Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Transkript

1 Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013

2 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen af det løft på 300 mio. kr., kommunerne fik med økonomiaftalen for 2013, løbende indsamling af data om det nære sundhedsvæsen. KL sætter i halvårlige spørgeskemaundersøgelser fokus på udviklingen af sundhedsindsatser i kommunerne. De to første undersøgelser blev foretaget i september 2012 og i april Der er herudover ultimo 2012 indsamlet data for planlagte indsatser i kommunerne i Næste spørgeskemaundersøgelse foretages ultimo Resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne indgår bl.a. i den løbende opfølgning og videndeling i forhold til de fælles forpligtende målsætninger for udviklingen af indholdet i de kommunale tilbud, som er aftalt mellem kommunerne i hvert af de fem regionale kommunekontaktråd (KKR). Dette papir giver på baggrund af dataindsamlingen 2012/2013 en status på de mest centrale udviklingsområder i kommunerne dvs. over en periode på blot syv måneder. 1 Svarprocenten i de to spørgeskemaundersøgelser er henholdsvis 98 pct. (september 2012) og 93 pct. (april 2013) 2 Yderligere data fra dataindsamlingen i 2012 kan findes i pjecen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen, KL, marts

3 Kommunernes borgerrettede forebyggelsesindsatser bygger på den fagligt bedste viden Det er helt nødvendigt at styrke den kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats, hvis vi skal undgå, at der ikke også fremover bliver stadigt flere kronisk syge og dermed flere, der har behov for såvel kommunale pleje- og omsorgsydelser som specialiserede sygehusydelser. Sundhedsstyrelsen har i 2012 og 2013 udgivet en række forebyggelsespakker med anbefalinger baseret på den aktuelt bedste viden om, hvad kommunerne kan gøre for at sikre en sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats af høj faglig kvalitet. I september 2012 havde 67 pct. af kommunerne sammenholdt deres aktuelle indsats med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker (tobak, alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed og seksuel sundhed). Dette tal er siden steget, idet 77 pct. af kommunerne i april 2013 havde sammenholdt forebyggelsespakkerne med egne indsatser. Godt halvdelen af de kommuner, der har sammenholdt egen indsats med anbefalingerne i pakkerne, oplyser enten, at deres indsats på forhånd svarer til grundniveau, eller at de har planer om, eller allerede har justeret deres indsats på enkelte eller flere områder. Resten af kommunerne har endnu ikke justeret deres indsats i forhold til anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Fig. 1: Kommuner der har sammenholdt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med egne indsatser (pct.) Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed

4 Tilbud til mennesker med kronisk sygdom i snart alle kommuner Stadig flere danskere får kronisk sygdom. I dag lever 1 mio. danskere, ¼ af den voksne befolkning, således med en af de fem mest udbredte kroniske sygdomme (hjerte-kar-sygdom, kroniske lungesygdomme, diabetes, psykiske sygdomme og knogleskørhed/leddegigt). Som en del af den patientrettede forebyggelse har kommunerne siden kommunalreformen styrket tilbuddene til kronikergrupperne. Næsten samtlige kommuner har i april 2013 patientrettede forebyggelsestilbud til personer med diabetes eller KOL, mens 85 pct. af kommunerne har tilbud til patienter med hjerte-kar-sygdom. Det er en stigning i forhold til KL har i 2013 igangsat et fagligt udviklingsarbejde, som skal bidrage til større faglig ensartethed og kvalitet i kommunernes patientrettede tilbud. Det faglige udviklingsarbejde er en del af opfølgningen på KL s udspil om det nære sundhedsvæsen. Fig. 2: Kommuner med patientrettede tilbud til personer med KOL, hjerte-kar-sygdom og diabetes (pct.) KOL Hjerte-kar-sygdom Diabetes

5 Kommunerne opruster på den tidlige opsporing af sygdom og funktionstab Hvert år indlægges mere end årige med såkaldt forebyggelige diagnoser (lungebetændelse, urinvejsinfektioner, dehydrering, liggesår mv.) Det er udvalgte diagnoser, som kan forebygges ved en prioriteret og målrettet forebyggelsesindsats i den kommunale ældrepleje. Et stort antal kommuner angiver i 2012 og 2013, at de har iværksat særlige indsatser til forebyggelse af indlæggelser. I den seneste spørgeskemaundersøgelse angiver 75 pct. af kommunerne, at de har iværksat indsatser rettet mod sårpleje, 70 pct. arbejder målrettet med medicinhåndtering, 63 pct. har indført redskaber til tidlig opsporing og 61 pct. har indsatser rettet mod faldforebyggelse. Fig. 3: Indsatser til tidlig opsporing i kommunerne af sygdom og funktionstab (pct.) Tidlig opsporing Medicinhåndtering Faldforebyggelse

6 Rehabiliteringsindsatsen og sygeplejen udbygges For at løfte udfordringerne på sundhedsområdet de kommende år, er der behov for at tænke anderledes i det samlede sundhedsvæsen, så der i højere grad kommer fokus på trænings- og rehabiliteringsindsatsen og på at understøtte borgerens egenmestringsevne. Indlæggelsestiderne på sygehusene bliver stadig kortere og sygehusene mere specialiserede. Det stiller krav til behandling og pleje i borgerens eget hjem og til kommunerne, der skal løfte flere sygeplejeopgaver. Både i sygeplejen og trænings- og rehabiliteringsindsatsen opruster kommunerne. Siden 2007 er antallet af autoriserede sundhedspersoner (ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og SOSUassistenter) i kommunerne steget med 25 pct. Den største stigning (38 pct.) ses for ergo- og fysioterapeuter, der varetager træningsopgaven i kommunerne. Væksten blandt terapeuter hænger tæt sammen med udviklingen, hvor flere borgere får genoptræning, ligesom hverdagsrehabiliteringens indtog har betydning for væksten i antallet af ergo- og fysioterapeuter. Den kommunale sygepleje er siden 2007 styrket, og antallet af sygeplejersker og SOSU-assistenter, der løfter pleje- og sygeplejeopgaver, er steget med henholdsvis 7 pct. og 32 pct. Væksten sker parallelt med, at medarbejdernes uddannelses- og kompetenceniveau styrkes. Det gør kommunerne i stand til at løfte mere komplekse sygeplejeopgaver og sikrer handemuligheder i forbindelse med den forebyggende indsats i fx hjemmeplejen. Figur 4: udviklingen i autoriseret sundhedspersonale (FLD-data) Ergo-Fys basis jan-13 Sygeplejersker Sundhedsplejersker Sosu-assistenter Ledere social- og sundhed

7 Døgn- og aflastningspladser Akuttilbud med sygeplejefaglig dækning Akuttilbud med sygeplejefaglig dækning og genoptræning Døgnrehabilitering uden døgndækket sygepleje Akutteams Specialiseret sygepleje og akutte tilbud Alle kommuner arbejder med udvikling af mere specialiserede sygeplejekompetencer i takt med, at opgaverne ændres i kommunerne. Alle kommunerne har i 2013 en eller flere former for akuttilbud, der typisk er målrettet (ældre) patienter, der ikke har behov for indlæggelse på sygehus, men hvor patienten heller ikke kan håndteres i den almindelige kommunale sygepleje. Stort set alle kommuner har etableret en form for aflastnings- eller akuttilbud med det formål at forebygge indlæggelser og hjemtage færdigbehandlede patienter, der endnu ikke kan klare sig i eget hjem. 66 pct. af kommunerne har akuttilbud med sygeplejefaglig indsats hele døgnet, heraf har knap ¾-dele særligt fokus på genoptræning og rehabilitering i tilbuddet. Herudover har 28 pct. af kommunerne døgnrehabiliteringstilbud med terapeutfaglig bistand. 22 pct. af kommunerne har pr. 1. april 2013 forebyggende akutteams med specialiseret sygeplejekompetence, der leverer sygeplejeindsatser i borgerens eget hjem. Det er 10 kommuner mere på blot 7 måneder. KL har igangsat et fagligt udviklingsarbejde, som skal bidrage til større faglig ensartethed og kvalitet i kommunernes sygeplejefaglige akuttilbud. Det faglige udviklingsarbejde er en del af opfølgningen på KL s udspil om det nære sundhedsvæsen. Fig. 5: Kommuner med akuttilbud april 2013 (pct.) 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

8 Kommunerne prioriterer samarbejde med praktiserende læger og sygehuse Hos mange borgere betyder kompleksiteten i deres sygdom, at de i løbet af et sygdomsforløb, eller over længere tid er i kontakt med både sygehus, almen praksis og kommune. Det er derfor vigtigt, at personalet på sygehus, hos de praktiserende læger og i kommunerne samarbejder om patienten bl.a. for at sikre en god koordinering, når patienten udskrives fra sygehus, og samarbejder om at forebygge akutte indlæggelser. 70 pct. af kommunerne har indført opfølgende hjemmebesøg i samarbejde med almen praksis. 18 pct. forventer herudover at indføre initiativet i 2013 (april 2013). Flere af de kommuner, der ikke forventer at indføre opfølgende hjemmebesøg i 2013, oplyser, at de ikke indfører opfølgende hjemmebesøg, primært fordi de praktiserende læger ikke ønsker at deltage. I forhold til samarbejde med sygehuset har 90 pct. af kommunerne iværksat konkrete samarbejdsinitiativer med sygehus for at sikre en bedre udskrivning (april 2013). Det er en lille stigning i forhold til september pct. af kommunerne angiver, at de har igangsat integrerede samarbejdsprojekter med regionen om fælles kapacitet eller drift af konkrete tilbud. 37 pct. af kommunerne har indgået konkrete aftaler om opgaveoverdragelse (fx intravenøs behandling i sygeplejen) fra sygehuset, mens tallet i september var 28 pct. Fig. 6: Samarbejde mellem kommuner og sygehuse (pct.) % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Oktober 2012 April 2013 Opfølgende hjemmebesøg Samarbejde om udskrivning

9 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf