningsplanlægningen, herunder opgørelse af plantedække Mark Nr. Areal ha JB-Nr. Afgrøde I) Grund N- norm Forfrugt (evt. jordtype) iflg. tabel 1 (korrigeret for forfrugtsværdi, m.m.) kolonne 2 x 8 (Eksempelvis dato for gødskning, Kol. korrektion af kvælstofkvote pga. MVJordninger, kg kg N i areal N/ha kg N/ha kg N/ha alt kg/ha med Plantedække, behov for K) III) Forfrugtsværdi I) Evt. N-korrektion II) Markens N-norm Markens N-kvote Arealer med efteraf grøder i efterår et 2007 III) Behov for P Kolonne til notater 1 3,5 2 Brak 0 Vinter hvede 2 9,1 2 Spisekartof ler 3 4,4 2 Kløvergræs > 50 % kløver (0) (3,5) (0) 138 Ærter (180) 75 Vårbyghelsæd 4 3,5 1 Vinterbyg årig brak (4,4) (170) (3,5) (60) 5 10,8 1 Vårraps 116 Silomajs (10,8) (70) 6 3,2 1 Vinterhvede 151 Vårbyg (3,2) (70) 6 Gul sennep 1,6 SUM 34,5 a SUM 3635 b 1,6 c 117 (25,4) Planted ække (550) Kalium d Beregning af virksomhedens kvælstofkvote Din samlede kvælstofkvote beregner du på bagsiden af skema A. Forfrugtsværdi af efterafgrøder Du skal fratrække forfrugtsværdien af de pligtige efterafgrøder, som du har dyrket i efteråret 2006 fra kvælstofkvoten for planperioden 2006/07. Forfrugtsværdien er på 17 kg N pr. ha, hvis du har brugt mindre husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, end det som svarer til 0,8 DE/ha (harmoniareal). Ellers er forfrugtsværdien 25 kg N pr. ha. Korrektionen af kvælstofkvoten skal ske ved, at du i skema A overfører dit areal med pligtige efterafgrøder, som du har dyrket i efteråret 2006, og ganger arealet med din forfrugtsværdi. Den samlede forfrugtsværdi skal du skrive i rubrik m Kvælstofprognosen Du skal korrigere for den årlige kvælstofprognose, som vi offentliggør omkring 1. april Korrektionen foretager du kun for arealer med korn og forårssåede afgrøder, herunder grønsager og krydderurter. Du skal også kun korrigere på afgrøder, der har en højere kvælstofkvote end 0 kg N pr. ha efter fradrag for forfrugtsværdi. Du skriver arealet med hver jordtype, og ganger arealerne med kvælstofprognosen for jordtypen. Kvælstofprognosen kan være positiv, negativ eller neutral. Hvis den er negativ, oplyser du dette med et minustegn. Den samlede korrektion skriver du i rubrik n i skema A. I eksempel 9 er kvælstofprognosen som eksempel sat til henholdsvis 0 kg N/ha for grovsand og 5 kg N/ha for finsand. Du skal skrive: samlede kvote før korrektion af forfrugtsværdi og for kvælstofprognosen i rubrik l, forfrugtsværdien af pligtige afgrøder i rubrik m, korrektion for årlig kvælstofprognose i rubrik n, virksomhedens samlede kvælstofkvote i rubrik o, beregnet som rubrik l minus m plus n. Se eksempel 9 på næste side. Kapitel 3 side 15

18 Eksempel 9: Beregning af virksomhedens samlede kvælstofkvote i skema A Kvælstofkvote (inkl. korrektioner for MVJ-aftaler o.l.) før fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (overføres fra rubrik b eller d, side 1) 3649 l Forfrugtsværdi af efterafgrøder i efteråret 2006 (areal overført fra skema B 2005/06) V) 1,6 ha x 25 = - 40 m Korrektion for kvælstofprognose Antal ha Kvælstofprognose I alt Grovsand JB ,5 0 0 Finsand JB , Lerjord JB over 4 Korrektion i alt = + (-)46 n Virksomhedens samlede kvælstofkvote (det maksimalt tilladte forbrug), rubrik l m + n 3563 o v) Forfrugtsværdien af efterafgrøder beregnes ved at gange areal med efterafgrøder i 2006 med 17 eller 25 kg N/ha, hvis der er anvendt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover. Sumtallet af kvoten skriver du i rubrik l. Forfrugtsværdi af pligtige efterafgrøder skriver du i rubrik m (I eksemplet forudsætter vi, at du har mere end 0,8 DE/ha). Derfor sætter du forfrugtsværdien til 25, og korrektion for den årlige kvælstofprognose skriver du i rubrik n. Kvælstofkvoten oplyser du i rubrik o, og du beregner den som rubrik l minus m plus n. Kapitel 3 side 16

19 4 Skema A (specialafgrøder) og gødningsplanlægning Skema A (specialafgrøder) (til gødningsplanlægning for Skov-, planteskole-, drivhus- og/eller juletræskulturer 2006/07) bruges til at lave din gødningsplanlægning i hånden og til at regne kvælstofkvoten ud. Skemaet må du bruge, hvis du kun dyrker afgrøderne i tabel 2, og hvis du ikke har brugt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. Vi anbefaler, at du benytter muligheden for at få udregnet kvælstofkvoten og få lavet en gødningsplanlægning i forbindelse med den fælles indberetning. Det gælder også, hvis du ikke søger om enkeltbetaling. Se indledningen i kap. 3. Du skal udfylde, underskrive og datere skemaet senest 24. april Hvis du benytter et edb-program med godkendte skemaer, skal du datere og underskrive udskriften. I skema A skal du beregne dit samlede dyrkede og udtagne areal, herunder drivhusarealet, og din samlede kvælstofkvote (det højst tilladte forbrug af kvælstof). 4.1 Gødningsplanlægning (24. april 2007) Markskitse Du skal have en markskitse over dine dyrkede og udtagne arealer. Her skal du skrive de enkelte markers/huses numre og beliggenhed, planperiode og dit navn. Mark nr./hus nr. I første kolonne skal du oplyse nummer eller navn for hver mark, parcel, væksthus osv. Hvis du har mange små arealer, kan du enten vælge at oplyse et nummer for hvert areal eller et nummer for det samlede areal med den dyrkede kultur. Åbent/lukket system I kolonnen oplyser du for hver mark nr./hus nr., om du dyrker afgrøden i et åbent eller lukket system. Et lukket system er et vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) genbruges. I eksempel 10 dyrkes potteplanterne i hus nr. 1-4 i lukket system, hvilket er oplyst med L. De øvrige arealer dyrkes i åbne systemer, hvilket er oplyst med Å. I eksempel 10 er væksthusene samlet kaldt hus 1-4, da der dyrkes samme afgrøde ved samme dyrkningssystem i alle fire huse. Ved containerpladsen er parceller også samlet. Areal I anden kolonne skriver du arealet for hver mark nr./hus nr. i ha med mindst én decimal. Summen af arealerne skrives i rubrik a. Forfrugt I kolonnen forfrugt skriver du afgrødens forfrugt. Du skal fratrække forfrugtsværdien fra normen for dette års kvælstofnorm. Det skyldes, at nogle afgrøder opsamler kvælstof, som frigives til gavn for efterfølgende afgrøder. Hvis du eksempelvis dyrkede salat sidste år, skal du anføre salat som forfrugt for afgrøden i Hvis du har dyrket flere afgrøder på marken, er det kun forfrugtsværdien af hovedafgrøden, som du skal trække fra normen for dette års afgrøde. Afgrøde I kolonnen skriver du afgrøden for hver mark nr./hus nr., jf. afgrødenavnene i tabel 2. Hvis afgrøden ikke findes i tabel 2, skal du benytte samlebetegnelsen, f.eks. anden træfrugt, for dit dyrkningssystem. N-norm Du beregner den samlede kvælstofkvote ved at benytte kvælstofnormerne i tabel 2. Her kan du også finde forfrugtsværdien. Værdierne skriver du i kolonnen forfrugt og forfrugtsværdi. Markens N-norm pr. ha finder du ved at trække forfrugtsværdien fra afgrødens N-norm. Hvis der er et N (nej) i Tabel 2, kolonnen Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden for visse afgrøder, sættes forfrugtsværdien til 0 N, selvom du har oplyst en forfrugtsværdi på mere end 0 N for afgrøden. Se eksemplet på udfyldelse af gødningsplanen. Til sidst udregner du markens kvælstofkvote, som markens areal ganget med markens N-norm. Hvis der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm for afgrøden, skal du benytte fællesnormen for afgrødekategorien, f.eks. anden træfrugt. Hvis du har omsået, beregner du kvoten ud fra den afgrøde, som du senest har sået. For lukkede systemer er normen den brugte mængde kvælstof. Ved udfyldelse af gødningsplanen skal du sætte kvælstofkvoten til det forventede forbrug pr. ha. Afviger dit faktiske forbrug fra det forventede, skal du på samme måde ændre gødningsplanen. Hvis du dyrker kulturer, der ikke har kvælstofnorm, kan vi, hvis du søger skriftligt, tillade en højere kvælstof- Kapitel 4 side 17

20 norm. I ansøgningen skal du dokumentere, at du ud fra god dyrkningspraksis har behov for en højere kvælstofnorm end den, der står i samlegruppen. Markens/husets kvælstofkvote I sidste kolonne skal du gøre markens/husets N-kvote op som arealet i ha ganget med markens N-norm pr. ha. Virksomhedens kvælstofkvote De sammenlagte kvoter (den samlede kvælstofkvote) skriver du i rubrik n. Forbruget af kvælstof i planperioden må ikke overstige den samlede kvælstofkvote. Ajourføring af skema A Inden du går frem efter din gødningsplan, skal du føre ændringer ind, hvis de skyldes ændret valg af afgrøder, en eventuel godkendt konsulenterklæring (se kapitel 3.4) eller en godkendt forhøjet kvælstofnorm til ekstra tilførsel af gødning ud over kvoten. Eksempel 10: Udfyldelse af gødningsplan (skema A, specialafgrøder) Mark Nr./ Hus Nr. hus 1-4 Areal ha (mindst en decimal) Forfrugt Afgrøde Åbent/ lukket system I) (Å/L) Grund N-norm Forfrugtsværdi kg N/ha Markens N-norm II) (korrigeret for forfrugtsværdi) III) Markens/ husets N-kvote kg N i alt ,5 Potteplanter Potteplanter L ,1 Timian Dild Å ,1 3 1,7 Juletræer & klippegrønt JB1 Juletræer & klippegrønt JB2 Juletræer & klippegrønt JB1 Juletræer & klippegrønt JB2 500 (faktisk forbrug) Å 100 (0) Å 75 (0) SUM 4,4 a SUM 844 n Kapitel 4 side 18

21 5 Plantedække og efterafgrøder Reglerne om plantedække handler om, hvor stor en del af dine marker du skal have tilsået eller -plantet i vinterhalvåret, og hvilke afgrøder du skal så. Kravet til etablering af plantedække/efterafgrøder afhænger blandt andet af dit areal, og om du udbringer husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. Hvem er omfattet af reglerne om plantedække? Hvis du er momsregistreret og har over kr. i omsætning årligt og et samlet areal på mindst 10 ha, har du pligt til at etablere pligtige efterafgrøder. Det gælder uanset, om din virksomhed er tilmeldt registret for gødningsregnskab eller ej. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (matrikulære) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer. Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i registret for gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret Der skal ikke beregnes en kvælstofkvote for virksomheden, og der skal ikke udarbejdes gødningsregnskab. Hvem er ikke omfattet af reglerne om plantedække? Virksomheder under 10 ha eller med en årlig momsregistreret omsætning under kr. er ikke omfattet af reglerne om plantedække. Virksomheder, med mindre end 10 ha, der er tilmeldt register for gødningsregnskab, er heller ikke omfattet af reglerne. Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder, er ikke omfattet af reglerne om pligtige efterafgrøder. Hvis virksomhedens efterafgrødegrundareal er mindre end 2 ha, (se herunder hvordan efterafgrødegrundarealet opgøres), eller hvis arealet er plantedækket fuldt ud med grønne marker (se tabel 3), er virksomheden fritaget for at opfylde reglerne om pligtige efterafgrøder. 5.2 Krav om pligtige efterafgrøder i efteråret 2007 Der er to niveauer for etablering af pligtige efterafgrøder. Hvis du har udbragt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha (harmoniareal) og derover i planperioden 2005/ 2006, skal du etablere 10 % efterafgrøder. Ellers skal du kun etablere 6 % efterafgrøder. I opgørelsen skal du medtage anden organisk gødning med undtagelse af urea, således at 100 kg kvælstof (total) fra lageret svarer til en dyreenhed. Efterafgrøden skal du have etableret i efteråret 2007 på et areal, der svarer til henholdsvis 6 eller 10 % af din virksomheds efterafgrødegrundareal for planperioden 2006/07. Nedsættelse af kravet Hvis du etablerer plantedække med grønne marker (se tabel 3) på dine arealer, så du ikke har mulighed for at etablere et fuldt areal med efterafgrøder, er der kun krav om, at du skal etablere pligtige efterafgrøder på de arealer, der er tilbage. Hvis du eksempelvis etablerer 95 % grønne marker, skal du kun etablere efterafgrøder på de tilbageværende 5 % af arealet. Efterafgrødegrundareal Følgende arealer, skal du medregne i efterafgrødegrundarealet: Korn (vår- og vintersæd) Vår- og vinterraps Majs Rybs Soja Sennep Ærter Hestebønne Solsikke Oliehør 1-årigt udtagne arealer. Andre enårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret*. *) F.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grønsager, græs udlagt om efteråret i renbestand og enårige frøafgrøder. Enårige afgrøder er i denne sammenhæng afgrøder, der sås i perioden julimaj og høstes inden den næstkommende 1. september, hvorefter marken er uden plantedække indtil 20. oktober. Oplysninger, som du har pligt til at have i din gødningsplanlægning I forbindelse med din gødningsplanlægning skal du oplyse, om du skal etablere 6 eller 10 % pligtige efterafgrøder af din virksomheds efterafgrødegrundareal. Du skal ligeledes oplyse, hvor du etablerer eller udlægger efterafgrøder i efteråret Hvis du bruger skema A i stedet for den fælles indberetning, skal du oplyse summen af arealer med pligtige efterafgrøder i rubrik c. Kapitel 5 side 19

22 Oplysninger, som du har pligt til at give i dit gødningsregnskab I gødningsregnskabet skal du oplyse: om du er omfattet af reglerne om etablering af efterafgrøder, om du er omfattet af reglerne om etablering af 10% pligtige efterafgrøder, efterafgrødegrundareal 2006/07, arealer med efterafgrøder i efteråret 2007, efterafgrødeoverskud fra tidligere år (se afsnit nedenfor), evt. reduktion pga. etablering af grønne marker, overskuddet af efterafgrødearealer, (Resultatet af beregningen: Etableret efterafgrødeareal plus evt. overskud fra tidligere år minus kravet til antal ha efterafgrøde). Arealer med pligtige efterafgrøder Arealer med efterafgrøder må du ikke nedpløje eller nedvisne før 20. oktober For udlæg i majs er fristen for nedpløjning dog den 1. marts Arealer med efterafgrøder skal du benytte til en forårssået afgrøde i år De efterafgrødetyper, du kan medregne som pligtige efterafgrøder, er: udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie, korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august, korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august, frøgræs. Græsudlæg, som du bruger som efterafgrøde, skal være rent græs uden kløver. Udlæg af efterafgrøder skal ske i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan du ikke benytte som pligtige efterafgrøder. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper. Det indbefatter, at der ikke må anvendes spildfrø som udsæd. 5.3 Opsparing af pligtige efterafgrøder Hvis du i de fire forudgående planperioder har etableret et større efterafgrødeareal end du har pligt til, kan du lade det ekstra areal indgå i planperiodens efterafgrødeareal. Du må dog ikke på noget tidspunkt have et mindre efterafgrødeareal, end vi kræver. Det overskydende areal med pligtige efterafgrøder, som du ønsker at overføre fra tidligere planperioder, skal du oplyse i gødningsregnskabet, skema B. Du kan bruge skema A, bagsiden, som hjælpeskema. Her er det muligt at lave en beregning af overskud af efterafgrøder. Overskud af efterafgrøder fra 2001/02 og tidligere kan du ikke overføre til planperioden 2006/07, idet du kun kan indregne dit overskud fra de fire umiddelbart forudgående planperioder. Eksempel 11a: Beregning af virksomhedens overskydende arealer med pligtige efterafgrøder fra tidligere år Planperiode 2001/ / / / /06 Overført overskud (ha) 0 0**) 0 0 1,4 Efterafgrødeareal (ha) 3 1,8 1,8 3,2 2,5 Efterafgrødegrundareal (ha) Krav (%) Krav (ha) 1,8 1,8 1,8 1,8 3 Reduktion (grønne marker) (ha) Overskud (ha) 1,2* 0 0 1,4 0,9 **) Du skal opgøre overskuddet af efterafgrøder på baggrund af de 4 forudgående planperioder. Derfor skal du ikke medtage overskuddet fra 2001/02. **) Skal altid være 0 Kapitel 5 side 20

23 Eksempel 11b: Indberetning i gødningsregnskabet Virksomheden er fritaget for reglerne om pligtige efterafgrøder (Sæt kryds hvis Ja) Virksomheden udbragte i planperioden 2005/06 husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover (i gødningsregnskabet: rubrik 209/rubrik 106 > 0,8) (Sæt kryds hvis Ja) Efterafgrødegrundareal 2006/07 Efterafgrødeoverskud overført til 2006/07 Areal med efterafgrøder i efteråret 2007 Arealkrav til etablering af pligtige efterafgrøder før evt. reduktion pga. grønne marker 3,0 ha Reduktion pga. omfanget af grønne marker i efteråret ha X 30,0 ha 0,9 ha 2,1 ha Arealkrav til etablering af pligtige efterafgrøder efter evt. reduktion pga. grønne marker = 3,0 ha 3,0 ha Efterafgrødeoverskud overført til 2007/2008 0,0 ha I eksempel 11 b vises indberetningen fra en virksomhed der har udbragt mere husdyrgødning end 0,8 DE/ha i 2005/06. Derfor skal der etableres efterafgrøder på 10 % af efterafgrødegrundarealet, dvs. 3,0 ha. I eksemplet er efterafgrødegrundarealet på 30,0 ha. Ejeren skal opgøre overskuddet af efterafgrøder på baggrund af de fire forudgående planperioder. Derfor skal ejeren ikke medtage overskuddet på 1,2 ha fra 2001/02. Der er derfor overført et efterafgrødeoverskud på 0,9 ha fra tidligere år. Da ejeren ikke har grønne marker, der sammen med de pligtige efterafgrøder udgør mindst 100 %, kan det areal, hvor der skal etableres pligtige efterafgrøder, ikke reduceres. I dette eksempel skal ejeren etablere efterafgrøder på mindst 2,1 ha, idet resultatet i rubrikken med overskuddet af efterafgrøder, skal være 0 eller derover. Der er i dette tilfælde ikke noget efterafgrødeoverskud, som ejeren kan overføre til næste planperiode. Indregn forfrugtsværdi i kvælstofkvote Hvis du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og skal etablere pligtige efterafgrøder, skal du indregne en forfrugtsværdi af sidste års etablerede pligtige efterafgrøder i din kvælstofkvote. De etablerede efterafgrøder tæller med henholdsvis 17 eller 25 kg N, alt efter om kravet har været 6 eller 10 %. Se kapitel 3 om beregning af bedriftens kvælstofkvote. Kapitel 5 side 21

24 6 Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning 6.1 Indberetning af husdyrproduktion og brug af Regnemaskinen Alle husdyrbrugere skal, samtidigt med indberetningen af gødningsregnskabet, indberette oplysninger om deres husdyrproduktion senest den 31. marts Det indebærer en indberetning af antal dyr til Det Centrale HusdyrbrugsRegister, CHR, også kaldet den årlige indberetning, plus en indberetning af husdyrgødningsproduktionen til gødningsregnskabet. Dette gøres på én gang enten ved at udfylde det tilsendte papirskema eller elektronisk via den fælles hjemmeside ning.dk. Når du foretager indberetningen via hjemmesiden har du mulighed for at få udregnet din kvælstof- og fosfor produktion, samt at få opgjort antal dyreenheder via en regnemaskine. Tallene overføres til dit gødningsregnskab. Du har dermed ikke længere pligt til at udfylde skema A2, men du kan bruge det som en hjælp, når du beregner din produktion af husdyrgødning. Regnemaskinen kan hjælpe dig med at beregne din kvælstof- og fosforproduktion eller dyreenheder uden at indberette det. Det gør du ved at indtaste oplysninger om dyretype, staldsystem, gødningstype, antal dyr og indgangs- og afgangsvægt eller -alder. Du vil også kunne korrigere hvis din produktion afviger i ydelses- eller produktionsniveau, og fodermængde eller fodersammensætning. 6.2 Normproduktion af husdyrgødning i planperioden 2006/07 I gødningsregnskabet skal du oplyse din samlede produktion af husdyrgødning, også kaldet normproduktionen, i perioden 1. august 2006 til 31. juli Vi beregner normproduktionen ud fra de oplysninger, som du har indberettet enten via hjemmesiden eller ved at indsende papirskemaet. Normerne i tabel 4 oplyser om indholdet af kvælstof i den husdyrgødning, du udbringer fra lageret (dette betegnes ab lager). I normerne har vi taget højde for det kvælstoftab, der sker i stalden og under lagring. Derfor er normtallene for de forskellige husdyrtyper afhængig af staldtype og lagerfacilitet. Årsdyr eller producerede dyr Tabellerne 4 og 8 er tilpasset hinanden. Tabel 4 oplyser om indholdet af kvælstof i husdyrgødningen og tabel 8 er en beregning af dyreenheder. Begrebet årsdyr er derfor indført for nogle kategorier af husdyr. For dyretyper, der tælles i årsdyr, skal du opgøre antal foderdage ud fra de besætningsoptegnelser, som du løbende fører. Bidraget af kvælstof fra et årsdyr er beregnet ud fra 365 foderdage. Eksempelvis svarer bidraget af kvælstof fra 2 stk. kalve fra fødsel til 6 måneders alderen til bidraget fra et årsdyr. Ved afvigende alder skal du bruge korrektionsformlerne i tabel 5. For dyretyper, der tælles i producerede dyr, skal du gøre antallet af dyr op ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag. I begge tilfælde skal du kunne dokumentere din besætningsstørrelse. Ved beregning af antal smågrise skal du være opmærksom på, at normtallene er baseret på leverede smågrise. Du kan bruge producerede smågrise fra en smågriserapport til beregningen. På samme måde skal du for slagtesvin være opmærksom på, at normtallene er baseret på producerede svin. Hvis du baserer opgørelsen på leverede slagtesvin, skal du beregne de producerede slagtesvin som leverede slagtesvin gange 1,01. Ved afvigende vægt skal du bruge korrektionsformlerne i tabel 5. Opgørelse af husdyrgødning For at gøre produktionen af husdyrgødning op, skal du oplyse om dyretype og antal årsdyr eller producerede dyr samt staldsystem. Produktionen af husdyrgødning fra hver enkelt dyretype og staldtype skal du lægge sammen for at finde den samlede produktion af husdyrgødning. Eksempel 12: Beregning af normproduktion for småkalve: I en jordbrugers besætning er der i 2006/07 født 30 kviekalve (småkalve, 0 6 mdr., tung race), jævnt fordelt over året. Der vil til en hver tid i gennemsnit have været 5 kalve 1 mdr. svarer til 5 fodermåneder 5 kalve 2 mdr. svarer til 10 fodermåneder 5 kalve 3 mdr. svarer til 15 fodermåneder 5 kalve 4 mdr. svarer til 20 fodermåneder 5 kalve 5 mdr. svarer til 25 fodermåneder 5 kalve 6 mdr. svarer til 30 fodermåneder I alt 105 fodermåneder som svarer til 105/12 = 8,75 årsopdræt. 1 årsopdræt producerer 26,7 kg N ifølge tabel 4. 8,75 årsopdræt producerer (8,75 x 26,7) kg N = 233,6 kg N. Kapitel 6 side 22

25 Eksempel 13a: Skema A2. Beregning af normproduktion for 2006/07 Oplysninger om dyrehold og staldtype Oplysninger om kvælstof Besætnings nr. Dyretype Se tabel 4 Staldtype Se tabel 4 Antal enheder af dyretypen Se tabel 4 Gødningstype Se tabel 4 Kg kvælstof pr. enhed af dyretypen Se tabel 4 Eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller produktionsniveau mv. Se tabel 5 Kg kvælstof i alt KgN Beregnes som: kolonne 4 x 6 x Årsko (malkekvæg, Dybstrøelse, 20 Dybstrøelse 89, tung race) lang ædeplads med fast gulv Gylle 48, Slagtesvin kg 2045 Høns, fritgående, konsumæg Fuldspalte-gulv 50 Gylle 26, Gulvdrift + gødningskummer 3 Dybstrøelse 19,4-58, Fast gødning 29,1-87,3 Sum: 4199,5 Beregning af kvælstofproduktion ved hjælp af skema A2 I stedet for Regnemaskinen kan du benytte skema A2 til beregning af normproduktionen (eksempel 13a). I kolonne 2-4 skal du oplyse dyretype, staldsystem og antal af årsdyr eller producerede dyr. Herefter udfylder du gødningstype og kvælstofmængde pr. enhed i kolonne 5 og 6. Værdierne kan du finde i tabel 4. Hvis dyretypen eller staldtypen ikke findes i tabel 4, skal du benytte normen for andre dyretyper eller staldsystemer. Hvis dine dyr går ude hele året, med adgang til læskur med dybstrøelse, så skal du vælge det staldsystem der hedder dybstrøelse. Hvis de både går ude og i bindestald i løbet at året, så skal du vælge staldtypen bindestald for hele perioden. Antallet af dyr skal du oplyse i antal enheder af dyretypen. For eksempel er antallet pr. enhed 10 stk. for slagtesvin, mens det er 100 stk. for høns og stk. for slagtekyllinger. I kolonne 7 skal du oplyse om korrektioner for afvigelse i ydelses- eller produktionsniveau. Beregningsmåde og kravene til dokumentation kan du læse om i kapitel 6.3. I visse tilfælde kan du korrigere for udegående dyr. Beregning af fosforproduktion ved hjælp af skema A2 Du kan beregne produktionen af fosfor i husdyrgødning ved hjælp af kolonnerne oplysninger om fosfor er til eget brug. Tabelværdier for fosfor kan du finde i tabel Korrektion af kvælstof- og fosformængden Du skal korrigere kvælstofmængden i husdyrgødningen, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne. Du skal ikke korrigere for mælkeydelsen, her kan du korrigere. Det samme gælder for fosformængden i husdyrgødningen. Ved korrektionen beregnes en faktor, som skal ganges med normproduktionen. Korrektionen kan du beregne ved hjælp af Regnemaskinen på hjemmesiden eller ved hjælp af formlerne i tabel 5 og tabel 8. For hver husdyrart og staldtype må du kun benytte én af formlerne, type 1 eller type 2. Vælger du således at korrigere efter type 2, så skal der ikke samtidig korrigeres efter type 1. Korrektion ved hjælp af Regnemaskinen Korrektion for både kvælstof (type 1 og 2) og fosfor (type 1 og 2) beregnes automatisk, når du taster oplysningerne ind i Regnemaskinen. Kapitel 6 side 23

26 Når korrektionsfaktoren regnes ud i hånden Standardforudsætningerne står i tabel 5, som også indeholder de formler, du skal bruge. Du kan skrive faktoren i skema A2 under kolonnen Eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller produktionsniveau. Den korrigerede mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning skal du skrive henholdsvis i kolonnen: kg kvælstof i alt, og i kolonnen kg fosfor i alt. Tungsvin Hvis din produktion afviger i forhold til standardforudsætningerne, som for slagtesvin er en afgangsvægt på 104 kg, skal du bruge korrektionsformel type 1 i tabel 5. Korrektionstype 1 Korrektionsformel type 1 skal du bruge, hvis din produktion afviger i forhold til standardforudsætningerne. Det kan være ved korrektion af afvigende ind- og/eller afgangsvægt (årsopdræt, tyrekalve (0-6 mdr.), fedekvæg, smågrise og slagtesvin). For slagtekyllinger skal du korrigere ud fra afvigende slagtealder eller levende vægt ved slagtning, jf. tabel 5. Hvis formler af type 1 benyttes, skal du kunne dokumentere afvigelserne, f.eks. ved afregninger fra slagteri, mejeri eller fakturaer på køb af dyr fra planperioden. Type 1 kan du også bruge, hvis du vil korrigere for afvigende mælkeydelse (kvæg). Korrektionstype 2 Korrektionsformel type 2 kan du benytte, hvis du vil korrigere et sæt af afvigende værdier for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Der er type 2-formler for malkekøer, ammekøer, tyrekalve (0-6 mdr.), fedekvæg, søer, smågrise, slagtesvin, slagtefjerkræ, høner, hønniker og mink. Hvis du benytter formler af type 2, skal du have dokumentation for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau og fodermængde og sammensætning. Det skyldes, at beregning af korrektionsfaktorer kun må ske ud fra oplysninger om din virksomheds faktiske drift. Du skal benytte standardværdier for indholdet af råprotein pr. foderenhed, når du benytter egen avl til fodring af din besætning og blander foder ud fra egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklarationen. Standardværdierne står i tabel 6 for kvæg og tabel 7 for svin. Din dokumentation for type 2 korrektion skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september 2005 til 15. februar Det kan f.eks. være effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger fra slagteri, mejeri eller lignende. Eksempel 14a: Korrektionstype 2 I dette eksempel er benyttet korrektion af type 2. Der er tale om korrektion af gram råprotein pr. FE og af mælkeydelsen. Råproteinindholdet i eksemplet er 165 gram pr. FE, mælkeydelsen er 7900 kg mælk pr. årsko, og protein i mælk er 3,41 %. FE pr. årsko svarer til standardværdien og kan findes i tabel 11. ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - (kg mælk/årsko x % -protein i mælk/638) - 1,7) / 136,5 = ((6593 x 165/6250) - (7900 x 3,41/638) - 1,7) / 136,5 = 0,98. Korrektionsfaktoren bliver 0,98,og skal skrives i kolonnen eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller produktionsniveau mv. i skema A2 til beregning af normproduktionen. Normproduktionen ganges med denne faktor på samme måde som i eksempel 13b. I skemaet vises eksempel 13b med korrektionstype 1. Her er mælkeydelsen på 7900 kg mælk pr. årsko. Forskellen på standardforudsætninger for mælkeydelse og den reelle ydelse er: = 845 kg mælk pr. årsko. For hver 100 kg mælk i forskel korrigeres gødningsproduktionen af kvælstof med 0,6 %. Den samlede korrektion bliver (845 kg /100 kg) x 0,006 = 0,051. Korrektionsfaktoren for ændret ydelsesniveau, som normproduktionen skal ganges med, bliver derfor: 1-0,051 = 0,95. Eksempel 13b: Korrektionstype 1 for ændret mælkeydelse Oplysninger om dyrehold og staldtype Oplysninger om kvælstof Besætningsnr. Dyretype Se tabel 4 Staldtype Se tabel 4 Se tabel 4 Antal enheder af dyretypen Gødningstype Se tabel 4 Kg kvælstof pr. enhed af dyretypen Se tabel 4 Eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller Produktionsniveau mv. Se tabel 5 Kg kvælstof i alt (kgn) Beregnes som: kolonne 4 x 6 x Årsko uden opdræt, (malkekvæg, tung race) Dybstr., lang ædeplads med fast gulv 20 Dybstr. 89,1 0, , Gylle 48,1 0,95 913,9 Sum: 2606,8 Kapitel 6 side 24

27 Korrektion af kvælstofmængden ved afgræsning af arealer med MVJ-aftale Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som en jordbrugsvirksomheds udegående husdyr afsætter på arealer, hvor der er givet tilsagn om tilskud efter bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, hvis tilsagnet er givet i 2006, 2002 eller tidligere efter ordningerne Miljøvenlig drift af græsarealer eller Pleje af græs og naturarealer. Dette gælder ved afgræsning af arealer på virksomheder i Register for Gødningsregnskab og på virksomheder udenfor registeret. Er der tale om gødning afsat på arealer tilhørende registrerede virksomheder benyttes skema B1 til dokumentation af husdyrgødningsoverførslen. Er der tale om gødning afsat på arealer tilhørende ikke registrerede virksomheder dokumenteres husdyrgødningsoverførslen med græsningsaftale som minimum indeholder: Oplysninger om antal dyr eller DE der afgræsser, græsningsperioden, og størrelsen af græsningsarealet. Kvælstofmængden skal indgå i din virksomheds produktion af husdyrgødning, hvis tilsagnet er givet i perioden fra 2003 til 2005 efter ordningerne Miljøvenlig drift af græs og naturarealer eller Ordningen med etablering af vådområder. For arealer, der falder ind under disse tilsagn, og hvor der er pligt til afgræsning, gælder dog, at du kan fratrække husdyrgødningen, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof, samt at afgræsningen foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha. Korrektion af kvælstofmængden ved afgræsning af særlige natur-arealer uden MVJ-aftale 1. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegåendehusdyr afsætter på særlige arealer uden MVJ-aftale kan tillige fratrækkes, når dyrene afgræsser arealer tilhørende virksomheder, som er med i Register for Gødningsregnskab når arealet ifølge anden lovgivning må afgræsses, men alene må tilføres den gødning, dyrene afsætter på arealet. Sådanne arealer kan være: a. beskyttet i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3, uden mulighed for omlægning eller b. omfattet af fredningsbestemmelser herom eller c. omfattet af en græsningsaftale med offentlig myndighed, (hegningsaftaler). Du kan kun trække den afsatte mængde fra for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne. Overførslen af husdyrgødning dokumenteres ved at udfylde skema B1. 2. Afgræsser dine dyr særlige naturarealer tilhørende bedrifter udenfor Register for Gødningsregnskab kan du, hvis der er tungtvejende naturhensyn, der taler for afgræsning undtagelsesvist fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som dyrene efterlader på arealerne. Arealet skal ifølge anden lovgivning kunne afgræsses og det skal gælde at der alene må tilføres gødning forårsaget af afgræsningen. Sådanne arealer kan være de samme som omtalt ovenfor i a., b. og c. Du kan kun trække den afsatte mængde fra for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne. Overførslen af husdyrgødning dokumenteres med græsningsaftale som indeholder minimum: Oplysninger om antal dyr eller DE der afgræsser, græsningsperioden og størrelsen af afgræsningsarealet. Vær opmærksom på at der ikke er mulighed for at fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på eksempelvis brakarealer, som lovligt afgræsses efter 31. august i bedriftens normproduktion. Eksempel 14b: Korrektion ved afgræsning af særlige arealer I eksempel 14b afgræsses et areal omfattet af MVJ-ordningen Pleje af græs og naturarealer med afgræsning af 4 kvii Oplysninger om dyrehold og staldtype Oplysninger om kvælstof Dyretype Se tabel 4 Staldtype Se tabel 4 Antal enheder af dyretypen Se tabel 4 Besætningsnr. Gødningstype Se tabel 4 Kg kvælstof pr. enhed af dyretypen Se tabel 4 Eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller produktionsniveau mv. Se tabel 5 Kg kvælstof i alt (kgn) Beregnes som: kolonne 4 x 6 x Årsopdræt (Småkalve, 0-6 mdr., tung race) 4269 Årsopdræt (Kvier/stude, 6 mdr.-kælvning (28 mdr.) /slagtning, tung race) Dybstrøelse (hele arealet) Sengestald med spaltegulv (kanal, liniespil) 4 Dybstr. 26,7-106,8 4 Gylle 36,3 0,46 66,7 Sum: 173,5 I eksempel 14b afgræsses et areal omfattet af MVJ-ordningen Pleje af græs og naturarealer med afgræsning af 4 kvier i 6,5 måned. Dyrene er på stald i 5,5 måned. Korrektionsfaktoren skal du beregne som den tid, hvor dyrene er på stald, og bliver 5,5 / 12 = 0,46. Korrektionsfaktoren skrives i kolonne 7. I eksemplet korrigeres der kun for kvælstofmængden i gyllen, fordi småkalvene ikke er udegående. Kapitel 6 side 25

28 6.4 Forbrug af husdyrgødning i planperioden 2006/07 Du skal medtage forbruget af kvælstof i husdyrgødning i gødningsregnskabet. Forbruget kan du beregne fra din ajourførte gødningsplan, skema A2, andre godkendte skemaer eller andre godkendte edb-programmer. Forbruget kan du beregne ved at lægge startlager og normproduktion sammen og trække slutlager fra. Herefter tillægger/fratrækker du husdyrgødning, der er modtaget/afsat. Dit startlager for planperioden 2006/07 skal være det samme som dit slutlager i 2005/06. I gødningsregnskabet for 2005/06 (skema B) står slutlageret pr. 31. juli 2006 i rubrik ø. Slutlageret får du ved at trække den mængde husdyrgød- ning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2007, fra lagerstatus 31. juli Dit slutlager kan kun i særlige situationer være negativt. Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab første gang fra 1. august 2006, skal du gøre startlageret op ved at beregne eller måle indholdet af kvælstof i lageret af husdyrgødning pr. 1. august Herefter fratrækker du den mængde kvælstof i husdyrgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september 2006 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december Andel af kvælstof i husdyrgødning, du skal medtage i planperioden 2006/07 Det er kun en vis andel af det brugte kvælstof i husdyrgødning, du skal medtage i gødningsregnskabet. Kravet til udnyttelse afhænger af typen af gødning. Benytter du blandinger af gødning, skal du lave en forholdsmæssig beregning af, hvilken andel du skal medtage i gødningsregnskabet. Andelen af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskab for 2006/07 Andel Svinegylle 75 % Kvæggylle 70 % Minkgylle 70 % Fjerkrægylle 70 % Dybstrøelse 45 % Anden husdyrgødning 65 % Fast gødning 65 % Alje 65 % Afgasset biomasse 1) Blanding af husdyrgødninger 2) Forarbejdet husdyrgødning 3) 1) Producenten laver beregningen ud fra indgangsmaterialet eller analyse af repræsentative prøver. 2) Beregnes forholdsmæssigt ud fra gødningstype og -mængde. 3) Beregnes af producenten ud fra indgangsmaterialet og ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter før slutanvendelse. Eksempel 15: Hvis du har brugt en blanding af 2000 kgn fra svinegylle og 3000 kg N fra kvæggylle, bliver andelen 72 % ((2000 kg N x 75 % kg N x 70 %)/500 kg N). Hvis dyrene går ude hele året Hvis dyrene går ude hele året, skal du for søer på friland anvende gødningstypen anden husdyrgødning, og andelen er 65 %. Anderledes er det, hvis du f.eks. har en besætning med ammekøer og opdræt, geder eller får, der går ude hele året, men har et læskur, så skal staldtypen dybstrøelse benyttes. Hvis køerne både går ude og i bindestald i løbet at året, så skal du vælge staldtypen bindestald for hele perioden. Dispensation ved husdyrsygdomme Hvis der på din virksomhed er meget smitsomme husdyrsygdomme, f.eks. plasmacytose, kan der stilles særlige krav til håndteringen af husdyrgødning. Disse krav kan føre til, at gødningsværdien nedsættes. Vi kan i sådanne tilfælde efter skriftlig ansøgning tillade, at udnyttelseskravet nedsættes. Har vi givet dispensation fra det normale udnyttelseskrav, skal du medtage gødningen under gødningstypen blandet gylle med det udnyttelseskrav, som står i dispensationen. 6.6 Forbrug af forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2006/07 Du skal medtage forbruget af kvælstof fra forarbejdet husdyrgødning i gødningsregnskabet. Forbruget kan du beregne ved hjælp af skema A2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstår vi i denne sammenhæng produkter af husdyrgødning fra et forarbejdningsanlæg (f.eks. et gyllesepareringsanlæg), dog ikke afgasset biomasse. Forarbejdet husdyrgødning opdeles ud fra kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan både være organiske og uorganiske produkter. Forarbejdning af husdyrgødning kan f.eks. være en deling af gødningen med forskellig sammensætning og indhold af næringsstoffer, pelletering af gødning og/eller andre former for bearbejdning, som bevirker en ændret sammensætning af det oprindelige gødningsindhold. Be- Kapitel 6 side 26

29 stemmelser for forarbejdningsanlæg kan du læse om i kapitel 11. Du beregner forbruget af forarbejdet husdyrgødning ved at lægge startlager og produktion sammen og fratrække slutlager. Herefter tillægger/fratrækker du den mængde forarbejdet husdyrgødning, som du har modtaget/afsat. Startlageret for planperioden 2006/07 skal være det samme som dit slutlager i 2005/06 (rubrik æ). Slutlageret for 2006/07 får du ved at trække den mængde forarbejdet husdyrgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2007, fra størrelsen af dit lager pr. 31. juli. Dit slutlager kan kun i særlige tilfælde være negativt. 6.7 Andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, du skal medtage i gødningsregnskabet Det er kun en vis andel af det brugte kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, du skal medtage i gødningsregnskabet. Producenten beregner kravet til udnyttelse. I kap. 11 kan du læse om reglerne for dette. 6.8 Kvitteringer for leverancer af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning (skema B1) Hvis du afsætter husdyrgødning, skal du have en skriftlig gødningskvittering (Skema B1) fra modtagerne. Du skal sende en underskrevet kvittering til os sammen med gødningsregnskabet. Hvis du sender gødningsregnskabet elektronisk, skal du ikke indsende gødningskvitteringer, men du skal opbevare kvitteringerne på din virksomhed. Hvis du afsætter forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der er tilmeldt Plantedirektoratets Register for Gødningsregnskab, skal du også have en skriftlig kvittering fra modtagerne (gødningskvittering, skema B1). Den skal du også sende sammen med gødningsregnskabet. Hvis du afsætter forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der ikke er tilmeldt, skal du medtage den afsatte mængde kvælstof i dit eget gødningsregnskab. Hvis du afsætter forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der ikke er tilmeldt eller til andre i øvrigt, kan du trække den afsatte mængde kvælstof fra i dit gødningsregnskab, hvis gødningen er anmeldt til Plantedirektoratet, Sektor for Foder- og Gødningsstoffer. I de tilfælde skal du betale kvælstofafgift, se kap Afsætning af kvælstof til udlandet Hvis du afsætter husdyrgødning ud af landet, har du nu mulighed for at trække den indeholdte mængde kvælstof fra i dit gødningsregnskab. Fradraget beregnes på samme måde som for indgåede husdyrgødningsaftaler. Det betyder, at den del af kvælstoffet, du afsætter ud af landet, udgår af dit gødningsregnskab. Som afsætter af husdyrgødning ud af landet, skal du kunne dokumentere mængde, kvælstofindhold samt antal dyreenheder i den afsatte husdyrgødning. Herudover er det en betingelse, at du dokumenterer din udenlandske modtagers identitet i form af virksomhedens/anlæggets navn, adresse, evt. virksomheds-ident i det udenlandske virksomhedsregister, transportør, og lignende. Hvis du afhænder husdyrgødningen til andet formål end jordbrugsformål (f.eks. afbrænding), skal du være opmærksom på, at du skal have tilladelse hertil fra Miljøstyrelsen efter Miljøministeriets regler og efter bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 om overvågning og kontrol med overførsel af affald inden for, til, og fra Det Europæiske Fællesskab (Transportforordningen). Herudover skal du være opmærksom på, at transport af husdyrgødning og fraktioner heraf, som skal benyttes til jordbrugsformål, sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. Endelig skal du være opmærksom på, at du som afsætter af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal overholde Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders (Fødevarestyrelsens) regler og bestemmelser ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter (Biproduktforordningen). Af kravene for samhandel (Biproduktforordningens bilag VIII, kapitel III) fremgår, at uforarbejdet gylle kun må sendes mellem medlemslandene, hvis der er tale om gylle fra arter af fjerkræ og dyr af hestefamilien. Ved gylle forstås her alle ekskrementer og/eller urin fra opdrættede dyr (produktionsdyr) med eller uden strøelse, samt guano (fuglegødning), som kan være enten uforarbejdet eller forarbejdet i et biogasanlæg eller komposteringsanlæg. Du må dog gerne samhandle gylle, hvis din bedrift har arealer på begge sider af en grænse. Det er dog en betingelse, at området ikke er underlagt restriktioner på grund af smitsom husdyrgødning. Kapitel 6 side 27

30 Ifølge forordningen skal du ved eksport til tredjelande kontakte modtagerlandet for at få oplyst eksportbetingel- serne, således at de danske myndigheder får mulighed for at udarbejde et eksportcertifikat. Eksempel 16: Gødningskvitteringer (skema B1, dette skema er vedlagt som bilag bagerst i vejledningen): Modtagers navn og adresse 152 Modtagers CVR-nr. 153 Peter Sørensen, Landbovej 10, 5300 Bogense Gødningstype 154 Antal dyreenheder 156 Kvæggylle 6 DE Antal kg kvælstof 530 kg 155 Kvælstofudnyttelse 70 % 165 Husdyrgødning overført via græssende dyr? (Sæt kryds hvis ja) Husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ 0N areal? (Sæt kryds hvis ja) Modtagers skriftlige bekræftelse ved dateret underskrift Peter Sørensen,12.juni Indgår i produktionsmæssig sammenhæng? (Sæt kryds hvis ja) 167 Krav til gødningskvitteringer (skema B1) Gødningskvitteringer (skema B1) skal være udfyldt senest 31. juli 2007, være skriftlige og indeholde følgende oplysninger: navn, adresse og CVR-nummer på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, navn, adresse og CVR-nummer på den virksomhed, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, det totale antal kg kvælstof i husdyrgødningen og typen af husdyrgødning. For blandinger af forskellige typer af husdyrgødning skal man også oplyse den andel af kvælstof, der skal medtages i gødningsregnskabet, oplysning om, hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers areal eller ved levering af gødning, det totale antal kg kvælstof i forarbejdet husdyrgødning og den andel af kvælstof, som skal medtages i gødningsregnskabet, det antal dyreenheder, som den leverede husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning svarer til, og oplysning om, hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved at angivers dyr græsser på et MJV areal med aftale om 0 kg N, modtagers skriftlige bekræftelse på aftalen ved dateret underskrift, afkrydsning af om modtager indgår i produktionsmæssig sammenhæng. Afgasset biomasse For afgasset biomasse gælder samme krav om gødningskvitteringer som ved husdyrgødning. Der skal derfor laves skriftlige gødningskvitteringer ved leverancer til og fra biogasanlæg eller mellem virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Kvitteringer for husdyrgødning afsat til biogas- og fællesanlæg skal dog ikke indsendes til Plantedirektoratet. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal du beregne forholdsmæssigt ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. Alternativt kan kvælstofindholdet i afgasset biomasse bestemmes ved, at biogasanlægget udtager repræsentative prøver, som de sender til analyse på et autoriseret laboratorium. Prøveudtagning og analyse skal foretages mindst en gang inden for den planperiode hvor gødningen skal anvendes. Ved levering eller afhentning skal oplysninger om mængden af afgasset biomasse opgøres til brug ved udarbejdelse af gødningskvitteringer, som tidligere nævnt i dette kapitel og i kapitel 8. Den andel af kvælstoffet, du skal medtage i gødningsregnskabet, skal du beregne forholdsmæssigt ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. For afgasset gylle kan andelen i stedet sættes som andelen for svinegylle, hvilket i 2006/07 er 75 %. Biogas- og fællesanlæg, samt forarbejdningsanlæg For hver planperiode indberetter biogas- og fællesanlæg, samt forarbejdningsanlæg leverancer af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse. Se også kapitel 11, hvor kravene til dokumentation af forbrænding af husdyrgødning også beskrives. Du skal ikke sende gødningskvitteringer (Skema B1) ind, hvis du leverer til et biogas- og fællesanlæg, samt forarbejdningsanlæg. Kapitel 6 side 28

31 7 Anden organisk gødning Du skal medtage dit forbrug af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning samt urea i gødningsregnskabet. Du kan læse mere om dette i kapitel 9.6, 9.7 og Anden organisk gødning, der indgår i gødningsplanlægningen (skema A) De organiske gødningsprodukter, du skal medtage i gødningsplanlægningen og -regnskabet, er: Produkter som kategoriseres som affald i henhold til Slambekendtgørelsen og som udbringes til jordbrugsformål, andre produkter med et indhold af kvælstof på mere end 3 kg N pr. ton produkt og produkter der indeholder mere end 20 kg N pr. ton tørstof, selvom indholdet af kvælstof er mindre end 3 kg N pr. ton produkt. Du skal kunne dokumentere mængden af anden organisk gødning og indholdet af kvælstof. Det skal du gøre ud fra din leverandørs deklaration af indholdet af kvælstof og den leverede mængde. Herefter kan du beregne det samlede indhold af kvælstof. Den andel af kvælstof, du regner med i gødningsregnskabet, skal være den andel, der er fastsat for produktet i den planperiode, hvor produktet leveres. Eksempel 17: Du planlægger et forbrug på 200 tons kartoffelfrugtsaft med et N-indhold på 3,25 kg N/ton. Du skal medtage en andel på 50 % i gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet. Mængden af kvælstof, du skal medtage i din gødningsplanlægning, bliver derfor: 200 tons x 3,25 kg N/ton x 50 % = 325 kg N. Andelen af kvælstof i anden organisk gødning, som du skal medtage ved gødningsplanlægningen og i gødningsregnskabet for 2006/07. Andel Spildevandsslam 45 % Komposteret husholdningsaffald 20 % Kartoffelfrugtsaft 50 % Pressesaft fra grøntpillefabrikation 40 % Urea 100 % Have- og parkaffald 0 % Andre typer af organisk gødning 40 % Gødningsregnskab I gødningsregnskabet skal du under punkt 6 gøre rede for dit forbrug og for dit lager af urea. I punkt 7 i gødningsregnskabet skal du medtage dit forbrug og eventuelle lager af anden organisk gødning. Du skal ikke medtage den mængde urea, der er opgjort i total kg kvælstof. I punkt 8 i gødningsregnskabet skal du beregne den andel af total kg kvælstof i anden organisk gødning, som du skal medtage i dit gødningsregnskab som forbrugt kvælstof. Blandinger Når du anvender blandinger af anden organisk gødning og evt. urea, skal du beregne udnyttelsesprocenten for blandingen med en vægtet udnyttelsesprocent af de enkelte gødninger i blandingen. Du skal kunne gøre rede for denne udregning. Eksempel 18: Du planlægger et forbrug af 200 tons kartoffelfrugtsaft med et N-indhold på 1,25 kg N pr. ton og med et N-indhold på 18 kg N pr. ton tørstof. I dette tilfælde skal du ikke medtage kvælstof i din gødningsplanlægning. Kapitel 7 side 29

32 8 Harmoniregler om tilladt forbrug af husdyrgødning Harmonireglerne handler om, hvor meget husdyrgødning opgjort i dyreenheder (DE), du må bruge på din landbrugsbedrift hvert år. Reglerne findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Husdyrbekendtgørelsen, og senere ændringer. Med hensyn til den nye mulighed for afbrænding af husdyrgødning, henvises ligeledes til denne. 8.1 Hvem er omfattet af reglerne om harmoni? Hvis du har erhvervsmæssigt dyrehold, er du omfattet af harmonireglerne. Du er også omfattet af reglerne, hvis du opbevarer eller anvender husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, der svarer til erhvervsmæssigt dyrehold. Erhvervsmæssigt dyrehold er dyrehold større end: 2 køer med kalve eller 4 stykker andet kvæg, 2 søer med opfedning af 5 slagtesvin eller en lignende produktion, 4 heste med føl, 10 moderfår med lam, 10 geder med kid, 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger eller 30 høns. Samme størrelser af andre former for dyrehold er også erhvervsmæssigt dyrehold. Hvad er en landbrugsbedrift ifølge harmonireglerne? En landbrugsbedrift er en driftsenhed, der benyttes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende. Driftsenheden kan både bestå af ejede og forpagtede arealer. En bedrift defineres som et CVR-nummer. Hvad er husdyrgødning ifølge harmonireglerne? Efter harmonireglerne omfatter husdyrgødning også forarbejdet husdyrgødning. Ved beregning af harmoniforholdet medtager man derfor forarbejdningsprodukter. 8.2 Harmonikrav For at beregne, om din bedrift overholder harmonikravet (se tabellen nedenunder), skal du for hver planperiode opgøre forholdet mellem dit forbrug af husdyrgødning (målt i dyreenheder) og dit harmoniareal. Harmonikrav: DE/ha/planår Type af landbrugsbedrift 1,4 DE Du må udbringe husdyrgødning på din jord svarende til højest 1,4 DE/ha/planperiode, 1) hvis du ikke er omfattet af nedenstående undtagelser, og 2) hvis du er økolog. 1,7 DE Har du kvæg, får, geder eller hjorte, må den udbragte mængde af gødning fra disse på din jord svare til 1,7 DE/ha/planperiode*) 2,3 DE Er mindst 2/3 af dit husdyrhold kvæg, og overholder du betingelserne i tabel 9 må den udbragte mængde gødning på din jord svare til 2,3 DE/ha/planperiode *) *) Deltager du i en produktionsmæssig sammenhæng med andre, er du også omfattet af harmonikravet. Økologer må ikke bruge bestemmelsen. Særlige regler for kvægbrug hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg Hvis dit husdyrhold er på mindst 2/3 kvæg, kan du benytte de særlige regler (2,3 DE/ha), hvis du kan dokumentere, at betingelserne i tabel 9 er opfyldt. I den fælles indberetning (enkeltbetalingsordningen)/ gødningsplanen, i gødningsregnskabet og ved kontrol, skal du oplyse, om at du benytter undtagelsen. Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler, hvis du er omfattet af reglerne om nedsat kvælstoftilførsel. Direktoratet for FødevareErhverv ( kan oplyse mere om reglerne. Produktionsmæssig sammenhæng Ved deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng forstås, at en landbrugsbedrift har indgået en skriftlig aftale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder, der ikke er økologisk autoriseret, om at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til disse bedrifter med kvæg, får eller geder. Hvis landbrugsbedriften, der deltager i produktionsmæssig sammenhæng, vil anvende op til 2,3 DE/ha skal hele bedriften opfylde de krav der fremgår af tabel 9. Kapitel 8 side 30

33 Krav til dokumentation, hvis de særlige regler for kvægbrug benyttes: Betingelse Dokumentation i tabel 9 Erklæring om udbringning af husdyrgødning dateret og underskrevet gødningsregnskab Pkt. 3 Afkrydsning i gødningsplanen (skema A) eller i Den fælles indberetning (enkeltbetalingsordningen) Pkt. 8 Afkrydsning i gødningsregnskab (skema B) Pkt. 8 Jordprøver analyseresultater for indhold af fosfor og kvælstof Pkt. 7 Særreglen om 2,3 DE/ha Hvis du i næste planperiode planperioden 2007/08 ønsker at benytte 2,3 DE/ha, skal du afkrydse Ja i gødningsregnskabet. Når du daterer og underskriver gødningsregnskabet erklærer du samtidig, at du benytter særreglen om 2,3 DE/ha og dermed overholder betingelserne. Erklæring om udbringning af husdyrgødning Du skal med en dateret underskift vise, at du for planperioden 2006/07 er indforstået med pkt. 3 i tabel 9 (betingelser for at benytte 2,3 DE/ha). Det gør du ved at datere og underskrive gødningsregnskabet, hvor du har afkrydset Ja. Jordprøver Hvis du benytter harmonikravet på 2,3 DE/ha skal du for hvert 3. år (hvis de 3 år ligger efter hinanden) udtage en jordprøve for hver 5 ha areal i omdrift. Jordprøven skal analyseres for indhold af fosfor og kvælstof. Indhold af fosfor oplyses som fosfortallet Pt, og indhold af kvælstof angives enten som kg totalkvælstof pr. ha eller som kg N-min kvælstof pr. ha. Husk at skrive datoen for prøvetagningen. Analyseresultaterne skal du opbevare på bedriften og vise ved eventuel kontrol. 8.3 Harmoniarealet Dit harmoniareal består af arealer, herunder til forpagtede arealer, hvor du har afgrøder med en kvælstofnorm eller et vejledende behov for fosfor og/eller kalium, jf. tabel 1 og 2. Du kan kun medregne arealer, som du kan og må udbringe husdyrgødning på. Du kan ikke medtage bortforpagtede arealer. Hvis dine harmoniarealer ligger i stor afstand fra det/de opbevaringsanlæg, som du udbringer husdyrgødning fra, kan vi forlange dokumentation for, at arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødning i betydelige mængder set over en årrække. Følgende arealer kan du eksempelvis ikke medregne til harmoniarealet: Arealer, der ikke har en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge vejledningens tabel 1 og 2. Skovarealer. Dog kan arealer med pyntegrønt og juletræer samt arealer med nyplantning af skov på tidligere skovarealer, hvor beplantningen er under 3 meter høj, medregnes til harmoniarealet. Arealer, hvor husdyrgødning normalt ikke kan eller må bringes ud, f.eks. skrænter, bakkede arealer, moseog hedearealer, våde enge og lignende, eller hvor det er aftalt, at der ikke må udbringes husdyrgødning. Flerårigt braklagte arealer, med mindre de anvendes til dyrkning af non-food afgrøder, som har et gødskningsbehov, jf. vejledningens tabel 1 og 2. 1-årigt braklagte arealer, med mindre de anvendes til dyrkning af non-food afgrøder, som har et gødskningsbehov, jf. vejledningens tabel 1 og 2. Hjælpeskemaer til beregning af harmoniforhold Når du beregner harmoniforholdene, kan du benytte hjælpeskemaerne i denne vejledning. I hjælpeskemaets del 1 kan du beregne produktionen af dyreenheder ved hjælp af oplysninger fra tabel 8. I del 2 beregner du forbruget, og i del 3 kan du beregne harmoniforholdet. Du kan nedenunder læse om denne beregning og se eksempel 21. Beregning af dyreenheder (DE) En dyreenhed beskriver en bestemt mængde husdyrgødning. Beregning af dyreenheder for forskellige husdyrarter står i tabel 8. Eksempel 19: Beregning af DE. På bedriften har der i planperioden været nedenstående gennemsnitlig besætning af malkekvæg (tung race) og årsopdræt (tung race) samt produktion af slagtesvin. Beregningen af DE ser således ud: 10 malkekøer/0,85 dyr/de 11,76 DE 9 stk. årsopdræt/2,60 dyr/de 3,46 DE I alt produceret (11,76 + 3,46) DE (fra kvægholdet) 15,22 DE 450 slagtesvin/35 dyr/de = 12,86 DE Totalt er der på bedriften produceret (15, ,86) DE 28,1 DE Mængden af udbragt husdyrgødning beregner du ud fra den producerede mængde husdyrgødning korrigeret for lagerforskydninger og korrigeret for den mængde husdyrgødning, din bedrift har afgivet og/eller modtaget i løbet af planperioden. Du skal medtage husdyrgødningen udbragt i den forlængede planperiode (1. august 30. september 2007) til afgrøder, der høstes inden 31. december Kapitel 8 side 31

34 For den husdyrgødning, som du modtager, gælder kravet om 1,4 DE/ha. Det gælder dog ikke for de kvægbrug, der benytter særregelen om 2,3 DE/ha og for bedrifter i visse produktionsmæssige sammenhænge. For afsat husdyrgødning henviser vi til eksempel 21, 3. fodnote. Antallet af DE i start- og slutlager af husdyrgødning beregner du ved at sætte 1 DE til 100 kg kvælstof. Græssende husdyr Gødning, afsat af græssende dyr, skal du medtage som udbragt (inkluderet i normproduktionen, hvor udgangspunktet er den valgte staldtype). Husdyrgødning, omregnet til dyreenheder, som dyrene afsætter på marken, kan du dog fratrække i det samlede antal dyreenheder (fratrækkes normproduktionen) forudsat arealet opfylder betingelserne i afsnit 6.3. Du kan ikke fratrække dyreenhederne, hvis dyrene afgræsser dine egne arealer, som kan og må gødskes, da disse arealer indgår i opgørelsen af harmoniarealet. Og du kan kun fratrække dyreenhederne for den periode, hvor dyrene går på græs. Eksempel 20: Græssende husdyr 15 ammekøer afgræsser fra 15. april til 15. oktober et areal, f.eks. et engområde, hvor du har indgået en plejeaftale med amtet om ikke at tilføre gødning. I de 6 måneder, dyrene går på arealet, fratrækker du dyrene forholdsmæssig, når du opgør besætningsstørrelsen. Da der går 1,6 ammeko uden opdræt på en dyreenhed, kan du fratrække 4,7 dyreenheder fra din samlede besætningsstørrelse. (15 ammekøer/1,6 ammeko pr. DE)*(6 mdr./12 mdr.)= 4,7 DE. Forarbejdet husdyrgødning Forarbejdningsprodukter fra gårdanlæg regnes som husdyrgødning. Ved afsætning, beregner du antallet af DE således, at forholdet mellem dyreenheder og kvælstofindhold svarer til den gødningsproduktion, som indgår i gårdanlægget. Du kan også beregne antallet af DE som 100 kg N svarende til 1 DE i gødning fra fællesanlæg. For husdyrgødning, der må udbringes med 1,4 DE/ha, kan antallet af kg N pr. DE dog øges med op til 120 kg N pr. DE i visse fraktioner efter en forarbejdning. Ved at øge antal kg N pr. DE mindskes fraktionens indhold af DE. De øvrige fraktioner skal til gengæld tillægges et tilsvarende antal DE. Der er dog følgende krav: det samlede antal DE i de dannede fraktioner må ikke ændres i forhold til antal DE før forarbejdningen. antal kg N pr. DE må kun øges i de fraktioner, som har en lavere koncentration af organisk kvælstof end husdyrgødningen inden forarbejdning. ingen fraktion må have et indhold på mindre end 40 kg N pr. DE. Korrektioner Du skal korrigere for afvigende vægt- og aldersniveauer ved beregning af dit harmoniforhold. Det korrigerede antal DE beregnes automatisk ved brug af Regnemaskinen på hjemmesiden. Beregning af krav til harmoniaral Harmoniforholdet beregner du ved at dividere det udbragte antal dyreenheder (DE) med harmoniarealet (ha). Hvis du producerer flere dyrearter, skal du beregne kravet til harmoniarealet forholdsmæssigt efter antal dyreenheder af hver art. Se eksemplerne 19 og Gødningskvitteringer og forpagtningsaftaler Gødningskvitteringer Hvis du videregiver husdyrgødning for at overholde harmonikravet, skal du have gødningskvitteringer liggende senest 31. juli Du kan kun trække den husdyrgødning fra i gødningsregnskabet, som du har afsat til virksomheder, der er tilmeldt vores register for gødningsregnskab. Kvitteringer for husdyrgødning udbragt i den forlængede planperiode skal du dog først have dokumentation for den 1. oktober Du kan se hvordan, man udfylder gødningskvitteringer i kapitel 6.8. I gødningskvitteringer skal der være sammenhæng mellem mængderne af kvælstof og DE. Sammenhængen skal svare til produktionsformen for din bedrift. Forpagtningsaftaler Forpagtningsaftaler, der er nødvendige for at overholde harmonikravet, skal være skriftlige og indeholde oplysninger om de forpagtede arealers størrelse, parternes navn, adresse, CVR-nummer, gyldighedsperiodens startdato, slutdato eller opsigelsesvarsel samt den dato aftalen er indgået. Overdragelse af arealer i en planperiode De harmoniarealer, du overdrager, medtages fuldt ud i overtagers harmoniareal. Husdyrgødning, der er udbragt på arealet i samme planperiode og overtagne lagre, medtages også hos overtager. Kapitel 8 side 32

35 Eksempel 21: Samlet beregning Antal dyreenheder (DE) i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 for blandet jordbrug, hvor der produceres 100 DE kvæg (hvoraf gødning fra 10 DE afsat på MVJ - arealer) og 100 DE fra svin. Der modtages husdyrgødning fra 50 DE og afsættes husdyrgødning fra 20 DE (opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen). Reglerne er således overholdt, idet kravet til harmoniarealet (146 ha) er mindre end harmoniarealet (150 ha). Kvæg Svin og andre husdyr Pelsdyr, fjerkræ, får og geder Overførsel af husdyrgødning Lagerforskydning Harmonikrav (DE/ha) 1,7 2,3 1,4 1,4 1,4 1,5 1,7 3) 1,50 4) Startlager pr. 1. august ) 0 0 Samlet normproduktion i antal dyreenheder (DE) Bidrag fra dyr, der græsser arealer uden gødskningsbehov Modtaget husdyrgødning, inkl. forarbejdet husdyrgødning Afsat husdyrgødning, inkl. forarbejdet husdyrgødning I alt DE Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 Slutlager pr. 31. juli ) 0-0 Udbragt antal dyreenheder = 220 DE Minimumskrav til harmoniareal 90/1,7 = 52,9 Det harmoniareal, der er til rådighed 100/1,4 = 71,4 50/1,4-20/1,4 = 21,4 0 = 146 ha 150 ha 1. Startlager = startlager i husdyrgødning pr. 1. august startlager i forarbejdet husdyrgødning pr. 1. august 2006 (100 kg N = 1 DE) 2. Slutlager = lagerstatus pr. 31. juli forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 (100 kg N = 1 DE) 3. Modtaget husdyrgødning medregnes altid med 1,4 DE/ha, dog undtaget bedrifter som angivet i kapitel 8.3 (Beregning af dyreenheder (DE). Afsat husdyrgødning beregnes med 1,4 DE/ha, så længe der ikke afsættes mere end den tilgængelige husdyrgødningsmængde, der kan beregnes med 1,4 DE/ha. Derefter afsættes med harmonikravet for lagerforskydning, hvis der er en nettofrigivelse herfra (se pkt. 4) og en evt. restmængde afsættes med 1,7 DE/ha. 4. Harmonikravet til lagerforskydningen beregnes forholdsmæssigt ud fra produceret og modtaget husdyrgødning. I dette tilfælde: /(90/1,7+100/1,4+50/1,4) = 1,50 DE/ha. Hvis lagerforskydningen er negativ (slutlager større end startlager) beregnes harmonikravet ligesom afsat husdyrgødning (se pkt. 3). Kapitel 8 side 33

36 9 Gødningsregnskabet punkt for punkt (skema B) Gødningsregnskabet for planperioden 2006/07 skal du udarbejde og indberette til os senest den 31. marts I gødningsregnskabet skal du oplyse om: det tilladte forbrug af kvælstof (kvoten) og det faktiske forbrug af kvælstof i både husdyr-gødning, forarbejdet husdyrgødning, handelsgød-ning, urea og anden organisk gødning. efterafgrøder, og harmoniforhold. Gødningsregnskabet er fortrykt med oplysninger om dine leverancer af gødning, de oplysninger, du tidligere har givet, samt din kvote, hvis du har indtastet din Gødningsplanlægning i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling (se kapitel 3). Indkaldelsen til gødningsregnskabet sendes til dig omkring december Med indkaldelsen sender vi et gødnings-regnskabsskema for planperioden 2006/07. Samtidigt modtager du indkaldelse til husdyrindberetning. Der er fra planperioden 2005/2006 oprettet en fælles elektronisk indberetningsside for gødnings- og husdyrindberetning på Du kan med fordel indberette via Internettet, ellers skal du sende et udfyldt skema B. Det er vigtigt, at dit CVR-nummer står på gødningsregnskabet, ellers er det svært at identificere din bedrift og registrere, at du har indsendt dit gødningsregnskab. Når du indberetter via Web-siden, vil dine oplysninger om husdyrhold og -gødning blive overført direkte til dit gødningsregnskab. Sammen med gødningsregnskabet får du en personlig kode, som du skal bruge, hvis du sender oplysningerne ind elektronisk. Du vil så automatisk få en kvittering på, at du har sendt regnskabet. Du kan også sende dit gødningsregnskab til os direkte fra Bedriftsløsning og Næsgaardmark. På Plantedirektoratets hjemmeside har du desuden adgang til gødningsregnskaber fra tidligere planperioder, til og med 2004/2005, hvis du før har indberettet til os. Her skal du bruge dit daværende login. Du kan bl.a. finde oplysninger om slutlagre og udbragte mængder af handels- og husdyrgødning. Hvis du har rettelser til et gødningsregnskab for en tidligere planperiode, skal du vedlægge en forklaring på rettelsen og en skriftlig dokumentation. 9.1 Arealopgørelse Du skal overføre din virksomheds samlede dyrkede og udtagne areal fra skema A, rubrik a. Hvis du ikke har husdyr eller ikke modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal du ikke oplyse dit harmoniareal. 9.2 Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning Når du gør dit samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning op, skal du medtage dit start- og slutlager, normproduktion og overførslerne af kvælstof i husdyrgødning. Se kapitel 6. Eksempel 22: Beregning af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning Startlager pr. 1. august 2006 kg kvælstof 1470 kg Normproduktion i perioden 1. august 2006 til 31. juli kg Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli kg Afsat husdyrgødning samt kg N afsat til biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg i perioden 1. august 2006 til 31. juli kg Husdyrgødning afsat til afbrænding i miljøgodkendt forbrændingsanlæg - kg Husdyrgødning afsat til udlandet ifølge regler - kg Husdyrgødning afsat til MVJ 0N arealer via græssende dyr - kg Lagerstatus pr. 31. juli 2007 Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2007) 400 kg kg Slutlager pr. 31. juli 2007 (Beregnes som rubrik ) = 100 kg kg Samlet forbrug af husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2006/07 (Beregnes som rubrik ) = 4720 kg Startlager pr. 1. august 2006 Dit startlager er fortrykt på det gødningsregnskabsskema, som vi sender til dig. Startlageret vil svare til det slutlager, som du indberettede i gødningsregnskab for 2005/06. Kapitel 9 side 34

37 Normproduktion af husdyrgødning Hvis du bruger den elektroniske indberetning eller Regnemaskinen på hjemmesiden beregnes normproduktionen ud fra de oplysninger om husdyrproduktionen på din virksomhed, du indtaster. Fradrag for MVJ 0N arealer Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som udegående husdyr afsætter på arealer, hvor der er givet tilsagn om tilskud efter bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kan i særlige tilfælde fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. kapitel 6.3. Husdyrgødningsoverførsler Den kvælstofmængde, der er afsat i husdyrgødning, skal du overføre fra skema B1, rubrik 161. Du kan kun fratrække den mængde kvælstof, som modtagerne har kvitteret for på skema B1, og kun når modtageren er tilmeldt vores register for gødningsregnskab, jf. kapitel 6. Hvis du har indgået en græsningsaftale med en virksomhed der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du også indgå en aftale om overførsel af husdyrgødning. Der er ikke forskel på, om det er dyrene, der udbringer gødningen, eller gødningen udbringes på anden måde. I eksempel 22 er der afsat 530 kg. Du skal ikke indsende gødningskvitteringer (skema B1) for husdyrgødning leveret til biogasfællesanlæg, forbrændings-, eller forarbejdningsanlæg, da disse leverancer bliver indberettet af biogasfælles- eller forarbejdningsanlægget. Husdyrgødning afsat til udlandet Hvis du afsætter husdyrgødning ud af landet, skal mængden af kvælstof der afsættes fremgå her. Se kapitel 6.9. Husdyrgødning afbrændt i godkendt forbrændingsanlæg Hvis du har et forbrændingsanlæg på din egen jordbrugsvirksomhed, kan du fratrække kvælstofmængden i husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning, hvis kontrolbetingelserne, som fremgår af kapitel 11.4 er opfyldt. Slutlager pr. 31. juli 2007 mv. Når du fratrækker den husdyrgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december fra lagerbeholdningen pr. 31. juli, får du dit slutlager. Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt. Slutlageret skal du medtage som startlager for planperioden 2007/08. Hvis der er blandet anden organisk gødning i lageret af husdyrgødning, f.eks. i gylletanken, regnes blandingen som husdyrgødning, når du gør dit lager op. Det betyder, at mængden af kvælstof fra anden organisk gødning skal lægges til. I eksempel 22 var lageret på 400 kg N den 31. juli. Derefter er der brugt 300 kg N i perioden 1. august til 30. september 2006 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december Slutlageret beregnes således: 400 kg N kg N = 100 kg N, som skrives i rubrik ø og føres ud til højre i skemaet. Slutlager ved 0-30 DE Hvis du har en husdyrbesætning på 30 DE eller derunder, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højst udgøre en mængde, der sammenlagt svarer til din normproduktion og den mængde husdyrgødning, som du har modtaget. Slutlager ved mere end 30 DE Hvis du har en husdyrbesætning på over 30 DE, må dit samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højst udgøre 50 % af summen af din normproduktion og den mængde husdyrgødning, som du har modtaget. Andre regler om slutlagerets størrelse Der er intet krav til størrelsen af dit slutlager, hvis mere end 75 % af din produktion af husdyrgødning, regnet i kg kvælstof, består af dybstrøelse. Hvis du producerer konsumæg eller rugeæg fra burhøns med gødningsbånd eller - kælder under burene må du have et slutlager af fast gødning, der maksimalt svarer til den samlede mængde fast gødning fra produktionen opgjort i kg kvælstof i den nuværende og den tidligere planperiode. 9.3 Forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning Du skal indberette dit forbrug af forarbejdet husdyrgødning. Du kan læse om reglerne i kapitel Andel af kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet Dit forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning beregnes som en bestemt andel af kvælstoffet i gødningen. Andelen, du skal anvende for husdyrgødning, afhænger af gødningstypen og fremgår af skema B. Den andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet, fastsættes af producenten ud fra sammensætningen af de forarbejdede produkter før slutanvendelse. Kapitel 9 side 35

38 Eksempel 23: Beregning af andelen af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet Gødningstype kg kvælstof i alt Andel, der skal indgå i gødningsregnskabet kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet Svinegylle % 1147 Kvæggylle % 1037 Minkgylle 70 % Fjerkrægylle 70 % Fast gødning % 62 Ajle 65 % Dybstrøelse % 727 Anden husdyrgødning 65 % Afgasset biomasse Blandinger af husdyrgødning Forarbejdet husdyrgødning 4 I alt Samlet forbrug af kg kvælstof Dit samlede forbrug af kvælstof skal du oplyse i kolonne 2 ud for den enkelte gødningstype. Når du tæller forbruget sammen, skal du nå frem til det samme resultat som summen af forbruget af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der er beregnet i rubrik 308 og 181. I eksempel 23 er der brugt 1529 kg N i svinegylle og 1615 kg N fra dybstrøelse, 1481 kg N fra kvæggylle og 95 kg N fra fast gødning tilsammen 4720 kg N. 9.5 Forbrug af handelsgødning Hvis du bruger handelsgødning, skal du medregne indholdet af kvælstof fuldt ud i dit gødningsregnskab. Fra den 1. august 2006 må du ikke længere anvende ammoniak til foderformål med mindre miljøministeren har givet dispensation, og du kan kun i disse tilfælde fratrække det i mængden af handelsgødning. Når du opgør dit samlede forbrug af handelsgødning, skal du medtage dit start- og slutlager og indkøbt handelsgødning. Eksempel 24: Beregning af virksomhedens forbrug af handelsgødning Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning Startlager pr. 1. august 2006 (overføres fra rubrik w i gødningsregnskabet for planperioden 2005/06) kg kvælstof Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli ) Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2007) Slutlager pr. 31. juli ) = w Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2006/07 = 1909 x 0 Startlager pr. 1. august 2006 Det fortrykte startlager pr. 1. august 2006 svarer til slutlageret i gødningsregnskabet for 2005/06, rubrik w. I eksempel 24 er der et startlager på 0 kg N. Nytilmeldte virksomheder Hvis din virksomhed ikke var tilmeldt i planperioden 2005/06, skal du fastsætte dit startlager af handelsgødning pr. 1. august 2006 på følgende måde: Den leverede og udbragte handelsgødning i den foregående planperiode skal du fratrække den mængde kvælstof i handelsgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september 2006 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december Indkøbt handelsgødning Den fortrykte oplysning om mængden af kvælstof i indkøbt handelsgødning har vi fra indberetninger om salg fra gødningsforhandlerne. Hvis du har solgt handelsgød- Kapitel 9 side 36

39 ning videre til andre tilmeldte virksomheder, vil det fortrykte tal være beregnet som det samlede køb fratrukket videresalg. I eksempel 24 er der indkøbt 1509 kg N. Hvis oplysningerne om indkøbt handelsgødning ikke er rigtige, skal du kontakte din gødningsleverandør. Leverandøren skal derefter indberette den rigtige mængde til Plantedirektoratet. Videresalg af handelsgødning Når du videregiver handelsgødning, skal du ved dateret faktura eller lignende driftsbilag dokumentere, hvilken mængde kvælstof, du har videregivet. Se også kapitel 12. Slutlager pr. 31. juli 2007 mv. Størrelsen af dit lager af handelsgødning (lagerstatus) skal du opgøre ved planperiodens slutning den 31. juli Lagerstatus skal omfatte al din handelsgødning. Det gælder uanset hvor du opbevarer gødningen. Det gælder f.eks. faktureret handelsgødning, der ligger på lager hos grovvareselskabet. Derudover skal du gøre den handelsgødning op, der er brugt til afgrøder, der gødskes i perioden 1. august til 30. september 2007, og som høstes eller afgræsses inden 31. december Slutlageret (rubrik w) skal du derefter gøre op som lagerstatus den 31. juli 2007 (rubrik 706) og trække den handelsgødning fra, du har brugt til de sent høstede afgrøder mellem den 1. august og den 30. september 2007 (rubrik 705). På denne måde vil et forbrug til de sent høstede afgrøder blive medregnet i planperiodens samlede forbrug. Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt. Slutlageret skal indgå som startlager for planperioden 2007/2008. I eksempel 24 var lagerstatus 0 kg N pr. 31. juli Der blev derefter brugt 400 kg N mellem den 1. august og den 30. september 2007 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december Slutlageret beregnes således: 0 kg N kg N = kg N, som anføres i rubrik w og føres ud til højre i skemaet (rubrik 707). Samlet forbrug af handelsgødning I rubrik 707 beregner du det samlede forbrug af kvælstof i handelsgødning i planperioden ved at lægge tallene sammen i rubrikkerne ovenfor. I eksempel 24 er det samlede forbrug 1509 kg N - (- 400 kg N) = 1909 kg N. Bemærk at et negativt startlager, som skal fratrækkes indkøbt handelsgødning, reelt bliver lagt til forbruget således, at forbruget til afgrøder i perioden 1. august 2007 til 30. september 2007 bliver medregnet i det samlede forbrug i planperioden 2006/ Forbrug af kvælstof i urea Når du opgør dit samlede forbrug af kvælstof i urea, skal dit start- og slutlager og den købte mængde indgå. Du skal opgøre forbruget på samme måde som efter retningslinierne i kapitel 9.5 for kvælstof i handelsgødning. For urea beregnes andelen af kvælstof med 100 %. Det samlede forbrug af urea er derfor lig med den andel, du skal medtage i gødningsregnskabet. 9.7 Samlet forbrug af kvælstof (anden organisk gødning, forarbejdet husdyrgødning, urea) Hvis du har brugt anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, f.eks. spildevandsslam, skal du medtage forbruget i dit gødningsregnskab. Forbruget skal du ikke medregne i dit start- og slutlager. Du skal i øvrigt gøre forbruget op efter samme retningslinier som i kapitel 9.5 for kvælstof i handelsgødning. Eksempel 25: Beregning af det samlede forbrug af anden organisk gødning Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea. kg kvælstof Startlager pr. 1. august Indkøbt eller modtaget anden organisk gødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2007) - 0 Slutlager pr. 31. juli 2007 = 0 y - 0 Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet = 250 y Kapitel 9 side 37

40 Hvis du har modtaget anden organisk gødning Den kvælstofmængde i anden organisk gødning, der er leveret til din virksomhed, vil være fortrykt på det gødningsregnskabsskema, som du modtager. Oplysningen bygger på vores indberetninger om leverancer i perioden 1. august 2006 til 31. juli Type, mængde og indhold af kvælstof i den indkøbte anden organiske gødning skal du kunne dokumentere ved hjælp af opgørelser fra din leverandør. I eksempel 25 har virksomheden fået leveret 250 kg N i kartoffelfrugtsaft i efteråret 2006 til en overvintrende afgrøde, der høstes i Andel af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, der skal medtages i gødningsregnskabet Dit forbrug af kvælstof i anden organisk gødning beregnes som en bestemt andel af kvælstoffet i gødningen. Andelen, du skal anvende for anden organisk gødning, afhænger af gødningstypen og fremgår af skema B. Eksempel 26: Beregning af den andel af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, der skal medtages i gødningsregnskabet Andel af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, der skal indgå i gødningsregnskabet Gødningstype kg kvælstof i alt Andel, der skal indgå i gødningsregnskabet Spildevandsslam 45 % Komposteret husholdningsaffald 20 % kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet Kartoffelfrugtsaft % 125 Pressesaft fra grøntpillefabrikation 40 % Have- og parkaffald 0 % Andre typer af anden organisk gødning 40 % I alt Hvis der er blandet anden organisk gødning i et lager af husdyrgødning eller i et lager af forarbejdet husdyrgødning, beregnes blandingen som henholdsvis husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning I rubrik 192 beregner du det samlede forbrug af kvælstof i anden organisk gødning i planperioden ved at lægge tallene sammen i rubrikkerne ovenfor. I eksempel 26 er der brugt 250 kg N i kartoffelfrugtsaft, hvor en andel på 50 % skal indgå i gødningsregnskabet, svarende til 125 kg N. 9.9 Samlet opgørelse Den samlede kvælstofkvote skal du overføre fra skema A, rubrik o. Dit samlede forbrug af gødning beregner du ved at lægge forbruget af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (rubrik 610), handelsgødning (rubrik 707), urea (rubrik 813) og anden organisk gødning (rubrik 193) sammen. Til slut trækker du forbruget fra kvoten. Resultatet skal være større end eller lig med nul, for at du overholder reglerne om tilførsel af gødning. Eksempel 27: Bruges tallene fra eksempel 23, 24 og 26, fås et samlet forbrug på ( ) kg N = 5007 kg N. Hvis kvælstofkvoten er 4880 kg N, er der således brugt 127 kg N mere end kvoten. I rubrik 401 afkrydses for Ja, hvis en eller flere afgrøder er korrigeret for forventet højere udbytte. I rubrik 405 afkrydses for Ja, hvis normproduktionen af husdyrgødning er korrigeret i forhold til standardforudsætningerne. Kapitel 9 side 38

41 9.10 Opgørelse af lovpligtige efterafgrøder Hvis din virksomheds areal er på under 10 ha, er du ikke omfattet af kravet om efterafgrøder. Du skal så kun sætte X i rubrik 113. De andre rubrikker under punkt 10 skal du ikke udfylde. Ud fra oplysningerne i gødningsregnskabet 2005/06 om udbragt antal dyreenheder (rubrik 209) og harmoniareal (rubrik 107) kan du beregne, om der i 2005/06 blev ud- bragt mere eller mindre end 0,8 DE/ha. Hvis der har været udbragt forarbejdet husdyrgødning og/eller anden organisk gødning i 2005/06, skal denne mængde regnes om til dyreenheder og lægges til den udbragte mængde. For anden organisk gødning og for forarbejdet husdyrgødning svarer 100 kg total N til én dyreenhed Opgørelse af harmoniforhold Den samlede mængde udbragt husdyrgødning skal du gøre op i antal dyreenheder. Hvis du ikke har husdyr på din bedrift, og/eller du ikke har modtaget husdyrgødning, skal du udfylde rubrik 209 med 0 (udbragt husdyrgødning i alt (DE)). I kapitel 8 kan du se et eksempel på, hvordan du opgør harmoniforholdet. I rubrik 404 afkrydser du Ja, hvis din virksomhed har benyttet undtagelsen på 2,3 DE/ha for harmonikravet for kvæg i planperioden 2006/07. I rubrik 405 skal du krydse Ja, hvis du ønsker at benytte 2,3 DE/ha i planperioden 2007/08. Du skal krydse Ja i rubrik 406, hvis din virksomhed indgik i en produktionsmæssig sammenhæng i planperioden 2006/2007. (Se afsnit 8.2). Endelig skal du datere og underskrive gødningsregnskabet Web-indberetning For at benytte den elektroniske indberetning skal du bruge dit CVR-nr. og den adgangskode, der står på det indkaldelsesbrev, du får i slutningen af Med disse kan du logge ind på Du skal først oplyse, om du har husdyr eller har modtaget husdyrgødning, det bruger programmet til at sortere i de oplysninger, du skal indberette. Hvis du for eksempel er planteavler, og ikke har modtaget husdyrgødning, vil du kunne springe en stor del af indberetningen over, og det er kun de relevante felter, der vil være markeret. Web-siden er opbygget, så du hele tiden har et overblik over hvor du er, hvad du har indberettet, og hvad du mangler at indberette. Du kan med fordel læse kvik-guiden for at få et overblik over processen inden du går i gang. For hvert punkt er der hjælpetekster og små vejledninger til at guide dig undervejs. Du kan gemme de oplysninger du har tastet ind og vende tilbage senere. Du kan også uploade dine oplysninger direkte fra Bedriftsløsning eller Næsgaardmark. Har du husdyrhold kan du med fordel benytte Regnemaskinen til at beregne din produktion af gødning og kvælstof. Nedenfor kan du se et eksempel på en beregning fra et svinehold, og opbygningen på Web-siden. Kapitel 9 side 39

42 10 Pilotprojekt om Balanceregnskaber Hvorfor skal du tilmelde dig til pilotprojektet? Tilmelder du dig pilotprojektet, får du mulighed for at korrigere kvælstofkvoten, hvis dit samlede høstudbytte i afgrøder, som du bruger til foder på din egen virksomhed, er højere end standardudbyttet. Hvis du sælger foderafgrøder direkte til opfodring på en anden jordbrugsvirksomhed får du samme mulighed. Det kræver dog, at den jordbrugsvirksomhed, der opfodrer afgrøden, også deltager i projektet. Som deltager i pilotprojektet skal du dokumentere dine korrektioner ved at føre et balanceregnskab. Fra hvornår løber projektet? Pilotprojektet startede den 1. august 2005 og løber til den 31. juli Deltagere som tilmelder sig i år, får mulighed for at korrigere kvælstofkvoten for højere samlede udbytter fra og med planperioden 2006/07 til og med planperioden 2007/08. Hvem kan deltage? Op til 300 jordbrugere kan tilmelde sig pilotprojektet i år. Alle typer af virksomheder kan deltage, men projektet er især rettet mod dem, der efter de gældende regler ikke kan korrigere for højere udbytter i foderafgrøder. Vi er med til at udvælge virksomhederne, så der deltager et bredt udvalg af typer af virksomheder. Hvilke betingelser stiller vi? Som deltager i pilotprojektet skal du korrigere for udbytter i alle foderafgrøder, der dyrkes på bedriften. Det betyder, at kvælstofkvoten også skal korrigeres i nedadgående retning, hvis der i én eller flere afgrøder er høstet lavere udbytter end standardudbytterne. Hvis den samlede udbyttekorrektion (summen af korrektionerne for alle foderafgrøder) er negativ, er det tilladt at anvende den ukorrigerede kvælstofkvote. Som deltager i projektet skal du også korrigere indholdet af kvælstof i hele din virksomheds produktion af husdyrgødning. Du skal desuden give de oplysninger, der er nødvendige for at lave balanceopgørelse/-regnskab på bedriften. Oplysningerne for udbyttekorrektionen består af balanceopgørelser/-regnskaber fra to til fire foregående kalenderår. Det vil sige, at der mindst skal laves balanceopgørelser/ -regnskaber for planperioderne 2004/05 og 2005/06. Endelig skal du fortsat overholde de gældende regler på gødningsområdet i hele projektperioden. Det betyder blandt andet, at du skal lave en gødningsplanlægning og sende udfyldt gødningsregnskab til os. Hvornår tilmelder du dig? Tilmeldingen starter i begyndelsen af oktober 2006 på vores hjemmeside. Her vil du kunne finde en blanket, som du skal udfylde og sende til os. Fristen for tilmelding er den 30. november Hvis der ved fristens udløb er færre end 300 tilmeldte virksomheder, forlænger vi evt. fristen. Vejledning om pilotprojektet I samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, har vi lavet en vejledning om pilotprojektet. Her vil du blandt andet kunne se, hvilke oplysninger der skal stå i balanceregnskabet, hvordan du skal gøre regnskabet op, og hvilke krav vi stiller til dokumentation i forbindelse med kontrol af balanceopgørelserne. Vejledningen er offentliggjort på vores hjemmeside. Flere oplysninger Du kan få flere oplysninger hos Plantedirektoratet, Sektor for Miljø, på mail [email protected], telefon eller på Kapitel 10 side 40

43 11 Forarbejdnings- og forbrændingsanlæg for husdyrgødning 11.1 Forarbejdningsanlæg for husdyrgødning Et forarbejdningsanlæg for husdyrgødning er et teknisk anlæg der, fra husdyrgødning og andre gødningsprodukter, producerer forarbejdet husdyrgødning. Gødningen kan du modtage fra en eller flere producenter. Senest når du tager et anlæg i brug, skal du anmelde det til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø med oplysning om: dit CVR-nummer, din adresse og anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet. Når du som producent af forarbejdet husdyrgødning leverer gødning til en virksomhed, der er tilmeldt hos os, skal du beregne det totale antal kg kvælstof og DE i gødningen og den andel af de totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes. Mængden af modtaget og afsat kvælstof skal du oplyse til Sektor for Miljø. Dit anlæg registreres på samme måde som et biogasanlæg, og du vil modtage en indkaldelse med de nødvendige skemaer ultimo august. Ved enhver levering skal du oplyse om det totale antal kg deklarerede kvælstof og beregne den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet. Den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning og den del, der skal udnyttes, skal være den samme som den totale mængde kvælstof, du har modtaget. Videregivelse af forarbejdet husdyrgødning Forarbejdningsanlæg, der videregiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. oktober 2007 oplyse os om, hvem de har videregivet gødning til i perioden 1. august 2006 til 31. juli Det gælder også, når leverancen er sket gennem en tredjemand. Man skal oplyse om: hvilke tilmeldte virksomheder, der er afsat gødning til, virksomhedernes CVR-nummer, navne og adresser, det totale indhold af kvælstof og DE samt typen af og mængden af den gødning, der er afsat. Hvis man videregiver forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder tilmeldt i Registret for Gødningsregnskab, skal man kun oplyse om, hvilke gødningstyper, kvælstofmængder og antal DE, der samlet er afsat. Typerne af gødning skal forud anmeldes til Plantedirektoratet, Sektor for Foder- og Gødningsstoffer. Der skal betales kvælstofafgift af den solgte eller afsatte mængde kvælstof. Afgiftspligten begynder, når den forarbejdede husdyrgødning gives videre i pakninger på 50 kg eller derover. Afgiften betales til Skat, som sender et girokort til dig. Du kan få mere information på Skat s hjemmeside eller hos skattecentret i Skive. Modtagelse af husdyrgødning Senest den 1. november 2007 skal du give Sektor for Miljø besked om, hvem du har modtaget husdyrgødning fra i perioden 1. august 2006 til 31. juli Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Du skal oplyse om: hvilke tilmeldte virksomheder (med CVR-nummer og navn og adresse), du har modtaget husdyrgødning fra og det totale indhold af kvælstof og DE (type og mængde) i den gødning, du har modtaget. Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre, der ikke er opført i registret, skal du kun oplyse om typen og mængden af den gødning, der samlet er modtaget. Modtagelse af anden organisk gødning end husdyrgødning Senest den 1. november 2007 skal forarbejdningsanlæg indberette mængden af anden organisk gødning end husdyrgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. Det gælder også, når leverancen er foretaget gennem tredjemand. Vi skal have oplyst: hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra, det totale indhold af kvælstof, gødningstype og mængden af den modtagne gødning. Indberetning Indberetningerne skal ske ved elektronisk overførsel af data til os. Vi kan dog efter ansøgning tillade anden form for overførsel af data. Øvrige oplysninger om indberetning kan du få hos Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. Andre bestemmelser Både forarbejdningsanlæg og produkterne, der afsættes fra forarbejdningsanlæg, skal opfylde de til enhver tid gældende regler, der er fastsat af de veterinære myndigheder. Vær særlig opmærksom på bestemmelser om hygiejnisering. Vi henviser til Fødevarestyrelsen ( Derudover gør vi opmærksom på Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m.v. med senere ændring. Efter bestemmelsen kan der på jordbrugsvirksomheder med husdyrhold, hvor der etableres et gylleseparationsanlæg, gives dispensation fra landbrugslovens arealkrav. Vi henviser til Direktoratet for FødevareErhverv ( Kapitel 11 side 41

44 11.2 Forbrændingsanlæg for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Der er i foråret 2006 vedtaget en ændring af gødskningsloven, der gør det muligt i gødningsregnskabet at fratrække kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der forbrændes på miljøgodkendte anlæg. Muligheden gælder både for forarbejdet husdyrgødning (tørstofdelen) og for uforarbejdet husdyrgødning, der har så stor en andel tørstof, at det kan omdannes umiddelbart i et forbrændingsanlæg. Det kan være tilfældet for bl.a. fjerkrægødning. Et forbrændingsanlæg for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er et teknisk anlæg, der ved forbrænding omdanner husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning til energi, røggasser og forbrændingsaske. Et forbrændingsanlæg kan være enten et centralt anlæg, der er etableret og drevet alene med henblik på forbrænding. Foruden forbrænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning kan et centralt anlæg være indrettet og drevet med henblik på forbrænding af andre affaldstyper, f.eks. slagteriaffald, spildevandsslam mv. Et forbrændingsanlæg kan også være etableret hos en jordbrugsvirksomhed, der er registreret hos os, med henblik på forbrænding af virksomhedens egen produktion af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (gårdanlæg). Afbrænding af husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning skal efter miljølovgivningen (Miljøministeriets bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald) altid foregå i anlæg, der specifikt er godkendt til den type af forbrænding og dermed i anlæg, der til enhver tid opfylder gældende krav om grænseværdier for såvel røggas som aske (restprodukter). Det er derfor en betingelse for at du i dit gødningsregnskab kan fratrække kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, at forbrændingen sker på et anlæg, der er godkendt til formålet efter Miljøministeriets bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald (Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen). Med hensyn til mulige konsekvenser for harmonikravet henvises til Husdyrbekendtgørelsen Modtagelse af husdyrgødning/forarbejdet husdyrgødning på centrale anlæg Centrale forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal senest 1. november 2007 give os besked om, hvem anlægget har modtaget husdyrgødning mv. fra i perioden 1. august 2006 til 31. juli Det gælder også, når leverancen er sket gennem tredjemand. Forbrændingsanlægget skal oplyse om: Hvilke tilmeldte virksomheder (med CVR-nummer og navn og adresse), der er modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra, og det totale indhold af kvælstof og DE (type og mængde) i den gødning, anlægget har modtaget. Ved modtagelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra andre, der ikke er opført i registret, skal forbrændingsanlægget kun oplyse om typen og mængden af den gødning, der samlet er modtaget. Indberetning skal ske ved elektronisk overførsel af data til os. Vi kan dog efter ansøgning tillade anden form for overførsel af data. Øvrige oplysninger om indberetningen kan du få hos Plantedirektoratet, Sektor for Miljø Afbrænding på eget gårdanlæg Hvis du etablerer et miljøgodkendt forbrændingsanlæg på din egen jordbrugsvirksomhed, vil du i gødningsregnskabet kunne fratrække kvælstofmængden i husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning, hvis afbrændingen kan dokumenteres. Dokumentationen skal minimum omhandle følgende kontrolbetingelser: Forbrændingsanlæggets varmevekslerdel skal være forsynet med en energimåler, der kan måle den producerede energi i kwh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. I perioder, hvor der sker afbrænding på anlægget, skal du hver dag ajourføre en oversigt (driftsrapport), hvor du skal notere mængde og type af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, som afbrændes. Endvidere skal du hver dag aflæse energimåleren og notere visningen i oversigten. Oversigten skal være påført navn og planperiode. Hver gang du skiller dig af med lageret af forbrændingsaske, skal du udtage en repræsentativ prøve til myndighedskontrol af asken på mindst 100 g. Du skal påføre dato for prøveudtagning på kontrolprøven. Samtidig skal du veje den samlede mængde aske, inden du skiller dig af med den. Du skal gemme prøven og dokumentation for vejning af den samlede askemængde på din virksomhed i mindst 5 år. Kapitel 11 side 42

45 11.5 Behandling af forbrændingsasken Både centrale forbrændingsanlæg og gårdanlæg skal efterleve de til enhver tid gældende regler for opbevaring og bortskaffelse af forbrændingsasken, der er fastsat af miljømyndighederne. Opbevaring af aske fra forbrænding af husdyrgødning kan ske på brugers virksomhed uden tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller 19, hvis det sker på et overdækket opbevaringsanlæg, der er placeret og indrettet og drevet i overensstemmelse med de regler, der gælder for opbevaring af husdyrgødning fra erhvervsmæssigt husdyrhold, eller i en lukket container, big-bag, eller lignende. Vi henviser i øvrigt til Miljøstyrelsen ( Hvis du videreleverer forbrændingsasken helt eller delvist som handelsgødning, skal du forinden have deklareret gødningen hos Plantedirektoratet, Sektor for Foder og Gødningsstoffer. Du skal endvidere indberette til os, hvilke virksomheder, du har leveret gødningen til samt mængde og type, jf. kapitel 12 i denne vejledning. Kapitel 11 side 43

46 12 Handelsgødning, videregivelse/levering Hvis din virksomhed er tilmeldt i vores Register for Gødningsregnskab, skal du senest den 1. november 2007 oplyse os om, hvilke virksomheder eller personer du har leveret gødning til i planperioden 2006/07. Hvis din virksomhed ikke er tilmeldt, skal du kun oplyse om den gødning, som du har leveret til tilmeldte virksomheder. Vi skal have oplysning om: Virksomhedernes CVR-nummer navn og adresse, det totale indhold af kvælstof, typen af gødning og den samlede mængde. Handelsgødningen regnes for videregivet i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007, hvis den er faktureret inden for planperioden. Den fysiske levering kan derfor ske på et andet tidspunkt. Når du har givet oplysningerne om gødningen, vil vi sende dig et gødningsregnskab med fortrykte oplysninger om videregivelsen. Når vi har fået oplysningerne, skal du derfor ikke medregne gødningen i dit forbrug. Husk at færdigt formulerede additiver, der er beregnet som tilsætningsstof til round up, ikke skal indberettes som gødning Kvælstofafgift Hvis modtager af handelsgødningen også er tilmeldt, skal der ikke betales kvælstofafgift af den videregivne mængde. Hvis du videregiver gødningen til en privatperson eller en virksomhed, der ikke er tilmeldt i registret, skal der betales 5 kr. pr. kg kvælstof. Afgiften skal betales til den lokale skatteregion senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor handelsgødningen er faktureret. Du kan få flere oplysninger om reglerne i Vejledningen til leverandører af handelsgødning. Den indeholder bl.a. et skema til indberetning og en adgangskode, som du kan bruge, hvis du vil indberette elektronisk. Vejledningen får du på vores hjemmeside på mail [email protected] eller ved at ringe til os på Hvis du afmelder dig fra registret, men beholder en mængde handelsgødning, skal du betale kvælstofafgift af denne mængde handelsgødning. Kapitel 12 side 44

47 13 Afmelding fra Register for Gødningsregnskab Du afmelder din virksomhed ved at sende et gødningsregnskab med slutdato, en erklæring om overdragelse, eller et brev direkte til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø Hvis du ønsker at afmelde dig Du kan afmelde din virksomhed med virkning fra førstkommende 31. juli, hvis du ikke har pligt til at være tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Du kan ikke blive afmeldt med tilbagevirkende kraft. Det betyder: at du skal lave et gødningsregnskab for den planperiode, hvor du afmelder dig, at du kan købe afgiftsfri handelsgødning, indtil du er afmeldt, at der ikke må være nogen gødningslagre ved slutningen af planperioden (lageret skal du afsætte til andre), at du skal opbevare din gødningsplanlægning og dit gødningsregnskab i mindst 5 år. Har du pligt til at være tilmeldt registret, må du ikke afmelde dig. Når du bortforpagter delvist, skal du ikke afmelde dig, og du skal ikke indsende en overdragelseserklæring Når du skal afmelde dig fra registret Når du sælger din virksomhed, bortforpagter al din jord eller afmelder dig hos din lokale Skatteregion, skal du afmelde dig hos os inden 21 dage. Du afmelder dig ved at sende et brev med oplysninger om CVR-nummer og tidspunktet for ophør, eller ved at sende et gødningsregnskab med slutdato, eller en erklæring om overdragelse. Oplysningerne skal du sende til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. Oplysninger du skal give videre ved ophør/bortforpagtning Du skal skriftligt give den nye bruger oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, -lagre og -forbrug frem til overdragelsen. Derudover skal du senest seks måneder efter virksomhedens ophør sende et gødningsregnskab for den del af planperioden, hvor du har været ejer/bruger til Plantedirektoratet, Sektor for Miljø. Det vil være en fordel for dig og den nye bruger, hvis I udfylder en erklæring om overdragelse (erklæringen finder du bagerst i vejledningen). Den nye bruger overtager så forbruget af kvælstof for hele planperioden, og han skal sende et gødningsregnskab for hele planperioden. Så skal du ikke lave et gødningsregnskab for den planperiode, hvor du ophører. Hvilke tidsfrister skal du overholde ved ophør/bortforpagtning? Ved ophør/bortforpagtning skal du huske: at afmelde din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab, inden 21 dage, at give din gødningsleverandør besked (straks) om, at du er afmeldt registret, jf. Skat s regler, at give den nye bruger oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote -lagre og -forbrug, inden 1 måned efter overdragelsen. Husk at skrive ændringerne ind i din markog gødningsplan. at lave et gødningsregnskab, skema B og B1, fra planperiodens start (1. august) til tidspunktet for overdragelse, og sende det inden 6 måneder, eller underskrive en erklæring om overdragelse, som du sender til os, inden 1 måned. Hvis den nye bruger ikke er tilmeldt, kan du ikke benytte erklæringen om overdragelse. at beholde din gødningsplanlægning og dit gødningsregnskab i mindst 5 år. Eksempel 28: Afmelding fra registret Du bortforpagter din ejendom den 5. maj Virksomheden er derfor ikke længere berettiget/pligtig til at være tilmeldt vores register, og skal derfor afmeldes. Afmeldingen skal ske inden 21 dage efter, at brugsretten ophører. I dette eksempel har I aftalt, at den nye bruger skal overtage brugsretten 5. maj. Du skal derfor senest 26. maj 2007 afmelde virksomheden. Herudover skal du inden 1 måned videregive oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, -lagre og -forbrug til den nye bruger. Husk at skrive ændringerne ind i din mark- og gødningsplan. Gødningsregnskabet skal du sende til os inden udgangen af den 6. måned efter afmelding, dvs. senest den 30. november Du kan også vælge senest 1 måned efter overdragelsen at sende en af begge parter underskrevet erklæring om overdragelse til os. Så skal du ikke indsende et gødningsregnskab til Plantedirektoratet. Det skal den nye bruger i stedet Hvis der er udbragt kvælstof på et areal, som bortforpagtes i planperioden, har den tidligere bruger af arealet ret til at fratrække forbruget af kvælstof på det bortforpagte- Kapitel 13 side 45

48 de areal fra virksomhedens samlede forbrug. På samme måde skal modtageren af arealet lægge forbruget til det samlede forbrug. Forbruget på det overførte areal opgøres i kg N som summen af kvælstof i handelsgødning og effektivt kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning. Hvis du laver dit selskab om (nyt CVR-nummer) Hvis du laver din personligt ejede virksomhed om til et selskab, interessentskab eller sameje (og omvendt), er der tale om en ny juridisk enhed. Et nyt selskab skal du registrere hos Skat. Du skal også tilmelde det nye CVRnummer til Register for Gødningsregnskab. Husk at afmelde det gamle CVR-nummer. Generationsskifte og salg til ægtefælle Hvis du overlader din ejendom til andre, herunder dine børn eller din ægtefælle og hvis virksomheden herved får et nyt CVR-nummer, skal den ophørte virksomhed afmeldes, og den nye virksomhed skal tilmeldes. Af- og tilmeldingen sker ikke automatisk. Dødsfald Hvis en ejer af en enkeltmandsvirksomhed afgår ved døden, skal virksomheden afmeldes. Det skyldes, at virksomhedens CVR-nummer er knyttet til den afdøde. Hvis boet driver virksomheden videre, og ønsker at blive fritaget for afgift eller er tilmeldingspligtig, skal det tilmeldes på boets CVR-nr./SE-nr. Når boskiftet er afsluttet, skal bobestyreren lave et gødningsregnskab i forbindelse med overdragelsen. Hvis pårørende driver virksomheden videre i eget navn og ønsker afgiftsfritagelse eller er tilmeldingspligtige, skal de tilmelde virksomheden på deres eget CVR-nummer. Skat Hvis du har spørgsmål om love og regler for momsregistrering af virksomheder (CVR-nummer) bedes du kontakte din lokale skatteregion. Hvis du har spørgsmål vedrørende selve gødningsafgiften, bedes du kontakte Skat i Skive (uanset hvor i landet du bor). Adresser og telefonnumre kan du finde på Sådan justerer du din gødningsplanlægning og gødningsregnskab Den nye bruger som overtager en jordbrugsvirksomhed Hvis den nye bruger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og han får oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, -lagre og -forbrug af den tidligere bruger, har den nye bruger ret til kvælstofkvoten for hele planåret. Forbrug og kvote skal man beregne for hele perioden ud fra lagerforskydning, gødningsleverandørernes indberetning, produktion, arealstørrelse, afgrøder, forfrugt m.m. Lagre Hvis din virksomhed er tilmeldt første gang fra 1. august 2006, skal du fastsætte startlageret af handelsgødning pr. 1. august 2006 ud fra driftsbilag på indkøbt handelsgødning. Herefter skal du fratrække den mængde kvælstof i handelsgødning, du har brugt i perioden 1. august til 30. september 2006 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december Startlageret af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning pr. 1. august 2006 skal du beregne ud fra den ophørte brugers slutlager pr. 31. juli 2006 og fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2006 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december Hvis du har ændringer i dit startlager i forhold til sælgers lagerstatus pr. 31. juli 2006, skal det fremgå som et bilag til gødningsregnskabet, som vist i eksempel 30. Eksempel 29: Eksempel på hvor meget den nye bruger må gødske: Du overdrager brugsretten til et areal på 2 ha med en kvælstofkvote 7. april Arealerne har jordbundstype 1. Afgrøden er vinterraps efter vårbyg. Kvælstofnormen er 154 kg N pr. ha ved standardudbytte. Normen skal korrigeres for forfrugtsværdien, som her er 0. Du skal ved opgørelsen af din kvælstofkvote for arealet skrive 2 x 154 = 308 kg N som samlet kvælstofkvote for arealet. Din samlede kvælstofkvote skal derfor nedsættes med 308 kg. Har du i efteråret tildelt arealet f.eks. 40 kg N pr. ha, skal du ved opgørelsen af kvælstofforbruget opgive et forbrug på 2 x 40 = 80 kg N på arealet. Den nye bruger skal have oplysninger om kvælstofforbruget, f.eks. ved en kopi af den tidligere brugers gødningsplanlægning, og have en opgørelse over kvælstofkvote og -lagre eller gødningsregnskab for den del af planperioden, der er forløbet. Herefter kan den nye bruger benytte den del af kvælstofkvoten, der ikke er udnyttet. Den nye bruger har derfor i alt = 228 kg N (114 kg N pr. ha) til rådighed til gødskning af vinterrapsen i den del af planperioden, der er tilbage. Arealers forfrugt Arealers forfrugt skal du beregne ud fra afgrøden fra arealerne i den foregående planperiode. Kvælstofnormen for en afgrøde med en bestemt forfrugt kan du kun bruge til at fastsætte arealets kvælstofkvote, hvis du kan dokumentere forfrugten i din markplan eller ved anden form for dokumentation fra den foregående planperiode. Kapitel 13 side 46

49 Eksempel 30: Hvad skal den nye bruger indberette: Du overtager en ejendom den 1. marts 2007, med en samlet kvote på 700 kg kvælstof. Den tidligere bruger havde et startlager på 50 kg kvælstof og køber 500 kg handelsgødning. På tidspunktet for overdragelse er der et lager på 100 kg. Efter dette tidspunkt og indtil planperioden udløber, køber du 200 kg handelsgødning. Når planperioden udløber, er der et slutlager på 150 kg. Du har ansvar og pligt til at indberette for hele planperioden. Derfor skal du gøre dit startlager op til 50 kg, køb op til 700 ( ) og slutlager op til 150. Det samlede forbrug for planperioden er 600 kg. Har du en jordbrugsvirksomhed i forvejen, skal du lægge alle oplysninger fra den tidligere bruger til dit eget regnskab. Hvis den tidligere bruger har et startlager den 1. august 2006 på 50 kg kvælstof i handelsgødning, og du har et startlager på 150 kg, skal du opgive et samlet startlager på 200 kg kvælstof. Samlet forbrug af Kvælstof i Handelsgødning kg kvælstof Startlager pr. 1. august 2006 (overføres fra rubrik w i gødningsregnskabet for planperioden 2005/06) 50 Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2007) - 0 Slutlager pr. 31. juli 2007 = - 0 w Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2006/07 = 600 x Eksempel 31: Hvordan kan startlagre ændres, når man dyrker efterafgrøder: Du overtager en ejendom 31. august juli 2006 er lageret på 150 kg kvælstof. I perioden fra den 1. august og til den 30. september 2006 bruger du 150 kg kvælstof til efterafgrøder. Slutlager pr. 31. juli 2006 er derfor 0 ( ), og startlageret pr. 1. august 2006 sættes derfor til 0. Sådan udfylder du skemaerne, når du sælger eller hører op med at have brugsret Når du ikke længere ejer eller har brugsretten til din virksomhed, skal du sende et gødningsregnskab og eventuelle kvitteringer for overførsler af husdyrgødning til os. Du skal desuden give oplysninger videre til den nye bruger, som herefter kan udregne kvælstofkvote, -lagre og -forbrug. Du kan bruge skemaerne bagerst i vejledningen. Når der i gødningsregnskabet står, at du skal oplyse et slutlager pr. 31. juli, eller oplyse et forbrug i en periode, der fortsætter til den 31. juli, skal du i stedet skrive slutlageret på din slutdato. Du behøver ikke oplyse, hvor mange dyreenheder, du har brugt ved beregning af harmoniforholdet. Hvis du har solgt din virksomhed i perioden 31. juli til 30. september, skal du ikke justere dine lagre til forbruget til gødskning af efterafgrøder i perioden. Det har den nye bruger pligt til. Den tidligere bruger skal indberette afgivet eller solgt handelsgødning i perioden 1. august til overdragelsestidspunktet til os. Indberetningen skal ske senest 1. november i det følgende planår. Se i øvrigt vores vejledning for leverandører af handelsgødning. Eksempel 32: Hvad skal sælger indberette: Du sælger en ejendom den 1. marts 2007 med en samlet kvote på 700 kg kvælstof. Du havde et startlager på 50 kg kvælstof og har købt handelsgødning, der indeholder 500 kg kvælstof. På tidspunktet for overdragelse er der et lager på 100 kg kvælstof. Den kvote, der er tilbage, er på 700 kg -450 kg. Det svarer til 250 kg kvælstof. Du skal oplyse slutdatoen i højre hjørne på gødningsregnskabet og anvende denne dato til at opgøre slutlager, ikke den 31. juli. Samlet forbrug af Kvælstof i Handelsgødning kg kvælstof Startlager pr. 1. august 2006 (overføres fra rubrik w i gødningsregnskabet for planperioden 2005/06) 50 Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2007) - 0 Slutlager pr. 31. juli 2007 = - 0 w Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2006/07 = 450 x Kapitel 13 side 47

50 Ophør Denne rubrik udfyldes kun ved ophør. Ophørsdato (dd-mm-åååå) Ny brugers CVR-nr. 918 Den nye brugers CVR-nummer oplyses, hvis brugeren skal drive jordbrugsvirksomhed. Sælger skal sende gødningsregnskabet med ophørsdato til Plantedirektoratet. Husk, den tidligere og nye bruger kan også vælge at underskrive en overdragelseserklæring. Så skal den tidligere bruger ikke indsende et gødningsregnskab for den planperiode hvor han ophører. Den nye bruger skal i stedet indsende et gødningsregnskab for hele perioden. Hvis du ophører pr. 31. juli eller 1. august, kan du ikke benytte overdragelseserklæringen. I stedet skal du indsende et gødningsregnskab for hele den planperiode, hvor du ophører og den nye bruger skal indsende gødningsregnskab for den næste planperiode. Opgørelse af slutlagre ved overdragelse Når du overdrager en virksomhed skal du gøre dine slutlagre af husdyr- og handelsgødning op på det tidspunkt, hvor du overdrager. Hvis den nye bruger er tilmeldt vores Register for Gødningsregnskab, skal du skriftligt give oplysninger om mængden af kvælstof i lageret. Det gælder for alle typer af gødning, dvs. både handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Hvis du ikke giver disse oplysninger, kan du ikke trække kvælstoffet fra, når du opgør dit forbrug i dit afsluttende gødningsregnskab. Det gælder også, hvis din virksomhed ophører, og du som privatperson beholder lageret af handelsgødning. Du må ikke beholde et slutlager af handelsgødning som privatperson, med mindre du betaler kvælstofafgiften til Skat. Hvis der er usikkerhed om lageret af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, kan vi i særlige tilfælde tillade, at kvælstofindholdet i lageret bestemmes ved at udtage prøver. Prøverne skal analyseres på et autoriseret eller akkrediteret laboratorium. Slutlager og overdragelse af gødning til ikketilmeldte samt oplysninger til Skat Hvis du sælger din virksomhed til en person eller virksomhed, som ikke er med i vores register skal du indberette lagre af handelsgødning til os som salg eller afgivelse af handelsgødning. Det gælder også, hvis din virksomhed er ophørt, men du ønsker at benytte dit slutlager til privat brug. Du skal indberette senest 1. november i den følgende planperiode. Vi henviser i øvrigt til vores Vejledning for leverandører af handelsgødning. Dit salg eller afgivelse af handelsgødning skal du indberette til Skat i Skive (uanset hvor i landet du bor), så der kan betales afgift af gødningen. Betalingsfristen er senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor du ophører. Skat skal have følgende oplysninger: eget navn, adresse og CVR-nummer, kopi af faktura eller lignende, hvis der er overdraget handelsgødning, eller du skal oplyse, at du beholder slutmængden af handelsgødning, navn og adresse på den private person eller CVR-nummer på den virksomhed, der har modtaget handelsgødningen, og mængden af kvælstof i kg. Undtagelser, andre oplysninger og gødningsplanlægning Hvis du overdrager din virksomhed inden udgangen af en planperiode, og der forud er sket en overgødskning på virksomheden, er det dig, der hæfter for denne. Dette gælder ikke, hvis den nye bruger skriver under på, at han vil medtage det overskydende forbrug af kvælstof i sit gødningsregnskab. Hvis du overdrager et areal med en kvælstofkvote til en virksomhed, men ikke samtidig videregiver oplysninger om kvælstofkvote og -forbrug til den nye bruger, betyder det, at hele kvælstofkvoten går over til den nye bruger. Samtidig vil du skulle stå til regnskab for forbruget af kvælstof i den forløbne del af planperioden. Det betyder, at du vil blive holdt ansvarlig for at have overgødsket med den mængde kvælstof, som blev anvendt på arealerne frem til overdragelsen. Hvis du som tilmeldt bruger overdrager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote til en jordbruger, som ikke er tilmeldt vores register, skal du ikke videregive oplysninger om kvælstofforbruget. Du skal kun udarbejde en gødningsplanlægning og -regnskab frem til datoen for overdragelsen. Du beholder kvælstofkvoten frem til overdragelsestidspunktet. Hvis du som tilmeldt bruger overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote fra en virksomhed, som ikke er tilmeldt vores register, skal du medtage arealet i din gødningsplanlægning fra tidspunktet for overtagelsen af brugsretten. Dette kan du gøre ved at ajourføre din gødningsplanlægning. Du kan ikke stille krav om at få oplysninger om kvælstofkvote eller -forbrug. Hvis du ikke får nogen oplysninger om forbruget af kvælstof, kan du regne med, at arealet ikke har fået kvælstof, inden du overtog brugsretten. Hvis du overtager et jordbrug, hvor der er et opsparet areal med efterafgrøder, overtager du som ny bruger retten til det opsparede areal. Dette er kun muligt, hvis overtagelsen omfatter hele virksomheden. Det er ikke muligt at overtage en del af et opsparet areal ved almindelig forpagtning eller køb af dele af en virksomhed. Kapitel 13 side 48

51 13.4 Forpagtning og salg af dele af en jordbrugsvirksomheds arealer Hvis du bortforpagter/sælger arealer med en kvælstofkvote, skal du lave en opgørelse af kvælstofkvoten og - forbruget for de arealer, som du bortforpagter. Den nye bruger af arealerne skal have oplysninger om kvælstofkvote og -forbrug. Herudover skal både din og den nye brugers gødningsplanlægning føres ajour. Du skal ikke sende særlige skemaer til os, men det skal stå i gødningsregnskabet, at du har bortforpagtet. areal med brødhvede og samtidig overtager kontrakten med levering af brødhvede til grovvare- eller møllervirksomheden. Hvis du både har bortforpagtet brugsretten til arealer og bygninger (gårdforpagtning), og har afmeldt dig fra vores register, skal du lave gødningsregnskab eller indsende en erklæring om overdragelse. Den nye bruger kan overtage retten til at fremstille brødhvede med en brødhvedenorm, hvis han overtager et Eksempel 33: Rettelse af forbruget af kvælstof, når der er udbragt kvælstof før bortforpagtning af et areal: I eksemplet bortforpagter du i løbet af planperioden et areal til en anden virksomhed med CVR-nummer På marken er der udbragt 300 kg N inden forpagtningen. Det kunne f.eks. være en mark med vinterraps på 10 ha, hvor der er udbragt 30 kg N i gylle pr. ha i efteråret, hvorefter marken er bortforpagtet. Da den nye bruger af arealet får hele kvoten for vinterrapsmarken, skal virksomhedens samlede forbrug af kvælstof derfor rettes for dette forbrug. Det samlede forbrug er herefter 3100 kg N. Forskellen mellem kvote og forbrug bliver 50 kg N. Samlet opgørelse (kg kvælstof) Virksomhedens samlede kvælstofkvote Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof Kvælstofkvote minus forbrug af kvælstof og eventuelt overdraget forbrug (her 300 kg N) 3150 kg 3400 kg 50 kg Overdraget forbrug i planperioden (i kg kvælstof) Udbragt på modtaget areal fra CVR-nr. Udbragt på areal overdraget til CVR-nr. (CVR) + (CVR) kg Kapitel 13 side 49

52 Tabeller side 50 Tabel 1: Kvælstof-, fosfor og kaliumnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Kvælstofnormer og retningsgivende normer for fosfor og kalium i kg pr. ha for 2006/2007 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur. Afgrøde Afgrødekode Forfrugtsværdi Uvandet grovsand JB Uvandet finsand JB2+4og ) Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Retningsgivende normer for fosfor og kalium 16) Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Udbyttenornornornornornornornornornorm Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- kg kg kg kg N/ha Ja/Nej hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha N/hkg P/ha K/ha Vårsæd til modenhed 1 Vårbyg 2) 0 Ja 39(43) (51) (56) (64) (69) 131 1, Vårhvede 2) 0 Ja 36(40) (46) (52) (58) (63) 130 1, Havre 0 Ja , Andre kornarter, vårsået 0 Ja , Majs til høst ved modenhed 0 Ja , Korn + bælgsæd, vårsået, 7 maks. 50 % bælgsæd 12 Ja , Vintersæd til modenhed 10 Vinterbyg 2) 0 Ja 47(51) (56) (61) (77) (83) 161 1, Vinterhvede 2) 0 Ja 48(53) (69) (73) (88) (94) 175 1, Vinterhvede, brødhvede 2) 0 Ja 48(53) (69) (73) (88) (94) 223 1, Vinterrug 2) 0 Ja 40(44) (59) (58) (72) (76) 129 1, Hybridrug 2) 0 Ja 48(53) (70) (70) (82) (87) 139 1, Triticale 2) 0 Ja 39(43) (56) (56) (65) (70) 140 1, Oliefrø Andre kornarter, efterårssået 0 Ja , Vårraps 27 Ja , Vinterraps 27 Ja , Rybs 27 Ja , Solsikke 27 Ja Sojabønner 23 Nej Gul sennep 27 Ja , Anden oliefrøart 27 Ja , Korrektion for udbytte

53 Afgrøde Afgrødekode Forfrugtsværdi Uvandet grovsand JB Uvandet finsand JB2+4og ) Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Retningsgivende normer for fosfor og kalium 16) Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Udbyttenornornornornornornornornornorm Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- kg kg kg kg N/ha Ja/Nej hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha N/hkg P/ha K/ha Bælgsæd 30 Ærter 23 Nej Hestebønner 23 Nej Sødlupin 23 Nej Ærtehelsæd 13) 23 Nej Flerårig bælgsæd 23 Nej Hør og hamp Anden bælgsæd til modenhed 23 Nej Oliehør 27 Ja Spindhør 27 Ja Hamp 27 Ja Frøgræs Korrektion for udbytte Tabeller side Rajgræs, alm. 10 Nej Rajgræs, alm. 1. år, 102 efterårsudlagt 10 Nej Rajgræs, italiensk 10 Nej Rajgræs, italiensk, 1. år, efterårsudlagt 10 Nej Rajgræs, hybrid 10 Nej Timothe, knoldrottehale 10 Nej Hundegræs 10 Nej Engsvingel 10 Nej Rødsvingel, fåresvingel 10 Nej Rajsvingel 10 Nej Stivbladet svingel 10 Nej Strandsvingel 10 Nej Engrapgræs (marktype) 10 Nej Engrapgræs (plænetype) 10 Nej Alm. rapgræs 10 Nej Hvene, alm. og krybende 10 Nej

54 Tabeller side 52 Afgrøde -kode Afgrøde Forfrugtsværdi Uvandet grovsand JB Uvandet finsand JB og ) Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Retningsgivende normer for fosfor og kalium 16) Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Udbyttenornornornornornornornornornorm Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- kg kg kg kg N/ha Ja/Nej hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha N/hkg P/ha K/ha Andet markfrø 120 Kløver, hvid, rød, alsikke 70 Nej Græsmarksbælgplanter (lucerne, sneglebælg m.fl.) 27 Nej Kommen 27 Nej , Valmue 27 Ja , Spinat 27 Ja , Bederoer 27 Ja Andet markfrø til udsæd 27 Nej Kartofler 150 Læggekartofler 10 Ja , Stivelseskartofler 10 Ja , Spisekartofler 10 Ja , Korrektion for udbytte 153 Bagekartofler, andre kartofler Fabriksproduktion 10 Ja , Roer til fabrik 15 Ja , Cikorie rødder 15 Ja Andre industriafgrøder/rodfrugter 15 Ja

55 Tabeller side 53 Afgrøde -kode Helsæd, vår Afgrøde Forfrugtsværdi kg N/ha Ja/Nej Uvandet grovsand JB Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Uvandet finsand JB og ) Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Vandet sandjord JB 1-4 Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Sandblandet lerjord JB 5-6 Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Udbyttenorm fe/ha Lerjord JB 7-9 Kvælstofnorm kg N/ha Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Korrektion for udbytte kg N/netto fe Retningsgivende normer for fosfor og kalium 16) Vårbyg, helsæd 0 Ja Vårhvede, helsæd 0 Ja Havre, helsæd 0 Ja Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50 % pct. bælgsæd) 12 Ja Ærtehelsæd 23 Nej Silomajs 0 Ja Helsæd, vinter 220 Vinterbyg, helsæd 0 Ja Vinterhvede, helsæd 0 Ja Vinterrug, helsæd 0 Ja Triticale, helsæd 0 Ja Korn, grønkorn Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja Vårkorn, grønkorn 14) 0 Ja Korn + bælgsæd, grønkorn (maks. 50 % bælgsæd) 12 Ja Vinterkorn, grønkorn 15) 0 Ja Græs, permanent18) Permanent græs med meget lavt udbytte 4) 19 Nej Permanent græs med lavt udbytte 4) 19 Nej Permanent græs med normalt udbytte 4) 19 Nej Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 4 + 5) 19 Nej kg P/ha kg K/ha

56 Tabeller side 54 Afgrøde -kode Afgrøde Forfrugtsværdi kg N/ha Ja/Nej Uvandet grovsand JB Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Uvandet finsand JB og ) Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Vandet sandjord JB 1-4 Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Sandblandet lerjord JB 5-6 Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Udbyttenorm fe/ha Lerjord JB 7-9 Kvælstofnorm kg N/ha Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Korrektion for udbytte kg N/netto fe Retningsgivende normer for fosfor og kalium 16) Græs i omdrift Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) 4 + 5) 19 Nej Permanent græs til fabrik minimum 6 tons udbytte 3) 19 Nej Permanent græs, under 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år ) 70 Nej Permanent græs, over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år ) 70 Nej Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år ) 70 Nej Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år ) 19 Nej Permanent græs/kl. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3) 19 Nej Permanent lucerne til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3) 70 Nej Permanent lucerne med min. 25 % græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3) 70 Nej Permanent kløver til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3) 70 Nej Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år 0 Nej Permanent græs og kløvergræs uden norm 6) 19 Nej Græs/kløvergræs til fabrik 3) 19 Nej Lucerne til slæt (inkl. til eget foder) 3) 70 Nej kg P/ha kg K/ha

57 Tabeller side 55 Afgrøde -kode Afgrøde Forfrugtsværdi kg N/ha Ja/Nej Uvandet grovsand JB Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Uvandet finsand JB og ) Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Vandet sandjord JB 1-4 Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Sandblandet lerjord JB 5-6 Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Udbyttenorm fe/ha Lerjord JB 7-9 Kvælstofnorm kg N/ha Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Korrektion for udbytte kg N/netto fe Retningsgivende normer for fosfor og kalium 16) Lucerne med min. 25 pct. græs til slæt (inkl. til eget foder) 3) 70 Nej Kløver til slæt (inkl. til eget foder) 3) 70 Nej Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 4 + 7) 70 Nej Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 4 + 7) 70 Nej Lucerne og lucernegræs m. over 50 % lucerne (omdrift) 4) 70 Nej Græs uden kløver (omdrift) 4) 19 Nej Græs/kl. græs slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 4 + 8) 0 Nej Græs/kløvergræs, under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytte 4 + 7) 19 Nej Græs/kløvergræs, under 50 pct. kløver med meget lavt udbytte 4 + 7) 19 Nej Græs/kløvergræs, under 50 pct. kløver med lavt udbytte 4 + 7) 19 Nej Rullegræs (omdrift) 0 Nej Græs til udegrise 70 Nej Vildtagre Græs og kløvergræs uden norm 6) 19 Nej Vildtagre 17) 0 Nej Andre foderafgrøder 280 Fodersukkerroer 15 Ja Kålroer 15 Ja Fodermarvkål 15 Ja kg P/ha kg K/ha

58 Tabeller side 56 Afgrøde kode Afgrøde Forfrugtsværdi kg N/ha Ja/Nej Uvandet grovsand JB Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Uvandet finsand JB og ) Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Vandet sandjord JB 1-4 Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Sandblandet lerjord JB 5-6 Udbyttenorm fe/ha Kvælstofnorm kg N/ha Udbyttenorm fe/ha Lerjord JB 7-9 Kvælstofnorm kg N/ha Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Korrektion for udbytte kg N/fe Retningsgivende normer for fosfor og kalium 16) Udlæg og efterafgrøder Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4 + 9) 0 Nej Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4 + 9) 0 Nej Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4 + 9) 0 Nej Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni ) 0 Nej Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august ) 0 Nej Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn ) 0 Nej Græs/kl. græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3) 0 Nej Pligtige efterafgrøder 11) 17/25 Nej Udlæg og efterafgrøder til grøngødning (frivillige efterafgrøder 12) 0 Nej Efterslæt efter brak 0 Nej kg P/ha kg K/ha

59 Tabeller side 57 Afgrøde -kode Afgrøde Forfrugtsværdi kg N/ha Ja/Nej Uvandet grovsand JB Udbyttenorm hkg/ha Kvælstofnorm kg N/ha Uvandet finsand JB2+4og ) Udbyttenorm hkg/ha Kvælstofnorm kg N/ha Vandet jord Alle jordtyper Udbyttenorm hkg/ha Kvælstofnorm kg N/ha Sandblandet lerjord JB 5-6 Udbyttenorm hkg/ha Kvælstofnorm kg N/ha Udbyttenorm hkg/ha Lerjord JB 7-9 Kvælstofnorm kg N/ha Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Korrektion for udbytte kg N/hkg Retningsgivende normer for fosfor og kalium 16) Grønsager, friland, særlige støtterettigheder 400 Asier 25 Ja Asparges 25 Nej Bladselleri 25 Ja Blomkål 25 Ja Broccoli 25 Ja Courgette, squash 25 Ja Grønkål 50 Ja Gulerod 25 Ja , Hvidkål 50 Ja Kinakål 25 Ja Knoldselleri 50 Ja Løg 0 Ja Pastinak 25 Ja Rodpersille 25 Ja Porre 25 Ja Rosenkål 50 Ja Rødbede 25 Ja Rødkål 50 Ja Salat 25 ja Savoykål, spidskål 25 Ja Spinat 25 Ja Sukkermajs 25 Ja Ærter, konsum 25 Nej Jordskok, konsum 25 Nej Grønsager, andre 25 Ja Krydderurter 430 Bladpersille 25 Ja Purløg 50 Ja Krydderurter, andre 25 Ja kg P/ha kg K/ha

60 Tabeller side 58 Afgrøde -kode Afgrøde Forfrugtsværdi kg N/ha Ja/Nej Uvandet grovsand JB Udbyttenorm hkg/ha Kvælstofnorm kg N/ha Uvandet finsand JB og ) Udbyttenorm hkg/ha Kvælstofnorm kg N/ha Vandet jord Alle jordtyper Udbyttenorm hkg/ha Kvælstofnorm kg N/ha Sandblandet lerjord JB 5-6 Udbyttenorm hkg/ha Kvælstofnorm kg N/ha Udbyttenorm hkg/ha Lerjord JB 7-9 Kvælstofnorm kg N/ha Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Korrektion for udbytte kg N/hkg Retningsgivende normer for fosfor og kalium 16) Græs og plantedække på udtagne marker kg P/ha kg K/ha 300 Brakmarker 0 Nej Brak i randzoner 0 Nej Brak med vildtblanding 0 Nej Brak med spildfrø 0 Nej Brak - olieræddike 0 Nej Udyrkede arealer 310 Udyrket mark 0 Nej Arealer med tilsagn om særlig støtte og som kan anvendes som udtagning 311 Skovtilplantning 0 Nej årig udtagning 0 Nej årig udtagning med skov 0 Nej Miljøgræs brugt som udtagning 0 Nej Vådområder brugt som udtagning 0 Nej MVJ-udtagne arealer, der ikke er landbrugsarealer 0 Nej MVJ-Braklagte randzoner 0 Nej Arealer med tilsagn om særlig støtte, hvis de anvendes som udtagning Nedsættelse af kvælstoftilførsel Dyrkning uden brug af plantebeskyttelsesmidler 0 Nej Nej Sprøjtefri randzoner 0 Nej Ekstensive, randzoner 0 Nej

61 Noter til Tabel 1: Tabeller side 59 1) JB 12 kan du placere under andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte, foretager du i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, skal du korrigere i forhold til den først angivne udbyttenorm. 3) Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Du kan omregne mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. For græs/kløvergræs til fabrik (omdrift) og permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte«foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs og græs-/kløvergræsudlæg, samt græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til anvendelse som fremgår af nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen for MVJ- tilsagn indgået i 2006 samt for aftaler indgået i 2002 eller tidligere., jf. Bek. 16, stk Afgræsses en anden virksomhedsarealer, fratrækkes kvælstof som afsat, og Skema B1 udfyldes. 6) Afgrødekoden benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, hvor der ikke er græssende DE nok til at opfylde kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen nedenfor. 7) Kløver omfatter også lucerne, vikke, og andre græsmarksbælgplanter. 8) Normen kan anvendes, når du tager et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan du også anvende, når du om foråret tager et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9) Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor. 10) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor. 11) Du trækker en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha»pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2006 fra din samlede kvælstofkvote 2006/2007.»Pligtige efterafgrøder«med eftervirkning på 25 kg N pr. ha benyttes, når det af dit gødningsregnskab for planperioden 2005/2006 fremgår, at der blev udbragt husdyrgødning svarende til 0,8 DE eller derover pr. ha harmoniareal (I beregningen af udbragt DE pr. ha medtages udbragt anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). Hvis det fremgår af dit gødningsregnskab for 2005/2006, at du slet ikke udbragte husdyrgødning, eller at du udbragte husdyrgødning inkl. anden organisk gødning svarende til mindre end 0,8 DE pr. ha, fratrækker du 17 kg N pr. ha»pligtige efterafgrøder«dyrket i efteråret 2006 fra din samlede kvælstofkvote. Se side 2 i skema A. 12) Afgrødekoden anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke»pligtige efterafgrøder«. 13) Udbytte opgivet i afgrødeenheder = 100 FE. 14) Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn. 15) Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn. 16) Værdierne for P og K er vejledende og opgjort for JB ved normale niveauer af fosforindhold (Pt.) og kaliumindhold (Kt.) i jord. Tilførsel af P og K skal afpasses efter balancen for hele sædskiftet. 17) Vildtagre kan du gødske, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens 14, stk ) For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødekoderne for permanent græs, der ikke er omlagt. Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregner du som afgrødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 14) fratrukket forfrugtsværdien af forfrugten - hovedafgrøden i sidste planperiode - fra (kolonne nr. 3) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen for dette års hovedafgrøde (kolonne nr. 4). Frugtsværdien skal indregnes når der for dette års hovedafgrøde er anført et ja i kolonne 4. Når der er anført et ja fratrækkes den forfrugtsværdi, der er anført under forfrugtsafgrøden. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækker du ikke forfrugtsværdi.

62 Tabeller side 60 (Noter til Tabel 1 fortsat) Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at du dyrker og høster afgrøden efter almindelige landbrugsmæssige principper. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler oplyser du udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs og grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder: Når den høstede fodermængde ikke opfodres på din virksomhed, skal du kunne dokumentere den solgte mængde (FE) ved hjælp af salgsbilag. Hvis du lader græsarealer afgræsse af dyr, der tilhører en anden virksomhed, skal du dokumentere afgræsningen med en kvittering for overførsel af husdyrgødning. Normer for græs i omdrift: Græs/kløvergræs i omdrift indplacerer du efter indholdet af kløver i afgrøden. Indplaceringen skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen. Normer for permanent græs: Normer for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan du kun bruge, når græsset benyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal du overholde for alle arealer med græs, hvor du tildeler kvælstofkvote eller græs, som er omfattet af MVJ-ordninger. Ved afgræsning skal du kunne dokumentere, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tager du ét eller flere græsslæt på arealerne, reduceres det areal, hvorpå du skal kunne dokumentere afgræsning med de andele pr. slæt, der står i oversigten.

63 Oversigtstabel - Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes Afgrødekode Græskategori Andele som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2) 250 Permanent græs med meget lavt udbytte 3) 1,00 0,2 251 Permanent græs med lavt udbytte 3) 1,00 0,5 252 Permanent græs med normalt udbytte 4) 0,50 0,9 253 Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,7 254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) 3) 1,00 0,2 255 Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år 0,33 1,9 256 Permanent græs over 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år 0,33 1,7 257 Permanent græs uden kløver, omlagt mindst hvert 5. år 0,33 2,1 278 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 0,33 1,7 260 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,9 261 Kløvergræs over 50 pct. kløver 0,33 1,7 262 Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne 0,33 1,7 263 Græs uden kløver 0,33 2,1 265 Græs/kl. græs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 1,00 0,6 266 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 1,00 0,2 267 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 1,00 0,5 268 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 0,50 0,9 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni 0,33 1,3 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg o.l. høstet senest 1. august 1,00 0,8 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs o.l. 1,00 0,3 963 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 964 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1,00 0,6 965 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 1,00 0,3 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være ) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan du ikke medregne. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved dyr i græs fra anden virksomhed ganges antallet af græssende dyreenheder (DE) med 2. 3) Du skal regne med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis du i gødningsregnskabet fratrækker normproduktion for flere DE, skal du benytte antal DE fra gødningsregnskabet. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år kan normen for afgrødekode 255, Permanent græs, under 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år undtagelsesvis anvendes, hvis du kan dokumentere et græsningsniveau, der svarer til kravet for græs i omdrift, og dokumentere, at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal være en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal du opgøre ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder. Foderbehovet beregner du ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. Tabeller side 61

64 Tabel 2: Kvælstof-, fosfor- og kaliumnormer for andre kulturer Kvælstofnormer i kg pr. ha for 2006/2007 (Totalmængder på årsbasis) Afgrøde Afgrødekode Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi afgrødens N- norm Alle jordtyper N-norm Retningsgivende normer for fosfor og Kalium kg N/ha Ja/nej kg N/ha kg P/ha kg K/ha Medicinplanter 440 Solhat 0 Nej Medicinplanter, ét- og toårige 0 Nej Medicinplanter, stauder og vedplanter 0 Nej Havefrø 650 Chrysanthemum Garland 30 Ja Dild 30 Ja Kinesisk kål 30 Ja Karse 30 Ja Roquette 30 Ja Radis 30 Ja Bladbede, rødbede 30 Ja Grønkål 30 Ja Gulerødder 30 Ja Kål (hvid- og rødkål) 30 Ja Persille 30 Ja Kørvel 30 Ja Majroe 30 Ja Pastinak 30 Ja Skorzonerrod 30 Nej Havrerod 30 Ja Purløg 30 Nej Timian 30 Nej Blomsterfrø 30 Ja Andet havefrø 30 Ja Småplanteproduktion og planteskoleplanter (friland) 500 Buske og træer 0 Nej Stauder 0 Nej Blomsterløg 0 Nej Énårige planter 0 Nej Frugt og bær 510 Melon 25 Ja Græskar 25 Ja Rabarber 50 Nej Jordbær 0 Nej Solbær 0 Nej Ribs 0 Nej Stikkelsbær 0 Nej Brombær 0 Nej Hindbær 0 Nej Blåbær 0 Nej Anden buskfrugt 0 Nej Træfrugt 520 Kirsebær og blomme, uden undervækst 0 Nej Kirsebær og blomme, undervækst af græs der fjernes 0 Nej Hyld 0 Nej Hassel 0 Nej Æble 0 Nej Pærer 0 Nej Druer 0 Nej Anden træfrugt 0 Nej Tabeller side 62

65 Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi afgrødens N- norm Alle jordtyper N-norm Retningsgivende normer for fosfor og Kalium kg N/ha Ja/nej kg N/ha kg P/ha kg K/ha Væksthuskulturer Tomat 2 0 Nej Agurk 2 0 Nej Salat 2 0 Nej Andre grønsager 2 0 Nej Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej Potteplanter 2 0 Nej Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 0 Nej Småplanter (én-årige) 2 0 Nej Lukket system 1 (én-årige) 3 0 Nej Udbragt mængde 550 Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3 0 Nej Udbragt mængde Andre specialafgrøder Udbragt mængde Udbragt mængde Udbragt mængde Udbragt mængde 560 Containerplads 1 (frugtbuske) 4 0 Nej Containerplads 2 (en-årige) 4 0 Nej Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 4 0 Nej Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Trækulturer Udbragt mængde 580 Skovdrift, alm. 0 Nej Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m. 0 Nej Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 0 Nej Juletræer JB (incl. pyntegrønt) JB Energiskov og anden produktion 0 0 Nej Nej Udbragt mængde 591 Lavskov, tilplantede arealer 0 Nej Pil 0 Nej Poppel 0 Nej El 0 Nej Særlige kulturer til energi og anden produktion 596 Elefantgræs 0 Nej Rørgræs 0 Nej Sorrel 0 Nej Øvrige afgrøder 900 Øvrige afgrøder 0 Nej Naturarealer, etableret efter driftsloven 0 Nej Naturlignende arealer 0 Nej Fragået mark 0 Nej Mark sammenlagt med anden mark 0 Nej Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2 Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. Hvis du over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at du har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. Hvis du over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at du har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3 Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4 En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden beregner du som afgrødens norm (kolonne nr. 4) og trækker den oplyste forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode fra(kolonne nr. 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal regnes ind i afgrødenormen (kolonne nr. 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækker du ikke forfrugtsværdi Tabeller side 63

66 Tabel 3: Grønne marker Afgrøder, der kan bruges til Grønne marker Vintersæd Majs Græsmarkafgrøder Rodfrugter Frøafgrøder Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vintertriticale Fodermajs Græsarter og kløverarter i græsmarkblandinger og græsudlæg Lucerne Permanente græsarealer Italiensk rajgræs til foderbrug Roer Fabriks- og industrikartofler Frøgræs Kløverfrø og anden bælgsædsfrø Vinterraps Solsikker Roefrø Kommen Havefrø og medicinalafgrøder Grønt, frugt og bær Sildige frilandsgrønsager Frugt- og bærkultur Juletræer og pyntegrøntkulturer: Efterafgrøder Andre afgrøder Udtagne arealer Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der bruges som mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning, herunder pligtige efterafgrøder. Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte. Arealer, der er udtaget af driften, og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte. Nedpløjning Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober. Tabeller side 64

67 Tabel 4: Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype og gødningstype. Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året. For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Se tabel 5. Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsko (malkekvæg, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning 63,4 20,0 34,0 + ajle 55,9 2,1 88,3 Bindestald med riste Gylle 131,4 22,1 122,3 Sengestald med fast gulv Gylle 122,0 22,1 122,3 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 127,3 22,1 122,3 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 124,7 22,1 122,3 Sengestald med præfabrikeret gulv Gylle 130,0 22,1 122,3 Sengestald med gulv med dræn i midten 14) Gylle 130,0 22,1 122,3 Sengestald med gulv med dræn i siden 14) Gylle 127,3 22,1 122,3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 141,6 24,4 171,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 89,1 48,1 15,2 8,7 115,9 46,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 89,1 50,2 15,2 8,7 115,9 46,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 89,1 49,1 15,2 8,7 115,9 46,7 Trædeudmugning Gylle 130,5 22,9 139,7 1 årsko (malkekvæg, Jersey) Bindestald med grebning Fast gødning 52,5 17,0 28,5 + ajle 46,0 1,7 74,8 Bindestald med riste Gylle 108,5 18,7 103,3 Sengestald med fast gulv Gylle 100,8 18,7 103,3 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 105,2 18,7 103,3 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 103,0 18,7 103,3 Sengestald med præfabrikeret gulv Gylle 107,4 18,7 103,3 Sengestald med gulv med dræn i midten 14) Gylle 107,4 18,7 103,3 Sengestald med gulv med dræn i siden 14) Gylle 105,2 18,7 103,3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 117,1 20,6 144,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 73,2 39,7 12,8 7,4 95,9 39,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 73,2 41,5 12,8 7,4 95,9 39,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 73,2 40,6 12,8 7,4 95,9 39,5 Trædeudmugning Gylle 107,6 19,4 117,1 1 årsammeko (under 400 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 13,8 25,1 3,7 0,5 10,2 35,1 Bindestald med riste Gylle 41,8 4,1 45,3 Dybstr. (hele arealet) Dybstrøelse 43,9 4,7 57,6 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 43,3 4,6 55,9 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 27,0 15,3 2,9 1,6 36,6 17,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 27,0 16,0 2,9 1,6 36,6 17,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 27,0 15,7 2,9 1,6 36,6 17,6 Trædeudmugning Gylle 42,0 4,5 52,5 1 årsammeko ( kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 19,5 37,1 5,3 0,7 14,2 51,4 5 Tabeller side 65

68 Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 Indhold kg kalium (ab lager) Bindestald med riste Gylle 60,8 6,1 65,6 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 63,4 6,8 81,9 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 62,6 6,7 79,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 38,9 22,3 4,2 2,4 51,9 25,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 38,9 23,3 4,2 2,4 51,9 25,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 38,9 22,8 4,2 2,4 51,9 25,5 Trædeudmugning Gylle 60,8 6,5 75,1 1 årsammeko (over 600 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 21,5 43,0 6,0 0,9 15,2 59,1 Bindestald med riste Gylle 69,1 6,9 74,2 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 71,3 7,6 90,6 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 70,5 7,5 88,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 43,7 25,4 4,7 2,7 57,1 29,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 43,7 26,5 4,7 2,7 57,1 29,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 43,7 26,0 4,7 2,7 57,1 29,0 Trædeudmugning Gylle 68,7 7,3 83,8 2) + 3) 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 2,7 20,8 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 2,7 20,8 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. kælvning (28 mdr.) / slagtning, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning 17,8 6,6 16,4 + ajle 17,0 0,6 28,4 Bindestald med riste Gylle 38,2 7,2 44,7 Sengestald med fast gulv Gylle 35,5 7,2 44,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 37,0 7,2 44,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 36,3 7,2 44,7 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 42,6 8,1 63,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 41,5 7,9 60,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 27,2 5,1 43,2 + gylle 13,8 2,8 16,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, Dybstrøelse 27,2 5,1 43,2 linespil) + gylle 14,5 2,8 16,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, Dybstrøelse 27,2 5,1 43,2 bagskyl eller ringkanal) + gylle 14,1 2,8 16,8 Trædeudmugning Gylle 38,4 7,5 51,0 Spaltegulvbokse Gylle 35,4 7,1 42,0 2) + 3) 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,3 2,1 18,0 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,3 2,1 18,0 2) + 3) 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) Bindestald med grebning Fast gødning 13,2 4,9 12,3 + ajle 12,5 0,5 21,3 Bindestald med riste Gylle 28,2 5,4 33,7 Sengestald med fast gulv Gylle 26,2 5,4 33,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 27,4 5,4 33,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 26,8 5,4 33,7 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 31,9 6,1 49,0 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 30,8 5,9 45,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 2) + 3) 20,3 10,2 3,8 2,1 32,9 12,6 5 Tabeller side 66

69 Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 Indhold kg kalium (ab lager) Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 20,3 10,7 3,8 2,1 32,9 12,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 20,3 10,4 3,8 2,1 32,9 12,6 Trædeudmugning Gylle 28,4 5,6 38,5 Spaltegulvbokse Gylle 26,1 5,3 31,6 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race 2)+4) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,6 1,4 11,4 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 11,6 1,4 11,4 1 stk. ungtyr, 6 mdr. slagtning (440 kg), tung race 2)+4) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 11,7 9,8 3,5 0,3 6,6 7,2 Bindestald med riste Gylle 23,7 3,9 13,9 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 27,0 4,5 27,0 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,1 4,4 24,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 17,3 8,6 2,9 1,5 19,7 4,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 17,3 9,0 2,9 1,5 19,7 4,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 17,3 8,8 2,9 1,5 19,7 4,8 Trædeudmugning Gylle 24,0 4,1 18,3 Spaltegulvbokse Gylle 21,9 3,8 12,0 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 2)+5) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,6 1,1 8,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,6 1,1 8,7 1 stk. ungtyr 6 mdr. slagtning (328 kg), Jersey 2)+5) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 8,5 8,3 2,7 0,3 5,0 5,3 Bindestald med riste Gylle 18,4 3,0 10,3 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 20,4 3,4 19,0 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,4 3,4 19,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 12,7 6,7 2,1 1,2 12,9 3,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 12,7 7,0 2,1 1,2 12,9 3,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 12,7 6,8 2,1 1,2 12,9 3,6 Trædeudmugning Gylle 19,1 3,2 15,3 Spaltegulvbokse Gylle 17,0 2,9 9,0 6) + 7) 1 årsso m. 25,0 grise til 7,3 kg Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 16,4 4,2 6,7 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 15,6 4,2 6,7 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 3,8 9,2 2,9 1,4 4,0 3,4 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 5,0 10,7 1,6 2,8 5,7 4,5 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 5,0 10,5 1,6 2,8 5,7 4,5 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 14,6 4,6 15,8 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 16,2 4,2 7,2 Bidrag fra farestald 6) Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 7,0 1,8 2,9 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,2 1,8 2,9 Løsdrift, fast gulv Fast gødning + ajle 2,4 3,0 1,4 0,5 2,6 1,4 5 Tabeller side 67

70 Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 Indhold kg kalium (ab lager) Løsdrift, delvis spaltegulv Fast gødning + gylle 1,3 4,6 0,6 1,2 0,8 1,9 Friland 8) Anden husdyrgødning 8,9 2,0 3,2 10 smågrise, 7,3-31 kg 12) Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 6,0 1,3 2,9 Fuldspaltegulv Gylle 5,3 1,3 2,8 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 5,4 1,3 2,8 Fast gulv Fast gødning 1,5 1,2 1,8 + ajle 2,3 0,2 1,3 Dybstrøelse Dybstrøelse 3,9 1,4 4,4 9) + 13) 10 producerede slagtesvin, kg Fuldspaltegulv Gylle 26,2 5,4 13,1 Delvis spaltegulv, 50-75% fast gulv Gylle 28,8 5,4 13,4 Delvis spaltegulv, 25-49% fast gulv Gylle 27,9 5,4 13,4 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 26,8 5,4 13,1 Fast gulv Fast gødning 8,3 4,9 8,6 + ajle 12,4 0,6 6,1 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse 10,6 2,9 10,9 + gylle 13,7 2,7 6,5 Dybstrøelse Dybstrøelse 21,2 5,8 21,8 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,61 kg) Dybstrøelse 24,2 4,6 17,2 Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 1,88 kg) Dybstrøelse 30,8 6,1 21,2 Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,30 kg) Dybstrøelse 40,8 8,4 27,6 Produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 2,70 kg) Dybstrøelse 49,8 10,4 33,5 Skrabekyllinger, 56 dage(levende vægt ved slagtning, 2,40 kg) Dybstrøelse 38,1 22,1 34,4 Økologiske slagtekyllinger, 81 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg) Dybstrøelse 72,5 31,3 57,4 Slagtefjerkræ, 100 stk. Produceret Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 29,1 12,7 18,4 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 52,9 23,3 34,4 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 11,2 4,4 9,6 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 34,4 16,2 18,4 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 19,4 29,1 6,4 12,8 8,9 17,8 Fritgående, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 58,1 19,2 26,7 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 20,7 31,1 6,8 13,6 9,4 18,8 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 59,8 20,4 28,8 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 20,5 31,2 6,9 13,9 9,7 19,4 Skrabehøner, konsumæg, fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 15,5 52,3 5,2 15,6 7,4 21,8 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 58,2 18,3 25,9 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 59,6 18,3 25,9 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 68,7 18,3 25,9 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 48,2 17,8 16,5 8,1 24,6 12,0 Hønniker, 100 stk. Produceret Konsum, bure, produktionstid 119 dage Fast gødning 4,9 2,8 3,1 Konsum, gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 6,7 2,8 3,4 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 9,8 3,4 4,3 Pelsdyr, 1 årstæve Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 2,6 1,1 0,6 5 Tabeller side 68

71 Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) 4 Indhold kg kalium (ab lager) Mink, bure (grusbund) Fast gødning 1,1 0,6 0,2 Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15) Anden husdyrgødning 2,2 1,1 0,6 Ræve og finnraccoon (grusbund) Fast gødning 2,6 1,6 0,3 Heste 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 20,6 4,6 34,7 1 voksen årshest, 300 kg mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,1 7,1 57,9 1 voksen årshest, 500 kg mindre end 700 kg Dybstrøelse 42,7 9,1 68,9 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 52,1 11,1 80,9 Får og geder, 1 moderdyr med afkom Får Dybstrøelse 14,2 3,1 36,2 Mohairgeder Dybstrøelse 11,3 2,2 25,0 Kødgeder Dybstrøelse 13,8 2,6 33,2 Malkegeder Dybstrøelse 14,3 3,2 26,4 Andre dyrearter eller staldsystemer 11) Kg N pr. DE Kvæg, andre staldsystemer 100,0 Svin, andre staldsystemer 100,0 Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer 100,0 Pelsdyr, andre staldsystemer 100,0 Heste, andre staldsystemer 100,0 Andre dyrearter 100,0 1) For opdræt og fedekvæg benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race. 2) Produktionen af gødning fra opdræt og fedekvæg er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. 3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. 5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med 70 % i løbe/drægtighedsstalden og 30 % i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f.eks. har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 104 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) benyttes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har du f.eks. 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller 2) benytter du formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normtallene for smågrise og slagtesvin. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner x læggeperiodens varighed i dage) x 0,5 x (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. 11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. 12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. 14) Det faste gulv har 2% hældning, og der forudsættes skrabning af gulvet hver anden time. 15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen. 5 Tabeller side 69

72 Tabel 5: Korrektion af kvælstof- og fosforindhold i husdyrgødning og standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Der er to typer af korrektionsformler. Type 1 skal bruges ved afvigende ydelses- eller produktionsniveau. Duskal korrigere kvælstofmængden hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne. Du skal ikke korrigere for mælkeydelsen, her kan du korrigere. Type 2 bruges, hvis både ydelses- eller produktionsniveau og fodermængder eller sammensætning afviger fra standardforudsætningerne (se slutningen af tabel 5). Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler. For at udregne en type 2 korrektionsfaktor indsættes virksomhedens ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning for den pågældende husdyrart i korrektionsformlen af type 2. For minkproduktion gælder dog, at det kun er muligt at benytte type 2 på baggrund af foderforbrug. For at benytte korrektionsformler er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed for kvæg (tabel 6) og pr. kg for svin (tabel 7) skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning. Tabel 7 indeholder også angivelse af indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Der benyttes følgende benævnelser for foderenheder til svin: FE sv til smågrise, slagtesvin og diegivende søer og FE dr til drægtige søer. Malkekøer, tung race: Type 1 For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 8971 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,6 % af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko pct. protein i mælk / 638) - 1,7) / 136,3 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko g P pr. FE / 1000) - (kg mælk pr. årsko 0,00096) - 0,5) / 21,8 Malkekøer, Jersey: Type 1 For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6346 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,9 % af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko pct. protein i mælk / 638) - 1,0) / 112,5 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko g P pr. FE / 1000) - (kg mælk pr. årsko 0,00108) - 0,3) / 18,5 Ammekøer (under 400 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 7,0) / 43,45. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) 1,4) / 4,1. Ammekøer ( kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 9,6) / 63,3. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,0) / 6,0. Ammekøer (over 600 kg): Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,7) / 72,0. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,2) / 6,8. Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0562) + 1,48) / 1,82. Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0433) + 1,14) / 1,4. Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0562) + 1,48) / 3,39. Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) 0,0433) + 1,14) / 2,5. 1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race): Type 1 *) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 612. *) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 md. Tabeller side 70

73 Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0287)) / 11,6. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0085)) / 1,2. 1 tyrekalv (0-6 mdr., Jersey): Type 1 *) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 415. *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 md. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0287)) / 8,5. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0085)) / 0,9 Fedekvæg, tung race, kg: Type 1 *) Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0245)) / 24,3. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0072)) / 3,8. Fedekvæg, Jersey, kg: Type 1 *) Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger fra 328 kg korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst 0,0245)) / 18,9. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst 0,0072)) / 2,9. Søer: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,50 -(antal fravænnede grise pr. årsso fravænningsvægt 0,024 kgn pr. kg tilvækst))/ 26,48 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE sv, sættesfeligfe sv. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE dr anvendes følgende (efter overgang til enheden FEso, indsættes FEso i stedet for FEdr): FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE dr, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv xfe sv pr. årsso + g råprotein pr. FE dr xfe dr pr. årsso) / (FE sv +FE dr ). Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso g fosfor pr. FE)/ 1000) - 0,30 - (antal fravænnede grise pr. årsso fravænningsvægt 0,005 kg P pr. kg tilvækst))/ 6,04 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE sv, sættes FE lig FE sv. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE dr anvendes følgende (efter overgang til enheden FEso, indsættes FEso i stedet for FEdr): FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE dr, og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv xfe sv pr. årsso + g fosfor pr. FE dr xfe dr pr. årsso) / (FE sv +FE dr). Smågrise: Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) (22,20 + 0,1584 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 670. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) (5,08 + 0,0173 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 136. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,670. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris gfosforpr.fe sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,136. Slagtesvin: Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) (22,20 + 0,1584 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) (5,08 + 0,0173 (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 541. Tabeller side 71

74 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((slagtevægt 1,31 - indgangsvægt) 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,182. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((slagtevægt 1,31 - indgangsvægt) 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,541. Slagtefjerkræ: Type 1 Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosfor produktionen i den givne kategori) Type 2 Slagtekyllinger Produktionstid 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 32 dage) * 0,091) Kvælstof 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 35 dage) * 0,066) 40 dage (N-prod. ved 40 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 40 dage) * 0,044) Produktionsvægt Levende vægt ved slagtning 1,61kg (N-prod. ved 1,61kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 1,61 kg) * 1,012) Kvælstof Levende vægt ved slagtning 1,88 kg (N-prod. ved 1,88 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 1,88 kg) * 0,786) Levende vægt ved slagtning 2,30 kg (N-prod. ved 2,30 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 2,30 kg) * 0,551) Produktionstid 32 dage (P-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealder ny 32)* 0,107) Fosfor 35 dage (P-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny 35)* 0,078) 40 dage (P-prod. ved 40 dg. ganges med:) (1+ (slagtealder ny 40)* 0,047) Produktionsvægt Levende vægt ved slagtning 1,61 kg (P-prod. ved 1,61kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 1,61 kg) * 1,186) Fosfor Levende vægt ved slagtning 1,88 kg (P-prod. ved 1,88 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 1,88 kg) * 0,925) Levende vægt ved slagtning 2,30 kg (P-prod. ved 2,30 kg ganges med:) (1 + (slagtevægt ny 2,30 kg) * 0,583) Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes v.h.a.: Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 38,0. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 48,3. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 64,3. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 78,5. Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 63,4. Slagtekyll., øko., 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 127,0. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 48,1. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 87,8. Ænder: ((kg foder pr. produceret and protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and 2,4)) / 17,3. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås 2,4)) / 56,1. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 6,7)) / 4,56. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 6,7)) / 6,02. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 6,7)) / 8,36. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 6,7)) / 10,3. Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 6,7)) / 22,0. Slagtekyll., økol., 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 6,7)) / 33,8. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 0,67)) / 12,7. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 0,67)) / 23,2. Ænder: ((kg foder pr. produceret and fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and 0,55)) / 4,3. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås 0,55)) / 16,0. Høns og hønniker: Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 95,0. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 101,6. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 91,2. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 77,9. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æg pr. årshøne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 105,8. Hønniker, kons.: ((kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 2,88)) / 9,7. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 2,88)) / 14,3. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes v.h.a. formlerne: Mink: (Type 2) Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 21,4. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 22,7. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 20,8. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 18,3. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 24,6. Hønniker, kons.: ((kg foder pr. produceret hønnike fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 0,67)) / 2,8. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 0,67)) / 3,4. Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof og fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/ 214,6. Tabeller side 72

75 Tabel 5a: Standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i tabel 4 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug. Kvæg FE Råprotein gpr.fe Fosfor gpr.fe Mælkeydelse kg Mælkeprotein pct. Tilvækst kg 1 årsko uden opdræt, malkekvæg Tung race , ,41 Jersey , ,07 1 årsopdræt (kalv 0-6 mdr.)* Tung ,9 race Jersey ,9 1 årsopdræt (6 mdr. - kælvning (28/25 mdr.), køer og stude)* Tung race ,9 Jersey ,9 Vægt, kg Ind Slut Tyrekalve(0-6mdr.) Tung , race Jersey , Ungtyre kg kg Tung race ,2 220 Jersey , årsammeko (uden opdræt), <400 kg ,6 1 årsammeko (uden opdræt), kg ,6 1 årsammeko (uden opdræt), 600 kg< ,6 * Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage) Svin Tilvækst kg FE* pr. kg tilvækst FE* pr. Råprotein Fosfor årsso gpr.fe gpr.fe ,5 5,0 Afgangsvægt kg 1 årsso på stald incl. 25,0 grise til 7,3 kg 1 årsso på friland incl. 25,0 grise til ,5 5,0 7,3 kg 1 smågris, 7,3 31 kg 22,7 2,08 163,1 5,4 31 Slagtesvin, kg 73 2,87 155,9 4,5 104 * Foderforbrug opgøres i FEsv for smågrise, slagtesvin og diegivende søer og i FEdr for drægtige søer. Det samlede foderforbrug for en årsso opgøres som summen af FE sv og FE dr (efter overgang til enheden FEso, indsættes FEso i stedet for FEdr). Slagtefjerkræ Foder pr. prod. dyr kg Protein i foder pct. Fosfor i foder pct. Tilvækst pr. dyr kg Slagtekyllinger, 32 dage 2,56 20,6 0,60 1,61 Slagtekyllinger, 35 dage 3,15 20,3 0,59 1,88 Slagtekyllinger, 40 dage 4,10 19,9 0,58 2,30 Slagtekyllinger, 45 dage 4,98 19,6 0,57 2,70 Skrabekyllinger, 56 dage 5,52 15,0 0,69 2,40 Sl. kyll., økol., 81 dage 6,99 16,9 0,69 2,15 Kalkuner, tunge hunner 112 dage 24,3 19,6 0,79 9,7 Kalkuner, tunge hanner 147 dage 50,7 17,6 0,71 19,1 Ænder, 52 dage 9,75 16,8 0,65 3,7 Gæs, 91 dage 28,0 16,0 0,70 6,5 Høns og hønniker Foder * kg Protein i foder pct. Fosfor i foder pct. Æg prod.* kg Tilvækst* kg Fritgående 45,8 17,4 0,55 16,9 0,65 Økologiske 48,1 17,4 0,55 16,8 0,65 Skrabehøns 45,0 17,4 0,55 17,8 0,65 Burhøns 40,8 17,4 0,55 18,7 0,65 Rugeæg (HPR-høner) 53,9 15,3 0,52 11,9 1,60 Hønniker, konsum 5,3 16,0 0,70 1,35 Hønniker, HPR (rugeæg) 7,5 16,0 0,60 1,70 * Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage) / produceret hønnike Pelsdyr Hvalpe pr. årstæve kg foder pr. årstæve Mink 5,45 214,5 Tabeller side 73

76 Tabel 6: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Afgrøder Roer, rod + top Foderroer Sukkerroer Kålroer Turnips Rod + top Roetop, frisk Roetop, ensilage Kålroetop Top + pulpetter Top + halm Top + halm + pulpetter Helsæd + top Samensilage Ensilerede roer + top + pulpetter Ensilerede roer + halm Gulerødder og kartofler Gulerødder Kartofler Lucerne Lucerne, begyndende blomstring Lucerne i blomst Lucerne efter blomstring Kløvergræs Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver Kløvergræs, cm, 20 % kløver Kløvergræs, cm, 20 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver Kløvergræs, cm, 40 % kløver Kløvergræs, cm, 40 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver Kløvergræs, cm, 60 % kløver Kløvergræs, cm, 60 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding Kløvergræs, cm, tidlig, vanding Kløvergræs, cm, midt, vanding Kløvergræs, cm, sen, vanding Kløvergræs, cm, tidlig, ingen vanding Kløvergræs, cm, midt, ingen vanding Kløvergræs, cm, sen, ingen vanding Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs, forår, tidl. Italiensk rajgræs, forår, midt Italiensk rajgræs, forår, sen Italiensk rajgræs, efter helsæd Italiensk rajgræs, efter korn Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage, mv. Galega, ensilage Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage Rødkløver, beg. blomstring, ensilage Fodermarvkål, ensilage Hestebønne, ensilage Lupin, ensilage Havre + ærter + vikker, ensilage Frø Hestebønner Hørfrø Rapsfrø, dobbeltlav Ærter Sojabønner Lupin, gul Lupin, smalbladet Solsikkefrø Gram råprotein pr. foderenhed Afgrøder Gram råprotein pr. foderenhed Enggræs Varigt enggræs 233 Græs Græs, 6-8 cm Græs, cm Græs, cm Helsæd, frisk Galega Hvidkløver, begyndende blomstring Rødkløver, begyndende blomstring Fodermarvkål Hestebønner Sød lupin Havre, ærter, vikker Grønbyg før skridning Byghelsæd Havrehelsæd Majs, frisk Rug, frisk Ærter Lucerneensilage Lucerneensilage, høj FK Lucerneensilage, lav FK Kløvergræsensilage Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver Græsensilage Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage Efterafgrøde, helsæd, ensilage Efterafgrøde, korn, ensilage Hundegræs, ensilage Varigt enggræs, ensilage Græsensilage, høj FK Græsensilage, midl. FK Græsensilage, lav FK Græsensilage, meget lav FK NH 3- og NaOH-behandlet halm * Byghalm, NaOH-behandlet Byghalm, NH 3- behandlet, høj ford. Byghalm, NH 3- behandlet, lav ford. Havrehalm, NH 3- behandlet Hvedehalm, NH 3- behandlet Rughalm, NH 3- behandlet Halm, ubehandlet Byghalm, vår Byghalm, vinter Havrehalm Hvedehalm Rughalm Ærtehalm Rajgræshalm Hvidkløverhalm Rødsvingelhalm Korn Vinterbyg Vårbyg Havre Hvede Tabeller side 74

77 Afgrøder Helsædensilage Grønbygensilage Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Vinterbyghelsæd, ensilage Havrehelsæd, ensilage Hvede-græs, ensilage Hvede-ært, ensilage Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Majskolbe ensilage Majsensilage, høj fordøjelighed Majsensilage, middel fordøjelighed Majsensilage, lav fordøjelighed Triticalehelsæd, ensilage Grønrug, ensilage Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter Grønært, ensilage Byg-ært, ensilage, 20 % ærter Byg-ært, ensilage, 40 % ærter Byg-ært, ensilage, 60 % ærter Ærtehelsæd, ensilage Gram råprotein pr. foderenhed Afgrøder Rug Triticale Majs Milo Ris Havre, nøgen Hø og grønpiller Lucernehø, i blomst Kløverhø, høj fordøjelighed Kløverhø, lav fordøjelighed Græshø Grønhø, Ekstra Grønhø, Plus Grønhø, Standard Grønhø, lucerne Grønpiller, høj fordøjelighed Grønpiller, middel fordøjelighed Grønpiller, lav fordøjelighed Lucernepiller, høj fordøjelighed Lucernepiller, lav fordøjelighed Gram råprotein pr. foderenhed (Data primært fra Fodermiddeltabel, sammensætning og foderværdi af fodermidler til kvæg (Møller et al., 2000; 2005) med opdateringer (KvægInfo 1128, Dansk Kvæg, 2003)). * Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Tabeller side 75

78 Tabel 7: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FE sv og FE dr ) pr. kg i fodermider til svin Fodermidler Gram råprotein pr. kg FE sv pr. kg FE dr pr. kg Vårbyg ,03 1,03 Vårbyg ,06 1,05 Vinterbyg ,04 1,04 Vinterbyg ,04 1,04 Hvede ,15 1,14 Hvede ,15 1,14 Rug 82 1,08 1,07 Havre 87 0,87 0,88 Tritikale 93 1,15 1,13 Rapsfrø DL 179 2,14 1,83 Rapsskrå 342 0,73 0,77 Rapskage 5% fedt 346 0,81 0,84 Rapskage 9% fedt 311 0,92 0,92 Rapskage 14,6% fedt 291 1,08 1,03 Sojaskrå 427 0,88 0,90 Sojaskrå, afskallet 468 0,94 0,95 Sojaprot. HP ,97 0,98 Solsikkeskrå, delv. afsk. 14% træstof 371 0,72 0,76 Solsikkeskrå, delv. afsk. 22% træstof 317 0,57 0,63 Solsikkeskrå, delv. afsk. 17% træstof 372 0,68 0,73 Solsikkeskage, delv. afsk. 21% træstof 298 0,80 0,82 Solsikkeskage, delv. afsk. 15% træstof 364 1,01 0,99 Ærter 204 1,00 1,01 Valle, kategori A 7 0,07 0,07 Valle, kategori B 3 0,09 0,08 Fiskemel, standard 704 1,13 1,06 Fiskemel, Island 683 1,34 1,23 Svinefedt 92/10 0 3,88 3,12 Sojaolie 0 3,93 3,16 Rapsolie 0 3,93 3,16 Palmeolie 0 2,61 2,90 PFAD 0 2,63 - Gærfløde, Novo 74 0,15 0,15 Gærfløde, sprit 109 0,23 0,24 Tabeller side 76

79 Tabel 8: Beregning af dyreenheder Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2000, der er udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning og offentliggjort i DJF-rapport nr. 36 (november, 2001). 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem med mindst kvælstoftab. Dyreenheder for kvæg er dog fastholdt på samme niveau som i bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998, hvor 1 dyreenhed blev fastsat som 100 kg N ab lager ud fra et gennemsnit af staldsystemer. Kvæg: Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Årsko (malkekvæg tung race uden opdræt) 1 årsko 0,85 Årsko (malkekvæg Jersey uden opdræt) 1 årsko 1,00 Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr. tung race Årsopdræt, kvier og stude, 0-6 mdr. Jersey 1årsdyr 1årsdyr 4,9 6,4 Årsopdræt, kvier og stude, 6-28 mdr. tung race Årsopdræt, kvier og stude, 6-25 mdr. Jersey 1årsdyr 1årsdyr 2,6 3,6 Årsammekøer (under 400 kg) 1 årsdyr 2,3 Årsammekøer ( kg ) 1 årsdyr 1,6 Årsammekøer (over 600 kg) 1 årsdyr 1,4 Tyrekalve 0-6 mdr. tung race 1 produceret dyr 8,9 Ungtyr 6 mdr.-slagtning (440 kg) tung race 1 produceret dyr 4,5 Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey 1 produceret dyr 12,5 Ungtyr 6 mdr.-slagtning (328 kg) Jersey 1 produceret dyr 8,2 Avlstyre tung race 1 årstyr 2,15 Avlstyre Jersey 1 årstyr 2,9 I. Korrektion for afvigende vægtgrænser for tyre (i kg.) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal du korrigere på følgende måde i+ii : 1. Tung race: a) Fra fødsel til 6 måneder: 1600 kg tilvækst beregner du som 1 DE b) Fra 6 måneder til slagtning: 1000 kg tilvækst beregner du som 1 DE 2. Jersey: c) Fra fødsel til slagtning: 1500 kg tilvækst beregnes som 1 DE i For ældre tyrekalve end 6 måneder beregner du korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måneder til slagtning ligesom yngre tyrekalve end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 måneder. ii Hvor du ikke kender den præcise vægt, fastsætter du vægten til og med 13 mdr. på følgende måde: 1) Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race, 2) Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 28 kg pr. måned, 3) Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre. II. Korrektion for en anden aldersmæssig sammensætning for opdræt (i mdr.) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler: 1. Opdræt, tung race: Årsdyr per DE = 8,87/((gennemsnitsalder i mdr.1*0,1124)+1,48) 2. Opdræt, Jersey: Årsdyr per DE = 8,90/((gennemsnitsalder i mdr.1*0,0866)+1,14) Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage. Svin: Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Søer med grise til fravænning (4 uger ~ 7,2 kg) 1 årsso 4,3 Smågrise fra 7,2 til 30 kg 1 produceret dyr 175 Slagtesvin fra 30 til 102 kg 1 produceret dyr 35 Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i»søer«, det vil sige, at polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 104 kg beregnes polte som slagtesvin. Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal du korrigere på følgende måde 1 : 1. Fra 7,2-40 kg: 4000 kg tilvækst beregnes som 1 DE 2. Fra kg: 2500 kg tilvækst beregnes som 1 DE 3. Fra vægte over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE 1 Ved en højere fravænningsvægt end 7,2 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under note 4). Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise. Tabeller side 77

80 Fjerkræ: Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Høns til ægproduktion 1 årsdyr 167 Hønniker til konsumægproduktion 1 produceret 1360 Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock) 1 produceret 1050 Slagtekyllinger 32 dage 1 produceret 4500 Slagtekyllinger 35 dage 1 produceret 3900 Slagtekyllinger 40 dage 1 produceret 2900 Slagtekyllinger 45 dage 1 produceret 2400 Skrabekyllinger 56 dage 1 produceret 2600 Økologiske slagtekyllinger 81 dage 1 produceret 1200 Slagtefjerkræ: Kalkuner tunge, hunner 1 produceret 340 Kalkuner tunge, hanner 1 produceret 190 Ænder 1 produceret 900 Gæs 1 produceret 290 Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde: 1. For slagtekyllinger under 40 dage korrigerer du med 200 producerede kyllinger per DE per dag 2. Slagtekyllinger over 40 dage korrigerer du med 100 producerede kyllinger per DE per dag 3. Skrabekyllinger korrigerer du med 100 producerede kyllinger per DE per dag 4. Økologiske slagtekyllinger korrigerer du med 25 producerede kyllinger per DE per dag. Andre husdyrarter: Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Moderfår med lam 1 årsfår 7 Geder med kid 1 årsged 7 Heste under 300 kg 1 årshest 4,9 Heste 300 kg-under 500 kg 1 årshest 2,9 Heste 500 kg-under 700 kg 1 årshest 2,3 Heste 700 kg og derover 1 årshest 1,9 Mink, ildere o.l 1 årstæve 44 Ræve, finnracon o.l. 1 årstæve 18 Struds, voksne 1 årsdyr 8 Struds, opdræt 14 mdr. 1 produceret dyr 10 Krondyr hind med kalv 1 årsdyr 5 Dådyr då med kalv 1 årsdyr 9 For andre dyretyper end de i bilaget nævnte, regner du om til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge): 1. Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab. 2. Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE. 3. Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE. For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) kan du omregne til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager. Tabeller side 78

81 Tabel 9: Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug På en landbrugsbedrift må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens 28, stk. 4, på følgende betingelser: 1. På kvægbruget skal 70 pct.rocent eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes med roer, græs eller græsefterafgrøder. Opgørelsen af arealet til rådighed følger bekendtgørelsens 28, stk Ved roer forstås foderroer. Ved græs forstås permanente græsarealer eller græs i omdrift. Ved græsefterafgrøder forstås græs udlagt i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs.græsudlæg efter silomajs skal udlægges senest 1. august. 3. Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode. Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af driftsherren til dokumentation heraf. 4. Pløjning skal efterfølges af en afgrøde med kvælstofbehov, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni. 5. Græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts. 6. Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes på bedriftens arealer, dog undtaget herfra kløvergræs med under 50 pct. kløver.*) 7. Der skal foretages N- og P-analyser af jord i omdrift mindst hvert 3. år/5 ha. N kan enten udtages som Total N eller N-min.Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min beregning og jordanalysekort. 8. Du skal oplyse i din gødningsplanlægning, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, at bedriften i indeværende planperiode højst udbringer en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens 28, stk. 4. Du skal også hvert år sende et underskrevet gødningsregnskab for bedriften til Plantedirektoratet, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvor du oplyser, at du i den afsluttede planperiode har forpligtet dig til at overholde bestemmelserne i bekendtgørelsens 28, stk. 4. *) Der må dog dyrkes byg/ærtehelsæd, hvis der er udlæg af rent græs i marken. Tabeller side 79

82 Tabeller side 80

83 Virksomhedens CVR-nr.: Underskrift: Dato: Skema A: Gødningsplanlægning 2006/ /2007 (Du skal (Du kun udfylde skal kun skemaet, udfylde skemaet, hvis du ikke hvis bruger du ikke den bruger fælles indberetning) den fælles indberetning) Mark nr. Areal ha JB-nr. Afgrøde Grund N-norm Forfrugt Forfrugtsværdi Evt. N- Markens N-norm Markens N- kvote Arealer med efterafgrøder Behov for P Kolonne til notater I) iflg. Tabel 1 korrektion (korrigeret for i efteråret II) forfrugtsværdi og kolonne 2 x 9 evt. anden 2007 III) korrektion) (mindst Kolonne (Eksempelvis dato for gødskning, areal med én plantedække, behov for decimal) kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N/ha kg N i alt kg/ha K) SUM a SUM b c d Skemaer side 81 Efterafgrødegrundareal Korn (vår- og vintersæd) vår- og vinterraps, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør, majs, ét-årigt udtagne arealer, herunder brak og andre énårige afgrøder, der ikke har N-optagelse om efteråret i høståret. Har forhøjet kvælstofnorm pga. forventet højere udbytter (skema A1 udfyldt) (sæt kryds hvis ja) Har anvendt særlige harmoniregler på 2,3 DE/ha for kvægbrug, se tabel 9 (sæt kryds hvis ja) Ha e I. Hvis der står nej i anden kolonne i tabel 1 for afgrøden ved indregning af forfrugtsværdi, skal du opgive værdien 0 under forfrugtsværdi. II. Hvis kvælstofnormen for en eller flere afgrøder er korrigeret opad som følge af højere forventede udbytter, er det korrektionen, du skal oplyse her. I så fald skal du udfylde skema A1. Du kan her korrigere ud fra en konsulenterklæring ved ekstreme vejrligstilfælde, hvor udbragt kvælstof bortfyger eller udvaskes, eller eventuelle MVJ-ordninger. Skriv foran tallet hvis korrektionen er negativ. III. Hvis du overfører et efterafgrødeoverskud, kan dette areal indgå i beregningen af arealet med efterafgrøder.

84 Skema A (fortsat) Beregning af den samlede kvælstofkvote Kvælstofkvote (inkl. korrektioner for MVJ-aftaler o.l.) før fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (overføres fra rubrik b eller d, side 1) kg kvælstof l Forfrugtsværdi af efterafgrøder i efteråret 2006 (areal overført fra skema B 2004/05) V) ha x = - m Korrektion for kvælstofprognose Grovsand JB Finsand JB Lerjord JB over 4 Antal ha Kvælstofprognose I alt Korrektion i alt = + n Virksomhedens samlede kvælstofkvote (det maksimalt tilladte forbrug), rubrik l m + n Forfrugtsværdien af efterafgrøder beregnes ved at gange areal med efterafgrøder i 2006 med 17 eller 25 kg N/ha, hvis der er anvendt husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover. Beregning af det samlede planlagte forbrug af kvælstof (brug af skemaet er frivillig) Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (overføres fra skema A2) Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra anden organisk gødning, undtagen urea Planlagt forbrug (andel) af kvælstof i urea Planlagt forbrug af kvælstof i handelsgødning Samlet planlagt forbrug af kvælstof, rubrik p + q + r + v Forskel mellem kvote og planlagt forbrug, rubrik o s (må ikke være mindre end 0) Beregning af arealer med pligtige efterafgrøder (brug af skemaet er frivillig) kg kvælstof Planperiode 2001/ / / / /06 Overført overskud (ha) 0*) Efterafgrødeareal (ha) Efterafgrødegrundareal (ha) Krav (%) Krav (ha) Reduktion (grønne marker) Overskud (ha) *) Skal altid være 0. Du skal opgøre overskuddet af efterafgrøder på baggrund af de 4 foregående planperioder. Derfor medtages overskud fra 2001/2002 ikke 1), 2) Virksomheden er fritaget for reglerne om pligtige efterafgrøder Sæt kryds hvis ja: Virksomheden udbragte i planperioden 2005/06 husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover 3) (Rubrik 209/106>0,8) Sæt kryds hvis ja: Efterafgrødegrundareal 2006/07 Efterafgrødeoverskud overført til 2006/07 + ha Areal med efterafgrøder i efteråret ha Arealkrav til etablering af pligtige efterafgrøder før evt. reduktion pga. grønne marker Reduktion pga. omfanget af grønne marker i efteråret ha Arealkrav til etablering af pligtige efterafgrøder efter evt. reduktion pga. grønne marker = - ha Efterafgrødeoverskud overført til 2007/08 1) Virksomheder med et samlet areal under 10 ha er ikke omfattet af efterafgrødereglerne. Virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha, er fritaget for kravet om efterafgrøder. 2) Hvis virksomheden har etableret plantedække med vintergrønne afgrøder på virksomhedens arealer, således at det ikke er muligt at etablere et fuldt efterafgrødeareal, er der kun krav om etablering af efterafgrøder på de resterende arealer. 3) Hvis der er udbragt 0,8 DE/ha eller derover, skal der etableres mindst 10 % efterafgrøder. Hvis der er udbragt under 0,8 DE/ha skal der etableres mindst 6 % efterafgrøder. I opgørelsen medtages anden organisk gødning, således at 100 kg totalt kvælstof ab lager svarer til 1 DE. ha o p q v r s t ha ha Virksomhedens CVR-nr.: Navn: Skemaer side 82

85 Skema A (specialafgrøder): Gødningsplanlægning for Skov-, planteskole-, drivhus- og/eller juletræskulturer 2006/2007 (Du skal kun udfylde skemaet, hvis du ikke bruger den fælles indberetning) Du kan bruge det forenklede skema A (specialafgrøder), hvis du kun dyrker afgrøder oplyst i tabel 2, og ikke i indeværende planperiode bruger husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. Mark nr./ hus nr. Areal ha (mindst én decimal) Forfrugt Afgrøde Åbent/ lukket system I) (Skriv Å/L) Grund N-norm Forfrugtsværdi kg N/ha Markens N-norm II) (korrigeret for forfrugtsværdi) Markens/ husets N-kvote (kolonne 2x8) kg N i alt SUM a SUM n I) Et lukket system er et system, hvor det overskydende vandingsvand/gødningsvand recirkuleres. II) Hvis Plantedirektoratet skriftligt har tilladt, at du kan benytte en højere kvælstofnorm, end den fastsatte fællesnorm for en afgrøde/kultur, er det den forhøjede norm, du skal skrive her. III) Korrektion som følge af konsulenterklæring foretages i denne kolonne. Konsulenterklæring kan gives ved ekstreme vejrligstilfælde, hvor udbragt kvælstof bortfyger eller udvaskes. Hvis du har brugt en højere kvælstofnorm II) end anført i tabel 2, skal du sættes et kryds i feltet. Godkendt forhøjet kvælstofnorm (sæt kryds hvis ja): Dato Underskrift Skemaer side 83

86 Skemaer side 84

87 Virksomhedens CVR-nr.: Navn: Dato: Skema A1: Oversigt over høstudbytter til brug for planperioden 2006/2007 g y g p p (Du skal udfylde skamet for hver afgrøde, hvor de forventede udbytter er højere end standardudbyttet i tabel 1) (Du skal udfylde skemaet for hver afgrøde, hvor de forventede udbytter er højere end standardudbyttet i tabel 1) For alle år skal du dokumentere arealet ved din gødningsplanlægning. Høstudbyttet skal du dokumentere ved salgsfakturaer eller afregninger. Er afgrøden eller høstudbyttet fra planperioden 2005/06 ikke solgt den 24. april 2007, kan du ikke medregne udbyttet for denne periode, da du vil mangle dokumentation. Planperiode 2001/ / / / / /07 Afgrøde Areal med afgrøde Høst-udbytte Areal med afgrøde Høst-udbytte Areal med afgrøde Høst-udbytte Areal med afgrøde Høst-udbytte Areal med afgrøde Høst-udbytte Forventet udbytte ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha hkg/ha Skemaer side 85

88 Skemaer side 86

89 Skema A2: Produktion og brug af husdyrgødning i planperioden 2006/2007 (Brug af skemaet er frivillig) Bemærk, at det er muligt at beregne din produktion af gødning på internettet under husdyrindberetning Virksomhedens CVR-nr.: Navn: Dato: 1. Normproduktion i planperioden 2006/07 Her kan du beregne, hvor meget kvælstof og fosfor dine husdyr producerer i perioden 1. august 2006 til 31. juli Oplysninger om dyrehold og staldtype Oplysninger om kvælstof Oplysninger om fosfor er til eget brug Besætningsnr. Dyretype Se tabel 4 Staldtype Se tabel 4 Antal enheder af dyretypen Se tabel 4 Gødningstype Se tabel 4 kg kvælstof pr. enhed af dyretypen Se tabel 4 Eventuel korrektionsfaktor for ydelseseller produktionsniveau mv. Se tabel 5 kg kvælstof ialt Beregnes som: kolonne 4 x 6 x 7 kg fosfor pr. enhed af dyretypen Se tabel 4 Eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller produktionsniveau mv. Se tabel 5 kg fosfor ialt Beregnes som: kolonne 4x9x Sum: kg N Sum: kg P Skemaer side 87

90 2. Forbrug af husdyrgødning i planperioden 2006/07 Her kan du beregne, hvor meget kvælstof i husdyrgødning, der er brugt på virksomheden. Forbruget svarer til den producerede mængde (normproduktionen kan du beregne på foregående side), som justeres for lagerforskydninger samt leverancer af husdyrgødning. kg kvælstof Startlager for planperioden 2006/07 (overføres fra felt 309 i gødningsregnskabet for planperioden 2005/06) Normproduktion 1. august 2006 til 31. juli (overføres fra foregående side, sumtallet for kolonne 8) Overførsler af husdyrgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 (forlænget planperiode) til afgrøder, der høstes inden 31. december 2007 Modtaget + Afsat - Slutlager for planperioden 2006/07 = - Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning i planperioden 2006/07 = 3. Samlet forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning kg kvælstof Startlager for planperioden 1. august Modtaget husdyrgødning til forarbejdningsanlæg Modtaget forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 Afsat forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 (overføres fra skema B1) Afsat til ikke-registreret virksomhed Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2007) Slutlager pr. 31. juli 2007 = Samlet forbrug af forarbejdet husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2006/07 = Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet 2006/07 Afhængigt af gødningstypen (se kolonne 5 på foregående side) skal der indgå en vis andel af det kvælstof, du har forbrugt. Det samlede forbrug kan du beregne i skemaet ovenfor. Gødningstype kg kvælstof Andel, der skal indgå i gødningsregnskabet kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet Kolonne: 12 Svinegylle 75 % Kvæggylle 70 % Mink- og fjerkrægylle 70 % Blandet gylle Fast gødning 65 % Ajle 65 % Dybstrøelse 45 % Afgasset biomasse Anden husdyrgødning 65 % Forarbejdet husdyrgødning 13 Beregnes som: kolonne 12 x 13 Samlet forbrug af husdyrgødning Samlet andel, der skal indgå i gødningsregnskabet Skemaer side 88

91 Skema B: Gødningsregnskab 2006/2007 (Skal udfyldes) Du modtager et skema B til indberetning ved indkaldelsen af Gødningsregnskabet, nedenstående skema er fortrinsvist til brug ved ophør. For elektronisk indberetning se Navn Adresse Ophør Denne rubrik udfyldes kun ved ophør. Telefon-nr. CVR-nr. Ophørsdato (dd-mm-åååå) Ny brugers CVR-nr Arealopgørelse Samlet dyrket og udtaget areal ha 101 Harmoniareal ha Feltet kan være fortrykt med oplysning fra ansøgningen om enkeltbetaling. Hvis dette ikke er tilfældet skal du overføre oplysningerne fra skema A. 106 Ved opgørelsen fraregnes de arealer, som ikke har en N-norm eller et P-behov, jf. Vejledningens tabel 1 og 2, samt de arealer, hvor husdyrgødning ikke kan eller må udbringes. Opgørelse af Gødningsforbrug 2. Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning (opgjort i kg kvælstof) Startlager pr. 1. august 2006 kg 310 Normproduktion i perioden 1. august 2006 til 31. juli kg 303 Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli kg 304 Afsat husdyrgødning samt kg N afsat til biogasanlæg eller - kg 305 forarbejdningsanlæg i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 Husdyrgødning afsat til afbrænding i miljøgodkendt forbrændingsanlæg - kg 321 Husdyrgødning afsat til udlandet ifølge regler - kg 320 Husdyrgødning afsat til MVJ 0N arealer via græssende dyr - kg 319 Lagerstatus pr. 31. juli 2007 kg 307 Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2007) - kg 306 Slutlager pr. 31. juli 2007 (Beregnes som rubrik ) = kg - kg 309 Samlet forbrug af husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2006/07 (Beregnes som rubrik ) = kg Feltet vil være fortrykt med oplysning om startlager pr. 1. august 2006 i kg kvælstof, svarende til slutlager pr. 31. juli 2006 fra indberettet gødningsregnskab for 2005/06. Du skal oplyse din samlede produktion af husdyrgødning. Du kan udregne normproduktionen på baggrund af skema A eller på hvor du kan få yderligere hjælp til udregningen. Slutlager pr. 31. juli 2007 overføres til rubrik 309. Slutlageret skal indgå som startlager i planperioden 2007/ Samlet forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning (opgjort i kg kvælstof) Startlager pr. 1. august 2006 kg 172 Modtaget husdyrgødning til forarbejdningsanlæg + kg 174 Modtaget forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli + kg Afsat forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli kg 176 (Overføres fra skema B1) Afsat til ikke-tilmeldt virksomhed - kg 177 Lagerstatus pr. 31. juli 2007 kg 178 Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2007) - kg 179 Slutlager pr. 31. juli 2007 (Beregnes som rubrik ) = - kg 180 Samlet forbrug af forarbejdet husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2006/07 (Beregnes som rubrik ) = kg 181 Feltet vil være fortrykt med oplysning om startlager pr. 1. august 2006 i kg kvælstof, svarende til slutlager pr. 31. juli 2006 fra indsendt gødningsregnskab for 2005/06. Inkl. bidrag fra egen produktion af husdyrgødning. Det er kun overførsler af husdyrgødning fra forarbejdningsanlæg, der skal fratrækkes her, øvrige overførsler af husdyrgødning fratrækkes i pkt. 2 Ved afsætning til en virksomhed, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal mængden m.m. være indberettet til Plantedirektoratet som beskrevet i Vejledningsteksten. Slutlager pr. 31. juli 2006 overføres til rubrik 180. Slutlageret skal indgå som startlager i planperioden 2007/08. Skemaer side 89

92 Opgørelse af gødningsforbrug (fortsat) 4. Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet (opgjort i kg kvælstof) Gødningstype kg kvælstof i alt Udnyttelsesprocent kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet Svinegylle kg 75 % kg 601 Kvæggylle kg 70 % kg 602 Minkgylle og fjerkrægylle kg 70 % kg 613 Blandet gylle kg % kg 603 Fast gødning kg 65 % kg 604 Ajle kg 65 % kg 605 Dybstrøelse kg 45 % kg 606 Afgasset biomasse kg kg % kg 607 Anden husdyrgødning kg 65 % kg 611 Forarbejdet husdyrgødning I alt kg kg Feltet vil være fortrykt med oplysning om biomasse leveret fra biogasanlæg. Mængden skal være den samme som summen af rubrik 308 og 181. kg % kg % 612 kg 608 kg 609 kg Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning (opgjort i kg kvælstof) Startlager pr. 1. august 2006 kg 708 Indkøbt handelsgødning i perioden 1.august 2006 til 31. juli kg 703 Lagerstatus pr. 31. juli 2007 kg 705 Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september kg (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2007) 704 Slutlager pr. 31. juli 2007 (Beregnes som rubrik ) = kg - kg 707 Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2006/07 (Beregnes som rubrik ) = kg 706 Feltet vil være fortrykt med oplysning om startlager pr. 1. august 2006, svarende til slutlager pr. 31. juli 2006 fra indsendt gødningsregnskab for 2005/06. Feltet vil være fortrykt med oplysning om indkøbt handelsgødning, fratrukket evt. videresolgt handelsgødning. Slutlager pr. 31. juli 2007 overføres til rubrik 707. Slutlageret skal indgå som startlager i planperioden 2007/ Samlet forbrug af kvælstof i urea (opgjort i kg kvælstof) Startlager pr. 1. august 2006 kg 808 Indkøbt urea i perioden 1. august 2006 til 31. juli kg 809 Lagerstatus pr. 31. juli 2007 kg 810 Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september kg (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2007) 811 Slutlager pr. 31. juli 2007 Beregnes som rubrik Samlet forbrug af urea i kg kvælstof i planperioden 2006/07 Beregnes som rubrik Feltet vil være fortrykt med oplysning om indkøbt urea, fratrukket evt. videresolgt urea. Slutlager pr. 31. juli 2007 overføres til rubrik 812 og skal indgå som startlager i planperioden 2007/08. = kg - kg = kg Skemaer side 90

93 Opgørelse af gødningsforbrug (fortsat) 7. Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning (bortset fra husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea) (opgjort i kg kvælstof) Startlager pr. 1. august 2006 kg 814 Indkøbt eller modtaget anden organisk gødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli kg 805 Lagerstatus pr. 31. juli 2007 kg 815 Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december 2007) - kg Slutlager pr. 31. juli 2007 Beregnes som rubrik = kg - kg 817 Samlet forbrug af kg kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet Beregnes som rubrik = kg Feltet vil være fortrykt med oplysning om indkøbt eller modtaget anden organisk gødning, fratrukket evt. videresolgt anden organisk gødning. Slutlager pr. 31. juli 2007 overføres til rubrik 817. Slutlageret skal indgå som startlager i planperioden 2007/ Andel af kvælstof i anden organisk gødning (bortset fra husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea), der skal indgå i gødningsregnskabet (opgjort i kg kvælstof) Gødningstype Kg kvælstof i alt Udnyttelsesprocent kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet Spildevandsslam kg 45 % kg 185 Komposteret husholdningsaffald kg 20 % kg 186 Kartoffelfrugtsaft kg 50 % kg 187 Pressesaft fra grøntpillefabrikation kg 40 % kg 188 Have- og parkaffald kg 0 % kg 189 Andre typer af anden organisk gødning kg 40 % kg 190 I alt 192 Mængden skal være den samme som angivet i rubrik 804. kg % kg 191 kg 192 kg Samlet opgørelse (kg kvælstof) Virksomhedens samlede kvælstofkvote kg 501 Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof Beregnes som rubrik kg 901 Kvælstofkvote minus forbrug af kvælstof Beregnes som rubrik kg Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning fra den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) ellers skal oplysningerne overføres fra skema A, rubrik o. Overdraget forbrug i planperioden (i kg kvælstof) Udbragt på modtaget areal fra CVR-nr. Udbragt på areal overdraget til CVR-nr. (CVR) 906 kg 914 (CVR) 904 kg Ved tilforpagtning i løbet af planperioden skal summen af kg N i handelsgødning, effektivt kg N i husdyrgødning og anden organisk gødning, der er udbragt på det modtagne areal af den tidligere bruger, lægges til virksomhedens samlede forbrug. 904 Ved bortforpagtning i løbet af planperioden skal mængden af effektivt kvælstof i handelsgødning, husdyrgødning og anden organisk gødning, der er udbragt på arealet før overdragelsestidspunktet, fratrækkes virksomhedens samlede forbrug. Er en eller flere afgrøder korrigeret for højere forventet udbytte? (Sæt kryds hvis Ja) 401 Er normproduktionen af husdyrgødning korrigeret i forhold til standardforudsætningerne? (Sæt kryds hvis Ja) 404 Skemaer side 91

94 Opgørelse af pligtige efterafgrøder 10. Pligtige efterafgrøder Virksomheden er fritaget for reglerne om pligtige efterafgrøder (Sæt kryds hvis Ja) Virksomheden udbragte i planperioden 2005/06 husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover (beregnes som rubrik 209/106 > 0,8 DE/ha) (Sæt kryds hvis Ja) Efterafgrødegrundareal 2006/07 Efterafgrødeoverskud overført til 2006/07 Areal med efterafgrøder i efteråret 2007 Arealkrav til etablering af pligtige efterafgrøder før evt. reduktion pga. grønne marker Reduktion pga. omfanget af grønne marker i efteråret 2007 ha - ha Arealkrav til etablering af pligtige efterafgrøder efter evt. reduktion pga. grønne marker = ha ha Efterafgrødeoverskud (Beregnes som rubrik ) Overført til 2007/ Virksomheder med et samlet areal under 10 ha er ikke omfattet af efterafgrødereglerne. Virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha, er fritaget for kravet om efterafgrøder. Virksomheder med fuldt plantedække med vintergrønne afgrøder er ikke omfattet af kravet om efterafgrøder. 114 Hvis du har udbragt 0,8 DE/ha eller derover, skal du etablere mindst 10 % efterafgrøder. Hvis du har udbragt under 0,8 DE/ha skal du etablere mindst 6 % efterafgrøder. I opgørelsen skal du medtage anden organisk gødning, således at 100 kg totalt kvælstof ab lager svarer til 1 DE. 116 Hvis virksomheden har etableret plantedække med vintergrønne afgrøder på virksomhedens arealer, således at det ikke er muligt at etablere et fuldt efterafgrødeareal, er der kun krav om etablering af efterafgrøder på de resterende arealer. ha ha ha ha Opgørelse af af harmoniforhold 11. Antal dyreenheder (DE) i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 (opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen) Samlet normproduktion i antal dyreenheder (DE) 201 Kvæg 202 Svin 207 Pelsdyr, fjerkræ 208 Får, Geder 203 Andre husdyr 204 I alt DE Udbragt antal dyreenheder (evt. overført fra hjælpeskema) DE 209 Har du anvendt det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha for kvægbrug i planperioden 2006/07, herunder overholdt bestemmelserne i bilag 2 til husdyrbekendtgørelsen? (Sæt kryds hvis Ja) 403 Ønsker du at anvende det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha for kvægbrug i planperioden 2007/2008? (Sæt kryds hvis Ja) 405 Indgik din virksomhed i produktionsmæssig sammenhæng i 2006/07? (Sæt kryds hvis Ja) 406 Det erklæres herved at ovenstående udfyldte gødningsregnskab er i overensstemmelse med de faktiske forhold på virksomheden. Dato: 910 Underskrift: 911 Skemaer side 92

95 Skema B1: Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 Virksomhedens CVR-nr. Dato (dd-mm-åååå) 151 Modtagers navn og adresse 152 Modtagers CVR-nr. 153 Gødningstype 154 Antal dyreenheder Antal kg kvælstof 155 Kvælstofudnyttelse 165 Husdyrgødning overført via græssende dyr? (Sæt kryds hvis ja) kg % Husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ 0N areal? (Sæt kryds hvis ja) Modtagers skriftlige bekræftelse ved dateret underskrift 160 Indgår i produktionsmæssig sammenhæng? (Sæt kryds hvis ja) DE Modtagers navn og adresse 152 Modtagers CVR-nr. 153 Gødningstype 154 Antal dyreenheder Antal kg kvælstof 155 Kvælstofudnyttelse 165 Husdyrgødning overført via græssende dyr? (Sæt kryds hvis ja) kg % Husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ 0N areal? (Sæt kryds hvis ja) Modtagers skriftlige bekræftelse ved dateret underskrift 160 Indgår i produktionsmæssig sammenhæng? (Sæt kryds hvis ja) DE Modtagers navn og adresse 152 Modtagers CVR-nr. 153 Gødningstype 154 Antal dyreenheder Antal kg kvælstof 155 Kvælstofudnyttelse 165 Husdyrgødning overført via græssende dyr? (Sæt kryds hvis ja) kg % Husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ 0N areal? (Sæt kryds hvis ja) Modtagers skriftlige bekræftelse ved dateret underskrift 160 Indgår i produktionsmæssig sammenhæng? (Sæt kryds hvis ja) DE Sum kvælstof (indberettes ikke) 161 Sum dyreenheder (indberettes ikke) Gødningsmængden kan kun fradrages forbruget, hvis modtager er tilmeldt Register for Gødningsregnskab (gælder dog ikke forarbejdet husdyrgødning). 165 Skal kun angives ved overførsel af forarbejdet husdyrgødning. 156 Opgøres efter Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. 159 Såfremt husdyrgødningen ikke er blevet leveret, men overført via græssende dyr, sættes kryds i kolonne Gælder MVJ areal med aftale fra 2002 og tidligere eller fra 2006 (se Vejledningstekst om MVJ-arealer) Skemaer side 93

96 Skemaer side 94

97 Hjælpeskemaer til beregning af harmoniforholdene: Husdyrproduktion oplyst i dyreenheder (DE) i planperioden 2006/07 (Brug af skemaet er frivillig) Bemærk, at du også kan lave beregningen på vores hjemmeside, Virksomhedens CVR-nr.: Navn: Dato: 1. Produktion af dyreenheder i husdyrgødning i planperioden 2006/07 Her kan du beregne antal producerede dyreenheder på virksomheden i perioden 1. august 2006 til 31. juli Dyretype Antal enheder af dyretypen Antal enheder til 1 DE Antal DE i alt Beregnes som: Kolonne 2 Se tabel 8 Se tabel 8 Se tabel 8 divideret med kolonne 3 Antal DE i alt efter eventuelle korrektioner Korrektionsformler - se tabel Skemaer side 95 Sum kolonne 4: DE Sum kolonne 5: DE

98 2. Forbrug af DE i husdyrgødning i planperioden 2006/07 Her kan du beregne, hvor mange DE i husdyrgødning, der er brugt på virksomheden. Forbruget svarer til den producerede mængde (mængden kan beregnes på foregående side), som justeres for lagerforskydninger samt leverancer af husdyrgødning. Antal DE Startlager for planperioden 2006/07 1) Produktion 1. august 2006 til 31. juli 2007 (overføres fra foregående side, sumtallet for kolonne 4 eller 5) Overførsler af DE i husdyrgødning i perioden 1. august 2006 til 31. juli Modtaget + Lagerstatus pr. 31. juli Afsat - Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 (forlænget planperiode) til afgrøder, der høstes inden 31. december Slutlager for planperioden 2006/07 = - Samlet forbrug af DE i husdyrgødning i planperioden 2006/07 = 1) For virksomheder, der ikke tidligere har været registreret, gælder følgende: Startlageret skal fastsættes ved, at husdyrgødningslageret beregnes eller måles pr. 1. august 2006, heraf fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2006 til afgrøder, der er høstet eller afgræsset inden 31. december Opgørelse af harmoniforhold Antal dyreenheder (DE) i perioden 1. august 2006 til 31. juli 2007 (opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen) Harmonikrav (DE/ha) Startlager pr. 1. august ) Samlet normproduktion i antal dyreenheder (DE) Bidrag fra dyr, der græsser arealer uden gødskningsbehov Modtaget husdyrgødning, inkl. forarbejdet husdyrgødning Afsat husdyrgødning, inkl. forarbejdet husdyrgødning Afsat husdyrgødning, inkl. forarbejdet husdyrgødning Afsat mængde i alt Lagerstatus pr. 31. juli 2007 Forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 Kvæg Svin og andre husdyr Pelsdyr, fjerkræ, får og geder Overførsel af husdyrgødning Lagerforskydning 1,7 2,3 5 3) 4) 1,4 1,4 1,4 1, Ialt DE Slutlager pr. 31. juli ) - Udbragt antal dyreenheder Minimumskrav til harmoniareal = DE = ha Det harmoniareal, der er til rådighed ha 1) Startlager = startlager i husdyrgødning pr. 1. august startlager i forarbejdet husdyrgødning pr. 1. august 2006 (100 kg N = 1 DE) 2) Slutlager = lagerstatus pr. 31. juli 2007 forbrug fra 1. august 2007 til 30. september 2007 (100 kg N = 1 DE) 3) Modtaget husdyrgødning medregnes altid med 1,4 DE/ha, dog undtaget bedrifter som angivet i afsnit 8.3 (Beregning af dyreenheder (DE). Afsat husdyrgødning beregnes med 1,4 DE/ha så længe der ikke afsættes mere end den tilgængelige husdyrgødningsmængde, der kan beregnes med 1,4 DE/ha. Derefter afsættes med harmonikravet for lagerforskydning, hvis der er en nettofrigivelse herfra (se pkt. 4) og en evt. restmængde afsættes med 1,7 DE/ha. 4) Harmonikravet til lagerforskydningen beregnes forholdsmæssigt ud fra produceret og modtaget husdyrgødning. Se i øvrigt eksempel 21 i afsnit 8. 5) Hvis undtagelsen på 2,3 DE/ha kan benyttes beregnes al husdyrgødning som 2,3 DE/ha, inkl. modtaget husdyrgødning Skemaer side 96

99 Beregning af græsningstryk (Brug af skemaet er frivillig) Afgrødekategori Græsar eal i alt Hektar Korrektionsfaktor ved slæt Areal m. slæt Antal slæt i gns. på slætareal Andel pr. slæt af samlet udbytte Beregnet slætareal 1) (Beregnes kol. 2x3x4) Korrigeret areal 2) (Beregnes kol. 1-5) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 3) Minimum antal dyreenheder i alt (Beregnes kol. 6 7) Skemaer side 97 Kolonne: Permanent græs med meget lavt udbytteniveau 4) 1,00 0,2 Permanent græs med lavt udbytteniveau 4) 1,00 0,5 Permanent græs med normalt udbytteniveau 5) 0,50 0,9 Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,7 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) 4) 1,00 0,2 Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,9 Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,7 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 2,1 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 1,00 0,2 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 1,00 0,5 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 0,50 0,9 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,9 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,7 Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne (omdrift) 0,33 1,7 Græs uden kløver (omdrift) 0,33 2,1 Græs/kl.græs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 1,00 0,6 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni 0,33 1,3 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1,00 0,8 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1,00 0,3 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1,00 0,6 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 1,00 0,3 SAMLET KRAV TIL ANTAL GRÆSSENDE DYREENHEDER 1 Det beregnede slætareal må maksimalt være lig arealet i kolonne 2. 2 Hvis du ikke tager slæt, er arealet lig arealet i kolonne 1. 3 Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan du ikke medregne. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. 4 Du skal regne med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis du i gødningsregnskabet fratrækker normproduktion for flere DE, skal du benytte antal DE fra gødningsregnskabet. 5 På særligt produktive permanente græsarealer kan normen for kløvergræs eller græs uden kløver i omdrift undtagelsesvis benyttes, hvis du kan dokumentere et græsningsniveau, der svarer til kravet for græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal være en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal du opgøre ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder. Foderbehovet beregner du ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. SUM:

100 Skemaer side 98

101 Ansøgning om brug af brødhvedenormen 2006/2007 (8. august) 1. Jordbrugers navn, adresse og tlf. nr. Det er vigtigt, at du har udfyldt alle punkterne 1-6 korrekt og tydeligt. Se bilaget. Ansøgningen skal du sende i en kuvert mærket Brødhvede til: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N eller på fax nr Ansøgningen må ikke sendes både via post og fax. Ansøgningsskemaet kan du ikke sende elektronisk via mail eller lignende. 2. Jordbrugers CVR-nr. (se bilag pkt. 2): 3. Kontraktarealets størrelse (mindst 1 decimal) (se bilag pkt. 3): 4. Grovvare- eller møllervirksomhedens CVR-nr. (se bilag pkt. 4): 5. Jeg erklærer, at oplysningerne under pkt. 1-4 er rigtige, og at der enten i høstår 2005 eller 2006 på jordbrugsvirksomheden er dyrket en vinterhvedesort, som kunne bruges til at få brødhvedenorm i planperioden, og at denne hvede er leveret til grovvare- eller møllervirksomhed, jf. bekendtgørelsens 8, stk. 1, nr. 1, (se bilag pkt. 5), og at dokumentation herfor foreligger på bedriften, jf. bekendtgørelsens 8, stk Min grovvare- eller møllervirksomhed og jeg erklærer, at der foreligger en kontrakt mellem os for høståret 2007 om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling, jf. bekendtgørelsens 8, stk. 3, (se bilag pkt. 6). Dato (skal udfyldes) Dato (skal udfyldes) Ansøgers (jordbrugers) underskrift for pkt Grovvare-/møllervirksomhedens underskrift for pkt. 6. Afgivelse af urigtige skriftlige oplysninger kan medføre straf efter straffelovens 163. Dokumentation, herunder kontrakten, skal du ikke vedlægge ansøgningen, men opbevare i mindst 5 år. Skemaer side 99

102 Skemaer side 100

103 Bilag Bemærkninger til ansøgningsskemaets enkelte punkter: Det er afgørende, at dit ansøgningsskema er udfyldt korrekt og med tydelig angivelse af samtlige oplysninger (evt. med blokbogstaver), idet en mangelfuld ansøgning kan medføre, at din ansøgning afvises uden yderligere behandling, jf. bekendtgørelsens 10, stk. 4. Pkt. 1: Her oplyser du dit fulde navn og adresse og telefonnr. Skriv tydeligt og inden for feltet. Pkt. 2: Her oplyser du det CVR-nr. på din jordbrugsvirksomhed, der er registreret i Plantedirektoratets register for gødningsregnskab. Pkt. 3: Her oplyser du størrelsen på det areal (i ha med mindst 1 decimal), som er omfattet af kontrakten med grovvareeller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling til høst Pkt. 4: Her oplyser du CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, som du har indgået kontrakt med om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling til høst Pkt. 5: Her bekræfter du som jordbruger (ansøger) med din underskrift, at oplysningerne i pkt. 1 4 er korrekte. Hvis du er nyetableret jordbruger og ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed, eller hvis du har erhvervet arealer, hvorpå der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentation til brug af brødhvedenorm fra den tidligere ejer eller bruger af virksomheden. Pkt. 6: Her bekræfter du som jordbruger (ansøger) sammen med en grovvare- eller møllervirksomhed ved dateret underskrift, at du for planperioden 2006/2007 har indgået kontrakt med grovvare- eller møllervirksomheden om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling. Du skal selv sørge for at få repræsentantens underskrift, inden du sender det udfyldte ansøgningsskema, jf. bekendtgørelsens 8, stk. 3, nr. 5. Husk at der skal være dato for begge underskrifter. Ved et kontrolbesøg på din jordbrugsvirksomhed vil vi kontrollere, om du har dokumentationen, jf. pkt. 5, og kontrakten for levering af brødhvede, som du skal opbevare på din jordbrugsvirksomhed i 5 år, jf. 8, stk. 4. Du skal være opmærksom på, at hvis du giver urigtige skriftlige oplysninger i ansøgningsskemaet, kan du straffes efter straffelovens 163. Hvis du har spørgsmål til udfyldelsen af ansøgningsskemaet, kan du telefonisk kontakte Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl på tlf Til behandlingen af ansøgningen indsamler og videregiver Landscentret personoplysninger om dig. Du har ikke pligt til at give oplysningerne, men hvis du ikke giver oplysningerne, kan det få afgørende betydning for din sag. Oplysninger, du giver ved ansøgningen, kan blive videregivet til Plantedirektoratet, der fører kontrol med reglerne. Ved henvendelse til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret kan du få at vide, hvilke oplysninger, der er registreret. Du kan gøre indsigelse mod oplysningerne, og du kan kræve, at oplysningerne rettes. Du kan klage til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret over deres behandling af personoplysninger eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K. Skemaer side 101

104 Skemaer side 102

105 Erklæring om overdragelse af oplysninger om gødning Når du sælger/bortforpagter din ejendom og afmelder dig fra Register for Gødningsregnskab, kan du og køber/forpagter aftale at underskrive en erklæring. Så skal du ikke sende et afsluttende gødningsregnskab til os. Køber/forpagter skal tage oplysninger om den nye virksomhed med i sit gødningsregnskab for hele planperioden. Som køber/forpagter af virksomheden erklærer jeg: 1. At min virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og jeg har modtaget et tilmeldingsbevis. 2. At jeg har fået alle oplysninger, som er nødvendige for at udregne kvælstofkvote og -forbrug for min nye virksomhed for indeværende planperiode. 3. At jeg har taget de nye oplysninger med i min gødningsplanlægning og mit gødningsregnskab, herunder den brugte mængde af kvælstof, gødningsproduktion, køb og salg af gødning, lagre, arealer m.v At jeg er klar over, at der vil være tale om en strafbar overtrædelse af reglerne om gødskning og om plantedække 2, hvis det samlede forbrug af kvælstof på min virksomhed overstiger kvælstofkvoten. Som sælger/bortforpagter af virksomheden erklærer jeg: 1. At jeg ikke længere har en jordbrugsvirksomhed. Jeg har enten afmeldt mit CVR-nr. eller solgt/bortforpagtet alle mine husdyr og min landbrugsjord. 2. At jeg skriftligt har givet den nye bruger alle de oplysninger, som er nødvendige for at udregne kvælstofkvote og -forbrug. 3. At oplysningerne omfatter den brugte mængde kvælstof, gødningsproduktion, køb og salg af gødning, lagre, arealer m.v. 1 Salget/bortforpagtningen har virkning fra den Du kan ikke bruge erklæringen ved ophør den 31. juli/1. august. I stedet skal sælger oplyse ophørsdatoen i sit afsluttende gødningsregnskab. Køber/forpagter:Sælger/bortforpagter: Navn: Navn: Adresse: Adresse: CVR-nr.: CVR-nr.: Underskrift: Underskrift: Dato: Dato: 1 Jf. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. 2 Lov nr. 472 af 1. juni 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, med senere ændringer og bekendtgørelser Skemaer side 103

106 Tabeller side 104

107 Udgivet af Plantedirektoratet Tryk: Schultz Grafisk / Trykt version: Digital version:

108 Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby Tlf.: E-post: