Konklusion fra DLBR Kvægstaldes inspirationstur juni 2007

Transkript

1 Staldsystemer i USA Konklusion fra DLBR Kvægstaldes inspirationstur juni 2007 Indtryk fra besøgte kvægbrug Indtryk fra 6 th international dairy housing Conference Anvendelse under danske forhold

2 Forord Rådgiverne i DLBR Kvægstalde var den juni 2007 på studietur til USA. Turens formål var at: Inspirerer deltagerne i deres arbejde med design af kvægstalde i Danmark. Opdatere deltagerne fagligt gennem besætningsbesøg og deltagelse i Sixth International Dairy Housing Conference Styrke de interne relationer blandt rådgiverne i DLBR Kvægstalde Rejserapporten er udarbejdet af deltagerne, som en internt arbejdsdokoment. Formålet med rapporten er at samle og fastholde den viden og inspiration som er hentet under studieturen. Studieturen var arrangeret af Thomas Andersen i samarbejde med Dumas-Johansen ( og Fred Capelle ( Kolofon Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, oktober Redaktion Anja Juul Freudendal, Susanne Pejstrup og Thomas Andersen Studietur USA juni

3 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggets lay-out Grundmodeller Udviklingsmuligheder og fleksibilitet Bygningernes placering på feltet Faciliteter i de enkelte bygninger Kontor og indgang Malkecenter Liggeafdelingerne Kælvningsafdeling samt evt. sygeafdeling Behandlingsstald Kalveafsnit med kalvekøkken Drivveje Logistik og flow Dyr Fodring Rensning Strøning / pasning af lejer Smittebeskyttelse Personer Design Indretning Ventilation/Ventilatorer/Overbrusning Konstruktion Hvileareal Hvileareal Eftergivende hvileareal Indretning af sengebåsen Bøjletyper Leje Sand Renhed dyr Gulvtyper Materialer og funktion Profilering Flushing Slamsuger med skraber Gummistriber Gyllepumpe Sand- og gødningsseparering Mekanisk Separering ved hjælp af massefylde Malkecenter Type og kapacitet Indretning Logistik Opsamling Størrelse Indretning Studietur USA juni

4 5.4.3 Fald Rengøring Arbejdsgang under malkning Foderlager (commodity barn) Foderprincip Foderopbevaring Ensilage Kraftfoder Stråfoder (halm, hø og lucerne) Placering af foderopbevaringen Læsning af foder Kælvning og nykælvergruppe Underlag i kælvningsafdelingen Dimensionering af kælvningsafdelingen Håndtering og flytning af koen omkring kælvningstidspunktet Håndtering af nykælvere Kalve Enkeltopstaldning Enkelthytter Enkeltbokse Fællesboks/hytte Kalvekøkken Fluebekæmpelse Sygebokse, behandlingsområder og håndteringsfaciliteter Sygeafdelingen Malkeafdelingen i sygeafdelingen Størrelse af sygeafdeling og behandlingsområde Håndtering af dyr Inseminerings- og drægtighedsundersøgelser BST-behandling Udvælgelse til slagtning Klovbehandling Personale Behov for personale Personalefaciliteter Arbejdsfaciliteter Farmdata ASABE: Sixth International Dairy Housing Conference Dairy Facilities Opening presentation Influence of facilities on cow s time budget State of the art free stall design: Do they allow lame cows to maintain normal patterns of stall use Planning and design for transition and speciel needs cow housing Comfort and hygiene of dairy cows lying on bedding limestone vs. separated solids The effect of lying surfaces on milk yield and udder health in norweigian free stalled dairy herds Recycling digested manure solids for dairies The dual role of cow comfort in the get lame stay lame hypothesis Studietur USA juni

5 Large scale dairy farming in the Netherlands: Economic evaluation and environmental impact The typical layout of dairy farm in China Packing bunkers and piles to maximize forage preservation Special presentation Autism, Animals and Design Milking Centers and Environment Survey of management Practices, Parlor Efficiency, Milk Quality, Teat Condition, and Hygiene and Typical Wisconsin Dairy Farm Remodeling a Tie / Stanchion Stall Barn for an Interim Milking Parlor Layout and Design Criteria for Robot Milking Barns Methods for Meusuring and Interpreting Milking Vacuum Theoretical Heat Needs for Digestion of Untreated and Post Separated Sand.Laded Dairy Manure A Survey of Biogas Produktion Systems in Europe and Their Application to North Americans Dairies Temporal Variations in Gas an Odor Emissions from a Dairy Manue Storage Pond Is the Health og Dayri Cows Related to the Helath og their Caretakers? Labour Practices and Technology Adoption on New Zealand Dairy Farms Psychosocial Work Enviroment Among Swedish Livestock Workers Ventilation and Heat Abatement The Effect of Heat Straa and Lameness on the Time Budgets of Lactation Dairy Cows Characteristics of Low-Profile Cross-Ventilated Freestalls Electronic Monitoring on Behavioral Patterns of Dairy Cows in a Cooling Freestall Selection and a Heat Abatement System in the North East United States Effect og High Temperatures on Milkj Produktion og Dairy Cows in East Central Europa Thermal Responses og Holstein Dairy Cows on Pastures with High Solar Loads and High Winds Consumptive Water Use og Evaporative Pads Factors to Optimize Respiratory Health og Calves Housed in Naturally Ventilated Calf Barns in Winter Lying space Requirements for Group Housed Calves Effect of the Aclimatized Environment og Not on the Dry Matter Ingestion, of Diets Based on Roughages Tropical and their Mixtures, and Milk Production of Cows in System of Confinement Type Freestall Psychosocial Work Environment Among Swedish Livestock Workers Bilag Deltagere i Studieturen Gårde besøgt i Texas Gårde besøg i Minnesota og Wisconsin Program for studietur Studietur USA juni

6 1 Anlæggets lay-out Af Susanne Pejstrup og Thomas Andersen Anlæggene var typisk opdelt i: 1. Indgangsparti med kontorfaciliteter 2. Malkeafsnit med opsamlingsplads og malkecenter 3. Stalde med liggeareal og foderbord 4. Hospitalsafsnit med sygebokse, kælvningsbokse, nykælvere, goldkøer, kalve (første døgn), malkestald, kalvekøkken, klovbeskæringsboks og fikseringsboks 5. Kalve afdeling 6. Afdeling til opdræt 7. Foderlager (commodity barn) 8. Gyllelager (lagune) De enkelte dele var kædet sammen af drivgange til dyr og veje til foder mv. 1.1 Grundmodeller Grundmodel 1 er et typisk layout, som er vist på figur 1.1. Det har centralt liggende kontor og malkefaciliteter og stalde med liggeareal og foderbord parallelt med. Bygningerne har umiddelbart en god sammenhæng og mulighed for udvidelse, men ofte ser man et rod af bygninger til diverse faciliteter rundt om: Kælvning, nykælvere, syge køer, småkalve mv samt feedlots evt. med læskure til goldkøer, kvier og ungdyr. Forklaringen er formentlig klassisk: Der er ikke lavet en overordnet plan for udvidelserne. Grundmodel 2 er et andet typisk layout, som er vist i figur 1.2. har staldene liggende vinkelret på centerbygning med malkecenter. Der gælder samme forhold vedr. faciliteter til de øvrige funktioner som ovenfor Gyllelagune Figur 1.1: Grundmodel 1 med alle bygninger liggende parallelt og med en drivgang til at binde anlægget sammen Figur 1.2: Grundmodel 2, hvor centerbygningen med malkecenter ligger vinkelret på staldene Studietur USA juni

7 Et af de nyeste anlæg Avi Lanche Jersey i Dalhart er bygget i 2006 til 2400 køer. Der planlægges en udvidelse til 4800 og ejeren har tidligere sagt at den langsigtede plan er Anlægget er opbygget med en samlet overordnet plan Anlægget er skitseret i figur 1.3. Malkende Malkende Malkende Malkende Goldkøer Kvier Malkecenter Behandling Nykælvere Kælv ning Figur 1.3: Lay-out på Avi Lanche Jersey der var et af de nyeste staldanlæg vi besøgte. Som i Danmark var der anlæg, som havde en god plan for dele af anlægget, med den øvrige del var ikke udviklet på samme takt. Et eksempel er Vista Grande Dairy, Planview Texas (figur 1.4). I anlægget malkes 3000 køer i et staldanlæg opbygget i forhold til grundmodel 1. Goldkøer, dyr i behandling, og kvier gik dog i ældre systemer (feedlots). Anlægget indehold ikke en samlet foderlager (commodity barn) ned flere "skure" fordelt over et større område. Studietur USA juni

8 Malkende Malkende Malkecenter Malkende Malkende Malkende Gyllelagune Område med foder (flere skurer) Hospital Behandling Goldkøer i feedlot Kvier i feedlot Figur 1.4: Lay-out af anlægget på Vista Grande Dairy, Planview Texas. Hospitalet indehold malkestald og kalvekøkken og fikseringsmuligheder 1.2 Udviklingsmuligheder og fleksibilitet De nyeste anlæg i Texas har det bedste layout, men det kan være, at også de bliver overhalet af nye metoder, udvidelser eller ny teknik. Udlicitering af småkalve, kvier eller køer i overgangsperioden bliver brugt både som forretningsprincip, men også i en udviklingsfase, hvor man ikke selv har faciliteterne. Det er helt klart at de ældre anlæg i den nordvestlige del af USA samt de mindre ejendomme, hvor ejeren har svært ved at forestille sig udvidelserne har de mindst gennemtænkte løsninger. Vi kan også her se resultatet, hvis et anlæg ikke i sin grundmodel kan opsuge kommende udvidelser og brug af nye metoder som f.eks. at etablere særlig hospitalsafdeling. 1.3 Bygningernes placering på feltet Det var ikke entydigt, hvordan bygningerne var placeret i forhold til vejr og vind. På Del Rio Dairy var princippet at bygningerne lå nord-syd, modsat så var der flere besætninger, hvor retningen var øst-vest. En kvægbruger sagde direkte, at bygningerne var placeret, som det bedst passede med landskabet målet var at flytte mindst mulig jord. Andre stedet var bygningerne placeret i forhold til solens indstråling og den fremherskende vindretning. Studietur USA juni

9 Figur 1.5: Lay-out af anlægget på High Plains Dairy, Friona Texas. På ejendomme var man ved at bygge kvægstaldene om til cross-ventilation. Bygningerne var placeret i retnignen nordvest sydøst, primærtså der skulle fjernes mindst muligt jord i forbindelse men anlægget. 1.4 Faciliteter i de enkelte bygninger Kontor og indgang Præsentabel afdeling på stuehusniveau. Med mødelokale, men ikke med større personalefaciliteter. Personalet har deres pauserum ude i anlægget Malkecenter Teknik, malkestald og opsamling samt tankrum. Ofte kun til køer, hvis mælk blev leveret til mejeri. Se mere i afsnit Liggeafdelingerne Senge og foderbord til malkende køer, hvis mælk blev leveret til mejeri. Se mere i afsnit Kælvningsafdeling samt evt. sygeafdeling Liggearealer, kælvningsbokse samt malkestald med mobil tank og simpel teknik til nykælvere og behandlede køer. Se også afsnit Behandlingsstald Evt. malkestalden placeret her, fikseringsbokse til enkeltdyr og evt. grupper, klovbeskæring med mini-værksted og opbevaringsreoler. Se afsnit 9. Studietur USA juni

10 1.4.6 Kalveafsnit med kalvekøkken Opbevaring af pallevarer på gulv, evt. silo, opbevaringsreoler til dunke, redskaber mv, vaskemaskine, vask med koldt vand og vandvarmer, køleskab, fryser evt. personale faciliteter. Se mere i afsnit Drivveje Malkecentret er centralt beliggende og ud fra dette gik der drivveje (main-road), som binder komplekset af bygninger med malkede dyr sammen med malkeanlægget. Drivevejene omkring malkeanlægget var brede (6 m). I nogle besætninger var drivvejene med trafik til og fra malkecentret delt, så der kunne gå både køer til og fra malkecentret. Drivgangene var brede og beregnet til at det var grupper af køer, der blev drevet frem manuelt af en person. Returgangene fra malkning var brede, der var altid mulighed for klovbad på forskellig vis. Figur 2.3: Drivgang Figur 2.4: Bred returgang 1.6 Logistik og flow Dyr Gruppe dyrs flytning via faste drivgange Kun enkelte med elektronisk separation (økonomisk afvejning) Fodring Kun fodring med mix via mixervogn (vertikalblandere) på meget brede midtgående fodergange. Enkelt sted med håbløs logistik og læsning, men generelt god placering af emnerne. Foderblanding og udfodring var særligt ansvarsområde for et fodercrew Rensning Rensning af senge manuelt af kodriverne ved hvert holds opsamling til malkning. Senge blev renset med special-harve på TMF. Harve i Saudistalde Studietur USA juni

11 Skraber på traktor / minilæsser direkte til lagune eller slamsuger med direkte aflæsning på mark. Sker 3 gange dagligt ved opsamling til malkning. Flushing se dette afsnit Strøning / pasning af lejer Se afsnittet Hvileareal Smittebeskyttelse Der er ikke gjort noget for smittebeskyttelse. Der er ikke støvlevask nogen steder eller tænk på krydsende veje Personer Persontransport foregår med golfvogn, ATV eller bil Lågerne er hængt op med kæder. Det system er muligvis udmærket til låger, der hænger, men det er tidskrævende at gå igennem dem. Studietur USA juni

12 2 Design Af Niels Mellerup og Susanne Pejstrup Vi så tre former for opstaldning af malkekøer i USA: 1. Alm. sengebåsesystem med forskelligt lejemateriale 2. Halvtag og vindmur med lejemateriale af tørret gødning og sand 3. Opstaldning i løsdrift hvor der anvendtes kompost til lejemateriale. Placeringen af staldanlæggene er meget overvejet i forhold til solens indstråling (mht til direkte sollys ind i staldene) og vindforhold, nogle områder har en meget entydig ugunstig vindretning i perioder. Figur 2.1: Sengestald (snit) Figur 2.2 :Saudistald Billede 2.3: Feedlot med skyggetag Studietur USA juni

13 2.1 Indretning Staldene med sengebåse er alle indrettet med 2 rækker sengebåse oftest hoved mod hoved og typisk med fanggitter til alle køerne. Oftest er der en gang ved ydervæggen, 2 rækker senge og en ædeplads (gang). Gangen ved ydervæggen er der for at undgå direkte sollys i sengebåsene. Det er ikke af betydning, om der er slagregn ind i stalden. Med de 2 rækker senge samlet er det også nemt at ventilere det område, som man ønsker køerne tilbringer mest tid i. Foderbordet var i Texas typisk 6-7 m brede og i Minnesota/Wisconsin 5-6 m brede. Sengerækkerne i Texas var mellem senge, før der kom en mellemgang med et vandkar. Vi kan ikke anbefale så langt. Det går formentlig i USA, fordi køerne drives til malkning 3 gange dagligt og derved får et naturligt flow til foderbord og vandkar. I Minnesota / Wisconsin var der sengebåse mellem hver mellemgang og vandkar. Opsamlingspladserne var store og nogle steder delt op i to, så det var muligt at have to hold der. Det blev ikke brugt, idet der var meget fokus på, at køerne ikke skulle stå der for lang tid. Det kan være en fordel, når kodriverne kommer med næste hold før første hold er blevet helt færdige. Opsamlingspladserne og holdstørrelserne var dimensioneret efter, hvor mange køer som malkestalden kunne malke på 1 time, de fleste steder. Figur 2.3: Drivgang Figur 2.4: Opsamlingsplads 2.2 Ventilation/Ventilatorer/Overbrusning Vi så alle steder tiltag for at reducere varmestres hos køerne. Der var vandrette ventilatorer over sengebåsene med den anbefalet afstand af 10 x ventilatorers radius. Der var meget fokus på, at køerne skulle nedkøles mest muligt ved hvilearealet for at opnå størst mulig liggetid for dem. Men der var også overbrusning af køerne ved foderbordet og det var uden ventilatorer til at bortventilere fugten direkte over foderbordet. Der var dog i alle stalde en gode gennemstrøm- Studietur USA juni

14 ning af luft, dels pga. af de talrige ventilatorer, der lavet en form for tunnelventilation eller ved den naturlig vind, som var jævn i styrke. Staldene er ikke bredde og ligger med min meter mellem hver bygning. Figur 2.5: Ventilatorer over sengerække Figur 2.6: Overbrusning Figur 2.7: "Cross Tunnel Ventilation", hvor luften suges på tværs af stalden og ned omkring senge og foderbord var under etablering på High Plains Dairy. Cross Tunnel Ventilation er yderligere beskrevet i afsnit Studietur USA juni

15 Figur 2.8: "Cross Tunnel Ventilation" under konstruktion. De vertikale plader er med til at øge lufthastigheden ved koen. 2.3 Konstruktion Konstruktion af bygningerne var alle i Texas af en spinkel stålkonstruktion mange gange med 4 ben pr. spær I Minnesota/Wisconsin var det trækonstruktioner og taghældningen var på 12-15º. Taget var af stålplader. Der var typisk ikke nogle ydervægge, men en sokkel på 20-60cm. Nogle steder var de i gang med at sætte gardin op. Dette virkede som om det er en ny trend at få gardiner mod det verdenshjørne, hvor den fremherskende vind kommer fra. Mexico er et nyt område for store besætninger, så det er nok også på baggrund af en erfaring, de første har gjort. Der var nogle få, der satte to gardiner (den ene over den anden) i samme side, for at kunne lave en mur på 1,2-1,8 m højde, og derved have en form for skorstenseffekt. Mht. til ventilationen om foråret og efteråret. Staldene var uisoleret og der var ikke lysplader i (men det var også nogle smalle stalde), dog var der en smal (1-2m) åbningen i kippen, som i nogle stalde kunne lukkes med et rør, der hang i et snorsystem. Dette blev brugt for at undgå alt for meget fygesne. Malkestalden var for det mest lidt isoleret, ellers lignede den de alm. stalde mht. konstruktionen. Studietur USA juni

16 Figur 2.9: Cover All plastikdug i Minnesota Figur 2.9: Trækonstruktion Figur 2.10: Stålkonstruktion Figur 2.11: Konstruktion Studietur USA juni

17 3 Hvileareal Af Anja Juul Freudendal og Rasmus Nielsen 3.1 Hvileareal Eftergivende hvileareal Et attraktivt hvileareal til dyrene er blødt, eftergivende og uden hindringer. Det er et hvileareal, der tillader koen at synke ned i det med kloven i forbindelse med lægge- og rejse sig bevægelsen. Figur 3.1: Viser hvordan kloven kan synke ned i et blødt/eftergivende underlag kontra et hårdt Et eftergivende hvileareal, som f.eks. sand, giver signifikant færre klovskader sammenlignet med madrasser, og har koen først fået klovskader viser undersøgelser, at hun ligger længere tid i sandsengen sammenlignet med sengebåsen med madrasser. (Cook, 2007). Og hviletid skal der til for ikke at påvirke ydelsen. Koen skal helst hvile 12 timer pr. dag. Falder hviletiden vil det påvirke ydelsen negativt og tilsvarende vil en stigning i hviletiden påvirke ydelsen positivt. (Cook, 2007). Figur 3.2: Frit hvileareal med sand I de besøgte stalde var hvilearealet generelt bestående af sengebåse med sand/tørret gødning eller også var hvilearealet helt frit (i Texas området). I det frie hvileareal var der også strøelse enten i form af sand eller tørret gødning. Det kunne være spændende herhjemme, at forsøge med et frit hvileareal med strøelse eks. i form af sand. Udfordringen vil dels være at holde arealet tørt, grundet vores lidt fugtigere klima, men dels også at få renset ud. Måske vil en strandvasker kunne bruges? I Texas var der typisk et motionsareal til køerne udenfor stalden. Her var der ikke skygge, men god plads. Generelt var der god plads til dyrene i det frie hvileareal, mens antallet af sengebåse ikke altid levede op til antallet af køer i de enkelte hold. En besætning kørte med 30 % overbelægning i forhold til antal sengebåse. Det betød i den givne besætning, at køerne stod i kø for at komme op i sengebåsen. Det kan ikke anbefales. 3.2 Indretning af sengebåsen Studietur USA juni

18 De besætninger, der havde valgt en sengebås i hvileområdet, brugte enten sand, tørret gødning, vandsenge (med spåner) eller madrasser med ca. 4 cm sand ovenpå, som underlag i sengebåsen. Der var varierende strøelsesmængder i sengebåsene. Sengebåsen blev generelt redt 2 gange dagligt. Flere steder foregik det med riven, men enkelte havde lavet en maskine/harve, der kunne trækkes under bøjlen/eller over det frie areal. Og 1-2 gange pr uge blev sengebåsene fyldt op med sand/tørret gødning. Forbruget af sand i sengebåsene varierede. Et sted blev oplyst et forbrug på 12 kg sand pr. seng pr dag. Figur 3.3: Harve til at redde sengebåsen og det frie hvileareal Figur 3.4: I stalden med vandsenge så vi en meget velstrøet seng Figur 3.5: Mangelfuld sand i sandseng En opmåling af sengebåsen i de besøgte stalde viste følgende dimensioner: Tabel 3.1 Opmåling af sengebåse i de besøgte stalde, alle mål er i cm Besøg nr Bredde Længde *** Nakkebom fra bagkant Nakkebom højde Lastrem, højde 70* * - 87** - - Lastrem fra * bagkant Frontrør, højde over leje Brystplanke, fra bagkant Lejets højde over gulv Studietur USA juni

19 *: Wire **: Fungerer som frontrør ***: 164 cm kumme Generelt var sengebåsene mindre, end det vi i Danmark anbefaler. Det var også tydeligt, at se på køernes adfærd, dels i lægge- og rejse sig bevægelsen, men også på deres placering i sengebåsen. Der var ikke ordentlig plads til koen. Det synlige tegn på de små båse var blankslidt underkant af nakkebom og underkant af bøjle. Der var kun frontrør i enkelte stalde. Det manglende frontrør gav køerne en større frihed Bøjletyper Den traditionelle bøjle var i 6 af besætningerne med sengebøjler, mens der i den sidste var en nyere type, kun bestående at ét fleksibelt lige rør til adskillelse mellem sengebåsene og et rør, der udgjorde det for en meget fleksibel nakkebom. Foto 3.6: Eftergivende glasfiberbøjle Foto 3.7: Fleksibel og let regulerbar nakkebom Den eftergivende nakkebom og bøjle gav koen en større frihed, men ved at der i stalden var mangelfuld sand i kummen, blev der ikke opnået fuld effekt af den frie bøjletype. Nakkebommen kunne nemt justeres op og ned, men også nemt ind og ud, dvs. kortere eller længere afstand til bagkanten. Det var en bøjletype/nakkebom, der kunne være interessant at forsøge med i Danmark. Det blev oplyst, at prisen var omkring 70 % af de traditionelle bøjlers pris. 3.3 Leje Der var forskellige typer af lejemateriale. Vi så i hovedtræk følgende typer: Sand Tørret gødning Vandsenge med strøelse Madrasser med sand (ca. 4 cm.) I en stald, hvor der var madrasser med sand ovenpå, var der på den oprindelige sengebås (med madras) sat et ekstra stykke bagkant på. Derved var der en lille kumme, hvor der kunne være de godt 4 cm sand. Umiddelbart syntes denne løsning smart, hvis ikke højden af bagkanten bliver alt for stor. Det er dog lidt uvist, hvor stort et arbejde, der er med at vedligeholde lejet. Undersøgelser af Cook, 2007 viste, at køerne i disse senge havde langt færre ståtimer, færre klovproblemer og højere ydelse sammenlignet med køer på almindelige madrasser. Studietur USA juni

20 3.3.1 Sand Det var en grov sandtype, der blev brugt dels i sengebåsene og dels i det frie hvileareal. På køerne var der varierende hårafslid, specielt på forknæene, der antages at skyldtes sandkornene eller måske den korte kumme? Figur 3.8: Hårafslid på forknæ måske for groft sand? Figur 3.9: Hårafslid på forknæ måske for kort en kumme? 3.4 Renhed dyr Generelt var dyrene noget renere end vi ser i Danmark. Dog var de mere beskidte på benene i de stalde, hvor der blev brugt flushing til renholdelse af gangarealet. Dvs. det der gjorde dyrene beskidte kom fra gulvet og ikke fra hvilearealet. Der blev klippet haler på dyrene. Det betød, at de heller ikke var nær så beskidte på bagparten, som vi ser i Danmark. Studietur USA juni

21 4 Gulvtyper Af Lars Bach Poulsen og Rasmus Nielsen 4.1 Materialer og funktion Alle gulve var faste gulve udført i beton. De fleste af staldene fungerede med flushing. Hele stalden havde en hældning på ca. 2 % ind mod midten, hvor den fælles drivgang lå lavest og ledte gødning ud mod enten en lagune, en slags sandfang eller en tørstofs-separator. Andre stalde havde en såkaldt skraber-slamsuger, hvor gødningen blev suget op fra gulvarealet. Et enkelt sted blev gødningen skrabet ud af en bobcat og ned i et dump inde i stalden. Herfra trak en skovlskraber gødningen hen til en pumpe, som pumpede det ud i lagunen. Til sidst var der et enkelt sted, hvor var der skrabere ovenpå gulvet og en drænkanal i midten af stalden (samme system som vi kender herhjemmefra). 4.2 Profilering Der var generelt to slags profilering (se figur 4.1 og figur 4.2). Langsgående riller og diamant profilering. Figur 4.1: Gulvprofilering - langsgående riller Figur 4.2: Gulvprofilering - Diamant profilering Profileringen var generelt grovere end det vi kender herhjemmefra. Skridsikkerheden var langt de fleste steder rigtig god. Vi mener dog ikke at der profileringens skyld, men nærmere deres store forbrug af sand og flushing, der har gjort udslaget. 4.3 Flushing Flushing gav nogle meget rene gulve, lige efter at der var blevet flosset. Der blev dog kun flosset to til tre gange dagligt, så set over et helt døgn mener vi at der må have ligget en del gødning på gangarealerne. Trods dette, så køerne forholdsvis rene ud i disse systemer, hvilket vi tror, er et sammenspil mellem lejematerialet og flushing. En anden fordel ved flushing var at gødningen ikke dannede en hinde ovenpå betongulvet, som vi har problemer med herhjemme. Derfor var gulvene i disse stalde særdeles skridsikre. Gulvene blev generelt også hurtig tørre igen efter flushing, om det også kan fungere under danske vejrforhold er tvivlsomt. Og i de områder, hvor der var meget nattefrost bruger de da heller ikke flushing. Studietur USA juni

22 På baggrund af dette tror vi heller ikke på at flushing, vil fungere rigtig godt herhjemme, men måske man skulle tænke i at vande gulvene, for at bryde gødningshinden. Figur 4.3: Der kommer vand! Figur 4.4: Flushing i 2 stalde á 100 m med et fald på 2 % giver et pudsigt udtryk. 4.4 Slamsuger med skraber Slamsugeren var bygget op som en skraber vi kender herhjemmefra. Men bagerst i skraberen sad selve sugestudsen (se figur 4.3 og 4.4) Figur 4.5: Slamsuger m. skraber Figur 4.6: Sugestuds Gulvene var ikke specielt rene efter slamsugeren havde været der og der lagde altid en bunke gødning for enden af hver skrabergang, som ikke kunne suges op. Renheden af gulvene vil vi sammenligne med niveauet for en dårlig skraber herhjemme. Ejeren af stedet fortalte at dette system var et billigt alternativ i forhold flushing, hvilket han anså som det bedste system. Etableringsomkostninger for dette system var ca. $ billigere pr. ko, end flushing systemet. Studietur USA juni

23 4.5 Gummistriber I flere stalde var der lagt gummistriber ned i eller på gulvet (Se figur ). Figur 4.7: Gummistribe i gangareal Figur 4.8: Gummistribe i returgang Figur 4.9: Køernes valg - betongulv vs. gummistribe Gummistriberne så ud til at funger rigtig godt og var ca. 2 cm tykke. Derudover var de også en del blødere end det gummi vi lægger herhjemme. Derfor vi det kunne være et rigtig godt og billigt alternativ til at lægge gummi i hele gangarealet Måske ikke alle steder, men fx i returgang og gangarealer mellem sengebåse. 4.6 Gyllepumpe De fleste anlæg benyttede sig af tyngdekraften til at transportere gyllen med, men et enkelt sted havde man en slags stempelpumpe (se figur 4.8). Denne fungerede ved at suge fra den ene side og sætte tryk på den anden side. Pumpen kørte to gange dagligt. Studietur USA juni

24 Figur 4.10: Stempelpumpe til gylle Ejeren af stedet mente at den skulle kunne pumpe m og var godt tilfreds med den, da den i hans tilfælde havde været vedligeholdelses fri indtil videre. (Hvor lang tid det så er, er gået tabt i notaterne) Den eneste ulempe ved den er, ifølge ejeren, at sandet bundfældede i rørene, imellem hver pumpning. Pumpen kørte derfor lidt længere tid end det var nødvendigt, hver gang. Denne tid brugte den på at pumpe luft igennem systemet, så der ikke stod noget gylle tilbage i rørene. Stempelpumpen er fra mineindustrien. Landmanden vi besøgte mente at pumpen vil have en levetid på 4-5 år. 4.7 Sand- og gødningsseparering Der var tre forskellige slags sand- og gødningsseparatorer, som vi så på derovre. En mekanisk og to anlæg, hvor man brugte massefylden, til at fjerne sand og gødning fra ajlen Mekanisk Den mekaniske sandseparator fungerede ved at en snegl førte sandet og en del af tørstoffet i gødningen opad, mens den tynde del løb ud til siderne og væk (se figur 4.9). Den fraseparerede del kan ses på figur Det kan her også ses at der stadig løber en del væske fra og sandet blev da også kørt udenfor til yderligere tørring. Her lå det på et let faldende areal i tre til fire uger inden det blev kørt ind som lejemateriale igen. Til anlægget var der også installeret et biofilter, som skulle tage noget af den væsentlige lugtgene anlægget medførte. Dette kørte dog ikke mens vi var, hvilket godt kunne lugtes. Studietur USA juni

25 Figur 4.11: Mekanisk sandseparator Figur 4.12: Fraseparerede sand og gødning Denne form for separering så ud til at være forholdsvis effektiv, men ifl. andre farmere, er det en dyr løsning, som ikke var driftssikker og effektiv nok i forhold til omkostningerne. Om en løsning med mekanisk sandseparering, ville kunne fungere herhjemme, vil afhænge af anlæggets driftsikkerhed og etableringsomkostninger. Derudover vil det højst sandsynlig være nødvendig at placere anlægget i en lukket bygning pga. miljømæssige forhold, da det medførte en betydelig lugtgene og fordampning af ammoniak Separering ved hjælp af massefylde Vi så to forskellige typer, den ene var dog under opførsel. Det anlæg der var i drift fungede ved at de havde 3 kanaler ved siden af hinanden den mindste blev brugt når vil kører gyllen uden om anlægget. De fyldte en kanal og så fik den lov til at bundfælde sandet mens den anden blev fyldt, ved at ajlen kunne sive ud i enden mellem de planker som enden er lavet af. Når de skal have sandet derfra fjernes plankerne og de kan fjerne det bundfalende sand. (se figur 4.11) Figur 4.13: Separering vha. massefylde Det andet anlæg skal fungere ved at det hele tiden løber stille igennem anlæget i en lang kanal. Sandet vil så bundfælde sig først og tilsidst tørstofdelen renhed af sandet skulle kunne styres ved regulere mængden af returajle der bliver pumpet tilbage i anlægget for at styre hastigheden på flowet igennem anlægget. I dette anlæg skulle de skifte til grovsand for at bundfældningen kan ske hurtig nok. (se figur 4.12) Studietur USA juni

26 Figur 4.14: Separering vha. massefylde Studietur USA juni

27 5 Malkecenter Af Claus Bertelsen og Rasmus Nielsen 5.1 Type og kapacitet På turen så vi alt imellem en 2 x 10 parallel malkestald til en udvendig karrusel med 70 pladser. Kapaciteten i malkecentrerne er det, der bestemmer størrelsen på besætningen. (I Texas, i hvert fald) Dvs. at på alle de større bedrifter blev der malket 3 gange dagligt og anlægget kørte hele døgnet, kun afbrudt når anlægget blev vasket, hvilket også skete 3 gange i døgnet. 5.2 Indretning Indretningen lige omkring malkecenteret er den samme, som vi har herhjemme. Derfor vil dette ikke blive beskrevet yderligere. En ting de dog gjorde anderledes, end det vi normalt kender herhjemme fra, var nogle meget brede returgange. Ofte omkring 2,5 3m bredde. 5.3 Logistik Logistikken omkring malkecentrerne i det besætninger vi så på turen. Minder også utrolig meget om hvad vi kender herhjemme fra. De er dog ikke så langt fremme med automatisk separering af køerne, som vi er herhjemme. Dette skyldes højst sandsynlig den billige arbejdskraft. 5.4 Opsamling Størrelse Opsamlingspladserne var generelt dimensioneret efter at der kunne stå to hold på samme tid. Et hold til malkning, et andet der stod klar til at komme frem, når drivbommen blev hævet Indretning Indretningen er ens med det vi kender herhjemmefra. Den eneste nye ting vi så var en lille dyse der vaskede klovene og indgangen til karrusellen. (se figur ) Studietur USA juni

28 Figur 5.1: Vask af klove Figur 5.2: Vask Fald Faldet på opsamlingspladserne var generelt på 2 3 % Rengøring Alle opsamlingspladser på nær én, blev rengjort med flushing. Den sidste opsamlingsplads blev skrabet med håndkraft. Vi kunne dog konstatere at de langt mere vand til rengøring end vi gør herhjemme. Rent økonomisk tror vi også det bliver svært at bruge så meget vand, med mindre vi begynder at opsamle regnvand o. lign. 5.5 Arbejdsgang under malkning De var generelt flere ansatte om at malke, end vi er herhjemme. I de store karruseller var der ofte én mand til at drive køerne ind til malkning, to tre mænd til at tørre af og sætte på og til sidst én til at pat-dyppe køerne inden de forlod karrusellen. Herudover var der et par enkelte steder, hvor der også var en mand til at drive køerne væk fra karrusellen, hvilket man kan diskutere om det var nødvendigt. Studietur USA juni

29 6 Foderlager (commodity barn) Af Claus Bertelsen og Peter S Kristiansen 6.1 Foderprincip I USA er det altovervejende foderprincip TMR-fodring, hvor der laves en foderblanding til hvert enkelt hold indeholdende både grovfoder, halm og kraftfoder. Derfor er der ingen ekstra kraftfodertildeling, hverken i malkestald eller ude i sengeafdelingen. Foderblandingen og udfodringen foregik med en traktortrukket fuldfodervogn eller med lastbil påmonteret foderblander. Vi så ikke alternative udfodringssystemer, såsom kæde-eller båndudfodring. 6.2 Foderopbevaring Foderopbevaringen kan opdeles i ensilage, kraftfoder og strå (halm, hø og lucerne) Ensilage De ældre beton og gastætte stålsiloer anvendes ikke længere. Den almindeligste måde til opbevaring af ensilage var i plansiloer eller markstakke placeret ved gården. I Texas bestod opbevaringen af nogle ca. 20 meter brede, 5-6 meter høje og meget lange stakke af plastikdækket ensilage udlagt direkte på jorden. Langs siderne var jordvolde til at holde på ensilagen. Der var ikke nogen egentlig afløb fra siloerne. I de nordlige stater Wisconsin og Minnesota må ensilagen ikke ligge direkte på jorden, og her var lavet betonpladser hvorpå ensilagen lå. De fleste steder blev ensilagen udtaget med en gummiged med skovl, hvilket gav en meget hakket ensilagekant Kraftfoder Langt de fleste steder bliver kraftfoder, soja, bomuldsfø med mere oplagret i et silobatteri opbygget som en slags carport. Det vil sige en bygning, som er lukket på de 3 sider, men med åben front. Taghældningen er ensidig (ca gr.) og derved opnås en stor taghøjde ved indgangen, som gør tipning fra lastbil og læsning med gummiged nemmere. Siloerne var typisk 4-5 meter brede og meter dybe. Silohusene havde en højde på ca. 4 meter ved bagvæggen og 6-7 meter ved indgangen. Ingen steder så vi dækning af indgangen med pressenning eller lignende. De støbte silovægge var normalt ca. 2,5 meter høje. Som supplement til disse fodercarporte så vi mindre stålsiloer til mineraler. Studietur USA juni

30 Figur 6.1: Garagesilo til kraftfoder. Bemærk påkørselssikringen med stålrør Stråfoder (halm, hø og lucerne) Halm og hø blev altid oplagret ihus. Vi så ingen plastikdækkede stakke ude. Dog skal nævnes, at i Texas får man ofte leveret fodret fra andre stater i USA, og her kommer stråfodret typisk med lastbiltræk i takt med forbruget, så det ikke kræver de store opbevaringskapaciteter. Karakteristisk for halmhusene var, at de ligesom kraftfoderhusene kun var lukket på de 3 sider og åben på den ene langside. Derved kunne man køre direkte ind mellem spærene og læsse halmen, og skulle ikke ind af en port. 6.3 Placering af foderopbevaringen Ofte lå foderopbevaringen ikke nær staldbygningerne, men halm, kraftfoder og ensilage var altid samlet. Brovægten var obligatorisk og blev anvendt ved indkørsel af foder. En typisk måde at opbygge foderpladsen på, var at anbringe plansiloer, halmhus og kraftfoderhus på 3 sider omkring en meter bred betonplads, som fungerede både som forplads til pålansiloerne og som blandeplads i det daglige 6.4 Læsning af foder En smart detalje omkring læsning af foder i fuldfodervognen var en læssegrav. Fuldfodervognen stod en ca. 10 meter lang, 4 meter bred og 1 meter dyb grav. Bag denne grav var en vindskærm sat op. Vindskærmen kunne også gå over i en form for halvtag over fuldfodervognen. Foran graven var en lav påkørselskant til gummigeden. Forsænkningen af fuldfodervognen betyder, at læsseskovlen ikke skal løftes op i fuld højde ved læsning. Dette betyder en hurtigere læsning, energibesparelse samt et bedre udsyn fra læsseren. Han har mere føling med hvad der foregår. Figur 6.2: Læssegrav med læskærm. Læskærmen betyder, at de lette materialer ikke flyver væk ved ifyldning. I Danmark ville en lignende konstruktion også være god. Dog ville det kræve en pumpebrønd i bunden til opsamling af regnvand, og rampen må ikke være for stejl (max. 15 %) af hensyn til is og sne. Studietur USA juni

31 7 Kælvning og nykælvergruppe Af Iben Alber Jakobsen, Lars Bach Poulsen og Peter S Kristiansen Kælvning samt håndtering af nykælvere er et højt prioriteret område på de amerikanske farme. Fast personale og rutiner betyder at intet overlades til tilfældigheder, når en ko har kælvet. Således har kalven i langt de fleste tilfælde fået sin første råmælk inden for maks. 2 timer efter fødslen. Kælvnings- og hospitalsafdelingen var generelt placeret i og omkring en særskilt bygning. Generelt for de besøgte farme var der døgnovervågning i kælvningsafdelingen. I perioder med mange kælvninger flere medarbejdere på hvert skift. Figur7.1: Koen flyttes til "fangboks"/malkestald straks efter kælvning og råmælken malkes ud. Figur 7.2: Kalven flyttes straks efter kælvning til enkeltboks/hytte eller til fælles råmælkshold 7.1 Underlag i kælvningsafdelingen I dagene op til kælvning øges køernes ståtid med op mod 3 timer. Kommer en ko under 8-10 timers liggetid øges risikoen for halthed (Nigel B. Cook). Det er vigtigt at tilbyde et meget attraktivt underlag til køerne i perioden op til kælvning. Et attraktivt underlag er blødt og eftergivende og uden hindringer. En velstrøet højdrægtighedsboks med f.eks. halm/sand eller store sengebåse med sand (evt. kombineret med en madras) vil derfor være at foretrække til denne gruppe af køer. I USA-praksis benyttes mange forskellige typer af underlag i kælvningsafdelingen. Således sås både sand, tørret møg, kalk/sand samt majsblade anvendt som strøelse i disse bokse. Fælles for alle kælvningsbokse var at de blev rengjort efter behov og ikke konsekvent efter hver kælvning. Der blev i det hele taget ikke tænkt så meget på smittebeskyttelse fra ko til ko (og ko til kalv) i forhold til kælvningssituationen. 7.2 Dimensionering af kælvningsafdelingen Der er ifølge David W. Kammel (University of Wisconsin, Madison), behov for en afdeling med særlig opmærksomhed i en periode på 2-3 uger før kælvning til 2-3 uger efter kælvning. Beregning af kapacitet er vanskelig pga. ujævn kælvningsfordeling. Men amerikanske undersø- Studietur USA juni

32 gelser viser, at det bør tilstræbes at have 40-50% ekstra kapacitet for at tage højde for ujævn kælvning. Dimensioneringen i praksis var svær at vurdere. Fællesboksene virkede tilpas store. Mens antallet af enkeltkælvningsbokse generelt ikke var for stort. Eksempelvis havde de 20 enkeltkælvningsbokse til 2400 køer et sted, mens de et andet havde 12 enkeltkælvningsbokse til 4000 køer. Med døgnovervågning og maks. 2 timers opholdstid for kælvende køer i boksen sænkes behovet for enkeltkælvningsbokse dog markant. Figur 7.3: Enkeltkælvningsboks med flytbare låger Fleksibilitet ved hjælp af flytbare låger gør det lettere at benytte boksene efter behov. Enkeltbokse kan således slås sammen til fælleskælvningsbokse, hvis der i perioder er stort arbejdspres eller pladsproblemer. 7.3 Håndtering og flytning af koen omkring kælvningstidspunktet Koen flyttes til en højdrægtighedsboks ca. 30 dage før kælvning. Hvis de højdrægtige køer deles op sker det i to hold: et til 1. kalvs og et til øvrige køer. Figur 7.4: Højdrægtighedsafdeling (fra ca. 30 til 3 dage før kælvning) Studietur USA juni

33 Ca. 2-3 dage før kælvning flyttes køerne til en fælles close-up kælvningsboks, hvor der er overvågning i døgndrift. Så snart kalven er ude af koen, hentes koen ud af kælvningsboksen og drives med det samme ind i en lille malkestald eller en fangboks hvor råmælken malkes ud. 7.4 Håndtering af nykælvere Ofte har de større bedrifter indrettet en speciel hospitalsafdeling til kælvende dyr og specielt til håndtering af nykælvere. Her malkes råmælken ud umiddelbart efter kælvning, hvorefter koen flyttes til et højopmærksomhedshold (nykælvere I) i en til to dage til efterbyrden er kommet og/eller til ingen antibiotika kan påvises i mælken. Figur 7.5: "Højopmærksomhedsboks" til køer, der eventuelt har haft problemer i forbindelse med kælvning Efter at nykælverne er blevet malket en til tre gange i hospitalsafdelingen flyttes de til en nykælverafdeling (nykælvere II). Her er de fortsat under overvågning og der tages temperatur hver/hver anden dag. I gennemsnit opholder koen sig 14 dage til 3 uger i denne nykælverafdeling. Nykælverne i hold II malkes i den store malkestald sammen med resten af de malkende køer og overgår til de almindelige malkende hold, når deres temperatur er normal og de i øvrigt er velfungerende. Hvis en ko fra nykælverhold II skulle få f.eks. mælkefeber eller børbetændelse, som kræver behandling flyttes hun til hospitalsafdelingen og malkes her til der ikke længere kan påvises antibiotika i mælken. Enkelte steder var der både en hospitalsafdeling og en kælvningsafdeling. I disse tilfælde var hospitalsafdelingen med malkestald til halte-/mastitiskøer, mens kælvningsafdelingen blot havde en fangboks, hvor der kunne malkes i spand første gang efter kælvning. Studietur USA juni

34 Figur 7.6: Principskitse af "hospitalsstald" (ikke målfast) Studietur USA juni

35 8 Kalve Af Anja Juul Freudendal og Robert Pedersen I Texas, hvor de nye stalde til 3000 køer og flere bygges for tiden, var opstaldningen af kalve efter nedenstående princip. Det samme princip blev brugt i Minneapolis, dog med lidt mindre hold. 0-1 dag: Enkelt eller fællesdyrsopstaldning i eller meget tæt på kælvningsafdelingen. Her tildeles råmælk, jod på navlestreng og registrering. Her var ofte et lille/mindre kalvekøkken i nærheden. Et sted var der varme i gulvet i denne afdeling. 1-ca 60 dage: Enkeltdyrsopstaldning i enkelthytter med løbegård (ofte Calf-o-tell) placeret, hvor der var plads, ofte langt fra det øvrige staldanlæg, men med et kalvekøkken i nærheden og med vogne til transport af mælk, kalveblanding mm. Her bliver kalvene fravænnet mælk. Ca dage: Opstaldning i fællesbokse med 6-9 dyr pr. fællesboks eller fælleshytte, der ofte var placeret i starten af ungdyropstaldningen. Her fodres med en fuldfoderblanding suppleret med kalveblanding. Her startede brugen af fanggitre ofte, og der var generelt min 1 ædeplads pr. kalv. Ved at samle dem i et mindre hold først, lærer kalvene at være sociale dage: Opstaldning i fællesbokse med et multipel af antallet i de mindre hold, dvs ofte 4x 6-9 = kalve pr. hold. Senere som småkalve igen i hold, der er multipel af de mindre hold, dvs. 2-3 x = kalve. Figur 8.1: Dag 0-1: Fællesboks Figur 8.2: Dag 1-60: Enkelthytte eller boks I Minneapolis var brugen af fanggitre ikke nær så udbredt som i Texas. Studietur USA juni

36 Figur 8.3: Dag : Fælleshytte eller boks i små hold Figur 8.4:Afhentningsbokse I flere af de besøgte besætninger var der valgt at udlicitere kalve/kvier, fra de var helt små. Det var ofte billigere end at opfede dem selv. I forbindelse med kælvningsafdelingen var der derfor ofte placeret enkeltbokse, hvor kalvene var til afhentning. Afhentningsboksene var ofte små. Et udpluk af de målte bokse var hhv. 1,6 x 0,72 m og 0,56 x 1,18 m. 8.1 Enkeltopstaldning Enkelthytter Strøet med sand og stående på et ret skrånende terræn (vurderet til ca. 5 %), så regnvand kunne løbe væk (ingen opsamling af regnvand). God plads imellem hytterne i rækkerne (min 1 m) og god plads imellem rækkerne (min 5 m) til kørende kørsel. Udskæring af indgangshul i hytten var forskellig. Det forekom at være bedst med et mindre hul, skåret ved 2. yderste støbemærke i Calf-o-tell hytterne, der var meget brugt. Hytterne virkede relativt kølige selv i 30 graders varme. Hos nogle farmere vendte hytterne med åbning mod nord om sommeren og mod syd om vinteren. Det kunne være en ide i Danmark også, hvis ellers ikke indfald af regn er et problem. Mælketildelingen foregik via sutteflasker eller spande. Figur 8.5: God afstand mellem hytter og mellem rækker Figur 8.6: Vogn til transport af kalve på mindre besætning Studietur USA juni

37 8.1.2 Enkeltbokse Forskellen til enkelthytterne var typisk strøelsen. I boksene blev brugt rigeligt med strøelse enten i form af spåner, halm eller majsstrøelse. 8.2 Fællesboks/hytte Der blev ofte benyttes samme strøelse i fælleshytterne som i enkelthytterne. I fællesboksene var strøelsen varierende. Ét sted blev der brugt tørret gødning også inde ved ungdyrene. Det gav til tider en noget våd boks. Specielt i stalden, hvor der var placeret drikkekop/kar i bagenden af boksen. Figur 8.7: Fællesboks med strøet areal og spalter på ædeplads Figur 8.8: Fællesboks strøet med tørret gødning. Bemærk de våde områder Areal til kalvene: Der var generelt god plads til de blivende kalve, både i enkelt hytter/bokse og i fælleshytter/bokse. Enkeltbokse og hytterne var på ca. 1,5-2,0 m 2 og tilmed havde hytterne en løbegård på ca. 1,5 m 2. I fællesboksene (eller hytterne) var der min 2,5 m 2 pr. kalv. Arealet er altså helt ud på niveau med danske anbefalinger og ofte større. Men der var ofte tale om mere eller mindre udendørs opstaldning. Skyggearealet var dog, efter vores vurdering, i underkanten i nogle besætninger. Figur 8.9: Ungdyrstald 8.3 Kalvekøkken Kalvekøkkenet var en god hjælp i arbejdet med kalvene. Her var vaskeforhold til sutteflasker eller spande, et stålbord med vask og varmt/koldt vand, men ofte også med industrivaskemaskine. Der var køleskab til råmælk, som blev tjekket for antistoffer og opbevaret i beholdere for hver ko, ofte med mængdestreger på beholderen. Her var dypkoger. Studietur USA juni

38 Figur 8.10: God plads til vask af spande mv. Figur 8.11: Vaskemaskine til flasker Her var plads til mobil mælkevogn (med motor (f.eks en ATVér eller golfvogn)) og mælketank til opbevaring af mælk. Hvis der blev brugt mælk fra behandlede køer, så blev den ALTID pasteuriseret inden tildeling til kalvene. Her var plads til mælkepulver, kalveblandinger, øremærker, grime, medicin (i køleskab) ex. i striglekasser. Figur 8.13: Reol til opbevaring Figur 8.12: Køleskab med råmælk Figur 8.14: Kasser der vil være gode til opbevaring og nemme at tage med rundt Kalvekøkkenet var ofte 100 m 2 og i nogle tilfælde placeret sammen med malkestalden til behandlede og nykælvede køer. I kalvekøkkenet var der også ofte personaleplads med kantinebord, køleskab o. lign. Studietur USA juni

39 Figur 8.15: Ofte et stort kalvekøkken i nærheden Figur 8.16: Vogn til transport af mælk, foder eller kalve. Til højre anhænger til vand Der var meget systematik i kalvepasningen. I kalvekøkkenet hang der ofte handlingsplaner for pasning af kalvene. Et eksempel på systemet i kalvepasningen var, at det altid var den samme farve spand til mælk. Typisk blev der brugt samme spand til vand og mælk. Herved fik kalvene altid frisk vand efter mælketildeling. Figur 8.17: Støvlevask udenfor kalvestald Figur 8.18: Vendbar spand Figur 8.19: Plastikdunk med fluegift 8.4 Fluebekæmpelse Der blev brugt gift til behandling af fluer. Enten var giften ophængt i plastikdunke i loftet eller også blev giften strøet foran kalveboksene. Yderligere blev kalvene sprøjte hen over ryggen. Studietur USA juni

40 9 Sygebokse, behandlingsområder og håndteringsfaciliteter Af Robert Pedersen og Thomas Andersen De større anlæg havde et "hospital", der indehold sygebokse, behandlingsområde, håndteringsfaciliteter og kælvningsfaciliteter. Den del af hospitalet der omfattede kælvning og transition er nærmere beskrevet i rapportens afsnit 7 Kælvning og nykælvergruppe. Sygebokse, behandlingsområde og håndteringsfaciliteter var placeret i og omkring en særskilt bygning, der via drivveje var forbundet med det øvrige anlæg. Syge- og behandlingsområdet var ofte døgnbehandet. 9.1 Sygeafdelingen Langt de fleste besøgte besætninger havde en sygeafdeling. Sygeafdelingen sikre, at mælk med antibiotika ikke levers til mejeriet. Derfor flyttes de antibiotikabehandlede køer over i sygeafdelingen, der har en selvstændig mælkeafdeling. Herfra leveres ikke mælk til mejeriet. Sygeafdelingen betyder at det er lettere at overvåge de syge køer, når de er samlet et sted i staldanlægget. De kan også have den fordel at de syge, og dermed svagere køer, kommer sig hurtigere, når de opstaldes i en gruppe for sig Malkeafdelingen i sygeafdelingen Malkeanlægget er selvstændigt anlæg, ofte en 1 x 8-12 sildeben eller parallel malkestald. Malkestalden i syge- og behandlingsområdet benyttes også til nykælvede køer. Figur 9.1: Eksempel på malkestald nr. til behandlede og nykælvende køer Figur 9.2: Eksemplel på malkestald til behandlede og nykælvende køer Malkeafdelingen er placeret, så det er nemt at drive køer til og fra malkestalden, men det er en logistisk udfordring og på nogle ejendomme er det løst mindre hensigtsmæssigt med ret lange drivgange for de syge køer til følge. Studietur USA juni

41 Mælken fra malkestalden blev i nogle tilfælde kasseret. Hvis mælken blev anvendt, blev den på nogle ejendomme pasteuriseret (145 grader i 30 min). Mælken blev ofte flyttet fra malkestalden i en mælketank på en motoriseret vogn. Ofte var der gode færdselsforhold for kørende færdsel til denne afdeling Størrelse af sygeafdeling og behandlingsområde Det er meget svært at angive en præcis størrelse på anlægget. I nogle tilfælde var der plads til 1 2 % af køerne, men flere landmænd lagde vægt på, at der var en fleksibel størrelse. Det blev ofte løst ved at tiden, køerne opholdt sig i afdelingen blev justeret, dog blev køerne tidligst flyttet, når mælken måtte leveres med. Den anden mulighed for fleksibel gruppe størrelse er at inddrage en afdeling, der oprindelig var tænkt til andre køer, især goldkøer eller kælvekvier. De foretrak en stor strøet boks med ustrøet ædeplads og med et stort areal pr. ko, ofte langt over Dansk Anbefalinger på 6,5 m2 / ko. Det giver i sig selv eb fleksibilitet. Hvis det kniber med pladsen, hvis staden er dyr eller det er et mere fugtigt klima, så indrettes sygeafdelingen med sengebåse. I så fald skulle der være en sengebås / ko. 9.2 Håndtering af dyr Håndtering af dyrene foregik primært med fiksering i fanggitter og manuel udvælgelse og flytning af dyrene. Sygeafdelingen var altid indrettet med et fanggitter, ofte placeret i køernes gangområder og ikke ved foderbordet. Meget ofte var der indrettet drivgange til og fra i regulær fangboks, hvor der kan drives dyr ind af en mand. Før fangboksen var i nogle tilfælde en lille opsamlingsplads med skrå låger hen mod fangboksen. I fangboksen kan koen fikseres i et stort fanggitter. Figur 9.3: Behandlingstald med 3 skrådtstillede funktionsrum med bl.a. klovbeskæring Figur 9.4: Fikseringsboks med drivgange. Studietur USA juni

42 Figur 9.5: Lågesystem fra drivgang til forskellige rum med faciliteter bl.a. klovbeskæring, fiksering, udlevering mv. Figur 9.6: Fiksering i forbindelse med seperationsboks med direkte udgang til drivgang til staldene I staldene til de malkekøer, var der fangitter og en ædeplads pr. ko. Alle køer kunne derfor fiksering samtidigt for kontrol og inspektion. I staldområderne til goldkøer, kalve og ungdyr var der også fanggitter, mindst i en del af forværket.. Der var kun en af de besøgte staldanlæg, der have separation baseret på elektronisk identifikation. Figur 9.7:.Separationsystem hos Gar-Lin Dairy Farm, Inc. med elektronisk identifikation. Figur 9.8: Separation på returgangen hos Del Rio Dairy Inseminerings- og drægtighedsundersøgelser Inseminering- og drægtighedsundersøgelse blev typisk udført i staldanlægget til malkende køer. Køerne blev fikseret i fanggitter ved forderbordet en gang i døgnet efter at være kommet tilbage efter den ene malkning. I løbet af dagen kørte en person (den ansvarlig for reproduktionen og evt. sundhed) rundt på en golfbil / ATV ofr at inseminere og drægtighedsundersøge køerne. Studietur USA juni

43 Figur 9.9: foderbord med fanggirter til fiksering af køerne under fx. drægtighedsundersøgelse og inseminering BST-behandling BST-behandling foretages oftest i fanggitteret med 14 dages mellemrum for udvalgte grupper af køer. Det indgår i samme arbejdsgang som insemineringer Udvælgelse til slagtning Udleveringsfaciliteter til slagtekøer var ofte etableret i forbindelse med hospitalet., til i forbindelse Figur 9.10: Drivgang fra behandlingsafsnit til udleveringsrampe. 9.11: Der skal være god plads omkring rampen så kreaturvognen kan komme til Klovbehandling Der var meget fokus på klove- og benproblemer, så et klovbehandlingsområde er et must. Klovbehandling kunne placeres flere steder i staldanlægget. Det kunne være ved returgangen ved siden af opsamlingspladsen, i en drivgang mellem to stalde eller i en tværgang for enden Studietur USA juni

44 af stalden. I nogle tilfælde var der både et centralt klovbehandlingsområde og en mindre klovfikseringsboks ved siden af stalden. Hvis der var en central klovbehandlingsafdelinger, så var de ofte placeret tæt på / som en del af sygeafdelingen. Klovboksen var i nogle tilfælde en hydraulisk boks, hvor koen lægges ned på siden, så alle fire ben stritter ud til siden og kan beskæres. Figur 9.12: Klovboks i tværgang ved enden af stalden. Denne model kan vende koen om på siden via hydraulikken. Det giver et bedre adgang til klovene.. Figur 9.13: Klovboks placeret udendørs i forbindelse med behandlingsområdet. Figur 9.14: Klovbad i støbt ind i del af drivgang Studietur USA juni

45 I alle tilfælde var der gode drivgange til og fra klovboksen og ofte med en opsamlingsplads før og efter klovboksen, så der kunne håndteres køer. Udvælgelsen af køer til klovbeskæring foregik ofte manuelt, både at få køerne spottet ud og få dem drevet hen til klovbeskæringsafdelingen. I visse situationer var der adgang til vand efter fraseparation til klovbehandling, men adgang til foder og hvile var der ikke. En fraseparering til klovbehandling belaster tidsbudgettet for en malkende ko yderligere. I flere besætninger var der én person, som var fuldtidsbeskæftiget med udvælgelse af halte køer og behandling af disse. Vi så i én besætning elektronisk sortering af køer. Studietur USA juni

46 10 Personale Af Thomas Andersen og Niels Mellerup I de besøgte besætninger var produktionen tilrettelagt uden de højteknologiske løsninger, som vi kender fra Danmark. Det er let at skaffe arbejdskraft til malkning og fysisk arbejde, men kan være vanskeligt at skaffe kvalificeret arbejdskraft til funktionerne på "manager" niveau. Personalet betragtes som en værdifuld ressource og betalingen svare til tilsvarende jobs uden for landbruget. Omkostningen (løn, sygesikring mv.) til en malker var $/mdr. i Texas inkl. sygeforsikring mm. I Minnesota / Wisconsin opgav besætningen lønnen til /mdr. I Texas var der en stor udskiftning af arbejdskraften, men samtidigt var der ansøgere dagligt. I Minnesota/Wisconsin var arbejdskraften mere stabil og de spansktalende fandt ofte selv en erstatning. Figur 10.1: Gar-Lin Dairy Farm, Inc. havde tidsregistrering på medarbejderne 10.1 Behov for personale På de store besætninger var arbejdet var organiseret i teams, med egne ansvarsområder se eksempel på organisering på figur Studietur USA juni

47 Figur 10.2: Organisationsdiagram fra Del Rio Dairy i Texas. Der var totalt 40 mand på bedriften til 2600 køer. Arbejdsstyrken varierede i de besøgte besætninger fra 1 mand pr. 29 køer til 1 mand pr. 183 køer. Bemærk dog at der i nogle besætninger også var medarbejdere, der indgik i markbruget, eller som indgik i byggeri på ejendommen. De store besætninger var der ansat folk som udelukkende havde vedligeholdelsesopgaver. Der var fuld bemanding af malkeanlægget, hvor målet for bedrifterne var 3 gange malkning á 7 timer + vask. Malkerne arbejde 6 dage om ugen og der var typisk 7 mand på et malkehold, hvor de 6 var på arbejde den enkelte dag (skiftes til at have fri). Arbejdet på malkeholdet var nogle steder organiseret så hvert malkehold havde en opgave udover malkning. Det kunne være frasortering af mastitis køer. Foderholdet skulle sikre at der var frisk foder, når køerne kom tilbage fra malkning. Det betyder at der var ca. 60 min. til at blande og udfodrer til en gruppe på. fx 400 køer. I hospitalsafdelingen var der døgnbehandling. Rengøringsholdet (skraber/flushing) skulle rengøre gulvet, mens køerne blev malket. Hospitalsholdet var ligeledes døgnbehandet Modsat var der også funktioner som inseminering, temperaturkontrol af nykælvere, hvor der kun var bemanding i dagtimerne Personalefaciliteter Der var ikke taget de store hensyn til medarbejderne i bygningsindretningen. Toiletter var placeret i forbindelse med malkecentret samt en eventuel administrationsbygning. Frokoststue, omklædning og bad var ikke altid forekommende med var i øvrigt placeret sammesteds. Frokostrummet kunne bestå af et klapbord med 4 stole, samt en sodavandsautomat. Rund i anlægget var der efterfølgende opstået personalefaciliteter, hvor de ansatte havde indrettet sig med fx borde, stole, madrasser og radio. Studietur USA juni

48 Frokost og pause forhold var meget spartanske. Der var en sodavandsautomat i forbindelse med malkecentret og enkelte steder i forbindelse med et mindre frokostrum. Egentlige hvilefaciliteter så vi kun i hospitalsafdelingerne hvor der kunne være en madras i forbindelsen med en radio samt klapstol og bord. På nogle af de besøgte farme var der bolig til rådighed for personalet og deres familie Figur 10. 3: "Frokoststue" etableret i samme stald som kalvekøkken og malkestald til nykælvere og behandlede køer. Figur 10.4: Personale barakker hos Frisia West Dairy. Beboelse/jord, gas og el blev stillet til rådighed for medarbejderne Arbejdsfaciliteter Her er kun givet et hurtigt overblik over arbejdsfaciliteterne på de besøgte ejendomme. I rapportens øvrige afsnit er der mere deltaljeret beskrevet arbejdsfaciliteter og rutiner i det aktuelle afsnit. Ejer/manager havde en kontor i forbindelse med malkecentret, eller i en selvstændig administrationsbygning. Her samles data, der var pc, printer, telefon, lager mv. En enkelt farm var ved at indrette laboratorium til test af mælken, primært som en kontrol af de analyser som mejeriet foretager. Studietur USA juni

49 De redskaber og værktøj, som der var behov for til de daglige rutiner var placeret rundt i anlægget (skrabere, koste mv). Der var kun få mandehuller i forværk og lågerne var typisk lukket med kæder en enkelt løsning, men arbejdskrævende at betjene. Kalve blev flyttet i trillebør eller enkelte steder til en trækvogn. Til større dyr var der drivgange. Støvlevasker og andre forhold til forbedring af hygiejnen så vi kun få steder.. Studietur USA juni

50 11 Farmdata Af Susanne Pejstrup og Anja Juul Freudendal Besøg 1: Vista Grande Dairy, 1505 County RD Y, Planview TX Bygget i malkekøer 2-rækkede sengestalde med flushing Der malkes 3 x dagligt Leverer l mælk / dag Break even på 12 $. Pris nu 15 $ og sidste år 9 $ 72 pladsers karrusel 36 ansatte I started the hard way. I married! Figur 11.1: Besøg 2: High Plains Dairy, 2450 HWY 86, Friona TX Stalde med tunnelventilation (snittegning i bilag) 3200 malkekøer nu, efter byggeri Hvert afsnit har 360 køer og 346 senge Flushing med 2 % hældning på bygning 48 ansatte Byggepris stalde: $ / ko. Alt incl. jord, malkestald mv: 2800 $ / ko. 2 $ mere for mælken betaler alle stalde på 1 år Figur 11.2: Studietur USA juni

51 Besøg 3: Del Rio Dairy, 1380 Highway 214, Friona TX Ejet af familie i Arizona, der har 4000 køer der. Sønnen kommer hver anden uge. Har samkørt EDB-program. Saudi-stald efter Arizona-style. Bygget i malkekøer med plan om Småkalve udliciteret til firma fra dag 1 til 2,30-2,75 $ / dag. Skal senere bygge til småkalve. Der malkes 3 x dagligt 2 x 45 malkestald med fast exit. Eget laboratorium til test af mælk (kontrol af mejeri + egen sygdomsbekæmpelse) Forsøger med 1 ansat pr. 100 køer. 40 ansat i dag. Kører i 3 skifter + hospital. Byg enkelt, lær af fejlene og lær at rette dem selv Byggede hospital til sidst. Det var en fejl. Den skal bygges sammen med første stald. Figur 11.3: Chris Reed Besøg 4: Avi-Lanche Jerseys, US HWY 385, Dalhart, TX Nybygget saudistald fra Kan laves om til sengestald, hvis det ikke fungerer. Ejerkreds har startet nyt ostemejeri i Dalhart. Ejer er formand for jerseyforening i US. Har tillige 2 gårde i Californien malkekøer med plan om fordobling 2 gange til 4800 og x 30 malkestald med fast exit. Figur 11.4: Patrick Morrison fra Quality Dairy Construction, der var ansvarlig for byggeriet hos Avi-Lanche Jerseysg Studietur USA juni

52 Besøg 5: Frisia West Dairy, Dalhart, TX Ejet af hollænder + hollandsk driftsleder med anpart. Var de første i området. Kommer fra Friesland. Bygget i malkekøer og 2000 på anden gård i Texas kvier kommer på græs Der malkes 3 x dagligt, men planlægger 2 x dagligt og i stedet øge koantallet til Har beregnet en større profit ved den metode. Ydelse er på pund / ko med 52 % 1. kalvs. 80 pladsers karrusel. Opsamling til 600 køer. Der malkes køer / time. 5 år gammel, men der kom 1 cm for meget beton på, hvilket slider på lejerne. Starter rotationskrydsning med holstein jersey svensk/dansk. Kviekalve er uliciteret fra 0 4 mdr. 43 ansatte Figur 11.5: Joe Besøg 6: Sauter Farms, th Ave Cannon Falls, MN Familiedrevet gård med far, mor, datter (delvis) og søn. Start i Bygget i rækket med sand 260 malkekøer nu -> 320, når stalden er fuld. Ydelse 74 pund / ko. Malker 2 x dagligt Break Even på 13,5 $ / 100 pund, der kan sænkes til 12, når stalden bliver fuld.. Nu 16,8, men sidste år kun x 8 malkestald i de gamle bygninger Bygger foderlade om 3 mdr. Figur 11.6: Mark Sauter Studietur USA juni

53 Besøg 7: Gar-Lin Dairy Farm, Inc th Avenue SE, Eyota, MN Familieejet af datter, bror, far og mor. Bygget i malkende køer, der skal øges til 1800 malkende. Goldkøer er udliciteret p.t. Der malkes? x dagligt Ydelse på l / ko / år med 3,4 % fedt. Celletal på pladsers karrusel Bygger p.t. transistionscenter. Det er vores missinglink. Koster det samme som to almindelige stalde. Figur 11.7: Daha Allan Besøg 8: Terrance Pfaff Farm, RR 2, Preston, MN Bygget i 2003 med 300 vandsenge. Bruger gammelt afsnit også. Har 600 køer, heraf 400 malkende. Flushing. Vandsenge: Betalte 8000 $ / 60 stk svarende til 800 kr / stk. Køerne er glade for dem Figur 11.8: Studietur USA juni

54 Besøg 9: Luckwald Dairy Farm, 2606 County Road D Woodville, WI Teltstald, Cover All, bygget i x 2 rækker med udvendigt foderbord og midtgående drivgang -> flere m2 / ko, hvilket var ejerens præference. 600 senge. Madrasser i sengene med sand ovenpå. Bruger $ / år til strøning af 600 senge. 470 malkende køer, 400 ungdyr Der malkes 3 x dagligt á 6 timer, så vi kan tage flere køer ind i systemet. Årsydelse på pund / ko Dobbelt?, malkestald Kvier i udendørs fold året rundt med foderbord og med læ af traktordæk. Work all ways expand to the time alloved Planlægger byggeri af sand separator. Vil koste $. Figur 11.9: Manager Daniel Luckwald Besøg 10: Transition Management Facility, Baldwin, WI Ejet af partnership mellem 2 senere 3 gårde, der leverer afgoldningsklare køer og som returneres dage efter kælvning. Samarbejde med universitetet. Veterinærstuderende bor her i 2 år. Passer dyrene og trænes derved i normale dyr. Har undervisningsfaciliteter kælvninger om året med variation på 0 25 / dag. 4 malkninger tidligere, nu kun 2 malkninger dagligt. Ingen forskel. Sengebøjler Freedom Stall (bøjelig nylonstang) River sengene op med harve 2 x dagligt => mindre mastitis. Ejer arbejder p.t. i biogasanlæg. Figur 11.10: Ledende veterinær Paul Rapnicki Studietur USA juni

55 12 ASABE: Sixth International Dairy Housing Conference Kort opsamling på indlægge ved konferencen Dairy Facilities Af Anja Juul Freudendal Opening presentation Zulovich, J. Sand i sengebåse er mere velegnet til at tilgive end madrasser, hvis der skulle være en dag enkelt dag, hvor sengebåseredning overspringes Influence of facilities on cow s time budget Harner, J. P. Cow comfort index = # lying / (# lying & standing in stalls) Stall use index = # lying / (total cows - # eating) Proportion lying index = # lying / total cows Freestall occupancy rate = (cows x resting hr) / (stalls x pen hrs) Feedline occupancy rate = (cows x feed hr) / (feed spaces x pen hrs) Facility occupancy rate = frestall + feedline State of the art free stall design: Do they allow lame cows to maintain normal patterns of stall use Cook, N. B. Sand I sengebåse giver significant færre klovskader sammenlignet med madrasser Køer med klovskader ligger kortere tid på madrasser frem for sandsenge Køer på Pack MAT har langt færre ståtimer end køer på madrasser; længere ståtid medfører også øget frekvens af klovskader Pac MAT: Kanalsyet madras med godt 5 cm sand ovenpå Planning and design for transition and speciel needs cow housing Kammel, D. W. De drejer sig om køer 2-3 uger før kælvning og frem til 2 uger efter kælvning Beregning af kapacitet er svært pga ujævn kævningsfordeling. For at ramme alle ujævnheder skal vi have en overkapacitet på % Comfort and hygiene of dairy cows lying on bedding limestone vs. separated solids Hippen, A. "Tørret gødning" har et højere bakterieindhold end "Dolomite limestone", umiddelbart efter fordeling i sengene. Det udlignes efter 2 dage. Flere klovskader og mere beskidte køer ved "Dolomite limestone" Studietur USA juni

56 The effect of lying surfaces on milk yield and udder health in norweigian free stalled dairy herds Ruud, L.E. Jo blødere underlag, des bedre for koen; Blødere underlag øgede ydelsen og reducerede forekomsten af klinisk mastitis Recycling digested manure solids for dairies Meyer, D.J. Forbruget er ca 4,5-9 kg pr. ko pr. dag The dual role of cow comfort in the get lame stay lame hypothesis Cook, N.B. Naturlig stigning i ståtid op til kælvning Det er altid de samme køer, der kommer sidst på opsamlingspladsen; Længere ståtid giver flere benproblemer, og ofte, er det de dårligst gående køer, der kommer sidst. Dvs. en selvforstærkende effekt. Monter gerne gummigulv, hvor køerne står i længst tid. Ca. 2 mdr. efter, at koen har haft varmestress, vil vi se klovproblemer i besætningen En sammenligning af forskellige underlag (blødhed) viser, at jo blødere des højere ydelse og des færre klovlidelse Large scale dairy farming in the Netherlands: Economic evaluation and environmental impact Galama, P.J. Afgræsning giver i Holland højere nettoindkomst, men er svært at håndtere, svært med de lange afstande, svært med AMS, mv AMS er mest økonomisk ved 3 x malkning dagligt Og hvis afgræsning samtidig med AMS, så lad køerne slippe for at gå så langt, og placer i stedet malkestalden tæt på The typical layout of dairy farm in China Sam, SHI Udgik Packing bunkers and piles to maximize forage preservation Holmes, B. J. Tørstof er højere i bunden af siloen frem for i toppen 12.2 Special presentation Af Susanne Pejstrup Autism, Animals and Design Grandin, T. Dyr ser billeder, hører lyde og lugter Dyr reagerer på refleksion, bevægelige ting og mørke Dyr vil tilbage til, hvor de kom fra - d.v.s. de går i buer / kurver Studietur USA juni

57 12.3 Milking Centers and Environment Af Susanne Pejstrup Survey of management Practices, Parlor Efficiency, Milk Quality, Teat Condition, and Hygiene and Typical Wisconsin Dairy Farm Bade, R. Havde lavet flere undersøgelser med et score-system for f.eks. yverrenhed, pattespids kondition mv. Kapaciteten i USA er på gns. 135 køer / time med variation mellem Gns. / person er på 85 køer / time. Figur Remodeling a Tie / Stanchion Stall Barn for an Interim Milking Parlor Kammel, D. Alle har et budget: Vi kan lave malkestalde fra 1000 $ til $ Layout and Design Criteria for Robot Milking Barns Rodenburg, J. Har 90 Lely i Ontario West og 30 DeLaval I Quebec Lely fri tratik og DeLaval semi-fri. Boumatic? We call it Traumatic! Servicekontrakt virker ikke hos os, fordi folk ringer om alt stort og småt. Det virker i Danmark og Holland. Fremtidens spørgsmål: Fri eller styret trafik? 1 eller 2 robotter pr. gruppe? Methods for Meusuring and Interpreting Milking Vacuum Reinemann, J. D. Introducerede begrebet US-Cow-boy level for vakumhøjde. Studietur USA juni

58 Theoretical Heat Needs for Digestion of Untreated and Post Separated Sand.Laded Dairy Manure Inglis, S. F. Behandler problemet med at få varme nok til omsætningen af fortyndet gødning fra sandsepareringsanlæg. Se også A Survey of Biogas Produktion Systems in Europe and Their Application to North Americans Dairies House, H. K En gruppe har været I Europa: 200 anlæg giver varme til 8000 personer. Danmark ændret politik i 2000 og kun få anlæg siden Holland: Politik ændret i 2006 og alt stoppet Tyskland: Flest anlæg og nu mest know-how Temporal Variations in Gas an Odor Emissions from a Dairy Manue Storage Pond Zhao, L.Y. Målte ammoniak, svovl og lugt i overfladen af kvæggyllelagune. Stor variation over året med klart mest lugt i varmt vejr. Målemetoderne kan være interessante Is the Health og Dayri Cows Related to the Helath og their Caretakers? Kolstrup, C. Undersøgelse I svenske besætninger: Besætningerne med bedste sundhed havde det mest syge personale. Teorien er, at det koster meget arbejde at holde køer raske! Labour Practices and Technology Adoption on New Zealand Dairy Farms Reinemann, D. J. NZ vil gerne have automatiseret påsætning, men det er I virkeligheden ikke al arbejdet, men kun 10 sekunder ud af 30 sekunder. NZ er for lille et marked, fordi de vælger low cost. Vil ikke kunne laves i eksisterende anlæg, fordi robotten ikke kan sætte på bagfra Psychosocial Work Enviroment Among Swedish Livestock Workers Kolstrup, C. Psykisk klima værre i kvægstalde end i svinestalde Dårligere klima for kvindelige ansatte i kvægstalde på grund af lav indflydelse på eget arbejde, få udviklingsmuligheder, dårlig kvalitet af ledelse, feedback og social støtte Ventilation and Heat Abatement Af Susanne Pejstrup Studietur USA juni

59 The Effect of Heat Straa and Lameness on the Time Budgets of Lactation Dairy Cows Cook N. B. Mere halthed I September observeret 2 mdr. efter højeste temperatur, fordi de står mere i varme ( / døgn) og de æder mindre i varme (sur vom og laminitis). LMS = Locomotion-score Stod mest i gangene og mindre i opsamlingen. Værst for halte køer, fordi de ikke vil stå i gangene (kan ikke klare sig) Characteristics of Low-Profile Cross-Ventilated Freestalls Harner, J. P. Systemet koncentrerer sig om at køle ned, hvor køerne er og ikke hvor fugle og fluer flyver. Bygningshøjden bestemmes af foderbordet. Fryser ikke om vinteren og holder køligt om sommeren. Ventilatorer langs hele væggen. Vippeplader slår luften ned til køerne kan reguleres stopper lufthastighed. Figur Siden på en cross ventilated kostald Electronic Monitoring on Behavioral Patterns of Dairy Cows in a Cooling Freestall Matarazzo S.V. 4 videokameraer opsat over 3 forsøgsarealer: Med blæser, uden blæser samt blæser med vandforstøver. Køernes adfærd omkring liggetid, ædetid, tid i gange og tid ved drikkekar blev påvirket af de forskellige muligheder: Søgte altid mod kølersystemerne. Køer uden blæsere lå mere i sengene, men var mindre tid ved foderbord. Studietur USA juni

60 Selection and a Heat Abatement System in the North East United States Tysin J.T. Har i sit indlæg beskrevet en beslutningsmodel til valg af ventilation. Brugte 3 niveauer: 1. Best 2. OK 3. Don t think about it Effect og High Temperatures on Milkj Produktion og Dairy Cows in East Central Europa Udgik Thermal Responses og Holstein Dairy Cows on Pastures with High Solar Loads and High Winds Hillman, P. E. Køer på græs står mere op I varmt vejr. Æder og ligger mindre. Står med bagpart mod vind for at køle Hvide dyr har en fordel frem for sorte dyr. Stor forskel i hudtemperatur Consumptive Water Use og Evaporative Pads Harner, J. P. Måling af effekt af køling med spray / tåge systemer ved forskellig vindhastighed og udetemperatur Factors to Optimize Respiratory Health og Calves Housed in Naturally Ventilated Calf Barns in Winter Nordlund, K.l Vigtige smittebeskyttelsesfaktorer: 1. Solid adskillelse mellem bokse 2. Dyb strøelse (score om man kunne se benene, når kalven lå ned) 3. Lavt indhold af bakterier i boksen (opnået ved lavere temperatur og større areal) Lying space Requirements for Group Housed Calves Bøe, K. E. Målte kalvenes adfærd, men boksene var meget små efter danske forhold: o 0,75: Lille o 1,25: Medium o 1,75: Stor Effect of the Aclimatized Environment og Not on the Dry Matter Ingestion, of Diets Based on Roughages Tropical and their Mixtures, and Milk Production of Cows in System of Confinement Type Freestall Matarazzo, S. V. Køernes produktion og fysiologiske tilstand målt efter optagelse af foder med forskellig energikoncentration, under forskellige forhold og med og uden ventilation. Konklusion: Brug af ventilator påvirker fysiologiske parametre mere end ydelsen. Studietur USA juni

61 Psychosocial Work Environment Among Swedish Livestock Workers Kolstrup, C Psykisk klima værre i kvægstalde end i svinestalde Dårligere klima for kvindelige ansatte i kvægstalde på grund af lav indflydelse på eget arbejde, få udviklingsmuligheder, dårlig kvalitet af ledelse, feedback og social støtte. Studietur USA juni

62 13 Bilag 13.1 Deltagere i Studieturen Anja Juul Freudendal, rådgiver DLBR Kvægstalde [email protected] Claus Bertelsen, rådgiver DLBR Kvægstalde [email protected], Iben Alber Jakobsen, rådgiver DLBR Kvægstalde [email protected], Lars Bach Poulsen, rådgiver DLBR Kvægstalde [email protected], Niels Mellerup, rådgiver DLBR Kvægstalde [email protected], Peter Kristiansen, rådgiver DLBR Kvægstalde [email protected], Rasmus Nielsen, rådgiver DLBR Kvægstalde [email protected], Robert Pedersen, rådgiver DLBR Kvægstalde [email protected], Susanne Pejstrup, rådgiver DLBR Kvægstalde [email protected]., Thomas Andersen, koordinator DLBR Kvægstalde [email protected], Studietur USA juni

63 13.2 Gårde besøgt i Texas Studietur USA juni

64 13.3 Gårde besøg i Minnesota og Wisconsin Studietur USA juni

65 13.4 Program for studietur Updated: June 26 DAY 1/ Tues 12/6-07 Travelling to Texas 05:15 Meeting time in Billund 05:45 Latest check in time 06:45 Departure from Billund to Amsterdam Schipol (Flight KL 1342) 08:05 Arrival in Amsterdam, Schipol 10:10 Departure from Amsterdam to Houston (Flight KL 0661) Arrival in Houston Intercont. (Terminal D) Immigration Subway to terminal B (domestic) Departure from Houston Intercont. to Lubbock (Flight CO3464) Arrival in Lubbock Fred Capelle join the group at the airport Transfer to hotel. Overnight: Ashmore Inn & Suites 4019 S. Loop 289 Lubbock, TX Tel: (806) DAY 2/ Wed 13/6 Farm visits in Texas (Lubbock Amarillo region) Farm visit 1 - Vista Grande Dairy, 1505 County RD Y, Plainview TX Farm visit 2 - High Plains Dairy, 2450 HWY 86, Friona TX Farm visit 3 - Del Rio Dairy, 1380 Highway 214, Friona TX Dinner: Brix steakhouse DAY 3/ Thurs 14/6 Overnight: Holiday Inn Select, Hereford Farm visits in Texas (Lubbock Amarillo region) Farm visit 4 - Frisia West Dairy, Dalhart, Tx Farm visit 5 - Avi-Lanche Jerseys, US HWY 385, Dalhart, Tx Sightseeing: Palo Duro State Park ( Dinner: The Big Texan Overnight: Ashmore Inn & Suites, Amarillo DAY 4/ Fri 15/6 Ford Word Travelling to Ford Word Studietur USA juni

66 Sightseeing: Forth Worth Stockyards national historic district, (ææcattle drive, Shopping, Rodeo and Billy Bob's) Dinner: Cattlemen's Overnight: Wingate Inn North, Ford Word DAY 5/ Sat 16/6 Travelling to Minneapolis/St. Paul 05:25 Shuttle or bus to airport 08:00 Departure from Dallas, Fort Worth to Minneapolis (Flight NW101) delayed 10:28 Arrival Minneapolis Sixth International Dairy Housing Conference Registration on Sixth International Dairy Housing Conference Missed the Technical Tour (Nortern Plains Dairy, Sleepy Eye and?) Meeting at the hotel Dinner: Pracna on Main Overnight: Hilton Minneapolis, 1001 Marquette Ave S, Minneapolis, Mn DAY 6/ Sun 17/6 Sixth International Dairy Housing Conference 12:10 Opening presentation 13:30 Session one: Dairy Facilities 13:30 Poster Session 16:30 Special Presentation "Autism, Animals and Design" Dinner: Zelo Overnight: Hilton Minneapolis, 1001 Marquette Ave S, Minneapolis, Mn DAY 7/ mon 18/6 Sixth International Dairy Housing Conference 09:30 Session Two: Milking Centers and Environment Extra: Bill Clinton 14:00 Session Three: Ventilation and Heat Abatement Transport to hotel Dinner: Mall of America DAY 8/ tues 19/6 Overnight: Country Inn & Suites Farm visits Fred Capelle will participate in the visits 09:00 Departure from hotel Studietur USA juni

67 Farm visit 6 - Sauter Farms, th Ave, Cannon Falls, MN Farm visit 7 - Gar-Lin Dairy Farm, Inc th Avenue SE, Eyota MN Farm visit 8 Terrance Pfaff Farm, RR 2, Preston, MN Dinner: Rainforest DAY 9/ wed 20/6 Overnight: Country Inn & Suites Transition Management Facility / University of Minnesota Farm visit 9 Luckwald Dairy Farm, 2606 County Road D Woodville, WI Farm visit 10 - Transition Management Facility / Baldwin/Emerald Dairies. ( Sightseeing: Silver Bison Ranch & Shop, th Avenue, Baldwin WI Dinner: Friday DAY 10/ thur 21/6 DAY 11 Fri 22/6 Overnight: Country Inn & Suites Travel to Denmark 11:00 Bus from hotel to airport 12:20 Latest check in time 15:20 Departure from Minnesota to Amsterdam (Flight KL 6042) 06:30 Arrival in Amsterdam, Schipol 09:15 Departure from Amsterdam (Flight KL 1343) 10:25 Arrival Billund Studietur USA juni