Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter
|
|
- Lise Lindholm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene producenter vil i nærmeste fremtid bidrage til at styrke viden om sammenhængen mellem produktionsforhold og resultater. Foreløbige data viser blandt andet... Ydelse pr årsko (EKM) Ydelsen afhænger af opstaldning og udfodring Fuldfoder Bindestald Grund+ kraftfoder Løsdrift Fuldfoder+ topdressing Ydelse pr årsko (EKM) Ydelsen afhænger af opstaldning og afgræsning Bindestald Løsdrift Ja dag og nat Ja dag Nej Er køerne på græs?... og flere resultater er undervejs.
2 Staldsystemers fordele og ulemper belyses i praksis I løbet af efteråret 2003 og foråret 2004 vil Dansk kvæg i samarbejde med kontrolforeningerne i Danmark bede cirka mælkeproducenter om hjælp til at indsamle viden om sammenhængen mellem produktionsforhold og resultater. Fingeren på pulsen Hvilken indflydelse har sand på celletallet? Hvilken sammenhæng er der mellem afgræsningsstrategi og yversundhed? Eksempler som disse forventes undersøgelsen at give svaret på. Alle de indsamlede data bliver sammenholdt med eksisterende data fra Kvægdatabasen. Hvordan? Konkret betyder det, at kontrolassistenten medbringer et skema, som I udfylder sammen. Det tager ca. en halv time. Skemaet indeholder blandt andet spørgsmål om hvordan dyrene er opstaldet, om køerne er på græs, og hvordan kalve og ungdyr bliver fodret. Oplysningerne bliver tastet af medarbejdere på Dansk Kvæg og sammenholdt med data fra Kvægdatabasen. Oplysningerne bliver behandlet fortroligt. Kontrolassistenten får specielt brug for din hjælp til at udfylde spørgsmål om fodringsprincip, afgræsning og flytning af kalve mellem forskellige produktionsforhold. Du får - blandt andet: Et bedre beslutningsgrundlag. Står du foran en større investering, kan du få oplysninger fra andre besætninger, der har foretaget en lignende investering. Bedre mulighed for at sammenligne tal med kolleger.
3 Vejledning til udfyldelse af skemaerne Materialet til spørgeundersøgelsen består af: Skema A, Skema B og Skema C. I Skema A: Beskrivelse af ejendom og bedrift laver du blandt andet en skitse over de bygninger, der findes på ejendommen. Hver bygning angives med et nummer. findes også generelle spørgsmål om ejendommen og produktionen. i skema B og C skal angives i hvilket bygningsnummer, dyrene er opstaldet. Det vil sige, at der skal udfyldes et skema pr. bygningsnummer ifølge skitsen på skema A. Skema B: Køer goldkøer kælvekøer / -kvier Oplysninger om staldforhold indeholder spørgsmål om køer, goldkøer, kælvekøer og kælvekvier påføres bygningsnummer fra skitsen på skema A. Skema C: Kalve- og ungdyr Oplysninger om staldforhold opdel kalve- og ungdyr i grupper. En gruppe kan for eksempel bestå af kalve fra de er født til de er otte uger gamle. Gruppen skal være opstaldet og fodret ens. For denne gruppe skal du svare på spørgsmål om opstaldning, gødningshåndtering og fodring påføres bygningsnummer fra skitsen på skema A. Formålet med skemaet er at få en fuldstændig oversigt over kalvenes opstaldning og fodring fra fødsel til malkeko / afgang. Se udfyldt eksempel på bagsiden.
4 Eksempel Gruppe 1: Kalvene står i enkeltbokse fra de er født til de er 8 uger gamle. Der er 10 enkeltbokse i alt. Der er både kvieog tyrekalve, men tyrekalvene slagtes eller sælges, når de er 2 uger gamle. Det angives ved at afkrydse i feltet:»eller til afgang«. Underlaget er halmmadras og gødningen bliver håndteret manuelt. Gruppe 2: Gruppen omfatter nu kun kvier. De er fra otte uger til 5 måneder gamle. Gruppen er opstaldet i dybstrøelse på 100 m2. Gødningen håndteres med læssemaskine. Dyrene fodres med fuldfoder. Opstaldning, underlag og udfodring En gruppe består af dyr, der opstaldes under ensartede forhold.* Kalve- og ungdyrgrupper Opstaldning omfatter kvier X X Opstaldning omfatter tyre X Alder ved indsætning i boks / afsnit Antal uger 0 8 eller måneder Alder ved flytning fra boks / afsnit Antal uger 8 eller måneder 5 eller til afgang (fx kælvning eller slagtning) Sæt kryds X Opstaldning ** Hytter (én kalv) Antal hytter Hytter (flere kalve) Samlet antal m2 Enkeltbokse Antal bokse 10 Opbundne Antal pladser Dybstrøelse - hele arealet 100 Dybstrøelse - med kort ædeplads Dybstrøelse - med lang ædeplads Fællesbokse med sengebåse Antal båse Spaltegulvboks Anden opstaldning, angiv hvilken: Underlag i båse (udfyld kun ved sengebåse og bindestald) Ét kryds pr. gruppe Beton (evt. strøelse mindre end 10 cm) Kanalmadrasser 2-laget gummimåtte Andre gummimåtter Halmmadras (tykkere end 10 cm) X Sand Andet underlag, angiv hvilket: Håndtering af gødning Ét kryds pr. gruppe Manuelt X Fast gødning (ved bindestald) Riste (ved bindestald) Læssemaskine X Bagskyl (ved løsdrift) Ringkanalanlæg (ved løsdrift) Skraberanlæg under spalter (ved løsdrift) Skraberanlæg på fast gulv (ved løsdrift) Skraberanlæg på spalter (ved løsdrift) Anden håndtering, angiv hvilken: * Ensartede forhold = ensartet opstaldning, underlag og gødningshåndtering samt ensartet behandling (alder ved flytning og udfodring). ** Hvis opstaldning deles af flere grupper sættes en streg under den angivne boksstørrelse og gennem felterne.
5 Skema A Produktionssystemer på danske kvægbedrifter CHR-nr.: Navn: Dato: Adresse: Postnr. / By: Udfyldt af (Kontrolassistentens navn og nr.): Telefon: Beskrivelse af ejendom og bedrift Er der samarbejde med andre landmænd? Driftsfællesskab med planteavler? (Både formelle og uformelle, vedvarende aftaler) Maskinfællesskab Produktionsfællesskab med udveksling af gødning Produktionsfællesskab med udveksling af foder Driftsfællesskab med kvægbedrift? (Både formelle og uformelle, vedvarende aftaler) Maskinfællesskab Registreret samdrift med følgende bedrifter: Øvrige produktionsfællesskaber, fx opdræt
6 Skema A Skitse af ejendom med angivelse af bygningsnumre og betegnelser Håndtegning - eller forsikringstegning kan vedlægges. Oplysninger om bygninger (der benyttes til opstaldning af kvæg af malkerace - inkl. malkerum og -stald) Bygning Betegnelse Byggeår Ombygning, år Isolering Isolering Ventilation nr. (Evt. cirka) (seneste væsentlige) tag vægge Naturlig (ifølge skitse) (kryds hvis ja) (kryds hvis ja) Mekanisk 2
7 Skema A Malkeanlæg (kun hovedanlæg, ikke nødanlæg) Malkninger - hvor mange gange om dagen malkes køerne? Angiv antal Hvilket år blev malkesystemet taget i brug? Angiv årstal Malkegrav Malkehøj / Malkegang Er der hurtig-udgang fra malkestald Parallel-malkestald Angiv antal pladser Sildeben, 30 o Sildeben, 50 o eller 60 o Tandemmalkestald Autotandemmalkestald Swing-over (midtermonteret) Malkekarrusel - indvendig Malkekarrusel - udvendig Automatisk malkesystem (AMS) Angiv antal enheder Rørmalkeanlæg Spandeanlæg (hovedtype) Angiv i hvilket bygningsnr. mælkerummet er placeret Angiv i hvilket bygningsnr. malkestalden er placeret (kun ved løsdrift) Anlæg nr. 1 2 Anlæg til opbevaring af gødning Tanktype Overdækning af gylletank (Kryds af hvilke forskellige typer af tankoverdækning, der findes på ejendommen) Naturligt flydelag Kunstigt flydelag bestående af Flydedug Teltoverdækning Fast låg Andet, angiv hvilket: Overdækning af møddingsplads (Kryds af hvilke forskellige typer af møddingsplads, der findes på ejendommen) Møddingsplads uden overdækning Møddingsplads med overdækning Markstak med overdækning Pladstype 3
8 Skema A Produktionsoplysninger - Dyregrupper Afgræsning Køer Goldkøer Kvier Kalve under 1 år Er dyrene ude om sommeren til afgræsning? (Sæt et kryds i hver kolonne) Nej Ja, ude både dag og nat Ja, ude om dagen Ja, ude om natten Ud- og indbinding, suppleringsfoder Angiv nedenfor tidspunkt for udbinding med U og indbinding med I. Eventuel tildeling af suppleringsfoder på marken (fx halm, wrapballer) angives med S. Eksempel Januar Februar Marts April U Maj Juni Juli August September Oktober S November S og I December Indslusning af dyr, tilskudsfoder og besøgende Indslusning af dyr (kun én markering) Ingen specielle foranstaltninger Karantæne område / stald Ind og udleveringsrum Anden, angiv hvilken: Indslusning af tilskudsfoder (kun én markering) Ingen specielle foranstaltninger Vaskeplads med mulighed for desinfektion ved indkørsel til gården Vaskeplads med mulighed for desinfektion på gården Anden, angiv hvilken: Indslusning af besøgende (kun én markering) Ingen specielle foranstaltninger Separat forrum med håndvask, støvlevask og desinfektion Håndvask, støvlevask og desinfektion ved indgang til staldanlæg Anden, angiv hvilken: Sæt kryds 4 S:\ICF\FLS\Reg_skema-A-ver4.p65
9 Skema B Køer goldkøer kælvekøer / -kvier (Der benyttes et skema pr. bygning) CHR nr. Bygningsnummer fra skitsen (skema A): Oplysninger om staldforhold Opstaldning og underlag Skraverede felter udfyldes ikke. Foderbordsplads, længde i meter (udfyldes ikke for bindestalde) Opstaldning af dyr (angives med størrelse *) Bindestald Dybstrøelse - hele arealet Dybstrøelse med kort ædeplads Dybstrøelse med lang ædeplads Løsdrift med sengebåse Anden opstaldning, angiv hvilken: Underlag i båse (udfyld kun ved sengebåse og bindestalde) Beton (evt. strøelse, mindre end 10 cm) Kanalmadrasser 2-laget gummimåtte Andre gummimåtter Halmmadras (tykkere end 10 cm) Sand Andet underlag, angiv hvilket: Håndtering af gødning Manuelt Fast gødning (ved bindestald) Riste (ved bindestald) Læssemaskine Bagskyl (ved løsdrift) Ringkanalanlæg (ved løsdrift) Skraberanlæg under spalter (ved løsdrift) Skraberanlæg på fast gulv (ved løsdrift) Skraberanlæg på spalter (ved løsdrift) Anden håndtering, angiv hvilken: Er der adgang til motionsfold Antal pladser Antal pladser (Angiv med kryds) (Ét kryds pr. kolonne) () Lakterende Køer Afgoldning Goldkøer Goldperiode Tæt ved kælvning * Hvis den angivne størrelse (fx antal m2) omfatter mere end én gruppe (fx alle goldkøer) sættes en streg under tallet og gennem felterne. vend
10 Skema B Udfodring af malkende køer Fodres køerne med fuldfoder? Ja, antal udfodringer i døgnet Hvis ja, anvendes samme ration (samme sammensætning) til alle malkende køer? Hvis nej - tildeles alle fodermidler separat? Hvis der tildeles kraftfoder særskilt, udfyldes følgende: Anvendes kraftfoderautomater i malkestalden / AMS Anvendes automater / hængebane til udfodring af kraftfoder i stalden Udfodres kraftfoder separat på foderbordet Kælvningsforhold Hvor kælver koen? Enkeltboks Fællesbokse Bindestald I løsdrift sammen med kvier eller køer På hvilket underlag kælver koen? Beton (evt. strøelse, mindre end 10 cm) Kanalmadrasser 2-laget gummimåtte Andre gummimåtter Halmmadras (tykkere end 10cm) Sand Andet underlag, angiv hvilket: Anvendes kælvningsbokse også til syge køer? Er der separate bokse til syge køer? Kælvekvier Hvis kælvekvier opstaldes sammen med køer angiv da - i antal uger - hvor lang tid før planlagt kælvning: Sammen med lakterende køer Sammen med goldkøer Angiv med kryds Angiv med kryds Angiv med kryds Angiv med kryds Angiv med kryds Angiv med kryds Antal uger før planlagt kælvning Antal uger før planlagt kælvning S:\ICF\FLS\reg_blokB-Cvers4.p65 side 2
11 Skema C Kalve og ungdyr (Der benyttes et skema pr. bygning) CHR nr. Oplysninger om staldforhold Opstaldning, underlag og udfodring Bygningsnummer fra skitsen (skema A): Kalve- og ungdyrgrupper En gruppe består af dyr, der opstaldes under ensartede forhold.* Opstaldning omfatter kvier Opstaldning omfatter tyre Alder ved indsætning i boks / afsnit Antal uger eller måneder Alder ved flytning fra boks / afsnit Antal uger eller måneder eller til afgang (fx kælvning eller slagtning) Sæt kryds Opstaldning ** Hytter (én kalv) Antal hytter Hytter (flere kalve) Samlet antal m2 Enkeltbokse Antal bokse Opbundne Antal pladser Dybstrøelse - hele arealet Dybstrøelse - med kort ædeplads Dybstrøelse - med lang ædeplads Fællesbokse med sengebåse Antal båse Spaltegulvboks Anden opstaldning, angiv hvilken: Underlag i båse (udfyld kun ved sengebåse og bindestald) Ét kryds pr. gruppe Beton (evt. strøelse mindre end 10 cm) Kanalmadrasser 2-laget gummimåtte Andre gummimåtter Halmmadras (tykkere end 10 cm) Sand Andet underlag, angiv hvilket: Håndtering af gødning Ét kryds pr. gruppe Manuelt Fast gødning (ved bindestald) Riste (ved bindestald) Læssemaskine Bagskyl (ved løsdrift) Ringkanalanlæg (ved løsdrift) Skraberanlæg under spalter (ved løsdrift) Skraberanlæg på fast gulv (ved løsdrift) Skraberanlæg på spalter (ved løsdrift) Anden håndtering, angiv hvilken: * Ensartede forhold = ensartet opstaldning, underlag og gødningshåndtering samt ensartet behandling (alder ved flytning og udfodring). * * Hvis opstaldning deles af flere grupper sættes en streg under den angivne boksstørrelse og gennem felterne. vend
12 Skema C Udfodring af kalve og ungdyr Der sættes ét kryds pr. gruppe. Der benyttes samme gruppeopdeling som på side 1. Kalve- og ungdyrgrupper Udfodring (Udfyldes ikke, hvis gruppen kun får mælk) Fuldfoder (Grovfoder og kraftfoder) Fuldfoder + separat tildelt kraftfoder Separat tildeling af fodermidler Er der adgang til motionsfold Mælketildeling til småkalve Spande / suttespande / trug Ammetanter Mælkeautomater Angiv alder på kalve ved ophør af mælketildeling Antal uger S:\ICF\FLS\reg_blok1-vers4.p65 side 2
Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498
Læs merePraktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Læs mereOrientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010
Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs mereAtypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild
Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 4
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 2
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 6
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og
Læs mereSkab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Læs mereLogistik som ledelsesværktøj
Logistik som ledelsesværktøj Tema 6 Ledelse. Sæt ind, så målene nås Chefkonsulent Susanne Pejstrup, Østlige Øers Kvægbrugsrådgivning Definition på logistik Mere end transport af varer: Koordination og
Læs mereØg afkastet med renovering eller tilbyg
Øg afkastet med renovering eller tilbyg Kvægkongres 2018 bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S seniorkonsulent Jannik Toft Andersen, SEGES Renovering af sengebåsene - program Konklusion Sengekummer
Læs mereVELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
Læs mereBEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Læs mereFarmTest - Kvæg nr. 7-2002. Indkøring af stalde til kvæg
FarmTest - Kvæg nr. 7-2002 Indkøring af stalde til kvæg Indkøring af stalde til kvæg Udarbejdet af: Jan Brøgger Rasmussen og Inger Dalgaard Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby
Læs mereLøsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland
LØSDRIFTSFORENINGEN Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland Tirsdag den 4. november 2014. Refereret af Kaj Hansen. Der var bedriftsbesøg på I/S Kuhr, ved Henry Kuhr og sønnerne Michael og Heine
Læs mereProduktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereTilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg. Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg
Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg Natur- og Landbrugskommissionens forslag 3. september 2019 2... NLK foreslog,
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereNår fodringsmanagement bliver konkret
Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens
Læs mereDANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve
DANSK KVÆG Økologi Fællesopstaldning af kalve Forfatter Stud. agro. Camilla Mejlhede Kramer Redaktion Økologikonsulent Solvejg Struck Pedersen Opsætning og grafik Chr. E. Christensen Omslag Inger Camilla
Læs mereLogistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500
Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som
Læs mereØg afkastet med renovering eller tilbyg
Indlæg på Kvægkongressen 2018 Øg afkastet med renovering eller tilbyg renovering af sengebåse kalveopstaldning v/bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S rop@bk-nord.dk, mobil: 22 23 24 33 Herning,
Læs mereØko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.
Øko SOP-Afgræsning Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Blandt de emner der behandles, er: Specifikke krav til afgræsning
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereRetningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...
Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...
Læs mereErfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs
Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.
Læs mereFremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk
Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mereTabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Læs mereHelge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg
Helge Kromann Bygningskonsulent, kvægstalde Disposition: Indledning Staldanlæg Starterstalde Slutstalde Nye trends inden for staldsystemer Anvendelse af eksisterende bygninger Priseksempler Afslutning
Læs mereVejledning til Foderregistrering og Foderkontrol
Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol Indhold Foderregistrering og Foderkontrol sker i forskellige moduler 2 Foderregistrering 3 Fanebilledet Foderforbrug... 7 Fanebilledet Gyldighedsperioder...
Læs mereParatuberkulosebesøg besøgsdato: Vi har talt om:
Paratuberkulosebesøg besøgsdato: 9 5 2006. Vi har talt om: Afsnit 1. Besætningsinformation og målsætninger Besætningen Dato: 9-5- 2006 CHR-nr: XXXXX Ejer: JJ Driftsleder: JJ Ansatte og 2 yngre medhjælpere
Læs mereAnbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber
Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereIndretning af stalde med stor automatisering
Indretning af stalde med stor automatisering v. Susanne Pejstrup, DLBR Kvægstalde Optimering af logistik Skabe mest mulig værdi med mindst mulige ressourcer Værdi = mælk, kød og salgsafgrøder Ressourcer
Læs mereHØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE
KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE AGENDA/BAGGRUND
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får
Læs mereLars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon
Læs mereTOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011
TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD Kvæg kongres 2011 Det er her det sker.. Hele Sjælland er ikke København Mælkeproduktion på Sjælland Ca. 200 besætninger
Læs mereØkonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Læs mereBeslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter (Lean og ABC)
Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter (Lean og ABC) Onsdag den 17. november 2010 kl. 12.30 15.00 i Landbrugets Hus, Horsens Formålet
Læs mereBesætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler
Besætning A. Sengebåse med og alm. jernbøjler Liggeadfærd i sengebåsene Tabel 2. Liggende køer i sengebåse med eller alm. jernbøjler. Alm. jernbøjler Lå lige 8 32 Lå på skrå/under bøjlen 9 4 Liggende køer
Læs mere1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav.
Afrapportering - Projekt 2275, ap. 3, opstaldning Projektets titel: Klovsundhed: målrettet og effektfuld rådgivning og management -UDVIKLING Journal nr.: 14-0539936 ARBEJDSPAKKE 3 OPSTALDNINGENS INDFLYDELSE
Læs mereFokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereVejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Rediger foderplan...
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereBedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808
Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og til en effektiv
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk
Læs mereIndretning af stalde til kvæg
Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Figur 1.1 Kvægets synsfelt Figur 1.2 Kvægets fysiske og sociale rum (individualafstand). A: Frontal kamp B: Pandestød fra siden C: Trussel
Læs mereVurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger
Manual til Kalveliv 100 Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Manual til Kalveliv 100 1 Manual til Kalveliv 100 vurdering af kalvenes velfærd i
Læs mereInvestering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning
Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Kvægbrugskonsulent Christian Raun, Sønderjysk Landboforening TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Valg af malkesystem
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje
Læs mereSARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?
SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad
Læs mereStatus på L&F, Kvægs politiske arbejde
Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet
Læs mereBedre opstart af køer i AMS
Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker
Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening
Læs mereDansk Kvægs Kongres Herning
Dansk Kvægs Kongres Herning 1. marts 2010 Peter Stamp Enemark Lov om hold af malkekvæg Konsekvenser for slagtekalveproducenter Hvorfor lovkrav Dyreetisk Råd (under Justitsministeriet) afleverer rapport
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereSen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...
Læs mereSådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag
Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag Tema 11 Omsæt strategi til handling Gårdejer Per Andersen Skive Økonomiudvalg De seje køer på Siggaard Siggaard Lidt gård historie Min farfar købte gården i
Læs mereLogistikk kvægstalde
Logistikk kvægstalde - Illustrasjoner og prinsipp - utdrag Version 18. oktober 2012 04/01/2013 Klepp Rekneskapslag - Norsk Landbruksrådgiving - Lean Farming 1 Forord Projekt FRÅ IDÈ TIL BYGGEPLAN - LOGISTIKK,
Læs mereFULLWOOD, Fusion Crystal
FULLWOOD, Fusion Crystal Produktnavn Sælges som Fusion Crystal version 1.40. Sælges p.t. kun sammen med FULLWOOD Merlin automatiske malkesystemet. Her sælges det som et komplet modul. Krav til hardware/internet
Læs mereUdvikling af bedriften:
EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003
Læs mereHoldbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet
Læs merePoul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN
Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet
Læs mereLEAN og logistik på foderlager og ved fodring
LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereAMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011
AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:
Læs mereFokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,
Læs mere19. marts Referat fra årsmøde i Løsdriftsforeningen den 18. marts 2015
Referat fra årsmøde i Løsdriftsforeningen den 18. marts 2015 19. marts 2015 Gelsted Mælk I/S Interessentskab mellem Anders Aalund og Niels Eriksen. Driftsleder Jakob Xxx orienterede om bedriften, der består
Læs mereKvæg nr. 54 2009. FarmTest. Slutstalde til slagtekalve. - Staldbeskrivelser
Kvæg nr. 54 2009 FarmTest Slutstalde til slagtekalve - Staldbeskrivelser Slutstalde til slagtekalve Staldbeskrivelser Af Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske
Læs mereBilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
Bilag : Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtyp e, staldtype og
Læs mereAnsøgning om 12 godkendelse på Nordpolen, Bregninge Møllevej 10, 5970 Ærøskøbing tilhørende Jens Hansen, samme adresse skema 96481
Vissenbjerg, den 22. juni 2017 Ansøgning om 12 godkendelse på Nordpolen, Bregninge Møllevej 10, 5970 Ærøskøbing tilhørende Jens Hansen, samme adresse skema 96481 Jens Hansen har på ejendommen Nordpolen,
Læs mereBekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
LBK nr 470 af 15/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter
ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereVETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011.
Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 4.1.2012 J.nr.: 2011-V4-791-08991/IDXV/KKM VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011. Formål: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold
Læs mereVariation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn
Læs mereDanske bygningskonsulenter
Danske bygningskonsulenter Kvægstalde Juni 2003 Titel: Forfattere: Danske bygningskonsulenter - Kvægstalde Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderregistrering og Foderkontrol
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderregistrering og Foderkontrol 1 Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderstyring Dette hæfte er en introduktion til Foderkontrol og Foderregistrering i DLBR NorFor Foderstyring.
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereFRISTELSER VED AFGRÆSNING
FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereNotat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og
Læs mereHVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Læs mere4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Læs merenr Kælvningsafdeling KVÆG
FarmTest nr. 76 2010 Kælvningsafdeling KVÆG Kælvningsafdeling Indledning Indhold Indledning...3 Placering af kælvningsafdelingen...3 Typer af fælles højdr.-områder...3 Med eller uden drivgang...4 Opdeling
Læs mereMastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mere