Vejledning og skemaer

Transkript

1 Plantedirektoratet Vejledning og skemaer gødningsplanlægning gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2004/05 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vejledningen gælder for planperioden 1. august 2004 til 31. juli 2005

2 Forord Denne vejledning omfatter reglerne for gødningsplanlægning, gødningsregnskaber og plantedække, en kort beskrivelse af harmonireglerne, regler for ændring i ejer- og brugerforhold samt ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2004/2005. Jordbrugsvirksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse, er omfattet af reglerne beskrevet i denne vejledning. Desuden gælder reglerne om etablering af pligtige efterafgrøder for virksomheder, der har et samlet matrikulært areal på mindst 10 ha, og harmonireglerne angår alle virksomheder, der har erhvervsmæssigt dyrehold eller som bruger forarbejdet husdyrgødning. For den nye planperiode er reglerne på visse områder ændret som følge af vedtagelsen af VMP III, samtidig med at der er indført en forenkling af regler og frister som følge af gennemførelse af den fælles indberetning af gødningsplanlægning og ansøgning om enkeltbetaling. Det hidtidige krav om udarbejdelse af markplan 1. september og gødningsplan 31. marts er således ophævet. I stedet kombineres jordbrugsvirksomhedernes indberetninger af markoplysninger med kravene om udarbejdelse af mark- og gødningsplaner i én fælles indberetning indeholdende enkeltbetalingsansøgning og gødningsplanlægning, som også indeholder en automatisk beregning af kvælstofkvoten. For jordbrugsvirksomheder, der udbringer mere end 0,8 dyreenheder i husdyrgødning pr. hektar, forhøjes kravet om efterafgrøde fra 6% til 10%, samtidig med at kravet om 65% plantedække ophører. Fælles indberetning om husdyr. Jordbrugsvirksomhedens besætning af husdyr skal beregnes for hver husdyrart, staldsystem og fremover også for hvert besætningsnummer. Hermed bliver det muligt at genanvende oplysninger om husdyrproduktion i gødningsplanlægningen til indberetning til CHR-registret. Fødevareministeriet stiller en web-løsning til denne gødningsplanlægning til rådighed for alle husdyrproducenter primo august 2004 på direktorates hjemmeside, Fra 1. august 2005 vil det så være muligt at genanvende planlægningsoplysninger ved indberetning til CHRregistret. Oplysningerne om produktion af kvælstof i husdyrgødning og antal dyreenheder vil efterfølgende blive fortrykt i gødningsregnskabet for 2004/05. Samlet set indebærer ændringen en væsentlig forenkling af jordbrugsvirksomhedernes indberetninger om husdyr til det offentlige. Udover muligheden for elektronisk udregning af jordbrugsvirksomhedens kvælstofkvote, og husdyr- og husdyrgødningsproduktion tilbydes muligheden for elektronisk indberetning af både enkeltbetalingsansøgning og gødningsplanlægning, husdyroplysninger og gødningsregnskab. Såfremt muligheden for elektronisk indberetning ikke anvendes, skal gødningsplanlægning og gødningsregnskab udarbejdes på skemaerne i denne vejledning eller på andre skemaer, der er godkendt af Plantedirektoratet. Daterede og underskrevne kopier af skemaerne skal opbevares i 5 år. Yderligere oplysninger kan fås på det lokale planteavlskontor eller hos Plantedirektoratet, (Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, tlf ) eller på Plantedirektoratets hjemmeside på Internettet: Med venlig hilsen Plantedirektoratet Juli 2004

3 Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Læsevejledning Generelle oplysninger Nye regler for planperioden 2004/ Hvem skal til- og afmeldes registret for afgiftsfritagelse? Hvem er omfattet af reglerne om plantedække? Hvem er omfattet af harmonireglerne? Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Miljøbetingelser i enkeltbetalingsordningen Kontrol af reglerne Retsgrundlag Oplysning om brug af personoplysninger Indberetning af gødningsregnskab Hvornår skal skemaerne udfyldes? Fælles indberetning, Gødningsplanlægning Gødningsplanlægning Oplysninger der indberettes i forbindelse med enkeltbetaling Indberetning af miljøoplysninger Korrektioner p.g.a. højere udbytte, konsulenterklæringer og MVJ-aftaler m.m Kvælstofnormer for græs Kvælstofkvote til brødhvede Øvrige gødningsoplysninger og planlægning af forbrug Manuel gødningsplanlægning Krav om plantedække Skema A (specialafgrøder) Gødningsplanlægning (21. april 2005) Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Normproduktion af husdyrgødning i planperioden 2004/ Korrektion af kvælstof- og fosformængden Forbrug af husdyrgødning i planperioden 2004/ Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i planperioden 2004/ Forbrug af forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2004/ Andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet for planperioden 2004/ Kvitteringer for leverancer af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (skema B1) 25 6 Anden organisk gødning Anden organisk gødning, der indgår i gødningsplanlægningen (skema A) Harmoniregler Hvem er omfattet af reglerne om harmoni Harmoniarealet

4 8 Gødningsregnskab (skema B) Arealopgørelser (punkt 1) Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning (punkt 2) Virksomhedens forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning (punkt 3) Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet (punkt 4) Virksomhedens forbrug af handelsgødning (punkt 5) Virksomhedens forbrug af kvælstof i urea (punkt 6) Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea (punkt 7) Andel af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og urea, der skal indgå i gødningsregnskabet (punkt 8) Samlet opgørelse (punkt 9) Opgørelse af pligtige efterafgrøder (punkt 10) Opgørelse af harmoniforhold (punkt) Opgørelse over husdyrgødningsoverførsler (skema B1) Forarbejdningsanlæg for husdyrgødning Virksomheder, der videresælger eller afgiver handelsgødning Ændringer i ejer- og brugerforhold Hvem er omfattet af reglerne om overdragelse? Hvad skal De gøre Udarbejdelse af gødningsplanlægning samt gødningsregnskab Overdragelseserklæring Sådan udfylder De skemaerne i tilfælde af salg eller ved ophør af brugsret Overdragelse af oplagret gødning Tabelafsnit Tabel 1: Kvælstof-, fosfor- og kaliumnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Tabel 2: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Tabel 3: Afgrøder, der kan indgå som plantedække om efteråret Tabel 4: Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning Tabel 5: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning og standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion Tabel 6: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg Tabel 7: Gram råprotein pr. foderenhed for fodermidler til svin Tabel 8: Beregning af dyreenheder Tabel 9: Betingelser for harmonikrav på 2,3 DE/ha Skemaer til udfyldelse Skema A: Gødningsplanlægning 2004/ Skema A (specialafgrøder): Gødningsplanlægning 2004/ Skema A1: Oversigt over høstudbytte til brug for 2004/ Skema A2: Plan for produktion og anvendelse af husdyrgødning 2004/ Skema B: Gødningsregnskab 2004/ Skema B1: Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli Hjælpeskema: Opgørelse af harmoniforhold Hjælpeskema: Beregning af harmoniforhold Hjælpeskema: Beregning af græsningstryk Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2004/2005: Overdragelseserklæring: Stikordsregister:

5 1. Læsevejledning Vejledningen er opbygget, således at det ikke er nødvendigt at læse alle kapitler. Det fremgår af nedenstående oversigt, hvilke skemaer, der skal anvendes for de forskellige virksomhedstyper, samt hvor i vejledningen, der er en beskrivelse af, hvordan skemaet skal udfyldes, og hvordan eventuelle beregninger foretages. Der er indført to fælles indberetninger i forbindelse med dette års regelsæt. Den fælles indberetning: (Ansøgning om enkeltbetaling). Indberetningen, som er frivillig, giver mulighed for at udarbejde en gødningsplanlægning i forbindelse med ansøgning af enkeltbetaling (hektarstøtte). Den fælles indberetning af husdyroplysninger: Indberetningen er obligatorisk for bedrifter med husdyr. Indberetningen skal ske senest den 15. oktober 2005, og gør det muligt for virksomheder at få beregnet husdyrgødningsproduktionen. Hvem? Hvad? Hvor? Skema Alle virksomheder Gødningsplanlægning Kap. 3 Den fælles indberetning (Ansøgning om enkeltbetaling) evt. skema A og A1 Alle virksomheder Gødningsregnskab Kap. 8 Skema B Væksthusgartneri, Gødningsplanlægning Kap. 4 Den fælles indberetning planteskole eller skovbrug (Ansøgning om enkeltbetaling) evt. skema A (specialafgrøder) Virksomheder, der har husdyr Plan for produktion og forbrug Kap. 5 Den fælles indberetning eller som modtager af husdyrgødning Kap. 7 af husdyroplysninger, husdyrgødning Harmoniregler evt. skema A2, husdyrgødning Virksomheder, der afsætter Opgørelse over husdyrgødnings Kap. 5 Skema B1 husdyrgødning overførsler i forbindelse med Kap. 8 udarbejdelse af gødningsregnskabet Virksomheder, der producerer Opgørelse over produktion Kap. 5 Skema B eller modtager forarbejdet og forbrug af forarbejdet Kap. 8 husdyrgødning husdyrgødning Virksomheder, der modtager Gødningsregnskab, evt. plan for Kap. 6 Skema B, evt. dele af anden organisk gødning forbrug af anden organisk skema A gødning Virksomheder, der videresælger Indberetning af videresolgt Kap handelsgødning handelsgødning Forarbejdningsanlæg for Registrering og indberetning Kap. 9 - husdyrgødning Virksomheder, hvori der sker Ændringer i forbindelse med Kap. 11 Skema B ændringer i ejer- eller ophør, salg og forpagtning Overdragelsesbrugerforhold erklæring Kapitel 1 side 4

6 2. Generelle oplysninger 2.1. Nye regler for planperioden 2004/05 De væsentligste ændringer i forhold til planperioden 2003/04 er, at: Det er muligt at få udarbejdet virksomhedens gødningsplanlægning, herunder beregnet kvoten og planlagt etableringen af pligtige efterafgrøder, ved anvendelse af den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling, som har afløst hektarstøtten), der er udarbejdet en internetbaseret planlægningsfacilitet (regnemaskine), som kan anvendes til beregning af kvælstof, fosfor og dyreenheder fra en given husdyrgødningsproduktion, det er et krav at indberette husdyroplysninger og produktionsoplysninger den 15. oktober 2005 i den fælles indberetning af husdyroplysninger. Oplysningerne anvendes i CHR registret og gødningsregnskabet, der er sket ændringer af reglerne vedrørende etablering af efterafgrøder, således at virksomheder, der udbringer gødning svarende til 0,8 DE/ha eller derover, skal etablere 10 % efterafgrøder, og andre skal etablere 6 % efterafgrøder, kravet om etablering af 65 % grønne marker er bortfaldet, kravet om udarbejdelse af markplan den 1. september og gødningsplan den 31. marts er erstattet af integration af gødningsplanlægningsoplysningerne i en udbygget ansøgning for enkeltbetalingsordningen, der skal indsendes senest den 21. april 2005, hvis den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) anvendes til gødningsplanlægning, er skema A ikke obligatorisk, den fælles indberetning af husdyroplysninger er obligatorisk. Skema A2 er ikke obligatorisk, der er mulighed for frivillig tilmelding til registret for køb af afgiftsfri gødning i indeværende planperiode, registrering af virksomheden i registret sker fremover på CVR-nr. i stedet for SE-nr. bortfald af harmonikravet på 1,7 DE/ha for landbrugsbedrifter, hvor mindst 2/3 udgøres af fjerkræ, pelsdyr eller en blanding heraf, dokumentationen ved korrektion af kvælstof i husdyrgødning på baggrund af afvigende ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og sammensætning skal dække perioden 1. oktober i forrige planperiode til 30. september i indeværende planperiode Hvem skal til- og afmeldes registret for afgiftsfritagelse? Tilmelding til registret For at tilmelde Deres virksomhed til registret skal virksomheden have en momsregistreret omsætning på mindst kr. inden for jordbrugserhverv. Deres virksomhed skal tilmeldes inden 21 dage, hvis den, foruden omsætningskravet: Har en samlet husdyrbesætning, der overstiger 10 dyreenheder, har en husdyrtæthed, der overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha eller modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. Deres virksomhed kan tilmeldes, såfremt den opfylder omsætningskravet. Tilmeldingen sker ikke automatisk, og Deres virksomhed er først registreret, når De har modtaget et registreringsbevis, hvoraf det fremgår, hvornår virksomheden er tilmeldt. Det bemærkes, at økologiske bedrifter, minkavlere og andre lignende jordbrugsbedrifter er omfattet af ovenstående regler. Virksomheder med en eller flere dyreenheder og intet areal er ligeledes omfattet af reglerne. Afmeldelse fra registret Når virksomheden ophører, det vil sige virksomheden sælges, al drift bortforpagtes eller den afmeldes hos den lokale Told- og Skatteregion, skal virksomheden afmeldes hos Plantedirektoratet. Såfremt der sker en virksomhedsomdannelse eller et generationsskifte, og virksomheden i den forbindelse får tildelt et nyt CVR-nummer, skal den gamle virksomhed ligeledes afmeldes, og den nye virksomhed skal tilmeldes. Afmeldingen sker ikke automatisk, men sker ved, at De indsender Deres registreringsbevis. Hvis registreringsbeviset er bortkommet, skal der indsendes et brev, hvoraf det fremgår, hvad virksomhedens CVR-nummer er, hvornår virksomheden er ophørt, hvorfor den er ophørt, og De skal huske underskrift. Registreringsbeviset eller brevet skal sendes direkte til Plantedirektoratet, Sektor for miljø, og må ikke vedlægges gødningsregnskabet. Er Deres virksomhed ikke forpligtet til at være tilmeldt, kan den afmeldes. Konsekvens ved ikke at overholde bestemte tidsfrister: Det er vigtigt, at overholde bestemte tidsfrister, som er angivet i loven. Det kan være strafbart, hvis De ikke overholder dem. De kan, f.eks. ved manglende rettidig tilmelding til registret, miste retten til at købe afgiftsfri gødning. Det kan samtidig betyde at landmænd, som leverer husdyrgødning til Dem, ikke kan fratrække gødningen i gødningsregnskabet, og dermed kan risikere en sag om overgødskning. Betingelserne og fristerne for til- og afmelding findes i kapitel 11 om ændringer i ejer- og brugerforhold. Kapitel 2 side 5

7 2.3. Hvem er omfattet af reglerne om plantedække? Hvis Deres jordbrugsvirksomhed har et samlet areal på 10 hektar og derover, samt en årlig momsregistreret omsætning på over kr., er den omfattet af reglerne om plantedække og etablering af efterafgrøder. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (matrikulære) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer. Virksomheder under 10 hektar eller med en årlig momsregistreret omsætning under kr. er således ikke omfattet af reglerne om plantedække. Dette gælder også virksomheder, med mindre end 10 hektar, der er registreret i registret for afgiftsfritagelse. Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er i registret for afgiftsfritagelse, skal udarbejde en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret Der skal ikke beregnes en kvælstofkvote for virksomheden, og der skal ikke udarbejdes gødningsregnskab. Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder, er ikke omfattet af reglerne om pligtige efterafgrøder Hvem er omfattet af harmonireglerne? 2.5. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Hvis Deres virksomhed ikke er pligtig til at lade sig registrere i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse, skal De alligevel foretage en gødningsplanlægning, hvis virksomheden har indgået aftale med en offentlig myndighed om en af følgende ordninger: Nedsættelse af kvælstoftilførslen, miljøvenlig drift af græs, niveau 1, udlæg af rajgræs, etablering af efterafgrøder, Hvis Deres virksomhed har erhvervsmæssigt dyrehold, anvender husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning svarende til gødningsproduktionen fra erhvervsmæssigt dyrehold, er den omfattet af harmonireglerne. Det fremgår af kap. 7, hvad der forstås ved erhvervsmæssigt dyrehold. Harmonireglerne angiver hvor stor en mængde husdyrgødning og/eller forarbejdet husdyrgødning opgjort i dyreenheder, der på bedriften må udbringes pr. hektar. Dette varierer afhængig af hvilken type husdyr, der er på bedriften. Der henvises til kapitel 7. pleje af græs- og naturarealer, hvis der er givet MVJ-tilsagn om tildeling af maksimalt 80 kg N pr. ha., eller hvis der, i henhold til nye MVJ-regler for 2003 eller senere, er indgået aftale med mulighed for tilførsel af gødning udover den gødning græssende dyr efterlader. I disse tilfælde skal der også udarbejdes gødningsregnskab, som skal opbevares af tilskudsmodtageren i mindst 5 år Miljøbetingelser i enkeltbetalingsordningen For at få udbetalt støtte efter enkeltbetalingsordningen, skal den enkelte landmand overholde en række krav vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning. Overholdes disse krav ikke, vil støtten blive reduceret. Ved grovere og gentagende overtrædelser vil nedsættelsen af støtten blive større eller helt bortfalde, jf. bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. De nærmere regler herfor fremgår af Direktoratet for FødevareErhvervs bekendtgørelser og vejledninger Kontrol af reglerne 2.8. Retsgrundlag Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af: Lovbekendtgørelse nr. 551 af 2. juli 2002 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Lov nr. 203 af 25. marts 2003 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Lov nr. 437 af 9. juni 2004 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Plantedirektoratet kontrollerer, om reglerne om gødningsanvendelse, plantedække og harmoni overholdes ved kontrol af de indsendte gødningsregnskaber og ved kontrol på virksomheden. Gødningsplanlægning og gødningsregnskaber skal opbevares i mindst 5 år. Plantedirektoratet kan pålægge jordbrugsvirksomhederne at indsende eller forevise alle dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af, om reglerne er overholdt. Plantedirektoratets kontrollører har mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der er omfattet af reglerne. Overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2004/05, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 17. marts 2004 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen), og Lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Kapitel 2 side 6

8 Endvidere henvises der til: Bekendtgørelse om kvælstofprognosen for 2005, der udsendes omkring 1. april Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m., Lov om personoplysninger, Forvaltningsloven 2.9. Oplysning om brug af personoplysninger Oplysninger i Plantedirektoratet Plantedirektoratet indsamler oplysninger om Deres virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, der er henlagt til Plantedirektoratet. Oplysningerne anvendes til at fastlægge om reglerne overholdes i Deres virksomhed, og ved behandling af ansøgninger om lovpligtig godkendelse, registrering, autorisation eller lignende. Indhentning af oplysninger De fleste oplysninger indhentes, når der indsendes pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, autorisationer, godkendelser m.m. I forbindelse med Plantedirektoratets kontrolbesøg på virksomheden kan der også indhentes oplysninger. Endvidere indhentes oplysninger hos andre offentlige instanser, herunder Told og Skat, efter anmodning, jf. lov om personoplysninger og forvaltningsloven. I disse tilfælde er det obligatorisk at aflevere oplysningerne til Plantedirektoratet, og det kan medføre sanktioner, hvis Plantedirektoratet ikke modtager oplysningerne rettidigt eller slet ikke modtager oplysningerne. Videregivelse af oplysninger Til brug for Fødevareministeriets øvrige kontrol kan oplysninger, der er modtaget i Plantedirektoratet, blive videregivet til andre myndigheder inden for ministeriet. Endvidere videregives visse oplysninger til andre offentlige instanser, herunder Told og Skat, samt private organer efter anmodning, jf. lov om personoplysninger og forvaltningsloven. Indsigt og klagemuligheder Ved henvendelse til Plantedirektoratet kan De få at vide, hvilke oplysninger Plantedirektoratet har registreret om virksomheden og rette spørgsmål til rigtigheden af disse oplysninger. Plantedirektoratet retter forkerte oplysninger og underretter andre, der måtte have modtaget forkerte oplysninger. Hvis Plantedirektoratet ikke kan rette oplysningerne, vil direktoratet vejlede om, hvordan oplysningerne kan rettes. De har mulighed for at klage over Plantedirektoratets behandling af disse oplysninger. Dette kan ske til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, e- mail: pdir@pdir.dk eller til Datatilsynet, Christians Brygge 28, 4., 1559 København V, dt@datatilsynet.dk Indberetning af gødningsregnskab De kan med fordel indberette Deres gødningsregnskab via internettet. På Plantedirektoratets hjemmeside, kan De få adgang til de gødningsregnskaber, De tidligere har indsendt. Her kan De bl.a. finde oplysninger om slutlagre og udbragte mængder gødning. Det er også muligt at se, hvilke leverancer af gødning De har modtaget i løbet af planåret. Plantedirektoratet fremsender omkring 1. december 2005 et brev om indkaldelse af gødningsregnskabet samt et gødningsregnskabsskema. Skemaet er fortrykt med oplysninger om gødningsleverancer og tidligere indberettede oplysninger. Sammen med indkaldelsen af gødningsregnskabet, får De en personlig kode, som De skal bruge i forbindelse med en elektronisk indberetning. Hvis De indberetter elektronisk, får De automatisk en kvittering for indsendelse af gødningsregnskab. Det er også muligt at indberette gødningsregnskabet direkte fra "Bedriftsløsning". I stedet for elektronisk indsendelse, kan De indsende en kopi af gødningsregnskabet pr. brev til Plantedirektoratet. Det er vigtigt, at virksomhedens CVR-nr. og skemanummer er påført gødningsregnskabet Hvornår skal skemaerne udfyldes? Gødningsplanlægning og gødningsregnskab skal udarbejdes inden nedenstående datoer. Skemaerne skal opbevares i mindst 5 år. Planer og regnskaber kan udarbejdes ved anvendelse af elektroniske skemaer, skemaerne bagest i denne vejledning eller på andre skemaer, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet. Planer og regnskab skal dateres og underskrives ved udarbejdelsen. Kapitel 2 side 7

9 Frist Aktiviteter 10. august 2004 Hvis virksomheden dyrker hvede til brødfremstilling, indsendes ansøg- 31. marts 2005 ning om anvendelse af brødhvedenorm til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl (Skema: Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2004/05). 1. november 2004 Hvis der er videresolgt afgiftsfri handelsgødning i planperioden 2003/04, skal der foretages indberetning af salget til Plantedirektoratet. 31. marts 2005 Gødningsregnskabet (skema B) for planperioden 2003/04 udfyldes og indsendes til Plantedirektoratet. Gødningsregnskabet kan udfyldes og indsendes via Plantedirektoratets hjemmeside på Internettet. Internetadressen er: Gødningsregnskabet kan også udfyldes og indsendes i en papirversion. Direktoratet offentliggør fortrykt elektronisk skema på hjemmesiden ca. 15. november og fremsender fortrykt skema til udfyldelse omkring 1. december Hvis virksomheden har afgivet husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal kvitteringer for overførsler angives på skema B1, som indsendes sammen med skema B. 21. april 2005 Der søges om enkeltbetaling. Samtidigt indleveres nogle ekstra oplysninger, hvorved De får foretaget Deres gødningsplanlægning, herunder beregnet virksomhedens kvælstofkvote. Gødningsplanlægningen kan foretages som overfor, selvom De ikke søger enkeltbetaling. Såfremt De ikke anvender den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling), skal gødningsplanlægningen foretages manuelt ved anvendelse af skema A. Ved planlægningen skal det angives, på hvilke arealer, der etableres efterafgrøder til opfyldelse af kravet om efterafgrøder. Såfremt gødningsplanlægning foretages manuelt, skal den kun indsendes til Plantedirektoratet, hvis direktoratet anmoder om at få planen tilsendt. 15. oktober 2005 Indberetning om husdyrproduktion til CHR. Relevante oplysninger fra indberetningen fortrykkes ligeledes i Deres gødningsregnskab. 1. november 2005 Hvis der er videresolgt afgiftsfri handelsgødning eller leveret forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2004/05, skal der foretages indberetning af leverancen til Plantedirektoratet. Hvis der er videresolgt forarbejdet husdyrgødning til andre end registrerede virksomheder i planperioden 2004/05, skal der foretages indberetning af salget til Plantedirektoratet. 31. marts 2006 Gødningsregnskabet for planperioden 2004/05 (skema B) indsendes. Hvis virksomheden har afgivet husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal kvitteringer for husdyrgødningsoverførsler angives på skema B1, som indsendes sammen med skema B. Kapitel 2 side 8

10 3. Fælles indberetning, Gødningsplanlægning Der er med afskaffelsen af fristen for udarbejdelse af markplan den 1. september og gødningsplan den 31. marts som noget nyt indført mulighed for at foretage en gødningsplanlægning og samtidig få beregnet virksomhedens kvælstofkvote i forbindelse med en fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling). Ordningen om enkeltbetaling afløser hektarstøtten. Det er frivilligt for Dem at anvende den fælles indberetning til at foretage Deres gødningsplanlægning, men udarbejdelse af gødningsplanlægningen er obligatorisk. Fælles indberetning medfører blandt andet: Gødningsplanlægning foretages i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling. I det tilfælde bortfalder kravet om udfyldelse af skema A. Hvis De ønsker at beregne N-kvoten, før den fælles indberetning er tilgængelig på internettet, kan skema A anvendes som hjælpeskema. Hvis De ikke søger om enkeltbetaling, kan De stadigvæk foretage gødningsplanlægningen via den fælles indberetning. Skema A er kun obligatorisk, såfremt De ikke anvender den fælles indberetning. Gødningsplanlægningen sker ved, at De, ved ansøgning om enkeltbetaling, giver nogle få supplerende oplysninger om Deres bedrift. Herefter foretager Fødevareministeriet beregning af Deres kvælstofkvote og efterafgrødeprocent for Dem. De kan ved ansøgning om enkeltbetaling indsende Deres miljøoplysninger, som bruges til gødningsplanlægningen, via eller fra den 1. februar Såfremt De ansøger om enkeltbetaling elektronisk, vil De straks få foretaget Deres gødningsplanlægning. Ved anvendelse af papirskemaer til ansøgning om enkeltbetaling, må De forvente 3 til 4 ugers sagsbehandlingstid, før De kan se Deres kvælstofkvote og procent med pligtige efterafgrøder på og Bruger De den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling), vil de oplysninger, som skal overføres til Deres gødningsregnskab, være fortrykt i gødningsregnskabet ved indkaldelsen. Søger De ikke om enkeltbetaling, kan De alligevel bruge den fælles indberetning til gødningsplanlægningen, men oplysninger bliver ikke gemt af Fødevareministeriet. Planen skal derfor opbevares på virksomheden, og oplysningerne kan ikke fortrykkes i gødningsregnskabet. Plantedirektoratet anbefaler, at De anvender muligheden for at få udregnet Deres kvote samt andelen med pligtige efterafgrøder i forbindelse med den fælles indberetning (ansøgningen om enkeltbetaling). Da den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) på grund af arbejdet med gennemførelsen af landbrugsreformen endnu ikke foreligger i en endelig udgave, er det ikke muligt at anvende skemaerne herfra før offentliggørelsen af ansøgningsmaterialet ca. 1. februar Udsendelse af ansøgningsmaterialet ca. 1. februar sker sammen med en særlig ansøgningsvejledning. Skemaog vejledningsmaterialet vil samtidigt være tilgængelig i elektronisk form som grundlag for indtastning og indberetning. I eksempel 3a1 og 3a2 nedenfor bringes det seneste udkast af skemamaterialet til illustration af principperne bag den fælles indberetning, og de forenklinger den indebærer. Fødevareministeriet anbefaler, at De anvender dette skema som grundlag for at opfylde kravet til gødningsplanlægning. Såfremt De ikke søger enkeltbetaling og samtidig ikke ønsker at få beregnet kvælstofkvoten via den beregningsfacilitet Fødevareministeriet stiller til rådighed for Dem, kan De anvende Skema A eller et edb-program med godkendte skemaer til udregning af Deres kvote. De er, med de nye regler, forpligtet til enten at foretage gødningsplanlægning i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling eller ved udfyldelse af Skema A. Gødningsplanlægningen skal være foretaget senest den 21. april Samtidig bortfalder fristerne vedrørende udarbejdelse af markplan den 1. september og gødningsplan den 31. marts. De skal endvidere være opmærksom på, at reglerne vedrørende plantedække er ændret. Kravet vedrørende etablering af 65 % grønne marker er bortfaldet, og der er indført skærpede krav om etablering af 10 % efterafgrøder for virksomheder, der udbringer husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning svarende til 0,8 DE/ha (harmoniarealet) og derover. Det bemærkes, at vejledningens kapitel 3 er udarbejdet under hensyntagen til, at der er enkelte forskelle ved anvendelsen af den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) i forhold til Skema A Gødningsplanlægning Virksomheder, der er tilmeldt Plantedirektoratets register for afgiftsfri gødning, skal senest den 21. april 2005 foretage en gødningsplanlægning. Dette kan med fordel ske i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling. Alternativt kan skema A, eller et andet skema der er godkendt af Plantedirektoratet anvendes. Gødningsplanlægningen består dels af en række faktuelle oplysninger om virksomhedens arealer og dels af en række opslag og udregninger. Første del af planlægningen er identisk med de oplysninger, der skal indsendes i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling, og omfatter mark nr., arealoplysninger samt afgrødevalg. Næste del af planlægningen indeholder oplysninger om jordbundstype, forfrugter og eventuelle korrektioner. Såfremt disse oplysninger indgives i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling kan Fødevareministeriet beregne virksomhedens kvælstofkvote og andelen af ef- Kapitel 3 side 9

11 terafgrøder, som er et krav til gødningsplanlægningen. Ved anvendelse af den elektroniske ansøgning om enkeltbetaling foretages disse beregninger samtidig med Deres indtastning. Anvendes den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) ikke, kan gødningsplanlægningen udarbejdes ved manuelle opslag i tabeller og udregninger (Skema A). Formålet med gødningsplanlægningen er at udregne virksomhedens N-kvote og P-behov samt virksomhedens areal med pligtige efterafgrøder. Det bemærkes, at reglerne vedrørende etablering af pligtige efterafgrøder gælder for alle momsregistrerede virksomheder med en omsætning på mere end kr. og med et matrikulært areal på mindst 10 ha. Virksomheder med et samlet areal under 10 ha er ikke omfattet af reglerne om etablering af efterafgrøder Oplysninger der indberettes i forbindelse med enkeltbetaling Ved ansøgning om enkeltbetaling indberettes følgende oplysninger, som ligeledes anvendes ved virksomhedens gødningsplanlægning: Mark nr./markbloknr. Der skal anføres marknummer og markbloknummer for alle marker. Kun marker, der er dyrkede og udtagne, er omfattet af reglerne om gødningsplanlægning. Areal (ha) Markens areal anføres i hektar med mindst en decimal ved udregninger, der relaterer til gødningsplanlægningen. Der skal dog angives to decimaler ved ansøgning om enkeltbetaling. Eksempel 3a1: Ansøgning om enkeltbetaling i den fælles indberetning Afgrøde Her anføres afgrøden i planperioden, jf. afgrøde koderne i ansøgning om enkeltbetaling, som er identiske med afgrødebetegnelserne i tabel 1 og tabel 2. Hvis den pågældende afgrøde ikke er nævnt specifikt i tabel 1 eller tabel 2, anvendes fællesnormen, f.eks. "Andre kornarter, efterårssået". Markskitse Der skal foreligge en markskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer. Skitsen skal vise de enkelte markers numre og beliggenhed. Markskitsen skal være påført planperiode (2004/05) og navn. Hvis der er søgt enkeltbetaling, kan et kort herfra anvendes, hvis marknumre og beliggenhed stemmer overens med den udarbejdede markplan for 2004/ Indberetning af miljøoplysninger Ved at indberette få yderligere oplysninger, herunder forfrugt, jordbundstype og efterafgrøder, er det muligt for Fødevareministeriet at foretage beregning af virksomhedens kvælstofkvote og efterafgrødeprocent. Forfrugt Markens forfrugt er hovedafgrøden året før. Hvis der eksempelvis blev dyrket korn med græsudlæg i foråret 2004, er det kornafgrøden, der skal anføres som forfrugt for afgrøden i Nogle forfrugter opsamler kvælstof, som frigives til gavn for efterfølgende afgrøder. En sådan forfrugtsværdi er med til at dække kvælstofbehovet for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal forfrugtsværdien trækkes fra kvælstofnormen til afgrøden. Kapitel 3 side 10

12 Eksempel 3a2: Udfyldelse af miljøoplysninger i den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) JB-nr. (jordtype) Jordtypen anføres som JB-nr., se følgende tabel. Jordtypen afgøres af jordtypen i pløjelaget. Hvis en sandjordsmark kan vandes med mindst 75 mm vand, angives dette i feltet "Vanding" eller der tilføjes et "V" i kolonnen med jordbundstype i skema A. Jordtype JB-nr. Grovsand Finsand Sandblandet lerjord Lerjord 7 9 Humusjord 11 Specielle jordtyper Jordtype Kvælstofnormerne er opdelt på jordtyperne grovsand, finsand, sandblandet lerjord, lerjord og vandet sandjord. Derfor vælges den norm, der svarer til markens jordtype. Jordtypen angives på basis af jordtypen i pløjelaget. For jordtyperne JB 10, 11 og 12 er kvælstofnormerne de samme som for uvandet finsand. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan indplaceres under grovsand, sandblandet lerjord eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper. Vandet sandjord Normerne for vandet sandjord kan anvendes, hvis virksomheden med en vandingstilladelse kan dokumentere, at der minimum er 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3 pr. ha. Det samlede areal, hvorpå normerne for vandet sandjord kan anvendes, beregnes ved at dividere vandingstilladelsens samlede vandmængde med 750 m3 pr. ha Korrektioner p.g.a. højere udbytte, konsulenterklæringer og MVJ-aftaler m.m. Der er i visse tilfælde mulighed for eller pligt til at korrigere kvælstofkvoten på grund af forhøjede udbytter, konsulenterklæringer og MVJ-aftaler. Disse aftaler skal fremgå af kolonnen "korrektioner", ved at differencen opgjort i kg N pr. ha mellem den aftalte norm og den generelle norm anføres. Forventet højere udbytte Hvis kvælstofnormen for en afgrøde korrigeres op, som følge af at der på virksomheden forventes højere udbytte end standardudbyttet, skal der foreligge dokumentation for tidligere opnået udbytte for pågældende afgrøde. Dokumentationen skal foreligge i form af fakturaer på salg af hele afgrøden samt gødningsplaner, der angiver arealet med afgrøden. Salg til andre registrerede jordbrugsvirksomheder og afgrøder, der er anvendt til opfodring af egen besætning, kan ikke indgå i beregningen. Ved anvendelse af forventet højere udbytte for en afgrøde skal skema A1 udfyldes. Dette skal angives i forbindelse med den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) eller på skema A, hvor der krydses "Ja", når reglerne vedrørende forventet højere udbytte er anvendt. Det forventede højere udbytte for 2004/05 fastlægges ud fra tidligere års opnåede høstudbytte og beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde indenfor de sidste fem planperioder. Hvis afgrøden ikke har været dyrket i alle årene, kan disse år udelades af beregningen. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen. Hvis der mangler godkendt dokumentation for ét år, betragtes årets udbytte som det laveste, og skal, sammen med det højeste udbytte, undlades. Høstudbyttet skal opgøres ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i den pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding og lignende, og er den afregnede mængde opgjort i renvarevægt. Kapitel 3 side 11

13 Nystartede virksomheder kan korrigere for forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis afgrøden tidligere er dyrket, og den nødvendige dokumentation kan indhentes fra den tidligere ejer. Hvis virksomheden har dokumentation for et højere udbytte af f.eks. vinterhvede fra tidligere år, og forpagter et areal, hvor der sås vinterhvede, gælder reglerne for forhøjet udbytte ligeledes for de forpagtede arealer. Det forventede udbytte skal være fastlagt senest 21. april Dette bevirker, at forrige planperiodes høstudbytte skal udelades af beregningen, hvis udbyttet først afsættes efter 21. april Eksempel 3b: Udfyldelse af oversigt over høstudbytte (skema A1) Planperiode Forventet udbytte 1999/ / / / / /05 Afgrøde Areal Høst- Areal Høst- Areal Høst- Areal Høst- Areal Høst- Forventet med udbytte med udbytte med udbytte med udbytte med udbytte udbytte afgrøde afgrøde afgrøde afgrøde afgrøde ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha hkg/ha Vinterhvede - - 9,2 78 9,0 75 9,2 74 3, ,8 Afgrøde Den afgrøde, der ønskes fastlagt et forventet udbytte for, anføres under "Afgrøde" i skema A1. I eksempel 3b er der beregnet et forventet udbytte for vinterhvede. Standardudbyttet for vinterhvede er 50 hkg/ha for JB1, uvandet, med korn som forfrugt, jf. tabel 1. På virksomheden er der i de seneste år høstet mere end standardudbyttet for denne afgrøde. Derfor fastlægges det forventede udbytte for afgrøden i skema A1. Areal med afgrøde Det samlede areal med den pågældende afgrøde overføres fra mark- eller gødningsplanen for den pågældende planperiode. I eksempel 3b er der dyrket vinterhvede i 4 planperioder: 2000/2001, 2001/2002, 2002/2003 og 2003/2004. Forventet udbytte Udbyttet pr. ha beregnes ud fra salget i planperioden divideret med det samlede areal, hvorpå afgrøden blev dyrket. Det forventede udbytte for 2004/05 beregnes som gennemsnittet af de opnåede høstudbytter i tidligere år. I eksempel 3b er det forventede udbytte på: ( ) / 4 = 75,8 hkg/ha for vinterhvede i 2004/05. Korrigeret N-norm Kvælstofnormen for det korrigerede udbytte beregnes ved hjælp af korrektionsfaktoren i tabel 1, kolonne; korrektion for udbytte for den pågældende afgrøde. Korrektionsfaktoren angiver hvor meget kvælstof (kg N), der må tilføres udover standardudbyttet. Den korrigerede norm overføres til gødningsplanen. Kvælstofnormen for vinterhvede efter korn for jordtypen JB 1 ved standardudbyttet på 50 hkg/ha: Forventet udbytte for vinterhvede: 75,8 hkg/ha Korrektionsfaktoren for forventet højere udbytte (tabel 1, "korr. Udb."): 1,3 kg N/hkg Korrektion for forventet højere udbytte: (75,8-50) hkg/ha x 1,3 kg N/hkg = 33,5 kg N/ha Afgrødens kvælstofnorm, før korrektion af forfrugtsværdi, korrigeret for forventet udbytte bliver således = 191 kg N/ha. Kvælstofnormen for vinterhvede i eksempel 3b er for planperioden 2004/ kg N/ha. Denne norm overføres til gødningsplanen. I den fælles indberetning anføres differencen i kolonnen "korrektioner". Hvis udregningen foretages manuelt i skema A, skal oplysningerne fremgå af "kolonne til notater", og videreføres til bagsiden af skema A. Konsulenterklæring Hvis der på grund af ekstremt vejrlig bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote forhøjes. Det sker på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet. Erklæringen skal være udarbejdet på en blanket, der er godkendt af Plantedirektoratet, og skal fremsendes til Plantedirektoratet, Sektor for miljø. Erklæringen skal på baggrund af en besigtigelse af marken indeholde en begrundelse for, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen. Erklæringer behandles normalt inden 7 arbejdsdage. Konsulenterklæringen og tilhørende vejledning kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside, Aftaler om mindre kvælstofforbrug, herunder MVJ Hvis virksomheden ved aftale med en offentlig myndighed er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof til visse arealer, er det denne mindre mængde, der bestemmer kvælstofkvoten. For arealer hvor der er indgået aftale om MVJ-tilskud i 2003 eller derefter, og hvor aftalen giver mulighed for at tildele arealet kvælstof udfra en angivet procentdel af Kapitel 3 side 12

14 Plantedirektoratets norm, udregnes Plantedirektoratets norm ved at indplacere arealets aktuelle græsningstryk (opgivet i antal græssende dyreenheder) i Oversigtstabellen, der er bagerst i tabel 1. I gødningsplanlægningen er det muligt at tage højde for MVJ-ordninger under feltet "korrektioner". I skema A 3.5. Kvælstofnormer for græs Kvælstofnormen for græs beregnes efter udnyttelsen af græsset. Udnyttelse kan ske ved afgræsning eller slæt. Afgræsning og slæt Ved afgræsning er der krav om dokumentation for et græsningstryk, der minimum overholder kravene i oversigtstabellen, bagest i tabel 1. Græsningstrykket opgøres efter antallet af græssende dyreenheder. Beregningen foretages i hjælpeskemaet "Beregning af græsningstryk", bagest i vejledningen. Svin, fjerkræ og mink indgår ikke i antallet af græssende dyreenheder. Såfremt afgræsning foretages af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres ved kvittering for overførsel af husdyrgødning (skema B1), hvor antallet af dyreenheder (DE) skal fremgå. Ved opgørelsen af græssende DE multipliceres (ganges) antallet af DE på skema B1 med 2. Hvis slætgræs ikke opfodres på virksomheden, skal salg eller afgivelse til anden virksomhed kunne dokumenteres. Hvis der på et græsareal både tages slæt og afgræsses, skal græsningstrykket beregnes på et korrigeret areal. Det korrigerede areal beregnes i hjælpeskemaet, "Beregning af græsningstryk". Græs i omdrift Ved en almindelig benyttelse indplaceres græs i omdrift efter kløverprocent. Kan der ikke dokumenteres en benyttelse svarende til mere end 2,0 græssende DE pr. ha for de to kløvergræs-kategorier og 2,5 græssende DE pr. ha for "Græs, uden kløver (omdrift)" i henhold til oversigtstabellen, bagest i tabel 1, skal normen for "ekstensivt græs (i omdrift) anvendes. Hvis græsset ikke benyttes, kan afgrøden ikke tildeles nogen norm. Permanent græs Normer for permanent græs skal anvendes, hvis græsmarken har været holdt uden for bedriftens omdrift i mindst 5 år. Der er tre kategorier af permanent græs, som er opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte. Kravene til græsningstryk fremgår oversigtstabellen bagerst i tabel 1. På særlige arealer med permanent græs kan der opnås udbytter på mere end 4000 foderenheder (FE) pr. ha. For at 3.6. Kvælstofkvote til brødhvede For at anvende normen til brødhvede skal der indsendes en ansøgning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl (Landscentret), som kan give tilladelse til brug af normen til brødhvede på indtil ha på landsplan. kan betegnelsen "perman. græs, lavt afg. niveau MVJ" dog anvendes. Yderligere restriktioner, f.eks. hvis amtet har pålagt virksomheden begrænsninger i forbindelse med indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse, skal ligeledes fremgå af feltet "korrektioner". dokumentere udbytte større end 4000 FE pr. ha i permanent græs skal følgende krav være opfyldt: Udbyttet af alle grovfoderafgrøder på virksomheden skal opgøres ved normudbytter, foderplaner skal beregnes med et foderforbrug på 2500 FE pr. dyreenhed (kun kvæg, heste og får) og salg af foderafgrøder skal dokumenteres med salgsbilag. Udlæg og efterslæt Udlæg indgår også i beregningen af græsningsarealet. Der er ved beregning af kravet til græsningstryk taget hensyn til den korte græsningsperiode. Tages der slæt på udlæg og efterafgrøder beregnes det korrigerede græsningsareal afhængigt af afgrødekategorien. Kravet til antallet af slæt fremgår af oversigtstabellen, bagerst i tabel 1. Eksempel på beregning af græsningstryk: Et jordbrug har 9 ammekøer uden opdræt og 16 moderfår på græs. Til jordbruget hører bl.a. 5 hektar med permanent græs og 10 hektar med udlæg af græs efter korn til modenhed. Først udregnes det samlede antal græssende dyreenheder, 4,7 dyreenheder i ammekøer og 2,3 dyreenheder i moderfår, i alt 7 dyreenheder. I oversigtstabellen, bagerst i tabel 1, fremgår det hvor mange græssende dyreenheder, der skal afgræsse græsmarkerne for at opnå en kvælstofnorm. Udlægget skal græsses af mindst 0,4 dyreenheder pr. hektar, som på 10 ha udlæg svarer til 4 dyreenheder i alt. Der resterer herefter (7-4) 3 dyreenheder til afgræsning af arealet med permanent græs. Græsningstrykket bliver derfor 3 dyreenheder divideret med 5 ha = 0,6 dyreenheder pr. ha, hvilket betyder, at kvælstofnormen for permanent græs, lavt græsningsniveau, kan anvendes. Ved at tage 1 slæt herudover kan normen for permanent græs, normalt græsningsniveau, anvendes. Ved at anvende hjælpeskemaet til beregning af græsningstryk, ses hvor mange slæt, der skal tages, når man har 3 dyreenheder til rådighed på 5 ha. Hvis der tages 1 slæt, medfører det, at det korrigerede areal er på 0,5 gange 5 = 2,5 ha. Der skal derfor være 2,5 gange 1,2 = 3 græssende dyreenheder til rådighed for at opnå kvoten. Betingelser Følgende betingelser skal være opfyldt, før der kan anvendes en brødhvedekvote: Tilsagn fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl. Regler for ansøgning om tilsagn er beskrevet nedenfor. Kapitel 3 side 13

15 Kontrakt med grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling for planperioden 2004/2005 (høst 2005). Vinterhvedesort, skal være godkendt, se nedenstående tabel. Dokumentation for tidligere dyrkning af brødhvede. Jordbruger skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2003 og 2004) på jordbrugsvirksomheden have dyrket en vinterhvedesort, hvortil normen til brødhvede i den pågældende planperiode kunne anvendes. Hveden skal være leveret til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling. Kvalitetskravene er mindst: Faldtal 275 hektolitervægt 78,0 kg proteinindhold 11,5 procent Dokumentation og kontrakt skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i 5 år. Godkendte brødhvedesorter Asketis, Cardos, Cliff, Complet, Gefion, Grommit, Hereward, Heroldo, Kris, Opus, Pelleas, Penta, Pentium, Shamrock, Terra, Tommi, Ure Dokumentation for tidligere levering af brødhvede Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Kontrakt om levering af brødhvede skal indeholde oplysninger om: Navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer brødhveden, navn, adresse og CVR-nr. på grovvare- eller møllervirksomheden, der aftager brødhveden, kontraktarealets størrelse (ha), hvedesort og den mængde kontrakten omfatter, den planperiode, kontrakten omfatter og kontraktparternes skriftlige bekræftelse på kontraktens indgåelse ved dateret underskrift. Ansøgning Ansøgning om brødhvedenorm skal ske på Plantedirektoratets skema, som findes bagest i denne vejledning (Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2004/05), og indsendes i en kuvert mærket "Brødhvede" til Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, eller på fax nr Ansøgningsskema kan desuden rekvireres på Landscentrets hjemmeside: ( eller på Plantedirektoratets hjemmeside: ( fra 2. august Ansøgningen skal ikke vedlægges dokumentation og ikke indsendes både via fax og brev. Ansøgningsskemaet kan ikke indsendes elektronisk via mail eller lignende. Ansøgningen kan indgives på hverdage i perioden fra den 10. august 2004 og til den 21. april Ansøgningsskemaer, som modtages inden 10. august 2004, betragtes som modtaget den 10. august Ansøgninger, der modtages på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl efter kl , betragtes som modtaget den førstkommende hverdag. Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Ansøgninger, der modtages efter den dag, hvor arealgrænsen på ha overskrides, vil ikke kunne indgå i ordningen og vil derfor ikke kunne anvende brødhvedenormen. Hvis der allerede den 10. august 2004 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over ha, og de før nævnte betingelserne i øvrigt er opfyldt, vil ansøgningerne blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal. Brødhvedenormen fordeles på grundlag af en reduktionskoefficient beregnet som ha divideret med det samlede ansøgte areal. Yderligere informationer kan indhentes hos Landscentret (telefon ), det lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet. Hvis tilsagnet ikke udnyttes Hvis tilsagnet ikke udnyttes fuldt ud skal gødningsplanlægningen ajourføres i overensstemmelse hermed. Evt. uudnyttet brødhvedetilsagn kan ikke overdrages. Overdragelse af brødhvedetilsagn Såfremt arealer, hvortil der foreligger brødhvedetilsagn, overdrages, kan modtageren af arealet overtage tilsagnet, såfremt den fornødne dokumentation (se afsnittet om betingelser) også overdrages. Nyetablerede jordbrugere Nyetablerede jordbrugere og jordbrugere, der har erhvervet arealer, hvorpå der tidligere har været dyrket brødhvede, kan opfylde dokumentationskravet ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger af jordbrugsvirksomheden. Ved nyetableret forstås en jordbruger, som ikke tidligere har ejet eller drevet jordbrugsvirksomhed. Dokumentation og kontrakt skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i 5 år Øvrige gødningsoplysninger og planlægning af forbrug Fosfor Det anslåede behov for fosfor skal anføres. Retningsgivende normer ved standardudbytte for JB og middel fosfortal (Pt. 2-4) findes i tabel 1. Kalium For virksomheder, der ønsker at planlægge kaliumbehovet, findes der retningsgivende normer ved standardudbytte for JB og middel kalital (Kt 8-11) i tabel 1. Kapitel 3 side 14