Vejledning og skemaer

Transkript

1 Plantedirektoratet Vejledning og skemaer gødningsplanlægning gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2004/05 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vejledningen gælder for planperioden 1. august 2004 til 31. juli 2005

2 Forord Denne vejledning omfatter reglerne for gødningsplanlægning, gødningsregnskaber og plantedække, en kort beskrivelse af harmonireglerne, regler for ændring i ejer- og brugerforhold samt ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2004/2005. Jordbrugsvirksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse, er omfattet af reglerne beskrevet i denne vejledning. Desuden gælder reglerne om etablering af pligtige efterafgrøder for virksomheder, der har et samlet matrikulært areal på mindst 10 ha, og harmonireglerne angår alle virksomheder, der har erhvervsmæssigt dyrehold eller som bruger forarbejdet husdyrgødning. For den nye planperiode er reglerne på visse områder ændret som følge af vedtagelsen af VMP III, samtidig med at der er indført en forenkling af regler og frister som følge af gennemførelse af den fælles indberetning af gødningsplanlægning og ansøgning om enkeltbetaling. Det hidtidige krav om udarbejdelse af markplan 1. september og gødningsplan 31. marts er således ophævet. I stedet kombineres jordbrugsvirksomhedernes indberetninger af markoplysninger med kravene om udarbejdelse af mark- og gødningsplaner i én fælles indberetning indeholdende enkeltbetalingsansøgning og gødningsplanlægning, som også indeholder en automatisk beregning af kvælstofkvoten. For jordbrugsvirksomheder, der udbringer mere end 0,8 dyreenheder i husdyrgødning pr. hektar, forhøjes kravet om efterafgrøde fra 6% til 10%, samtidig med at kravet om 65% plantedække ophører. Fælles indberetning om husdyr. Jordbrugsvirksomhedens besætning af husdyr skal beregnes for hver husdyrart, staldsystem og fremover også for hvert besætningsnummer. Hermed bliver det muligt at genanvende oplysninger om husdyrproduktion i gødningsplanlægningen til indberetning til CHR-registret. Fødevareministeriet stiller en web-løsning til denne gødningsplanlægning til rådighed for alle husdyrproducenter primo august 2004 på direktorates hjemmeside, Fra 1. august 2005 vil det så være muligt at genanvende planlægningsoplysninger ved indberetning til CHRregistret. Oplysningerne om produktion af kvælstof i husdyrgødning og antal dyreenheder vil efterfølgende blive fortrykt i gødningsregnskabet for 2004/05. Samlet set indebærer ændringen en væsentlig forenkling af jordbrugsvirksomhedernes indberetninger om husdyr til det offentlige. Udover muligheden for elektronisk udregning af jordbrugsvirksomhedens kvælstofkvote, og husdyr- og husdyrgødningsproduktion tilbydes muligheden for elektronisk indberetning af både enkeltbetalingsansøgning og gødningsplanlægning, husdyroplysninger og gødningsregnskab. Såfremt muligheden for elektronisk indberetning ikke anvendes, skal gødningsplanlægning og gødningsregnskab udarbejdes på skemaerne i denne vejledning eller på andre skemaer, der er godkendt af Plantedirektoratet. Daterede og underskrevne kopier af skemaerne skal opbevares i 5 år. Yderligere oplysninger kan fås på det lokale planteavlskontor eller hos Plantedirektoratet, (Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, tlf ) eller på Plantedirektoratets hjemmeside på Internettet: Med venlig hilsen Plantedirektoratet Juli 2004

3 Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Læsevejledning Generelle oplysninger Nye regler for planperioden 2004/ Hvem skal til- og afmeldes registret for afgiftsfritagelse? Hvem er omfattet af reglerne om plantedække? Hvem er omfattet af harmonireglerne? Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Miljøbetingelser i enkeltbetalingsordningen Kontrol af reglerne Retsgrundlag Oplysning om brug af personoplysninger Indberetning af gødningsregnskab Hvornår skal skemaerne udfyldes? Fælles indberetning, Gødningsplanlægning Gødningsplanlægning Oplysninger der indberettes i forbindelse med enkeltbetaling Indberetning af miljøoplysninger Korrektioner p.g.a. højere udbytte, konsulenterklæringer og MVJ-aftaler m.m Kvælstofnormer for græs Kvælstofkvote til brødhvede Øvrige gødningsoplysninger og planlægning af forbrug Manuel gødningsplanlægning Krav om plantedække Skema A (specialafgrøder) Gødningsplanlægning (21. april 2005) Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Normproduktion af husdyrgødning i planperioden 2004/ Korrektion af kvælstof- og fosformængden Forbrug af husdyrgødning i planperioden 2004/ Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i planperioden 2004/ Forbrug af forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2004/ Andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet for planperioden 2004/ Kvitteringer for leverancer af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (skema B1) 25 6 Anden organisk gødning Anden organisk gødning, der indgår i gødningsplanlægningen (skema A) Harmoniregler Hvem er omfattet af reglerne om harmoni Harmoniarealet

4 8 Gødningsregnskab (skema B) Arealopgørelser (punkt 1) Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning (punkt 2) Virksomhedens forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning (punkt 3) Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet (punkt 4) Virksomhedens forbrug af handelsgødning (punkt 5) Virksomhedens forbrug af kvælstof i urea (punkt 6) Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea (punkt 7) Andel af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og urea, der skal indgå i gødningsregnskabet (punkt 8) Samlet opgørelse (punkt 9) Opgørelse af pligtige efterafgrøder (punkt 10) Opgørelse af harmoniforhold (punkt) Opgørelse over husdyrgødningsoverførsler (skema B1) Forarbejdningsanlæg for husdyrgødning Virksomheder, der videresælger eller afgiver handelsgødning Ændringer i ejer- og brugerforhold Hvem er omfattet af reglerne om overdragelse? Hvad skal De gøre Udarbejdelse af gødningsplanlægning samt gødningsregnskab Overdragelseserklæring Sådan udfylder De skemaerne i tilfælde af salg eller ved ophør af brugsret Overdragelse af oplagret gødning Tabelafsnit Tabel 1: Kvælstof-, fosfor- og kaliumnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Tabel 2: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Tabel 3: Afgrøder, der kan indgå som plantedække om efteråret Tabel 4: Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning Tabel 5: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning og standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion Tabel 6: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg Tabel 7: Gram råprotein pr. foderenhed for fodermidler til svin Tabel 8: Beregning af dyreenheder Tabel 9: Betingelser for harmonikrav på 2,3 DE/ha Skemaer til udfyldelse Skema A: Gødningsplanlægning 2004/ Skema A (specialafgrøder): Gødningsplanlægning 2004/ Skema A1: Oversigt over høstudbytte til brug for 2004/ Skema A2: Plan for produktion og anvendelse af husdyrgødning 2004/ Skema B: Gødningsregnskab 2004/ Skema B1: Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli Hjælpeskema: Opgørelse af harmoniforhold Hjælpeskema: Beregning af harmoniforhold Hjælpeskema: Beregning af græsningstryk Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2004/2005: Overdragelseserklæring: Stikordsregister:

5 1. Læsevejledning Vejledningen er opbygget, således at det ikke er nødvendigt at læse alle kapitler. Det fremgår af nedenstående oversigt, hvilke skemaer, der skal anvendes for de forskellige virksomhedstyper, samt hvor i vejledningen, der er en beskrivelse af, hvordan skemaet skal udfyldes, og hvordan eventuelle beregninger foretages. Der er indført to fælles indberetninger i forbindelse med dette års regelsæt. Den fælles indberetning: (Ansøgning om enkeltbetaling). Indberetningen, som er frivillig, giver mulighed for at udarbejde en gødningsplanlægning i forbindelse med ansøgning af enkeltbetaling (hektarstøtte). Den fælles indberetning af husdyroplysninger: Indberetningen er obligatorisk for bedrifter med husdyr. Indberetningen skal ske senest den 15. oktober 2005, og gør det muligt for virksomheder at få beregnet husdyrgødningsproduktionen. Hvem? Hvad? Hvor? Skema Alle virksomheder Gødningsplanlægning Kap. 3 Den fælles indberetning (Ansøgning om enkeltbetaling) evt. skema A og A1 Alle virksomheder Gødningsregnskab Kap. 8 Skema B Væksthusgartneri, Gødningsplanlægning Kap. 4 Den fælles indberetning planteskole eller skovbrug (Ansøgning om enkeltbetaling) evt. skema A (specialafgrøder) Virksomheder, der har husdyr Plan for produktion og forbrug Kap. 5 Den fælles indberetning eller som modtager af husdyrgødning Kap. 7 af husdyroplysninger, husdyrgødning Harmoniregler evt. skema A2, husdyrgødning Virksomheder, der afsætter Opgørelse over husdyrgødnings Kap. 5 Skema B1 husdyrgødning overførsler i forbindelse med Kap. 8 udarbejdelse af gødningsregnskabet Virksomheder, der producerer Opgørelse over produktion Kap. 5 Skema B eller modtager forarbejdet og forbrug af forarbejdet Kap. 8 husdyrgødning husdyrgødning Virksomheder, der modtager Gødningsregnskab, evt. plan for Kap. 6 Skema B, evt. dele af anden organisk gødning forbrug af anden organisk skema A gødning Virksomheder, der videresælger Indberetning af videresolgt Kap handelsgødning handelsgødning Forarbejdningsanlæg for Registrering og indberetning Kap. 9 - husdyrgødning Virksomheder, hvori der sker Ændringer i forbindelse med Kap. 11 Skema B ændringer i ejer- eller ophør, salg og forpagtning Overdragelsesbrugerforhold erklæring Kapitel 1 side 4

6 2. Generelle oplysninger 2.1. Nye regler for planperioden 2004/05 De væsentligste ændringer i forhold til planperioden 2003/04 er, at: Det er muligt at få udarbejdet virksomhedens gødningsplanlægning, herunder beregnet kvoten og planlagt etableringen af pligtige efterafgrøder, ved anvendelse af den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling, som har afløst hektarstøtten), der er udarbejdet en internetbaseret planlægningsfacilitet (regnemaskine), som kan anvendes til beregning af kvælstof, fosfor og dyreenheder fra en given husdyrgødningsproduktion, det er et krav at indberette husdyroplysninger og produktionsoplysninger den 15. oktober 2005 i den fælles indberetning af husdyroplysninger. Oplysningerne anvendes i CHR registret og gødningsregnskabet, der er sket ændringer af reglerne vedrørende etablering af efterafgrøder, således at virksomheder, der udbringer gødning svarende til 0,8 DE/ha eller derover, skal etablere 10 % efterafgrøder, og andre skal etablere 6 % efterafgrøder, kravet om etablering af 65 % grønne marker er bortfaldet, kravet om udarbejdelse af markplan den 1. september og gødningsplan den 31. marts er erstattet af integration af gødningsplanlægningsoplysningerne i en udbygget ansøgning for enkeltbetalingsordningen, der skal indsendes senest den 21. april 2005, hvis den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) anvendes til gødningsplanlægning, er skema A ikke obligatorisk, den fælles indberetning af husdyroplysninger er obligatorisk. Skema A2 er ikke obligatorisk, der er mulighed for frivillig tilmelding til registret for køb af afgiftsfri gødning i indeværende planperiode, registrering af virksomheden i registret sker fremover på CVR-nr. i stedet for SE-nr. bortfald af harmonikravet på 1,7 DE/ha for landbrugsbedrifter, hvor mindst 2/3 udgøres af fjerkræ, pelsdyr eller en blanding heraf, dokumentationen ved korrektion af kvælstof i husdyrgødning på baggrund af afvigende ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og sammensætning skal dække perioden 1. oktober i forrige planperiode til 30. september i indeværende planperiode Hvem skal til- og afmeldes registret for afgiftsfritagelse? Tilmelding til registret For at tilmelde Deres virksomhed til registret skal virksomheden have en momsregistreret omsætning på mindst kr. inden for jordbrugserhverv. Deres virksomhed skal tilmeldes inden 21 dage, hvis den, foruden omsætningskravet: Har en samlet husdyrbesætning, der overstiger 10 dyreenheder, har en husdyrtæthed, der overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha eller modtager mere end 25 t husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. Deres virksomhed kan tilmeldes, såfremt den opfylder omsætningskravet. Tilmeldingen sker ikke automatisk, og Deres virksomhed er først registreret, når De har modtaget et registreringsbevis, hvoraf det fremgår, hvornår virksomheden er tilmeldt. Det bemærkes, at økologiske bedrifter, minkavlere og andre lignende jordbrugsbedrifter er omfattet af ovenstående regler. Virksomheder med en eller flere dyreenheder og intet areal er ligeledes omfattet af reglerne. Afmeldelse fra registret Når virksomheden ophører, det vil sige virksomheden sælges, al drift bortforpagtes eller den afmeldes hos den lokale Told- og Skatteregion, skal virksomheden afmeldes hos Plantedirektoratet. Såfremt der sker en virksomhedsomdannelse eller et generationsskifte, og virksomheden i den forbindelse får tildelt et nyt CVR-nummer, skal den gamle virksomhed ligeledes afmeldes, og den nye virksomhed skal tilmeldes. Afmeldingen sker ikke automatisk, men sker ved, at De indsender Deres registreringsbevis. Hvis registreringsbeviset er bortkommet, skal der indsendes et brev, hvoraf det fremgår, hvad virksomhedens CVR-nummer er, hvornår virksomheden er ophørt, hvorfor den er ophørt, og De skal huske underskrift. Registreringsbeviset eller brevet skal sendes direkte til Plantedirektoratet, Sektor for miljø, og må ikke vedlægges gødningsregnskabet. Er Deres virksomhed ikke forpligtet til at være tilmeldt, kan den afmeldes. Konsekvens ved ikke at overholde bestemte tidsfrister: Det er vigtigt, at overholde bestemte tidsfrister, som er angivet i loven. Det kan være strafbart, hvis De ikke overholder dem. De kan, f.eks. ved manglende rettidig tilmelding til registret, miste retten til at købe afgiftsfri gødning. Det kan samtidig betyde at landmænd, som leverer husdyrgødning til Dem, ikke kan fratrække gødningen i gødningsregnskabet, og dermed kan risikere en sag om overgødskning. Betingelserne og fristerne for til- og afmelding findes i kapitel 11 om ændringer i ejer- og brugerforhold. Kapitel 2 side 5

7 2.3. Hvem er omfattet af reglerne om plantedække? Hvis Deres jordbrugsvirksomhed har et samlet areal på 10 hektar og derover, samt en årlig momsregistreret omsætning på over kr., er den omfattet af reglerne om plantedække og etablering af efterafgrøder. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (matrikulære) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer. Virksomheder under 10 hektar eller med en årlig momsregistreret omsætning under kr. er således ikke omfattet af reglerne om plantedække. Dette gælder også virksomheder, med mindre end 10 hektar, der er registreret i registret for afgiftsfritagelse. Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er i registret for afgiftsfritagelse, skal udarbejde en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret Der skal ikke beregnes en kvælstofkvote for virksomheden, og der skal ikke udarbejdes gødningsregnskab. Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder, er ikke omfattet af reglerne om pligtige efterafgrøder Hvem er omfattet af harmonireglerne? 2.5. Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Hvis Deres virksomhed ikke er pligtig til at lade sig registrere i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse, skal De alligevel foretage en gødningsplanlægning, hvis virksomheden har indgået aftale med en offentlig myndighed om en af følgende ordninger: Nedsættelse af kvælstoftilførslen, miljøvenlig drift af græs, niveau 1, udlæg af rajgræs, etablering af efterafgrøder, Hvis Deres virksomhed har erhvervsmæssigt dyrehold, anvender husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning svarende til gødningsproduktionen fra erhvervsmæssigt dyrehold, er den omfattet af harmonireglerne. Det fremgår af kap. 7, hvad der forstås ved erhvervsmæssigt dyrehold. Harmonireglerne angiver hvor stor en mængde husdyrgødning og/eller forarbejdet husdyrgødning opgjort i dyreenheder, der på bedriften må udbringes pr. hektar. Dette varierer afhængig af hvilken type husdyr, der er på bedriften. Der henvises til kapitel 7. pleje af græs- og naturarealer, hvis der er givet MVJ-tilsagn om tildeling af maksimalt 80 kg N pr. ha., eller hvis der, i henhold til nye MVJ-regler for 2003 eller senere, er indgået aftale med mulighed for tilførsel af gødning udover den gødning græssende dyr efterlader. I disse tilfælde skal der også udarbejdes gødningsregnskab, som skal opbevares af tilskudsmodtageren i mindst 5 år Miljøbetingelser i enkeltbetalingsordningen For at få udbetalt støtte efter enkeltbetalingsordningen, skal den enkelte landmand overholde en række krav vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning. Overholdes disse krav ikke, vil støtten blive reduceret. Ved grovere og gentagende overtrædelser vil nedsættelsen af støtten blive større eller helt bortfalde, jf. bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. De nærmere regler herfor fremgår af Direktoratet for FødevareErhvervs bekendtgørelser og vejledninger Kontrol af reglerne 2.8. Retsgrundlag Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af: Lovbekendtgørelse nr. 551 af 2. juli 2002 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Lov nr. 203 af 25. marts 2003 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Lov nr. 437 af 9. juni 2004 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Plantedirektoratet kontrollerer, om reglerne om gødningsanvendelse, plantedække og harmoni overholdes ved kontrol af de indsendte gødningsregnskaber og ved kontrol på virksomheden. Gødningsplanlægning og gødningsregnskaber skal opbevares i mindst 5 år. Plantedirektoratet kan pålægge jordbrugsvirksomhederne at indsende eller forevise alle dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af, om reglerne er overholdt. Plantedirektoratets kontrollører har mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der er omfattet af reglerne. Overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2004/05, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 17. marts 2004 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen), og Lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Kapitel 2 side 6

8 Endvidere henvises der til: Bekendtgørelse om kvælstofprognosen for 2005, der udsendes omkring 1. april Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m., Lov om personoplysninger, Forvaltningsloven 2.9. Oplysning om brug af personoplysninger Oplysninger i Plantedirektoratet Plantedirektoratet indsamler oplysninger om Deres virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, der er henlagt til Plantedirektoratet. Oplysningerne anvendes til at fastlægge om reglerne overholdes i Deres virksomhed, og ved behandling af ansøgninger om lovpligtig godkendelse, registrering, autorisation eller lignende. Indhentning af oplysninger De fleste oplysninger indhentes, når der indsendes pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, autorisationer, godkendelser m.m. I forbindelse med Plantedirektoratets kontrolbesøg på virksomheden kan der også indhentes oplysninger. Endvidere indhentes oplysninger hos andre offentlige instanser, herunder Told og Skat, efter anmodning, jf. lov om personoplysninger og forvaltningsloven. I disse tilfælde er det obligatorisk at aflevere oplysningerne til Plantedirektoratet, og det kan medføre sanktioner, hvis Plantedirektoratet ikke modtager oplysningerne rettidigt eller slet ikke modtager oplysningerne. Videregivelse af oplysninger Til brug for Fødevareministeriets øvrige kontrol kan oplysninger, der er modtaget i Plantedirektoratet, blive videregivet til andre myndigheder inden for ministeriet. Endvidere videregives visse oplysninger til andre offentlige instanser, herunder Told og Skat, samt private organer efter anmodning, jf. lov om personoplysninger og forvaltningsloven. Indsigt og klagemuligheder Ved henvendelse til Plantedirektoratet kan De få at vide, hvilke oplysninger Plantedirektoratet har registreret om virksomheden og rette spørgsmål til rigtigheden af disse oplysninger. Plantedirektoratet retter forkerte oplysninger og underretter andre, der måtte have modtaget forkerte oplysninger. Hvis Plantedirektoratet ikke kan rette oplysningerne, vil direktoratet vejlede om, hvordan oplysningerne kan rettes. De har mulighed for at klage over Plantedirektoratets behandling af disse oplysninger. Dette kan ske til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby, e- mail: [email protected] eller til Datatilsynet, Christians Brygge 28, 4., 1559 København V, [email protected] Indberetning af gødningsregnskab De kan med fordel indberette Deres gødningsregnskab via internettet. På Plantedirektoratets hjemmeside, kan De få adgang til de gødningsregnskaber, De tidligere har indsendt. Her kan De bl.a. finde oplysninger om slutlagre og udbragte mængder gødning. Det er også muligt at se, hvilke leverancer af gødning De har modtaget i løbet af planåret. Plantedirektoratet fremsender omkring 1. december 2005 et brev om indkaldelse af gødningsregnskabet samt et gødningsregnskabsskema. Skemaet er fortrykt med oplysninger om gødningsleverancer og tidligere indberettede oplysninger. Sammen med indkaldelsen af gødningsregnskabet, får De en personlig kode, som De skal bruge i forbindelse med en elektronisk indberetning. Hvis De indberetter elektronisk, får De automatisk en kvittering for indsendelse af gødningsregnskab. Det er også muligt at indberette gødningsregnskabet direkte fra "Bedriftsløsning". I stedet for elektronisk indsendelse, kan De indsende en kopi af gødningsregnskabet pr. brev til Plantedirektoratet. Det er vigtigt, at virksomhedens CVR-nr. og skemanummer er påført gødningsregnskabet Hvornår skal skemaerne udfyldes? Gødningsplanlægning og gødningsregnskab skal udarbejdes inden nedenstående datoer. Skemaerne skal opbevares i mindst 5 år. Planer og regnskaber kan udarbejdes ved anvendelse af elektroniske skemaer, skemaerne bagest i denne vejledning eller på andre skemaer, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet. Planer og regnskab skal dateres og underskrives ved udarbejdelsen. Kapitel 2 side 7

9 Frist Aktiviteter 10. august 2004 Hvis virksomheden dyrker hvede til brødfremstilling, indsendes ansøg- 31. marts 2005 ning om anvendelse af brødhvedenorm til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl (Skema: Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2004/05). 1. november 2004 Hvis der er videresolgt afgiftsfri handelsgødning i planperioden 2003/04, skal der foretages indberetning af salget til Plantedirektoratet. 31. marts 2005 Gødningsregnskabet (skema B) for planperioden 2003/04 udfyldes og indsendes til Plantedirektoratet. Gødningsregnskabet kan udfyldes og indsendes via Plantedirektoratets hjemmeside på Internettet. Internetadressen er: Gødningsregnskabet kan også udfyldes og indsendes i en papirversion. Direktoratet offentliggør fortrykt elektronisk skema på hjemmesiden ca. 15. november og fremsender fortrykt skema til udfyldelse omkring 1. december Hvis virksomheden har afgivet husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal kvitteringer for overførsler angives på skema B1, som indsendes sammen med skema B. 21. april 2005 Der søges om enkeltbetaling. Samtidigt indleveres nogle ekstra oplysninger, hvorved De får foretaget Deres gødningsplanlægning, herunder beregnet virksomhedens kvælstofkvote. Gødningsplanlægningen kan foretages som overfor, selvom De ikke søger enkeltbetaling. Såfremt De ikke anvender den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling), skal gødningsplanlægningen foretages manuelt ved anvendelse af skema A. Ved planlægningen skal det angives, på hvilke arealer, der etableres efterafgrøder til opfyldelse af kravet om efterafgrøder. Såfremt gødningsplanlægning foretages manuelt, skal den kun indsendes til Plantedirektoratet, hvis direktoratet anmoder om at få planen tilsendt. 15. oktober 2005 Indberetning om husdyrproduktion til CHR. Relevante oplysninger fra indberetningen fortrykkes ligeledes i Deres gødningsregnskab. 1. november 2005 Hvis der er videresolgt afgiftsfri handelsgødning eller leveret forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2004/05, skal der foretages indberetning af leverancen til Plantedirektoratet. Hvis der er videresolgt forarbejdet husdyrgødning til andre end registrerede virksomheder i planperioden 2004/05, skal der foretages indberetning af salget til Plantedirektoratet. 31. marts 2006 Gødningsregnskabet for planperioden 2004/05 (skema B) indsendes. Hvis virksomheden har afgivet husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal kvitteringer for husdyrgødningsoverførsler angives på skema B1, som indsendes sammen med skema B. Kapitel 2 side 8

10 3. Fælles indberetning, Gødningsplanlægning Der er med afskaffelsen af fristen for udarbejdelse af markplan den 1. september og gødningsplan den 31. marts som noget nyt indført mulighed for at foretage en gødningsplanlægning og samtidig få beregnet virksomhedens kvælstofkvote i forbindelse med en fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling). Ordningen om enkeltbetaling afløser hektarstøtten. Det er frivilligt for Dem at anvende den fælles indberetning til at foretage Deres gødningsplanlægning, men udarbejdelse af gødningsplanlægningen er obligatorisk. Fælles indberetning medfører blandt andet: Gødningsplanlægning foretages i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling. I det tilfælde bortfalder kravet om udfyldelse af skema A. Hvis De ønsker at beregne N-kvoten, før den fælles indberetning er tilgængelig på internettet, kan skema A anvendes som hjælpeskema. Hvis De ikke søger om enkeltbetaling, kan De stadigvæk foretage gødningsplanlægningen via den fælles indberetning. Skema A er kun obligatorisk, såfremt De ikke anvender den fælles indberetning. Gødningsplanlægningen sker ved, at De, ved ansøgning om enkeltbetaling, giver nogle få supplerende oplysninger om Deres bedrift. Herefter foretager Fødevareministeriet beregning af Deres kvælstofkvote og efterafgrødeprocent for Dem. De kan ved ansøgning om enkeltbetaling indsende Deres miljøoplysninger, som bruges til gødningsplanlægningen, via eller fra den 1. februar Såfremt De ansøger om enkeltbetaling elektronisk, vil De straks få foretaget Deres gødningsplanlægning. Ved anvendelse af papirskemaer til ansøgning om enkeltbetaling, må De forvente 3 til 4 ugers sagsbehandlingstid, før De kan se Deres kvælstofkvote og procent med pligtige efterafgrøder på og Bruger De den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling), vil de oplysninger, som skal overføres til Deres gødningsregnskab, være fortrykt i gødningsregnskabet ved indkaldelsen. Søger De ikke om enkeltbetaling, kan De alligevel bruge den fælles indberetning til gødningsplanlægningen, men oplysninger bliver ikke gemt af Fødevareministeriet. Planen skal derfor opbevares på virksomheden, og oplysningerne kan ikke fortrykkes i gødningsregnskabet. Plantedirektoratet anbefaler, at De anvender muligheden for at få udregnet Deres kvote samt andelen med pligtige efterafgrøder i forbindelse med den fælles indberetning (ansøgningen om enkeltbetaling). Da den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) på grund af arbejdet med gennemførelsen af landbrugsreformen endnu ikke foreligger i en endelig udgave, er det ikke muligt at anvende skemaerne herfra før offentliggørelsen af ansøgningsmaterialet ca. 1. februar Udsendelse af ansøgningsmaterialet ca. 1. februar sker sammen med en særlig ansøgningsvejledning. Skemaog vejledningsmaterialet vil samtidigt være tilgængelig i elektronisk form som grundlag for indtastning og indberetning. I eksempel 3a1 og 3a2 nedenfor bringes det seneste udkast af skemamaterialet til illustration af principperne bag den fælles indberetning, og de forenklinger den indebærer. Fødevareministeriet anbefaler, at De anvender dette skema som grundlag for at opfylde kravet til gødningsplanlægning. Såfremt De ikke søger enkeltbetaling og samtidig ikke ønsker at få beregnet kvælstofkvoten via den beregningsfacilitet Fødevareministeriet stiller til rådighed for Dem, kan De anvende Skema A eller et edb-program med godkendte skemaer til udregning af Deres kvote. De er, med de nye regler, forpligtet til enten at foretage gødningsplanlægning i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling eller ved udfyldelse af Skema A. Gødningsplanlægningen skal være foretaget senest den 21. april Samtidig bortfalder fristerne vedrørende udarbejdelse af markplan den 1. september og gødningsplan den 31. marts. De skal endvidere være opmærksom på, at reglerne vedrørende plantedække er ændret. Kravet vedrørende etablering af 65 % grønne marker er bortfaldet, og der er indført skærpede krav om etablering af 10 % efterafgrøder for virksomheder, der udbringer husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning svarende til 0,8 DE/ha (harmoniarealet) og derover. Det bemærkes, at vejledningens kapitel 3 er udarbejdet under hensyntagen til, at der er enkelte forskelle ved anvendelsen af den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) i forhold til Skema A Gødningsplanlægning Virksomheder, der er tilmeldt Plantedirektoratets register for afgiftsfri gødning, skal senest den 21. april 2005 foretage en gødningsplanlægning. Dette kan med fordel ske i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling. Alternativt kan skema A, eller et andet skema der er godkendt af Plantedirektoratet anvendes. Gødningsplanlægningen består dels af en række faktuelle oplysninger om virksomhedens arealer og dels af en række opslag og udregninger. Første del af planlægningen er identisk med de oplysninger, der skal indsendes i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling, og omfatter mark nr., arealoplysninger samt afgrødevalg. Næste del af planlægningen indeholder oplysninger om jordbundstype, forfrugter og eventuelle korrektioner. Såfremt disse oplysninger indgives i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling kan Fødevareministeriet beregne virksomhedens kvælstofkvote og andelen af ef- Kapitel 3 side 9

11 terafgrøder, som er et krav til gødningsplanlægningen. Ved anvendelse af den elektroniske ansøgning om enkeltbetaling foretages disse beregninger samtidig med Deres indtastning. Anvendes den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) ikke, kan gødningsplanlægningen udarbejdes ved manuelle opslag i tabeller og udregninger (Skema A). Formålet med gødningsplanlægningen er at udregne virksomhedens N-kvote og P-behov samt virksomhedens areal med pligtige efterafgrøder. Det bemærkes, at reglerne vedrørende etablering af pligtige efterafgrøder gælder for alle momsregistrerede virksomheder med en omsætning på mere end kr. og med et matrikulært areal på mindst 10 ha. Virksomheder med et samlet areal under 10 ha er ikke omfattet af reglerne om etablering af efterafgrøder Oplysninger der indberettes i forbindelse med enkeltbetaling Ved ansøgning om enkeltbetaling indberettes følgende oplysninger, som ligeledes anvendes ved virksomhedens gødningsplanlægning: Mark nr./markbloknr. Der skal anføres marknummer og markbloknummer for alle marker. Kun marker, der er dyrkede og udtagne, er omfattet af reglerne om gødningsplanlægning. Areal (ha) Markens areal anføres i hektar med mindst en decimal ved udregninger, der relaterer til gødningsplanlægningen. Der skal dog angives to decimaler ved ansøgning om enkeltbetaling. Eksempel 3a1: Ansøgning om enkeltbetaling i den fælles indberetning Afgrøde Her anføres afgrøden i planperioden, jf. afgrøde koderne i ansøgning om enkeltbetaling, som er identiske med afgrødebetegnelserne i tabel 1 og tabel 2. Hvis den pågældende afgrøde ikke er nævnt specifikt i tabel 1 eller tabel 2, anvendes fællesnormen, f.eks. "Andre kornarter, efterårssået". Markskitse Der skal foreligge en markskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer. Skitsen skal vise de enkelte markers numre og beliggenhed. Markskitsen skal være påført planperiode (2004/05) og navn. Hvis der er søgt enkeltbetaling, kan et kort herfra anvendes, hvis marknumre og beliggenhed stemmer overens med den udarbejdede markplan for 2004/ Indberetning af miljøoplysninger Ved at indberette få yderligere oplysninger, herunder forfrugt, jordbundstype og efterafgrøder, er det muligt for Fødevareministeriet at foretage beregning af virksomhedens kvælstofkvote og efterafgrødeprocent. Forfrugt Markens forfrugt er hovedafgrøden året før. Hvis der eksempelvis blev dyrket korn med græsudlæg i foråret 2004, er det kornafgrøden, der skal anføres som forfrugt for afgrøden i Nogle forfrugter opsamler kvælstof, som frigives til gavn for efterfølgende afgrøder. En sådan forfrugtsværdi er med til at dække kvælstofbehovet for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal forfrugtsværdien trækkes fra kvælstofnormen til afgrøden. Kapitel 3 side 10

12 Eksempel 3a2: Udfyldelse af miljøoplysninger i den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) JB-nr. (jordtype) Jordtypen anføres som JB-nr., se følgende tabel. Jordtypen afgøres af jordtypen i pløjelaget. Hvis en sandjordsmark kan vandes med mindst 75 mm vand, angives dette i feltet "Vanding" eller der tilføjes et "V" i kolonnen med jordbundstype i skema A. Jordtype JB-nr. Grovsand Finsand Sandblandet lerjord Lerjord 7 9 Humusjord 11 Specielle jordtyper Jordtype Kvælstofnormerne er opdelt på jordtyperne grovsand, finsand, sandblandet lerjord, lerjord og vandet sandjord. Derfor vælges den norm, der svarer til markens jordtype. Jordtypen angives på basis af jordtypen i pløjelaget. For jordtyperne JB 10, 11 og 12 er kvælstofnormerne de samme som for uvandet finsand. Jordtype 12 (specielle jordtyper) kan indplaceres under grovsand, sandblandet lerjord eller lerjord, hvis teksturen svarer til disse jordtyper. Vandet sandjord Normerne for vandet sandjord kan anvendes, hvis virksomheden med en vandingstilladelse kan dokumentere, at der minimum er 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3 pr. ha. Det samlede areal, hvorpå normerne for vandet sandjord kan anvendes, beregnes ved at dividere vandingstilladelsens samlede vandmængde med 750 m3 pr. ha Korrektioner p.g.a. højere udbytte, konsulenterklæringer og MVJ-aftaler m.m. Der er i visse tilfælde mulighed for eller pligt til at korrigere kvælstofkvoten på grund af forhøjede udbytter, konsulenterklæringer og MVJ-aftaler. Disse aftaler skal fremgå af kolonnen "korrektioner", ved at differencen opgjort i kg N pr. ha mellem den aftalte norm og den generelle norm anføres. Forventet højere udbytte Hvis kvælstofnormen for en afgrøde korrigeres op, som følge af at der på virksomheden forventes højere udbytte end standardudbyttet, skal der foreligge dokumentation for tidligere opnået udbytte for pågældende afgrøde. Dokumentationen skal foreligge i form af fakturaer på salg af hele afgrøden samt gødningsplaner, der angiver arealet med afgrøden. Salg til andre registrerede jordbrugsvirksomheder og afgrøder, der er anvendt til opfodring af egen besætning, kan ikke indgå i beregningen. Ved anvendelse af forventet højere udbytte for en afgrøde skal skema A1 udfyldes. Dette skal angives i forbindelse med den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) eller på skema A, hvor der krydses "Ja", når reglerne vedrørende forventet højere udbytte er anvendt. Det forventede højere udbytte for 2004/05 fastlægges ud fra tidligere års opnåede høstudbytte og beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde indenfor de sidste fem planperioder. Hvis afgrøden ikke har været dyrket i alle årene, kan disse år udelades af beregningen. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen. Hvis der mangler godkendt dokumentation for ét år, betragtes årets udbytte som det laveste, og skal, sammen med det højeste udbytte, undlades. Høstudbyttet skal opgøres ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i den pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding og lignende, og er den afregnede mængde opgjort i renvarevægt. Kapitel 3 side 11

13 Nystartede virksomheder kan korrigere for forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis afgrøden tidligere er dyrket, og den nødvendige dokumentation kan indhentes fra den tidligere ejer. Hvis virksomheden har dokumentation for et højere udbytte af f.eks. vinterhvede fra tidligere år, og forpagter et areal, hvor der sås vinterhvede, gælder reglerne for forhøjet udbytte ligeledes for de forpagtede arealer. Det forventede udbytte skal være fastlagt senest 21. april Dette bevirker, at forrige planperiodes høstudbytte skal udelades af beregningen, hvis udbyttet først afsættes efter 21. april Eksempel 3b: Udfyldelse af oversigt over høstudbytte (skema A1) Planperiode Forventet udbytte 1999/ / / / / /05 Afgrøde Areal Høst- Areal Høst- Areal Høst- Areal Høst- Areal Høst- Forventet med udbytte med udbytte med udbytte med udbytte med udbytte udbytte afgrøde afgrøde afgrøde afgrøde afgrøde ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha hkg/ha Vinterhvede - - 9,2 78 9,0 75 9,2 74 3, ,8 Afgrøde Den afgrøde, der ønskes fastlagt et forventet udbytte for, anføres under "Afgrøde" i skema A1. I eksempel 3b er der beregnet et forventet udbytte for vinterhvede. Standardudbyttet for vinterhvede er 50 hkg/ha for JB1, uvandet, med korn som forfrugt, jf. tabel 1. På virksomheden er der i de seneste år høstet mere end standardudbyttet for denne afgrøde. Derfor fastlægges det forventede udbytte for afgrøden i skema A1. Areal med afgrøde Det samlede areal med den pågældende afgrøde overføres fra mark- eller gødningsplanen for den pågældende planperiode. I eksempel 3b er der dyrket vinterhvede i 4 planperioder: 2000/2001, 2001/2002, 2002/2003 og 2003/2004. Forventet udbytte Udbyttet pr. ha beregnes ud fra salget i planperioden divideret med det samlede areal, hvorpå afgrøden blev dyrket. Det forventede udbytte for 2004/05 beregnes som gennemsnittet af de opnåede høstudbytter i tidligere år. I eksempel 3b er det forventede udbytte på: ( ) / 4 = 75,8 hkg/ha for vinterhvede i 2004/05. Korrigeret N-norm Kvælstofnormen for det korrigerede udbytte beregnes ved hjælp af korrektionsfaktoren i tabel 1, kolonne; korrektion for udbytte for den pågældende afgrøde. Korrektionsfaktoren angiver hvor meget kvælstof (kg N), der må tilføres udover standardudbyttet. Den korrigerede norm overføres til gødningsplanen. Kvælstofnormen for vinterhvede efter korn for jordtypen JB 1 ved standardudbyttet på 50 hkg/ha: Forventet udbytte for vinterhvede: 75,8 hkg/ha Korrektionsfaktoren for forventet højere udbytte (tabel 1, "korr. Udb."): 1,3 kg N/hkg Korrektion for forventet højere udbytte: (75,8-50) hkg/ha x 1,3 kg N/hkg = 33,5 kg N/ha Afgrødens kvælstofnorm, før korrektion af forfrugtsværdi, korrigeret for forventet udbytte bliver således = 191 kg N/ha. Kvælstofnormen for vinterhvede i eksempel 3b er for planperioden 2004/ kg N/ha. Denne norm overføres til gødningsplanen. I den fælles indberetning anføres differencen i kolonnen "korrektioner". Hvis udregningen foretages manuelt i skema A, skal oplysningerne fremgå af "kolonne til notater", og videreføres til bagsiden af skema A. Konsulenterklæring Hvis der på grund af ekstremt vejrlig bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote forhøjes. Det sker på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet. Erklæringen skal være udarbejdet på en blanket, der er godkendt af Plantedirektoratet, og skal fremsendes til Plantedirektoratet, Sektor for miljø. Erklæringen skal på baggrund af en besigtigelse af marken indeholde en begrundelse for, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen. Erklæringer behandles normalt inden 7 arbejdsdage. Konsulenterklæringen og tilhørende vejledning kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside, Aftaler om mindre kvælstofforbrug, herunder MVJ Hvis virksomheden ved aftale med en offentlig myndighed er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof til visse arealer, er det denne mindre mængde, der bestemmer kvælstofkvoten. For arealer hvor der er indgået aftale om MVJ-tilskud i 2003 eller derefter, og hvor aftalen giver mulighed for at tildele arealet kvælstof udfra en angivet procentdel af Kapitel 3 side 12

14 Plantedirektoratets norm, udregnes Plantedirektoratets norm ved at indplacere arealets aktuelle græsningstryk (opgivet i antal græssende dyreenheder) i Oversigtstabellen, der er bagerst i tabel 1. I gødningsplanlægningen er det muligt at tage højde for MVJ-ordninger under feltet "korrektioner". I skema A 3.5. Kvælstofnormer for græs Kvælstofnormen for græs beregnes efter udnyttelsen af græsset. Udnyttelse kan ske ved afgræsning eller slæt. Afgræsning og slæt Ved afgræsning er der krav om dokumentation for et græsningstryk, der minimum overholder kravene i oversigtstabellen, bagest i tabel 1. Græsningstrykket opgøres efter antallet af græssende dyreenheder. Beregningen foretages i hjælpeskemaet "Beregning af græsningstryk", bagest i vejledningen. Svin, fjerkræ og mink indgår ikke i antallet af græssende dyreenheder. Såfremt afgræsning foretages af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres ved kvittering for overførsel af husdyrgødning (skema B1), hvor antallet af dyreenheder (DE) skal fremgå. Ved opgørelsen af græssende DE multipliceres (ganges) antallet af DE på skema B1 med 2. Hvis slætgræs ikke opfodres på virksomheden, skal salg eller afgivelse til anden virksomhed kunne dokumenteres. Hvis der på et græsareal både tages slæt og afgræsses, skal græsningstrykket beregnes på et korrigeret areal. Det korrigerede areal beregnes i hjælpeskemaet, "Beregning af græsningstryk". Græs i omdrift Ved en almindelig benyttelse indplaceres græs i omdrift efter kløverprocent. Kan der ikke dokumenteres en benyttelse svarende til mere end 2,0 græssende DE pr. ha for de to kløvergræs-kategorier og 2,5 græssende DE pr. ha for "Græs, uden kløver (omdrift)" i henhold til oversigtstabellen, bagest i tabel 1, skal normen for "ekstensivt græs (i omdrift) anvendes. Hvis græsset ikke benyttes, kan afgrøden ikke tildeles nogen norm. Permanent græs Normer for permanent græs skal anvendes, hvis græsmarken har været holdt uden for bedriftens omdrift i mindst 5 år. Der er tre kategorier af permanent græs, som er opdelt efter krav til græsningstryk og normudbytte. Kravene til græsningstryk fremgår oversigtstabellen bagerst i tabel 1. På særlige arealer med permanent græs kan der opnås udbytter på mere end 4000 foderenheder (FE) pr. ha. For at 3.6. Kvælstofkvote til brødhvede For at anvende normen til brødhvede skal der indsendes en ansøgning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl (Landscentret), som kan give tilladelse til brug af normen til brødhvede på indtil ha på landsplan. kan betegnelsen "perman. græs, lavt afg. niveau MVJ" dog anvendes. Yderligere restriktioner, f.eks. hvis amtet har pålagt virksomheden begrænsninger i forbindelse med indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse, skal ligeledes fremgå af feltet "korrektioner". dokumentere udbytte større end 4000 FE pr. ha i permanent græs skal følgende krav være opfyldt: Udbyttet af alle grovfoderafgrøder på virksomheden skal opgøres ved normudbytter, foderplaner skal beregnes med et foderforbrug på 2500 FE pr. dyreenhed (kun kvæg, heste og får) og salg af foderafgrøder skal dokumenteres med salgsbilag. Udlæg og efterslæt Udlæg indgår også i beregningen af græsningsarealet. Der er ved beregning af kravet til græsningstryk taget hensyn til den korte græsningsperiode. Tages der slæt på udlæg og efterafgrøder beregnes det korrigerede græsningsareal afhængigt af afgrødekategorien. Kravet til antallet af slæt fremgår af oversigtstabellen, bagerst i tabel 1. Eksempel på beregning af græsningstryk: Et jordbrug har 9 ammekøer uden opdræt og 16 moderfår på græs. Til jordbruget hører bl.a. 5 hektar med permanent græs og 10 hektar med udlæg af græs efter korn til modenhed. Først udregnes det samlede antal græssende dyreenheder, 4,7 dyreenheder i ammekøer og 2,3 dyreenheder i moderfår, i alt 7 dyreenheder. I oversigtstabellen, bagerst i tabel 1, fremgår det hvor mange græssende dyreenheder, der skal afgræsse græsmarkerne for at opnå en kvælstofnorm. Udlægget skal græsses af mindst 0,4 dyreenheder pr. hektar, som på 10 ha udlæg svarer til 4 dyreenheder i alt. Der resterer herefter (7-4) 3 dyreenheder til afgræsning af arealet med permanent græs. Græsningstrykket bliver derfor 3 dyreenheder divideret med 5 ha = 0,6 dyreenheder pr. ha, hvilket betyder, at kvælstofnormen for permanent græs, lavt græsningsniveau, kan anvendes. Ved at tage 1 slæt herudover kan normen for permanent græs, normalt græsningsniveau, anvendes. Ved at anvende hjælpeskemaet til beregning af græsningstryk, ses hvor mange slæt, der skal tages, når man har 3 dyreenheder til rådighed på 5 ha. Hvis der tages 1 slæt, medfører det, at det korrigerede areal er på 0,5 gange 5 = 2,5 ha. Der skal derfor være 2,5 gange 1,2 = 3 græssende dyreenheder til rådighed for at opnå kvoten. Betingelser Følgende betingelser skal være opfyldt, før der kan anvendes en brødhvedekvote: Tilsagn fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl. Regler for ansøgning om tilsagn er beskrevet nedenfor. Kapitel 3 side 13

15 Kontrakt med grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling for planperioden 2004/2005 (høst 2005). Vinterhvedesort, skal være godkendt, se nedenstående tabel. Dokumentation for tidligere dyrkning af brødhvede. Jordbruger skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2003 og 2004) på jordbrugsvirksomheden have dyrket en vinterhvedesort, hvortil normen til brødhvede i den pågældende planperiode kunne anvendes. Hveden skal være leveret til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling. Kvalitetskravene er mindst: Faldtal 275 hektolitervægt 78,0 kg proteinindhold 11,5 procent Dokumentation og kontrakt skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i 5 år. Godkendte brødhvedesorter Asketis, Cardos, Cliff, Complet, Gefion, Grommit, Hereward, Heroldo, Kris, Opus, Pelleas, Penta, Pentium, Shamrock, Terra, Tommi, Ure Dokumentation for tidligere levering af brødhvede Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Kontrakt om levering af brødhvede skal indeholde oplysninger om: Navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer brødhveden, navn, adresse og CVR-nr. på grovvare- eller møllervirksomheden, der aftager brødhveden, kontraktarealets størrelse (ha), hvedesort og den mængde kontrakten omfatter, den planperiode, kontrakten omfatter og kontraktparternes skriftlige bekræftelse på kontraktens indgåelse ved dateret underskrift. Ansøgning Ansøgning om brødhvedenorm skal ske på Plantedirektoratets skema, som findes bagest i denne vejledning (Ansøgning om tildeling af brødhvedenormen 2004/05), og indsendes i en kuvert mærket "Brødhvede" til Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, eller på fax nr Ansøgningsskema kan desuden rekvireres på Landscentrets hjemmeside: ( eller på Plantedirektoratets hjemmeside: ( fra 2. august Ansøgningen skal ikke vedlægges dokumentation og ikke indsendes både via fax og brev. Ansøgningsskemaet kan ikke indsendes elektronisk via mail eller lignende. Ansøgningen kan indgives på hverdage i perioden fra den 10. august 2004 og til den 21. april Ansøgningsskemaer, som modtages inden 10. august 2004, betragtes som modtaget den 10. august Ansøgninger, der modtages på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl efter kl , betragtes som modtaget den førstkommende hverdag. Dette gælder også ansøgninger indsendt pr. fax. Ansøgninger, der modtages efter den dag, hvor arealgrænsen på ha overskrides, vil ikke kunne indgå i ordningen og vil derfor ikke kunne anvende brødhvedenormen. Hvis der allerede den 10. august 2004 er modtaget ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over ha, og de før nævnte betingelserne i øvrigt er opfyldt, vil ansøgningerne blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal. Brødhvedenormen fordeles på grundlag af en reduktionskoefficient beregnet som ha divideret med det samlede ansøgte areal. Yderligere informationer kan indhentes hos Landscentret (telefon ), det lokale planteavlskontor eller Plantedirektoratet. Hvis tilsagnet ikke udnyttes Hvis tilsagnet ikke udnyttes fuldt ud skal gødningsplanlægningen ajourføres i overensstemmelse hermed. Evt. uudnyttet brødhvedetilsagn kan ikke overdrages. Overdragelse af brødhvedetilsagn Såfremt arealer, hvortil der foreligger brødhvedetilsagn, overdrages, kan modtageren af arealet overtage tilsagnet, såfremt den fornødne dokumentation (se afsnittet om betingelser) også overdrages. Nyetablerede jordbrugere Nyetablerede jordbrugere og jordbrugere, der har erhvervet arealer, hvorpå der tidligere har været dyrket brødhvede, kan opfylde dokumentationskravet ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger af jordbrugsvirksomheden. Ved nyetableret forstås en jordbruger, som ikke tidligere har ejet eller drevet jordbrugsvirksomhed. Dokumentation og kontrakt skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i 5 år Øvrige gødningsoplysninger og planlægning af forbrug Fosfor Det anslåede behov for fosfor skal anføres. Retningsgivende normer ved standardudbytte for JB og middel fosfortal (Pt. 2-4) findes i tabel 1. Kalium For virksomheder, der ønsker at planlægge kaliumbehovet, findes der retningsgivende normer ved standardudbytte for JB og middel kalital (Kt 8-11) i tabel 1. Kapitel 3 side 14

16 3.8. Manuel gødningsplanlægning Planlagt forbrug af kvælstof (ikke obligatorisk) I forbindelse med den fælles indberetning af husdyroplysninger skal oplysninger om dyreholdets størrelse m.v. indberettes senest den 15. oktober 2005 i forbindelse med den årlige erklæring til CHR-registret. Disse oplysninger vil blive lagt til grund ved beregning af virksomhedens produktion af husdyrgødning, og oplysningerne vil være fortrykt i det udsendte gødningsregnskab for planperioden 2004/05. Samtidig stiller Fødevareministeriet fra 1. august 2004 en planlægningsfacilitet ("regnemaskinen") til rådighed via internettet på internetadressen De kan ved at indtaste oplysninger om dyretype og antal samt staldtype få oplyst mængden af produceret kvælstof, fosfor og dyreenheder fra en given husdyrproduktion. Der vil ligeledes kunne korrigeres for afvigende produktionsforhold f.eks. afvigende slagtevægt. De kan vælge at bruge faciliteten til gødningsplanlægning, men De kan også gemme data og senere vælge at overføre dem via internettet til den fælles husdyrindberetning. Det er ikke obligatorisk at planlægge virksomhedens produktion og anvendelse af husdyrgødning. I kapitel 5 kan De læse mere om den fælles indberetning af husdyroplysninger. Det bemærkes, at virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning kan anføres på skema A (bagsiden). Det planlagte forbrug af kvælstof i anden organisk gødning beregnes som beskrevet i afsnit 6.1 og anføres i rubrik q. Det planlagte forbrug af handelsgødning, anføres i rubrik r. Det samlede planlagte forbrug af kvælstof angives i rubrik s, og det beregnes som rubrik p + q + r. Virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof (rubrik s) må ikke overstige virksomhedens kvælstofkvote (rubrik o). Såfremt den fælles indberetning ikke anvendes til udarbejdelse af gødningsplanlægningen, skal der foretages en manuel planlægning, hvor skema A anvendes. Det bemærkes, at alle felter undtagen sidste kolonne i skema A skal udfyldes, og alle sumtal skal udregnes. Eksempel 3c: Udfyldelse af skema A til gødningsplanlægningen, herunder opgørelse af plantedække Mark nr. Areal ha (mindst en decimal) JBnr. Afgr de I) Grund N- norm iflg. tabel 1 kg N/ha Forfrugt (evt. jordtype) Forfrugts v rdi kg N/ha Markens N-norm (korrigeret for forfrugtsv r di) kolonne 5 7 kg N/ha Markens N-kvote kolonne 2 x 8 kg N i alt Arealer med efteraf gr der i efter r et 2004 II) Behov for P kg/ha Kolonne til not ater (Eksempelvis dato for g dskning, korrektion af kv lstofkvote pga. MVJordninger, areal med Planted kke, behov for K) III) ,5 2 1-årig brak 0 Vinterhvede 2 9,1 2 Spisekartof ler 3 4,4 2 Kløvergræs 60 Vårbyghelsæd m. 3 >50% kløver Kløvergræs udlæg 4 3,5 1 Vinterbyg årig brak (0) (3,5) (0) 146 Ærter (180) (0) (4,4) (160) (3,5) (60) 5 10,8 1 Vårraps 123 Silomajs (10,8) (70) 6 3,2 1 Vinterhvede 157 Vårbyg (3,2) (70) 6 Gul sennep 1,6 34, ,6 (804) (25,4) Plante a b c -dække 1 Forfrugtsv rdien s ttes til 0, da den i henhold til tabel 1, kolonne 4, ikke skal indregnes. (3532) Kalium Kapitel 3 side 15

17 N-norm Efter at oplysninger om mark nr., arealoplysninger, afgrødevalg, jordbundstype og forfrugter er angivet i Skema A, kan afgrødens kvælstofnorm (Grund N-norm) og forfrugtsværdien findes, i henholdsvis tabel 1 og tabel 2. Værdierne angives i kolonnerne "Grund N-norm" og "forfrugtsværdi". Markens N-norm udregnes ved at trække værdien i "Forfrugtsværdi" fra "Grund N-norm". Resultatet er, den mængde kvælstof en ha af marken må tildeles. Det bemærkes, at forfrugtsværdien sættes til nul, hvis der er angivet et "nej" i Tabel 1, kolonnen "Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden", selvom forfrugten angives med en værdi. Hvis udregningen af markens N-norm er negativ sættes normen til 0. Se eksemplet vedrørende udfyldelse af gødningsplanlægningen. Sidst udregnes markens kvælstofkvote, som markens areal ganget med markens N-norm. Hvis der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm for afgrøden, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes, f.eks. "anden oliefrøart". Hvis en mark er omsået, beregnes kvoten efter den senest etablerede afgrøde. For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, er kvælstofnormen i tabel 1 gældende pr. kultur. Beregning af virksomhedens kvælstofkvote Virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes på bagsiden af skema A. Eksempel 3d: Beregning af virksomhedens samlede kvælstofkvote Forfrugtsværdi af efterafgrøder Kvælstofkvoten for planperioden 2004/05 skal fratrækkes forfrugtsværdien af pligtige efterafgrøder, som er dyrket i efteråret Forfrugtsværdien er 12 kg N pr. ha. Det gøres ved at overføre arealet med pligtige efterafgrøder dyrket i efteråret 2004 og gange arealet med 12 kg N pr. ha pligtige efterafgrøder. Den samlede forfrugtsværdi anføres i rubrik m. Kvælstofprognosen Kvælstofkvoten skal korrigeres for den årlige kvælstofprognose, der offentliggøres af Plantedirektoratet omkring 1. april Korrektionen foretages kun for arealer med korn og forårssåede afgrøder, herunder grønsager og krydderurter. Endvidere foretages korrektionen kun på afgrøder, der har en højere kvælstofkvote end 0 kg N pr. ha efter fradrag for forfrugtsværdi. Arealet med hver jordtype anføres, og arealerne ganges med kvælstofprognosen for den pågældende jordtype. Kvælstofprognosen kan være positiv, negativ eller neutral. Hvis den er negativ, angives dette med et minustegn. Den samlede korrektion anføres i rubrik n. I eksempel 3d er kvælstofprognosen som eksempel sat til henholdsvis 0 kg N/ha for grovsand og 5 kg N/ha for finsand. Sumtallet af virksomhedens kvote anføres i rubrik l. Forfrugtsværdi af pligtige efterafgrøder anføres i rubrik m, og korrektion for den årlige kvælstofprognose angives i rubrik n. Kvælstofkvoten angives i rubrik o, og den beregnes som rubrik l m + n. Se eksempel 3d. kg kvælstof Kvælstofkvote før fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (overføres fra rubrik b, side 1) 3750 l Forfrugtsværdi af efterafgrøder i efteråret 2004 (areal overført fra skema B 2003/04) V) 1,6 ha x 12 = - 19 m Korrektion for kvælstofprognose Antal ha Kvælstofprognose I alt Grovsand JB ,5 0 0 Finsand JB , Lerjord JB over 4 Korrektion i alt = + (-)46 n Virksomhedens samlede kvælstofkvote (det maksimalt tilladte forbrug), rubrik l m + n 3685 o 3.9. Krav om plantedække Momsregistrerede virksomheder med over kr. i omsætning og et samlet areal på mindst 10 ha, skal, uanset om virksomheden er tilmeldt registret for afgiftsfri gødning, overholde reglerne om etablering af pligtige efterafgrøder. Krav om pligtige efterafgrøder i efteråret 2005 Der er to kategorier for etablering af pligtige efterafgrøder. Såfremt virksomheden udbragte husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha/harmoniareal og derover i planperioden 2003/04, skal virksomheden etablere 10 % efterafgrøder, ellers skal virksomheden etablere 6 % efterafgrøder. Efterafgrøden skal være etableret i efteråret 2005 på et areal svarende til henholdsvis 6 eller 10 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal for planperioden 2004/05. I opgørelsen medtages anden organisk gødning med undtagelse af urea, således at 100 kg total kvælstof ab lager svarer til en dyreenhed. Undtaget er virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha, eller hvor arealet er fuldt ud plan- Kapitel 3 side 16

18 tedækket med grønne marker. Det fremgår af oversigten i tabel 3 hvilke afgrøder, der betragtes som grønne marker. Såfremt virksomheden har etableret plantedække med grønne marker på virksomhedens arealer, så det ikke er muligt at etablere et fuldt efterafgrødeareal, er der kun krav om etablering af pligtige efterafgrøder på de resterende arealer. Hvis et husdyrbrug eksempelvis har etableret 95 % grønne marker, er der kun krav om etablering af efterafgrøder på det resterende areal. Pligtige efterafgrøder må ikke nedpløjes før den 20. oktober Indberetningspligt I forbindelse med gødningsplanlægningen er der krav om at angive den procentvise andel af pligtige efterafgrøder af virksomhedens grundareal, der skal etableres. I gødningsregnskabet er der krav om angivelse af: Om virksomheden er omfattet af reglerne om etablering af efterafgrøder, om virksomheden er omfattet af reglerne om etablering af 10 % pligtige efterafgrøder, efterafgrødegrundareal 2004/05, arealer med efterafgrøder i efteråret 2005, reduktion pga. etablering af grønne marker, efterafgrødeoverskuddet, som overføres til 2005/06. Andel af efterafgrøder Andelen af arealer med efterafgrøder fremgår af den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling). Sammen med et eventuelt overskud af efterafgrøder, som var etableret i de fire forudgående år, skal kravet om efterafgrøder være overholdt. Se afsnittet om opsparing af pligtige efterafgrøder. Planlægning af etablering af efterafgrøder Ved planlægning af etablering af pligtige efterafgrøder kan skema A eventuelt anvendes som hjælpeskema. Der anføres arealer, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder i efteråret Såfremt skema A anvendes skal summen af arealer med pligtige efterafgrøder anføres i rubrik c. Efterafgrødegrundareal De arealer, der skal medregnes i efterafgrødegrundarealet, fremgår af nedenstående tabel. Arealer, der indgår i efterafgrødegrundarealet Arealer med de nævnte afgrøder skal medregnes, uanset om de høstes ved modenhed eller tidligere. *) Af andre enårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, er f.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grønsager, græs udlagt om efteråret i renbestand og enårige frøafgrøder. Enårige afgrøder er i denne sammenhæng afgrøder, der sås i perioden juli-maj og høstes inden den næstkommende 1. september, hvorefter marken er uden plantedække indtil 20. oktober. Arealer med pligtige efterafgrøder Arealer med efterafgrøder må ikke nedpløjes eller nedvisnes før 20. oktober Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i år De efterafgrødetyper, der kan medregnes som pligtige efterafgrøder, fremgår af nedenstående tabel. Afgrøder, der kan opfylde kravet om pligtige efterafgrøder Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august Frøgræs Græsudlæg, der bruges som efterafgrøde, skal være rent græs uden kløver. Udlæg af efterafgrøder skal ske i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i majs, roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan ikke anvendes som efterafgrøder. Opsparing af pligtige efterafgrøder Såfremt virksomheden i de fire forudgående planperioder har etableret et større efterafgrødeareal end krævet, kan det ekstra areal indgå i indeværende planperiodes efterafgrødeareal. Der må dog ikke på noget tidspunkt være et mindre efterafgrødeareal end krævet. Overskydende areal med pligtige efterafgrøder, som ønskes overført fra tidligere planperioder, skal anføres i gødningsregnskabet, skema B. Skema A, bagsiden, kan anvendes som hjælpeskema. Her er det også muligt at lave en beregning af overskud af efterafgrøder, som kan overføres til planperioden 2005/06. Overskud af efterafgrøder fra 1999/2000 kan ikke overføres til planperioden 2004/05, idet der kun indregnes overskud fra de 4 umiddelbart forudgående planperioder. Korn (vår- og vintersæd) Vår- og vinterraps Majs Rybs Soja Hestebønne Solsikke Oliehør 1-årigt udtagne arealer Andre enårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret * Kapitel 3 side 17

19 Eksempel 3e: Beregning af virksomhedens arealer med pligtige efterafgrøder (ikke obligatorisk) Virksomheden er fritaget for reglerne om pligtige efterafgrøder Virksomheden udbragte i planperioden 2003/04 husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover Ja: X Efterafgrødegrundareal 2004/05 Ja: 30,1 ha Efterafgrødeoverskud overført til 2004/05 (overføres fra skema A, 2003/04) + 1,4 ha Areal med efterafgrøder i efteråret ,6 ha Arealkrav til etablering af pligtige efterafgrøder før evt. reduktion pga. grønne marker 3,0 ha Reduktion pga. etablering af grønne marker i planperioden 2004/05 på - 0 ha Arealkrav til etablering af pligtige efterafgrøder efter evt. reduktion pga. grønne marker = 3,0-3,0 ha Efterafgrødeoverskud overført til 2005/06 (overføres til skema B, 2005/06) 0 ha I eksempel 3e er der overført et efterafgrødeoverskud på 1,4 ha fra tidligere år. I eksemplet er der taget udgangspunkt i markplanen fra eksempel 3c, hvor efterafgrødegrundarealet er på 30,1 ha. Der anføres, hvor mange ha, der skal etableres efterafgrøder på, dvs. 10 procent af efterafgrødegrundarealet, da virksomheden har udbragt mere husdyrgødning end svarende til 0,8 DE/ha i 2003/04. Da virksomheden ikke har mere end 90% grønne marker, kan der ikke ske reduktion af arealet, hvor der skal etableres pligtige efterafgrøder. I dette eksempel skal der etableres efterafgrøder på 1,6 ha, idet resultatet i rubrikken med efterafgrødeoverskuddet, der overføres til 2004/05, skal være 0 eller derover. Der er i dette tilfælde ikke noget efterafgrødeoverskud, som kan overføres til planperioden 2005/06. Kapitel 3 side 18

20 4. Skema A (specialafgrøder) Skema A (specialafgrøder) kan bruges til udarbejdelse af en manuel gødningsplanlægning samt udregning af kvælstofkvote på virksomheder, hvor der kun dyrkes afgrøder anført i tabel 2, og hvor der ikke i den pågældende planperiode anvendes husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. Plantedirektoratet anbefaler dog, at De i stedet anvender muligheden for at få udregnet Deres kvote samt får foretaget en gødningsplanlægning i forbindelse med den fælles indberetning (ansøgningen om enkeltbetaling). Dette gælder også selvom De ikke søger enkeltbetaling. Se indledningen i kapitel 3. Skemaet skal udfyldes senest 21. april Det skal være dateret og underskrevet. Hvis der benyttes et edb-program med godkendte skemaer, skal der foreligge en dateret og underskrevet udskrift. I skema A (specialafgrøder) skal virksomhedens samlede dyrkede og udtagne areal, herunder drivhusareal angives, og virksomhedens samlede kvælstofkvote (det maks. tilladte kvælstofforbrug) beregnes. Skema A skal løbende ajourføres, så der altid er overensstemmelse mellem oplysningerne i skema A og den faktiske drift. Det skal fremgå af skema A, hvornår ændringerne er indført i skemaet Gødningsplanlægning (21. april 2005) Markskitse Der skal foreligge en markskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer. Skitsen skal vise de enkelte markers/huses numre og beliggenhed. Markskitsen skal være påført planperiode (2004/05) og virksomhedens navn. Mark nr./hus nr. I første kolonne anføres nummeret eller navnet for hver af virksomhedens marker, parceller, væksthuse osv. For virksomheder, der har mange små arealer, er der valgfrihed med hensyn til, om der anføres et nummer for hvert areal, eller om der anføres et nummer for det samlede areal med en given kultur. I eksempel 4 er væksthusene samlet til betegnelsen hus 1-4, da der dyrkes samme afgrøde ved samme dyrkningssystem i alle fire huse. Ved containerpladsen er parceller ligeledes samlet. Areal I anden kolonne anføres arealet for hver mark nr./hus nr. i hektar med mindst én decimal. Summen af arealerne anføres i rubrik a. Forfrugt Nogle afgrøder opsamler kvælstof, som frigives til gavn for efterfølgende afgrøder. Dette betegnes forfrugtsværdien. En sådan forfrugtsværdi er med til at dække kvælstofbehovet for den efterfølgende afgrøde. Derfor skal forfrugtsværdien trækkes fra kvælstofnormen til afgrøden. Markens forfrugt er hovedafgrøden året før (anført på side 3 i ansøgningen om enkeltbetaling). Hvis der eksempelvis blev dyrket salat, skal salat anføres som forfrugt for afgrøden i I tilfælde af at der blev dyrket flere afgrøder på marken er det kun forfrugtsværdien af hovedafgrøden, som trækkes fra normen for dette års afgrøde. Afgrøde I kolonnen afgrøde anføres for hver mark nr./hus nr. den pågældende afgrøde, jf. afgrødebetegnelserne i tabel 2. Hvis den pågældende afgrøde ikke findes i tabel 2, anvendes samlebetegnelsen, f.eks. "anden træfrugt", for det pågældende dyrkningssystem. Åbent/lukket system I kolonnen åbent/lukket system anføres for hver mark nr./hus nr., om afgrøden dyrkes i et åbent eller lukket system. Et lukket system er et vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) recirkuleres. I eksempel 4 dyrkes potteplanterne i hus nr. 1-4 i lukket system, hvilket er angivet med L. De øvrige arealer på virksomheden dyrkes i åbne systemer, hvilket er angivet med Å. N-norm Virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes ved at benytte kvælstofnormerne i tabel 2. Afgrødens kvælstofnorm (N-norm) og forfrugtsværdien findes i tabel 2. Værdierne angives i kolonnen forfrugt og forfrugtsværdi. Markens N-norm udregnes ved at trække forfrugtsværdien fra afgrødens N-norm. Resultatet er den mængde kvælstof, en ha af den tilsået mark må tildeles, korrigeret for forfrugtsværdien af tidligere års afgrøde. Det bemærkes, at forfrugtsværdien sættes til nul, hvis der er angivet et "Nej" i tabel 2, kolonnen "Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden", selvom forfrugten angives med en værdi. Se eksemplet vedrørende udfyldelse af gødningsplanlægningen. Sidst udregnes markens kvælstofkvote, som markens areal ganget med markens N-norm. Hvis der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm for afgrøden, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes, f.eks. "anden træfrugt". Hvis en mark er omsået, beregnes kvoten på grundlag af den senest etablerede afgrøde. For lukkede systemer er normen den anvendte mængde kvælstof. Ved udfyldelse af gødningsplanlægningen sættes kvælstofkvoten til det forventede forbrug pr. hektar. Afviger det faktiske forbrug fra det forventede, ændres gødningsplanlægningen tilsvarende. Hvis der dyrkes kulturer, hvor der ikke er fastsat en kvælstofnorm, kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning tillade en højere kvælstofnorm. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm end den, der er anført i samlegruppen. Kapitel 4 side 19

21 Markens/husets kvælstofkvote I sidste kolonne opgøres markens/husets N-kvote som arealet i ha ganget med markens N-norm pr. ha. Virksomhedens kvælstofkvote Summen af kvoterne anføres i rubrik n, og udgør virksomhedens samlede kvælstofkvote. Virksomhedens forbrug af kvælstof i planperioden må ikke overstige virksomhedens samlede kvælstofkvote. Ajourføring af skema A Ændringer som følge af ændret afgrødevalg, en eventuel godkendt konsulenterklæring eller godkendt forhøjet kvælstofnorm til ekstra gødningstilførsel ud over kvoten, skal registreres i gødningsplanlægningen, inden der disponeres efter planen. Andre ændringer skal noteres senest 7 dage efter, at de er gennemført. Ændringen skal dateres på planen. Eksempel 4: Udfyldelse af gødningsplanlægning (skema A, specialafgrøder) Mark nr./ hus nr. 1 Areal ha (mindst en decimal) 2 Forfrugt Afgrøde 3 Åbent/ lukket system I) (Å/L) 4 Grund N-norm kg N/ha Markens N-norm II) Forfrugtsværdi (korrigeret for forfrugtsværdi) III) 5 Markens /huset s N-kvote hus 1-4 0,5 Potteplanter Potteplanter L 950 (0) ,1 Timian Dild Å ,1 Juletræer & Juletræer & 3 1,7 klippegrønt JB1 Juletræer & klippegrønt JB2 kg N i alt klippegrønt JB1 Å 100 (0) Juletræer & klippegrønt JB2 Å 75 (0) SUM 4,4 a SUM 819 n 6 Kapitel 4 side 20

22 5. Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Der er som noget nyt indført en fælles indberetning af husdyroplysninger samt en internetbaseret planlægningsfacilitet (herefter kaldet "regnemaskinen") til beregning af mængden af kvælstof, fosfor og dyreenheder fra en given husdyrproduktion. Indgangbilledet til regnemaskinen er vist sidst i dette kapitel. Der er herved ikke længere krav om udfyldelse af skema A2, men skemaet kan anvendes som et hjælpeskema ved beregning af virksomhedens husdyrgødningsproduktion Hvornår skal skemaerne udfyldes? Eksempel 5a: Beregning af normproduktion for 2004/05 ved hjælp af skema A2 Oplysninger om dyrehold og staldtype skal indberettes ved Den fælles husdyrindberetning senest den 15. oktober 2005 Besæt- Dyretype Staldtype Antal ningsnr. enheder af Se tabel 4 Se tabel 4 dyretypen Se tabel 4 Den fælles indberetning af husdyroplysninger Indberetning af oplysninger om dyreholdets størrelse m.v. er obligatorisk og skal ske senest den 15. oktober 2005 via internetportalen GLR-CHR, hvortil der vil være link fra bl.a. Plantedirektoratets hjemmeside ( Disse oplysninger, som omfatter dyretype, staldsystem, gødningstype, antal dyr samt indgangs- /afgangsvægt eller alder, vil blive lagt til grund ved beregningen af virksomhedens produktion af husdyrgødning, og oplysningen vil være fortrykt i det udsendte gødningsregnskab for planperioden 2004/05. Planlægningsfacilitet ("regnemaskine") Hvis De ønsker hjælp til planlægningen, kan De ved at indtaste oplysninger om dyretype, staldsystem, gødningstype, antal dyr samt indgangs-/afgangs vægt eller alder få beregnet mængden af produceret kvælstof, fosfor og dyreenheder fra en given husdyrproduktion. Der vil ligeledes kunne korrigeres for afvigelse i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning. De kan vælge at bruge faciliteten til gødningsplanlægning. De kan også gemme data og senere vælge at overføre dem via internettet til den fælles indberetning af husdyroplysninger. Plantedirektoratet anbefaler, at De anvender muligheden for at få udregnet virksomhedens produktion af husdyrgødning og muligheden for at overføre disse oplysninger til den fælles indberetning af husdyroplysninger. Den samlede produktion af husdyrgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005 skal angives i gødningsregnskabet. Normproduktionen beregnes af Plantedirektoratet på baggrund af de oplysninger om husdyrproduktionen på virksomheden, som De har afgivet ved den fælles indberetning af husdyroplysninger. De kan beregne normproduktionen enten på internettet via eller ved at udfylde skema A2. Ved beregning af normproduktionen skal tabel 4 anvendes. Normerne i tabel 4 angiver kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der kan udbringes fra lageret (ab lager). I normerne er der taget højde for det kvælstoftab, der sker i stalden og under lagring. Derfor er normtallene for de forskellige husdyrtyper afhængig af staldtype og lagerfacilitet. Indførelsen af den fælles indberetning af husdyroplysninger har medført, at tabellerne 4 og 8 er tilrettet hinanden. Dette betyder bl.a. indførelse af begrebet 1 årsdyr for nogle husdyrkategorier, hvor der før blev anvendt andre enheder. Bidraget fra et årsdyr er beregnet på baggrund af 365 foderdage. Eksempelvis svarer bidraget af kvælstof fra 2 stk. kalve fra fødsel til 6 mdr.`s alderen til bidraget fra et årsdyr. Ved afvigende alder kan korrektionsformlerne anvendes. Ved f.eks. kategorien "kvier/stude, 6 mdr. kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race" svarer 1 årsdyr til bidraget fra et dyr i 365 foderdage. For 1 årshøne svarer bidraget tilsvarende til 365 foderdage. For at opgøre husdyrgødningsproduktionen skal følgende oplysninger bruges: dyretype og antal samt staldsystem. Produktionen af husdyrgødning fra hver enkelt dyretype og staldtype lægges sammen for at finde den samlede produktion af husdyrgødning. Oplysninger om kvælstof fortrykkes i gødningsregnskabet på baggrund af Den fælles husdyrindberetning Gødningstype Kg kvælstof Se tabel 4 i alt Kg kvælstof pr. enhed af dyretypen Se tabel 4 Eventuel korrektionsfaktor for ydelseseller produktionsniveau mv. Se tabel 5 beregnes som: kolonne 4 x 6 x Årsko uden opdræt, malkekvæg, tung race 2040 Slagtesvin kg 2045 Høns, fritgående konsumæg Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv 20 Dybstrøelse 80, Kvæggylle 46,8-936 Fuldspalter 50 Svinegylle 26, gulvdrift + gødningskummer 3 Dybstrøelse 18,0-54 Fast gødning 27,1-81 Sum: 3994 kg N Kapitel 5 side 21

23 Beregning af kvælstofproduktion ved hjælp af skema A2 I stedet for at anvende "regnemaskinen" kan skema A2 anvendes til beregning af normproduktionen (eksempel 5a). I kolonne 2-4 anføres dyretype, staldsystem og dyreantal. Herefter udfyldes gødningstype og kvælstofmængde pr. enhed i kolonne 5 og 6. Værdierne kan findes i tabel 4. Fremgår dyretypen eller staldtypen ikke af tabel 4, skal normen for "andre dyretyper eller staldsystemer" anvendes. Antallet af dyr skal angives i antal enheder af dyrearten. For eksempel er antallet pr. enhed 10 stk. for slagtesvin, mens det er 100 stk. for høns og for slagtekyllinger. For dyretyper, der tælles i årsdyr, opgøres antallet som et gennemsnit over året ud fra løbende besætningsoptegnelser på virksomheden. For dyretyper, der tælles i producerede dyr, opgøres antallet af dyr ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag. I begge tilfælde skal virksomhedens besætningsstørrelse kunne dokumenteres. I kolonne 7 angives evt. korrektion for afvigende ydelseseller produktionsniveau. Beregningsmåde og kravene til dokumentation er beskrevet i afsnit 5.2. I visse tilfælde kan der foretages korrektion for udegående dyr. Der henvises til afsnit 5.2. Beregning af fosforproduktion ved hjælp af skema A2 Der er ligeledes mulighed for at beregne produktionen af fosfor i husdyrgødning ved hjælp af kolonnerne nr Tabelværdier for fosfor findes i tabel Korrektion af kvælstof- og fosformængden Der er mulighed for at korrigere kvælstof- og fosformængden i husdyrgødningen, hvis ydelses- eller produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne. Ved korrektion beregnes en korrektionsfaktor, som derefter ganges med den beregnede normproduktion. Korrektionen kan beregnes ved hjælp af "regnemaskinen" eller ved hjælp af korrektionsformlerne, som fremgår af tabel 5. Korrektion ved hjælp af "regnemaskinen" Korrektioner for såvel kvælstof (type 1 og 2), fosfor (type 1 og 2) beregnes automatisk ved indtastning af korrektionsoplysningerne i "regnemaskinen" Manuel udregning af korrektionsfaktoren Standardforudsætningerne fremgår af tabel 5, som også indeholder de korrektionsformler, der skal benyttes. Der må kun anvendes èn af korrektionsformlerne for henholdsvis kvælstof og fosfor type 1 eller type 2. Korrektionsfaktoren kan anføres i skema A2 under kolonnen eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller produktionsniveau. Den korrigerede mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning anføres derefter i henholdsvis kolonnen kg kvælstof i alt eller kg fosfor i alt. Type 1 Korrektionsformler med betegnelsen type 1 kan bruges, hvis man ønsker at korrigere for afvigende mælkeydelse (kvæg) eller afvigende ind- og/eller afgangsvægt (fedekvæg, smågrise og slagtesvin). For slagtekyllinger kan der korrigeres på baggrund af afvigende slagtealder, jf. tabel 4, fodnote 11. Hvis formler af type 1 anvendes, skal der være dokumentation for afvigelserne. Dokumentation kan f.eks. være slagteriafregninger eller fakturaer på indkøb af dyr. Type 2 Korrektionsformler med betegnelsen type 2 kan benyttes, hvis man ønsker at korrigere for et sammenhørende sæt af afvigende værdier for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og - sammensætning. Der er type 2-formler for malkekøer, fedekvæg, søer, smågrise, slagtesvin, slagtefjerkræ, høns, hønniker og mink. Hvis formler af type 2 anvendes, skal der være dokumentation for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og - sammensætning, da beregning af korrektionsfaktorer kun må ske på baggrund af oplysninger om virksomhedens faktiske drift. Der skal dog anvendes standardværdier for indholdet af råprotein pr. foderenhed ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning og ved blanding af foder på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklarationen. Standardværdierne fremgår af tabel 6 for kvæg og tabel 7 for svin. Den dokumentation, der skal foreligge ved brug af type 2 korrektion, skal dække perioden 1. oktober 2003 til 30. september Dokumentationen kan f.eks. bestå af effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri eller lignende. I eksempel 5b1 er anvendt korrektion af type 1. Her er mælkeydelsen på 7530 kg mælk pr. årsko. Forskel på standardforudsætning for mælkeydelse og den reelle ydelse er: = 988 kg mælk pr. årsko. For hver 100 kg mælk i forskel korrigeres gødningsproduktionen af kvælstof med 0,6 %. Den samlede korrektion bliver (998 kg /100 kg) x 0,006 = 0,060. Korrektionsfaktoren for ændret ydelsesniveau, som normproduktionen skal ganges med, bliver derfor: 1-0,060 = 0,94. Eksempel 5b2: I dette eksempel er anvendt korrektion af type 2. Der er tale om korrektion af gram råprotein pr. FE samt mælkeydelsen. Råproteinindholdet i eksemplet er 161 gram pr. FE, mælkeydelsen er 7530 kg mælk pr. årsko, og protein i mælk er 3,37 %. FE pr. årsko svarer til standardværdien og kan findes bagest i tabel 5. ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - (kg mælk/årsko x proteinprocent i mælk/638) - 1,7) / 132,7 = ((6483 x 161/6250) - (7530 x 3,37/638) - 1,7) / 132,7 = 0,94. Korrektionsfaktoren bliver altså 0,94, og den anføres i kolonnen "eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller Kapitel 5 side 22

24 Eksempel 5b1: Korrektion for ændret mælkeydelse Oplysninger om dyrehold og staldtype skal indberettes ved Den fælles husdyrindberetning senest den 15. oktober 2005 Besætningsnr. Dyretype Se tabel 4 Staldtype Se tabel 4 Antal enheder af dyretypen Se tabel 4 Oplysninger om kvælstof fortrykkes i gødningsregnskabet på baggrund af Den fælles husdyrindberetning Gødningstype Se tabel 4 Kg kvælstof pr. enhed af dyretypen Se tabel 4 Eventuel korrektionsfaktor for ydelseseller produktions niveau mv. Se tabel 5 Kg kvælstof i alt beregnes som: kolonne 4 x 6 x Årsko uden opdræt, tung race, dybstrøelse lang ædeplads med fast gulv 20 Dybstr. 80,9 0, Gylle 46,8 0, Sum: 2401 kg N produktionsniveau mv." i skema A2 til beregning af normproduktionen. Normproduktionen ganges med denne faktor på samme måde som i eksempel 5b1. Korrektion af kvælstofmængden ved afgræsning af særlige arealer Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning. Der kan kun fratrækkes husdyrgødning svarende til den producerede mængde i den periode, hvor dyrene går på arealerne. MVJ-arealer Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer for hvilke, der er givet tilsagn om tilskud efter bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger: kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, hvis tilsagnet er givet i 2002 eller tidligere efter ordningerne "Miljøvenlig drift af græsarealer" eller "Pleje af græs og naturarealer" og skal indgå i virksomhedens produktion af husdyrgødning, hvis tilsagnet er givet i 2003 eller senere efter ordningerne "Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer" eller "Etablering af vådområder". For arealer, der er omfattet af disse tilsagn, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof, og afgræsning foretages med mindre end 0,3 dyreenheder pr. ha pr. år. Eksempel 5: I eksemplet afgræsses et areal omfattet af MVJ-ordningen "Pleje af græs og naturarealer med afgræsning" af 4 kvier i 6 1 /2 måned. Dyrene er således på stald i 5,5 måned. Korrektionsfaktoren beregnes som den tid, dyrene er på stald, og bliver 5,5 / 12 = 0,46. Denne korrektionsfaktor anføres i kolonne 7. I eksemplet korrigeres der kun for kvælstofmængden i gyllen, fordi småkalvene ikke er udegående. Eksempel 5c: Korrektion ved afgræsning af særlige arealer Oplysninger om dyrehold og staldtype skal indberettes ved Den fælles husdyrindberetning senest den 15. oktober 2005 Oplysninger om kvælstof fortrykkes i gødningsregnskabet på baggrund af Den fælles husdyrindberetning Besætningsnr. Dyretype Se tabel 4 Staldtype Se tabel 4 Antal enheder af dyretypen Se tabel 4 Gødningstype Se tabel 4 Kg kvælstof pr. enhed af dyretypen Se tabel 4 Eventuel korrektionsfaktor for ydelseseller produktions niveau mv. Se tabel 5 Kg kvælstof i alt beregnes som: kolonne 4 x 6 x Småkalve, 0-6 mdr Kvier, fra 6 mdr. Dybstr. (hele arealet) Sengest.m. spaltegulv (kanal, liniespil) 4 Dybstr. 23, Gylle 37,0 0,46 68 Sum: 160 kg N Kapitel 5 side 23

25 5.3. Forbrug af husdyrgødning i planperioden 2004/05 Forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal indgå i gødningsregnskabet. Forbruget kan, som anført i afsnit 5.1, beregnes ved hjælp af "regnemaskinen" eller ved hjælp af skema A2. Forbruget beregnes ved at sammenlægge startlager og normproduktion og fratrække slutlager, hvorefter der tillægges/fratrækkes husdyrgødning, der er modtaget/afsat. Startlageret for planperioden 2004/05 skal være det samme som slutlageret i 2003/04. I gødningsregnskabet for 2003/04 (skema B) er slutlageret pr. 31. juli 2004 angivet i rubrik ø. Kun en vis andel af det forbrugte kvælstof i husdyrgødning skal indgå i gødningsregnskabet. Kvælstofmængden kan beregnes i skema A2. Udnyttelseskravet afhænger af gødningstypen. Hvis dyrene går ude hele året, skal for søer på friland anvendes gødningstypen "anden husdyrgødning", og andelen er 65 procent. For øvrige dyrearter anvendes "Andre dyrearter eller staldsystemer", tabel 4. Anvendes der blandinger af gødning, skal der foretages en forholdsmæssig beregning af, hvilken andel der skal indgå i gødningsregnskabet. Eksempel 5d: Hvis der er brugt en blanding af 2000 kg N fra svinegylle og 3000 kg N fra kvæggylle, bliver andelen 72 procent. Slutlageret beregnes, som størrelsen af lageret pr. 31. juli fratrukket den mængde husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december. Slutlageret kan derfor godt være negativt. Virksomheder, der er registreret første gang fra 1. august 2004, skal fastsætte startlageret ved at beregne eller måle kvælstofindholdet i lageret af husdyrgødning pr. 1. august 2004 og herefter fratrække den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2004 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i planperioden 2004/05 Andelen af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskab for 2004/05 Andel Svinegylle 75 procent Kvæggylle 70 procent Minkgylle 70 procent Dybstrøelse 45 procent Anden husdyrgødning 65 procent Afgasset biomasse 1) Blanding af husdyrgødninger 2) Forarbejdet husdyrgødning 3) 1) Beregnes af producenten på baggrund af indgangsmaterialet. 2) Beregnes forholdsmæssigt ud fra gødningstype og mængder deraf. 3) Beregnes af producenten Dispensation ved husdyrsygdomme Forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme på virksomheden, f.eks. DT-104, kan medføre særlige krav til håndteringen af husdyrgødning. Dette kan medføre, at gødningsværdien nedsættes. Plantedirektoratet kan i sådanne tilfælde efter skriftlig ansøgning tillade, at udnyttelseskravet nedsættes. Er der givet dispensation fra det normale udnyttelseskrav, angives gødningen under gødningstypen "blandet gylle" og med det udnyttelseskrav, som er anført i dispensationen Forbrug af forarbejdet husdyrgødning i planperioden 2004/05 Forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning skal indgå i gødningsregnskabet, og kan beregnes ved hjælp af skema A2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne sammenhæng husdyrgødningsprodukter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og - sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter. Forarbejdning af husdyrgødning kan bestå i f. eks. en separation af gødningen i flere fraktioner med forskellig gødningssammensætning og -indhold, pelletering af gødning og/eller andre former for bearbejdning, som bevirker en ændret sammensætning af det oprindelige gødningsindhold. Bestemmelser for forarbejdningsanlæg er beskrevet i kapitel 9. Forbruget af forarbejdet husdyrgødning beregnes ved at sammenlægge startlager og produktion og fratrække slutlager, hvorefter der tillægges/fratrækkes den mængde forarbejdet husdyrgødning, der er modtaget/afsat. Startlageret for planperioden 2004/05 skal være det samme som slutlageret i 2003/04 (rubrik æ). Slutlageret beregnes, som størrelsen af lageret pr. 31. juli fratrukket den mængde forarbejdet husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december. Slutlageret kan derfor godt være negativt. Kapitel 5 side 24

26 5.6. Andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet for planperioden 2004/05 Kun en vis andel af det forbrugte kvælstof i forarbejdet husdyrgødning skal indgå i gødningsregnskabet. Udnyttelseskravet beregnes af producenten. I kap. 9 beskrives reglerne for dette Kvitteringer for leverancer af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Eksempel 5e: Gødningskvitteringer (skema B1): (skema B1) Afsættes der husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra virksomheden, skal der foreligge en skriftlig kvittering fra modtagerne (gødningskvittering, skema B1). Kvitteringen skal indberettes sammen med gødningsregnskabet. Afsættes der forarbejdet husdyrgødning mellem registrerede virksomheder, skal der foreligge en skriftlig kvittering for leverancen (gødningskvittering, skema B1). Kvitteringen skal indberettes sammen med gødningsregnskabet. Afsættes eller sælges der forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder eller andre i øvrigt skal gødningsprodukterne anmeldes til Plantedirektoratet, Sektor for foder- og gødningsstoffer, og der skal svares kvælstofafgift af den afsatte eller solgte mængde kvælstof. Ved overførsel af forarbejdet husdyrgødning til ikke-registrerede virksomheder gælder reglerne for gødningsleverandører, herunder regler om afgift og betalingsfrist for afgift m.v. Mængden af kvælstof, der afsættes, kan fratrækkes virksomhedens gødningsregnskab. Dog kan kvælstof kun fratrækkes, hvis modtager er registreret i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse. Hvis modtager ikke er registreret, skal den afsatte mængde medregnes i afsætters forbrug. Dette gælder også for forarbejdet husdyrgødning, der afsættes, og som ikke er anmeldt til Plantedirektoratet, Sektor for foder- og gødningsstoffer. Modtagers navn og adresse Modtagers CVR-nr. Gødningstype Kvælstofudnyttelse Antal kg kvælstof Antal dyreenheder Husdyrgødning overført via græssende dyr Modtagers skriftlige bekræftelse ved dateret underskrift Peter Sørensen, Landbovej 10, 5300 Bogense (Ja/Nej) Kvæggylle Nej SUM Krav til gødningskvitteringer Gødningskvitteringer skal foreligge senest 31. marts 2006, være skriftlige og indeholde følgende oplysninger: Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, det totale antal kg kvælstof i husdyrgødningen og typen af husdyrgødning. For blandinger af forskellige husdyrgødningstyper derudover den andel af kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet, oplysning om hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved at afgivers dyr græsser på modtagers areal eller ved levering af gødning, det totale antal kg kvælstof i forarbejdet husdyrgødning samt den andel af kvælstof, som skal indgå i gødningsregnskabet, det antal dyreenheder, som den leverede husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning svarer til, og modtagers skriftlige bekræftelse på aftalen ved dateret underskrift. Foretages der overførsel eller salg, for at en bedrift kan overholde harmonikravene, skal harmonireglerne beskrevet i kapitel 7 også overholdes. Afgasset biomasse Afgasset biomasse sidestilles med husdyrgødning med hensyn til krav om gødningskvitteringer. Der skal derfor foreligge skriftlige gødningskvitteringer ved leverancer til og fra biogasanlæg eller mellem registrerede virksomheder. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse beregnes forholdsmæssigt ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. Kvælstofindholdet i afgasset biomasse kan også bestemmes ved, at biogasanlægget udtager en prøve, som sendes til analyse på et autoriseret laboratorium. Ved levering eller afhentning skal oplysninger om mængden af afgasset biomasse opgøres til brug ved udfærdigelse af gødningskvitteringer som beskrevet Kapitel 5 side 25

27 tidligere i dette kapitel og i kapitel 8. Analyser skal foretages mindst en gang inden for den planperiode, hvori gødningen skal bruges. Den andel af kvælstoffet, der skal indgå i gødningsregnskabet, beregnes forholdsmæssigt ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen. For afgasset gylle kan andelen i stedet fastsættes som andelen for svinegylle, hvilket i 2004/05 er 75 procent. Biogasfællesanlæg og forarbejdningsanlæg Biogasfællesanlæg og forarbejdningsanlæg indberetter for hver planperiode til Plantedirektoratet hvilke virksomheder, der er modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra, og hvilke virksomheder, der er leveret afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning til. Se i øvrigt kapitel 9. Indgangsbillede til Regnemaskinen på internetadressen (anvendes til beregning af normproduktionen m.m.). Kapitel 5 side 26

28 6. Anden organisk gødning Forbrug af urea og anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fremgå af gødningsregnskabet. Der henvises til afsnit 8.6, 8.7 og Anden organisk gødning, der indgår i gødningsplanlægningen (skema A) Mængden af anden organisk gødning og indholdet af kvælstof skal kunne dokumenteres i form af leverandørens deklaration af kvælstofindholdet og den leverede mængde, således at det samlede kvælstofindhold kan beregnes. Organiske gødningsprodukter, med et kvælstofindhold på mere end 3 kg N pr. ton produkt, skal indgå i gødningsplanlægningen og -regnskabet. Produkter der indeholder mere end 20 kg N pr. ton tørstof skal indgå i gødningsregnskabet, selvom kvælstofindholdet er mindre end 3 kg N pr. ton produkt. Eksempel 6a: Der planlægges et forbrug af 200 tons kartoffelfrugtsaft med et N-indhold på 3,25 kg N/ton. Der skal indgå en andel på 50 procent i gødningsplanlægningen og -regnskab. Mængden af kvælstof, der skal indgå i gødningsplanlægningen, bliver derfor: 200 tons x 3,25 kg N/ton x 50 procent = 325 kg N. Eksempel 6b: Der planlægges et forbrug af 200 tons kartoffelfrugtsaft med et N-indhold på 1,25 kg N/ton og med et N-indhold på 18 kg N pr. ton tørstof. Der skal i dette tilfælde ikke medtages kvælstof i gødningsplanlægningen. Andelen af kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå ved gødningsplanlægningen og i gødningsregnskabet for 2004/05 Spildevandsslam Komposteret husholdningsaffald Kartoffelfrugtsaft Pressesaft fra grøntpillefabrikation Urea Have- og parkaffald Andre typer af anden organisk gødning Andel 45 procent 20 procent 50 procent 40 procent 100 procent 0 procent 40 procent Gødningsregnskab I gødningsregnskabet skal der under punkt 6 redegøres for forbrug samt lagerforhold af urea. I gødningsregnskabets punkt 7 anføres forbrug samt evt. lagerforhold af anden organisk gødning bortset fra urea opgjort i total kg kvælstof. I gødningsregnskabets punkt 8 beregnes den andel af total kg kvælstof i anden organisk gødning, som skal indgå i gødningsregnskabet som forbrugt kvælstof. Blandinger Ved anvendelse af blandinger af anden organisk gødning og evt. urea, beregnes udnyttelseprocenten for blandingen med en vægtet udnyttelsesprocent af de enkelte gødninger i blandingen. Virksomheden skal kunne redegøre for udregning af udnyttelsesprocenten. Kapitel 6 side 27

29 7. Harmoniregler (Der tages forbehold for eventuelle ændringer, idet den endelige udgave af Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage m.v. ikke forelå ved afslutning af redaktionen af denne vejledning) I Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., der trådte i kraft den 1. august 2002, er der 7.1. Hvem er omfattet af reglerne om harmoni? Harmonireglerne gælder for landbrugsbedrifter med erhvervsmæssigt dyrehold og for bedrifter, som opbevarer og anvender husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning svarende til erhvervsmæssigt dyrehold. Ved erhvervsmæssigt dyrehold forstås dyrehold større end 2 køer med kalve eller 4 stykker andet kvæg, 2 søer med opfedning af 5 slagtesvin eller en tilsvarende produktion, 4 heste med føl, 10 moderfår med lam, 10 geder med kid, 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger eller 30 høns. Tilsvarende størrelser af andre former for dyrehold regnes også for erhvervsmæssigt dyrehold. Hvad er en landbrugsbedrift ifølge harmonireglerne? Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende. Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagtede arealer. Ved en bedrift, der deltager i en produktionsmæssig sammenhæng, forstås, at en jordbrugsbedrift har indgået en skriftlig aftale med en bedrift med kvæg, får eller geder, der ikke er økologisk autoriseret, om at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til bedriften med kvæg, får eller geder. Hvad forstås ved husdyrgødning ifølge harmonireglerne? Ifølge harmonireglerne omfatter husdyrgødning også forarbejdet husdyrgødning. Forarbejdningsprodukter medtages således ved beregning af harmoniforholdet. Harmonikrav For at beregne, om landbrugsbedriften overholder harmonikravene (se nedenstående tabel), opgøres forholdet mellem forbruget af husdyrgødning (målt i dyreenheder) og bedriftens harmoniareal. Harmoniforholdet opgøres for hver planperiode. fastsat regler for, hvor stor en mængde husdyrgødning opgjort i dyreenheder (DE), der må udbringes pr. hektar pr. år på en landbrugsbedrift. Harmonikrav: DE/ ha Type af landbrugsbedrift 1,4 Økologiske bedrifter og alle andre bedrifter, der ikke er omfattet af nedenstående undtagelser. 1,7 På en landbrugsbedrift med kvæg, får, geder eller hjorte må husdyrgødningsmængden, fra disse dyr på egen bedrift, udbringes i en mængde svarende til 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. *) 2,3 På en landbrugsbedrift, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. Betingelserne nævnt i tabel 9 skal overholdes. *) *) Bedrifter, der deltager i en produktionsmæssig sammenhæng med denne bedriftstype, er ligeledes omfattet af det anførte harmonikrav. Særlige regler for kvægbrug hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg Bedrifter, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, kan benytte disse særlige regler, hvis betingelserne i tabel 9 er opfyldt. Betingelserne knytter sig især til afgrødevalg, pløjetidspunkt for græsmarker samt udbringningstidspunkt for husdyrgødning. Herudover er der krav om dokumentation af, at betingelserne er opfyldt. Det skal fremgå af den fælles indberetning (enkeltbetalingsordningen) og af gødningsregnskabet, at undtagelsen benyttes. Ved en evt. kontrol af betingelserne skal det ligeledes oplyses, om undtagelsen benyttes. Der skal foreligge en underskrevet og dateret erklæring om udbringning af husdyrgødning. Der er ingen formkrav til erklæringen, som f.eks. kan skrives på ansøgning til enkeltbetalingsordningen eller på skema A. I forbindelse med ansøgning om nedsættelse af kvælstofforbrug for disse kvægbrugsbedrifter gøres opmærksom på særlige regler. Der henvises til Direktoratet for FødevareErhverv ( Kapitel 7 side 28

30 Krav til dokumentation, hvis de særlige regler for kvægbrug benyttes: Dokumentation Betingelse i tabel 9 Erklæring om udbringning husdyrgødning Pkt. 3 Afkrydsning i gødningsplanen (skema A) eller i den fælles indberetning Pkt. 8 Afkrydsning i gødningsregnskab (skema B) Pkt Harmoniarealet Harmoniarealet omfatter arealer, herunder tilforpagtede arealer, hvor der er afgrøder med en kvælstofnorm eller et vejledende behov for fosfor og kalium, jf. tabel 1 og 2. Kun arealer, der kan og må gødskes med husdyrgødning, kan medregnes til harmoniarealet. Bortforpagtede arealer indgår ikke i harmoniarealet. Såfremt arealer, der indgår i bedriftens harmoniareal, ligger i stor afstand fra det/de opbevaringsanlæg, hvorfra bedriftens husdyrgødning udbringes, kan der forlanges dokumentation for, at disse arealer reelt indgår i bedriftens fordeling af husdyrgødning i betydelige mængder set over en årrække. Følgende arealer kan eksempelvis ikke medregnes til harmoniarealet: Arealer, der ikke har en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge vejledningens tabel 1 og 2. Skovarealer. Dog kan arealer med pyntegrønt og juletræer samt arealer med nyplantning af skov på tidligere skovarealer, hvor beplantningen er under 3 meter høj, medregnes til harmoniarealet. Arealer, hvor husdyrgødning normalt ikke kan eller må udbringes f.eks. skrænter, bakkede arealer, mose- og hedearealer, våde enge og lignende, eller hvor der foreligger aftaler om, at husdyrgødning ikke må udbringes. Flerårigt braklagte arealer, med mindre de anvendes til dyrkning af non-food afgrøder, som har et gødskningsbehov. 1-årigt braklagte arealer kan kun medregnes til harmoniarealet, hvis de anvendes til dyrkning af non-food afgrøder, som har en kvælstofnorm eller et vejledende fosforbehov, jf. vejledningens tabel 1 og tabel 2. Hjælpeskemaer til beregning af harmoniforholdene Ved beregning af harmoniforholdene på bedriften kan anvendes de hjælpeskemaer, som findes i denne vejledning. I hjælpeskemaets del 1 beregnes produktionen af dyreenheder i husdyrgødning ved hjælp af oplysninger fra tabel 8. I del 2 beregnes forbruget, og i del 3 kan harmoniforholdet beregnes, som anskueliggjort i den efterfølgende tekst samt i eksempel 7 c. Beregning af dyreenheder (DE) En dyreenhed betegner en vis mængde husdyrgødning. Beregning af dyreenheder for forskellige husdyrarter fremgår af tabel 8. Eksempel 7a: På en bedrift har der i planperioden været nedenstående gennemsnitlige besætning af malkekvæg og kvier samt produktion af slagtesvin. Beregningen af DE ser således ud: 10 malkekøer/0,85 dyr/de = 11,76 DE 9 stk. opdræt/2,60 dyr/de = 3,46 DE i alt produceret (11,76 + 3,46)DE = 15,22 DE fra kvægholdet. 450 slagtesvin/35 dyr/de = 12,86 DE Totalt er der på bedriften produceret ( ,86) DE = 28,1 DE. Den udbragte mængde husdyrgødning beregnes ud fra den producerede mængde husdyrgødning korrigeret for lagerforskydninger og korrigeret for den mængde husdyrgødning, der er afgivet og/eller modtaget i løbet af planperioden. Husdyrgødning udbragt i den forlængede planperiode (1. august 30. september 2005) til afgrøder, der høstes inden den 31. december 2005, medregnes. For modtaget husdyrgødning gælder altid 1,4 DE/ha, dog undtagen for de kvægbrug, der opfylder kravene for benyttelse af 2,3 DE/ha. For afsat husdyrgødning henvises til eksempel 7c, 3. fodnote. Antal DE i start- og slutlager af husdyrgødning beregnes ved at sætte 1 DE til 100 kg kvælstof. Græssende husdyr Gødning afsat af græssende dyr medregnes som udbragt. Husdyrgødning, omregnet til dyreenheder, som dyrene afsætter på marken, kan fratrækkes bedriftens samlede antal dyreenheder: Hvis dyrene afgræsser et areal, som ikke kan medregnes til harmoniarealet, f.eks. et fredet område, der ikke må gødskes, Kapitel 7 side 29

31 hvis der er indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der ikke må gødskes (græsningsaftale), hvis der er indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der kan og må gødskes (gødningskvittering). Gødningen kan ikke fratrækkes, hvis dyrene afgræsser virksomhedens egne arealer, som kan og må gødskes, da disse arealer indgår i opgørelsen af harmoniarealet. Eksempel 7b: 15 ammekøer uden opdræt afgræsser fra 15. april til 15. oktober et areal, f.eks. et engområde, hvor der er indgået en plejeaftale med amtet, som betinger, at der ikke tilføres gødning. I de 6 måneder, dyrene går på arealet, fratrækkes dyrene forholdsmæssigt ved opgørelse af besætningsstørrelsen. Dvs., at 3,9 dyreenheder kan fratrækkes den samlede besætningsstørrelse, idet der går 1,9 ammeko uden opdræt på en dyreenhed. Forarbejdet husdyrgødning Forarbejdningsprodukter fra gårdanlæg betragtes som husdyrgødning. Antal DE i de afsatte forarbejdningsprodukter beregnes således, at forholdet mellem dyreenheder og kvælstofindhold svarer til den pågældende landbrugsbedrifts gødningsproduktion. Antal DE i forarbejdningsprodukter fra fællesanlæg kan også beregnes som 100 kg N svarende til 1 DE. Det er dog tilladt, at for husdyrgødning, der må udbringes med 1,4 DE/ha, kan antal kg N per DE øges op til 120 kg N per DE i visse fraktioner efter en forarbejdning. Ved at øge antal kg N per DE mindskes fraktionens indhold af DE, og de øvrige fraktioner skal derefter pålægges tilsvarende flere DE. Der er dog følgende krav: Det samlede antal DE i de dannede fraktioner må ikke ændres i forhold til antal DE før forarbejdningen, antal kg N per DE må kun øges i de fraktioner, som har en lavere koncentration af organisk kvælstof end husdyrgødningen inden forarbejdning, ingen fraktion må have et indhold på mindre end 40 kg N per DE. Korrektioner Der skal korrigeres for afvigende vægt- og aldersniveauer ved beregning af bedriftens harmoniforhold. Det korrigerede antal DE beregnes automatisk ved brug af "regnemaskinen". Korrektioner kan også foretages manuelt ved hjælp af formler angivet i tabel 8. Beregning af krav til harmoniareal Harmoniforholdet beregnes ved at dividere udbragt antal dyreenheder (DE) med harmoniarealet (ha). Hvis der på en bedrift produceres flere dyrearter beregnes kravet til harmoniarealet forholdsmæssigt efter antal dyreenheder af hver art. Se eksemplerne 7a og 7c. Gødningskvitteringer og forpagtningsaftaler Gødningskvitteringer Hvis en bedrift afsætter eller sælger husdyrgødning, for at harmonikravet kan overholdes, skal der ved leverancerne foreligge skriftlige gødningskvitteringer senest 31. juli Kun afsat husdyrgødning til virksomheder tilmeldt Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse kan fraregnes i gødningsregnskabet. For afsætning af forarbejdet husdyrgødning henvises til kap. 9. Kvitteringer for husdyrgødning udbragt i den forlængede planperiode skal dog først foreligge 1. oktober I øvrigt udfyldes gødningskvitteringer efter samme kriterier, som anført i afsnit 5.7. I gødningskvitteringer skal der være sammenhæng mellem anførte mængder kvælstof og DE. Forpagtningsaftaler Forpagtningsaftaler, der er nødvendige for overholdelse af harmonikravet, skal være skriftlige og indeholde oplysninger om de forpagtede arealers størrelse, aftaleparternes navn, adresse, CVR-nr., gyldighedsperiodens startdato, slutdato eller opsigelsesvarsel samt dato for aftalens indgåelse. Overdragelse af arealer i en planperiode Arealer, der overdrages, indgår fuldt ud i overtagers harmoniareal. Husdyrgødning, der er udbragt på arealet i samme planperiode, indgår hos overtager. Tilsvarende gælder overtagne lagre af husdyrgødning. Oplysninger til gødningsplanlægning og - regnskab Harmoniarealet skal angives i gødningsregnskabet (skema B). Oplysninger om besætningsstørrelse oplyses ved den fælles husdyrindberetning (se kap. 5) Denne oplysning vil blive fortrykt i det udsendte gødningsregnskab for planperioden 2004/2005. Kapitel 7 side 30

32 Eksempel 7c: Anvendelse af hjælpeskema (opgørelse af harmoniforhold) Antal dyreenheder (DE) i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005 for blandet jordbrug (opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen) Harmonikrav (DE/ha) Kvæg Svin og andre husdyr Pelsdyr, fjerkræ, får og geder Overførsel af husdyrgødning Lagerforskyd- ning 1,7 2,3 1,4 1,4 1,4 1,5 1,7 3) 1,50 4) I alt DE Startlager pr. 1. august ) 0 0 Samlet normproduktion i antal dyreenheder (DE) Bidrag fra dyr, der græsser arealer uden gødskningsbehov Modtaget husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning inkl Afsat husdyrgødning, inkl. forarbejdet husdyrgødning Lagerstatus pr. 31. juli 2005 Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september Slutlager pr. 31. juli ) 0-0 Udbragt antal dyreenheder Minimumskrav til harmoniareal = 220 DE 90/1,7=52,9 100/1,4=71,4 50/1,4-20/1,4 = 146 ha = 21,4 Det harmoniareal, der er til rådighed 150 ha 1) Startlager = startlager i husdyrgødning pr. 1. august startlager i forarbejdet husdyrgødning pr. 1. august ) Slutlager = lagerstatus pr. 31. juli forbrug fra 1. august 2005 til 30. september ) Modtaget husdyrgødning medregnes altid med 1,4 DE/ha. Afsat husdyrgødning beregnes med 1,4 DE/ha så længe der ikke afsættes mere end den tilgængelige husdyrgødningsmængde, der kan beregnes med 1,4 DE/ha. Derefter afsættes med harmonikravet for lagerforskydning, hvis der er en nettofrigivelse herfra (se pkt. 4) og en evt. restmængde afsættes med 1,7 DE/ha. 4) Harmonikravet til lagerforskydningen beregnes forholdsmæssigt ud fra produceret og modtaget husdyrgødning. I dette tilfælde: /(90/1,7+100/1,4+50/1,4) = 1,50 DE/ha. Hvis lagerforskydningen er negativ (slutlager større end startlager) beregnes harmonikravet ligesom afsat husdyrgødning (se pkt. 3). Reglerne er således overholdt, idet kravet til harmoniarealet (146 ha) er mindre end harmoniarealet (150 ha). Kapitel 7 side 31

33 8. Gødningsregnskab (skema B) Plantedirektoratet indkalder gødningsregnskab for planperioden 2004/05 i december Gødningsregnskabet for planperioden 2004/05 skal udarbejdes og indsendes til Plantedirektoratet senest den 31. marts Dette kan ske enten ved at indsende et udfyldt skema B eller ved at indberette oplysningerne via internettet på adressen I gødningsregnskabet skal angives det tilladte forbrug af kvælstof (kvoten) samt det faktiske forbrug af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, urea og anden organisk gødning. Herudover skal der angives oplysninger om efterafgrøder og harmoniforhold. Ved indsendelse af rettelser til et gødningsregnskab for en tidligere planperiode skal det rettede gødningsregnskab vedlægges en begrundet forklaring på rettelsen, skriftlig dokumentation og i visse tilfælde en kopi af den oprindelige og den reviderede mark- og gødningsplanlægning for den planperiode, som rettelsen vedrører Arealopgørelser (punkt 1) Virksomhedens samlede dyrkede og udtagne areal overføres fra skema A, rubrik a. Virksomheder, der ikke har husdyr, og virksomheder der ikke modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal ikke anføre harmoniarealet Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning (punkt 2) Ved opgørelse af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning skal start- og slutlager, normproduktion og de faktiske overførsler af kvælstof i husdyrgødning indgå. Se kapitel 5. Eksempel 8a: Beregning af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning kg kvælstof Startlager pr. 1. august Normproduktion 1. august 2004 til 31. juli Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli Afsat husdyrgødning samt kg N afsat til biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005 (overføres fra skema B1) kg N Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september 2005 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. dec. 2005) Slutlager pr. 31. juli 2005 = 100 ø Samlet forbrug af husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2004/05 = 4720 Startlager pr. 1. august 2004 og normproduktion af husdyrgødning Startlageret vil være fortrykt på det gødningsregnskabsskema, der tilsendes virksomheden, og vil svare til det slutlager, der blev indberettet i det indsendte gødningsregnskab for 2003/04. Normproduktion Normproduktionen beregnes af Plantedirektoratet på baggrund af de oplysninger om husdyrproduktionen på virksomheden, som De har afgivet ved den fælles indberetning af husdyroplysninger. Normproduktionen vil være fortrykt på det gødningsregnskabsskema, der tilsendes virksomheden. Husdyrgødningsoverførsler Hvis der er afsat eller modtaget husdyrgødning, anføres de samlede overførsler i de tilsvarende rubrikker, herunder husdyrgødning afsat til biogasfællesanlæg eller forarbejdningsanlæg. Kvælstofmængden afsat i husdyrgødning overføres fra skema B1, rubrik 161. Der kan kun fratrækkes den mængde kvælstof, som modtagerne har kvitteret for på skema B1, og kun hvis modtageren er registreret i Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse. Se kapitel 5. Hvis der er indgået aftale om afgræsning af en anden virksomheds arealer (græsningsaftale), skal der ligeledes indgås aftale om overførsel af husdyrgødning, da der ikke skelnes mellem om det er dyrene, der udbringer gødningen, eller gødningen udbringes på anden vis. I eksempel 8a er der afsat 530 kg N, hvilket er bekræftet på skema B1, jf. eksempel 5e. Slutlager pr. 31. juli 2005 mv. Slutlageret beregnes, som størrelsen af lageret pr. 31. juli fratrukket den mængde husdyrgødning, der er brugt i Kapitel 8 side 32

34 perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december. Slutlageret kan derfor godt være negativt. Slutlageret skal indgå som startlager for planperioden 2005/2006. Hvis der er blandet anden organisk gødning i lageret af husdyrgødning, f.eks. ved at denne er tilført gylletanken, betragtes blandingen som husdyrgødning ved lageropgørelsen. Dette betyder, at kvælstofmængden fra anden organisk gødning skal lægges til ved lageropgørelsen. I eksempel 8a var lagerstatus 400 kg N den 31. juli, og derefter er der brugt 300 kg N i perioden 1. august til 30. september 2005 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december Slutlageret beregnes således: 400 kg N kg N = 100 kg N, som anføres i rubrik ø og føres ud til højre i skemaet. Der henvises til kapitel 5.5. Slutlager ved 0-30 dyreenheder Virksomheder uden husdyrbesætning, som modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning samt virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må maksimalt have et samlet slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning svarende til summen af den årlige leverance og årsproduktionen. Slutlager ved mere end 30 dyreenheder For virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må det samlede slutlager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning højst udgøre 50 procent af summen af årsproduktionen og den årlige leverance ved planperiodens afslutning. Reglerne om slutlagerets størrelse gælder ikke Hvis mere end 75 procent af husdyrgødningsproduktionen regnet i kg kvælstof udgøres af dybstrøelse eller for virksomheder, der producerer konsumæg fra burhøns med gødningsbånd eller - kælder under burene. Disse virksomheder må have et slutlager af fast gødning, der maksimalt svarer til den samlede mængde fast gødning fra konsumægsproduktionen opgjort i kg kvælstof i den indeværende og den forudgående planperiode Virksomhedens forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning (punkt 3) 8.4. Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet (punkt 4) Forbruget af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning beregnes som en bestemt andel af kvælstofindholdet i gødningen. Andelen, der skal anvendes for husdyrgødning, afhænger af gødningstypen og fremgår af skema B, punkt 4. Den andel af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet beregnes af producenten. Eksempel 8b: Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet Gødningstype Kg kvælstof i alt Andel, der skal indgå i gødningsregnskabet 1 2 Kg kvælstof i alt Det samlede forbrug af kvælstof anføres i kolonne 2 ud for de relevante gødningstyper og sammentælles. Summen skal være den samme som summen af forbrugt kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning beregnet i rubrik 308 og 181. I eksempel 8b er der brugt 1529 kg N i svinegylle og 1615 kg N fra dybstrøelse, 1481 kg N fra kvæggylle og 95 kg N fra fast gødning tilsammen 4720 kg N. 3 Kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet Svinegylle % 1147 Kvæggylle % 1037 Minkgylle 70% Blandet gylle Fast gødning 95 65% 62 Ajle 65% Dybstrøelse % 727 Afgasset biomasse Anden husdyrgødning 65% Forarbejdet husdyrgødning 4 I alt Kapitel 8 side 33

35 8.5. Virksomhedens forbrug af handelsgødning (punkt 5) Anvendes der handelsgødning, skal indholdet af kvælstof medregnes fuldt ud i gødningsregnskabet. Det er dog muligt at undlade at medtage flydende ammoniak til foderformål i gødningsregnskabet, hvis halmludning efter Eksempel 8c: Beregning af virksomhedens forbrug af handelsgødning husdyrgødningsbekendtgørelsens regler tillades. Ved opgørelse af virksomhedens samlede forbrug af handelsgødning skal start- og slutlager samt indkøbt handelsgødning indgå. Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning kg kvælstof Startlager pr. 1. august (overføres fra rubrik w i gødningsregnskabet for planperioden 2003/04) Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september 2005 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2005) Slutlager pr. 31. juli 2005 = w Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2004/05 = 1909 Startlager pr. 1. august 2004 Startlageret pr. 1. august 2004 overføres fra gødningsregnskabet 2003/04, rubrik w. Startlageret vil være fortrykt på det gødningsregnskabsskema, der tilsendes virksomheden. Det fortrykte startlager vil svare til det slutlager, der blev indberettet i det indsendte gødningsregnskab for 2003/04. I eksempel 8c er der et startlager på 0 kg N. Nyregistrerede virksomheder Hvis virksomheden ikke var registreret i planperioden 2003/04, skal startlageret af handelsgødning fastsættes pr. 1. august 2004 på følgende måde: Driftsbilag på leveret og udbragt handelsgødning i den foregående planperiode fratrækkes den mængde kvælstof i handelsgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2005 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december Indkøbt handelsgødning Kvælstofmængden i indkøbt handelsgødning vil være fortrykt på det gødningsregnskabsskema, der tilsendes. Den fortrykte oplysning bygger på indberetninger til Plantedirektoratet om gødningsforhandlernes salg af handelsgødning. Hvis virksomheden har videresolgt handelsgødning til andre registrerede virksomheder, vil det fortrykte tal være beregnet som det samlede køb fratrukket videresalg. Videresalg af handelsgødning Ved videresalg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af dateret faktura eller lignende driftsbilag med oplysning om den solgte eller afgivne mængde kvælstof. Se i øvrigt kapitel 10. I eksempel 8c er der indkøbt 1509 kg N. Slutlager pr. 31. juli 2005 mv. Handelsgødningslagerets størrelse (lagerstatus) opgøres ved planperiodens afslutning den 31. juli Lagerstatus skal omfatte al handelsgødning uanset opbevaringssted, f.eks. faktureret handelsgødning, der er oplagret hos grovvareselskabet. Derudover skal der foretages en opgørelse over handelsgødning, der er brugt til afgrøder, der gødskes i perioden 1. august til 30. september 2005, og som høstes eller afgræsses inden 31. december Slutlageret (rubrik w) opgøres derefter som lagerstatus den 31. juli 2005 (rubrik 705) fratrukket handelsgødning, der er brugt til ovennævnte afgrøder mellem 1. august til 30. september 2005 (rubrik 704). På denne måde vil et forbrug til de nævnte sent høstede afgrøder blive medregnet i planperiodens samlede forbrug. Dette betyder, at der er mulighed for at have et negativt slutlager. Slutlageret skal indgå som startlager for planperioden 2005/2006. I eksempel 8c var lagerstatus 0 kg N pr. 31. juli Der blev derefter brugt 400 kg N mellem den 1. august og den 30. september 2005 til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december Slutlageret beregnes således: 0 kg N kg N = kg N, som anføres i rubrik w og føres ud til højre i skemaet (rubrik 707). Samlet forbrug af handelsgødning I rubrik 706 beregnes planperiodens samlede forbrug af kvælstof i handelsgødning ved at sammentælle tallene i rubrikkerne ovenfor. I eksempel 8c er det samlede forbrug 1509 kg N - (- 400 kg N) = 1909 kg N. Bemærk, at et negativt startlager som skal fratrækkes indkøbt handelsgødning, reelt bliver lagt til forbruget således, at forbruget til afgrøder i perioden 1. august 2005 til 30. september 2005 bliver medregnet i det samlede forbrug i planperioden 2004/ Virksomhedens forbrug af kvælstof i urea (punkt 6) Ved opgørelse af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i urea, skal start- og slutlager samt indkøbt mængde indgå. Opgørelserne skal ske efter samme retningslinier som beskrevet i afsnit 8.5 for kvælstof i handelsgødning. For urea beregnes andelen med 100 %, hvorfor det samlede forbrug af urea er lig den andel, der skal indgå i gødningsregnskabet. Kapitel 8 side 34

36 8.7. Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea (punkt 7) Hvis virksomheden har anvendt anden organisk gødning gødning justeret for eventuel start- og slutlager. Opgørelsen skal ske efter samme retningslinier som beskrevet i end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, f.eks spildevandsslam, opgøres forbruget ud fra fra virksomhedens indkøb eller modtagelse af anden afsnit 8.5 for kvælstof i handelsgødning. organisk Eksempel 8d: Beregning af virksomhedens samlede forbrug af anden organisk gødning Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet kg kvælstof husdyrgødning og urea Startlager pr. 1. august Indkøbt eller modtaget anden organisk gødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september 2005 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2005) 0 Slutlager pr. 31. juli 2005 = 0 y 0 Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet = 250 Eventuelt leveret anden organisk gødning Kvælstofmængden i anden organisk gødning, der er leveret til virksomheden, vil være fortrykt på det gødningsregnskabsskema, der tilsendes virksomheden. Den fortrykte oplysning bygger på indberetninger til Plantedirektoratet om leverancer i perioden 1. august 2004 til 31. juli Type, mængde og indhold af kvælstof i den indkøbte anden organiske gødning skal kunne dokumenteres ved hjælp af opgørelser fra leverandøren. I eksempel 8d har virksomheden fået leveret 250 kg N i kartoffelfrugtsaft i efteråret 2004 til en overvintrende afgrøde, der høstes i Andel af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og urea, der skal indgå i gødningsregnskabet (punkt 8) Forbruget af kvælstof i anden organisk gødning beregnes som en bestemt andel af kvælstoffet i gødningen. Andelen, der skal anvendes for anden organisk gødning, afhænger af gødningstypen og fremgår af skema B, punkt 8. Hvis der er blandet anden organisk gødning i et lager af husdyrgødning eller i et lager af forarbejdet husdyrgødning, betragtes blandingen som henholdsvis husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning I rubrik 193 beregnes planperiodens samlede forbrug af Eksempel 8e: Beregning af den andel af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, der skal indgå i gødningsregnskabet Andel af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea, der skal indgå i gødningsregnskabet Gødningstype Kg kvælstof i alt 1 2 Andel, der skal indgå i gødningsregnskabet Spildevandsslam 45% Komposteret husholdningsaffald 3 Kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet Kartoffelfrugtsaft % 125 Pressesaft fra grøntpillefabrikation 20% 40% Have- og parkaffald 0% Andre typer af anden organisk gødning I alt % 4 Kapitel 8 side 35

37 kvælstof i anden organisk gødning ved at sammentælle tallene i rubrikkerne ovenfor. I eksempel 8e er der brugt 250 kg N i kartoffelfrugtsaft, 8.9. Samlet opgørelse (punkt 9) Virksomhedens samlede kvælstofkvote er fortrykt, såfremt den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) er anvendt, ellers overføres kvoten fra skema A, rubrik 0. Det samlede forbrug af gødning beregnes ved at lægge forbruget af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (rubrik 610), handelsgødning (rubrik 706), urea (rubrik 813) og anden organisk gødning (rubrik 193) sammen. Til slut trækkes forbruget fra kvoten. Resultatet skal være større end eller lig med nul, for at reglerne om tilførsel af gødning er overholdt. hvor en andel på 50% skal indgå i gødningsregnskabet, svarende til 125 kg N. Eksempel 8f Bruges tallene fra eksempel 8b, 8c og 8e, fås et samlet forbrug på ( ) kg N = 5007 kg N. Hvis kvælstofkvoten er 4880 kg N, er der således brugt 127 kg N mere end kvoten. I rubrik 401 afkrydses for "Ja", hvis en eller flere afgrøder er korrigeret for forventet højere udbytte. I rubrik 404 afkrydses for "Ja", hvis normproduktionen af husdyrgødning er korrigeret i forhold til standardforudsætningerne Opgørelse af pligtige efterafgrøder (punkt 10) Hvis virksomhedens areal er på under 10 ha, er den ikke omfattet af efterafgrødekravet, og rubrik 113 afkrydses. De resterende rubrikker under punkt 10 skal herefter ikke udfyldes. På baggrund af oplysningerne i gødningsregnskabet 2003/04 om udbragte antal dyreenheder (rubrik 209) og harmoniareal (rubrik 106) kan det beregnes, hvorvidt der i 2003/2004 blev udbragt mere eller mindre end 0, Opgørelse af harmoniforhold (punkt 11) DE/ha. Såfremt der har været udbragt forarbejdet husdyrgødning og/eller anden organisk gødning i 2003/04, skal denne mængde omregnet til dyreenheder lægges til den udbragte mængde. For anden organisk gødning og for forarbejdet husdyrgødning betragtes 100 kg total N som en dyreenhed. Der henvises til vejledning i kap Den samlede mængde udbragt husdyrgødning skal opgøres i antal dyreenheder. Hvis der ikke er husdyr på bedriften, og/eller der ikke er modtaget husdyrgødning udfyldes rubrik 209 med 0 (udbragt husdyrgødning i alt (DE)). I kapitel 7 er der eksempler på, hvordan harmoniforholdet opgøres, samt en beskrivelse af hvordan virksomhedens harmoniforhold skal opgøres, evt. ved brug af hjælpeskemaet. I rubrik 403 afkrydses for "Ja", hvis virksomheden har anvendt det særlige harmonikrav på 2,3 dyreenheder pr. hektar for harmonikravet for kvæg. Gødningsregnskabet dateres og underskrives Opgørelse over husdyrgødningsoverførsler (skema B1) Der henvises til vejledning i kap Kapitel 8 side 36

38 9. Forarbejdningsanlæg for husdyrgødning Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne sammenhæng anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrgødningsproducenter samt herudover eventuelt anden organisk gødning eller handelsgødning. Forarbejdningsanlæg skaber ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødning produkter, der er forskellige fra udgangsmaterialet med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og/eller koncentration af gødningsstoffer. Produkterne kaldes forarbejdet husdyrgødning. Den tekniske forarbejdning kan bl.a. ske i lav- og højteknologiske separationsanlæg, pelleteringsanlæg og lignende forarbejdningsanlæg. Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg. Nyetablerede anlæg skal anmeldes senest ved ibrugtagning. Anmeldelsen skal indeholde: Oplysning om CVR-nr. og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget og oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet. Det enkelte forarbejdningsanlæg skal foretage indberetning til Plantedirektoratet af modtaget og afsat kvælstof. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af det totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning mindst svare til den andel, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof. Producenter af forarbejdet husdyrgødning beregner ved salg eller afgivelse til en virksomhed, der er registreret i Plantedirektoratets register for køb af afgiftsfri gødning, det totale antal kg kvælstof og DE i gødningen og den andel af de totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder og andre, det totale antal kg kvælstof i henhold til deklarationen. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, beregnes af producenten. Salg eller afgivelse af forarbejdet husdyrgødning Forarbejdningsanlæg, der sælger eller afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. oktober 2005 indberette til Plantedirektoratet hvem, der er afsat gødning til i perioden 1. august 2004 til 31. juli Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem en tredjemand. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke registrerede virksomheder (Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse), der er afsat gødning til. Indberetningen skal indeholde oplysninger om virksomhedernes CVRnr., navne og adresser samt det totale indhold af kvælstof og DE i, typen af og mængden af den gødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder og andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper, kvælstofmængder og antal DE, der samlet er afsat til denne gruppe. Gødningstyperne skal i disse tilfælde forudgående anmeldes til Plantedirektoratet, Sektor for foder- og gødningsstoffer, og der skal betales kvælstofafgift af den solgte eller afsatte mængde kvælstof. Afgiftspligten indtræder, når den forarbejdede husdyrgødning overdrages i pakninger på 50 kg eller derover. Afgiften skal indbetales til ToldSkat. Virksomheden vil modtage angivelser med girokort til betalingen. Yderligere information kan fås på ToldSkats hjemmeside eller hos de regionale told- og skattemyndigheder. Modtagelse af husdyrgødning Forarbejdningsanlæg, som modtager husdyrgødning, skal, senest den 1. november 2005, indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget husdyrgødning fra i perioden 1. august 2004 til 31. juli Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder, identificeret ved CVR-nr., navn og adresse, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof og DE i, typen af og mængden af den gødning, der er modtaget i den senest afsluttede planperiode. Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre virksomheder og andre, der ikke er opført i registret, skal indberetningen alene indeholde oplysninger om typen og mængden af den gødning, der samlet er modtaget fra denne gruppe. Modtagelse af anden organisk gødning end husdyrgødning Forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal, senest den 1. november 2005, indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra i perioden 1. august 2004 til 31. juli Dette gælder tillige, når leverancen er foretaget gennem tredjemand. Indberetningen, skal ske hvert år senest 1. november til Plantedirektoratet, Sektor for miljø. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra, det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den anden organiske gødning end husdyrgødning, der er modtaget. Indberetning Indberetningerne skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet. Direktoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Oplysninger i øvrigt om indberetning fås ved henvendelse til Plantedirektoratet, Sektor for miljø. Øvrige bestemmelser Såvel forarbejdningsanlæg som de produkter, der afsættes fra forarbejdningsanlæg, skal opfylde de til enhver tid gældende regler, fastsat af de veterinære myndigheder. Kapitel 9 side 37

39 Der gøres i den forbindelse især opmærksom på bestemmelser om hygiejnisering. Der henvises til Fødevaredirektoratet ( Derudover henledes opmærksomheden på Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 2. okt om husdyrhold og arealkrav m.v. I henhold til denne kan der på jordbrugsvirksomheder med husdyrhold, hvor der etableres et gylleseperationsanlæg, gives dispensation fra landbrugslovens arealkrav. Der henvises til Direktoratet for FødevareErhverv ( Kapitel 9 side 38

40 10. Virksomheder, der videresælger eller afgiver handelsgødning Virksomheder, der er registreret i register for afgiftsfritagelse, og som videresælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. november 2005 indberette til Plantedirektoratet hvilke virksomheder eller personer, der er afsat gødning til i planperioden 2004/05. Det samme gælder for virksomheder, der ikke er registreret og som videresælger eller afgiver handelsgødning til registrerede virksomheder. Indberetningen om virksomheder eller personer, der er solgt eller afgivet handelsgødning til skal indeholde oplysninger om: Navn, adresse og virksomhedens CVR-nr. eller personens CPR-nr., det totale indhold af kvælstof i den afsatte gødning, typen af den afsatte gødning og den samlede mængde af solgt eller afgivet gødning. Handelsgødning anses for solgt eller afgivet i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005, hvis den afsatte mængde handelsgødning er faktureret inden for planperioden. Handelsgødningen, der er indberettet, skal således ikke medregnes i forbruget hos virksomheden, der har videresolgt eller afgivet denne. Kvælstofafgift Hvis modtageren af handelsgødningen også er registreret, skal der ikke betales kvælstofafgift af den solgte eller afgivne mængde handelsgødning. Hvis modtageren er en privatperson eller en jordbrugsvirksomhed, der ikke er registreret i registret, skal der betales kvælstofafgift af den solgte eller afgivne mængde handelsgødning. Afgiften, som udgør 5 kr. pr. kg kvælstof, skal indbetales til den lokale told- og skatteregion senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor handelsgødningen faktureres. Jordbrugsvirksomheder, der afmeldes registret, men som beholder en slutmængde handelsgødning, skal betale kvælstofafgift af denne mængde handelsgødning, idet betingelserne for at opnå afgiftsfrihed efter Kvælstofafgiftsloven ikke længere er tilstede. Det medfører, at indberetningen af handelsgødning er baseret på oplysninger om, hvornår faktureringen er foretaget. Den fysiske levering kan således foregå på et andet tidspunkt. Det bemærkes, at virksomheder, som har foretaget en indberetning af den handelsgødning, som de har videresolgt eller afgivet, vil modtage et gødningsregnskab, hvor det af de fortrykte oplysninger fremgår, at der er videresolgt eller afgivet handelsgødning. Plantedirektoratet henviser i øvrigt til vejledningen om videresalg eller afgivelse af handelsgødning, hvor man kan få yderligere oplysninger om reglerne på området. Vejledningen indeholder bl.a. et indberetningsskema og en adgangskode til direktoratets internetside, hvor indberetning også vil være mulig. Vejledningen vil kunne fås hos Plantedirektoratet og findes endvidere på Plantedirektoratets hjemmeside: Kapitel 10 side 39

41 11. Ændringer i ejer- og brugerforhold Der sker overdragelse, når en ejendoms- eller brugsret til et areal eller en ejendom overdrages fra en juridisk enhed til en anden juridisk enhed. I forbindelse med ændringer af ejer- og brugerforhold, skelnes der mellem: Ophør af virksomheden (ophør af brugsret til husdyr og landbrugsarealer eller CVR-nummer) og forpagtede arealer. Desuden skelnes der mellem frivillige og pligtige virksomheder. Ophør af virksomheden Hvis Deres jordbrugsvirksomhed ophører, skal virksomheden afmeldes fra Plantedirektoratets register over virksomheder, der er omfattet af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække inden 21 dage, efter at brugsretten til virksomheden er ophørt. Hvis en omdannelse af et selskab, interessentskab eller sameje medfører ny momsregistrering, betragtes dette også som ophør. Videregivelse af oplysninger ved ophør Virksomheden, der ophører (overdrageren), skal give den nye bruger oplysninger om forfrugt og kvælstofkvote samt kvælstofforbruget frem til tidspunktet for overdragelsen. Derudover skal overdrageren senest en måned efter ophør af virksomheden bl.a. udarbejde et gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. Overdrageren og den nye bruger kan i stedet med fordel udfylde en overdragelseserklæring og aftale, at den nye bruger bl.a. overtager kvælstofforbruget for hele planperioden og samtidig forpligter sig til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for hele planperioden. Særligt om forpagtning af arealer Ved forpagtning af et areal i løbet af planperioden skal den tidligere bruger/ejer af arealet oplyse om kvote og evt. forbrug af kvælstof på arealet, så en overgødskning kan undgås. Begge virksomheder skal ajourføre gødningsplanen med angivelse af areal og kvote. Kvælstofkvoten for hele planperioden for arealet overgår til den nye bruger, hvis denne er registreret. Hvis den nye bruger ikke er registreret, har den tidligere bruger ret til kvoten for hele perioden. Hvis der er udbragt kvælstof på et areal, som bortforpagtes i planperioden, har den tidligere bruger af arealet ret til at trække forbruget af kvælstof på det bortforpagtede areal fra virksomhedens samlede forbrug. Modtageren af arealet skal tilsvarende lægge dette forbrug til virksomhedens samlede forbrug. Forbruget på det overførte areal opgøres i kg N, som summen af kvælstof i handelsgødning samt effektivt kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning. Registrering af pligtig virksomhed Overtager De en jordbrugsvirksomhed med en årlig momsregistreret omsætning på mere end kr., skal denne virksomhed tilmeldes til registret, hvis virksomheden er registreringspligtig. Virksomheden er registreringspligtig, hvis den ud over omsætningskravet opfylder mindst én af følgende betingelser: En samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, en husdyrtæthed på mere end 1,0 dyreenhed pr. hektar, eller der modtages mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning om året. Det er arealet, som anvendes til at opgøre harmoniarealet, som skal anvendes ved beregning af registreringspligten. Hvis virksomheden er registreringspligtig, skal De tilmelde virksomheden inden 21 dage efter overtagelsen. De skal dog være opmærksom på, at De ved overtagelse af en ejendom i slutningen af en planperiode skal anmeldes til registret inden den 31. juli, hvis De ønsker afgiftsfritagelse for indeværende planperiode. Økologiske bedrifter, minkavlere og andre lignende jordbrugsbedrifter er omfattet af ovenstående regler. Virksomheder med en eller flere dyreenheder og intet areal er ligeledes omfattet af reglerne. Frivillig registrering Virksomheder, der driver landbrug, og som ikke er registreringspligtige, kan ligeledes tilmeldes frivilligt til registret, hvis de opfylder omsætningskravet. Virksomheden skal tilmeldes inden den 31. juli 2005, hvis De ønsker afgiftsfritagelse for indeværende og følgende planperioder. Overtager De et jordbrug fra en registreret jordbruger, og ønsker De at underskrive en overdragelseserklæring, skal De dog tilmeldes registret inden 1 måned fra det tidspunkt, hvor overdrager ophører med at drive jordbrugsvirksomhed. Hvem er ikke omfattet af reglerne? Det er kun jordbrugsvirksomheder, der må tilmeldes til registret. Golfbaner, parker, fodboldbaner, hestepensioner o.l. må ikke tilmeldes til registret og dermed opnå afgiftsfritagelse. Virksomheder med blandet drift, hvor der både drives jordbrugsvirksomhed og eksempelvis hestepension, kan eller skal tilmeldes til registret, hvis den momsregistrerede omsætning inden for jordbrugsdrift overstiger kr. Hvilke tidsfrister skal De overholde? Hvis Deres virksomhed er registreringspligtig, skal den tilmeldes inden 21 dage. Det er strafbart, hvis De ikke tilmelder Deres virksomhed rettidigt. Tilmeldes Deres virksomhed ikke inden for en planperiode, kan De miste rettet til at købe afgiftsfri handelsgødning, og leverandøren af husdyrgødning til Dem kan ikke fratrække leverancen i eget gødningsregnskab og risikerer dermed en sag om overgødskning. Der er kun mulighed for dispensation fra tidsfristerne i særlige tilfælde. Kapitel 11 side 40

42 11.1. Hvem er omfattet af reglerne om overdragelse? Erhvervelse eller ophør af ejendomsret eller brugsret Tilmeldelse og afmeldelse fra registret skal/kan ske i forbindelse med ændringer i ejer- og brugerforhold af en jordbrugsvirksomhed, overdragelse af jordbrugsarealer og overdragelse af oplagret gødning. Det gælder f.eks. ved overdragelse af en jordbrugsvirksomhed til en ny bruger, ved ophør af jordbrugsvirksomheden eller ved salg, forpagtning, kreditorforfølgning mv. af jordbrugsarealer. Omdannelse til selskabsdrift (Nyt CVR-nr.) Omdannes en jordbrugsvirksomhed fra en personligt ejet virksomhed til et selskab eller et interessentskab, opstår der en ny juridisk enhed. Ophører et selskab eller et interessentskab, og virksomheden overgår til personligt eje, opstår der ligeledes en ny juridisk enhed. En ny juridisk enhed registreres hos Told & Skat. Omdannelse af denne karakter betragtes som overdragelse eller ophør af en virksomhed. Generationsskifte og salg til ægtefælle Såfremt der sker en virksomhedsomdannelse eller generationsskifte, hvormed virksomheden får et nyt CVRnummer, skal den ophørte virksomhed afmeldes, og den nye virksomhed skal tilmeldes. Af- og tilmeldingen sker ikke automatisk. Dødsfald I forbindelse med dødsfald anses virksomheden som ophørt. Når virksomhedsejeren i enkeltmandsvirksomheder afgår ved døden, skal virksomheden afmeldes (CVRnr., som er knyttet til den afdøde). Hvis boet driver virksomheden videre, og der ønskes afgiftsfritagelse, skal boet tilmeldes registret på boets CVR-nr. til endt boskifte. Der skal ligeledes her udarbejdes overdragelsesregnskab af bobestyreren. Hvis afdødes ægtefælle driver virksomheden videre i eget navn, og der ønskes afgiftsfritagelse, skal ægtefællen tilmelde virksomheden på sit eget CVR-nr. Som hovedregel vil der ikke blive krævet et overdragelsesregnskab af enkeltmandsvirksomheder i forbindelse med ejerens dødsfald. Forpagtning Overdragelse af brugsretten til dele af jordbrugsvirksomhedens arealer med en kvælstofkvote kan ske i form af en bortforpagtning. I disse tilfælde skal der ligeledes videregives en opgørelse af kvælstofkvoten og kvælstofforbruget for de bortforpagtede arealer, men der skal ikke indsendes særskilte skemaer til Plantedirektoratet. Told og Skat Den lokale told- og skatteregion skal kontaktes vedrørende oplysninger om love og regler for momsregistrering af virksomheder (CVR-numre) samt spørgsmål vedrørende selve gødningsafgiften. Adresser og telefonnumre kan findes på Hvad skal De gøre På de følgende sider finder De en opremsning af, hvilke oplysninger der skal overføres fra den ophørende virksomhed til den nye. Dette gælder, hvis Deres virksomhed er omfattet af reglerne om overdragelse, og De før udløbet af en planperiode (1. august 31. juli) erhverver eller ophører med at have ejendoms- eller brugsretten til et areal. I forbindelse med afmeldelse af en jordbrugsvirksomhed fra Plantedirektoratets register for afgiftsfritagelse er det fastsat, at overdrageren skal udarbejde et gødningsregnskab, skema B, eller en overdragelseserklæring og give oplysninger om kvælstofkvote og -forbrug til den nye bruger. Overdragelse af arealer (Deres virksomhed er fortsat tilmeldt): Frister senest Hvad skal De gøre ved overdragelse af arealer? Skema 1 måned fra De skal udarbejde en opgørelse af kvælstofkvote og forbrug, hvis: Oplysninger overdragelsen der er en kvælstofkvote på arealet fra de fælles der er tilført kvælstof i indeværende planperiode, eller indberetninger der på virksomheden i forrige planperiode er udbragt husdyrgødning, eller skema A, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. A1 og A2 De skal videregive oplysninger om kvælstofkvote og forbrug til den nye bruger. Skema A, A1 og A2 skal ikke indsendes til Plantedirektoratet. Kapitel 11 side 41

43 Ophør af jordbrugsvirksomhed: Frister senest Hvad skal De gøre ved ophør? Skema 21 dage fra ophør Straks efter 1 måned fra ophør 6 måneder fra ophør 5 år Hvis De ikke længere har brugsret til en jordbrugsvirksomhed, skal Deres virksomhed afmeldes Plantedirektoratets register over virksomheder, der er omfattet af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Sælger husker at indsende sit registreringsbevis eller brev til Plantedirektoratet. Registreringsbeviset vedlægges ikke gødningsregnskabet, men sendes i særskilt kuvert til Plantedirektoratet, Sektor for miljø. De skal underrette Deres gødningsleverandør om, at virksomheden er afmeldt registret. Undladelse heraf er strafbart, jf. 25 i Lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Hvis den nye bruger er registreret, skal De skriftligt underrette den nye bruger om kvælstofkvote, - lagre og - forbrug. Skema A, A1 og A2 skal ikke indsendes til Plantedirektoratet. De skal udarbejde gødningsregnskab, skema B og B1, fra planperiodens start (1. august) til overdragelsestidspunktet eller underskrive en overdragelseserklæring, som indsendes til Plantedirektoratet. I overdragelseserklæringen erklærer den nye bruger, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til den nye brugers gødningsregnskab. Hvis den nye bruger ikke er registreret, er førnævnte underretning ikke nødvendig, men overdragelseserklæringen kan ikke anvendes, og der skal indsendes et gødningsregnskab, skema B og B1 til Plantedirektoratet. Gødningsregnskabet skal indsendes til Plantedirektoratet, hvis der ikke er indsendt en overdragelseserklæring. For sent indsendelse af gødningsregnskab kan straffes med bøde. Virksomhedens gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal opbevares i mindst 5 år. Oplysninger fra de fælles indberetninger eller skema A, A1, A2, B og B1 eller Overdragelseserklæring. Nystartet jordbrugsvirksomhed som tilmeldes registret: Frister senest Hvad skal De gøre som ny bruger? Skema 21 dage fra overdragelsen, dog senest den 31. juli Senest den 31. juli 1 måned fra overdragelsen 31. marts efter planperiodens udløb Hvis De har brugsret over en jordbrugsvirksomhed med en årlig momsregistreret omsætning på mere end kr., skal virksomheden, såfremt at den er registreringspligtig, tilmeldes Plantedirektoratets register over virksomheder, der er omfattet af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Hvis De har brugsret over en jordbrugsvirksomhed med en årlig momsregistreret omsætning på mere end kr. kan virksomheden tilmeldes Plantedirektoratets register over virksomheder, der er omfattet af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. De skal modtage skriftlige oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug og eventuelt underskrive en overdragelseserklæring, såfremt denne overdragelsesform vælges. De skal indsende virksomhedens gødningsregnskab til Plantedirektoratet. Gødningsregnskabet skal omfatte hele planperioden. Anmeldelsesblanket Anmeldelsesblanket B og B1 Kapitel 11 side 42

44 Eksempel 11a: Afmelding og tilmeldelse til registret Ejeren af en registreret jordbrugsvirksomhed har bortforpagtet brugsretten til sin ejendom den 5. maj Virksomheden er således ikke længere berettiget/pligtig til at være tilmeldt Plantedirektoratets register, og skal derfor afmeldes registret. Afmeldingen skal ske inden 21 dage efter, at brugsretten ophører. I dette eksempel har parterne aftalt, at den nye bruger skal overtage brugsretten den 5. maj. Overdrageren skal derfor senest den 26. maj 2005 afmelde virksomheden fra Plantedirektoratets register. Overdrageren skal inden 1 måned udarbejde gødningsplanlægning, gødningsregnskab og videregive oplysninger om kvælstofkvote og forbrug til den nye bruger, jf. afsnit 3. Gødningsregnskabet skal indsendes til Plantedirektoratet inden udgangen af den 6. måned efter afmelding, dvs. senest den 30. november Alternativt kan overdrageren senest 1 måned efter overdragelsen indsende en underskrevet overdragelseserklæring til Plantedirektoratet Udarbejdelse af gødningsplanlægning samt gødningsregnskab Den nye bruger som overtager en jordbrugsvirksomhed Den nye bruger forpligter sig til at indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Den nye bruger skal, som udgangspunkt, indberette oplysninger om kvælstofforbrug og kvælstofkvote i sit gødningsregnskab. Forbrug og kvote skal henregnes til den nye bruger for hele perioden på baggrund af lagerforskydning, gødningsleverandørernes indberetning, produktion, arealstørrelse, afgrøder samt forfrugt m.m. Lagre Virksomheder, der er registreret første gang fra 1. august 2004, skal fastsætte startlageret af handelsgødning pr. 1. august 2004 på baggrund af driftsbilag på faktureret handelsgødning, og herefter fratrække den mængde kvælstof i handelsgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2004 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december Startlageret af husdyrgødning skal fastsættes pr. 1. august 2004 til overdragerens slutlager pr. 31. juli 2004 fratrukket den mængde kvælstof i husdyrgødningen, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2004 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december Startlageret af forarbejdet husdyrgødning skal ligeledes fastsættes pr. 1. august 2004 til overdragerens slutlager pr. 31. juli 2004 fratrukket den mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2004 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december En korrektion af den nye brugers startlager i forhold til sælgers lagerstatus pr. 31. juli 2004 skal fremgå som et vedlagt bilag til gødningsregnskabet som vist i nedenstående eksempel. Eksempel 11b: Eksempel på hvor meget den nye bruger må gødske: Brugsretten til et areal på 2 ha med en kvælstofkvote overdrages den 7. april De pågældende arealer har jordbundstype 1. Afgrøden er vinterraps efter vårbyg. Kvælstofnormen er 157 kg N pr. ha ved standardudbytte. Normen skal korrigeres for forfrugtsværdien, som er 0. Overdrageren skal ved opgørelsen af sin kvælstofkvote for det pågældende areal angive 2 x 157 = 314 kg N som samlet kvælstofkvote for arealet. Overdragerens samlede kvælstofkvote skal derfor reduceres med 314 kg. Har overdrageren i efteråret tildelt arealet f.eks. 40 kg N pr. ha, skal overdrageren ved opgørelsen af kvælstofforbruget angive et forbrug på 2 x 40 = 80 kg N på arealet. Når den nye bruger har fået oplysning om forbruget, eksempelvis ved en kopi af overdragerens gødningsplanlægning samt fået en opgørelse over kvælstofkvote og forbrug eller gødningsregnskab for den forgangne del af planperioden, kan den nye bruger gøre brug af den del af kvælstofkvoten, der ikke er udnyttet. Eksempel 11c: Hvad skal den nye bruger indberette: Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning kg kvælstof Startlager pr. 1. august 2004 (overføres fra rubrik w i gødningsregnskabet for planperioden 2004/05) Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2005) Slutlager pr. 31. juli 2005 = 150 w Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2004/05 = 600 x 50 Kapitel 11 side 43

45 Den nye bruger har således i dette eksempel i alt = 234 kg. N (117 kg. N pr. ha) til rådighed til gødskning af vinterrapsen i den resterende del af planperioden. Arealers forfrugt Arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Kvælstofnormen for en afgrøde med specifik forfrugt kan kun anvendes ved fastsættelse af arealers kvælstofkvote, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation fra den foregående planperiode. Eksempel 11c: Samlet forbrug af handelsgødning En jordbruger overtager en ejendom den 1. marts 2005, med en samlet kvote på 700 kg kvælstof. Overdrager havde et startlager på 50 kg kvælstof og køber 500 kg handelsgødning. På overdragelsestidspunktet er der et lager på 100 kg. Efter overdragelsestidspunktet og indtil udløbet af planperioden køber den nye bruger 200 kg handelsgødning. Ved udløbet af planperioden er der et slutlager på 150 kg. Den nye bruger har ansvaret og indberetningspligten for hele planperioden, og skal derfor opgøre sit startlager til 50 kg, køb 700 ( ) og slutlager 150. Den samlede forbrug for planperioden er 600 kg. Har den nye bruger en jordbrugsvirksomhed i forvejen, tillægges alle oplysninger fra overdrager til modtagers regnskab. Eksempel: Har overdrager et startlager den 1. august 2004 på 50 kg kvælstof i form af handelsgødning og overtager en virksomhed med et startlager på 150 kg, skal den nye bruger angive et samlet startlager på 200 kg kvælstof. Eksempel 11d: Hvorledes kan startlagre korrigeres ved dyrkning af efterafgrøder: En jordbruger overtager en ejendom den 31. august Den 31. juli 2004 er lagerstatus 150 kg kvælstof. I perioden fra den 1. august og indtil den 30. september 2005 forbruges 150 kg kvælstof. Slutlager pr. 31. juli 2004 er derfor 0 ( ), og startlageret pr. 1. august 2004 angives derfor til 0. Undtagelser, andre oplysninger og gødningsplanlægning Hvis en virksomhed overdrages inden udgangen af en planperiode, og der er sket en overgødskning på virksomheden forud for overdragelsen, hæfter overdrager for denne. Dette gælder, medmindre den nye bruger skriftligt erklærer, at det overskydende kvælstofforbrug kan henregnes til denne. Hvis en jordbruger overdrager et areal med en kvælstofkvote til en virksomhed uden at videregive oplysninger om kvælstofkvote og -forbrug til den nye bruger, vil hele kvælstofkvoten overgå til den nye bruger. Samtidig vil overdrageren i en sådan situation selv skulle stå til regnskab for forbruget af kvælstof i den forgangne del af planperioden. Dette medfører, at overdrageren vil blive anset for at have overgødsket med den mængde kvælstof, der er anvendt på arealerne frem til overdragelsen. De oplysninger om kvælstofkvote og -forbrug, som skal videregives til den nye bruger, kan gives ved en kopi af gødningsplanen samt en opgørelse over kvælstofkvote og -forbrug eller ved en kopi af gødningsregnskabet. Planer og gødningsregnskab skal opbevares i mindst 5 år efter overdragelsen. Overdrager en registreret jordbruger brugsretten til arealer med en kvælstofkvote til en jordbruger, som ikke er registreret i Plantedirektoratets register, skal overdrageren ikke videregive oplysninger om kvælstofforbruget til den nye bruger. Overdrageren skal udarbejde gødningsplaner samt gødningsregnskab frem til overdragelsesdatoen. Overtager en registreret jordbruger brugsretten til arealer med en kvælstofkvote fra en virksomhed, som ikke er registreret i Plantedirektoratets register, skal arealet indgå i den nye brugers gødningsplanlægningen fra tidspunktet for overtagelsen af brugsretten. Dette kan ske ved en ajourføring af den nye brugers gødningsplanlægning. En registreret jordbruger kan ved overtagelse af en jordbrugsvirksomhed fra en ikke-registreret virksomhed ikke stille krav om at modtage oplysninger om kvælstofkvote eller kvælstofforbrug. Videregives der ikke oplysninger om forbruget af kvælstof, kan den registrerede nye bruger gå ud fra, at arealet ikke er tilført kvælstof i den forløbne del af planperioden. Overtages et jordbrug, hvor der er et "opsparet" areal med efterafgrøder, overtager den nye bruger retten til det "opsparede" areal. Dette er kun muligt, hvis overtagelsen omfatter hele virksomheden. Det er ikke muligt at overtage en del af et opsparet areal ved almindelig forpagtning eller køb af dele af en virksomhed. Forpagtning og salg af dele af en jordbrugsvirksomheds arealer Overdragelse af brugsretten til dele af jordbrugsvirksomhedens arealer med en kvælstofkvote kan ske i form af en bortforpagtning. I disse tilfælde skal der ligeledes udarbejdes en opgørelse af kvælstofkvoten og kvælstofforbruget for de bortforpagtede arealer. Den nye bruger af arealerne skal have oplysninger om kvælstofkvote og -forbrug. Herudover skal både overdragerens og den nye brugers gødningsplanlægning ajourføres. Der skal ikke indsendes særskilte skemaer til Plantedirektoratet, men forpagtningen skal fremgå af gødningsregnskabet. Det er muligt at overtage retten til at producere brødhvede med et brødhvedetillæg, hvis der overtages et areal med brødhvede, og den nye bruger samtidig overtager kontrakten med levering af brødhvede til grovvare- eller møllervirksomheden. Er der tale om forpagtning af brugsretten til både arealer og bygninger (gårdforpagtning), og er der sket en afmeldelse fra Plantedirektoratets register, skal der udarbejdes gødningsregnskab, eller der skal indsendes en overdragelseserklæring, jf. næste afsnit. Kapitel 11 side 44

46 Eksempel 11e: Korrektion af virksomhedens kvælstofforbrug ved bortforpagtning af areal, hvor der er udbragt kvælstof inden overdragelsen: Samlet opgørelse Virksomhedens samlede kvælstofkvote (overføres fra skema A, rubrik o) Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof (rubrik ) Overdraget forbrug i planperioden kg N udbragt på modtaget areal af CVR-nr.: - kg kvælstof kg N udbragt på areal overdraget til CVR-nr.: Samlet forbrug, korrigeret for overført forbrug på forpagtede arealer i planperioden = Kvælstofkvote minus forbrug af kvælstof = 50-0 Hvis der eksempelvis i løbet af planperioden bortforpagtes et areal til en anden virksomhed med CVR-nr På marken er der udbragt 300 kg N inden forpagtningen. Det kunne f.eks. være en mark med vinterraps på 10 ha, hvor der er udbragt 30 kg N i gylle pr. ha i efteråret, hvorefter marken er bortforpagtet. Da den nye bruger af arealet får hele kvoten for vinterrapsmarken, skal virksomhedens samlede forbrug af kvælstof derfor korrigeres for dette forbrug. Det samlede forbrug udgør herefter 3100 kg N. Forskellen mellem kvote og forbrug bliver 50 kg N Overdragelseserklæring Når virksomheden ophører og afmeldes, er hovedreglen, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder et gødningsregnskab, kan overdrager og den nye bruger, som overtager brugsretten til arealerne, underskrive en overdragelseserklæring om overdragelse af arealer med en kvælstofkvote i forbindelse med virksomhedsophør. Det er en forudsætning for denne ordning, at den nye bruger er tilmeldt Plantedirektoratets register for køb af afgiftsfri gødning, og at den nye bruger har fået oplysninger om lagre, normproduktion, overførsler af husdyr-, organisk- og handelsgødning, forfrugt m.m. samt kvælstofkvoten og -forbruget for den forløbne del af planperioden. Overdragelseserklæringen skal underskrives både af overdrager og den nye bruger og indsendes til Plantedirektoratet af overdrager. Indsendelsen skal ske senest 1 måned efter afmeldingen fra registret. Den nye bruger forpligter sig til ved underskrivelsen at indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Der gøres opmærksom på, at overdrageren skal indberette handelsgødning, som overdrager har afgivet eller solgt i perioden 1. august til overdragelsestidspunktet til Plantedirektoratet. Indberetningen skal fortages senest 1. november i det følgende høstår. Der henvises i øvrigt til Plantedirektoratets vejledning for leverandører af handelsgødning. Såfremt det samlede kvælstofforbrug for hele planperioden, på den nye brugers arealer, overstiger kvælstofkvoten, vil det være en overtrædelse af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Sådan udfylder De skemaerne i tilfælde af salg eller ved ophør af brugsret Når De ophører med at eje eller at have brugsretten til en virksomhed, skal De indsende et gødningsregnskab og eventuelle kvitteringer for overførsler af husdyrgødning til Plantedirektoratet, såfremt De ikke indsender en overdragelseserklæring. De skal endvidere videregive oplysninger til den nye bruger, som den nye bruger skal bruge til at udregne kvælstofkvote og -forbrug. Til det kan de skemaer, som findes bagerst i vejledningen, anvendes. Den eneste forskel på et ordinært gødningsregnskab eller markplan er, at De skal angive, hvornår De er ophørt med at drive virksomhed. I de tilfælde, hvor der står, at De skal angive et slutlager pr. 31. juli, eller der skal angives et forbrug i en periode der fortsætter til den 31. juli, anvender De i stedet Deres slutdato. Når De udfylder gødningsregnskabet, behøver De ikke at angive hvor mange dyreenheder, der indgår i beregning af virksomhedens harmoniforhold. Ved salg i perioden 31. juli til 30. september skal De ikke korrigere Deres lagre for forbruget til gødskning af efterafgrøder i perioden. Denne forpligtigelse overgår til den nye bruger. En jordbruger sælger en ejendom den 1. marts 2005, med en samlet kvote på 700 kg kvælstof. Sælger havde et startlager på 50 kg kvælstof og har købt handelsgødning indeholdende 500 kg kvælstof. På overdragelsestidspunktet er der et lager på 100 kg kvælstof. Den resterende kvote er på 700 kg -450 kg =250 kg kvælstof. Sælger angiver slutdatoen i højre hjørne og anvender Kapitel 11 side 45

47 denne dato til opgørelse af slutlager i stedet for den 31. juli. Denne rubrik udfyldes kun ved ophør Ophørsdato 1. marts 2005 Ny brugers CVR-nr Den nye bruges CVR-nummer angives, hvis brugeren skal drive jordbrugsvirksomhed. Sælger husker at indsende sit registreringsbevis eller brev til Plantedirektoratet. Registreringsbeviset vedlægges ikke gødningsregnskabet, men sendes i særskilt kuvert til Plantedirektoratet, Sektor for miljø. Eksempel 11f: Hvad skal sælger indberette: Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning kg kvælstof Startlager pr. 1. august (overføres fra rubrik w i gødningsregnskabet for planperioden 2003/04) Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2003 til 31. juli Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september 2005 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2004) - 0 Slutlager pr. 31. juli 2005 = w Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2004/05 = Overdragelse af oplagret gødning Overdragelse af gødning til registrerede jordbrugsvirksomheder Ved udarbejdelse af opgørelse af kvælstofkvoten og forbruget i forbindelse med overdragelse af en jordbrugsvirksomhed, skal der i gødningsregnskabet fastsættes slutlagre af husdyrgødning og handelsgødning på overdragelsestidspunktet. Overdrages oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning ved salg af bygninger eller lagerfaciliteter, uden at der tillige sker overdragelse af arealer med en kvælstofkvote, er der ikke pligt til at udarbejde gødningsplanlægning samt gødningsregnskab. Overdrageren skal skriftligt videregive oplysninger om kvælstofmængden i den oplagrede husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning til modtageren, det vil sige den nye bruger af bygningerne og lagerfaciliteterne. Gives der ikke oplysning om overdragne lagre, kan kvælstofmængden ikke fratrækkes ved opgørelsen af overdragerens kvælstofforbrug i den forløbne del af planperioden. Det samme er tilfældet, hvis virksomheden ophører, og ejeren, som privatperson, beholder lagret af gødning. Er der usikkerhed om lageret af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, kan Plantedirektoratet i særlige tilfælde give tilladelse til, at kvælstofindholdet i lageret bestemmes ved udtagelse af repræsentative prøver. Disse prøver skal analyseres på et autoriseret eller akkrediteret laboratorium. I tilfælde, hvor oplagret handelsgødning overdrages i forbindelse med salg af landbrugsbygninger el. lign. særlige situationer, skal overdrageren skriftligt videregive oplysninger om kvælstofmængden i den oplagrede handelsgødning til den nye bruger. Slutlager og overdragelse af gødning til ikkeregistrerede Hvis virksomheden sælges til en person eller virksomhed, som ikke er med i Plantedirektoratets register over virksomheder, der er omfattet af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal lagre af handelsgødning indberettes til Plantedirektoratet som salg eller afgivelse af handelsgødning. Indberetningen skal fortages senest 1. november i det følgende høstår. Der henvises i øvrigt til Plantedirektoratets vejledning for leverandører af handelsgødning om indberetning af solgt eller afgivet kvælstofholdig handelsgødning. Lignende indberetning skal fortages, hvis virksomheden ophører, og der findes et slutlager, som jordbruger ønsker at anvende til privat brug. Salget eller afgivelsen af handelsgødning skal indberettes til den lokale Told- og Skatteregion, så der kan svares afgift af gødningen. Betalingsfristen er senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor handelsgødningen faktureres. Told- og Skatteregionen skal samtidig have følgende oplysninger: Eget navn, adresse og CVR-nummer, kopi af faktura eller lignende, hvis der er sket overdragelse af handelsgødning. Hvis der i stedet er tale om en slutmængde af handelsgødning, som beholdes ved ophør af virksomhed, skal dette oplyses, navn og adresse på den private person eller CVR-nummeret på den virksomhed, der har modtaget handelsgødningen og angivelse af kvælstof i kg. Kapitel 11 side 46

48 Tabel 1: Kvælstof-, fosfor- og kaliumnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Kvælstofnormer og retningsgivende normer for fosfor og kalium i kg pr. ha for 2004/05 Totalmængder på årsbasis. For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder denne pr. kultur Kvælstofnorm Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdii afgrøden Uvandet grovsand JB Uvandet finsand JB og Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB 5-6 Udbytte norm Lerjord JB 7-9 Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Korrektion for udbytte Retningsgivende normer for fosfor og kalium 13 kg N/ha Ja/Nej hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha kg N/hkg kg P/ha kg K/ha Vårsæd til modenhed 1 Vårbyg 2 0 Ja 40 (44) (52) (57) (63) (67) 133 1, Vårhvede 2 0 Ja 40 (44) (52) (57) (63) (67) 139 1, Havre 0 Ja , Andre kornarter, vårsået 0 Ja , Majs til modenhed 0 Ja , Bælgsæd + korn, vårsået Maks. 50 % bælgsæd 13 Ja , Vintersæd til modenhed 10 Vinterbyg 2 0 Ja 50 (55) (59) (64) (73) (77) 159 1, Vinterhvede 2 0 Ja 50 (55) (70) (75) (88) (94) 179 1, Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 50 (55) (70) (75) (88) (94) 219 1, Vinterrug 2 0 Ja 41 (45) (58) (58) (68) (73) 124 1, Hybridrug 2 0 Ja 49 (54) (70) (70) (83) (88) 140 1, Triticale 2 0 Ja 41 (45) (58) (58) (68) (73) 147 1, Andre kornarter, efterårssået 0 Ja , Oliefrø 21 Vårraps 29 Ja , Vinterraps 29 Ja , Rybs 29 Ja , Solsikke 29 Ja Sojabønner 25 Nej Oliefrø, andet 180 Gul sennep 29 Ja , Tabeller side 47

49 Kvælstofnorm Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden Uvandet grovsand JB Uvandet finsand JB og Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Korrektion for udbytte Retningsgivende normer for fosfor og kalium kg N/ha 3 Ja/Nej 4 hkg/ha 5 kg N/ha 6 hkg/ha 7 kg N/ha 8 hkg/ha 9 kg N/ha 10 hkg/ha 11 kg N/ha 12 hkg/ha 13 kg N/ha 14 kg N/hkg 15 kg P/ha 16 kg K/ha Anden oliefrøart 29 Ja , Bælgsæd 30 Ærter 24 Nej Hestebønner 24 Nej Sødlupin 24 Nej Ærtehelsæd 24 Nej Flerårig bælgsæd 24 Nej Anden bælgsæd til modenhed 24 Nej Hør og hamp 40 Oliehør 29 Ja Spindhør 29 Ja Hamp 29 Ja Frøgræs 101 Rajgræs, alm. 11 Nej Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 11 Nej Rajgræs, ital. og hybrid 11 Nej Rajgræs, ital. og hybrid 1. år, efterårsudlagt 11 Nej Timothe 11 Nej Hundegræs 11 Nej Engsvingel 11 Nej Rødsvingel 11 Nej Stivbladet svingel 11 Nej Strandsvingel 11 Nej Engrapgræs (marktype) 11 Nej Engrapgræs (plænetype) 11 Nej Alm. rapgræs 11 Nej Andet markfrø 120 Kløver 74 Nej Lucerne 74 Nej Kommen 29 Ja Valmue 29 Ja Spinat 29 Ja Bederoer 29 Ja Andet markfrø til udsæd 29 Nej Tabeller side 48

50 Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden Uvandet grovsand JB Uvandet finsand JB og Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB 5-6 Udbytte norm Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte Retningsgivende normer for fosfor og kalium kg N/ha 3 Ja/Nej 4 hkg/ha 5 kg N/ha 6 hkg/ha 7 kg N/ha 8 hkg/ha 9 kg N/ha 10 hkg/ha 11 kg N/ha 12 hkg/ha 13 kg N/ha 14 kg N/hkg 15 kg P/ha 16 kg K/ha 17 Kartofler 150 Læggekartofler 11 Ja , Stivelseskartofler 11 Ja , Spisekartofler 11 Ja , Kartofler, andre 11 Ja , Fabriksproduktion 160 Roer til fabrik 15 Ja , Andre industriafgrøder/ rodfrugter 15 ja Kvælstofnorm Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden Uvandet grovsand JB Uvandet finsand Vandet sandjord JB 1-4 JB og Sandblandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Afgrødekode Korrektion for udbytte Retningsgivende normer for fosfor og kalium Udbyttenorm Netto Kvælstofnorm Udbyttenorm Netto Afgrøder til tørreindustrien 170 Græs/kløvergræs til fabrik (omdrift) 3 74 nej Lucerne til slæt (inkl. til eget foder) 3 74 nej Lucerne med min. 25 % græs til slæt (inkl. til eget foder) 3 74 nej Helsæd, vår 210 Vårbyg, helsæd 0 Ja Vårhvede, helsæd 0 Ja Havre, helsæd 0 Ja Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja Bælgsæd + korn, helsæd 13 Ja Ærtehelsæd 24 Nej Silomajs 0 Ja Helsæd, vinter 220 Vinterbyg, helsæd 0 Ja Vinterhvede, helsæd 0 Ja Vinterrug, helsæd 0 Ja Triticale, helsæd 0 Ja Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja Korn, grønkorn 230 Vårbyg, grønkorn 0 Ja Kvælstofnorm Udbyttenorm Netto Udbytte norm Netto Kvælstofnorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Netto kg N/ha Ja/Nej fe/ha 5kg N/ha 6 fe/ha 7kg N/ha 8 fe/ha 9 kg N/ha 10 fe/ha 11 kg N/ha 12 fe/ha 13 kg N/ha kg N/ netto fe 15 kg P/ha 16 kg K/ha 231 Havre, grønkorn 0 Ja Vårhvede, grønkorn 0 Ja Blandkorn, vårsået, grønkorn 0 Ja Bælgsæd + korn, grønkorn 13 Ja Vinterbyg, grønkorn 0 Ja Vinterhvede, grønkorn 0 Ja Vinterrug, grønkorn 0 Ja Triticale, grønkorn 0 Ja Tabeller side 49

51 Kvælstofnorm Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden Uvandet grovsand JB Udbyttenorm Netto Uvandet finsand JB og Kvælstofnorm Udbyttenorm Netto Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB Blandkorn, efterårssået, grønkorn 0 Ja Græsafgrøder, permanent 250 Permanent græs med meget lavt udbytteniveau 4 74 Nej Permanent græs med lavt udbytteniveau 4 74 Nej Permanent græs med normalt udbytteniveau 4 74 Nej Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 N) 5 74 Nej Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) 5 74 Nej Græs i omdrift 260 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) Nej Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) Nej Græs uden kløver (omdrift) Nej Ekstensivt græs og kløvergræs (omdrift) 74 Nej Græs før vårsåede afgrøder 7 0 Nej Græs til udegrise 74 Nej Andre foderafgrøder 280 Fodersukkerroer 15 Ja Kålroer 15 Ja Fodermarvkål 15 Ja Kløver, afgræsning 74 Nej Lucerne, afgræsning 74 Nej Lucerne med min. 25 % græs, afgræsning 74 Nej Vikke, afgræsning 74 Nej Flerårig bælgsæd, afgræsning 24 Nej Anden bælgsæd, afgræsning 24 Nej Kvælstofnorm Udbyttenorm Netto Udbytte norm Netto Kvælstofnorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Netto Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte Retningsgivende normer for fosfor og kalium 13 kg N/ netto fe kg P/ha kg K/ha 1 2 kg N/ha 3 Ja/Nej 4 fe/ha 5 kg N/ha 6 fe/ha 7 kg N/ha 9 fe/ha 10 kg N/ha 11 fe/ha 12 kg N/ha 13 fe/ha 14 kg N/ha Tabeller side 50

52 Kvælstofnorm Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden Uvandet grovsand JB Udbyttenorm Netto Uvandet finsand JB og Kvælstofnorm Udbyttenorm Netto Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB 5-6 Udlæg og efterafgrøder 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 8 0 Nej Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs høstet senest 1. august Nej Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs Nej Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 8 0 Nej Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august8+9 0 Nej Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn Nej Andre efterafgrøder end græs/kløvergræs til foder 0 Nej Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0 Nej 4, , , , , Pligtige efterafgrøder Nej Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 12 0 Nej Efterslæt efter brak 0 Nej Kvælstofnorm Udbyttenorm Netto Udbytte norm Netto Kvælstofnorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Netto Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte Retningsgivende normer for fosfor og kalium 13 kg N/ netto fe kg P/ha kg K/ha 1 2 kg N/ha 3 Ja/Nej 4 fe/ha 5 kg N/ha 6 fe/ha 7 kg N/ha 9 fe/ha 10 kg N/ha 11 fe/ha 12 kg N/ha 13 fe/ha 14 kg N/ha Tabeller side 51

53 Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden Uvandet grovsand JB Uvandet finsand JB og Vandet jord Alle jordtyper Sandblandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Korrektion for udbytte Retningsgivende normer for fosfor og kalium 1 2 kg N/ha 3 Ja/Nej 4 hkg/ha 5 kg N/ha 6 hkg/ha 7 kg N/ha 8 hkg/ha 9 kg N/ha 10 hkg/ha 11 kg N/ha 12 hkg/ha 13 kg N/ha 14 kg N/hkg 15 kg P/ha 16 kg K/ha 17 Grønsager, friland, særlige støtterettigheder 400 Asier 25 Ja Asparges 25 Nej Bladselleri 25 Ja Blomkål 25 Ja Broccoli 25 Ja Courgette, squash 25 Ja Grønkål 50 Ja Gulerod 25 Ja , Hvidkål 50 Ja Kinakål 25 Ja Knoldselleri 50 Ja Løg 0 Ja Pastinak 25 Ja Rodpersille 25 Ja Porre 25 Ja Rosenkål 50 Ja Rødbede 25 ja Rødkål 50 Ja Salat 25 Ja Savoykål, spidskål 25 ja Spinat 25 Ja Sukkermajs 25 Ja Ærter, konsum 25 Nej Grønsager, andre 25 Ja Krydderurter 430 Bladpersille 25 Ja Purløg 50 Ja Krydderurter, andre 25 Ja Græs og plantedække på udtagne marker 300 Brakmarker 0 Nej Brak i randzoner 0 Nej Vildtblanding 0 Nej Spildfrø 0 Nej Brak - olieræddike 0 Nej Tabeller side 52

54 Kvælstofnorm Afgrødekode Indregning af forfrugtsvær di i afgrøden Uvandet grovsand JB Uvandet finsand JB og Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte Retningsgivende normer for fosfor og kalium 13 Afgrøde Forfrugtsværdi Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm 1 2 kg N/ha 3 Ja/Nej 4 hkg/ha 5 kg N/ha 6 hkg/ha 7 kg N/ha 8 hkg/ha 9 kg N/ha 10 hkg/ha 11 kg N/ha 12 hkg/ha 13 kg N/ha 14 kg N/hkg 15 kg P/ha 16 kg K/ha 17 Udyrkede arealer 310 Udyrket mark 0 Nej Arealer med tilsagn om særlig støtte og som kan anvendes som udtagning 311 Skovtilplantning 0 Nej årig udtagning 0 Nej årig udtagning med skov 0 Nej Miljøgræs brugt som udtagning 0 Nej Vådområder brugt som udtagning 0 Nej Arealer med tilsagn om særlig støtte, hvis de anvendes som udtagning 330 Nedsættelse af kvælstoftilførsel 0 Nej Dyrkning uden brug af plantebeskyttelsesmidler 0 Nej Sprøjtefri randzoner 0 Nej Ekstensive, randzoner 0 Nej Tabeller side 53

55 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm. 3) Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. For "græs/kløvergræs til fabrik" foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs/kløvergræs i omdrift, permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum af antal græssende dyreenheder pr. ha. 5) Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, for MVJ- tilsagn indgået i 2002 eller tidligere. 6) For at normen for "kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)", "kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)" eller "græs uden kløver (omdrift)" kan anvendes, skal arealet benyttes med minimum det antal dyreenheder, der er anført i oversigtstabellen. 7) Normen kan anvendes, når der tages et slæt senest 1. maj forud for en forårssået afgrøde som f.eks. silomajs. 8) For udlæg og efterslæt gælder, at normen kun kan anvendes på et areal, der minimum udnyttes som angivet i oversigtstabellen. 9) Til udlæg og efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august. 10) Til udlæg og efterslæt efter korn til modenhed og frøgræsser høstet efter 1. august. 11) Forfrugtsværdien af»pligtige efterafgrøder«på 12 kg kvælstof/ha efterafgrøder dyrket i efteråret 2004 trækkes fra virksomhedens samlede kvælstofkvote for 2004/ ) Til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke»pligtige efterafgrøder«. 13) Værdierne for P og K er vejledende. De gælder for JB ved normale niveauer for fosforindhold (Pt.) og kaliumindhold (Kt.) i jord. Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der angives på side 3 i hektarstøtte ansøgningen i planperioden beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 14) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne nr. 3) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen (kolonne nr. 4). Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi. Jordtype: Jordtypen angives på basis af jordtypen i pløjelaget. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning. Normer for græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, efterslæt samt udlæg af græs og kløvergræs Indplacering af græs og kløvergræs i omdrift sker efter kløverprocent og benyttelse. Hvis der ikke på virksomheden kan dokumenteres en benyttelse svarende til minimum 2,0 græssende dyreenhed pr. ha for "Kløvergræs med under 50 pct. kløver" og "Kløvergræs med over 50 pct. kløver" samt 2,5 dyreenhed for "Græs, uden kløver (omdrift)", jf. Oversigtstabellen, skal normen for "Ekstensivt græs og kløvergræs (omdrift)" anvendes. Hvis græsset ikke benyttes, kan afgrøden ikke tildeles norm. Indplacering af permanent græs sker ligeledes efter benyttelsen i Oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle typer af græs, hvor der tildeles kvælstofkvote og for græs, der er omfattet af MVJ-ordning. Undtaget herfra er dog "pligtige efterafgrøder". Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til det minimum antal græssende dyr angivet i Oversigtstabellen. Tages et eller flere slæt græs på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i Oversigtstabellen angivne andele pr. slæt. Antallet af FE pr. græssende dyreenhed i slæt + afgræsning kan ikke overstige 4500 FE pr. græssende dyreenhed. Normerne for permanent græs skal anvendes, når græsmarken har henligget eller påtænkes henlagt i 5 år eller mere. Udlæg og efterslæt af græs og kløvergræs kan kun tildeles en kvælstofnorm, hvis der kan dokumenteres en minimumbenyttelse jf. Oversigtstabellen. Såfremt et udlægsareal ikke kan oppebære en norm henføres det til "Udlæg og efterafgrøder til grøngødning". Tabeller side 54

56 Oversigtstabel - Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes Afgrødekategori Andele som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) eller Minimum antal græssende dyreenheder (ha) 2) Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift) 0,33 2,0 Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift) 0,33 2,0 Græs uden kløver (omdrift) 0,33 2,5 Ekstensivt græs/kløver græs (omdrift) 0,50 1,4 Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter grønkorn 0,33 1,6 o. lign. høstet i maj/juni Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter helsæd/ 0,50 0,9 frøgræs høstet inden 1. august Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter korn/sildig 1,00 0,4 frøgræs høstet efter 1. august Kløvergræs udlæg/efterslæt efter grønkorn o. lign. 0,33 1,4 høstet i maj/juni Kløvergræs udlæg/efterslæt efter helsæd/frøgræs 0,50 0,5 høstet inden 1. august Kløvergræs udlæg/efterslæt efter korn/frøgræs 1,00 0,4 høstet efter 1. august Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3) 1,00 0,3 Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,8 Permanent græs, meget lavt afgræsningsniveau 1,00 0,3 Permanent græs, lavt afgræsningsniveau 1,00 0,6 Permanent græs, normalt afgræsningsniveau 4) 0,50 1,2 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være ) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr kan ikke medregnes. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. 3) Der skal regnes med minimum 0,3 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal antal DE fra gødningsregnskabet anvendes. 4) På særligt produktive permanente græsarealer kan normen for kløvergræs eller græs uden kløver i omdrift undtagelsesvis anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. Tabeller side 55

57 Tabel 2: Kvælstof-, fosfor- og kaliumnormer for andre kulturer Kvælstofnormer i kg pr. ha for 2004/05 (Totalmængder på årsbasis) Afgrøde Afgrødekode Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden Alle jordtyper kvælstofnorm Retningsgivende normer for fosfor og kalium kg N/ha Ja/nej kg N/ha kg P/ha kg K/ha Medicinplanter 440 Solhat 0 Nej Medicinplanter, andre 0 Nej Havefrø 650 Chrysanthemum Garland 30 Ja Dild 30 Ja Kinesisk kål 30 Ja Karse 30 Ja Roquette 30 Ja Radis 30 Ja Bladbede, rødbede 30 Ja Grønkål 30 Ja Gulerødder 30 Ja Kål (hvid- og rødkål) 30 Ja Persille 30 Ja Kørvel 30 Ja Majroe 30 Ja Pastinak 30 Ja Skorzonerrod 30 Nej Havrerod 30 Ja Purløg 30 Ja Timian 30 Ja Blomsterfrø 30 Ja Andet havefrø 30 Ja Småplanteproduktion og planteskoleplanter (friland) 500 Buske og træer 0 Nej Stauder 0 Nej Blomsterløg 0 Nej En-årige planter 0 Nej Frugt og bær 510 Melon 25 Ja Græskar 25 Ja Rabarber 50 Nej Jordbær 0 Nej Solbær og ribs 0 Nej Stikkelsbær 0 Nej Brombær 0 Nej Hindbær 0 Nej Blåbær 0 Nej Anden buskfrugt 0 Nej Træfrugt 520 Kirsebær og blomme, Uden undervækst 0 Nej Kirsebær og blomme, Undervækst af græs1 0 Nej Hyld 0 Nej Hassel 0 Nej Æble 0 Nej Pærer 0 Nej Druer 0 Nej Anden træfrugt 0 Nej Væksthuskulturer Tomat 0 Nej Tabeller side 56

58 Afgrøde Afgrødekode Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden Alle jordtyper kvælstofnorm Retningsgivende normer for fosfor og kalium kg N/ha Ja/Nej kg N/ha kg P/ha kg K/ha Agurk 2 0 Nej Salat 2 0 Nej Andre grønsager 2 0 Nej Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej Potteplanter 2 0 Nej Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 0 Nej Småplanter (en-årige) 2 0 Nej Lukket system 1 (en-årige) 3 0 Nej Udbragt Udbragt Udbragt mængde mængde 550 Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3 0 Nej Udbragt Udbragt mængde mængde Andre specialafgrøder 560 Containerplads 1 (frugtbuske) 4 0 Nej Containerplads 2 (en-årige) 4 0 Nej Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 4 0 Nej mængde Udbragt mængde 563 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Udbragt mængde Udbragt mængde Trækulturer 580 Skovdrift, alm. 0 Nej Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 0 Nej Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 0 Nej Juletræer JB Nej (incl. pyntegrønt) JB Nej Energiskov og anden produktion 591 Lavskov 0 Nej Pil 0 Nej Poppel 0 Nej El 0 Nej Særlige kulturer til energi og anden produktion 596 Elefantgræs 0 Nej Rørgræs 0 Nej Øvrige afgrøder 900 Øvrige afgrøder 0 Nej Naturarealer, etableret efter driftsloven 0 Nej ) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3) Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 4) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne nr. 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen (kolonne nr. 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi. Tabeller side 57

59 Tabel 3: Grønne marker Afgrøder der kan anvendes Vintersæd Majs Græsmarkafgrøder Rodfrugter Frøafgrøder Grønt, frugt og bær Juletræer og pyntegrøntkulturer Efterafgrøder Andre afgrøder Udtagne arealer Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vintertriticale Fodermajs Græsarter og kløverarter i græsmarkblandinger og græsudlæg Lucerne Permanente græsarealer Italiensk rajgræs til foderbrug Roer Fabriks- og industrikartofler Frøgræs Kløverfrø og anden bælgsædsfrø Vinterraps Solsikker Roefrø Kommen Havefrø og medicinalafgrøder Sildige frilandsgrønsager Frugt- og bærkulturer Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning. Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte. Arealer, der er udtaget af driften, og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabsrådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte. Nedpløjning Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober. Tabeller side 58

60 Tabel 4: Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning Tabellen angiver normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype og gødningstype. Normerne for produktionen af husdyrgødning er fastsat ud fra, at dyrene er på stald hele året. For visse dyrearter kan kvælstof- og fosforindholdet korrigeres for afvigelser i ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Se tabel 5. Husdyrart og staldtype 1 årsko uden opdræt (malkekvæg, tung race) 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) Bindestald med grebning Fast gødning 60,3 19,4 33,5 4 Indhold kg kalium (ab lager) + ajle 55,4 2,1 85,2 Bindestald med riste Gylle 128,0 21,5 118,7 Sengestald med fast gulv Gylle 118,9 21,5 118,7 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 124,1 21,5 118,7 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 121,5 21,5 118,7 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 128,4 23,8 168,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 80,9 46,8 14,9 8,5 113,7 45,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 80,9 48,9 14,9 8,5 113,7 45,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 80,9 47,9 14,9 8,5 113,7 45,3 Trædeudmugning Gylle 127,3 22,3 136,1 1 årsko uden opdræt (malkekvæg, Jersey) Bindestald med grebning Fast gødning 49,8 16,5 28,1 + ajle 45,5 1,7 72,0 Bindestald med riste Gylle 105,5 18,2 100,1 Sengestald med fast gulv Gylle 98,0 18,2 100,1 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 102,2 18,2 100,1 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 100,1 18,2 100,1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 105,9 20,1 141,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 66,3 38,6 12,5 7,2 93,9 38,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 66,3 40,3 12,5 7,2 93,9 38,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 66,3 39,4 12,5 7,2 93,9 38,2 Trædeudmugning Gylle 104,7 18,8 113,8 1 årsammeko uden opdræt 1) Bindestald med grebning Fast gødning 27,5 6,9 28,8 + ajle 22,9 0,8 41,2 Bindestald med riste Gylle 56,1 7,7 70,0 Dybstr. (hele arealet eller kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 61,9 9,6 110,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 39,9 20,1 6,2 3,0 75,3 25,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 39,9 21,0 6,2 3,0 75,3 25,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 39,9 20,6 6,2 3,0 75,3 25,8 Trædeudmugning Gylle 59,1 8,5 87,4 5 Tabeller side 59

61 Husdyrart og staldtype 2) + 3) 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 23,1 2,6 15,4 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 23,1 2,6 15,4 4 Indhold kg kalium (ab lager) 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. kælvning (28 mdr.) / 2) + 3) slagtning, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning 17,5 6,3 16,4 + ajle 17,0 0,6 28,4 Bindestald med riste Gylle 38,2 6,9 44,7 Sengestald med fast gulv Gylle 35,5 6,9 44,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 37,0 6,9 44,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 36,3 6,9 44,7 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 39,6 7,8 63,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 38,5 7,6 60,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 25,3 13,8 4,9 2,7 43,2 16,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 25,3 14,5 4,9 2,7 43,2 16,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 25,3 14,2 4,9 2,7 43,2 16,8 Trædeudmugning Gylle 38,4 7,2 51,0 Spaltegulvbokse Gylle 35,4 6,8 42,0 2) + 3) 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 17,6 2,2 13,8 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 17,6 2,2 13,8 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. kælvning (25 mdr.) / 2) + 3) slagtning, Jersey) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 13,0 12,6 4,9 0,5 12,3 21,3 Bindestald med riste Gylle 28,2 5,4 33,7 Sengestald med fast gulv Gylle 26,2 5,4 33,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 27,4 5,4 33,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 26,8 5,4 33,7 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 29,6 6,1 49,0 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 28,6 5,9 45,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 18,8 10,2 3,8 2,1 32,9 12,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 18,8 10,7 3,8 2,1 32,9 12,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 18,8 10,4 3,8 2,1 32,9 12,6 Trædeudmugning Gylle 28,4 5,6 38,5 Spaltegulvbokse Gylle 26,1 5,3 31,6 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race 2)+4) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 10,8 1,9 11,4 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 10,8 1,9 11,4 2)+4) 1 stk. ungtyr, 6 mdr. slagtning (440 kg), tung race Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 11,6 9,8 4,6 0,4 6,7 7,2 Bindestald med riste Gylle 23,7 5,0 13,9 5 Tabeller side 60

62 Husdyrart og staldtype 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,0 5,6 27,0 4 Indhold kg kalium (ab lager) Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,2 5,5 24,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 16,1 8,6 3,5 2,0 19,7 4,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 16,1 9,0 3,5 2,0 19,7 4,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 16,1 8,8 3,5 2,0 19,7 4,8 Trædeudmugning Gylle 24,0 5,2 18,3 Spaltegulvbokse Gylle 21,9 4,9 12,0 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 2)+5) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,0 1,4 8,8 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,0 1,4 8,8 1 stk. ungtyr 6 mdr. slagtning (328 kg), Jersey 2)+5) Bindestald med grebning Fast gødning 8,4 3,5 5,0 + ajle 8,3 0,3 5,3 Bindestald med riste Gylle 18,4 3,9 10,3 Dybstrøelse, hele arealet evt. + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 18,9 4,3 19,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 11,8 6,7 2,6 1,5 12,9 3,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 11,8 7,0 2,6 1,5 12,9 3,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 11,8 6,8 2,6 1,5 12,9 3,6 Trædeudmugning Gylle 19,1 4,1 15,3 Spaltegulvbokse Gylle 17,0 3,8 9,0 6) + 7) 1 årsso m. 23,2 grise til 7,2 kg Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 16,8 4,6 6,7 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 16,1 4,7 6,7 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 3,9 9,5 3,1 1,6 4,0 3,5 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 4,7 11,0 1,7 3,1 5,7 4,5 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 4,7 10,8 1,7 3,1 5,7 4,5 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 13,9 5,1 15,8 Bidrag fra farestald 6) Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 7,2 2,0 2,9 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,4 2,0 2,9 Løsdrift, fast gulv Fast gødning + ajle 2,5 3,0 1,5 0,5 2,6 1,4 Løsdrift, delvis spaltegulv Fast gødning + gylle 1,3 4,7 0,6 1,3 0,8 1,9 Friland 8) Anden husdyrgødning 9,2 2,2 3,2 10 smågrise, 7,2-30 kg 9) Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 5,2 1,3 2,8 Fuldspaltegulv Gylle 4,8 1,3 2,6 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,9 1,3 2,6 Fast gulv Fast gødning 1,4 1,1 1,8 + ajle 2,1 0,1 1,2 Dybstrøelse Dybstrøelse 3,0 1,3 4,3 5 Tabeller side 61

63 Husdyrart og staldtype 9) + 10) 10 producerede slagtesvin, kg 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) Fuldspaltegulv Gylle 26,1 6,1 12,8 Delvis spaltegulv Gylle 27,5 6,1 13,2 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 26,7 6,1 12,8 4 Indhold kg kalium (ab lager) Fast gulv Fast gødning 8,3 5,4 8,5 + ajle 12,3 0,8 6,0 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse 9,4 3,3 10,8 + gylle 13,7 3,1 6,4 Dybstrøelse Dybstrøelse 18,7 6,5 21,6 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret Produktionstid 32 dage 11) Dybstrøelse 20,1 5,7 16,3 Produktionstid 35 dage 11) Dybstrøelse 26,2 7,6 19,7 Produktionstid 40 dage 11) Dybstrøelse 36,1 10,8 25,4 Produktionstid 45 dage 11) Dybstrøelse 45,9 13,6 31,1 Skrabekyllinger, 56 dage Dybstrøelse 38,1 22,1 34,4 Økologiske slagtekyllinger, 81 dage Dybstrøelse 72,6 31,3 57,4 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 29,1 12,7 18,4 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 52,9 23,3 34,4 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 11,2 5,1 9,6 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 34,4 16,2 18,4 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 12) Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 18,0 27,1 8,1 16,2 8,8 17,7 Fritgående, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 54,1 24,3 26,5 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 19,0 28,6 8,4 16,9 9,1 18,3 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 54,9 25,3 28,1 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 19,1 29,0 8,7 17,6 9,6 19,2 Skrabehøner, konsumæg, voliere med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 14,5 48,8 6,6 19,7 7,3 21,5 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 54,2 23,3 25,6 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 55,5 23,3 25,6 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 64,4 23,3 25,6 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 48,2 17,8 18,3 9,0 24,6 12,0 Hønniker, 100 stk. produceret Konsum, bure, produktionstid 119 dage Fast gødning 5,5 3,1 3,1 Konsum, gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 7,4 3,1 3,4 Rugeæg (HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 9,6 3,8 4,3 Pelsdyr, 1 årstæve Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 2,5 0,9 0,6 Mink, bure (grusbund) Fast gødning 0,9 0,8 0,5 Ræve og finnraccoon (grusbund) Fast gødning 2,2 1,5 0,3 Heste 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 20,6 4,6 34,7 1 voksen årshest, 300 kg mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,1 7,1 57,9 1 voksen årshest, 500 kg mindre end 700 kg Dybstrøelse 42,7 9,1 68,9 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 52,1 11,1 80,9 5 Tabeller side 62

64 Husdyrart og staldtype Får og geder, 1 moderdyr med afkom 1 Gødningstype 2 Indhold kg kvælstof (ab lager) 3 Indhold kg fosfor (ab lager) Får Dybstrøelse 14,2 3,1 36,2 Mohairgeder Dybstrøelse 11,3 2,2 25,0 Kødgeder Dybstrøelse 13,8 2,6 33,2 Malkegeder Dybstrøelse 14,3 3,2 26,4 Andre dyrearter eller staldsystemer 13) Kg kvælstof pr. DE Kvæg, andre staldsystemer 100,0 Svin, andre staldsystemer 100,0 Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer 100,0 Pelsdyr, andre staldsystemer 100,0 Heste, andre staldsystemer 100,0 Andre dyrearter 100,0 4 Indhold kg kalium (ab lager) 1) For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ungtyre, tung race. 2) Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. 3) 1 stk. årsopdræt modsvarer 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. 5) For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med 70% i løbe/drægtighedsstalden og 30% i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f.eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælges der polte, der afviger fra en afgangsvægt på 102 kg, kan kvælstof- og fosformængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) For tungsvin ( kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg eller højere ganges normtallene med 1,15. 10) Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har man f.eks. 500 FRATS-grise, angives 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller 2) anvendes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges på normtallet for slagtesvin og ikke på summen af normtallene for smågrise og slagtesvin. 11) Ved afvigende slagtealdre kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre. 12) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner x læggeperiodens varighed i dage) x 0,5 x (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. 13) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. 5 Tabeller side 63

65 Tabel 5: Korrektion af kvælstof- og fosforindhold i husdyrgødning og standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Der er to typer af korrektionsformler. Type 1 bruges ved afvigende ydelses- eller produktionsniveau. Type 2 bruges, hvis både ydelses- eller produktionsniveau og fodermængder eller sammensætning afviger fra standardforudsætningerne (se slutningen af tabel 5). Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler. Korrektionsfaktoren udregnet ifølge korrektionsformlen af type 2 beregnes ved at indsætte virksomhedens ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning for den pågældende husdyrart. For minkproduktion gælder dog, at det kun er muligt at benytte type 2 på baggrund af foderforbrug. Ved anvendelse af korrektionsformler er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed for kvæg (tabel 6) og pr. kg for svin (tabel 7) skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning. Tabel 7 indeholder også angivelse af indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin (efter det nye fodervurderingssystem indført 1.april 2004). Der anvendes følgende benævnelser for foderenheder til svin: FEsv til smågrise, slagtesvin og diegivende søer og FE dr til drægtige søer. Malkekøer, tung race: Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 8528 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,6 % af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,7) / 132,7. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,5) / 21,3. Malkekøer, Jersey: Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6004 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,0 % af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,0) / 109,3. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,3) / 18,0. Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0562) + 1,48) / 1,82. Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0433) + 1,14) / 1,4. Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0562) + 1,48) / 3,39. Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0433) + 1,14) / 2,5. 1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race): Type 1*) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 612. *) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder. Tabeller side 64

66 Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0287)) / 11,6. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 1,7. 1 tyrekalv (0-6 mdr., Jersey): Type 1*) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 415. *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0287)) / 8,5. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g P pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0072)) / 1,3. Fedekvæg, tung race, kg: Type 1*) Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 24,3. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0064)) / 4,9. Fedekvæg, Jersey, kg: Type 1*): Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger fra 328 kg korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,9. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g fosfor pr. FE / 1000) - (kg tilvækst x 0,0064)) / 3,8. Søer: Type 2: Ved opgørelse af foder-mængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) - 1,50 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEsv, sættes FE lig FEsv. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FE dr anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FE dr, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv x FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FE dr x FE dr pr årsso) / (FEsv + FE dr ) Type 2: Ved opgørelse af foder-mængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE) / 1000) - 0,30 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,005 kg P pr. kg tilvækst)) / 6,64 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEsv, sættes FE lig FEsv. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FE dr anvendes følgende: FE pr årsso beregnes som summen af FEsv og FE dr, og g fosfor pr FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr FEsv x FEsv pr årsso + g fosfor pr FE dr x FE dr pr årsso) / (FEsv + FE dr ) Smågrise: Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (18,3 + 0,195 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 583. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,37 + 0,0314 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 126. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x g råprotein pr. FEsv / 6250)- ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,583. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,126. Slagtesvin: Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (18,3 + 0,195 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,37 + 0,0314 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 613. Tabeller side 65

67 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,17. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,613. Slagtefjerkræ: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8)) / 31,4. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8)) / 41,1. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8)) / 56,8. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8)) / 72,3. Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8)) / 63,4. Slagtekyll., økol., 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling v28,8)) / 127,0. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 48,1. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88)) / 87,8. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4)) / 17,3. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4)) / 56,1. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 32 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 6,7)) / 5,61. Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 6,7)) / 7,53. Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 6,7)) / 10,8. Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 6,7)) / 13,5. Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 6,7)) / 22,0. Slagtekyll., økol., 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 6,7)) / 33,8. Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 12,7. Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67)) / 23,2. Ænder: ((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55)) / 5,0. Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55)) / 16,0. Høns og hønniker: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 88,5 Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 93,3. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 85,3. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 72,9. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x prot. pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88)) / 105,1. Hønniker, kons.: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 10,7. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88)) / 13,9. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 27,0. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 28,1. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 26,3. Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 23,3. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67)) / 27,1. Hønniker, kons.: ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 3,1. Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67)) / 3,7. Mink: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof og fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve) / 201. Tabeller side 66

68 Standardforudsætninger for husdyrgødningsproduktion Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i tabel 4 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug. Kvæg FE Råprotein g pr. FE Fosfor g pr. FE Tilvækst kg 1 årsko uden opdræt, malkekvæg Tung race , ,40 Jersey , ,08 1 årsopdræt (kalv 0-6 mdr.)* Tung race ,9 Jersey ,9 1 årsopdræt (6 mdr. - kælvning Tung race ,9 (28/25 mdr.), køer og stude)* Jersey ,9 Vægt, kg Ind Slut Tyrekalve (0-6 mdr.) Tung race , Jersey , Ungtyre kg Tung race , kg Jersey ,9 183 * Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage) Svin Tilvækst kg FE* pr. kg tilvækst FE* pr. årsso Råprotein g pr. FE Fosfor g pr. FE Mælkeydelse kg Mælkeprotein pct. Afgangsvægt kg 1 årsso på stald 23,2 grise til 7,2 kg ,2 5,4 1 årsso på friland 23,2 grise til 7,2 kg ,2 5,4 1 smågris, 7,2-30 kg 22,8 1,97 163,6 5,6 Slagtesvin, 1 stk. produceret 72 2,86 157,4 4,9 102 * Foderforbrug opgøres i FE sv for smågrise, slagtesvin og diegivende søer og i FE dr for drægtige søer. Det samlede foderforbrug for en årsso opgøres som summen af FE sv og FE dr Slagtefjerkræ Foder pr. prod. dyr kg Protein i foder pct. Fosfor i foder pct. Tilvækst pr. dyr kg Slagtekyllinger, 32 dage 2,43 19,6 0,66 1,56 Slagtekyllinger, 35 dage 2,92 19,6 0,66 1,76 Slagtekyllinger, 40 dage 3,75 19,5 0,66 2,09 Slagtekyllinger, 45 dage 4,57 19,4 0,65 2,42 Skrabekyllinger, 56 dage 5,52 15,0 0,69 2,40 Sl. kyll., økol., 81 dage 6,99 16,9 0,69 2,15 Kalkuner, tunge hunner 112 dage 24,3 19,6 0,79 9,7 Kalkuner, tunge hanner 147 dage 50,7 17,6 0,71 19,1 Ænder, 52 dage 9,75 16,8 0,72 3,7 Gæs, 91 dage 28,0 16,0 0,70 6,5 Høns og hønniker Foder * kg Protein i foder pct. Fosfor i foder pct. Æg prod.* kg Tilvækst* kg Fritgående 45,6 16,8 0,68 17,8 0,65 Økologiske 47,0 16,8 0,68 17,2 0,65 Skrabehøns 44,7 16,8 0,68 18,4 0,65 Burhøns 40,4 16,8 0,68 18,9 0,65 Rugeæg (HPR-høner) 53,9 15,3 0,57 11,9 1,60 Hønniker, konsum 5,3 17,2 0,75-1,35 Hønniker, rugeæg 7,5 15,7 0,65-1,70 * Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage) / produceret hønnike Pelsdyr Hvalpe pr. årstæve kg foder pr. årstæve Mink 5, Tabeller side 67

69 Tabel 6: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg Afgrøder Roer, rod + top Foderroer Sukkerroer Kålroer Turnips Rod + top Roetop, frisk Roetop, ensilage Kålroetop Top + pulpetter Top + halm Top + halm + pulpetter Helsæd + top Samensilage Ensilerede roer + top + pulpetter Ensilerede roer + halm Gulerødder og kartofler Gulerødder Kartofler Lucerne Lucerne, begyndende blomstring Lucerne i blomst Lucerne efter blomstring Kløvergræs Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver Kløvergræs, cm, 20 % kløver Kløvergræs, cm, 20 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver Kløvergræs, cm, 40 % kløver Kløvergræs, cm, 40 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver Kløvergræs, cm, 60 % kløver Kløvergræs, cm, 60 % kløver Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding Kløvergræs, cm, tidlig, vanding Kløvergræs, cm, midt, vanding Kløvergræs, cm, sen, vanding Kløvergræs, cm, tidlig, ingen vanding Kløvergræs, cm, midt, ingen vanding Kløvergræs, cm, sen, ingen vanding Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs, forår, tidl. Italiensk rajgræs, forår, midt Italiensk rajgræs, forår, sen Italiensk rajgræs, efter helsæd Italiensk rajgræs, efter korn Gram råprotein pr. foderenhed Afgrøder Gram råprotein pr. foderenhed Enggræs Varigt enggræs 232 Græs Græs, 6-8 cm Græs, cm Græs, cm Helsæd, frisk Galega Hvidkløver, begyndende blomstring Rødkløver, begyndende blomstring Fodermarvkål Hestebønner Sød lupin Havre, ærter, vikker Grønbyg før skridning Byghelsæd Havrehelsæd Majs, frisk Rug, frisk Ærter Lucerneensilage Lucerneensilage, høj FK Lucerneensilage, lav FK Kløvergræsensilage Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver Græsensilage Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage Efterafgrøde, helsæd, ensilage Efterafgrøde, korn, ensilage Hundegræs, ensilage Varigt enggræs, ensilage Græsensilage, høj FK Græsensilage, midl. FK Græsensilage, lav FK Græsensilage, meget lav FK Tabeller side 68

70 Afgrøder Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage, mv. Galega, ensilage Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage Rødkløver, beg. blomstring, ensilage Fodermarvkål, ensilage Hestebønne, ensilage Sød lupin, ensilage Havre + ærter + vikker, ensilage Helsædensilage Grønbygensilage Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Vinterbyghelsæd, ensilage Havrehelsæd, ensilage Hvede-græs, ensilage Hvede-ært, ensilage Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed Majsensilage, høj fordøjelighed Majsensilage, middel fordøjelighed Majsensilage, lav fordøjelighed Triticalehelsæd, ensilage Grønrug, ensilage Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter Grønært, ensilage Byg-ært, ensilage, 20 % ærter Byg-ært, ensilage, 40 % ærter Byg-ært, ensilage, 60 % ærter Ærtehelsæd, ensilage Hø og grønpiller Lucernehø, i blomst Kløverhø, høj fordøjelighed Kløverhø, lav fordøjelighed Græshø Grønhø, Ekstra Grønhø, Plus Grønhø, Standard Grønhø, lucerne Grønpiller, høj fordøjelighed Grønpiller, middel fordøjelighed Grønpiller, lav fordøjelighed Lucernepiller, høj fordøjelighed Lucernepiller, lav fordøjelighed Gram råprotein pr. foderenhed Afgrøder NH 3 - og NaOH-behandlet halm * Byghalm, NaOH-behandlet Byghalm, NH 3 - behandlet, høj ford. Byghalm, NH 3 - behandlet, lav ford. Havrehalm, NH 3 - behandlet Hvedehalm, NH 3 - behandlet Rughalm, NH 3 - behandlet Halm, ubehandlet Byghalm, vår Byghalm, vinter Havrehalm Hvedehalm Rughalm Ærtehalm Rajgræshalm Hvidkløverhalm Rødsvingelhalm Korn Vinterbyg Vårbyg Havre Hvede Rug Triticale Majs Milo Ris Frø Hestebønner Hørfrø Rapsfrø, dobbeltlav Ærter Sojabønner Lupin, gul Lupin, smalbladet Solsikkefrø Gram råprotein pr. foderenhed Data primært fra Fodermiddeltabel, sammensætning og foderværdi af fodermidler til kvæg (Møller et al., 2000) med opdateringer (KvægInfo 1128, Dansk Kvæg, 2003). * Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Tabeller side 69

71 Tabel 7: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FE sv og FE dr ) pr. kg i fodermidler til svin Fodermidler Gram råprotein FE sv pr. kg FE dr pr. kg pr. kg Vårbyg ,04 1,04 Vårbyg ,04 1,04 Vinterbyg ,05 1,04 Vinterbyg ,04 1,04 Hvede ,16 1,15 Hvede ,16 1,14 Rug ,08 1,08 Rug ,07 1,07 Havre ,85 0,86 Havre ,87 0,88 Triticale ,15 1,14 Triticale ,14 1,13 Rapsfrø DL 179 2,14 1,83 Rapsskrå 342 0,73 0,77 Rapskage, 5 % fedt 341 0,78 0,81 Rapskage, 9 % fedt 311 0,92 0,92 Rapskage, 14,6 % fedt 291 1,08 1,03 Sojaskrå 427 0,88 0,90 Sojaskrå, afskallet 468 0,94 0,95 Sojaprot. HP ,97 0,98 Solsikkeskrå, delv. afsk., 14 % træstof 371 0,72 0,76 Solsikkeskrå, delv. afsk., 22 % træstof 317 0,57 0,63 Solsikkeskrå, delv. afsk., 17 % træstof 372 0,68 0,73 Solsikkekage, delv. afsk., 21 % træstof 298 0,80 0,82 Solsikkekage, delv. afsk., 15 % træstof 364 1,01 0,99 Ærter 204 1,00 1,01 Valle, kategori A 7 0,07 0,07 Valle, kategori B 3 0,09 0,08 Fiskemel, standard 704 1,13 1,06 Fiskemel, Island 683 1,34 1,23 Fedt., anim. 8,01 0 3,70 2,97 Gærfløde, øl 43 0,11 0,11 Gærfløde, Novo 60 0,13 0,13 Gærfløde, sprit 94 0,21 0,21 Tabeller side 70

72 Tabel 8: Beregning af dyreenheder (Der tages forbehold for eventuelle ændringer, idet den endelige udgave af Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage m.v. ikke forelå ved afslutning af redaktionen af denne vejledning). Ved beregning af dyreenheder anvendes følgende omregningsfaktorer: Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem med mindst kvælstoftab. Dyreenheder for kvæg er dog fastsat som 100 kg N ab lager ud fra et gennemsnit af staldsystemer. Kvæg: Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Malkekøer, tung race uden opdræt 1 årsko 0,85 Malkekøer, Jersey uden opdræt 1 årsko 1,00 Småkalve, kvier og stude 0-6 mdr. tung race Småkalve, kvier og stude 0-6 mdr. Jersey 1 årsdyr 4,9 6,4 Opdræt, tung race 6-28 mdr. Opdræt, Jersey, 6-25 mdr. 1 årsdyr 2,6 3,6 Ammekøer uden opdræt 1 årsdyr 1,90 Tyrekalve, 0-6 mdr. tung race 1 produceret dyr 8,9 Tyrekalve, 6 mdr. til slagt. (440 kg) tung race 1 produceret dyr 4,5 Tyrekalve, 0-6 mdr. Jersey 1 produceret dyr 12,5 Tyrekalve, 6 mdr. til slagt. (328 kg) Jersey 1 produceret dyr 8,2 Avlstyre, tung race 1 årsdyr 2,15 Avlstyre, Jersey 1 årsdyr 2,9 1) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde Tung race: a) Fra fødsel til 6 måneder: 1600 kg tilvækst beregnes som 1 DE b) Fra 6 mdr. til slagtning: 1000 kg tilvækst beregnes som 1 DE Jersey: a) Fra fødsel til slagtning: 1500 kg tilvækst beregnes som 1 DE For ældre tyrekalve end 6 mdr. beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 mdr. til slagtning ligesom yngre tyrekalve end 6 mdr. beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 mdr. Hvor den præcise vægt ikke kendes fastsættes vægten til og med 13 måneder på følgende måde: Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 28 kg pr. måned. Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race. Avlstyre beregnes som tyre op til 328 kg for jerseytyre og 440 kg for tyre af tung race. 2) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler: a) Opdræt, tung race: Årsdyr per DE = 8,87/((gennemsnitsalder i mdr.*0,1124)+1,48) b) Opdræt, Jersey: Årsdyr per DE = 8,90/((gennemsnitsalder i mdr*0,0866)+1,14) Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage. Svin: Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Søer med grise til frav. (4 uger~7,2 ~ kg) 1 årsso 4,3 Smågrise fra 7,2 til 30 kg 1 produceret dyr 175 Slagtesvin fra 30 til 102 kg 1 produceret dyr 35 3) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i "søer", d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 102 kg beregnes polte som slagtesvin. Tabeller side 71

73 4) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal korrigeres på følgende måde: a) Fra 7,2-40 kg: 4000 kg tilvækst beregnes som 1 DE b) Fra kg: 2500 kg tilvækst beregnes som 1 DE c) Fra vægte over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE 5) Ved en højere fravænningsvægt end 7,2 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under note 4). Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise. Fjerkræ: Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Høner til ægproduktion 1 årsdyr 167 Hønniker til konsumægproduktion 1 produceret 1360 Hønniker til HPR 1 produceret 1050 Slagtekyllinger 32 dage 1 produceret 4500 Slagtekyllinger 35 dage 1 produceret 3900 Slagtekyllinger 40 dage 1 produceret 2900 Slagtekyllinger 45 dage 1 produceret 2400 Skrabekyllinger 56 dage 1 produceret 2600 Økologiske slagtekyllinger 81 dage 1 produceret 1200 Kalkuner tunge, hunner 1 produceret 340 Kalkuner tunge, hanner 1 produceret 190 Ænder 1 produceret 900 Gæs 1 produceret 290 6) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet dage beregnes antal produceret pr. DE på følgende måde: For slagtekyllinger under 40 dage korrigeres med 200 producerede kyllinger pr. DE per dag, og slagtekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE pr. dag. Skrabekyllinger korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE pr. dag og økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE pr. dag. Andre husdyrarter: Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Moderfår med lam 1 årsfår 7 Geder med kid 1 årsged 7 Heste under 300 kg 1 årshest 4,9 Heste mellem kg 1 årshest 2,9 Heste mellem kg 1 årshest 2,3 Heste 700 kg og derover 1 årshest 1,9 Mink, ildere o.l 1 årstæve 44 Ræve, finnraccon o.l. 1 årstæve 18 Struds, voksne 1 årsdyr 8 Struds, opdræt 14 mdr. 1 produceret dyr 10 Krondyr, hind med kalv 1 årsdyr 5 Dådyr, då med kalv 1 årsdyr 9 7) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge): - Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab. - Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE. - Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE. 8) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) kan der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager. Tabeller side 72

74 Tabel 9: Betingelser for anvendelse af 2,3 dyreenheder/ha for kvægbrug På en landbrugsbedrift må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens 28, stk. 4, på følgende betingelser: 1) På kvægbruget skal 70 procent eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes med roer, græs eller græsefterafgrøder. Opgørelsen af arealet til rådighed følger bekendtgørelsens 28, stk. 7. 2) Ved roer forstås foderroer. Ved græs forstås permanente græsarealer eller græs i omdrift. Ved græsefterafgrøder forstås græs udlagt i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs. Græsudlæg efter silomajs skal udlægges senest 1. august. 3) Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode. Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af driftsherren til dokumentation heraf. 4) Pløjning skal efterfølges af en afgrøde med kvælstofbehov, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni. 5) Græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts. 6) Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes på bedriftens arealer, dog undtaget herfra kløvergræs med under 50 procent kløver. *) 7) Der skal foretages N- og P-analyser af jord i omdrift mindst hvert 3 år/5 ha. Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min beregning og jordanalysekort. 8) Det skal angives på bedriftens mark- og gødningsplan, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, at bedriften i indeværende planperiode højst udbringer en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens 28, stk. 4. Der skal endvidere årligt indsendes et underskrevet gødningsregnskab for bedriften til Plantedirektoratet, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvor det angives, at bedriften i den afsluttede planperiode har forpligtet sig til at overholde bestemmelserne i bekendtgørelsens 28, stk. 4. *) Der må dog dyrkes byg/ærte-helsæd, hvis der er udlæg af rent græs i marken. Tabeller side 73

75 Tabeller side 74

76 Virksomhedens CVR-nr.: Underskrift: Dato: Skema A: Gødningsplanlægning 2004/05 (kun obligatorisk, hvis den fælles indberetning ikke er anvendt) Mark nr. Areal ha (mindst en decimal) JB-nr. Afgrøde I) Grund N-norm iflg. tabel 1 kg N/ha Forfrugt Forfrugtsværdi kg N/ha Markens N-norm (korrigeret for forfrugtsværdi) kolonne 5 7 kg N/ha Markens N- kvote kolonne 2 x 8 kg N i alt Arealer med efterafgrøder i efteråret 2004 II) Behov for P kg/ha Kolonne til notater (Eksempelvis dato for gødskning, korrektion af kvælstofkvote pga. MVJ-ordninger, areal med Plantedække, behov for K) III) SUM a SUM b c Efterafgrødegrundareal Korn (vår- og vintersæd) vår- og vinterraps, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør, majs, et-årigt udtagne arealer, herunder brak og andre enårige afgrøder, der ikke har N-optagelse om efteråret i høståret. Ha e I. Hvis der er angivet et nej i anden kolonne i tabel 1 for afgrøden i indregning af forfrugtsværdi, angives værdien 0 under forfrugtsværdi. II. Hvis der overføres et efterafgrødeoverskud til 2004/05, kan dette areal indgå i beregningen af procent efterafgrøder for 2004/05. III. Hvis kvælstofnormen for en eller flere afgrøder er korrigeret opad som følge af højere forventede udbytter, er det den korrigerede norm, der skal anføres her. I så fald skal skema A1 udfyldes. Korrektion som følge af konsulenterklæring ved ekstreme vejrligstilfælde, hvor udbragt kvælstof bortfyger eller udvaskes, foretages ligeledes her. Skemaer side 75

77 Skema A (fortsat) Beregning af virksomhedens samlede kvælstofkvote Kvælstofkvote før fradrag for forfrugtsværdi af efterafgrøder og korrektion for kvælstofprognose (overføres fra rubrik b, side 1) Forfrugtsværdi af efterafgrøder i efteråret 2004 (areal overført fra skema B 2003/04) V) ha x 12 = Korrektion for kvælstofprognose Grovsand JB Finsand JB Lerjord JB over 4 Antal ha Kvælstofprognose I alt Korrektion i alt = Virksomhedens samlede kvælstofkvote (det maksimalt tilladte forbrug), rubrik l m + n V) forfrugtsværdien af efterafgrøder beregnes ved at gange areal med efterafgrøder i 2003 med 12 kg N/ha. kg kvælstof l - m + n o Forhøjet kvælstofnorm p.g.a. forventet højere udbytter, skema A1 udfyldt: Ja Anvendt de særlige harmoniregler på 2,3 DE/ha for kvægbrug, se tabel 9: Ja Beregning af virksomhedens samlede planlagte forbrug af kvælstof (ikke obligatorisk) Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (overføres fra skema A2) Planlagt forbrug (andel) af kvælstof fra anden organisk gødning, undtagen urea Planlagt forbrug (andel) af kvælstof i urea Planlagt forbrug af kvælstof i handelsgødning Samlet planlagt forbrug af kvælstof, rubrik p + q +r Forskel mellem kvote og planlagt forbrug, rubrik o-s (må ikke være mindre end 0) kg kvælstof p q r s t Beregning af virksomhedens arealer med pligtige efterafgrøder (ikke obligatorisk) Virksomheden er fritaget for reglerne om pligtige efterafgrøder Virksomheden udbragte i planperioden 2003/04 husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover 3) Efterafgrødegrundareal 2004/05 Efterafgrødeoverskud overført til 2004/05 (overføres fra skema A, 2003/04) + ha Areal med efterafgrøder i efteråret ha Arealkrav til etablering af pligtige efterafgrøder før evt. reduktion pga. grønne marker Reduktion pga. etablering af grønne marker i planperioden 2004/05 på - ha Arealkrav til etablering af pligtige efterafgrøder efter evt. reduktion pga. grønne marker = - ha Efterafgrødeoverskud overført til 2005/06 (overføres til skema B, 2005/06) 1) Virksomheder med et samlet areal under 10 ha er ikke omfattet af efterafgrødereglerne. Virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha, er fritaget for kravet om efterafgrøder. 2) Såfremt virksomheden har etableret plantedække med vintergrønne afgrøder på virksomhedens arealer, således at det ikke er muligt at etablere et fuldt efterafgrødeareal, er der kun krav om etablering af efterafgrøder på de resterende arealer. 3) Såfremt der er udbragt 0,8 DE/ha eller derover, skal der etableres mindst 10% efterafgrøder. Hvis under 0,8 DE/ha skal der etableres mindst 6% efterafgrøder. I opgørelsen medtages anden organisk gødning, således at 100 kg totalt kvælstof ab lager svarer til 1 DE. 1), 2) Ja: Ja: ha ha ha Skemaer side 76

78 Virksomhedens CVR-nr.: Navn: Skema A (specialafgrøder): Gødningsplanlægning 2004/05 (kun obligatorisk, hvis den fælles indberetning ikke er anvendt) Dette forenklede skema kan bruges af virksomheder, som kun dyrker afgrøder anført i tabel 2, og som ikke i indeværende planperiode anvender husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning. Mark nr./ hus nr. Areal ha (mindst en decimal) Forfrugt Afgrøde Åbent/ lukket system I) (Å/L) Grund N-norm kg N/ha Markens N-norm II) Forfrugtsværdi (korrigeret for forfrugts- værdi) III) Markens/ husets N-kvote (kolonne 2 x 5) kg N i alt SUM a SUM n I) Et lukket system er et system, hvor det overskydende vandingsvand/gødningsvand recirkuleres. II) Hvis Plantedirektoratet skriftligt har tilladt, at der kan anvendes en højere kvælstofnorm, end den fastsatte fællesnorm for en afgrøde/kultur, er det den forhøjede norm, der skal anføres her. III) Korrektion som følge af konsulenterklæring foretages i denne kolonne. Konsulenterklæring kan gives ved ekstreme vejrligstilfælde, hvor udbragt kvælstof bortfyger eller udvaskes. Hvis der efter ansøgning er anvendt en højere kvælstofnorm end anført i tabel 2, sættes kryds nedenfor. Ansøgningen skal være godkendt af Plantedirektoratet, jf. note II) ovenfor. Godkendt forhøjet kvælstofnorm Ja: Dato Underskrift Skemaer side 77

79

80 Virksomhedens CVR-nr.: Navn: Dato: Skema A1: Oversigt over høstudbytter til brug for 2004/05 (Obligatorisk for hver afgrøde, hvor de forventede udbytter er højere end standardudbyttet i tabel 1) For samtlige år skal arealet dokumenteres ved mark- og gødningsplan og høstudbyttet ved salgsfakturaer eller afregninger. Hvis afgrøden eller høstudbyttet fra planperioden 2003/04 ikke er solgt den 21. april 2005, skal udbyttet for denne planperiode ikke medregnes. Afgrøde Areal med afgrøde Planperiode Forventet udbytte 1999/ / / / / /05 Areal med afgrøde Areal med afgrøde Areal med afgrøde Areal med afgrøde Høstudbytte Høstudbytte Høstudbytte Høstudbytte Høstudbytte Forventet udbytte ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha ha hkg/ha hkg/ha Skemaer side 79

81

82 Skema A2: Produktion og anvendelse af husdyrgødning i planperioden 2004/05 (ikke obligatorisk) Bemærk, at der er en beregningsfacilitet til rådighed på internettet Virksomhedens CVR-nr.: Navn: Dato: 1. Normproduktion i planperioden 2004/05 Her kan beregnes, hvor meget kvælstof og fosfor, der produceres af virksomhedens husdyr i perioden 1. august 2004 til 31. juli Oplysninger om dyrehold og staldtype skal indberettes ved Den fælles husdyrindberetning senest den 15. oktober 2005 Dyretype Staldtype Besætningsnr. Se tabel 4 Se tabel 4 Antal enheder af dyretypen Se tabel 4 Oplysninger om kvælstof fortrykkes i gødningsregnskabet på baggrund af Den fælles husdyrindberetning Gødningstype Se tabel 4 Kg kvælstof pr. enhed af dyretypen Se tabel 4 Eventuel korrektionsfaktor for ydelseseller produktionsniveau mv. Se tabel 5 Kg kvælstof i alt beregnes som: kolonne 4 x 6 x 7 Oplysninger om fosfor er til eget brug Kg fosfor pr. enhed af dyretypen Se tabel 4 Eventuel korrektionsfaktor for ydelseseller produktionsniveau mv. Se tabel 5 Kg fosfor i alt beregnes som: kolonne 4 x 9 x kg N kg P Sum: Sum Skemaer side 81

83 2. Forbrug af husdyrgødning i planperioden 2004/05 Her kan beregnes, hvor meget kvælstof i husdyrgødning, der er brugt på virksomheden. Forbruget svarer til den producerede mængde (normproduktionen, der kan beregnes på foregående side), som justeres for lagerforskydninger samt leverancer af husdyrgødning. kg kvælstof Startlager for planperioden 2004/05 (overføres fra felt 180 i gødningsregnskabet for planperioden 2003/04) Normproduktion 1. august 2004 til 31. juli 2005 (overføres fra foregående side, sumtallet for kolonne 8) Overførsler af husdyrgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005 Modtaget Afsat Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september 2005 (forlænget planperiode) til afgrøder, der høstes inden 31. december Slutlager for planperioden 2004/05 = - Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning i planperioden 2004/05 = 3. Samlet forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning kg kvælstof Startlager for planperioden 1. august Modtaget husdyrgødning til forarbejdningsanlæg Modtaget forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005 Afsat forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005 (overføres fra skema B1) Afsat til ikke-registreret virksomhed Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september 2005 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2005) - Slutlager pr. 31. juli 2005 = - Samlet forbrug af forarbejdet husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2004/05 = 4. Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet 2004/05 Afhængigt af gødningstypen (se kolonne 4 på foregående side) skal der indgå en vis andel af det kvælstof, der er forbrugt. Det samlede forbrug kan beregnes i skemaet ovenfor. Gødningstype kg kvælstof Andel, der skal indgå i gødningsregnskabet Svinegylle 75 % Kvæggylle 70 % Minkgylle 70 % Blandet gylle Fast gødning 65 % Ajle 65 % Dybstrøelse 45 % Afgasset biomasse Anden husdyrgødning 65% Forarbejdet husdyrgødning kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet beregnes som: kolonne 12 x 13 Samlet forbrug af husdyrgødning Skemaer side 82 Samlet andel, der skal indgå igødningsregnskabet

84 Skema B: Gødningsregnskab 2004/05 (obligatorisk) Denne rubrik udfyldes kun ved ophør Ophørsdato 917 Ny brugers CVR-nr. 918 Navn: Adresse: CVR-nr.: Postnr.: By: Tlf.nr.: 1. Arealopgørelse Samlet dyrket og udtaget areal 1) ha 101 Harmoniareal 2) ha 106 1) Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning fra den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) ellers skal oplysningerne overføres fra skema A, rubrik a. 2) Ved opgørelsen fraregnes de arealer, som ikke har en N-norm eller et P-behov, jf. vejledningens tabel 1 og 2, samt arealer, hvor husdyrgødning ikke kan eller må udbringes. Opgørelse af gødningsforbrug 2. Samlet forbrug af kvælstof i husdyrgødning Kg kvælstof Startlager pr. 1. august ) 310 Normproduktion 1. august 2004 til 31. juli 2005 Modtaget husdyrgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005 Afsat husdyrgødning samt kg N afsat til biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005 (overføres fra skema B1) Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september 2005 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. dec. 2005) Slutlager pr. 31. juli ) = ø Samlet forbrug af husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2004/05 = 308 3) Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning om startlager pr. 1/ i kg kvælstof, svarende til slutlager pr. 31/ fra indsendt gødningsregnskab for 2003/04. 4) Slutlager pr. 31/ i rubrik ø overføres til rubrik 309. Slutlageret skal indgå som startlager i planperioden 2005/ Samlet forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning Kg kvælstof Lagerstatus pr. 1. august ) Forbrug fra 1. august 2004 til 30. september 2004 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2004) Modtaget husdyrgødning til forarbejdningsanlæg 6) Modtaget forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli Afsat forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli ) (overføres fra skema B1) Afsat til ikke-registreret virksomhed 8) Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september 2005 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2005) Slutlager pr. 31. juli ) = æ Samlet forbrug af forarbejdet husdyrgødning i kg kvælstof i planperioden 2004/05 = 181 5) Primolageret fastsættes ved, at lageret af forarbejdet husdyrgødning beregnes eller måles pr. 1. august ) Inkl. bidrag fra egen produktion af husdyrgødning. 7) Det er kun overførsler af husdyrgødning fra forarbejdningsanlæg, der skal fradrages her. Øvrige overførsler af husdyrgødning skal fradrages i punkt 2. 8) 9) Ved afsætning til en ikke registreret virksomhed, skal mængden m.m. være indberettet til Plantedirektoratet. Slutlager pr. 31/ i rubrik æ overføres til rubrik 180. Slutlager skal indgå som startlager i planperioden 2005/ Skemaer side 83

85 Opgørelse af gødningsforbrug (fortsat) 4. Andel af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet Gødningstype 1 Kg kvælstof i alt 2 Andel, der skal indgå i gødningsregnskabet 3 Kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet 4 Svinegylle 75% 601 Kvæggylle 70% 602 Minkgylle 70% 608 Blandet gylle 603 Fast gødning 65% 604 Ajle 65% 605 Dybstrøelse 45% 606 Afgasset biomasse 10) 607 Anden husdyrgødning 65% 611 Forarbejdet husdyrgødning 612 I alt 11) ) Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning om biomasse leveret fra biogasanlæg. 11) Mængden skal være den samme som summen af rubrik 308 og Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning Kg kvælstof Startlager pr. 1. august ) 708 (overføres fra rubrik w i gødningsregnskabet for planperioden 2003/04) Indkøbt handelsgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli ) Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september 2005 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2005) Slutlager pr. 31. juli ) = w Samlet forbrug af handelsgødning i kg kvælstof i planperioden 2004/05 = ) Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning om startlager pr. 1/8-2004, svarende til slutlager pr. 31/ fra indsendt gødningsregnskab for 2003/04. 13) Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning om indkøbt handelsgødning, fratrukket evt. videresolgt handelsgødning. 14) Slutlager pr. 31/ i rubrik w overføres til rubrik 707 og skal indgå som startlager i planperioden 2005/ Samlet forbrug af kvælstof i urea Kg kvælstof Startlager pr. 1. august Indkøbt urea i perioden 1. august 2004 til 31. juli ) Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september 2005 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2005) Slutlager pr. 31. juli ) = z Samlet forbrug af urea i kg kvælstof i planperioden 2004/05 = ) Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning om indkøbt urea, fratrukket evt. videresolgt urea. 16) Slutlager pr. 31/ i rubrik z overføres til rubrik 812 og skal indgå som startlager i planperioden 2005/06. Skemaer side 84

86 Opgørelse af gødningsforbrug (fortsat) 7. Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning (bortset fra husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea) Kg kvælstof Startlager pr. 1. august Indkøbt eller modtaget anden organisk gødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli ) Lagerstatus pr. 31. juli Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september 2005 (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset inden 31. december 2005) Slutlager pr. 31. juli ) = y Samlet forbrug af kvælstof i anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet = ) Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning om indkøbt eller modtaget anden organisk gødning, fratrukket evt. videresolgt anden organisk gødning. 18) Slutlager pr. 31. juli 2005 i rubrik y overføres til rubrik 817. Slutlageret skal indgå som startlager i planperioden 2005/ Andel af kvælstof i anden organisk gødning (bortset fra husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og urea), der skal indgå i gødningsregnskabet Gødningstype 1 Kg kvælstof i alt 2 Andel, der skal indgå i gødningsregnskabet 3 Kg kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet 4 Spildevandsslam 45% 185 Komposteret husholdningsaffald 20% 186 Kartoffelfrugtsaft 50% 187 Pressesaft fra grøntpillefabrikation 40% 188 Have- og parkaffald 0% 189 Andre typer af anden organisk gødning 40% 190 I alt 19) ) Mængden skal være den samme som mængden angivet i rubrik Samlet opgørelse Kg kvælstof Virksomhedens samlede kvælstofkvote 20) 501 Virksomhedens samlede forbrug af kvælstof (rubrik ) Overdraget forbrug i planperioden Kg N udbragt på modtaget areal af CVR-nr.: 21) kg N udbragt på areal overdraget til CVR-nr.: 22) Kvælstofkvote minus forbrug af kvælstof (rubrik ) = ) Ved indkaldelse af gødningsregnskabet vil feltet være fortrykt med oplysning fra den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling) ellers skal oplysningerne overføres fra skema A, rubrik o. 21) Ved tilforpagtning i løbet af planperioden skal summen af kg N i handelsgødning, effektivt kg N i husdyrgødning og anden organisk gødning, der er udbragt på det modtagne areal af den tidligere bruger, lægges til virksomhedens samlede forbrug. 22) Ved bortforpagtning i løbet af planperioden skal mængden af effektivt kvælstof i handelsgødning, husdyrgødning og anden organisk gødning, der er udbragt på arealet før overdragelsestidspunktet, fratrækkes virksomhedens samlede forbrug. Er en eller flere afgrøder korrigeret for højere forventet udbytte? Ja: 401 Er normproduktionen af husdyrgødning korrigeret i forhold til standardforudsætningerne? Ja: 404 Skemaer side 85

87 Opgørelse af pligtige efterafgrøder 10. Pligtige efterafgrøder Virksomheden er fritaget for reglerne om pligtige efterafgrøder 23), 24) Ja: 113 Virksomheden udbragte i planperioden 2003/04 husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 0,8 DE pr. ha harmoniareal eller derover 25) Ja: 114 Efterafgrødegrundareal 2004/05 ha 104 Efterafgrødeoverskud overført til 2004/05 (overføres fra skema A, 2003/04) + ha 112 Areal med efterafgrøder i efteråret ha 105 Arealkrav til etablering af pligtige efterafgrøder før evt. reduktion pga. grønne marker ha 115 Reduktion pga. etablering af grønne marker i planperioden 2004/05 på - ha 116 Arealkrav til etablering af pligtige efterafgrøder efter evt. reduktion pga. grønne marker = - ha 117 Efterafgrødeoverskud overført til 2005/06 (overføres til skema B, 2005/06) ha ) Virksomheder med et samlet areal under 10 ha er ikke omfattet af efterafgrødereglerne. Virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha, er fritaget for kravet om efterafgrøder. 24) Såfremt virksomheden har etableret plantedække med vintergrønne afgrøder på virksomhedens arealer, således at det ikke er muligt at etablere et fuldt efterafgrødeareal, er der kun krav om etablering af efterafgrøder på de resterende arealer. 25) Såfremt der er udbragt 0,8 DE/ha eller derover, skal der etableres mindst 10% efterafgrøder. Hvis under 0,8 DE/ha skal der etableres mindst 6% efterafgrøder. I opgørelsen medtages anden organisk gødning, således at 100 kg totalt kvælstof ab lager svarer til 1 DE. Opgørelse af harmoniforhold 11. Antal dyreenheder (DE) i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005 (opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen) Kvæg Svin Pelsdyr, fjerkræ Samlet normproduktion i antal dyreenheder (DE) Udbragt antal dyreenheder (evt. overført fra hjælpeskema) Får, geder Andre husdyr I alt DE Er det særlige harmonikrav på 2,3 DE/ha for kvægbrug anvendt? Ja: Det erklæres herved, at ovenstående udfyldte gødningsregnskab er i overensstemmelse med de faktiske forhold på virksomheden. Dato: 910 Underskrift: 911 Skemaer side 86

88 Virksomhedens CVR-nr.: Navn: Dato: 151 Skema B1: Kvitteringer for overførsler af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005 (obligatorisk - dog ikke ved overførsel til biogasanlæg) Modtagers navn og adresse Modtagers Gødningstype CVR-nr. 1) Kvælstofudnyttelse Antal kg 2) kvælstof Antal dyreenheder Husdyrgød- 3) ning overført via græssende dyr 4) Modtagers skriftlige bekræftelse ved dateret underskrift (Ja/Nej) SUM ) Gødningsmængden kan kun fradrages forbruget, hvis modtager er registreret i register for afgiftsfritagelse (gælder dog ikke forarbejdet husdyrgødning). 2) Skal kun angives ved overførsel af forarbejdet husdyrgødning. 3) Opgøres efter Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. 4) Såfremt husdyrgødningen ikke er blevet leveret, men overført via græssende dyr, anføres et "Ja" i kolonne 159. Skemaer side 87

89

90 Hjælpeskemaer til beregning af harmoniforholdene: Husdyrproduktion angivet i dyreenheder (DE) i planperioden 2004/05 (ikke obligatorisk) Bemærk, at der også er en beregningsfacilitet til rådighed på internettet Virksomhedens CVR-nr.: Navn: Dato: 1. Produktion af dyreenheder i husdyrgødning i planperioden 2004/05 Her kan beregnes antal producerede dyreenheder på virksomheden i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005 Oplysninger om dyrehold skal indberettes ved Den fælles husdyrindberetning senest den 15. oktober 2005 Dyretype Se tabel 8 1 Antal enheder af dyretypen Se tabel 8 2 Oplysninger om antal DE fortrykkes i gødningsregnskabet på baggrund af Den fælles husdyrindberetning Antal enheder til 1 DE Se tabel 8 3 Antal DE i alt Beregnes som: Kolonne 2 divideret med kolonne 3 4 Antal DE i alt efter eventuelle korrektioner Korrektionsformler - se tabel 8 5 Sum kolonne 4: DE Sum kolonne 5: DE Skemaer side 89

91 2. Forbrug af DE i husdyrgødning i planperioden 2004/05 Her kan beregnes, hvor mange DE i husdyrgødning, der er brugt på virksomheden. Forbruget svarer til den producerede mængde (mængden kan beregnes på foregående side), som justeres for lagerforskydninger samt leverancer af husdyrgødning. Antal DE Startlager for planperioden 2004/05 1) (overføres fra felt 180 i gødningsregnskabet for planperioden 2003/04) Produktion 1. august 2004 til 31. juli 2005 (overføres fra foregående side, sumtallet for kolonne 4 eller 5) + Overførsler af DE i husdyrgødning i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005 Lagerstatus pr. 31. juli Modtaget Afsat + - Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september 2005 (forlænget planperiode) til afgrøder, der høstes inden 31. december 2005 Slutlager for planperioden 2004/05 = - - Samlet forbrug af DE i husdyrgødning i planperioden 2004/05 = 1) For virksomheder, der ikke tidligere har været registreret, gælder følgende: Startlageret skal fastsættes ved, at husdyrgødningslageret beregnes eller måles pr. 1. august 2004, heraf fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er brugt i perioden 1. august til 30. september 2004 til afgrøder, der er høstet eller afgræsset inden 31. december Opgørelse af harmoniforhold Antal dyreenheder (DE) i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005 (opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen) Harmonikrav (DE/ha) Startlager pr. 1. august ) Samlet normproduktion i antal dyreenheder (DE) Bidrag fra dyr, der græsser arealer uden gødskningsbehov Modtaget husdyrgødning, inkl. forarbejdet husdyrgødning Afsat husdyrgødning, inkl. forarbejdet husdyrgødning Afsat husdyrgødning, inkl. forarbejdet husdyrgødning Afsat mængde i alt Lagerstatus pr. 31. juli 2005 Forbrug fra 1. august 2005 til 30. september 2005 Kvæg Svin og andre husdyr Pelsdyr, fjerkræ, får og geder Overførsel af husdyrgødning Lagerforskydning 1,7 2,3 5 3) 4) 1,4 1,4 1,4 1, I alt DE Slutlager pr. 31. juli ) - Udbragt antal dyreenheder Minimumskrav til harmoniareal = DE = ha Det harmoniareal, der er til rådighed ha 1) Startlager = startlager i husdyrgødning pr. 1. august startlager i forarbejdet husdyrgødning pr. 1. august ) Slutlager = lagerstatus pr. 31. juli forbrug fra 1. august 2004 til 30. september ) Modtaget husdyrgødning medregnes altid med 1,4 DE/ha. Afsat husdyrgødning beregnes med 1,4 DE/ha så længe der ikke afsættes mere end den tilgængelige husdyrgødningsmængde, der kan beregnes med 1,4 DE/ha. Derefter afsættes med harmonikravet for lagerforskydning, hvis der er en nettofrigivelse herfra (se pkt. 4) og en evt. restmængde afsættes med 1,7 DE/ha. 4) Harmonikravet til lagerforskydningen beregnes forholdsmæssigt ud fra produceret og modtaget husdyrgødning. Se i øvrigt eksempel 7a i kap. 7. 5) Hvis undtagelsen på 2,3 DE/ha kan benyttes beregnes al husdyrgødning som 2,3 DE/ha. Skemaer side 90

92 Beregning af græsningstryk (ikke obligatorisk) Afgrødekategori Græsareal i alt Hektar Areal m. slæt Korrigeringsfaktor ved slæt Antal slæt i gns. på slætareal Andel pr. slæt af samlet udbytte Beregnet slætareal 1) (kol. 2x3x4) Korrigeret areal 2) (kol. 1-5) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 3) Kolonne: Kløvergræs med u. 50% kløver (omdrift) 0,33 2,0 Kløvergræs med o. 50% kløver (omdrift) 0,33 2,0 Græs uden kløver (omdrift) 0,33 2,5 Ekstensivt græs/kløvergræs (omdrift) 0,50 1,4 Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter grønkorn o. lign. høstet i maj/juni Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter helsæd/ frøgræs høstet inden 1. august Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs høstet efter 1. august Kløvergræs udlæg/efterslæt efter grønkorn o. lign. høstet i maj/juni Kløvergræs udlæg/efterslæt efter helsæd/frøgræs høstet inden 1. august Kløvergræs udlæg/efterslæt efter korn/frøgræs høstet efter 1. august 0,33 1,6 0,50 0,9 1,00 0,4 0,33 1,4 0,50 0,5 1,00 0,4 Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 4) 1,00 0,3 Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,8 Permanent græs, meget lavt 1,00 0,3 afgræsningsniveau Permanent græs, lavt afgræsningsniveau 1,00 0,6 Permanent græs, normalt 0,50 1,2 afgræsningsniveau 5) Minimum antal dyreenheder i alt (kol. 6 x 7) SAMLET KRAV TIL ANTAL GRÆSSENDE DYREENHEDER SUM: 1 Det beregnede slætareal må maksimalt være lig arealet i kolonne 2. 2 Hvis der ikke tages slæt, er arealet lig arealet i kolonne 1. 3 Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr kan ikke medregnes. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. 4 Der skal regnes med minimum 0,3 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal antal DE fra gødningsregnskabet anvendes. 5 På særligt produktive permanente græsarealer kan normen for kløvergræs eller græs uden kløver i omdrift undtagelsesvis anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. Skemaer side 91

93

94 Ansøgning om anvendelse af brødhvedenormen 2004/ Jordbrugers navn, adresse og tlf. nr. Det er vigtigt, at alle punkter 1-6 er udfyldt korrekt og tydeligt. Se vedlagte vejledning. Ansøgningen indsendes i en kuvert mærket Brødhvede til: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N eller på fax nr Ansøgningen må ikke indsendes både via post og fax. Ansøgningsskemaet kan ikke indsendes elektronisk via mail eller lignende. 2. Jordbrugers CVR-nr. (se vejledning pkt. 2): 3. Kontraktarealets størrelse (mindst 1 decimal) (se vejledning pkt. 3): 4. Grovvare- eller møllervirksomhedens CVR-nr., (se vejledning pkt. 4): 5. Undertegnede ansøger erklærer herved, at de under pkt. 1-4 anførte oplysninger er korrekte, og - at der i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høstår 2003 eller 2004) på jordbrugsvirksomheden er dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes brødhvedetillæg, og at denne hvede er leveret til grovvare- eller møllervirksomhed, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 1, nr. 1,(se vejl. pkt. 5), og - at dokumentation herfor foreligger på bedriften, jf. bekendtgørelsens 6, stk Undertegnede ansøger og grovvare- eller møllervirksomhed erklærer herved, at der mellem parterne foreligger en kontrakt for høståret 2005 om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 3, (se vejl. pkt. 6). Dato (skal udfyldes) Dato (skal udfyldes) Ansøgers (jordbrugers) underskrift for pkt Grovvare-/møllervirksomhedens underskrift for pkt. 6. Afgivelse af urigtige skriftlige oplysninger kan medføre straf efter straffelovens 163. Dokumentation, herunder kontrakten, skal ikke vedlægges ansøgningen, men opbevares i mindst 5 år. Skemaer side 93

95

96 Vejledning Forudsætningerne for at søge brødhvedenorm er: - at jordbrugeren i mindst ét af de foregående 2 år (høst 2003 eller 2004) har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der kunne opnås brødhvedetillæg, - at vinterhveden er leveret til en grovvare- eller møllerivirksomhed med henblik på brødfremstilling, og - at den havde et proteinindhold på mindst 11,5 %, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 78,0 kg. - at der på ansøgningstidspunktet er indgået kontrakt om dyrkning og levering af brødhvede af høst 2005 af en eller flere af sorterne Asketis, Cardos, Cliff, Complet, Gefion, Grommit, Hereward, Heroldo, Kris, Opus, Pelleas, Penta, Pentium, Shamrock, Terra,. Tommi, Ure Nyetablerede jordbrugere og jordbrugere, der har erhvervet arealer, hvorpå der tidligere har været dyrket brødhvede, kan opfylde dokumentationskravet ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger af jordbrugsvirksomheden. Ansøgning kan indgives på hverdage fra den 10. august 2004 og til den 31. marts Ansøgningsskemaer, som modtages inden den 10. august 2004 betragtes som modtaget den 10. august Tildeling af brødhvedetillæg for planperioden 2004/2005 (høst 2005) er reguleret ved Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2004/2005, som udstedt i medfør af lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 2. juli 2002, som er ændret ved lov nr. 203 af 25. marts 2003 og lov nr. 437 af 9. juni Deres ansøgning kan indgives i en kuvert mærket Brødhvede til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N eller på fax nr mandag til fredag fra kl til kl Ansøgninger, der modtages efter kl eller lør-, søn- eller helligdage, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag. Ansøgningen skal ikke vedlægges dokumentation og ikke indsendes både via fax og brev, og kan ikke indsendes elektronisk via mail eller lignende. Eventuelle spørgsmål i forbindelse med udfyldelse af ansøgningsskemaet kan rettes telefonisk til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl på telefonnr Til behandlingen af denne ansøgning indsamler og videregiver Landscentret personoplysninger om Dem. De er ikke pligtig til at give oplysningerne, men et afslag på at give oplysninger kan være af afgørende betydning for sagen. Oplysninger, der indgives ved ansøgningen kan blive videregivet til Plantedirektoratet, der fører kontrol med reglerne. Ved henvendelse til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret kan De få at vide, hvilke oplysninger, der er registreret. De kan gøre indsigelse mod oplysningerne, og De kan kræve berigtigelse af oplysningerne. De kan klage til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret over deres behandling af personoplysninger eller til Datatilsynet, Christians Brygge 28, 4, 1559 København V. Bemærkninger til ansøgningsskemaets enkelte punkter: Det er afgørende, at Deres ansøgningsskema er udfyldt korrekt og med tydelig angivelse af samtlige udbedte oplysninger (evt. med blokbogstaver), idet en mangelfuld ansøgning kan medføre, at ansøgningen afvises uden yderligere behandling, jf. bekendtgørelsens 8, stk. 4. Hvis De herefter indsender en eventuel ny ansøgning, vil det være modtagelsesdatoen for den nye ansøgning, der er gældende. Der kan kun gives tilsagn om anvendelse af brødhvedetillæg inden for en samlet arealgrænse på ha. Tilsagn om anvendelse af brødhvedenorm kan opnås efter ansøgning og er betinget af, at bekendtgørelsens 6, i øvrigt er opfyldt. En ansøgning, der modtages den dag, hvor arealgrænsen på ha overskrides, vil som Skemaer side 95

97 udgangspunkt ikke blive imødekommet. Såfremt der allerede den 10. august 2004 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over ha, og betingelserne i bekendtgørelsens 6, i øvrigt er opfyldt, vil ansøgningerne blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal, jf. bekendtgørelsens 8, stk. 3. Reduktionskoefficienten beregnes som ha divideret med det samlede ansøgte areal. Pkt. 1: Her anfører De Deres fulde navn og adresse samt telefonnr. Skriv tydeligt og inden for feltet. Pkt. 2: Her anføres det CVR-nr. på Deres jordbrugsvirksomhed, der er registreret i Plantedirektoratets register for køb af afgiftsfri handelsgødning. Pkt. 3: Her anføres størrelsen på det areal (i ha med mindst 1 decimal), som er omfattet af kontrakten med grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling til høst Pkt. 4: Her anføres CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, som De har indgået den under pkt. 3 nævnte kontrakt med om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling til høst Pkt. 5: Her bekræfter De som jordbruger (ansøger) med Deres underskrift, at de i pkt. 1 4 angivne oplysninger er korrekte. For pkt. 5 bekræfter De, at De i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2003 og 2004) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes brødhvedetillæg, at hveden er leveret til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,5 %, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 78,0 kg, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 1, nr. 1. For pkt. 5 bekræfter De endvidere, at De kan dokumentere ovennævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 2. Hvis De er nyetableret jordbruger og ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed, eller hvis De har erhvervet arealer, hvorpå der tidligere har været dyrket brødhvede, så kan tilsagnet til brødhvedetillæg til de pågældende arealer samt dokumentationskravet opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger af virksomheden. Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed, jf. bekendtgørelsens 7. Pkt. 6: Her bekræfter De som jordbruger (ansøger) og en repræsentant fra grovvare- eller møllervirksomheden ved personlig dateret underskrift, at De for planperioden 2004/2005 har indgået kontrakt med grovvare- eller møllervirksomheden om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, jf. 6, stk. 1, nr. 2, og at kontrakten bl.a. indeholder oplysninger om kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter, jf. 6, stk. 3, nr. 3. De skal selv sørge for at indhente repræsentantens underskrift inden De indsender det udfyldte ansøgningsskema, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 3, nr. 5. Husk at der skal være dato for begge underskrifter. Det vil ved et kontrolbesøg på Deres jordbrugsvirksomhed blive kontrolleret, om De er i besiddelse af dokumentationen, jf. pkt. 5, og kontrakten for levering af brødhvede, som skal opbevares på Deres jordbrugsvirksomhed i 5 år, jf. 6, stk. 4. De skal være opmærksom på, at hvis De afgiver urigtige skriftlige oplysninger i ansøgningsskemaet, kan det straffes efter straffelovens 163. I øvrigt henvises til kapitel 3 i Vejledning og skemaer, mark- og gødningsplan, gødningsregnskab, plantedække, harmoniregler, ændringer i ejer- og brugerforhold, 2004/05 fra Plantedirektoratet. Skemaer side 96

98 Erklæring om overdragelse af arealer med en kvælstofkvote i forbindelse med afmeldelse af registeret for afgiftsfritagelse. Undertegnede nye bruger, som pr. har overtaget brugsretten til arealet beliggende dato erklærer herved, a: at jeg har fået oplysning om kvælstofkvote og forbrug 1 på arealet for indeværende planperiode, b: at jeg indføjer arealet i min mark- og gødningsplan samt i mit gødningsregnskab, c: at jeg er indforstået med, at kvælstof i gødning forbrugt på arealet, som er leveret til overdrageren, af gødningsleverandøren indberettes til Plantedirektoratet som leveret til min virksomhed, d: at kvælstof forbrugt på ovennævnte areal for indeværende planperiode skal henregnes til min virksomhed, e: at jeg er bekendt med, at alle oplysninger, som er nødvendige for at udregne kvælstofkvote og forbrug, skal henregnes til min virksomhed, f: at jeg er bekendt med, at der vil være tale om en strafbar overtrædelse af reglerne om gødningstildeling 2, hvis det samlede kvælstofforbrug på min virksomheds samlede arealer overstiger kvælstofkvoten for indeværende planperiode, g: at min virksomhed er tilmeldt Plantedirektoratets register over virksomheder, der er omfattet af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og jeg har modtaget et registreringsbevis. 2. Undertegnede overdrager af ovennævnte arealer erklærer herved, a: at jeg har givet den nye bruger skriftlig oplysning om kvælstofkvote og -forbrug for indeværende planperiode på ovennævnte areal, b: at jeg har givet den nye bruger alle de skriftlige oplysninger, som er nødvendige for at udregne kvælstofkvote og forbrug, c: at jeg har meddelt mine gødningsleverandører, at gødning anvendt på arealet, som er leveret til min virksomhed, ved indberetning til Plantedirektoratet skal henregnes til den nye bruger, d: at jeg er ophørt med at drive virksomhed (CVR-nr.) eller have brugsret til husdyr eller landbrugsarealer. Ny bruger: Navn: Adresse: Overdrager: Navn: Adresse: CVR-nr.: Underskrift: CVR-nr.: Underskrift 1 Opgørelsen af kvælstofkvote - og forbrug er opgjort i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 2. juli Lov nr. 472 af 1. juli om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 2. juli Skemaer side 97

99

100 A Afgasset biomasse Afgiftsfritagelse , 46 Afgrøde Ajourføring Analyse Anden organisk gødning , 26, 27, 37 Areal , 19 B Braklagte arealer , 39 Brødhvede D DT Dødsfald E Efterafgrøde Efterafgrødegrundareal Enkeltbetaling Erhvervsmæssigt dyrehold , 28 F Forarbejdet husdyrgødning , 24, 26, 37, 43 Forarbejdningsanlæg Forfrugt Forfrugtsværdi af efterafgrøde Forpagtning , 41, 45 Forpagtningsaftale Fosfor Frivillig registrering Frugtplantager G Gartnerier Generationsskifte og salg til ægtefælle Græs Græsning Gødningsafgift , 46 Gødningsplanlægning Gødningsregnskab H Handelsgødning , 39 Harmoniareal Harmonikrav Harmoniregler , 28 Hektarstøtte Husdyrart Husdyrgødning , 34, 37 Husdyrgødningsoverførsler Husholdningsaffald I Indberetning af miljøoplysninger Internet J JB-nr. (jordtype) Jordtype K Kalium Kartoffelfrugtsaft Kontrol Korrektioner Kvæggylle Kvælstofkvote Kvælstofnorm Kvælstofprognosen L Lukket system M Manuel gødningsplanlægning Mark nr./hus nr , 19 Markens/husets N-kvote Markskitse , 19 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) , 12, 23 Momspligtig omsætning , 41 N N-kvote N-norm N-norm (se også kvælstofnorm) Normproduktion Nystartet virksomhed , 43 Nyt CVR-nr O Omdannelse til selskabsdrift Ophør , 42, 45 Oplysninger der skal indberettes i forbindelse med enkeltbetaling Overdragelse , 41, 45, 46 P Planlagt forbrug af kvælstof Plantedække Planteskole , 6 Pligtig virksomhed Pressesaft Primolager Producerede dyr R Retsgrundlag S Skovarealer Skovbrug , 6 Slutlager , 34 Specialafgrøder Spildevandsslam Startlager , 34 Svinegylle , 26 U Udegående dyr Ultimolager V Vanding Videresolgt handelsgødning , 39 Væksthusgartneri Våde enge Å Åbent system Årsdyr

101 B Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby Att.: SMJ Tlf.: Mail: Udgivet af Plantedirektoratet Tryk: Hafnia Grafisk/ Trykte udgave: ISBN Elektroniske udgave: ISBN