Fra fordelingsregnskab til DRGtakster
|
|
|
- Marie Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra fordelingsregnskab til DRGtakster Christian Theodor Ulrich Camilla Østerballe Nielsen
2 Overblik: DRG-systemet DRG-systemet Grupperingslogik Inddata Takstberegning Uddata Anvendelse
3 Takstberegning Omkostninger Sygehusregnskaber Fordelingsregnskaber Aktivitet PAS systemer Tværgående kliniske systemer Pointsystemer Omkostningsdatabase Takstberegningsgrundlag DRG-takster
4 Fordelingsregnskab kobling af udgifter med aktivitet Anæstesi Intensiv afd. A afd. B afd. C afd. D Laboratorium Sengedage afd Pleje Røntgen Operation
5 Omkostninger Indirekte (midlertidige)
6 Omkostninger Direkte (Endelige)
7 Omkostninger Eksterne Det vi ikke vil have med
8
9
10 Kan hospitaler sammenlignes Hvordan?? Alder Køb/leasing Indtægter Størrelse Produktion
11 Derfor må der gøres noget Der må laves nogen tal så hospitalerne kan sammenlinges De tilrettede driftsudgifter (DTD)
12 DTD - Hvorfor indberette? Indberetningen sker for at bestemme ressourceforbruget til behandling af enten somatiske eller psykiatriske patienter Fastsættelse af niveauet til takstberegningen Produktivitet (måling af produktivitet på sygehusniveau)
13 DTD Hvad indberettes? De samlede driftsudgifter for de enkelte sygehuse + Indtægter fra betaling af sygehusbehandling i andre regioner - Udgifter til betaling af sygehusbehandling i andre regioner - Funktioner som ikke indgår i DRG-taksten (eks. CT-scanner) De tilrettede driftsudgifter
14 DTD - Hvem indberetter? Regionerne er ansvarlige for indberetningen. Der indberettes for alle sygehuse og regioner Somatik og Psykiatri
15 Fordelingsregnskab hvad er det? Sygehusets omkostninger fordelt på afdelingsniveau og omkostningstype Indberettes hvert år primo april for det foregående år (regnskabsåret 2016 havde deadline 1. april 2017) Indberettes i en fast skabelon udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen
16 Skabelon for fordelingsregnskab Fordelingen af omkostningssteder Fordelingen af udgifter Definition af nøgler Definition af særlig dyr medicin og dyre implantater Fordelingen af de midlertidige udgifter
17 Omkostningssteder
18 Fordelingen af udgifter Udtræk fra økonomisystem Matrice: økonomital er rækker og omkostningssteder er kolonner En linie for hvert kontonummer (eller løntype) Procentfordeling af hvert kontonummer til et omkostningssted Hvordan fordeles udgiften?
19
20 Fordelingsregnskab udtræk fra økonomisystem
21 Fordelignsregnskab - omkostningssteder
22 Fordelingsregnskab - fordelingsnøgler
23 Fordelingsnøgler Lønudgifter Øvrige udgifter Udgifter på tværs af afdelinger (fam, operation mv)
24 Implantater og dyr medicin Identificere dyre implantater og medicin Koder Cpr-nr Prissætte
25 Fordelingen af de inddirekte omkostninger Udvælgelse af nøgler Sengedage Bruttoudgifter Kvadratmeter Timeforbrug
26 Hvad sker der så? Fordelingsregnskabet kobles med aktivitetsdata til dannelse af omkostningsdatabasen ( det næste på programmet) Regnskabstallene anvendes til fastsættelse af produktionsværdien for takstsystemet (de tilrettede driftsudgifter) Produktivitet udregnes via produktionsværdi/driftsudgifter (efter pausen)
27 HVEM? Hvem skal lave det? Fordelingsregnskabet udarbejdet af medarbejdere på sygehusene (I Region Nordjylland er det regionen) Regnskabsindberetningen laves både på sygehusene (skema 4-7) og i regionen (skema 1-3) Hvem får man hjælp fra? Hvert sygehus har en kontaktperson i Sundhedsdatastyrelsen Kontaktperson i region Regnskabsindberetningen via regionen til en kontaktperson i Sundhedsdatastyrelsen
28 Takstberegning Omkostninger Sygehusregnskaber Fordelingsregnskaber Aktivitet PAS systemer Tværgående kliniske systemer Pointsystemer Omkostningsdatabase Takstberegningsgrundlag DRG-takster
29 Aktivitetsdata Belyser aktiviteten forbundet med behandlingen af den enkelte patient. Udgør halvdelen af datagrundlaget ved DRG takstberegningen og dannelsen af omkostningsdatabasen.
30 Aktivitetsdata II To typer af aktivitetsdata: Stamdata Grundoplysninger vedr. den enkelte kontakt Tværgående ydelser Ydelser fra de tværgående kliniske serviceafdelinger
31 Stamdata Grund- og aktivitetsoplysninger vedr. hver enkelt kontakt. Køn Diagnoser Afsnit Sygehus Procedurer Datoer Antal sengedage Alder Indmåde Afdeling Udmåde
32 Stamdata II Regionernes PAS-systemer Sundhedsdatastyrelsen Stamdatasæt FREUD 1081 GS NORD MIDT EPJ COSMIC LPR 1083 Signaturforklaring: Indhentning Indberetning
33 Stamdata III Signaturforklaring: Indhentning Indberetning
34 Stamdata for patient 11. Oktober Oktober 2015 Patientadministrative system (PAS)
35 Tværgående ydelser Ydelser fra de tværgående kliniske serviceafdelinger samles i Landsregistrene Blod Patologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Fys-ergoterapi Radiologi Intensiv Klinisk immunologi Klinisk biokemi Klinisk mikrobiologi
36 Landsregistrene Signaturforklaring: Vægte fra fødesystem Vægte tildelt af Sundhedsdatastyrelsen
37 Tværgående ydelser for patient 11. Oktober 2015 Laboratorieprøve Røntgen 19. Oktober Oktober 2015 Kliniske systemer
38 Fremtidens aktivitetsdata Et bedre datagrundlag vil give os et bedre grundlag for beregningen af DRG-taksterne Derfor arbejder vi løbende på: at samle detaljeret data fra endnu flere områder Opdatere og forbedre vægtningssystemer Intensiv Operationstider Medicin Implantater Prosang Cosmic Billeddiagnostik Anæstesi
39 Takstberegning Omkostninger Sygehusregnskaber Fordelingsregnskaber Aktivitet PAS systemer Tværgående kliniske systemer Pointsystemer Omkostningsdatabase Takstberegningsgrundlag DRG-takster
40 Omkostningsdatabasen Kobling mellem udgifter fra fordelingsregnskaber og aktivitetsdata Udfordringer: - Hvad koster den enkelte ydelse? - Hvad koster den enkelte patient?
41 Omkostningsdatabasen II Når omkostninger fordeles, sker dette vha. specialespecifikke pointsystemer. Sengedage (Stationære patienter) Besøg (Ambulante patienter) Operation og anæstesi Kardiologi Mm. 41
42 Omkostningsdatabase III Beregning af pris på sengedage/besøg Beregning af pris på den enkelte ydelse Obstetrisk sengeafdeling Totalomkostninger Kr Samlede antal sengedage Gennemsnitlig omkostning pr. sengedag Kr Obstetrisk ambulatorium Totalomkostninger Kr Samlet antal point Gennemsnitlig omkostning pr. 100 point Kr Radiologisk afdeling Totalomkostninger Kr Samlet antal point Gennemsnitlig omkostning pr. point Kr. 394
43 Ydelseskobling Stamdata CPR SGHAFD Ind dato Ud dato XXXX XXXX XXXX XXXX Amb 12,9 Obstetrisk sengeafdeling 12,1 Fødeafd, 12,3 Amb 12,9 1. sept. 8. sept. 14. sept. 15. sept. 25. sept kr. 6 sengedag à kr. 1 sengedag kr. = kr. à kr.
44 Ydelseskobling Radiologi CPR SKS-kode Dato Kr XXXX UXRD XXXX UXRE XXXX UXRC XXXX UXRC Amb 12,9 Obstetrisk sengeafdeling 12,1 Fødeafd, 12,3 Amb 12,9 1. sept. 8. sept. 14. sept. 15. sept. 25. sept.
45 Ydelseskobling Radiologisk afdeling CPR SKS-kode Dato Kr XXXX UXRD XXXX UXRE XXXX UXRC XXXX UXRC kr. 242 kr. 510 kr. 510 kr. Amb 12,9 Obstetrisk sengeafdeling 12,1 Fødeafd, 12,3 Amb 12,9 1. sept. 8. sept. 14. sept. 15. sept. 25. sept.
46 Ydelseskobling Radiologisk afdeling CPR SKS-kode Dato Kr XXXX UXRD XXXX UXRE XXXX UXRC XXXX UXRC Anæstesi Operation Amb 12,9 Obstetrisk sengeafdeling 12,1 Fødeafd, 12,3 Amb 12,9 1. sept. 8. sept. 14. sept. 15. sept. 25. sept.
47 Takstberegning Omkostninger Sygehusregnskaber Fordelingsregnskaber Aktivitet PAS systemer Tværgående kliniske systemer Pointsystemer Omkostningsdatabase Takstberegningsgrundlag Takster
48 Takstberegningsgrundlag Seneste to års omkostningsdatabaser Dvs. OMKDB15 og OMKDB16= Takstberegningsgrundlaget for 2018 taksterne. Fra omkostningsdatabase til takstberegningsgrundlag P/L regulere så de to omkostningsdatabaser er i samme års priser. Renser data Trunkerer data Danner DRG-forløb
49 Rensning af data Udklip fra omkostningsdatabasen: CPR SGH AFD Pattype INDTO UDDTO BESDTO AMB_COST SENG_COST RAD_COST OP_COST TOT_COST XXXX XXXX XXXX XXXX Bliver udeladt fra trunkeringen og tildelt medianomkostningen for observationens DRG kontakt.
50 Trunkering af omkostninger Antal < 20 obs,: Trunkeres ved hhv, 5 og 95 pct. fraktilen >= 20 obs,: Trunkeres ved hhv, 1 og 99 pct. fraktilen Gennemsnitligt patientforløb kr,
51 DRG forløbsdannelse Når omkostningsdatabaserne DRG-grupperes sker det på både DRG kontakt og DRG forløb. I et DRG forløb kobles observationer der ligger tidsmæssigt fortløbende med maksimalt 12 timer imellem sig. DRG forløb DRG kontakt DRG kontakt DRG kontakt DRG kontakt Amb 12,9 Obstetrisk sengeafdeling 12,1 Fødeafd, 12,3 Amb 12,9 1. sept. 8. sept. 14. sept. 15. sept. 25. sept.
52 DRG forløbsdannelse II DRGforløb: DRG kontakt DRG kontakt Afdeling 1 Afdeling 2 Sundkøbing Sygehus Totale omkostninger på kontaktniveau: kr kr. = kr.
53 Beregning af takster Omkostninger for hvert enkelt patient Patient 1: kr. Patient 2: kr. Patient 3: kr. Patient 4:. kr. DRG 12MP03 Gennemsnitlig omkostning i gruppen: kr. Patient 37: kr. Patient 38: kr. Patient 39: kr. Patient 40:. kr. DRG 11MP kr. = taksterne!
54 DRG-takster i Takstkatalog
55 Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard København S T: E: [email protected] W: sundhedsdata.dk Hvis I har nogle spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte os I kan læse mere på vores hjemmeside: Fælles postkasse: [email protected]
OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING
OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING Sanne Blenstrup Raun Østergaard Annsofie Kocemba OVERBLIK: DRG-SYSTEMET DRG-systemet Grupperingslogik Inddata Takstberegning Uddata Anvendelse OPSUMMERING TAKSTBEREGNING
Bilag G Omkostningsdatabasen
Bilag G Omkostningsdatabasen Endelig afrapportering Januar 2019 ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES Enhver benyttelse af dette materiale kræver udtrykkelig tilladelse fra McKinsey & Company. Bilag G - Omkostningsdatabasen
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;
Kogebog 2016. Side 1 af 49
Kogebog 2016 Side 1 af 49 Indhold Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Indledning... 5 Kapitel 2 Ændringer i forhold til sidste år... 7 Kapitel 3 Hvad er et fordelingsregnskab?... 11 Kapitel 4 Definitioner...
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;
Kursusdag om DRG. Niels Hansen Sektionsleder, DRG og Finansiering (DFI)
Kursusdag om DRG Niels Hansen Sektionsleder, DRG og Finansiering (DFI) Dagens program 11:00 11:40 11:45 12:15 13:15 13:45 13:50 Velkomst og introduktion 11:00 til DRG-systemet Velkomst og introduktion
DRG uddannelse. Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion?
DRG uddannelse Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion? Maria Friis Larsen Sundhedsøkonomisk Center [email protected] Emner 1. Brugen af DRG systemet 2. Synliggørelse af uddannelse
DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011
1 DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 Anvendelsen af DRG-systemet Fordeler ca. 135 mia. kr. men giver max. 2 mia. kr. 2 Stat (Bloktilskud
Forretningsmæssige styringsredskaber. Poul Erik Hansen, Sundhedsstyrelsens DRG-enhed, Sundhedsøkonomi Christian Harbo Madsen, Valcon
Forretningsmæssige Poul Erik Hansen, Sundhedsstyrelsens DRG-enhed, Sundhedsøkonomi Christian Harbo Madsen, Valcon Forretningsmæssige Dagsorden: 1. Finansieringsreform på sundhedsområdet 2. ABC-analyser
DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen. Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice
DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice LPR DRGgrupperet LPR esundhed 2 Hvad er Landspatientregisteret (LPR)? Nationalt register
4.8 Skabelon Kapitel 5 Hvordan laves fordelingsregnskabet? - fra input til output Definition af omkostningssteder
Kogebog 2017 Indhold Kapitel 1 Indledning... 4 Kapitel 2 Ændringer i forhold til sidste år... 5 2.0 Der sker hele tiden noget... 5 2.1 Sådan beregnes 2019-taksterne... 5 2.2 Tidsplan for 2017-data... 5
Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering
Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag
Uddybende beskrivelse af takstberegning for sygehuse. August 2010
Uddybende beskrivelse af takstberegning for sygehuse August 2010 Introduktion Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregner hvert år takster til brug for afregning af sygehusenes aktivitet. Som takstsystem
Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet
Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 3. oktober 2016 RN 408/16 1. Rigsrevisionen
Kommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,
Takstberegning på laboratorieområdet. Signe Elholm Andreasen Budgetkontoret, Amager og Hvidovre Hospitaler
Takstberegning på laboratorieområdet Signe Elholm Andreasen Budgetkontoret, Amager og Hvidovre Hospitaler Agenda Baggrund for takstberegning på laboratorieområdet Takstberegningsmodellen Eksempel fra Klinisk
Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015
Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid til operation på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse, specifikt aktivitet på de
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Appendiks til rapporten Takster i faste rammer. Datadokumentation. Januar 2012
Appendiks til rapporten Takster i faste rammer Datadokumentation Januar 2012 Xenia Brun Hansen COHERE - Centre of Health Economics Research Syddansk Universitet E-mail: [email protected] 1 Indledning Dette
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Benchmarking af psykiatrien 2010
N O T A T Benchmarking af psykiatrien 2010 07-10-2011 Sag nr. 10/424 Dokumentnr. 983102 Casper Højgaard Mikkelsen Marie Bussey Rask Asger Rønn Jensen Tel. 35 29 81 97 E-mail: [email protected] 1. Organisering,
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde
Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet
BEK nr 1781 af 27/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. november 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1610915 Senere ændringer til forskriften Ingen
DRG Revision og implementering af nyt DRG-system i Katarina Bjerg-Holm, DRG og Finansiering, Sundhedsdatastyrelsen
DRG 2018 Revision og implementering af nyt DRG-system i 2018 Katarina Bjerg-Holm, DRG og Finansiering, Sundhedsdatastyrelsen Dagsorden Baggrund for DRG 2018 Forskel mellem DRG 2017 og DRG 2018 Tidsplan
GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG
GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG Katarina Bjerg-Holm Sundhedsdokumentation Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Statens Serum Institut DRG GRUPPERING Opbygningen
SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?
SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER? OKTOBER 2013 POUL ERIK HANSEN [email protected] DISPOSITION 1. Hvad betyder kvalitetsarbejdet
Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0
Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur version 1.0 Patientens sundhedsvæsen Familielægen er din tovholder i sundhedsvæsenet Du får rådgivning over afstand eller ambulant... Vi følger dig helt
Takstsystem. Vejledning
Takstsystem Vejledning 2014 Udgiver: Sundhedsdokumentation, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright:
Brugen af privatpraktiserende speciallæger
Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien
Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015
Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen
Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar
Bilag 1: Introduktion til høringsmaterialet samt vejledning i et godt høringssvar Taksterne til Takstsystem 2014 sendes nu i høring. Høringsfasen løber fra d. 3.maj 2013 til d. 31. maj 2013. Høringssvarene
Kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS
Kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS Nedenstående er en oplistning af emner med tilhørende aktiviteter, der understøttes af den nuværende EPJ/PAS løsning i Region
PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN [email protected]. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning
PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN [email protected] Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt
Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen
Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
DRG2018 Lidt mere i dybden
DRG2018 Lidt mere i dybden DRG-konference 2017 - Aalborg v/ Katarina Bjerg-Holm, Theis Høvring, Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Hvad skal vi igennem? 1. Vejen til DRG2018 2. Grupperingsmodellen
De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark
De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark Poul Erik Hansen, [email protected] Sunhedsstyrelsen, Sundhedsøkonomi, DRG Gennemgangsplan 1. Behandling
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for
SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 14 Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Ordliste Anvendelsen af
Økonomisk styring af sygehuse
Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for
Spørgsmål om uensartet registreringspraksis
Center for Økonomi Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang Blok C - stuen Afsnit Data Telefon 3866 5000 Mail center-for-oekonomi@ regionh.dk Web www.regionh.dk EAN-nr.: 5798000384286
Hvad er DRG? Gruppering. DRG-konference 2017 undervisningsdagen, Aalborg v/ Theis Høvring
Hvad er DRG? Gruppering DRG-konference 2017 undervisningsdagen, Aalborg v/ Theis Høvring Fra M&M logik til loop af DRG sygehusforløb 1. M&M logik 2. Tilbage til virkeligheden 3. Navnestruktur 4. DRG-sygehusforløb
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter
DEN STATSLIGE AKTIVITETSPULJE
DEN STATSLIGE AKTIVITETSPULJE DRG konference - kursusdag d.28. oktober 2015 Ina Willaing Tapager & Mathilde Louise Barington [email protected] [email protected] OVERBLIK DRG-systemet Grupperingslogik
Nomenklatur og diagnosegrupper samt DRG
Nomenklatur og diagnosegrupper samt DRG Føto-Sandbjerg 2018 www.regionmidtjylland.dk Helle Zingenberg Olav Bjørn Petersen Eva Hoseth Lene Sperling 2 www.regionmidtjylland.dk 2017 Hovedsagelig gennemgang
Bilag 7. Beskrivelse af ændringer til DRG 2020 og generelt om DRG-systemet
5. juli 2019 J. nr. 19/05780 Datavarehus, Dokumentation og DRG Bilag 7. Beskrivelse af ændringer til DRG 2020 og generelt om DRG-systemet I 2018 undergik DRG-systemet en gennemgribende ændring. Den største
