Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.
|
|
- Laurits Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere end hver tredje voksne dansker lever med en eller flere kroniske sygdomme. Kronisk eller længerevarende sygdom omhandles her under et, men afhængigt af sygdommens karakter og den enkeltes muligheder for at håndtere sin situation, vil et liv med en kronisk eller længerevarende sygdom variere betydeligt fra person til person. I Region Sjælland udgør antallet af patienter med kronisk sygdom mindst mennesker. Samlet set forudses antallet af patienter at ville stige i takt med, at behandlingsmuligheder forbedres, og at alderssammensætningen i befolkningen ændres. For flere af de kroniske sygdomme gælder, at der er en sammenhæng mellem udvikling af kroniske sygdomme og livsstil. Dette gælder f.eks. for udvikling af kronisk bronkitis, hjertekarsygdomme og sukkersyge, hvor der er en sammenhæng med henholdsvis rygning, overvægt og fysisk inaktivitet. Borgerne i Region Sjælland lever på mange områder mere usundt end landsgennemsnittet. Det kan derfor også forudses, at andelen af borgere med kroniske lidelser i Region Sjælland i årene fremover vil vokse. Da patienter med kroniske lidelser samtidig er en gruppe, der anvendes flest ressourcer på i sundhedsvæsenet i dag procent af de samlede ressourcer -, er der også af ressourcemæssige hensyn brug for at tænke på tværs af sektorer i en fælles koordineret indsats. Samlet set er der således behov for at sætte øget fokus på forebyggelses-, behandlings- og rehabiliteringsindsatsen for patienter med kroniske lidelser i Region Sjælland. Der er brug for, at der i samarbejde med kommuner og praktiserende læger indgås en fælles forpligtende politik og strategi for arbejdet omkring mennesker med kroniske lidelser. Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Visionen Borgere i Region Sjælland med længerevarende sygdomme har flere gode leveår, og middellevetiden i Region Sjælland svarer som minimum til landsgennemsnittet. Borgerne skal møde et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor indsatsen er tilpasset den enkelte og dennes individuelle behov. Et sundhedsvæsen, som understøtter den enkeltes mulighed for selv at tage ansvar for egen behandling og øger oplevelsen af tryghed og livskvalitet. Målet Målet er, at bedre behandlingen i hele regionen for patienter med kroniske lidelser gennem udvikling af sammenhængende, differentierede behandlingstilbud tilpasset den enkelte patient, så antallet af komplikationer samt antallet af akutte indlæggelser reduceres. Region Sjælland vil kendes på At middellevetiden øges At den sociale ulighed i sundhed mindskes 1 Kronisk lidelse, kronisk sygdom og længerevarende sygdomme anvendes synonymt i dette oplæg. Side 1
2 At børn er en gruppe, hvis behov, der er særligt fokus på At patienter og deres eventuelle pårørende i hele regionen møder et ensartet, velkoordineret behandlingstilbud, der opleves som en sammenhængende indsats på tværs af grænser mellem sygehuse, praktiserende læge og kommuner. Indsatsen IT-understøttes, hvor det er muligt og giver mening At patienter og pårørende inddrages mest muligt i planlægning af eget behandlingsforløb At patienter og pårørende understøttes i at kunne tage medansvar for eget liv med en kronisk sygdom At behandlingen sker på et højt fagligt niveau, hvor ny viden løbende implementeres, og hvor der sker en fortsat udvikling gennem forskning og uddannelse 2
3 Strategi for styrket indsats for mennesker med kroniske lidelser i Region Sjælland Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 2005 publikationen Kronisk Sygdom Patient, sundhedsvæsen og samfund. Af denne fremgår det, at mere end hver tredje voksne dansker lever med en eller flere kroniske sygdomme, og at procent af de ressourcer, der bliver anvendt i sundhedsvæsenet i dag, bliver brugt på patienter med kroniske lidelser. Samtidig kan det forudses, at antallet af patienter vil stige på grund af bedre behandlingsmuligheder og ændret alderssammensætning i befolkningen. For alle grupper gælder, at livet med en længerevarende fysisk sygdom kan opleves som en psykisk belastning. Tidlig opmærksomhed på at understøtte den enkelte patient i at lære at leve med en kronisk eller længerevarende sygdom spiller derfor en væsentlig rolle. Allerede i dag er der fokus på patienter med kroniske lidelser i både sygehusvæsenet, praksissektoren og i den kommunale sundhedssektor, men der er brug for at styrke sammenhæng og kvalitet i overensstemmelse med de nationale anbefalinger for kronikerindsatsen samt for at styrke patientens egen indsats. Samlet set er der nu behov for at sætte øget fokus på behandlings- og rehabiliteringsindsatsen for patienter med kroniske lidelser i Region Sjælland. Med Regionsrådets godkendelse af sigtelinjer for arbejdet med den kroniske patient i 2008 blev det første skridt taget i retning af en egentlig kronikerpolitik. Sigtelinjerne indeholder følgende elementer: Sundhedstjenesteforskning Videndeling og kompetenceudvikling på tværs af fag og sektorer Understøtte implementering af ny viden i samarbejdet med kommuner og praktiserende læger Undervisning og uddannelse af patienter og pårørende Understøtte tidlig indsats ved akut forværring af kronisk sygdom Forebyggelse og sundhedsfremme på sygehuse Samarbejde om patientforløb på tværs af fag og sektorer Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen og omfatter mindst mennesker i Region Sjælland. Borgere/patienter med kroniske lidelser findes i alle aldersgrupper (se bilag 1). Den ældre del af befolkningen med kroniske lidelser er yderligere kendetegnet ved, at en del lider af flere kroniske sygdomme samtidig. Målgruppe Patienter, der har en eller flere kroniske lidelser som eksempelvis diabetes, KOL (= rygerlunger), hjertekarsygdomme, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, knogleskørhed, forebyggelige kræftsygdomme og længerevarende psykiske lidelser og deres pårørende. Mål Målet er at opfylde de politiske mål, der er udstukket i Politik for styrket indsats for mennesker med kroniske lidelser i Region Sjælland. 3
4 Kronikermodellen i Region Sjælland For flere af de kroniske sygdomme gælder, at der er en sammenhæng mellem udvikling af kroniske sygdomme og livsstil. Dette gælder f.eks. for udvikling af kronisk bronkitis, hjertekarsygdomme og sukkersyge, hvor der er en sammenhæng med henholdsvis rygning, overvægt og fysisk inaktivitet. Borgerne i Region Sjælland lever på mange områder mere usundt end landsgennemsnittet (se bilag 2). Det kan derfor forudses, at andelen af borgere med kroniske lidelser vil vokse i årene fremover og formentlig også vil være større end landsgennemsnittet for flere af de kroniske lidelsers vedkommende. For at imødegå denne udfordring organiseres arbejdet med mennesker med kroniske lidelser efter Kronikermodellen, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Kronikermodellen er en konkret måde at operationalisere en række centrale elementer i en forbedret kronikerindsats og omfatter både samfund, sundhedsvæsen og patientens aktive indsats for at sikre det mest optimale forløb. Modellen er baseret på evidens i forhold til viden om behandling, rehabilitering og forebyggelse af kroniske sygdomme (beskrevet i bilag 3). Elementerne i modellen vil i det følgende blive beskrevet i forhold til Region Sjælland. Patientens aktive indsats Gennem oplysning og medinddragelse i fastsættelse af mål for behandling og egenomsorg skal patienten og eventuelle relevante pårørende motiveres for en øget grad af egenomsorg. Patientens evne til at yde en aktiv indsats i forhold til egenomsorg skal øges via f.eks. patientundervisning i enten regionalt eller kommunalt regi samt via anvendelse af teknologiske værktøjer, som patienten aktivt skal anvende i samarbejde med sundhedsvæsenet. Der vil være borgere, som kun kan yde et lille bidrag til sin egenomsorg, og her skal sundhedsvæsenet udvikle tilbud, der er tilpasset disse borgeres behov. Sundhedsvæsenets organisering Der skal foretages en niveaudeling af patientbehandlingen inden for de specifikke diagnosegrupper med henblik på, at patienterne modtager den rette behandling på det rette sted på det rigtige tidspunkt. Det forudsætter en stor grad af koordinering, samarbejde og viden på tværs af afdelinger og sektorer. Det er derfor også vigtigt, at der er et tæt samarbejde internt i regionen og mellem regionen, kommunerne og almen praksis. Samtidig skal der ske en omorganisering i det sekundære sundhedsvæsen, der sikrer, at en større andel af behandlingen foregår via planlagte patientforløb i stedet for via akutte indlæggelser. Den sundhedsfaglige indsats Den sundhedsfaglige indsats i regionen skal harmoniseres og være baseret på kliniske retningslinjer, der lever op til international faglig standard. Der skal udvikles fælles værktøjer, som kan anvendes på tværs af sektorer i både region, almen praksis og kommuner, som sikrer, at den aktuelle sundhedsperson, som patienten/borgeren er i kontakt med, altid kan behandle eller rådgive patienten på det bedst mulige grundlag. Samfundsressourcer Såfremt patienten ønsker det, skal familien inddrages i behandlingsforløb og i egenomsorg. Det er desuden vigtigt med et tæt samarbejde med kommuner og patientforeninger om forebyggelse og rehabilitering bl.a. for at skabe kontakt til lokale netværk tæt på borgeren/patienten. Kliniske informationssystemer I udlandet er afprøvet forskellige kliniske informationssystemer (telemedicin), hvor patienterne aktivt medvirker til opsamling af data. I Region Sjælland skal et sådant system afprøves via ud- 4
5 vikling af en kronikerportal, der kan anvendes af patienten og på tværs af sektorer. Kronikerportalen vil sikre, at patienten får information om egne data, og hvis patienten ønsker det, kan data blive overvåget af sundhedsfagligt personale, der kontakter patienten ved behov med henblik på justering af behandlingen eller aftale om behov for klinisk kontrol ved ambulant kontrol. Systemet kan samtidig give patienten en feedback på individuelle aftaler om f.eks. livsstilsændringer, som man har aftalt i en handleplan med patienten. Alle data kan samles i en fælles database. Region Sjælland vil afprøve kronikerportalen i forhold til forskellige målgrupper og forskellige kroniske lidelser. Beslutningsstøtte For at kunne gennemføre kronikermodellen forudsættes, at der er bred opbakning fra bl.a. politikere og fagfolk til indsatsen, samt at der bliver afsat ressourcer til at udvikle og implementere relevante værktøjer. Der skal være fokus på at understøtte incitamenter, der kan fremme implementeringen af kronikermodellen samt nedbrydelse af barrierer, der kan være med til at hæmme indførelsen af kronikermodellen. Samlet set er målsætningen, at kvaliteten i indsatsen øges, og at sundhedsvæsenets samlede ressourcer til drift anvendes mest hensigtsmæssigt. Kvalitetsstrategi Kvaliteten for nogle af de kroniske lidelser monitoreres allerede i sygehusregi via det Nationale Indikator Projekt (NIP). Det gælder således for sukkersyge, KOL, hjerteinsufficiens og skizofreni, og i løbet af 2010 vil NIP også omfatte depression. Region Sjælland vil systematisk følge op på resultaterne fra NIP og sigte mod at forbedre resultaterne på de områder, hvor Region Sjælland ikke lever op til standarderne. Almen praksis kan allerede på nuværende tidspunkt indberette til NIP på et enkelt sygdomsområde. Når det bliver muligt at foretage indberetning fra almen praksis af NIP-data for de andre sygdomsgrupper, vil der her også blive foretaget audit på tværs af sektorer. Den Danske Kvalitetsmodel indeholder flere standarder, der er relevante for de kroniske sygdomme. Det gælder således bl.a. for følgende standarder: Rehabilitering Undervisning af patienter med kronisk sygdom Overdragelse mellem sektorer Diabetes KOL Skizofreni Den Danske Kvalitetsmodel forudsætter, at der er udarbejdet retningslinjer, at retningslinjerne er kendt af personalet, og at der foregår en akkreditering. Region Sjælland vil systematisk følge op på data fra Den Danske Kvalitetsmodel og til stadighed forbedre resultaterne med henblik på opfyldelse af standarderne. Den Danske Kvalitetsmodel og NIP er nationale projekter. Udover disse projekter ønsker Region Sjælland også at foretage en systematisk registrering af patientuddannelser og følge op på resultaterne fra patientuddannelserne med henblik på at opnå en stadig forbedring og udvikling af patientuddannelserne. Der vil desuden via samarbejde med kommunerne ske en koordinering af de regionale og kommunale patientuddannelsestilbud. 5
6 Inden for de kliniske områder vil der inden for de enkelte sygdomsområder blive udarbejdet kliniske retningslinjer, der dækker hele regionen. De kliniske retningslinjer vil løbende blive justeret, så de hele tiden ligger på et højt fagligt niveau, der matcher nationale og internationale standarder. Sundhedsprofiler Region Sjælland udarbejder hvert 4. år (første gang i 2010) sundhedsprofiler, hvor der via spørgeskemaer kortlægges oplysninger om bl.a. borgernes selvoplevede helbred, livsstilsvaner og kroniske sygdomme i regionen som helhed og på kommuneniveau. De spørgeskemabaserede data vil blive suppleret med data fra forskellige centrale registre. Sundhedsprofilerne kan anvendes til at følge udviklingen af befolkningens sundhedstilstand og være et vigtigt redskab ved planlægningen af sundhedsvæsenets indsats, herunder ikke mindst i forbindelse med samarbejde med kommunerne om en målrettet indsats på forebyggelsesområdet i kommunerne og i forhold til den patientrettede forebyggelse i både region og kommuner. Tidsplan Niveaudeling Arbejdet med niveaudeling af patienterne med henblik på behandling er igangsat primo I første omgang fokuseres på patienter med KOL, og herefter følger de andre store sygdomsgrupper efter, således at der er udarbejdet beskrivelse af niveaudeling inden for de store kroniske sygdomsgrupper medio Patientuddannelser Der udarbejdes standarder for patientuddannelser på følgende sygdomsområder i løbet af foråret 2011: KOL Hjerte-kar-sygdomme Diabetes Kroniske smerter Kræft Rheumatologiske lidelser, herunder rygsygdomme I løbet af 2011 aftales snitflader til kommunerne inden for de samme sygdomsområder på patientuddannelsesområdet. Efterfølgende udarbejdes standarder for nye patientuddannelser. Områderne er prioriteret dels på baggrund af antallet af patienter dels på baggrund af faglig vurdering af, at patientuddannelse vil være af stor betydning for at understøtte disse patientgrupper i et liv med en længerevarende sygdom. Det gælder for: Hjerneskade Patienter med flere kroniske sygdomme Nyopstået psykose Over tid vil der stadig blive udviklet nye patientuddannelser. Udvikling af kliniske informationssystemer og forløbsprogrammer I perioden 2010 til udgangen af 2012 udvikles, afprøves og evalueres elektroniske værktøjer, der kan bidrage til at øge patienternes egenomsorg og aktive medvirken til egen behandling og samtidig kan anvendes i patientbehandlingen på både sygehuse og i almen praksis. 6
7 I perioden 2010 til 2012 beskrives og implementeres forløbsprogrammer på tværs af sektorer i samarbejde med almen praksis og kommuner. 7
8 Bilag 1 Fakta Omkring 1,5 mio. mennesker i Danmark lider af en eller flere kroniske sygdomme. Der er ikke nogen samlet opgørelse over, hvor mange borgere i Region Sjælland, der lever med kroniske lidelser eller hvor meget de belaster sundhedsvæsenet. Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY) fra 2005 udarbejdet af Institut for Folkesundhed giver dog et indtryk af, hvor stor en andel af den voksne del af befolkningen, der har en eller flere kroniske lidelser (selvrapporteret). Tallene fremgår af tabel 1. Sygdom eller lidelse Procent af befolkningen i Region Sjælland Langvarig sygdom 39,9 Slidgigt og/eller leddegigt 22,4 Allergi 20,0 Rygsygdom 18,0 Muskel- og skeletsygdom 16,7 Forhøjet blodtryk 15,5 Migræne eller hovedpine 11,0 Hjertekarsygdomme 7,6 Astma 6,1 Sukkersyge (diabetes) 4,6 Kronisk angst og depression 3,9 Kronisk bronkitis 3,8 Knogleskørhed (osteoporose) 1,7 Tabel 1. Selvrapporterede sygdomme i Region Sjælland SUSY SUSY undersøgelsen beskæftiger sig ikke med de egentlige sindssygdomme. Tal fra Danmarks Statistik viser imidlertid, at antallet af mennesker indlagt med en sindslidelse er højere i Region Sjælland end forventet. Andelen af indlæggelser i Region Sjælland på grund af sindssygdomme udgør 19,5 procent af landets indlæggelser på psykiatriområdet. Region Sjælland befolkning udgør imidlertid kun 14,9 procent af landets befolkning, som er den andel, man kunne forvente at andelen af indlæggelser også ville udgøre. Kroniske sygdomme er ikke kun noget, der berører den ældste del ag befolkningen. Som det fremgår af tabel 2, så rammer det alle aldersgrupper. Sygdom år år år 65+ Langvarig sygdom 26,0 30,6 42,5 52,0 Slidgigt/leddegigt 2,9 8,7 26,5 39,7 Allergi 25,6 25,9 19,5 11,5 Rygsygdom 9,9 16,1 20,9 18,3 Muskel- og skeletsygdom 9,9 12,5 18,5 20,9 Forhøjet blodtryk 1,2 2,9 18,1 32,3 Hovedpine/migræne 11,6 15,5 10,7 5,5 Hjerte-karsygdom 0,8 1,4 8,0 17,5 Astma 5,8 5,5 5,9 7,6 Sukkersyge (diabetes) 0,4 1,1 5,5 9,1 Kronisk angst og depression 3,7 3,5 3,9 4,4 Kronisk bronkitis 0,4 1,4 3,7 8,2 Knogleskørhed (osteoporose) 0,0 0,0 1,6 4,7 Tabel 2. Kilde SUSY Tallene opgivet i procent af befolkningen i Region Sjælland. 8
9 Behandlingen af patienter med kroniske lidelser kompliceres af, at mange borgere med kronisk sygdom lider af flere kroniske sygdomme samtidig bl.a. på grund af deres livsstil og som komplikation til deres grundlidelse. F.eks. udvikler mange patienter med type 2 sukkersyge hjertekarsygdomme og muskel- og skeletlidelser, og der er en del patienter med kroniske somatiske lidelser, der også har en sindslidelse. 9
10 Bilag 2 Sundhedstilstanden i Region Sjælland på udvalgte parametre Tal fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY 2005) udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed viser følgende: Region Sjælland Danmark Andelen af storrygere 17,7 16,6 Andelen af dagligrygere 32,3 29,6 Andelen af svært overvægtige 14,7 11,4 Andelen af overvægtige 49,1 44,3 Andelen folk med dårligt selvvurderet helbred 6,5 5,6 Andelen der føler sig stresset 9,1 8,7 Andelen der overskrider genstandsgrænsen 14,9 14,3 Andelen der spiser frugt dagligt 45,0 50,4 Andelen der spiser salat/råkost hver dag 18,7 19,7 Andelen der gør noget for at bevare helbredet 83,9 85,0 Andelen der dyrker motion/er fysisk aktiv 69,3 70,9 Andelen der spiser sundt 58,5 59,2 Kilde: SUSY
11 Bilag 3 Kronikermodellen Cronic Care Model = kronikermodellen er en konkret måde at operationalisere en række centrale elementer i en forbedret kronikerindsats, der er udarbejdet af en forskergruppe i USA. Den omfatter både samfund, sundhedsvæsen og patientens aktive indsats for at sikre det mest optimale forløb. Den er evidensbaseret i forhold til viden om behandling, rehabilitering og forebyggelse af kroniske sygdomme. Målet med modellen er, at der i interaktionen mellem den informerede og aktiverede patient og det velforberedte og proaktive behandlerteam dannes grundlag for en indsats, der er: Patientens aktive indsats. Understøtning af patientens muligheder for egen indsats ved at inddrage patienten i beslutninger om behandling, fastlæggelse af planer med mål for indsatsen og gennem deling af information om sygdommen. Sundhedsvæsenets organisering. Fastlæggelse af samspil og opgavefordeling inden for det samlede sundhedsvæsen. Den sundhedsfaglige indsats. Indsatsen skal målrettes efter den enkelte patients behov, og der skal sikres kontinuitet og sammenhæng i behandlingen på tværs af sektorer. Beslutningsstøtte. Implementering af kliniske retningslinjer, hvilket forudsætter understøttelse af relevante værktøjer og incitamenter. Samfundsressourcer. Ressourcer i familie, sociale netværk og lokalsamfund skal søges aktiveret. Kliniske informationssystemer. De muligheder, der er for at understøtte indsatsen for kroniske sygdomme, skal udnyttes. Det skal herunder sikres, at behovet for at dele viden med patienten og sundhedsvæsenets aktører samt understøttelse af behandlingsprogrammer med påmindelser bliver tilgodeset. 11
Handleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereDen kroniske patient i Region Sjælland
NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs merePROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr
PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereHvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU
Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereHvorfor en vision om fælles sundhed?
Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereRegion Hovedstaden. Forebyggelses- politik
Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereIgangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland
Strategisk sundhedsledelsesforum Regionshuset Viborg Regionalt sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Igangsætning af kronikerprogrammer
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereDebatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner
Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereDato: 11. august 2014. Forord
Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre
Læs mere1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereForslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereGrundaftale om kvalitet og opfølgning
Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs
Læs mereRammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning
Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019 Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereEn forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. Ansøgning til puljer vedr. forløbsprogrammer og patientuddannelser
En forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning til puljer vedr. forløbsprogrammer og patientuddannelser a INDLEDNING 3 INDSATS FOR MENNESKER MED KRONISKE LIDELSER I REGION SJÆLLAND 5
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereSundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse
Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereUdvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik. 14. juni 2010
Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik 14. juni 2010 Kontorchef Kirsten Vinther-Jensen Centerledelse Sekretariat Drift Forskning Klinisk socialmedicin og rehabilitering Sundhedsfremme
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereForløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen
Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At
Læs mereArbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats
Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed
Læs mereUdkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)
Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereFælles udfordringer i Region Sjælland
Fælles udfordringer i Region Sjælland Antal Andel i % 10.000 flere +80-årige i 2023 120.000 100.000 Antal borgere 60-80+ 2016-2023 80.000 60.000 Genindlæggelser 60-80+ 2016-2023 40.000 20.000 0 50.000
Læs mereSUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder
SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereOmsætning af viden til handling
Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mere