Beskrivelse af mineralske olier indhold og anvendelser
|
|
- Inger Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport nr Beskrivelse af mineralske olier indhold og anvendelser Arne Oxbøl Lars K. Gram Marts 2007 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-2605 Brøndby TEL FAX WEB
2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Indledning Projektets formål Baggrund Udenlandske grænseværdier Forholdet mellem emissionsgrænseværdier og B-værdier Virksomme filtre Anvendelse af olier Årligt anvendte mængder Oliernes indhold Oliernes indhold af PAH Konklusion Referencer Indledning Miljøstyrelsens Referencelaboratorium har igangsat et projekt til beskrivelse af indholdet af sundhedsskadelige stoffer i mineralolier, der anvendes i industrien. Formålet med projektet er at understøtte arbejdet med fastlæggelse af en emissionsgrænseværdi for aerosoler og dampe fra disse olier. Miljøstyrelsen har via Referencelaboratoriets svartjeneste udmeldt, at eksisterende anlæg, der benytter mineralolier ved metalbearbejdning, skal kontrolleres efter aerosoldelen i emissionen, bl.a. fordi mange eksisterende anlæg ikke kan overholde grænseværdien på trods af installerede partikelfiltre, hvis den gasformige del inddrages. Viden om indholdet og dannelsen af sundhedsskadelige stoffer i olierne kan styrke vurderingen af grænseværdien. Undersøgelsen sigter derfor på at skabe lidt mere viden om de olier, der anvendes på en sådan måde, at olietåger (aerosoler) kan dannes. Det ønskes bl.a. belyst, om PAH er er væsentlige komponenter i mineralsk olie, som anvendes i metalforarbejdende virksomheder, herunder autoværksteder. 3. Projektets formål Undersøgelsens resultater skal efterfølgende indgå i en diskussion om den eksisterende grænseværdi på 1 mg/m 3 (n,t) og fremtidige målemetoder. I en tidligere redegørelse, der er udarbejdet for Miljøstyrelsen [1], blev det gennem målinger tydeliggjort, at selv virksomheder, der har installeret virksomme filtre, ikke kan overholde grænseværdien, hvis denne omfatter indholdet af gasformige komponenter. Rapportens konklusion gav ikke anledning til at ændre Miljøstyrelsens foreløbige afgørelse om kontrol af kun aerosoldelen, men rapporten gav ikke éntydig viden om, hvorvidt de gasformige komponenter kan bidrage til sundhedsskadelige virkninger af olieemission. Miljøstyrelsen ønsker derfor en bredere dokumentation af, hvordan olierne anvendes og af hvilke stoffer, der findes i olierne, og en vurdering af det skønnede indhold af sundhedsskadelige stoffer i aerosol- og gasdelen. 2
3 4. Baggrund B-værdivejledningen [2] siger om olietåger fra mineralsk olie bl.a.: Miljøstyrelsen har fastsat en ny, administrativ B-værdi for mineralske olier (olietåge og evt. oliedampe) til 0,003 mg/m 3. Den tidligere B-værdi for mineralsk olietåge var angivet som et interval fra 0,01-0,001 mg/m 3, hvor anvendelse af konkret værdi afhang af en vurdering af indhold af kritiske komponenter i olien, bl.a. PAH-forbindelser. Anvendelsen af et sådant interval har i praksis vist sig at være vanskeligt at håndtere, derfor anføres B-værdien nu som én specifik værdi, idet denne værdi også anses for at kunne anvendes for mindre raffinerede olietyper. For olietåge gælder en vejledende emissionsgrænse på 1 mg/m 3 (n) jævnfør Brancheorientering for autoværksteder, Orientering nr. 13, Ved undervognsbehandling frafiltreres olietåger fra udsugningsluften. Filtrene skal vedligeholdes, så restkoncentrationerne ikke overstiger grænseværdierne i autoværkstedsbekendtgørelsen [12] (1 mg/m³, 0 C, 1013 mbar, tør gas). Emissionsgrænseværdien er således oprindeligt begrundet i én bestemt branche ud fra konkrete målinger af, hvilken emissionsgrænseværdi det er muligt at overholde. Disse målinger er udført efter ældre metoder, der ikke medtager gasfasen. I henhold til Luftvejledningen [3] burde mineralsk olieaerosol som hovedgruppe 2, klasse I-stof have en emissionsgrænseværdi på 5 mg/m³. I metodebladet for bestemmelse af mineralsk olie [4] (MEL-14) anføres: Mineralsk olie er en multikomponent, der typisk består af flere hundrede alifatiske og aromatiske kulbrinter. Ved atmosfæretryk og stuetemperatur vil den grundet sit lave damptryk fortrinsvis forekomme i partikelform (aerosoler). Den gasformige andel afhænger af olietype, temperatur m.m. I indeværende metode bestemmes summen af alle kulbrinter med kogepunkter imellem 250 C (svarende til n-c 14 ) og 525 C (svarende til n-c 40 ). Dette betyder i praksis, at B-værdi og emissionsgrænse gælder for den samlede mængde af mineralsk olie herunder et evt. indhold af polyaromatiske kulbrinter og at disse stoffer rent administrativt er reguleret via den fælles grænseværdi. Den beskrevne målemetode i dette metodeblad omfatter derfor det totale indhold af mineralsk olie og PAH. Referencelaboratoriets rapport [1] konkluderer: Den nye B-værdi må således forstås som et kompromis, der skal tage hensyn til, at også olier med et indhold af PAH er reguleres forsvarligt. Emissionsgrænsen må tilsvarende formodes at skulle tage hensyn hertil. PAH er er meget tungflygtige og findes hovedsageligt som komponent i partikulært materiale, herunder f.eks. olietågeaerosoler. Der er dog erfaring for, at de letteste PAH er (op til flouranthen) også findes på dampfasen [15]. I praksis har det vist sig, at velfungerende filtre reducerer indholdet af aerosoler til et niveau under emissionsgrænsen, men indholdet af dampe er så højt, at grænsen på 1 mg/m³ ikke kan overholdes. Hvis det kan påvises, at indholdet af kritiske stoffer er koncentreret i aerosoldelen, er det ikke relevant at lade gasdelen af olie indgå i emissionskoncentrationen og B-værdien. Når vi i teksten skriver aerosoldelen og gasdelen af olierne, skal det forstås på den måde, at aerosoldelen er den del, der opsamles på et filter under måling. En del af dette opsamlede materiale vil under målingen fordampe 3
4 og blive opsamlet som en del af gasdelen. Ydermere vil samme proces ske i et almindeligt olietågefilter på virksomheden, hvor en konstant luftstrøm gennem filteret vil få en del af det opsamlede materiale til at fordampe og blive udledt. Der er altså ikke tale om en veldefineret faseadskillelse som ordvalget antyder. For nemheds skyld anvendes dog begreberne aerosoldelen og gasdelen i rapporten. Miljøstyrelsen har via Referencelaboratoriets svartjeneste udmeldt følgende [5]: Miljøstyrelsen anbefaler, at man undlader at henvise til MEL-14, når man skal måle for olietåger. I henhold til MEL-14 skal der måles for olietåger på partikel- og gasfase. MEN den eksisterende emissionsgrænseværdi for mineralske olietåger (1 mg/m 3 (n)) er relateret til partikelfasen (olieaerosoler). Mange virksomheder har derfor haft problemer med at overholde grænseværdien. Så indtil man har løst problemet med emissionsgrænseværdien, anbefaler Miljøstyrelsen, at man nøjes med at måle olietåger på partikelfasen (aerosoldelen) efter en modificeret MEL-14, hvor dampfasen (det der opsamles på XAD) ikke analyseres og medregnes som olietåge. I førnævnte projekt for Miljøstyrelsen [1] blev de beskrevne målinger udført på en metalbearbejdende virksomhed. På virksomheder af denne type, hvor metaller skæres, drejes, bores etc., anvendes typisk kølende og smørende produkter. Disse produkter må formodes at være anderledes end produkter til undervognsbehandling, da formålet med anvendelsen er meget forskelligt. Nærværende undersøgelse ser på udenlandske reguleringer og anvendelse og mængder af olier Udenlandske grænseværdier Det har ikke været muligt at finde mange informationer om retningslinier i udlandet for emission af olietåger. Vi har fået oplyst, at der slet ikke findes emissionsgrænseværdier i Tyskland [6], men vi har ikke fået bekræftet denne oplysning. Der findes til gengæld grænseværdier for arbejdsmiljø, som til en vis grad kan illustrere, at der er forskel på olietåge og dampe. Disse værdier ses i tabel 1, hvor også de danske grænseværdier i arbejdsmiljø er anført til sammenligning. Tabel 1. Grænseværdier for arbejdsmiljø Betegnelse Grænseværdi Reference Land Ölnebel 5 mg/m³ BIA [7] Tyskland Ölnebel und Öldampf 20 mg/m³ BIA [7], [8] Tyskland Gasse und dampf 10 mg/m³ TRGS 90 [9], BGR 143 [10] Tyskland Gasse und dampf 2 mg/m³ BGR 143 [10] Tyskland Aerosol 0,4-5 mg/m³ - USA Aerosol 1 mg/m³ - Sverige Aerosol 1 mg/m³ At-vejledning C-01 [11] Danmark Baggrunden for de tyske grænseværdier er, at partikler/aerosoler (især med størrelse mellem 0,5 og 5 µm) kan trænge ned i lungerne. Olietåge betragtes altså som partikler/aerosoler[8]. Værdierne fra Tyskland indikerer, at det er rimeligt at have lavere grænseværdier for olietåger end for gasser af samme stoffer. Den danske arbejdsmiljøgrænseværdi er identisk med emissionsgrænseværdien, og blandt de laveste i de nævnte eksempler. Den danske emissionsgrænseværdi er, som tidligere nævnt, fastsat ud fra konkrete målinger af aerosoldelen, og altså valgt ud fra et BAT-princip. 4
5 Forholdet mellem emissionsgrænseværdien og arbejdsmiljøgrænseværdien kan med visse antagelser estimeres ved hjælp af B-værdien. Arbejdsmiljøgrænseværdien er typisk højere end B-værdien for stoffet, idet det antages, at der er forskel på otte timers eksponering af raske personer i arbejde og 24 timers eksponering af alle grupper (raske, syge, svagelige, ældre etc.) Forholdet mellem emissionsgrænseværdier og B-værdier Med udgangspunkt i typiske forhold på mindre metalbearbejdende virksomheder vurderes spredningsforholdene for olietåger i en virksomheds omgivelser ved nedenstående regneeksempel. Regneeksempel til OML-modellen for typiske forhold i en mindre virksomhed: Skorstenshøjde 7 meter (over terræn) Diameter 0,4 meter Bygningshøjde 6 meter Lufthastighed 11 m/s Temperatur 20 C Indsættes emissionsgrænseværdien på 1 mg/m³ i ovennævnte beregning kan B-værdien på 0,003 overholdes med en faktor 1,5. Indsættes den højeste måleværdi (aerosoler og gasfase) fra Referencelaboratoriets rapport [1] på 30 mg/m³ i beregningen fås en betydelig overskridelse af B-værdien der kræver en forhøjelse af skorstenen fra 7 meter til 30 meter, som må anses for urealistisk. Der er her tale om et filter, som effektivt fjerner aerosolerne, men som ikke kan overholde emissionsgrænseværdien og kun B- værdien ved en betydelig forhøjelse af skorstenen, når gasdelen medbestemmes Virksomme filtre I den tidligere redegørelse for Miljøstyrelsen [1] refereres målinger efter virksomme filtre. Målingerne er udført hos Danfoss A/S, som har oplyst følgende om de anvendte filtre [16]. Ved processer, hvor mineralolien ikke bliver slået til meget fine partikler, anvendes en kombination af en cyklon og et posefilter. Cyklonen udskiller de største partikler, og posefilteret tager resten. Denne type blev anvendt ved ét af målestederne. Ved processer, hvor mineralolien bliver slået til meget fine partikler (eksempelvis en spuleproces ved meget højt tryk) anvendes en kombination af lamel/posefilter, ståluldsfilter og Hepafilter. Kombinationen leveres af det svenske firma Scanfilter som en samlet enhed. Den er relativt dyr, men kræver ikke meget vedligehold. Denne kombination blev anvendt ved tre af målestederne. Virksomheden har indkøbt nye maskiner til visse processer, og disse er indkøbt med integreret elektrofilter. Teknologien er forbedret de seneste år og prisen blevet mere overkommelig, hvorfor denne mulighed er særdeles interessant. Nye målinger efter elektrofiltrene har vist, at emissionskravet for olietåger målt som aerosoler (1 mg/m³) overholdes. 5
6 5. Anvendelse af olier 5.1. Årligt anvendte mængder Vi har fået oplysninger fra Mineraloliebranchen, som er vist i tabel 2. Tabellen viser opgørelse af salg af fire produkttyper (kolonne 1) fra Mineralolieforeningens medlemmer. De solgte mængder for er vist i kolonnerne 3 5, og estimatet for 2006, som benyttes i beregningerne, er vist i kolonne 6. Et skønnet gennemsnitligt indhold af mineralolie i de enkelte produkttyper er vist i kolonne 2 (i %). Formanden for Mineraloliebranchen har anslået det tilsvarende salg fra virksomheder, der ikke er medlemmer af Mineraloliebranchen. Dette salg er vist i kolonne 7 som procentvis andel af det totale salg. På basis heraf er det totale forbrug af mineralolie estimeret for 2006 (kolonne 8), som illustreret i nedenstående regneeksempel for Emulgerbare bore- og skærevæsker + vandbaserede syntetiske skærevæsker. Forbrug = 750 = (100 50) Vangeolier anvendes foruden til metalbearbejdning bl.a. til kædesmøring, hvilket formodentlig ikke giver anledning til emission af olietåger. Det er estimeret, at halvdelen af vangeolieforbruget er inden for metalbearbejdning. Tabel 2. Oversigt over salg og anvendelse af mineralolie Produkttype Indhold af mineralolie i produkt % Salg i Mineralolieforeningen (MB) (ton) Estimat 2006 Anslået salg uden for MB i forhold til totalt salg (%) 1 Total forbrug af mineralolie 3 (ton) Emulgerbare bore- og skærevæsker + vandbaserede syntetiske skærevæsker Ikke emulgerbare bore- og skæreolier Vangeolier til metalbearbejdning Rustbeskyttelsesolier Totalt estimeret forbrug Vurderet af Søren Junker, formand for Mineraloliebranchen 2 Søren Junker vurderer, at halvdelen af vangeolierne anvendes til metalbearbejdning 3 Forbrug i processer, der kan give anledning til emission af olietåger 4 Eksemplificeret ved sikkerhedsdatablad for Pava PV-213 Lys M fra Statoil [14] 6
7 Det fremgår af tabel 2, at knap halvdelen af det samlede forbrug indgår i rustbeskyttelsesolier, d.v.s. typisk i rustbeskyttelse af biler herunder undervognsbehandling, som er nævnt eksplicit i omtalen af overholdelse af emissionsgrænseværdien på autoværksteder[12]. Der er imidlertid ingen væsentlig forskel på mineralolier til brug i metalbearbejdning og til rustbeskyttelsesmidler. Forskellene i produkterne ligger i forskellige additiver, som skal tjene de specifikke formål. Af hensyn til miljøet som helhed, herunder forurening af jord, er der sket udvikling af produkter, hvor mineralolie er erstattet af lettere bionedbrydelige vegetabilske olier og syntetiske olier. Sådanne produkter er dyrere end mineralolieprodukter og har ikke opnået dominerende markedsandele. Det skønnes, at de udgør ca. 10% af forbruget af olier i metalbearbejdning [13]. Vegetabilske olier er (som mineralsk olie) et hovedgruppe 2, klasse I-stof og kan også give anledning til aerosoldannelse. B-værdien for vegetabilske olieaerosoler er 0,01 mg/m³ - altså ca. tre gange højere end for mineralske olieaerosoler. Der er ikke fastsat særskilt emissionsgrænseværdi for vegetabilske olieaerosoler, og i henhold til Luftvejledningens tabel 7 [3] kan den derfor sættes til 5 mg/m³ Oliernes indhold I en mineralolie, der skal anvendes til f.eks. undervognsbehandling, må indholdet af DMSO-ekstrakt ikke overstige 3%, analyseret efter en metode med betegnelsen IP 346 3,4. Ved metoden ekstraheres stoffer med tre eller flere konjugerede, aromatiske ringe ved hjælp af DiMethylSulfOxid. Blandt mange stoffer med tre eller flere konjugerede, aromatiske ringe findes bl.a. de 15 PAH er, der i Danmark indgår i beregning af benz-a-pyren-ækvivalenter. Fra ét firma er det oplyst, at fire mineralolietyper (ny ubrugt olie) indeholder h.h.v. 0,1%, 0,3%, 0,5% og 0,7% DMSO-ekstraherbart [13]. Fra samme firma oplyses det, at brugt maskinolie (som ikke kan sammenlignes med brugt skæreolie) kan indeholde i størrelsesorden 20 ppm benz-a-pyren og 20 ppm benz-a-anthracen. Dannelse af PAH er kræver høj temperatur, normalt i en forbrændingsproces. Firmaet oplyser, at det ikke har viden om temperaturen i det punkt, hvor selve bearbejdningen sker, men bearbejdede emner og spåner kan være meget varme [13]. Selve olien bliver ikke meget varm. Viden om dannelse af PAH er kræver analyse af prøver af olietåger fra metalbearbejdende virksomhed Oliernes indhold af PAH Indholdet af PAH er (målt som benz-a-pyren-ækvivalenter) kan kun vanskeligt estimeres, idet der ikke er viden om, hvor stor en del af det DMSO-ekstraherbare, der udgøres af de 15 PAH er. Der er heller ingen viden om fordelingen af PAH er. De fleste af de 15 PAH er har lave toksicitetsfaktorer (benz-apyren-ækvivalensfaktorer < 0,05). Kun fire af dem har faktorer fra 0,1 til 1,1. Kun PAH forbindelser med 3-4 ringe vil normalt forekomme på dampform i røggasser, mens de øvrige vil forekomme partikelbundet [17]. For PAH er med 3-4 ringe varierer benz-a-pyren-ækvivalensfaktorerne mellem 0,0005-0,03. Hvis det (meget konservativt) antages, at alt DMSO-ekstraherbart er benz-a-pyren, er der i 1 mg olie fra 0,001 mg til 0,007 mg benz-a-pyren. Emissionsgrænseværdien for PAH er 0,005 mg/m³ beregnet som benz-a-pyren-ækvivalenter [3]. Antages det tilsvarende, at alt DMSO-ekstraherbart er PAH er med 3-4 ringe, som kan forekomme på dampform, samt med den mest konservative benz-a-pyrenækvivalensfaktor på 0,03 for disse er der i 30 mg olie (den højest målte koncentration på gasform i tidligere projekt) 0,0009-0,0063 mg benz-a-pyren. 7
8 Vi har som nævnt ikke fundet viden om andelen af PAH i DMSO-ekstraherbart, men fra analyser af PAH i forbrændingsrøg har vi erfaring for, at indholdet af benz-a-pyren-ækvivalenter udgør 5-15% af PAH-indholdet. Det svarer til, at der i 1 mg olie maksimalt er 0,001 mg/m³ benz-a-pyren-ækvivalenter. Fordelingen kan være anderledes i olier, hvor der ikke har fundet opvarmning endsige forbrænding sted, og man skal også huske på, at PAH kun udgør en del af DMSO-ekstraherbart. Benz-a-pyren-ækvivalenter må således antages at udgøre en meget lille del af DMSO-ekstraherbart, hvorfor PAH-indholdet vurderes som uproblematisk både i aerosol- og gasdelen. 6. Konklusion Der er ikke viden om indholdet i mineralolie af de 15 PAH er, der benyttes til beregning af benz-apyren-ækvivalenter til dokumentation af overholdelse af emissionsgrænsen for PAH. Men en meget konservativ betragtning viser, at overholdelse af emissionsgrænseværdien på 1 mg/m³ for olietåge sikrer overholdelse af emissionsgrænseværdien for PAH. Hvis alt DMSO-ekstraherbart materiale i mineralolie er PAH er, viser et estimat af benz-a-pyrenækvivalenter, at mængden af benz-a-pyren-ækvivalenter maksimalt er 0,001 mg/m³ ved 1 mg/m 3 olieaerosol. Der er således ingen grund til at fastsætte emissionsgrænseværdien for olietåge ud fra et ønske om dermed at sikre overholdelse af emissionsgrænseværdien for PAH er. Referencelaboratoriet anbefaler følgende løsning: Emissionsgrænseværdien for olietåger dokumenteres gennem bestemmelse af aerosoldelen Emissionsgrænseværdien fastholdes på 1 mg/m³ Der stilles ikke krav til gasser B-værdien ændres til kun at omfatte aerosoldelen Emissionsgrænseværdi og B-værdi kommer på den måde til at hænge tæt sammen med målemetoden, idet emissionen og dermed immissionen baseres på det, der måles og opsamles på filteret, og ikke den reelle emission. Hvis mineralolien indeholder en koncentration af et additiv med en lavere B- værdi end B-værdien for mineralsk olietåger må dette vurderes særskilt, hvis spredningsfaktoren (kildestyrke/b-værdien) er større end spredningsfaktoren for minerask olietåge. 7. Referencer [1] Referencelaboratoriets rapport nr Vurdering af emissionsgrænser for mineralsk olie som aerosoler og på gasform [2] Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2002: B-værdi vejledningen [3] Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2001, Luftvejledningen [4] Metodeblad nr. MEL-14: Bestemmelse af koncentrationen af mineralsk olie (olietåge og oliedampe) i strømmende gas, første udgave 2003 [5] Svar i Referencelaboratoriets Svartjeneste (se [6] Personlig samtale med Ralf Both, Bundesamt, Nordrhein-Westfalen [7] Berufsgenossenschaftliches Institut für Arbeitssicherheit 8
9 [8] Handbuch Abfall 1, Beratungsprogramm zur Reststofvermeidung und verwertung in Baden- Würtemberg: Untersuchung von Betrieben der spanenden Metallbearbeitung. Branchengutachten. November 1996 [9] Die Technischen Regeln für Gefahrstoffe [10] Berufsgenossenschaftliche Regeln für Sicherheit und Gesundheit bei der Arbeit [11] At-vejledning C-01. Grænseværdier for stoffer og materialer April [12] Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v., BEK nr. 922 af 05/12/1997 [13] Telefonisk samtale med Mogens Olesen, Castrol [14] Sikkerhedsdatablad fra Statoil på PAVA PV-213 Lys M [15] Kommentar fra Niels Haunsø, Eurofins Danmark [16] Telefonsamtale med Henriette Falbe Hansen, Danfoss A/S [17] Rapport fra referencelaboratoriet fra 1999: Baggrundsdokument for fastsættelse af emissionsgrænseværdi for PAH i luft. 9
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereDioxinemission fra affaldsforbrænding
Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september
Læs mere1 Indledning Baggrund og formål Eksempel på problematikken (spørgsmål og svar i ref-labs svartjeneste)... 2
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Modifikation af homogenitetstest Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2018 Udgivelsesdato 3. august 2018 Revideret, dato
Læs merePræstationsprøvning 2006
Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereBestemmelse af koncentrationen af mineralsk olie (olieaerosoler) i strømmende gas
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationen af mineralsk olie (olieaerosoler) i strømmende gas Parameter Anvendelsesområde Metode Mineralsk olie (olieaerosoler) Måling af mineralsk olie (olieaerosoler)
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereFor Danmark deltager undertegnede i arbejdet. Det første møde blev afholdt i juni 2017 i Milano.
Information om WG45 standard for præstationsprøvninger Der er nedsat en CEN arbejdsgruppe, WG45, for udarbejdelse af en standard for, hvordan man skal afholde og rapportere en præstationsprøvning. Der
Læs merePrøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere
Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Torben Eggert, Thomas Witterseh Byggeri September 2003, revideret september 2006 Principper Luftrensere, som kan prøves efter dette måleprogram,
Læs mereRapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013
Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins
Læs mere2.2.1 Metalbearbejdning, (R) -herunder svejsning, aluminiumsstøbning, blæserensning 2.2. Luft
2.2.1 Metalbearbejdning, (R) -herunder svejsning, aluminiumsstøbning, blæserensning 2.2. Luft 2.2.1 Metalbearbejdning, (R) -herunder svejsning, aluminiumsstøbning, blæserensning 1. Virksomheden skal i
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereAfgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Læs mereSupplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S
Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel NO X, CO og O 2 i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2013 Udgivelsesdato 14. november 2013
Læs mereKontrolvilkår for absolutfiltre. Forslag til supplement til Luftvejledningen
Rapport nr. 33-2005 Kontrolvilkår for absolutfiltre Forslag til supplement til Luftvejledningen Lars K. Gram 23. december 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,
Læs mereFormaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006
Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission
Læs mere1 Indledning... 2. 1.1 Formål... 2. 2 Anvendelse af fibermålinger... 2. 2.1 Definition af fibre... 2. 2.2 Grænseværdier for fibre... 3. 3 Metoder...
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Metoder til måling af mineraluldsfibre Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Udgivelsesdato 30. oktober 2015 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
Læs mereVurdering af butanudledning og OML
Vurdering af butanudledning og OML Dåseknuser Stena Recycling A/S, Vissenbjerg Projekt: 2018/31 Dåseknuser godkendelse Revision Dato Beskrivelse Udfærdiget af Kontrolleret af Godkendt af Rev. A 01/2018
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs mereTapning af flygtige væsker med flammepunkt under 60 C til lukkede beholdere
Nordcoll A/S Egeskovvej 12 3490 Kvistgård Steen Seier Karlsen Center for By Land og Vand Natur og Miljø Prøvestensvej 52 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 02.12.2016 Sagsnr. 16/ Sagsbehandler Malene
Læs mere1 Baggrund Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 014 Undertitel Ammoniak og saltsyre i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 014 Udgivelsesdato
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 82 Titel Præstationsprøvning 2016 Undertitel TVOC og specifikke VOC er i strømmende gas (FID og adsorption) Forfatter(e) Arne Oxbøl,
Læs mereDall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme
Emissionsmålinger på Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme April 2015 RAPPORT NR.: 150323-2 Rekvirent: Dall Energy Att.: Jens Dall Bentzen Venlighedsvej 2 2970 Hørsholm Udført af: DGtek A/S Snarremosevej
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereRapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand
Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:
Læs mere1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereSpørgsmål og bemærkninger til ansøgningen om nyt filteranlæg til spåntørringsanlæggene
Novopan Træindustri A-S 29. februar 2011 Fabriksvej 2 Sagsnr.: 11/38464 8550 Ryomgård Sagsbehandler: Helle Kløcher Brevet sendes kun pr. e-mail til: Tlf.: 87 53 52 65 asm@novopan.dk Spørgsmål og bemærkninger
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel
Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs merePartikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc
Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc DTU, Institut for vand og miljøteknologi Partiklers indflydelse på regnvandskvaliteten Koncentration, antal og størrelsesfordeling Hvordan kan de måles? Binder
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft
30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B3 Februar 2009 RAPPORT NR.: 09-2213 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik
Læs mereBASF Coatings Safety Week 15-19. april 2013. Luftveje
Luftveje 1 Luft Hvad indånder vi? Luften består af 78 % Nitrogen 21 % Oxygen 1 % Andre gasser Kroppens begrænsninger Immunforsvarets svagheder Smitsomme eller giftige partikler Giftige gasser Store mængder
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. Kapitel 1 Definitioner
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. I medfør af 7, 16, stk. 2 og stk. 3 og kapitel 5, 46 og 47 i landstingsforordning nr.
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Laila Schou Poulsen Dato: 7. februar 2017 QA:
Læs mereRecirkulation af procesluft
Recirkulation af procesluft Thomas Witterseh, seniorspecialist, civ.ing., PhD Indeklimaets Temadag 2016, 27. September 2016 Overblik Tre projekter udført for Arbejdstilsynet Udført sideløbende november
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre
Læs mereProjekt vedrørende emissioner og relevante vilkår for filtrering ved laserskæring, plasmaskæring og flammeskæring
Rapport nr. 46 2006 Projekt vedrørende emissioner og relevante vilkår for filtrering ved laserskæring, plasmaskæring og flammeskæring Lars K. Gram, Jan Thernøe FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereVilkårsændring. Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015. For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd
Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015 Vilkårsændring For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Matrikel nr. (8L): 3dø Bagsværd by CVR-nummer: 10007127 P-nummer: 1007675646
Læs mereMed påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.
Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S
Læs mereVurdering af emissionsgrænseværdien for ammoniak efter DeNO X anlæg. Vurdering af behovet for krav om AMS for ammoniak
Rapport nr. 47-2008 Vurdering af emissionsgrænseværdien for ammoniak efter DeNO X anlæg Vurdering af behovet for krav om AMS for ammoniak Vurdering af den anbefalede målemetode MEL-24 for ammoniak i relation
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mereVederlag. Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger. Bilag 5
Vederlag Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger Bilag 5 Udbud af udførelsen af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger 1/10 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1
Læs mereVederlag. Sekretariat vedrørende energimærkningsordningen for bygninger. Kontraktbilag 8
Vederlag Sekretariat vedrørende energimærkningsordningen for bygninger. Kontraktbilag 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål med dokumentet... 3 1.2 Dokumentets opbygning... 3 1.3 Afgrænsning
Læs mereOML-beregning af CO + Støv
OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99
Læs mereBygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse
NOTAT Projekt Bygningsaffald i Øm Projektnummer 3641600178 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Lejre Kommune Natur & Miljø Bygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse Lejre
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mere/27175 KS: tdah. Alcumatic A/S Rønsdam Sønderborg
KS: tdah Alcumatic A/S Rønsdam 4 6400 Sønderborg Tillæg til miljøgodkendelse Sønderborg Kommune har den 7. juli 2014 modtaget en ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse, da virksomheden har etableret
Læs mereRegulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn
Rapport nr. 58-2011 Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Knud Christiansen Januar 2011 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345,
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereDer er indkommet et høringssvar fra HMN GasNet (GasNet) den 23. maj.
NOTAT Projekt Projektforslag for fjernvarme til Rockwool Campus Kunde Høje Taastrup Fjernvarme (HTF) Notat nr. 1 Dato 2018-06-04 Til Fra Kopi til Astrid Birnbaum Uffe Schleiss Anders Dyrelund Klaus Fafner
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af ilt ( ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Parameter Ilt, Anvendelsesområde Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Metode Kontinuert bestemmelse
Læs mereafindeluftindeluften Måling af PCB Måling af PCB i indeluft på Tommerup skole Supplerende målinger Stadionvænget 7, 5690 Tommerup
Måling af PCB afindeluftindeluften Udarbejdet af: OBH Rådg. Ingeniører A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ Sagsbehandler Jytte V. Jensen Mobil: 2726 4584 Mail: jvj@obh-gruppen.dk Godkendt af Mads Peacock
Læs mereKommentarer til undersøgelse af bundsikringsmaterialer
NOTAT Projekt Bygningsaffald i Øm Projektnummer 3641600178 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Lejre Kommune Natur & Miljø Kommentarer til undersøgelse af bundsikringsmaterialer Lejre
Læs mereVilkårsændringen drejer sig om en ændring af 4- og 60 timers-reglen, som følge af ændring af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 43 1.
Fjernvarme Horsens A/S, Horsens Kraftvarmeværk Endelavevej 7 8700 Horsens Sendt med digital post til CVR 35520104 Sendt med e-mail til mgj@fjhor.dk Virksomheder J. nr. MST-1272-00010 Ref. SURHE/ULSEE Den
Læs merecc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I
Læs merePræstationsprøvning 2010
Rapport nr. 57-2010 Præstationsprøvning 2010 QAL2-beregning for NO X, SO 2, og partikler Lars K. Gram 17. december 2010 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé
Læs mereFORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD
FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereHvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.
Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsen Rapport Februar 2008 Interferens fra chlorid ved bestemmelse af
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 6. juni 2016 QA: Emne: Maj-Britt
Læs mere/38472 KS: lmje. UNICON A/S Rønsdam Sønderborg. Sønderborg Kommune. Afgørelse om tillæg til miljøgodkendelse
22-10-2014 KS: lmje UNICON A/S Rønsdam 98 Afgørelse om tillæg til miljøgodkendelse Sønderborg Kommune har den 26. september 2014 modtaget en ansøgning om tillæg til miljøgodkendelsen. Virksomheden søger
Læs mereBekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1
J nr. 52103-00108 Udkast 7. august 2012 Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 8, 7 a, stk. 1 og 2,
Læs mereMålerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160
Projekt nr. 1344595-10 Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Februar 2008 Udført for: SabetoFLEX Att.: Ove Poulsen Hesthøjvej 5 DK-7870 Roslev Peter Svendsen Christian G. Nicolaisen Energieffektivisering
Læs mereBilag 5 VOC 2. OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg. d. 15-4-2014
d. 15-4-2014 Bilag 5 VOC 2 OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg Eksisterende produkter (Glasurit): VOC er dimensionsgivende (sammenholdes med
Læs mereRen luft I METALINDUSTRIEN
Ren luft I METALINDUSTRIEN D E D I C A T E D T O C L E A N A I R Vi kender metalindustrien det gør vores forhandlere også Siden JKF blev grundlagt for mere end 50 år siden, har vi samarbejdet med jern-
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse 1. Anvendelsesområde 2. Definitioner 3. Regler om kommunal anvisning 3. Anmeldelse 4. Indretning og drift 5. Emissionsgrænseværdier 6. Overvågning af emissioner
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereBekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder
BEK nr 1447 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52103-00108 Senere ændringer til forskriften
Læs merePartikelfiltre og målinger
Partikelfiltre og målinger Lars K. Gram FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af (stationære) emissioner til luften Disposition Formål med rapporten Principgodkendelse og kontrolværdi
Læs mereVejledning vedrørende arbejdsmiljø
Vejledning vedrørende arbejdsmiljø IBM Infoprint 12 Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for IBM på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK akkrediteret prøvningsrapport
Læs mereEmission og teknologi 27. maj 2015
Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere
Læs mereLeverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)
Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) Lubcon Turmogearoil VG EP ISO 22, 32, 46, 68, 100, 150, 220, 320, 460, 680 Serien 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig
Læs mereEmissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation
DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 71 Titel Forslag til retningslinjer for kalibrering og kontrol af EBK-anlægsmålere Undertitel Forfatter(e) Lars K. Gram, Steen Meldorf
Læs mereBILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER.
BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER Sammendrag Stofnavne: stoffer i genbrugsgummigranulat anvendt som
Læs mereDirektiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen
Direktiv om mellemstore fyringsanlæg Anne Jensen, Miljøstyrelsen Hvor langt er MCP-direktivet i processen? 10. november 2015: Direktivet forventes behandlet i Rådet Ultimo november 2015: Direktivet forventes
Læs mereVederlag. Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger. Bilag 5
Vederlag Udførelse af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger Bilag 5 Udbud af udførelsen af Teknisk Revision af Energimærkninger af bygninger 1/8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereSNEHOLT & NILSEN A/S
EU Sikkerheds Data Blad Dato/Reference 20.11.2008 Erstatter version af 10.06.2008 Blad nr. 2089 Version 1 Selskab Felco SA, CH-2206 Les Geneveys-sur-Coffrane 1 Kommercielt produkt navn og leverandør 1.1
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN
Læs mere