Metoden til fastsættelsen af referencetaksterne for 2012 indebærer derudover:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metoden til fastsættelsen af referencetaksterne for 2012 indebærer derudover:"

Transkript

1 KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 202. Baggrund Kataloget indeholder en oversigt over referencetakster på behandlinger, der udføres under det udvidede frie sygehusvalg. Udmeldingen af kataloget har baggrund i aftalen af. april 200 mellem regeringen og Danske Regioner om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse. Ifølge aftalen vil afregningen for patienter under det udvidede frie sygehusvalg ske til en forhandlet pris med udgangspunkt i referencetakster. Referencetakstkataloget skal således danne baggrund for forhandlinger om aftaler under det udvidede frie sygehusvalg gældende fra den. februar 202. Udover en tabel med referencetakster for 86 behandlinger, som udføres under det udvidede frie sygehusvalg, indeholder kataloget indledningsvis en beskrivelse af det tekniske grundlag for fastsættelsen af referencetaksterne. Metode for fastsættelse af referencetakster Referencetakster fastsættes, som det fremgår af. april 2009-aftalen, ud fra omkostningsniveauet i den del af de offentlige sygehuse, der udfører de forskellige typer behandlinger mest omkostningseffektivt. Den i bilag beskrevne variation i omkostningerne på de offentlige sygehuse danner således baggrund for fastsættelsen af referencetaksterne. Et eksempel på fastsættelsen af en referencetakst for en konkret behandling X er illustreret i figur. Den pågældende behandling X foregår på 8 offentlige sygehuse og i gennemsnit koster kr. Referencetaksten beregnes ved, at der udelukkende ses på udgifterne fx for de 33 pct. billigste sygehuse, dvs. svarende til de 6 billigste sygehuse. Herved bliver referencetaksten alene baseret på et gennemsnit af udgifterne på disse seks sygehuse. I eksemplet svarer dette til kr., eller 72 pct. af DRG-taksten, jf. figur. Figur. Illustration af fastsættelse af referencetakst

2 2 Det gennemsnitlige niveau for referencetaksterne som pct. af DRG-taksten vil afhænge af, hvor mange offentlige sygehuse takstfastsættelsen baseres på. Referencetaksternes andel af DRGtaksten vil således stige i takt med, at antallet af sygehuse i taksternes beregningsgrundlag øges. Metoden til fastsættelsen af referencetaksterne for 202 indebærer derudover:. Det kræves, at minimum 0 pct. af observationerne indenfor en DRG-gruppe ligger til grund for beregningen af referencetaksten for den pågældende gruppe. 2. Referencetaksterne for DRG-grupper, der er gråzoner i DRG-sammenhæng, og/eller hvor DRG-taksten er sat, fordi beregningsgrundlaget ikke er vurderet tilstrækkeligt validt, er beregnet på en sådan måde, at referencetaksterne følger niveauet for den satte DRG-takst. Det betyder, at der sker en korrektion af niveauet for referencetaksternes beregningsgrundlag, således at det bliver konsistent med de satte DRG takster. Eksempelvis vil referencetaksten for fraktil 33 i en sådan gruppe være DRG-taksten ganget med forholdet mellem gennemsnitsomkostningerne for fraktil 33 og gennemsnitsomkostningerne for alle sygehuse i gruppen. For alle grupperne foretages beregningerne udelukkende på fordelingen af sygehusenes stationære gennemsnitsomkostninger. 3. Beregningerne baserer sig på de tre seneste år i omkostningsdatabasen for taksterne for 202 drejer det sig om 2008, 2009 og 200. Referencetaksterne beregnes som et vægtet gennemsnit af gennemsnitsomkostningerne for hvert år for de enkelte fraktiler og 200 vægtes med ¼ i den endelige takst og 2009 vægtes med ½. Referencetakster for behandlinger under det udvidede frie sygehusvalg Der er beregnet referencetakster for 86 grupper for 202. Det er de grupper, hvor der er registreret privat aktivitet i de første ni måneder af 20, samt alle grupperne på øjenområdet (MDC 02) pga. helt ny grupperingslogik for dette område i 202. For 20 beregnedes der referencetakster for 60 grupper. Af disse er 2 grupper sammenlignelige med referencetakstkataloget for 202. Tabel 2 indeholder beregnede referencetakster 202 for de 86 grupper. Fordelingen af taksterne for 202 For referencetaksterne for fraktil 50 ligger ca. 80 pct. af referencetaksterne for 202 mellem 60 og 90 pct. af DRG-taksten. Ingen referencetakster ligger højere end DRG-taksten, jf. figur 2.

3 3 Figur 2. Fordelingen af referencetaksternes andel af DRG-taksten, 202, Antal Øst Vest Nord 0. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Udviklingen i taksterne fra 20 til 202 Taksterne for 202 ligger overordnet på niveau med taksterne for 20, jf. tabel. Tabel Udviklingen i referencetaksterne fra 20 til 202 Ref.-takst for 25 Ref.-takst for 33 pct. mest effektive sygehuse ve pct. mest effekti- sygehuse Ref.-takst for 50 pct. mest effektive sygehuse ,2 pct. 0,8 pct. -0,2 pct. ) Udviklingen i referencetaksten er udregnet som et Laspeyres prisindeks på baggrund af de 2 referencetakster som optræder både i 20 og 202 kataloget. I tabel 2 ses referencetakstkataloget for 202 for 86 grupper. takst Indgreb på karpaltunnel * Operationer på hjernenerver, perifere nerver og nervesystem i øvrigt, u. kompl. bidiag Sygdomme i hjernenerver og perifere nerver 06 Degenerative sygdomme i nervesystemet

4 4 takst Andre specifikke sygdomme i nervesystemet, pat. mindst 8 år 028 Andre uspecifikke sygdomme i nervesystemet Observation for sygdom i nervesystemet Kombinerede operationer på nethinde, årehinde og glaslegeme, m. generel 0202 Kombinerede operationer på nethinde, årehinde og glaslegeme, u. generel * * Kombinerede operationer ved perforerende * øjentraumer 0204 Dobbelt operationer, øjenmuskler, hornhinde * og sklera 0205 Hornhindetransplantation * Store operationer, nethinde, årehinde og glaslegeme, m. generel * Store operationer, nethinde, årehinde og glaslegeme, u. generel * Store operationer, øjenlåg, øjenæble og forreste øjenkammer mm, m. generel 0209 Store operationer, øjenlåg, øjenæble og forreste øjenkammer mm, u. generel 020 Store operationer, øjenhule, øjenmuskler, konjunktiva og linse, m. generel 02 Store operationer, øjenhule, øjenmuskler, konjunktiva og linse, u. generel * * * * Større operationer, tåreveje, øjenæble, nethinde, årehinde og glaslegeme, m. generel 023 Større operationer, tåreveje, øjenæble, nethinde, årehinde og glaslegeme, u. generel * * , Større operationer, hornhinde og sclera * Større operationer, øvrige, m. generel 026 Større operationer, øvrige, u. generel 027 Mindre operationer, øjenlåg, øjenmuskler, konjunktiva, nethinde og glaslegeme, m. generel 028 Mindre operationer, øjenlåg, øjenmuskler, konjunktiva, nethinde og glaslegeme, u. generel 029 Grå stær operationer, m. generel * * , 2 * * *

5 5 DRG Navn Gråzone Offentlig takst pct. 33 pct. 50 pct Grå stær operationer, u. generel * Mindre operationer, øvrige, m. generel * Mindre operationer, øvrige, u. generel * Laserbehandling * Øvrige indlæggelser eller besøg ved øjensygdomme * Operationer på hoved og hals, kategori Operationer på hoved og hals, kategori 4 * Operationer på øre, kategori * Operationer på øre, kategori 2 * Operationer på næse, kategori * Operationer på næse, kategori 2 * Operationer på spytkirtler Andre operationer på øre, næse, mund og hals 0326 Mellemørebetændelse og øvre luftvejsinfektion, pat. mindst 8 år, u. kompl. bidiag Mellemørebetændelse og øvre luftvejsinfektion, pat. 0 7 år 0329 Næsetraume og næsedeformitet * Andre sygdomme i øre, næse, mund og hals 0334 Tand og mundhulesygdomme, ekskl. * tandudtrækning 0409 Kompleks søvnudredning Søvnapnø Infektioner og betændelse i luftveje, pat mindst 65 år 0424 Obstruktive lungesygdomme, pat. mindst år 0425 Obstruktive lungesygdomme, pat år Bronkit og astma, pat. mindst 60 år Bronkit og astma, pat år Symptomer fra luftveje Hjerteklap operation By pass operation Varicebehandling, kompliceret * Varicebehandling, ukompliceret * Stabil iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter Hjertesvigt og shock Hjertearytmi og synkope, m. særlig ablation og computermapping 0555 Hjertearytmi og synkope, proceduregrp. C

6 6 takst Hjertearytmi og synkope, proceduregrp. B Hjertearytmi og synkope Andre hjertesygdomme Hypertension Perifer karsygdom Mindre operationer på anus, kunstige tarmåbninger og endetarm, u. kompl. bidiag. * Incisionel og andre hernier, laparoskopiske * Umbilical, linea og alba hernier, laparoskopiske * Ingvinal og femoralhernier, laparoskopiske * Større hernier, åben operation * Mindre hernier, åben operation * Malabsorption og betændelse i spiserør, mave og tarm, pat. mindst 8 år, u. kompl. bidiag Andre sygdomme i fordøjelsesorganerne, pat. mindst 8 år Andre sygdomme i fordøjelsesorganerne, ekskl. svulster, pat. 0 7 år Fjernelse af galdeblære, laparoskopi * Sygdomme i galdeveje, u. kompl. bidiag Spondylodese, for+bag, el. bag m. særlig * a diag 0803 Spondylodese, med fiksation * Spondylodese, uden fiksation, og reoperationer * Spondylodese, simpel, og vertebroplastik * Dekompression * Diskusprolaps * Perifer nerveoperation * Alloplastik, større revision, underekstremitet, * store led 089 Alloplastik, ryg/hals * Alloplastik, overekstremitet, store led * Alloplastik, primær el. mindre revision, * underekstremitet, store led 0822 Alloplastik, hånd/fod * Rekonstruktion, avanceret, overekstremitet, * store led 0839 Rekonstruktion, avanceret, hofte/lår * Rekonstruktion, avanceret, ankel/fod *

7 7 takst Rekonstruktion, avanceret, underekstremitet, * øvrig 0842 Rekonstruktion, overekstremitet, store * led 0843 Rekonstruktion, underekstremitet, store * led 0844 Rekonstruktion, hånd/fod * Artrodese, hånd/fod * Artrodese, ankel * Fjernelse af fiksationsudstyr, implantat * mm., ryg/hals 0850 Fjernelse af fiksationsudstyr, implantat * mm., hofte/lår 085 Fjernelse af fiksationsudstyr, implantat * mm., øvrige 0852 Endoskopi/artroskopi, skulder/overarm * Endoskopi/artroskopi, hofte * Endoskopi/artroskopi, kompl., * knæ/underben 0855 Endoskopi/artroskopi, ukompl., * knæ/underben 0856 Endoskopi/artroskopi, øvrige * Sene, muskel, fascie, hånd/fod * Sene, muskel, fascie, øvrige * Mindre knogleoperationer, hånd/fod * Mindre knogleoperationer, øvrige * Mindre kirurgiske procedurer, håndled/hånd * Øvrige kirurgiske procedurer, overekstremitet, * store led 0865 Øvrige kirurgiske procedurer, håndled/hånd * Øvrige kirurgiske procedurer, underekstremitet, * store led 0867 Øvrige kirurgiske procedurer, ankel/fod * Konservativ behandling af brud og ledskred i ekstremiteterne, pat. mindst 8 år 0873 Konservativ behandling af brud og ledskred i ekstremiteterne, pat. 0 7 år Kompliceret behandling af inflammatorisk reumatisk sygdom 0875 Deformerende rygsygdomme Slidgigt i hofte eller knæ Inflammatoriske artritter, pat. mindst år, uden komplikationer 088 Generaliserede bindevævssygdomme Degenerative rygsygdomme og andre ryglidelser

8 8 takst Reumatologiske sygdomme i bløddele Medicinske sygdomme i ryggen Øvrige sygdomme i knogler og led Efterbehandling af sygdomme i skelet, muskler og bindevæv 0888 Andre sygdomme i muskelskeletsystemet og bindevæv 0889 Observation eller udredning for andre sygdomme i muskel skeletsystemet og bindevæv Mammakirurgi IV * Sekundær rekonstruktion af bryst med protese eller transplantat, enkelt Hudtransplantation og/eller revision ekskl. hudsår eller betændelse 096 Plastikkirurgiske operationer på hud, underhud og mamma 098 Andre operationer på hud, underhud og mamma, u. kompl. bidiag Lettere eller moderat hudsygdom, u kompl. bidiag Infektioner i hud og underhud, pat mindst 8 år 0925 Kroniske sår i huden Hudtraumer Observation for sygdom i hud, underhud eller mamma 004 Operationer for adipositas Operationer på skjoldbruskkirtelen, ukompliceret 00 Andre operationer ved stofskiftesygdomme, u. kompl. bidiag Struma og stofskiftesygdomme Knoglemetaboliske og kalksygdomme Diabetes mellitus Ernærings og diverse metaboliske sygdomme Hypofyse, binyre, gonade og andre endokrine sygdomme 06 Andre ernærings og stofskiftesygdomme Operationer på nyre, nyrebækken og urinleder, godartet sygdom 20 Operationer gennem urinrør på øvre * urinveje 2 Operationer gennem urinrør på prostata * Operationer gennem urinrør på urinrør *

9 9 takst Cystoskopi med eller uden biopsi/koagulation * Svulster i nyre og urinvej, uden ondartet sygdom 36 Infektioner i nyrer og urinvej, pat. mindst år 37 Sten i urinveje Symptomer fra nyrer og urinveje, abnorme fund 40 Sygdomme i prostata, godartet sygdom Urinvejsforsnævring * Incicion på/og laser behandling af prostata * Andre sygdomme i nyrer og urinveje, pat mindst 6 år 45 Andre symptomer fra nyrer og urinveje * Observation for nyre eller urinvejssygdomme Operationer på scrotalindhold, u. ondartet * sygdom, pat. 0 5 år 204 Operationer på scrotalindhold, u. ondartet * sygdom, pat. mindst 6 år 205 Operationer på penis, uden ondartet * sygdom 206 Andre operationer på mandlige kønsorganer * Betændelse i mandlige kønsorganer * Andre sygdomme el. mistanke om sygdom * i mandlige kønsorganer 306 Komplicerede gynækologiske indgreb * Standard gynækologisk indgreb * Enklere gynækologiske indgreb * Gynækologiske infektioner, blødningsforstyrelser eller andre gynækologiske sygdomme eller mistanke herom * Andre sygdomme i perinatalperioden Øvrige sygdomme i blod og bloddannende organer 72 Diagnostik ved ondartede sygdomme, pat. mindst 8 år 8 Virussygdomme, pat. mindst 8 år, u kompl. faktorer 82 Virussygdomme og feber af ukendt årsag, pat. 0 7 år 904 Ikke depressive neuroser Andre psykiske forstyrrelser Allergiske og allergi lignende reaktioner Komplikationer ved behandling, u. kompl. bidiag

10 0 takst Forgiftning og toksisk virkning af lægemiddel, øvrige 20 Traume, u. kompl. bidiag HIV med betydelig HIV relateret sygdom Funktionel neurokirurgi og perifer nervekirurgi, ukompliceret 2637 Svulster uden specifik behandling, pat. 0 7 år Note: ) Referencetaksten beregnes som den offentlige DRG takst ganget med forholdet mellem den beregnede stationære gennemsnitsomkostning for den givne fraktil og den stationære gennemsnitsomkostning for alle sygehusene. 2)Referencetaksten er beregnet pba. data fra 2008 og 2009, da der ikke er data fra 200. Der er således fastsat tre sæt referencetakster på 86 forskellige behandlinger med baggrund i de offentlige sygehuse omkostningsdatabase.

11 BILAG : Fastsættelse af offentlige DRG-takster Udgangspunktet for fastsættelse af referencetaksterne er de offentlige DRG-takster. DRGsystemet er et redskab til at klassificere patienter i klinisk meningsfulde og ressourcehomogene grupper. DRG-systemet anvendes således til at gruppere ambulante og stationære patienter, der behandles på sygehus efter diagnose, behandling, alder, køn og udskrivningsstatus. Til hver DRG-gruppe er der knyttet en gennemsnitlig udgift til produktionen svarende til en specifik DRG-takst. Det danske DRG-system består således dels af en DRG-gruppering, der indeholder regelsættet til gruppering af patienter i stationære og ambulante grupper, dels af selve DRGtaksterne, der er beregnet som landsgennemsnitlige udgifter ved behandlingen af patienterne på de offentlige danske sygehuse. Beregningen af DRG-takster for det samlede sygehusforløb sker på baggrund af den patientrelaterede omkostningsdatabase, hvori den specifikke aktivitet på sygehusene kobles sammen med omkostningerne forbundet hermed. Oplysninger om den omkostningsbærende aktivitet findes i Landspatientregistret og i de supplerende registeroplysninger mv., og er baseret på sygehusenes fordelingsregnskaber. Når aktivitet og omkostninger er opgjort på sammenlignelige organisatoriske niveauer, er det muligt at sammenholde de to og deraf beregne enhedsudgifter pr. sengedag og ambulante besøg ved patientkontakterne. Ydelsesudgifter fra de tværgående afdelinger (fx røntgen eller blodbank) fordeles herefter ved hjælp af en udgiftsvægtning ud fra pointsystemer. Udgifterne til sengedage og besøg lægges sammen med ydelsesudgifter og de direkte patientrelaterede udgifter i form af implantatudgifter mv., således at der beregnes en samlet udgift for hele patientens kontakt med sygehuset. Det kan være enten en stationær kontakt eller et ambulant besøg. Herefter grupperes observationerne i omkostningsdatabasen ved hjælp af grupperingslogikken, og udgifterne for alle patienterne i hver gruppe lægges sammen og divideres med antallet af patienter i de pågældende grupper. Dette gennemsnit afspejler dermed et ressourcetræk for den gennemsnitlige patient inden for den givne DRG-gruppe. Inden for hver gruppe vil der være patienter, der er billigere at behandle end andre. DRGtaksterne afspejler derfor sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter til behandling af patienter i de forskellige DRG-grupper. DRG-taksterne er således udtryk for gennemsnitsbetragtninger for behandlingen af somatiske patienter i hele landet. For de enkelte sygehuse kan omkostningerne ved behandlingen af nogle patienter i gennemsnit være henholdsvis højere eller lavere end taksten. Det kan skyldes dels, at der er forskel i produktiviteten mellem sygehusene, dels at der på trods af grupperingen forsat kan være forskel på case-mix (patienttyngde) og behandlingsbehov i forhold til den enkelte patient inden for de enkelte DRG-grupper. På landsniveau antages det dog, at forskellene mellem DRG-taksten og de faktiske udgifter forbundet med de enkelte patientbehandlinger udjævnes af store tals lov, således at regionerne i gennemsnit får dækket deres udgifter til behandling af patienterne i de enkelte grupper.

KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2017

KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2017 KATALOG OVER REFERENCETAKSTER. Baggrund Kataloget indeholder en oversigt over referencetakster på behandlinger, der udføres under det udvidede frie sygehusvalg. Udmeldingen af kataloget har baggrund i

Læs mere

KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2010

KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2010 KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2010 1. Baggrund Kataloget indeholder en oversigt over referencetakster på behandlinger, der udføres under det udvidede frie sygehusvalg. Udmeldingen af kataloget har baggrund

Læs mere

6. Modeller for privat DRG

6. Modeller for privat DRG 6. Modeller for privat DRG 6.1 Sammenfatning Kapitlet fokuserer på modeller for dannelsen af privat DRG samt de fordele og ulemper, der vil være knyttet hertil. Overordnet set bør det være et bærende princip

Læs mere

OFFENTLIGT TILSKUD TIL PRIVATE SYGEHUSE

OFFENTLIGT TILSKUD TIL PRIVATE SYGEHUSE 19. januar 2008 af Niels Glavind og Mie Dalskov, direkte tlf. 33 55 77 20 Resumé: OFFENTLIGT TILSKUD TIL PRIVATE SYGEHUSE Det offentlige betalte i 2007 ca. ¾ mia. kr. for behandling ved privat drevne sygehuse

Læs mere

Kodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<mmm><åååå>

Kodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<mmm><åååå> Kodeark for DRG Ark over lokale koder. c_casemix MG90* En betegnelse for de DAGS grupper, hvor prisen sættes lig 0 i Takstsystem 2008. MG90A Besøg, som ikke afregnes pga udmåde 7 (aflyst besøg) MG90B MG90C

Læs mere

Bilag 7. Beskrivelse af ændringer til DRG 2020 og generelt om DRG-systemet

Bilag 7. Beskrivelse af ændringer til DRG 2020 og generelt om DRG-systemet 5. juli 2019 J. nr. 19/05780 Datavarehus, Dokumentation og DRG Bilag 7. Beskrivelse af ændringer til DRG 2020 og generelt om DRG-systemet I 2018 undergik DRG-systemet en gennemgribende ændring. Den største

Læs mere

GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG

GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG Katarina Bjerg-Holm Sundhedsdokumentation Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Statens Serum Institut DRG GRUPPERING Opbygningen

Læs mere

For nogle grupper kan det imidlertid overvejes at fravige det overordnede beregningsprincip. Det gælder for 4 typer af grupper.

For nogle grupper kan det imidlertid overvejes at fravige det overordnede beregningsprincip. Det gælder for 4 typer af grupper. N O T A T INTERNT REFERENCETAKSTER Forud for genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg pr. 1. juli 2009 skal udarbejde referencetakster for alle DRG-grupper. Disse takster kan anvendes som udgangspunkt

Læs mere

Kendelse. mod. Tvisten

Kendelse. mod. Tvisten Voldgiftsnævnet for de udvidede fritvalgsordninger Kendelse i sag om fastsættelse af takster efter det udvidede frie sygehusvalg for aftaler mellem Danske Regioner og medlemmer af Brancheforeningen for

Læs mere

Høring af grupperingslogikken for 2014

Høring af grupperingslogikken for 2014 Statens Serum Institut Enhed: Sundhedsdokumentation, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sagsbeh.: kbh Dato: 25. januar 2013 Til de kliniske selskaber Høring af grupperingslogikken for

Læs mere

4. Offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse

4. Offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse 4. Offentligt finansieret aktivitet på private sygehuse 4.1. Sammenfatning De private sygehuse stod i 2008 for ca. 2½ pct. af den samlede sygehusaktivitet finansieret via det offentlige mod 2,0 pct. i

Læs mere

SKS-kodestruktur. antal kar.

SKS-kodestruktur. antal kar. SKS-kodestruktur felt antal kar. start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 recordart an Overgruppe-klassifikation (kode-katalog) 2 20 4 SKS-kodenr. an inkl. foranstillet SKS-hovedgruppe 3 8 24 dato:gyldig

Læs mere

Præsentation bidrag til business case på telemedicinsk sårvurdering

Præsentation bidrag til business case på telemedicinsk sårvurdering Præsentation bidrag til business case på telemedicinsk sårvurdering Formål Kvalificere antallet af sår Måle effekt af telemedicinsk sårvurdering ved at sammenligne niveauer for aktivitet 2012 og 2014 2

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

SKS-kodestruktur -- 1 -- antal

SKS-kodestruktur -- 1 -- antal SKS-kodestruktur felt antal kar. start feltnavne pos. i SKS-db værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt AAA nøgle obligatorisk overgruppe-klassifikation (kode-katalog) 2 20 4 SKSkode alfanumerisk nøgle obligatorisk

Læs mere

3. Aftaler og takster

3. Aftaler og takster 3. Aftaler og takster 3.1 Sammenfatning Ved suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i november 2008 var der indgået 1.142 aftaler om behandlinger mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Over

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

Ændringer mellem DRG2018 og DRG2019

Ændringer mellem DRG2018 og DRG2019 16. maj 2018 J. nr. 18/03126 DFI KABH Ændringer mellem DRG2018 og DRG2019 Ændringsforslagene til DRG2019 bestod af forslag, der var udskudt fra tidligere år, tidligere høringssvar, høringssvar fra taksthøringen

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation

Læs mere

Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Holstebro SOR ID: 6081000016005 CVR: Geografisk lokalitet: 171000016912 P R: Kravopfyldelse for funktioner Formaliseret Placering

Læs mere

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret 17-06-2015 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler

Læs mere

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid til operation på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse, specifikt aktivitet på de

Læs mere

Bilag G Omkostningsdatabasen

Bilag G Omkostningsdatabasen Bilag G Omkostningsdatabasen Endelig afrapportering Januar 2019 ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES Enhver benyttelse af dette materiale kræver udtrykkelig tilladelse fra McKinsey & Company. Bilag G - Omkostningsdatabasen

Læs mere

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: [email protected] Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2014 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

Sygehusstatistik 2002

Sygehusstatistik 2002 SYGEHUSSTATISTIK 2002 2005 Sygehusstatistik 2002 Marts 2005 Sygehusstatistik 2002 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S [email protected] URL: http://www.sst.dk Tekst, tabeller og figurer: Specialkonsulent

Læs mere

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar

Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar Taksterne til Takstsystem 2014 sendes nu i høring. Høringsfasen løber fra d. 3.maj 2013 til d. 31. maj 2013. Høringssvarene

Læs mere

OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING

OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING Sanne Blenstrup Raun Østergaard Annsofie Kocemba OVERBLIK: DRG-SYSTEMET DRG-systemet Grupperingslogik Inddata Takstberegning Uddata Anvendelse OPSUMMERING TAKSTBEREGNING

Læs mere

December 2017 DRG2018. En kort introduktion

December 2017 DRG2018. En kort introduktion December 2017 DRG2018 En kort introduktion 1. Indledning Gennem årene 2003-2017 er der løbende ændret i grupperingsnøglen, så den er tilpasset gældende klinisk praksis. Udviklingen har været, at systemet

Læs mere

VisualDRG brugermanual

VisualDRG brugermanual VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.

Læs mere

Fra fordelingsregnskab til DRGtakster

Fra fordelingsregnskab til DRGtakster Fra fordelingsregnskab til DRGtakster Christian Theodor Ulrich Camilla Østerballe Nielsen Overblik: DRG-systemet DRG-systemet Grupperingslogik Inddata Takstberegning Uddata Anvendelse Takstberegning Omkostninger

Læs mere

DRG Revision og implementering af nyt DRG-system i Katarina Bjerg-Holm, DRG og Finansiering, Sundhedsdatastyrelsen

DRG Revision og implementering af nyt DRG-system i Katarina Bjerg-Holm, DRG og Finansiering, Sundhedsdatastyrelsen DRG 2018 Revision og implementering af nyt DRG-system i 2018 Katarina Bjerg-Holm, DRG og Finansiering, Sundhedsdatastyrelsen Dagsorden Baggrund for DRG 2018 Forskel mellem DRG 2017 og DRG 2018 Tidsplan

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Det korte sygefravær årsagerne bag

Det korte sygefravær årsagerne bag Det korte sygefravær årsagerne bag Ved Nikolaj Sejling og Rikke Gade Februar 2018 Det korte sygefravær årsagerne bag Februar 2018 MEDHELP A/S Etableret i 2008 (2000 i Sverige) En del af nordens største

Læs mere

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje. Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,

Læs mere

Information om reumatologi Patientvejledning

Information om reumatologi Patientvejledning Information om reumatologi Patientvejledning 045 Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende faciliteter,

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: [email protected]

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 2009

Dødsårsagsregisteret 2009 Dødsårsagsregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

DRG uddannelse. Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion?

DRG uddannelse. Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion? DRG uddannelse Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion? Maria Friis Larsen Sundhedsøkonomisk Center [email protected] Emner 1. Brugen af DRG systemet 2. Synliggørelse af uddannelse

Læs mere

DRG2018 Lidt mere i dybden

DRG2018 Lidt mere i dybden DRG2018 Lidt mere i dybden DRG-konference 2017 - Aalborg v/ Katarina Bjerg-Holm, Theis Høvring, Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Hvad skal vi igennem? 1. Vejen til DRG2018 2. Grupperingsmodellen

Læs mere

Hvad er DRG? Gruppering. DRG-konference 2017 undervisningsdagen, Aalborg v/ Theis Høvring

Hvad er DRG? Gruppering. DRG-konference 2017 undervisningsdagen, Aalborg v/ Theis Høvring Hvad er DRG? Gruppering DRG-konference 2017 undervisningsdagen, Aalborg v/ Theis Høvring Fra M&M logik til loop af DRG sygehusforløb 1. M&M logik 2. Tilbage til virkeligheden 3. Navnestruktur 4. DRG-sygehusforløb

Læs mere

Kommunal medfinansiering, top 10 diagnoser

Kommunal medfinansiering, top 10 diagnoser Kommunal medfinansiering, top 10 diagnoser Denne opgørelse viser de 10 diagnoser, hvor kommunerne har de største udgifter til kommunal medfinansiering. Opgørelsen er udarbejdet efter ønske fra kommunerne

Læs mere