Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland

Transkript

1 LØSDRIFTSFORENINGEN Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland Tirsdag den 4. november Refereret af Kaj Hansen. Der var bedriftsbesøg på I/S Kuhr, ved Henry Kuhr og sønnerne Michael og Heine Kuhr, samt på I/S Haugaard Iller ved brødrene Jens Erik og Karl Jørgen Haugaard. Ved ankomsten blev der serveret kaffe og rundstykker. Efter besøgene var der spisning og møde på Ans Kro (Pramdragerkroen). Arrangementet havde ca. 50 deltagere. Bedriftsbesøget på I/S Kuhr, Hedegaard, Bredmosevej 29, 8840 Rødkærsbro. Heine Kuhr bød velkommen og fortalte om bedriften. Der er plads og tilladelse til 600 køer, men på grund af kvoten er der knap 500 i øjeblikket. Der drives 500 ha, hvoraf 75 ha er forpagtet. Foruden de 3 ejere, er der ansat 7-8 mand. De udfører selv alt arbejdet på bedriften, herunder også inseminering og klovbeskæring. De mange medarbejdere giver en god fleksibilitet, f.eks. skal de kun arbejde hver fjerde weekend. Heine henviste til en artikel i Effektivt Landbrug, med beskrivelse af bedriften nogle dage tidligere. Det milde vejr har medført, at der stadig er meget travlt i markbruget. I sidste uge blev sidste slæt græs høstet og de manglede stadig at høste 30 ha roer. I 2002 blev en rund stald med 230 sengebåse og en indvendig betjent malkekarrusel med 60 pladser taget i brug. Det var meningen, at hele køernes foderation skulle være tildelt i malkekarrusellen. Det kom dog aldrig til at fungere. I 2009 blev en 11 m bred tilbygning hele vejen rundt om stalden taget i brug. Her er der plads til 250 køer mere i 2 rækker sengebåse, samtidig med at der yderst er et foderbord med ædebåse. Der er gummimåtter på spaltegulvet op til foderbordet. Foderbordet gav en stor lettelse, frem for tidligere, hvor køerne blev fodret i en ældre kostald. I år har de bygget en ny stald med 2 rækker sengebåse på hver side af et foderbord. I den nye stald er der betongange til køerne. Stalden er beregnet til goldkøer og drægtige kvier. Bortset fra spær og tag er den nye stald opført af gårdens mandskab. Der er ikke planer om flere udvidelser, så de har fået lagt asfalt rundt om staldene. De malkende køer er opdelt i nykælvere, højtydende, lavtydende og slagtekøer. Grupperne fodres med 1

2 hver deres foderration. Foderet blandes i og fodres ud fra en hængebanevogn, som kan hente op til 6 forskellige kvaliteter af ensilage, samt roer, kraftfoder, mineraler og vand fra 9 forskellige stationer. Der blandes og udfodres 30 portioner i døgnet. Hver portion tager næsten 3 kvarter, så anlægget arbejder over 20 timer i døgnet. Køerne får tildelt frisk foder op til 8 gange i døgnet. Teknikken er meget driftssikker. Det er softwaren der er skyld i langt de fleste alarmer. De tre ejere skiftes en uge ad gangen til at have ansvaret for foderanlægget. Der satses meget på at fremstille godt grovfoder. De højtydende køer får det bedste. Blandingernes grovfoderprocenter er 75 til de højtydende køer og 80 til de øvrige. Der bruges 80 KWH i døgnet til foderanlægget. Der fyldes foder i påslagene 3 gange om ugen (mandag, onsdag og fredag). De holdt 5 års pause med roedyrkning, men tog det op igen for 3 år siden. Der dyrkes roer på 39 ha. Der avles 5000 f.e. mere pr ha i roer, end i majs. Sidste år blev roetoppen ensileret. Ud over det giver mere foder er det et godt proteinfoder. Roerne findeles meget for at undgå køerne separerer dem fra. De håber at kunne lagre halvdelen af roerne inde i 4 5 meters højde. Der lægges ventilationsslanger ind i stakken. De roer, der skal udfodres om sommeren, ensileres i hel tilstand. Malkestalden med 60 pladser betjenes af 2 mand, foruden 1 til at drive køer til malkning og ordne sengebåse. Malkestalden kører en omgang på 12 minutter. Den totale malketid for 430 køer er 2½ - 3 timer. Når køerne kommer ud efter malkning, er der et 5-vejs separationsanlæg til at lede de enkelte køer det rigtige sted hen. Bedriftsbesøget på Haugaard Iller I/S, Nedermarksvej 5, 8643 Ans By. Jens Erik og Karl Jørgen Haugaard bød velkommen og fortalte om bedriften. 2

3 Da gården blev købt i 1999, var der 79 malkekøer i løsdrift. I 2000 blev besætningen øget til 130 køer. I 2005 kom de op på 300 køer. I blev der nybygget 2 stalde med 510 sengebåse og en bygning med opsamlingsplads, malkestald og servicerum. Bygningerne ligger med god afstand parallelt med hinanden. Der er sand i sengebåsene og alle køernes betongange skrabes med en minidozer. Køerne malkes i en 2 x 24 Baumatic sildeben-malkestald med teknikkælder under. Foruden 875 køer er der plads til 124 kalve i enkeltbokse og 100 kalve i fællesbokse. Når kalvene er 3-4 måneder flyttes de til en anden gård, hvor de går indtil de skal løbes. De opstaldes på en tredje gård fra løbning indtil ca. en måned før kælvning. Goldkøer og kvier kommer på græs om sommeren. Jens Erik står for kostalden sammen med 15 medarbejdere. Karl Jørgen står for markbruget, opdrættet og faderens kødkvægsbesætning sammen med 4 medarbejdere. I spidsbelastningsperioder hjælper de hinanden. Der anvendes mange mandetimer. Til gengæld stiles mod at forenkle driften, bl.a. med så lidt papirarbejde og teknik, som muligt. Der malkes 3 gange i døgnet. Der er altid 2 mand i malkestalden, samt en tredje mand, som driver køer, ordner senge, skraber gulve, passer kalve m.m. Der er mandskab i stalden næsten hele døgnet. De har fortrudt Servicearmene i malkestalden, dels er de for dyre og dels er der fare for at komme i klemme ved dem. I dag ville de have valgt parallelmalkestald (side by side). Ved udvidelsen i blev der indrettet en lille malkestald til nykælvere og unormale køer. Det gav for meget 3

4 ekstraarbejde, så malkestalden er nedlagt og rummet benyttes bl.a. til kalvekøkken. Køerne yder 800 kg værdistof og der leveres 740 kg værdistof til mejeriet. Nykælvere går på dybstrøelse. Der er to hold kvier og to hold køer. Ellers er de malkende køer opdelt i et kviehold, et insemineringshold, et drægtighedshold med ældre køer og et drægtighedshold med yngre køer. Der flyttes køer tirsdag og torsdag. Viking benyttes til inseminering og dyrlæge benyttes efter den gamle metode, hvor dyrlægen tilkaldes til alle opgaver, f.eks. også ved mælkefeber. Dyrlægeregningen er mindre, end hvis der var fast dyrlægeaftale. Udskiftningsprocenten er under 30, hvilket giver overskud af kvier, som sælges til levebrug. Sand i gyllen har givet mange problemer, som nu er løst. Sandet blandes godt op i gyllen, hvorved alt kan køres ud flydende. Køernes foder består af 90 % majsensilage og 10 % græs- og helsædsensilage, samt en a-blanding. Det blandes i og fodres ud med en JF vertikalblander. Der dyrkes 1000 ha, heraf 400 med majs, 300 med salgsafgrøder og resten er græs til afgræsning og ensilage. De udfører selv alt markarbejde. Når der ensileres majs, benyttes en gødningsspreder til at blande græs- og helsædsensilage lagdelt i, således der kun skal hentes grovfoder et sted. Efter spisning på Ans Kro var der møde med Helge Kromann som mødeleder: Første punkt var spørgsmål til værterne. Her oplyste Heine Kuhr: Udskiftningsprocenten sidste år var mellem 40 og 50 på grund af mycoplasma. De har en fast placeret klovbeskæringsboks. Sidste år var der 2000 beskæringer på 500 køer, bl.a. fordi spalterne i ungkvægstalden er for dårlige. De vil gerne have hjælp af en klovbeskærer. Nulpunktmælkeprisen er 2,23 kr./l, hvis der betales topskat og 2,01 kr./l hvis der benyttes virksomhedsordning. Græsensilage koster 1,36 kr./fe Majsensilage koster 0,79 kr./fe Roer koster 0,59 kr./fe Fodringsrådgiver Aage Villumsen, Top Agro holdt et foredrag med titlen: Blanding og udfodring af fuldfoder. Han startede med at advare mod den forvirring, der kan opstå, fordi mange gerne vil rådgive, lovgive eller have indflydelse på, hvorledes landbruget skal drives. Han nævnte bl.a. landbrugsorganisationer, konsulenter, foderstofrådgivere, EU retningslinjer, dansk lovgivning og regler, herunder randzoner, bank, kreditforening, bilsælger og familie. Alle disses velmente råd og krav, kan nemt blive en stor omkostning, men allerværst forårsage mistet fokus på det væsentlige. Han mente også at de danske omkostninger i forhold til omkostninger i andre lande er dansk landbrugs største økonomiske problem. Han sagde at køernes afføring kan vise om fodringen er optimal. Tynd afføring afslører at foderet går for hurtigt gennem fordøjelsessystemet og at foderet udnyttes dårligt. Grov struktur i foderet til køer giver en god fordøjelse og en effektiv produktion. Lang blandetid koster energi, dels til traktoren og dels fordi foderet tager varme. Grovsnittet majs giver det bedste grovfoder, men den bør høstes 2-3 uger tidligere end den normalt 4

5 bliver, for at mindske træstofindholdet. Han mente også at plantetallet ikke skulle være mere end pr. HA (på sandjord pr HA). Græs og roer øger fordøjelseshastigheden og må derfor ikke udgøre for stor del af foderrationen. 1,7 kg mælk pr kg tørstof bør være målet. Han advarede mod at lade kvier kælve for tidligt, fordi de ellers ikke er robuste nok til at holde en høj ydelse. Køerne bør have 8-9 ugers goldperiode. Køerne skal startes langsomt efter kælvning, med 1-2 uger i opstartgruppe. Kristian Sejersbøl sagde, at Løsdriftsforeningen planlægger vinterkursus til den 3. februar Der undersøges mulighed for at få en indleder fra Hollanske Rabobank. Endvidere vil der være indlæg vedrørende situationen efter mælkekvotens ophør og indretning af stalde, som tilgodeser Lov om hold af kvæg. Han efterlyste medlemmers adresser, således udsendelser kan sendes på , for at spare porto. Formand Niels Tobiasen takkede værter, indleder og deltagere for en god dag og ønskede alle god tur hjem. 5