REGERINGENS RESULTATER SUNDHEDSOMRÅDET
|
|
- Frode Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REGERINGENS RESULTATER SUNDHEDSOMRÅDET OKTOBER 2008
2 Kolofon: Regeringens Resultater - Sundhedsområdet Copyright: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Sundhedsstatistik Slotsholmsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: sum@sum.dk EAN-lokationsnummer: ISBN: Version: 1. version Versionsdato: 6. oktober 2008 Publikationen er tilgængelig på
3 Indhold Indledning... 4 Kvalitetsreformen styrker sundhedsvæsenet... 5 Flere penge til sundhedsområdet... 7 Målrettet indsats mod livstruende sygdomme Styrket indsats på forebyggelsesområdet Bedre patientforløb med patienten i centrum Mere sundhed for pengene
4 Indledning Vi skal have et sundhedsvæsen, der er tilgængeligt for os alle, men som tilbyder os hver især en personlig service i verdensklasse. Det er min vision for vores sundhedsvæsen, og det er det, som regeringen arbejder for hver dag. aktiv medspiller i sin egen behandling. Et sundhedsvæsen, hvor vi fokuserer på forebyggelse og sundhedsfremme i samme grad, som vi i dag fokuserer på behandling, pleje og omsorg. Et sundhedsvæsen, hvor patienten altid er i centrum. Det lyder måske som en krævende målsætning. Men vi er godt på vej. Regeringen har tilført markant flere penge til sundhedsvæsenet. Faktisk er sundhedsområdet uden sammenligning det velfærdsområde, der har oplevet størst vækst. Og i 2009 har vi afsat 2 mia. kr. mere til sundhedsområdet. I 2009 skal vi fortsætte den gode udvikling på kræftområdet, der sikrer alle patienter akut handling og klar besked ved mistanke om kræft. Og så skal vi udbrede de gode erfaringer til også at omfatte hjerteområdet. Vi har afsat penge til forløbsprogrammer for kronisk syge patienter. Og så har vi sat øget fokus på forebyggelsesområdet. Med disse ord præsenteres i det følgende regeringens resultater og initiativer på sundhedsområdet under overskrifterne: Kvalitetsreformen styrker sundhedsvæsenet Flere penge til sundhedsområdet Målrettet indsats mod livstruende sygdomme Styrket indsats på forebyggelsesområdet Bedre patientforløb med patienten i centrum Mere sundhed for pengene God læselyst! Men penge gør det ikke alene. Med kvalitetsreformen har regeringen sat kvaliteten i sundhedsvæsenet øverst på dagsordenen. Vi skal lære af den bedste praksis og udbrede den til alle sygehuse. Kun ved at gøre det bedste som standard, kan vi gøre vores sundhedsvæsen endnu bedre og leve op til patienternes forventninger. Jakob Axel Nielsen En øget kvalitet i behandlingen hænger sammen med de fysiske rammer, der giver attraktive arbejdspladser for medarbejderne og gode forhold for patienterne. Regeringen har afsat 25 mia. kr. til investeringer i en moderne sygehusstruktur. Vi skal nemlig skabe rammerne for et sundhedsvæsen, hvor den enkelte patient indgår som en 4
5 Kvalitetsreformen styrker sundhedsvæsenet Et sundhedsvæsen af en høj kvalitet er en central del af det danske velfærdssamfund. For at imødekomme de fremtidige udfordringer på sundhedsområdet er der brug for at overveje, hvordan den bedste kvalitet kan opnås, og hvordan de eksisterende ressourcer udnyttes bedst muligt. Befolkningsudviklingen vil i de kommende år stille store krav til sundhedsvæsenet. Antallet af ældre medborgere stiger betydeligt. Selvom de ældre generelt får et bedre helbred, betyder større generationer af ældre og en højere levealder et stigende behov for behandling i sundhedsvæsenet. Derudover vil mere avancerede behandlingsmetoder også medvirke til at skabe en større efterspørgsel efter sundhedsydelser. For at kunne opretholde og udvikle serviceniveauet i sundhedsvæsenet er det nødvendigt at gøre tingene på nye måder og bruge ny teknologi. Det kan sikre, at ressourcerne udnyttes bedre, og at kvaliteten i behandlingen øges yderligere. Regeringens Kvalitetsreform hjælper til at nå disse mål. Kvalitetsreformens initiativer Regeringens Kvalitetsreform er nu blevet omsat til en lang række af konkrete initiativer. Disse initiativer er i vidt omfang blevet realiseret, og de udgør regeringens næste skridt for at gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre samt for at imødekomme de fremtidige udfordringer på sundhedsområdet. Boks 1: Initiativer i Kvalitetsreformen Målrettet indsats mod livstruende sygdomme Bedre patientforløb og patientrettigheder Nye og bedre fysiske rammer for sundhedsvæsenet Udvikling af kvalitetsmodeller og aktiv læring af fejl Bedre kompetenceudvikling og arbejdsmiljø Mere sundhed for pengene Afbureaukratisering på sygehusene Fokuseret dokumentationsgrundlag Initiativerne skal bl.a. medvirke til, at patienterne oplever sammenhæng og trygge rammer i effektive behandlingsforløb. Den enkelte patient skal sikres et bedre og overskueligt behandlingsforløb. Det gælder særligt for patienter i mere komplekse behandlingsforløb. Initiativerne omfatter bl.a. bedre og hurtigere indsats over for livstruende kræft- og hjertesygdomme, bedre sammenhæng i behandlingsforløb for kronikere og faste kontaktpersoner for patienter. Veltilrettelagte patientforløb kræver også investeringer i nye sygehuse, i ny teknologi og i udvikling af nye løsninger, som giver bedre behandling af den enkelte patient. Derfor er der afsat 25 mia. kr. i en kvalitetsfond til investering i en moderne sygehusstruktur. Behandling og omsorg af høj kvalitet stiller desuden krav til en kvalificeret arbejdskraft. For sygeplejersker er der i Kvalitetsreformen bl.a. sat fo- 5
6 kus på efter- og videreuddannelse. Sygeplejersker, der arbejder inden for kræftområdet, får mulighed for at tage en opkvalificerende videreuddannelse. Derudover er optaget på sygeplejerskeuddannelsen øget. Desuden fokuseres der på, at muligheden for at tage en social- og sundhedshjælperuddannelse bliver bedre. I en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft i sundhedssektoren, er det afgørende, at sundhedspersonalet bruger så stor en del af dets tid som muligt på kerneopgaverne, som er at behandle og pleje syge borgere. Derfor har regeringen igangsat et initiativ, der skal sikre afbureaukratisering på sygehusene. Arbejdet skal overordnet søge at frigøre flest mulige ressourcer hos frontmedarbejdere som bl.a. læger, sygeplejersker social- og sundhedshjælpere og lægesekretærer. Disse ressourcer skal bruges til løsning af kerneopgaverne. Samtidig skal regeringen naturligvis også sikre sig, at borgerne får det optimale udbytte, når regeringen har tilført sundhedsområdet over 18 mia. kr. ekstra siden For at skabe mere sundhed for pengene vil regeringen derfor udvikle nye behandlingstakster i sygehusvæsenet, som belønner de gode og effektive patientforløb, samt udpege spydspidsafdelinger med henblik på at fremme udbredelsen af bedre og mere effektive behandlingsmetoder. Desuden vil regeringen gennemgå de eksisterende dokumentationskrav på sygehusområdet. Målsætningen er at sikre et fokuseret og aktuelt dokumentationsgrundlag, der gør det muligt at følge udviklingen i behandlingskvaliteten, produktiviteten og effektiviteten samt sikre, at patienterne får de tilbud, de har ret til. 6
7 Flere penge til sundhedsområdet Siden VK-regeringen kom til i 2001, har sundhedsområdet været højt prioriteret. Derfor har regeringen år for år tilført flere midler til det regionale sundhedsområde, i alt 18,4 mia. kr. ekstra i perioden 2002 til 2009, jf. figur 1. Midlerne er bl.a. blevet brugt til at øge aktiviteten på landets sygehuse og styrke behandlingen af kræft- og hjertesygdomme. Figur 1: Ekstra midler afsat til det regionale sundhedsområde, , mia. kr., 2009-priser Hertil kommer, at regionerne i 2009 tilføres i alt ca. 375 mio. kr. til gennemførelse af kvalitetsreforminitiativer på sundhedsområdet via Finansloven for 2008 og trepartsaftalen. Fokusområder i Finansloven for 2008 Med Finanslovsaftalen for 2008 er det danske sundhedsvæsen endnu en gang blevet styrket på en række vigtige områder. I alt er der afsat 3,6 mia. kr. i perioden 2008 til 2011 til en række nye initiativer. 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Note: Tallene for 2008 og 2009 viser det budgetterede løft Kilde: Kommunale budget- og regnskabssystem samt økonomiaftalen for mia. mere til sundhed i 2009 Med aftalen om regionernes økonomi for 2009 er sundhedsområdet endnu en gang blevet styrket. Boks 2: Nye midler til sundhed, 2009, mio. kr. Nye midler i økonomiaftale Nye midler i økonomiaftale Initiativer på sundhedsområdet i trepartsaftale Initiativer og Kvalitetsreformen på sundhedsområdet (Finanslov 2008) trepartsaftale 375 I alt og kvalitetsreform (FL08) alt Økonomiaftalen for 2009 tilfører samlet set regionerne 1,6 mia. kr. ekstra til sundhedsområdet. 7
8 Boks 3: Sundhed i Finansloven for 2008 (udvalgte initiativer) Forløbsprogrammer for kronisk syge samt patientuddannelse (565 mio. kr., heraf 50 mio. kr. i 2008) Afvikling af ventelistepukkel i forbindelse med indførelse af pakkeforløb for patienter med livstruende hjertesygdom (155 mio. kr., heraf 103 mio. kr. i 2008) Opfølgning på optimale pakkeforløb på kræftområdet (51 mio. kr., heraf 33 mio. kr. i 2008) Undersøgelses- og behandlingsret i psykiatrien (488 mio. kr., heraf 19 mio. kr. i 2008) 90 mio. kr. i 2008 til udbygning af den retspsykiatriske sengekapacitet Den Danske Kvalitetsmodel til akkreditering i sundhedsvæsenet (375 mio. kr., heraf 150 mio. kr. i 2010) Tilbud om vaccination mod livmoderhalskræft (526 mio. kr., heraf 54 mio. kr. i 2008) Tilbud om vaccination mod meningitis (412 mio. kr., heraf 127 mio. kr. i 2008) Fast kontaktperson for patienter på sygehuse (60 mio. kr., heraf 20 mio. kr. i 2009) Fodbehandling for leddegigtpatienter (6 mio. kr. i 2008 og derefter 24 mio. kr. årligt) Bekæmpelse af multiresistente stafylokokker (14,4 mio. kr., heraf 3,6 mio. kr. i 2008) Tilskud til Dansk Børneastmacenter (5 mio. kr. årligt fra 2008) NAT-screening af donorblod (11 mio. kr. i 2008 og 42 mio. kr. årligt fra 2009 og frem) Finansloven for 2008 retter fokus mod at forbedre forholdene for de kronisk syge. Der afsættes 565 mio. kr., heraf 50 mio. kr. i 2008 til at igangsætte forløbsprogrammer og patientuddannelse for kronisk syge. Til at afvikle ventetidspuklen i forbindelse med indførelse af pakkeforløb på hjerteområdet er der afsat 155 mio. kr. i alt med de første 103 mio. kr. i Til opfølgning på optimale pakkeforløb på kræftområdet er afsat 51 mio. kr. i perioden 2008 til På psykiatriområdet er afsat 488 mio. kr. i perioden 2008 til 2011 til sikring af udvidet undersøgelses- og behandlingsret i børne- og ungdomspsykiatrien. Desuden er afsat 90 mio. kr. i 2008 til udbygning af den retspsykiatriske sengekapacitet. Der er afsat 375 mio. kr. til implementering af Den Danske Kvalitetsmodel. De første 150 mio. kr. afsættes i Danske piger i 12-års alderen vil fra den 1. januar 2009 modtage tilbud om gratis vaccine for livmoderhalskræft. Der er hertil afsat 54 mio. kr. i mio. kr. årligt i 2009 og 2010 og 96 mio. kr. i Ligeledes er afsat 127 mio. kr. i 2008 og 95 mio. kr. årligt fra 2009 og frem til en vaccine mod meningitis i børnevaccinationsprogrammet. Der afsættes endvidere 60 mio. kr. i perioden 2009 til 2011 til at indføre en kontaktpersonordning på landets sygehuse, som sikrer patienterne én fast kontaktperson gennem hele behandlingsforløbet. Der er endelig afsat midler til fodbehandling af leddegigtpatienter (6 mio. kr. i 2008 og derefter 24 mio. kr. årligt), Dansk Børneastmacenter (5 mio. kr. årligt fra 2008), bekæmpelse af multiresistente stafylokokker (3,6 mio. kr. årligt fra 2008 til 2011) samt midler til NAT-screening af donorblod (11 mio. kr. i 2008 og derefter 42 mio. kr. årligt). Fokusområder i økonomiaftalerne for 2009 I økonomiaftalen for 2009 er der sikret et økonomisk råderum til en fortsat aktivitetsvækst i sundhedsvæsenet i Det er aftalt, at aktiviteten i sygehusvæsenet skal stige med 3,5 pct. i 2009 i forhold til Der er ligeledes afsat penge til vækst i medicinudgifterne samt midler til vækst i aktiviteten i almen praksis. Endvidere er der afsat penge til at styrke indsatsen på en række øvrige væsentlige områder. Som opfølgning på aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fra oktober 2007 om akut hand- 8
9 ling og klar besked på kræftområdet afsættes 175 mio. kr. fra og med 2008 og frem til at sikre implementeringen af pakkeforløbene fremover. Der afsættes endvidere 20 mio. kr. til at prioritere videreførelse og udvikling af infrastrukturen for klinisk kræftforskning. Boks 4: Udvalgte temaer i økonomiaftalen for 2009 Fortsat aktivitetsvækst: aktiviteten på sygehusene skal stige med 3,5 pct. i 2009 i forhold til 2008 Ekstra midler til udgiftsvækst i medicin og almen praksis 175 mio. kr. til pakkeforløb på kræftområdet i 2008 og frem 20 mio. kr. til infrastruktur til klinisk kræftforskning 20 mio. kr. til Sundhed-it Bedre ressourceanvendelse på sundhedsområdet Udvalg om præhospitale akutberedskab Fortsat monitorering af genoptræningsområdet 9
10 Målrettet indsats mod livstruende sygdomme Kræft- og hjertesygdomme er de to største dræbere i Danmark. Årligt rammes omkring danskere af kræft, og ca dør af sygdommen. Livstruende hjertesygdomme koster over danskere livet om året. Det er skræmmende tal, der kalder på handling. Derfor har regeringen siden sin tiltræden sat målrettet ind for at sikre bedre tilbud og flere behandlinger for de to sygdomme. Pakkeforløbene bygger oven på regeringens målrettede indsats for at forbedre hver enkelt del af patientforløbet fra forebyggelse over behandling til efterbehandling, rehabilitering og omsorg. I 2005 præsenterede regeringen Kræftplan II, som udfolder en samlet strategi for udvikling af indsatsen på kræftområdet en indsats som straks blev sat i gang med en politisk aftale med Dansk Folkeparti. Senest har regeringen indgået politiske aftaler med Danske Regioner om pakkeforløb for kræft og livstruende hjertesygdomme. Og aftalerne er blevet fulgt op af handling. Kræftbehandlingen styrkes i hele forløbet De danske regioner og sygehuse indfører i 2008 pakkeforløb på hele kræftområdet. Dermed gennemføres en ambitiøs omorganisering af hele den danske kræftbehandling. Pakkeforløbene sikrer hurtig og veltilrettelagt udredning og behandling af alle patienter med mistanke om kræft og med klar information til patienterne undervejs i hele forløbet. Boks 5: Pakkeforløb for kræft Kombinerer den bedste sundhedsfaglige undersøgelse og behandling med den mest hensigtsmæssige organisering Er baseret på nationale kliniske retningslinjer udarbejdet af fagpersoner Sikrer hurtige og effektive forløb uden unødig ventetid Sikrer tryghed og klar besked for patienten fra den første mistanke om sygdom Boks 6: Regeringens initiativer på kræftområdet Forebyggelse Rygelovgivning HPV-vaccinationsprogram Opsporing af kræft Screening for brystkræft Forbedret livmoderhalskræftscreening Gennemførlighedsundersøgelser og MTV af screening for tarmkræft Behandling Adgang til højt specialiseret behandling i udlandet Second Opinion Panel mulighed for eksperimentel behandling i udlandet og herhjemme Task Force vedrørende strålebehandling Sikring af høj kvalitet gennem bedre organisering af den specialiserede behandling Rehabilitering og omsorg Rehabilitering i kommunerne tæt på borgerne Pulje til styrket rehabilitering Pulje til hospices Bedre patientforløb Akut handling og klar besked til kræftpatienter, herunder indførelsen af pakkeforløb og monitorering Indførelse af kontaktpersonordning Puljer til at fremme bedre organisering af kræftbehandlingen 10
11 Bedre forebyggelse og opsporing Mindst hver tredje af alle kræfttilfælde kan forebygges. Derfor er forebyggelse en integreret del af kampen mod kræft. Regeringens forebyggelsesprogram, Sund hele livet fra 2002, sætter fokus på netop faktorer, som har betydning for, hvor mange der får kræft. Siden præsentationen af programmet er der bl.a. sat ind med skærpede rygeregler. Den 1. oktober 2008 begyndte vi at vaccinere mod livmoderhalskræft. Det er første gang, det er muligt at introducere en vaccine mod kræft. Samtidig arbejder regeringen målrettet med tiltag, der kan bidrage til at opdage kræften tidligere, så chancerne for helbredelse er større. Tilbuddet om brystkræftscreening til kvinder i alderen år har vi rykket frem, så det allerede gælder pr. 31. december 2007 i hele landet. Der er gennemført forsøg med tarmkræftscreening og høstet værdifulde erfaringer. Styrket behandlingsindsats Regeringen har sat målrettet ind med midler øremærket til mere og bedre kræftbehandling. Der er løbende afsat midler til massive investeringer i det nyeste apparatur både inden for scannere og strålekanoner. Der er afsat puljer til forbedringer af arbejdsgangene på kræftafdelingerne, så patienterne får mere effektive forløb for pengene. Og der er afsat midler til organisering af forskning, som skal sikre kvaliteten af indsatsen. Den økonomiske saltvandsindsprøjtning kan ses på aktiviteten. Bl.a. er antallet af operationer på kræftområdet steget med knap 50 pct. fra 2001 til 2007, jf. figur 2. Figur 2: Antal operationer og antal opererede for kræft eller kræftrelaterede forhold, , Operationer (venstre akse) Opererede (højre akse) En ekstra chance I 2003 fik danske kræftpatienter mulighed for eksperimentel behandling i udlandet, og der blev oprettet et særligt Second Opinion -panel til at rådgive i tilfælde, hvor mulighederne for behandling i Danmark synes udtømte. Senere er der oprettet seks centre til eksperimentel behandling herhjemme. Det betyder, at langt de fleste patienter i dag ikke skal tage til udlandet for at modtage eksperimentel behandling. Rehabilitering og omsorg Flere og flere danskere overlever heldigvis en livstruende sygdom. Disse mennesker skal rehabiliteres, så de kan vende tilbage til et så indholdsrigt liv som muligt. Rehabiliteringsopgaven er med Kommunalreformen blevet lagt tættere på borgerne - nemlig ud i kommunerne. Det er et område under udvikling. Derfor støtter regeringen i samarbejde med KL og Kræftens Bekæmpelse 11 kommunale udviklingsprojekter på rehabiliteringsområdet, ligesom rehabilitering indgår i pakkeforløbene. Omsorg for alvorligt syge og døende Alvorligt syge og døende skal have mulighed for en sammenhængende og kvalificeret pleje og behandling - også i den sidste tid. Der har siden 2003 været afsat midler på Finansloven til en styrkelse af indsatsen for alvorligt syge og døende. Midlerne er anvendt til etablering og udvidelse af hospicer således, at alvorligt syge og døen- 11
12 de kan vælge at tilbringe den sidste tid i rolige omgivelser. Her er den sundhedsfaglige ekspertise koncentreret om symptom og smertelindring. Antallet af hospicesengepladser er siden 2003 øget med 141 Desuden er yderligere 44 under etablering. Dermed vil det samlede antal hospicesengepladser udgøre 191. Boks 7: Øgede ressourcer målrettet indsatsen mod kræft 2,25 mia. kr. i målrettede lånepuljer til indkøb af apparatur på kræftområdet Knap 400 mio. kr. til iværksættelse af øvrige initiativer i aftalen om Kræftplan II 183 mio. kr. afsat årligt til indførelse af HPVvaccinationsprogram 225 mio. kr. i 2007 til indførelse af pakkeforløb 175 mio. kr. årligt fra og med 2008 til den fortsatte udbredelse af pakkeforløb 150 mio. kr. i puljer til forbedring af arbejdsgangene på de danske kræftafdelinger 88,5 mio. kr. i målrettede puljer til klinisk kræftforskning 25 mio. kr. til molekylærbiologisk forskning i skræddersyet kræftbehandling I 2005 udarbejdede Sundhedsstyrelsen Kræftplan II. Planen sætter fokus på den samlede danske indsats på kræftområdet. Den blev fulgt op af en politisk aftale, der satte gang i de mange anbefalede tiltag og tilførte yderligere ressourcer. Boks 8: Aftale om Kræftplan II 1. Rygestoptilbud i kommunerne 2. Fremrykket brystkræftscreening 3. Styrkelse af lægers efteruddannelse 4. Hurtig diagnostik og bedre patientforløb 5. Mere kvalitet i kirurgi 6. Ekstra midler til ny kræftmedicin 7. Partnerskab mellem Kræftens Bekæmpelse, KL og sundhedsmyndigheder om rehabilitering 8. Styrket klinisk kræftforskning 9. Udvidet tilbud om eksperimentel kræftbehandling 10. Flere strålekanoner 11. Flere scannere 12. Fordobling af midler til sundhedscentre i kommunerne Hjerteområdet er en succes Hjerteområdet er en af de største succeshistorier i det danske sundhedsvæsen. Siden regeringen tiltrådte i 2001, er både aktiviteten og kvaliteten på hjerteområdet øget markant. Antallet af indgreb til behandling af åreforsnævring i hjertets kranspulsårer er steget med over 40 pct. fra 2001 til 2007, jf. figur 3. Det dækker over, at antallet af ballonudvidelser er steget med næsten 80 pct., mens antallet af bypassoperationer, som er et langt mere omfattende indgreb end en ballonudvidelse, er faldet en smule. Figur 3: Antal hjerterelaterede operationer på de fem hjertecentre, By-pass Ballonudvidelser Hjerteklap I alt Samtidig dør færre danskere af hjertesygdomme. Hvor der i 2001 var danskere, der døde af hjertesygdom, var antallet i , dvs. over færre dødsfald. Når der tages hensyn til forskellig alderssammensætning mellem årene, svarer det til et fald fra 258 dødsfald pr indbyggere i 2001 til 189 dødsfald i 2006, jf. figur 4. Det er et fald på 27 pct. Figur 4: Dødelighed som følge af hjertesygdomme, , aldersstandardiseret, pr indbyggere
13 Pakkeforløb for livstruende hjertesygdomme - en endnu bedre hjertebehandling Fremadrettet vil regeringen gøre den danske hjertebehandling endnu bedre. Målet er, at ingen patienter med livstruende hjertesygdom venter unødigt. Midlet er pakkeforløb, hvor alle relevante undersøgelser og behandlinger på forhånd er fastsat for hver enkelt sygdom. Her er tiderne booket med det samme, når en patient bliver henvist med begrundet mistanke om en bestemt livstruende hjertesygdom. Det giver både effektivitet og tryghed for den enkelte patient, som fra starten ved, hvad der skal ske, og hvor lang tid det tager. Forbilledet er udviklingen af pakkeforløb på kræftområdet, som er beskrevet ovenfor. Pakkeforløbene vil være klar ved udgangen af 2008, så sygehusene kan begynde at bruge dem i
14 Styrket indsats på forebyggelsesområdet Sygdomsforebyggelse udgør en af de mest presserende udfordringer for det danske samfund. Tal fra WHO viser, at ca. 40 pct. af al sygdom på verdensplan kunne have været undgået, hvis vi havde en sundere livsstil. Fortsætter udviklingen, vil tallet være 70 pct. i Forebyggelseskommissionen Det er regeringens mål, at den gennemsnitlige levetid skal forlænges med tre år over de næste 10 år. For at komme i mål med denne ambitiøse målsætning nedsatte regeringen i januar 2008 en forebyggelseskommission, som har til opgave at komme med forslag til en styrket forebyggelsesindsats. Danskernes livsstil - status De fleste livsstilssygdomme relaterer sig til usund kost, rygning, for meget alkohol og for lidt motion, de såkaldte KRAM-faktorer. Kost flere spiser frugt og grønt Frugt og grønt er en del af en sund kost. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man dagligt spiser mindst 600 gram frugt og grønt. Fra 2000 til 2005 er andelen af borgere, der dagligt eller flere gange om dagen spiser frugt, steget fra 33 til 39 pct. for mænd og fra 56 til 62 pct. for kvinder, jf. figur 5. Andelen af borgere, der dagligt spiser salat/råkost, er steget fra 10 til 15 pct. for mænd og fra 15 til 24 pct. for kvinder. Forebyggelseskommissionen skal analysere, hvilke sundhedsmæssige udfordringer samfundet står over for i dag. På baggrund heraf skal kommissionen vurdere, hvilke indsatsområder der fremover bør prioriteres. I denne prioritering skal der også tages hensyn til, at den enkeltes personlige ansvar for egen sundhed styrkes. Forslagene skal baseres på et dokumenteret og omkostningseffektivt grundlag, der kan styrke den forebyggende indsats, herunder med særligt fokus på mindre ressourcestærke grupper. Forebyggelseskommissionen skal primo 2009 komme med anbefalinger på forebyggelsesområdet. Med afsæt i kommissionens anbefalinger vil regeringen sammen med KL og Danske Regioner i 2009 udarbejde og lancere en national handlingsplan for forebyggelse med klare mål for indsatsen. Figur 5: Danskernes indtag af frugt og grønt, , andel der dagligt spiser frugt og grønt, pct Frugt 2005 Frugt Mænd Grønt Grønt Kvinder Der er således en god udvikling i gang, som skal understøttes. Regeringen vil derfor i den kommende tid arbejde for at forbedre mulighederne for at købe sund skolemad. 14
15 Rygning - aldersgrænse for køb af tobak hævet Rygning udgør fortsat en stor sundhedsmæssig udfordring for det danske samfund. I internationale sammenligninger er det fortsat en stor andel af danskerne, der ryger dagligt, om end andelen har været støt faldende siden 2001 Fra 2001 til 2007 er andelen af rygere faldet fra 30 til 24 pct., jf. figur 6. Mens andelen af kvinder, der ryger dagligt, er faldet fra 2006 til 2007, er andelen af mænd, der ryger dagligt, steget lidt. Figur 6: Andelen af rygere i Danmark, , pct Mænd Kvinder Samlet Det anslås, at danskere dør af rygerelaterede sygdomme om året. Dertil kommer, at rygning forårsager hospitalsindlæggelser og 2,5 mio. kontakter med praktiserede læger. Der er således behov for yderligere initiativer for at nedbringe antallet af daglige rygere. Folketinget vedtog i juni 2008 en lov, der forhøjer aldersgrænsen for, hvornår unge må købe cigaretter, fra 16 år til 18 år. Loven skal sikre, at unge ikke fristes til at begynde at ryge. Den nye aldersgrænse svarer til de gældende regler i bl.a. Sverige, Norge og Finland. Loven blev vedtaget af et bredt flertal af Folketingets partier med undtagelse af Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Loven trådte i kraft den 1. september mænd, der har overskredet genstandsgrænsen inden for den seneste uge, henholdsvis 11 og 18 pct., jf. figur 7. Siden 1994 er andelen steget med 3 procentpoint for kvinder og 4 procentpoint for mænd. Figur 7: Andel mænd og kvinder i Danmark, der inden for den seneste uge har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse, , pct Mænd Kvinder Det anslås, at dødsfald årligt ville kunne undgås, hvis befolkningen fulgte Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkoholindtag. Endvidere skønnes det, at alkohol koster sygedage om året. Der er derfor fortsat behov for tiltag på alkoholområdet. Forebyggelseskommissionen forventes at komme med forslag til tiltag på området. Sundhedsstyrelsen arbejder endvidere løbende med at forbedre oplysningsgrundlaget vedrørende skadelige virkninger af for stort alkoholindtag. Motion: Flere er fysisk aktive i fritiden men fortsat behov for tiltag Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive en halv time om dagen. For børn og unge er anbefalingen én time om dagen. Siden 1987 er andelen af fysisk aktive steget med ca. 5 procentpoint for mænd, fra 28 pct. i 1987 til 33 pct. i 2005, og med ca. 7 procentpoint for kvinder, fra 14 til 21 pct., jf. figur 8. Alkohol fortsat en udfordring Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder og mænd højst drikker henholdsvis 14 og 21 genstande om ugen. I 2005 var andelen af kvinder og 15
16 Figur 8: Fysisk aktive mænd og kvinder i Danmark, , andel fysisk aktive, pct Mænd Kvinder Det anslås, at fysisk inaktivitet forårsager dødsfald om året, og at fysisk inaktivitet er skyld i hospitalsindlæggelser årligt. Der er derfor behov for en række tiltag. For at forbedre de fysiske rammer for den lokale idræt ønsker regeringen i samarbejde med kommunerne at bidrage til en øget indsats for renovering af kommunale idrætsfaciliteter, særligt de anlæg der anvendes i idrætsundervisningen og af idrætsforeninger. Endvidere vil regeringen i samarbejde med kommunerne arbejde for, at byplanlægningen understøtter en aktiv livsstil, f.eks. ved bedre cykelstier, motionsfremmende arealer og grønne områder i byerne. 16
17 Bedre patientforløb med patienten i centrum Regeringen har taget en række initiativer for at skabe bedre patientforløb og sikre et sundhedsvæsen med patienten i centrum. Det gælder ikke mindst for kroniske og psykiatriske patienter. Styrket indsats for kronikere Med økonomiaftalen for 2009 har regeringen og regionerne ønsket at styrke indsatsen for landets kronisk syge. Indsatsen skal bidrage til, at kronisk syge patienter får et sundere og bedre liv med deres kroniske sygdom. Samtidig skal indsatsen aflaste de specialiserede ressourcer i sygehusvæsenet ved, at færre kroniske patienter får behov for behandling på sygehus. Dermed vil man sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af de eksisterende ressourcer. Forløbsprogrammer for kronisk syge Med økonomiaftalen for 2009 er der opnået enighed mellem regeringen og regionerne om at iværksætte forløbsprogrammer for kronisk syge. Disse programmer skal understøtte et sammenhængende patientforløb for patienter med kronisk sygdom. Kvaliteten og kontinuiteten i behandlingen skal sikres samtidig med, at der skabes en klar arbejdsdeling mellem sygehus, kommune og praksissektoren. Herved får patienten den rette hjælp på det rette tidspunkt og sted. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et generelt forløbsprogram for kronisk sygdom samt et forløbsprogram for diabetespatienter. Her opstilles en række generelle mål og anbefalinger, der kan anvendes i kommuner og regioner. Det er hensigten, at regionerne (herunder almen praksis) og kommunerne i fællesskab skal udvikle og implementere forløbsprogrammer inden for de øvrige store kroniske sygdomsområder. Foruden diabetes er der tale om muskel- og skeletlidelser, KOL og hjerte-kar sygdomme. Indsatsen vil være målrettet ældre medicinske patienter. Der afsættes en pulje på 437,5 mio. kr. i perioden 2008 til 2011 til forløbsprogrammerne. Midler til patientundervisning og egenbehandling Med økonomiaftalen for 2009 blev der endvidere opnået enighed om at afsætte 127,5 mio. kr. i perioden 2008 til 2011 til patientundervisning og egenbehandling for kroniske patienter. De afsatte midler skal bl.a. anvendes til et målrettet uddannelsesprogram, der skal ruste patienter med kronisk sygdom til at håndtere deres sygdom. Programmet skal omfatte både generel undervisning i at leve med en kronisk sygdom og sygdomsspecifik patientundervisning (astmaskoler, diabetesskoler mv.). Derudover skal de afsatte midler anvendes til mere systematisk brug af egenbehandling blandt udvalgte patientgrupper, f.eks. hjerte-, KOL- og diabetespatienter, herunder finansiering af initiale udgifter til udstyr. Der sættes i første omgang fokus på opstart af egen behandling på "modne" områder, f.eks. behandling med blodfortyndende medicin af hjertepatienter mv. Nye patientrettigheder i psykiatrien Der blev i juni 2008 vedtaget en ændring af sundhedsloven, som betyder, at børn og unge med psykiske lidelser har fået en ny patientret, en såkaldt undersøgelses- og behandlingsret. Konkret betyder det, at patienter under 19 år fra den 1. 17
18 august 2008 har ret til at lade sig undersøge på en klinik eller et hospital, som regionerne har en aftale med, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde undersøgelse inden for to måneder. Siden 2007 har andelen af patienter med en fast kontaktperson været stigende. I 1. kvartal 2008 havde 82 pct. af patienterne en kontaktperson, jf. figur 9. Endvidere får patienter under 19 år fra den 1. januar 2009 ret til at lade sig behandle på klinik eller hospital, som regionerne har en aftale med, når undersøgelsen viser, at et hurtigt behandlingstilbud i børne- og ungdoms-psykiatrisk regi er nødvendig for at undgå forværring af deres lidelse, og når ventetiden på behandling overstiger to måneder. Regeringen har en målsætning om, at alle psykiatriske patienter fra 2010 skal have de samme rettigheder som de, der gives til børn og unge med undersøgelses- og behandlingsretten. Men det skal gøres endnu bedre. Regeringen har derfor fremsat lovforslag, så alle patienter har et lovpligtigt krav på en fast kontaktperson fra den 1. januar Figur 9: Andel af patienter under indlæggelse og i ambulante forløb på sygehuse med kontaktperson, 1. kvt kvt. 2008, pct Bedre vejledning om frit valg Patienterne skal fra den 1. december 2008 sikres en bedre information om deres valgmuligheder, når de henvises til sygehusbehandling. De regionale patientkontorer skal aktivt og opsøgende informere og vejlede de praktiserende læger om reglerne for frit sygehusvalg samt valgmulighederne i det regionale sygehusvæsen kvt kvt kvt kvt kvt Samtidig vil der ske en udbygning af Sundhedsstyrelsens oplysninger om sygehusenes forventede ventetider. Ligeledes vil der blive udarbejdet centralt informationsmateriale, der aktivt kan bruges af patientkontorerne og de praktiserende læger i deres vejledning af patienterne. Der er derfor fremsat lovforslag herom, og som led i aftalen om Finansloven for 2008 afsat 1,5 mio. kr. i 2008 og 5 mio. kr. årligt i perioden 2009 til Fast kontaktperson til patienter på landets sygehuse Patienter, der er indlagt eller er i ambulant behandling på sygehus, som strækker sig over mere end ét døgn, skal have tilknyttet en fast kontaktperson til sin behandling. Den faste kontaktperson giver tryghed, fordi borgeren kun skal snakke med én person for at få råd og vejledning. 18
19 Mere sundhed for pengene Danskerne har en berettiget forventning om at kunne modtage behandling af høj kvalitet inden for en rimelig ventetid. Stadig flere og flere behandlingstyper tilbydes, og derfor stiger efterspørgslen efter sundhedsydelser. Regeringen ønsker at imødekomme den stigende efterspørgsel. Derfor er det vigtigt, at aktiviteten i sygehusvæsenet er høj. En del af den stigende aktivitet er sikret gennem tilførsel af ressourcer til sundhedsområdet. I perioden 2002 til 2006 blev der afsat mellem 1 og 1,5 mia.kr. årligt til meraktivitet i sygehusvæsenet. I 2007 blev der givet et statsligt aktivitetsbestemt tilskud på 2,4 mia. kr., mens der i 2008 og 2009 gives 2,5 mia. kr. hvert år. Tilskuddet udbetales til regionerne, når de kan dokumentere, at de har haft en højere aktivitet end et fastsat grundniveau. Som følge af strejken blandt sygeplejersker mv. på landets sygehuse i perioden april til juni 2008 er tilskuddet for 2008 dog kommet til udbetaling uden krav om højere aktivitet. Stigende aktivitet er kombineret med stigende produktivitet Stigende sundhedsudgifter og mangel på arbejdskraft stiller dog krav til, at aktivitetsvæksten bl.a. hentes gennem en fortsat optimering af arbejdsgangene og stigende produktivitet i sundhedsvæsenet. Borgerne har ligeledes krav på, at deres skattekroner anvendes så effektivt som muligt. Det er igennem de seneste år lykkedes at kombinere en stigende aktivitet med stigende produktivitet. Antallet af behandlede borgere er øget med fra 2001 til 2007, svarende til en vækst på næsten 6 pct., jf. figur 10. Figur 10: Behandlede borgere, , Fra 2005 til 2006 steg produktiviteten i sygehussektoren med 1,9 pct. Der var dog betydelige forskelle mellem regionernes produktivitetsvækst. Region Nordjylland og Syddanmark præsterede således vækstrater over gennemsnittet på henholdsvis 2,7 og 2,1 pct., jf. figur 11. Figur 11: Vækst i produktivitet, , pct. 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Landsgennemsnit Nordjylland 19
20 Bedre ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet Med økonomiaftalen for 2009 er regeringen og regionerne enige om, at der fortsat skal være fokus på at forbedre ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet, således at man sikrer fortsatte produktivitetsforbedringer. I økonomiaftalen er der iværksat en række initiativer, der skal sikre dette. God og effektiv administration Der er med kommunalreformen og dannelsen af de større regioner skabt forbedrede rammer for det fortsatte arbejde i forhold til større administrativ effektivitet og udnyttelse af synergieffekt. Den tilpasning, som regionerne har foretaget som følge af kommunalreformen, fortsættes. Endelig igangsættes en analyse vedrørende bedre udnyttelse af apparatur. Analysen skal afsluttes inden april Regeringen og Danske Regioner er endeligt enige om, at der fortsat offentliggøres sammenlignelige målinger af produktiviteten på bl.a. sygehusniveau samt for udvalgte afdelinger. Analyserne skal videreudvikles på et stadigt lavere niveau (afdelings-, behandlings- og diagnoseniveau). Samlet forventes disse initiativer at bidrage til en endnu bedre ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet. Som led i økonomiaftalen for 2008 er en arbejdsgruppe ved at se på mulighederne for at effektivisere regionernes administration. Resultaterne af arbejdet skal anvendes i forbindelse med forhandlingerne om regionernes økonomi for Effektiv styring på sygehusområdet Afregningssystemet på sygehusene, det såkaldte DRG-system, anvendes efter kommunalreformen i større og bredere omfang end tidligere. Derfor skal der gennemføres et serviceeftersyn af DRGsystemet som led i økonomiaftalen for Afregningssystemet skal i højere grad understøtte sygehusene i at foretage flere behandlinger og undersøgelser samme dag med kortere ventetid for patienterne samt tilskynde sygehusene til at omlægge til ambulant behandling. Ligeledes skal afregningssystemet være med til at synliggøre og udbrede omkostningseffektive behandlingsformer. Dette kan ske ved at offentliggøre behandlingsudgiften i de mest effektive enheder. Endvidere er regeringen og regionerne enige om at udarbejde en strategi for hurtigere udbredelse af bedre og mere effektive metoder til sygdomsbehandling med opstilling af konkrete mål. Det gælder f.eks. for udbredelsen af ambulante behandlinger samt offentliggørelse af nøglevariable for udvalgte behandlinger. 20
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereNøgletal for sundhed November 2006
Nøgletal for sundhed November 26 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli 26 faldet med 22 procent fra 27 til knap 21 uger for 18 behandlinger, som ellers historisk har haft
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning 2008 Udsendt marts Oversigt over finanslovsaftalerne for 2008 med relevans for regionerne
Oversigt over finanslovsaftalerne for 2008 med relevans for regionerne Nedenstående er en oversigt over de initiativer på Finanslovsaftalen for 2008, der direkte påvirker regionerne. Der er en række yderligere
Læs merePartierne er enige om at drøfte en samlet status for indsatsen primo maj 2009.
Sundhedsområdet Sundhedsområdet har siden 2001 været højt prioriteret. Der er tilført 19,4 mia. kr. fra 2001 til 2009 til sundhedsområdet generelt. Aktiviteten i sygehusvæsenet er samtidig øget markant,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) Tid og sted: Fil-navn: Dokument 1
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 15 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Sundhedsudvalget Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) (ca. 20
Læs mereNøgletal for sundhed Juni 2007
Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale
Læs mereNøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereBudget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereGenoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven
Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2009
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereFAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle
FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereDecember Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade
December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen over for patienter med hjerneskade
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende
Læs mere12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark
Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs merePROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr
PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereStatus på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011
N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:
Læs mereDato: 30. januar Brevid:
Dato: 30. januar 2018 Brevid: 3484099 Opsamling af hidtidige drøftelser omkring Regionsrådets strategi 2018-2021 1. Strategiens formål Strategiens formål vil omfatte: De områder, hvor der er brug for en
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs merePRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE
PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereSundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark
Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober 2011 Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Krav til sundhedsaftaler Der skal som minimum indgås sundhedsaftaler vedr.: Indlæggelse og udskrivningsforløb Genoptræning Behandlingsredskaber
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereLøft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020
Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereNy økonomiaftale med Danske Regioner er på plads
Page 1 of 5 06.06.2017 Ny økonomiaftale med Danske Regioner er på plads Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om regionernes økonomi for 2018, der sikrer rammerne for en fortsat udvikling
Læs mereRegionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.
Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mereSundhedsaftalen i Region Syddanmark
Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereDen første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereStatus for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015
Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj Mål i sundhedsplanen Status på målopfyldelse: Afrapportering 1. 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereBudget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer
KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereNATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereRegionsoverblik. pr. 30. juni Udvalgte kvalitetsmål. Region Midtjylland
Regionsoverblik pr. 30. juni 2014 Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Afrapportering på udvalgte kvalitetsmål...3 1.1 Genindlæggelse efter operation...3 1.2 Psykiatriens venteliste
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereRegionernes budgetter i 2010
Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen
Læs mere2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.
Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereVingesus og nærhed Strategi
Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:
Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereNy strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet
Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereAalborg Kommunes sundhedsstrategi:
Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mere