Faglige input til revision af psykiatriplanen

Transkript

1 Område: Det psykiatriske område Udarbejdet af: Julia Egebæk og Berit Matzen Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/18486 Telefon: Dato: 2. oktober 2007 Bilag til punkt 2 og 3 Notat Faglige input til revision af psykiatriplanen Fremtidens psykiatri Indledning og baggrund Med udsendelse af psykiatriplanen i første høring indledes anden fase i planlægningen af fremtidens psykiatri. I denne fase skal psykiatriplanens elementer gennemgå en nærmere beskrivelse og konkretisering, således at der primo november kan udsendes et forslag til én model for den fremtidige psykiatri i fornyet høring. Psykiatriens ledergruppe besluttede på møde den 19. juni 2007, at forårets temagrupper reetableres for at beskrive og konkretisere nedenstående emner. Lokalpsykiatrien og voksenpsykiatrien Børne- og ungdomspsykiatrien Gerontopsykiatrien Rammerne for arbejdet er beskrivelserne i det foreliggende høringsgrundlag. Gruppernes arbejde indgår som faglige input i den videre planlægningsproces. Sideløbende med arbejdet med de faglige temagrupper i foråret og høringsfasen hen over sommeren har der været arbejdet med strategier på andre områder med henblik på, at de kunne indgå i den endelige udgave af psykiatriplanen. Det handler om strategier for følgende områder: Kompetenceudvikling Forskning Bruger- og pårørendepolitik Målet med fremtidens psykiatri er blandt andet at give borgerne i hele regionen et ensartet tilbud, dette skal der tages højde for i arbejdet. Nedenstående er de faglige input kort beskrevet. Desuden har afdelingsledelsen for psykiatrisk afdeling, Middelfart og psykiatrisk afdeling ved Ribe konkretiseret retspsykiatrien. Børne- og ungdomspsykiatrien Psykiatrichef Anders Meinert Pedersen, Psykiatricenter Vest (formand) Ledende overlæge Bodil Espensen, Psykiatricenter Vest, Børne- og Ungdomspsykiatrien Esbjerg Oversygeplejerske Birgitte Kibenich, Psykiatricenter Vest, Børne- og Ungdomspsykiatrien Esbjerg Ledende overlæge Jan Jørgensen, Psykiatricenter Øst, Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus OUH Oversygeplejerske Maja Jørgensen, Psykiatricenter Øst, Det børne- og ungdomspsykiatriske hus OU Oversygeplejerske Susanne Bissenbacher, Psykiatricenter Midt, B&U Afdeling Augustenborg

2 Ledende overlæge Klaus Müller Nielsen, Psykiatricenter Midt, B&U Afdeling Augustenborg Oversygeplejerske Heine Rasmussen, Psykiatricenter Midt, B&U Afdeling Kolding Ledende overlæge Kim Birkedahl, Psykiatricenter Midt, B&U Afdeling Kolding Afdelingschef Anette Bækgaard Jakobsen, Ledelsessekretariatet Gruppen peger på, at der kun et enkelt sted i regionen er behov for døgnsenge til de 0-12 årige børn. Funktionen skal placeres i en af hovedfunktionerne. I den forbindelse peges der på Kolding/Vejle. I Odense skal der fortsættes med lands- og landsdelsfunktioner. I gruppen er der indgået et kompromis omkring aldersgrænsen sammen voksenpsykiatrien på 19+ år, efterfølgende har en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling fratrådt kompromiset. Det vurderes ud fra aldersgrænsen på 19+ år, at det samlede behov for senge dækkes med konvertering fra voksenpsykiatrien og det nuværende antal af senge, hvilket betyder at der fremover skal være 54 børne- og ungdomspsykiatrisk senge. Aldersgrænsen har betydning for antallet af døgnfunktioner, det vil sige, at hvis målgruppen defineres anderledes, er der behov for ny vurdering af behovet af antallet af senge og døgnfunktioner. Vedrørende antallet af døgnfunktioner giver gruppen ikke en samlet anbefaling, der peges på 2, 3 eller 4 døgnfunktioner. Gruppen anbefaler, at behandlingen sker med udgangspunkt i 4 ambulante funktioner, og at de er indgangsdøren til børne- og ungdomspsykiatrien. Hvor der er døgnfunktion placeres ambulatoriet i sammenhæng med det. Peges der på færre end 4 døgnfunktioner anbefales det, at en ambulant funktion uden tilknytning til døgnsenge placeres i et lokalpsykiatrisk center. Der er opstillet anbefalinger til normeringer til såvel den ambulante indsats som til bemanding af sengeafsnittene. De økonomiske konsekvenser af anbefalingerne er ikke opgjort. Lokalpsykiatrien og voksenpsykiatrien Psykiatrichef Agnete Philipsen, Psykiatricenter Midt (formand) Overlæge René Andersen, Psykiatricenter Vest, Psykiatrisk skadestue Esbjerg Oversygeplejerske Anni. K. Sørensen, Psykiatricenter Vest, Voksenpsykiatrien Esbjerg Ledende overlæge Lene Søndergaard Nielsen, Psykiatricenter Vest, Psykiatrisk Afdeling Vejle Chefpsykolog Anna Grete Clausen, Psykiatricenter Vest, Psykiatrisk Afdeling Vejle Ledende overlæge, professor Thorkil Sørensen, Psykiatricenter Øst, Psykiatrisk Afdeling Odense Oversygeplejerske Erik Jensen, Psykiatricenter Øst, Psykiatrisk Afdeling Odense Ledende overlæge Gunnar Jessen, Psykiatricenter Øst, Psykiatrisk Afdeling Svendborg Oversygeplejerske Lisbeth Harder, Psykiatricenter Øst, Psykiatrisk Afdeling Svendborg Oversygeplejerske Ann Kristin Granli, Psykiatricenter Midt, Psykiatrisk Afdeling Augustenborg Ledende overlæge Matilde Lajer, Psykiatricenter Midt, Psykiatrisk Afdeling Augustenborg Oversygeplejerske Jens Egon Hansen, Psykiatricenter Midt, Psykiatrisk Afdeling, Haderslev Ledende overlæge Leif Olstrup, Psykiatricenter Midt, Psykiatrisk Afdeling Haderslev Oversygeplejerske Kirsten Christensen, Psykiatricenter Midt, Psykiatrisk Afdeling Kolding Ledende overlæge Niels Hansen, Psykiatricenter Midt, Psykiatrisk Afdeling Kolding Oversygeplejerske Isabel Gindeberg, Psykiatricenter Midt, Psykiatrisk Afdeling Middelfart Ledende overlæge Peter Fristed, Psykiatricenter Midt, Psykiatrisk Afdeling Middelfart Afdelingschef Torben K. Andersen, Plan- og udviklingsafdelingen Arbejdsgruppen har udarbejdet en nærmere beskrivelse af: Side 2 af 10

3 1. indholdet i lokalpsykiatrien og hovedfunktionen, 2. dimensionering af en døgnfunktion 3. akuttilbuddet. Ad. 1 En psykiatrisk hovedfunktion består af et tilbud om behandling i lokalpsykiatrien understøttet af tilbud om døgnbehandling. Lokalpsykiatrien består af mange forskellige ambulant behandlingstilbud, hvoraf nogle forefindes flere steder lokalt i hovedfunktionens optageområde, mens andre mere komplekse/specialisere behandlingstilbud kun udbydes et sted i optageområdet. Der skal fremover være én indgang til hver hovedfunktion via lokalpsykiatrien. Det betyder, at alle henvisninger fra de henvisende instanser praktiserende læger og speciallæger - går til lokalpsykiatrien. Visitationen foregår i lokalpsykiatrien Det lokalpsykiatriske center tilbyder: Udredning Akut behandling af indvisiterede patienter Mulighed for subakut vurdering og behandling af ikke indvisiterede Opsøgende funktion Intensiv ambulant behandling (f.eks. opsøgende psykoseteam, akut/mobil team) Behandling af mindre komplekse tilfælde af psykotiske lidelser, affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser, angst, OCD og spiseforstyrrelser For at sikre kontinuiteten for patienten tilknyttes hver patient til en kontaktperson. Lokalpsykiatrien samarbejder med kommunens sociale sektor og de praktiserende læger. For de mere sjældne psykiske lidelser samt for de komplekse sygdomsforløb skal der i hovedfunktionens lokalpsykiatri være opbygget specialfunktioner. Disse specialfunktioner er geografisk placeret et sted i hovedfunktionens område, men behandler patienter fra hele optageområdet. Hver hovedfunktion har specialfunktioner som tidlig interventionsteam, oligofrenipsykiatri, selvmordsforebyggelse, specialiserede tilbud til ikke-psykotiske, behandling af særligt komplekse tilfælde af øvrige patientgrupper. Ad. 2 I høringsgrundlaget er lagt til grund, at døgnfunktionerne skal opbygges som afsnit med mulighed for skærmning. Begrebet skærmning bruges meget forskelligt i dag, derfor vil der fremover blive refereret til integreret åbne/lukkede afsnit. Begrundelsen for at anbefale integrerede åbne/lukkede afsnit er ønsket om optimale patientforløb, hvor den altafgørende relation mellem patient og kontaktpersoner i videst mulig omfang opretholdes under hele indlæggelsen, uanset hvor syge de er. Et integreret åbent/lukket afsnit skal dimensioneres til patienter. Afsnittet skal leve op til god nutidig byggestandard, med mulighed for at der kan aflåses forskellige steder afhængigt af behovet for lukkede pladser. Behandlingen skal være en aktiv intensiv behandling, som sikrer en biologisk, psykologisk og social dimension i behandlingen. Personalegruppen anbefales tværfagligt sammensat. Det er opstillet en anbefaling til normering af et sengeafsnit, bestående af plejepersonale, læger, psykolog, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut samt sekretærer. De økonomiske konsekvenser af de foreslåede normeringer er ikke opgjort. Side 3 af 10

4 Ad. 3 På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen kombineret med erfaringer fra de eksisterende skadestuer samt de indkomne høringssvar anbefaler arbejdsgruppen, at regionens borgere skal sikres adgang til et åbent uvisiteret akut tilbud med et kvalificeret beredskab til at løfte de diagnostiske opgaver, som dækker borgernes behov for umiddelbar assistance. Akut tilbuddets indhold skal være ensartet på tværs af regionen, men organiseringen af tilbuddet skal tage hensyn til lokale forhold, herunder befolkningsunderlag og geografiske afstande. Arbejdsgruppen peger på, at de åbne uvisiterede skadestuer i Odense og Esbjerg opretholdes, idet det geografiske og befolkningsmæssige underlag samt de sociodemografiske forhold bevirker, at en åben skadestue vil være et relevant tilbud. I de mere tyndt befolkede områder af regionen er det mere hensigtsmæssigt af ressourcemæssige årsager at vælge andre løsninger end en psykiatrisk skadestue. Det foreslås, at der etableres et uvisitetet akuttilbud med organisatorisk base i lokalpsykiatrien, men med fysisk placering i tilknytning til døgnfunktionen. Uden for normal dagarbejdstid bemander lokalpsykiatrien en akutfunktion sammen med den vagthavende læge ved døgnfunktionen. En forudsætning for, at denne akut funktion kan fungere hensigtsmæssigt er, at patienten skal ringe og melde sig forud for ankomsten. Ovennævnte kan suppleres med andre akuttilbud. Gerontopsykiatrien Psykiatrichef Claus Poulsen, Psykiatricenter Øst (formand) Afd.sygeplejerske Margrete Siig, Psykiatricenter Vest, Geronto- og neuropsykiatrisk klinik Esbjerg/Vejle Ledende overlæge Anne Marie M. Hvidt, Psykiatricenter Vest, Voksenpsykiatrien Esbjerg Ledende overlæge Gunnar Jesse, Psykiatricenter Øst, Psykiatrisk Afdeling Svendborg Overlæge Anette Lolk, Psykiatricenter Øst, Psykiatrisk Afdeling OUH Oversygeplejerske Yvonne Larsen, Psykiatricenter Midt, Gerontopsykiatrisk Afdeling Haderslev Ledende overlæge Peder Christensen, Psykiatricenter Midt, Gerontopsykiatrisk Afdeling Haderslev Overlæge Rolf Bang Olesen, Psykiatricenter Midt, Psykiatrisk Afdeling Middelfart Afdelingschef Torben K. Andersen, Plan- og udviklingsafdelingen Temagruppen anbefaler at udgangspunktet for dimensionering af gerontopsykiatrisk døgnfunktion bygges på forbruget i 2006, det betyder at der skal være 66 gerontopsykiatrisk senge fordelt i de fire hovedfunktioner. I tilknytning til døgnfunktionen etableres ambulant funktion, for at sikre faglighed og skabe uddannelsesmiljøer. I det omfang det skønnes relevant og muligt lokalt etableres udeambulatorier i tilknytning til lokalpsykiatrien. Der er opstillet anbefalinger til normeringer til såvel den ambulante indsats som til bemanding af sengeafsnittene. De økonomiske konsekvenser af anbefalingerne er ikke opgjort. I den ambulante funktion vil der være en demensklinik, hvor gerontopsykiatrien i samarbejde med geriatri og neurologi foretager ambulant demensudredning og behandling. For hovedfunktionen i Odense vil demensklinikken være en del af den specialiserede demensklinik. Den specialiserede demenskliniks målgruppe er komplicerede demente patienter og yngre demente patienter, og vil dække hele regionen. Side 4 af 10

5 For at sikrer velfungerende demensfunktioner og samarbejdet omkring demente patienter skal der etableres et demensråd. Idet det er vigtigt at indsatsen i behandlingsforløbet fra de tidligste stadier koordineres, således at behandlingsforløbende bliver tilrettelagt mest hensigtsmæssigt. Demensrådet skal bestå af repræsentanter fra somatikken, psykiatrien, almenpraksis, kommuner, og alzheimerforeningen. Retspsykiatri Ledende overlæge Peter Fristed, Psykiatrisk Afdeling Middelfart Oversygeplejerske Isabel Gindeberg, Psykiatrisk Afdeling Middelfart Ledende overlæge Anne Marie Hvidt, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg/Ribe Oversygeplejerske Anni Sørensen, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg/Ribe Afdelingschef Torben K. Andersen, Plan- og udviklingsafdelingen Det anbefales at opbygge en regionsdækkende retspsykiatrisk funktion med en stationær behandlingsenhed og et regionsdækkende ambulant indsats - retspsykiatrisk distriktspsykiatri og funktion for mentalobservationer. Der er en tæt kobling mellem det stationære og ambulante område af hensyn til behandlings effektivitet, faglig udvikling, forskning og driftssikkerhed. Døgntilbuddet består af 4 specialafsnit med i alt 60 døgnpladser, således at 12 pladser forbeholdes langtidsbehandling af anbringelsesdømte. De øvrige afsnit har hver især 16 pladser og modtager patienter med behandlingsdomme m.v. fordelt på geografiske områder, som hver især betjenes af en retspsykiatrisk distriktspsykiatri. Døgnfunktionen er opbygget som en integreret åben/lukket funktion. Der er opstillet anbefalinger til normeringer til såvel den ambulante indsats som til bemanding af sengeafsnittene. De økonomiske konsekvenser af anbefalingerne er ikke opgjort. Den retspsykiatriske funktion vil ikke med denne foreslåede dimensionering kunne varetage al ambulant behandling af patientgruppen. Der lægges derfor op til, at der udarbejdes aftaler mellem retspsykiatrien og voksenpsykiatrien vedrørende en mindre del af de retspsykiatriske patienter, som ud fra hensyn til patientforløbet mest hensigtsmæssigt vil kunne modtage ambulant behandling i et lokalpsykiatrisk center i tæt samarbejde med retspsykiatrien. Også i forhold til den stationære kapacitet vil der være behov for et tæt samarbejde mellem voksenpsykiatrien og retspsykiatrien, om at voksenpsykiatrien i spidsbelastningssituationer for en kortere periode vil kunne huse retspsykiatriske patienter. På grund af forslagene om samarbejdsaftaler er oplægget om retspsykiatrien sendt til kommentering i arbejdsgruppen vedrørende lokal- og voksenpsykiatrien. Der vil blive en mundtlig orientering om kommentarerne på udvalgets møde. Høringsgrundlaget giver mulighed for at overveje hensigtsmæssigheden af placering af en retspsykiatrisk satellitfunktion i Esbjerg. I givet fald peges der på, at afsnittet for langstidsbehandling med 12 pladser til anbringelsesdømte kan placeres i Esbjerg. Kompetenceudvikling Konsulent Anne-Mette Eilsø, Psykiatristaben, Region Syddanmark (formand) Udannelseskonsulent Ole Qvortrup, Center for Traume og Torturoverlevere og Rehabiliterings Center for Torturofre, Vejle Ergoterapeut Christina Lundquist, Psykiatricenter Midt, psykiatrisk afdeling, Kolding Oversygeplejerske Isabel Gindeberg, Psykiatricenter Midt, psykiatrisk afdeling, Middelfart Side 5 af 10

6 Oversygeplejerske Lisbeth Harder, Psykiatricenter Øst, psykiatrisk afdeling, Svendborg Chefpsykolog Anna Grethe Clausen, Psykiatricenter Vest, psykiatrisk afdeling, Vejle Uddannelsesansvarlig overlæge Ole Helbo, Psykiatricenter Vest, psykiatrisk afdeling, Vejle Leder Anne-Marie Valbak, Psykiatrisk Informationscenter Læge Katrine Flindt, Psykiatricenter Øst, psykiatrisk afdeling, Svendborg Planlægger Lene Hansen, Psykiatristaben, Region Syddanmark Konsulent Finn Sørensen, Psykiatristaben, Region Syddanmark. Formålet med strategi for kompetenceudvikling er dels at facilitere og sikre kvaliteten i vidensdelingen og dels at skabe vilkår for udvikling, optimal fastholdelse og rekruttering af medarbejdere i psykiatrien. De overordnede målsætninger for kompetenceudvikling i psykiatrien i Region Syddanmark er: At skabe en fælles overordnet strategi for kompetenceudvikling og samtidig give den enkelte afdeling mulighed for egen udvikling At kompetenceudviklingen skal være fremtidsorienteret og skabe et fundament for varetagelse af psykiatriens opgaver At der skabes mulighed for kompetenceoptimering ved at rette et helhedssyn på den samlede medarbejdergruppe og vurdere kompetencerne i forhold til de opgaver, der skal løses i de enkelte indsatsområder At efteruddannelsestilbuddet målrettes den opgaverelaterede kompetenceudvikling. Og at det vurderes, hvilke kompetencer medarbejderen skal besidde for at løse opgaven. Den opgaverelaterede kompetenceudvikling betyder, at uddannelsestilbudet kan være både tværfagligt og monofagligt At det er et ledelsesansvar at vurdere medarbejderens kompetencer i forhold til opgaven og funktionen og efterfølgende målrette kompetenceudviklingen af den enkelte medarbejder. At det er en ledelsesopgave at understøtte, motivere og fastholde nuværende personale samt skabe vilkår for rekruttering af nye medarbejdere. Dette betyder, at lederne skal skabe rum til opgaveløsning og læring, hvor opgaverne løses med plads til kreativitet, gejst og personlig udvikling, så den enkelte medarbejder trives. At opgaveglidning skal sikre, at opgaverne varetages på et relevant specialiseringsniveau. At psykiatrien for at tiltrække kompetente ansøgere må skabe udvikling af det psykiatriske fagområde blandt andet via projektorienteret udvikling og praksis forskning. At der tilbydes fremtidsrettede og brede tilbud om uddannelse i psykiatri, der skal være med til at sikre opdateret viden hos alle der arbejder med psykisk syge. At medarbejdere med ny tillært viden anvender denne i praksis og erfaringsudveksler med kollegaerne, så patienterne får behandling af høj faglig kvalitet. På baggrund af visionen, de politiske hensigtserklæringer og de overordnede målsætninger for kompetenceudvikling er der valgt følgende indsatsområder for kompetenceudvikling af psykiatrien: - Lokal psykiatri - Den specialiserede psykiatri - Relationer - Opgaveglidning - Ledelse - Den Danske Kvalitets Model - Ressourceoptimering - Forskning For at gøre indsatsområderne aktuelle og nærværende revideres de hvert 4. år. Gruppen anbefaler at der etableres et kompetenceudviklingscenter med en styregruppe, der er en del af et større kompetenceudviklingsråd. Rådet er ambassadører for kompetenceudviklingscentret, og er dermed med til at sikre en faglig udvikling af psykiatrien. Side 6 af 10

7 Forskning Agnete Philipsen, centerchef fra Psykiatricenter Midt Thorkild Sørensen, professor og ledende overlæge, Psykiatricenter Øst (formand) Niels Bilenberg, professor og overlæge, Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Psykiatricenter Øst Allan Hvolby, læge, Ph.D.-stud., Børne- og ungdomspsykiatrisk afd., Esbjerg Conni Thurø Nielsen, overlæge, Psykiatrisk afdeling, Esbjerg Marianne de Lemos, planlægger, Plan- og udvikling Finn Sørensen, kvalitetskonsulent, Plan- og udvikling Forskning er af afgørende betydning for udviklingen af fremtidens psykiatri både regionalt, nationalt og internationalt. Samtidig er forskning en af de væsentligste forudsætninger for, at patienterne kan få en højt kvalificeret udredning og behandling. Det overordnede mål for den psykiatriske forskning er at forbedre behandlingen og øge forståelsen for de psykiske sygdommes årsagsforhold, udvikling, hyppighed, udbredelse, sociale konsekvenser, forebyggelsesmuligheder og omkostninger. Det er målet, at psykiatrien i Region Syddanmark også i fremtiden er en aktiv og respekteret medspiller i regionale, nationale og internationale forskningssammenhænge. De overordnede målsætninger for en forskningsstrategi inden for børne-, ungdoms- og voksenpsykiatrien er: At styrke den børne-, ungdoms- og voksenpsykiatriske forskning og skabe rammerne for forskning i psykiatrien således at denne kan omsættes til gavn for borgerne og samfund At psykiatriens ydelser skal bygge på en forskningskultur, hvor personalet bidrager aktivt til den psykiatriske forskning At psykiatrien har fokus på implementeringsforskning, det vil sige omsætter ny viden til klinisk behandlingspraksis At den psykiatriske forskning udvikles i tæt samarbejde med Syddansk Universitet At der udvikles stærke forskningsmiljøer på Odense Universitetshospital og sygehusene og at dette sker i et samarbejde med Syddansk Universitet i regi af Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedstjenesteforskning At skabe sammenhæng i den psykiatriske forskning og udnytte potentialet/synergien i et samarbejde om fælles projekter på tværs af sygehusene for at kunne få del i de nationale strategiske midler til programforskning At den psykiatriske forskning på Odense Universitetshospital har en styrke som aktivt skal anvendes som drivkraft for psykiatrisk forskning i Region Syddanmark At skabe åbenhed omkring forskning i psykiatrien så patienter og samfund har indsigt i forskningsresultater og deres betydning for patientbehandlingen At fremme forskningssamarbejdet med nationale og internationale virksomheder, herunder støtte den regionale erhvervsudvikling At fremme forskningssamarbejde med det somatiske og primærkommunale sundhedsvæsen At kunne samarbejde med nationale og internationale forskningsinstitutioner At infrastrukturen for den psykiatriske forskning synliggøres og fortsat udvikles For at understøtte den regionale forskning på det psykiatriske område samt sikre et attraktivt forskningsmiljø anbefales det, at der etableres en organisation, der kan sikre et tæt samarbejde til det somatiske område og en tæt relation til Syddansk Universitet, herunder Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedsforskning. Som omdrejningspunkt i organisationen anbefales det, at der oprettes en centerfunktion bestående af et strategiråd, et netværkssekretariat og en forskningsfond. Den regionale forskning knyttes op om fire Side 7 af 10

8 geografiske hovedfunktionsområder. Det anbefales, at centerfunktionen placeres i Odense for at sikre den tætte kontakt til forskningsenhederne og universitetet Bruger- og pårørendepolitik Peter Schøning, psykiatrichef, socialpsykiatrien (formand) Ann Lønborg Madsen, sygeplejerske, psykiatrisk skadestue, Esbjerg Anne-Marie Valbak, leder, Psykiatrisk Informationscenter (PsykInfo), Vejle Jeppe Bruun-Petersen, SIND Lillian Thomsen, lokalformand i Sønderjylland, Alzheimerforeningen, Kaj Larsen, LAP (Landsforeningen af psykiatribrugere) Kirsten Hansen, Bedre Psykiatri, pårørendeforeningen Steen Andersen, sekretariatsleder, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade Karen Margrete Nielsen, landsformand, Depressionsforeningen Azra Hasanbegovic, projektleder, Center for traume- og torturoverlevere, Vejle Dorte Qvarfot, afdelingssygeplejerske, Psykiatricenter Vest, voksenpsykiatrien i Vejle Mai Bech, sygeplejerske, Psykiatricenter Øst, distriktspsykiatrien i Svendborg Hans Peder Østergaard, afdelingssygeplejerske, Psykiatricenter Midt, retspsykiatrien i Middelfart Helle Koch-Christensen, udviklingssygeplejerske, Psykiatricenter Øst, børnepsykiatrien Jane Dahl Sørensen, forstander, socialpsykiatrien, Fyn Karin Dalager, Psykiatricenter Midt, gerontopsykiatrien Anne-Mette Eilsø, konsulent, psykiatristaben Lene Hansen, planlægger, psykiatristaben Finn Sørensen, kvalitetskonsulent, psykiatristaben Bruger-/patient- og pårørendepolitik for psykiatrien i Region Syddanmark skal baseres på værdierne respekt, faglighed, ansvar, empati, åbenhed, tydelighed og lydhørhed. Relationen mellem professionelle, brugere/patienter og pårørende i Region Syddanmark skal være kendetegnet ved disse værdier, som psykiatrien til stadighed skal synliggøre og udvikle. Bruger, patient og pårørende kan i alle møder med psykiatrien forvente at blive mødt med værdierne. Ligeledes forventes det, at dialogen altid er i højsædet. Værdierne skal naturligvis omsættes til handlinger i hverdagen. Det betyder, at bruger/patient eller nærmeste pårørende kan forvente, at de ting, der nævnes i skemaet herunder, bliver indfriet i mødet med den regionale psykiatri. Brugere og patienter kan forvente: Generelt Skriftlig information om stedet Lokalt tilpasset udgave af regionens bruger-/patient- /pårørende-politik Tydelig information om husorden Tilbud om undervisningsaktiviteter Orientering om regional patientvejleder Specifikt Hurtig og klar information om, hvad der skal ske, og hvornår. Personlig kontaktperson Lydhørhed og Nærmeste pårørende kan forvente: information om sygdom og behandlingsmuligheder Information om behandlingsforløb, hvis patienten giver sin tilladelse Lokal tilpasset udgave af regionens bruger-/patient- /pårørende-politik Tilbud om undervisningsaktiviteter Information om relevante foreninger Kontakt og tilbud om samtale hurtigst muligt efter indlæggelse Inddragelse i det omfang, brugeren/patienten ønsker det Side 8 af 10

9 imødekommenhed ved alle henvendelser/spørgsmål (at blive lyttet til ) Påbegyndelse af behandlings- /handle-plan Inddragelse af ønsker og forventninger omkring behandling og dagligdag/forhold på stedet Overensstemmelse mellem hvad der siges og hvad der sker Afdækning af behov for støtte til evt. børn, ægtefæller eller andre nære pårørende Fokus på håb og muligheder Netværksrelateret behandling Start af udskrivningsfasen med fokus på samarbejde med netværket Personlig kontaktperson At viden og erfaringer bliver hørt Respekt og imødekommenhed Opmærksomhed på, at pårørende kan være i krise Personalet er opsøgende og tager initiativet til kontakt, såfremt patienten/brugeren har givet tilladelse. Personalet tænker i netværksrelationer Gode fysiske rammer for besøg og samtaler Samarbejde omkring udskrivning med inddragelse af netværket. Afdækning af behov for støtte til evt. børn, ægtefæller eller andre nære pårørende Afklaring af, hvilken rolle den pårørende kan og vil påtage sig i den aktuelle situation Psykiatriens kerneydelse er at diagnosticere og behandle psykiske lidelser. Psykiatrien er bedst til dette når brugere og patienter: er parate til at indgå i et samarbejde indgår i et samarbejde med læger, sygeplejersker og andet personale fortæller om problemer og håb og egne overbevisninger om sygdom og behandling fortæller hvis alternative/andre behandlere benyttes er åben for, at netværk kan inddrages i behandlingen respekterer stedets ordensregler og ejendom viser hensyn møder op til aftaler eller melder afbud i god tid respekterer afdelingens / centerets værdigrundlag Som pårørende kan man hjælpe og støtte i behandlingsforløbet ved at: selv efterleve ovenstående støtte sin pårørende i at efterleve ovenstående benytte sin kontaktperson eventuelt forberede de spørgsmål, man gerne vil drøfte med kontaktperson og personale Være åben i dialogen Vise forståelse for, at kontaktpersonen har ansvaret for mange patienter, og derfor ikke altid kan være øjeblikkelig til rådighed Acceptere personalets tavshedspligt Implementering, tidsplan og opfølgning: Bruger/patient- og pårørendepolitikken sendes til alle psykiatricentre med krav om, at alle psykiatriske afdelinger og enheder udarbejder lokalt tilpasset udgave af politikken. Hovedprincipperne i bruger/patient- og pårørendepolitikken formuleres i en kort og klar pjece i lommeformat, der læst fra den ene side indeholde bruger/patient-politikken, læst fra den anden side indeholder pårørende-politikken og i midten indeholder afsnit om de professionelles stemme og information om anke- og klagemuligheder. Opfølgning på politikken indarbejdes i psykiatriens kvalitetsmål for Det nævnes eksplicit i kriterier for ansøgninger til psykiatriens forskningsmidler, at forskning i relationen mellem brugere, pårørende og professionelle er et prioriteret forskningsområde. Side 9 af 10

10 Samarbejdsstruktur: Der på regionalt niveau etableres et psykiatrisk dialogforum for Region Syddanmark Der oprettes en hjemmeside for løbende debat og erfaringsudveksling Der på centerniveau skabes organisatoriske rammer for, at politikken kan føres ud i livet Der lokalt skabes synlig og målrettet informations-funktion Der lokalt etableres bruger-/patient- og pårørende-råd under særlig hensyntagen til indlæggelsestidens konsekvens for at kunne etablere velfungerende råd. Der oprettes et psykiatrisk dialogforum i Region Syddanmark. Det psykiatriske dialogforum skal både forholde sig til bruger-/patient- og pårørendepolitikken, og være det levende udtryk for, at regionsrådets vision om inddragelse føres ud i livet. Deltagere i psykiatrisk dialogforum er følgende tre grupper: Regionsrådspolitikere Psykiatriske bruger-, patient- og pårørende organisationer Direktør og embedsmænd fra psykiatrien. Opgaven for Psykiatrisk dialogforum er at forholde sig strategisk til alle aspekter af psykiatrien, der influerer på samspillet mellem psykiatri, brugere/patienter og pårørende. Det ligger i sagens natur, at et dialogforum, der mødes to gange årligt, ikke i sig selv kan fungere som en effektiv og dynamisk gruppe og ej heller kan have formel beslutningskompetence. Målrettet undervisning bør gives til følgende grupper: Brugere og patienter Pårørende Netværk (eksempelvis lærere/pædagoger, der møder børn med psykiske lidelser) Rammerne for den regionalt udbudte undervisning er i henhold til sundhedsloven, at den skal være relateret til aktuelle behandlingsforløb. Det betyder, at regionen kan give målrettet undervisning til brugere og patienter i et behandlingsforløb målrettet undervisning til pårørende til brugere og patienter i et behandlingsforløb målrettet undervisning til personale meget gerne sammen med brugere/patienter og pårørende om ny viden og nye metoder. målrettet undervisning til netværk omkring brugere og patienter. Eksempelvis til lærere, pædagoger m.fl., der udgør et netværk omkring et barn med psykiatrisk behandlingsforløb. Side 10 af 10