Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Transkript

1 Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil

2 Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indledning Basis for sundhedsprofilen Socio-demografiske forhold Demografiske forhold. Alder, køn, civilstand og etnicitet Socio-økonomiske forhold. Erhvervstilknytning, bruttoindkomst, social position, boligforhold Biologiske mål Blodtryk Kolesterol Konklusion Kroniske sygdomme Hjertesygdom Apopleksi Sukkersyge (diabetes) Kroniske lungesygdomme Kræft Muskel-skelet sygdomme Osteoporose En eller flere kroniske sygdomme Psykiske sygdomme Konklusion...40 Udarbejdet af: Specialkonsulent Helle Hilding-Nørkjær, seniorforsker Charlotte Glümer, statistiker Anne Helms Andreasen og centerleder Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Furesø sundhedsprofil

3 Resumé Sundhedsprofilen for Furesø Kommune tager udgangspunkt i data fra centrale registre for samtlige personer, som boede i Furesø Kommune 1. januar Furesø sammenlignes med hele Regionen (Region Hovedstaden) og placeres i en rangfølge blandt de 38 kommuner/bydele i Regionen, hvor Københavns Kommune er delt ind i 10 bydele. Desuden sammenlignes kommunens 8 skoledistrikter. Socialt ligger Furesø over middel blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Der er flere, der bor i egen bolig, og bruttoindtægten ligger over gennemsnittet. Andel af etniske minoriteter fra ikkevestlige lande er lavere end for Regionen som helhed. En betydelig andel af borgerne i Furesø Kommune er i behandling for forhøjet blodtryk og højt kolesterol, og der er en vis lokal variation på tværs af skoledistrikterne. Positive livsstilsændringer vil føre til en reduktion i antallet af personer med forhøjet blodtryk og højt kolesterol, men på kort sigt er det vigtigt, at sundhedsvæsenet sikrer optimal medicinsk behandling af personer med for højt blodtryk og kolesterol. Der er generelt færre borgere i Furesø Kommune, der har kroniske sygdomme sammenlignet med borgerne i Region Hovedstaden. Andelen af kvinder med kræft (primært brystkræft) er dog større end gennemsnittet for kvinder i Region Hovedstaden. Inden for kommunegrænsen er der imidlertid en betydelig lokal variation i mellem de 8 skoledistrikter. Den højeste forekomst af kroniske sygdomme findes blandt borgerne i Lille Værløse og Bybæk, mens borgerne i Hareskov har den laveste forekomst. Dog er der en tendens til, at der blandt kvinderne i Hareskov er en større andel med brystkræft, end i der er i resten af kommunen. Furesø sundhedsprofil

4 Indledning Ideelt omfatter en sundhedsprofil oplysninger om borgernes sociale forhold, levevilkår, livsstil, fysisk og psykisk velbefindende samt forekomst af kroniske sygdomme. Gentagne sundhedsprofiler kan benyttes som et planlægningsværktøj og som et monitorerings- og styringsredskab for den enkelte kommune. I herværende sundhedsprofil er fokus lagt på borgernes sociale forhold samt forekomsten af kroniske sygdomme i kommunen. En sundhedsprofil viser ikke alene kommunens aktuelle tilstand, men kan også afdække mulige indsatsområder, som vil kunne forbedre sundhedstilstanden og sikre, at den opvoksende generation får en bedre sundhed. De seneste års omfattende forskning inden for årsager til kroniske sygdomme har ført til nedenstående (forsimplede) forklaringsmodel. Figuren skal læses fra venstre mod højre. Grundlæggende faktorer Gener Køn Alder Personlighed Opvækst Uddannelse Sociale faktorer Civilstand Erhverv Indtægt Social klasse Boligforhold Livsstilsfaktorer Rygning Kost Alkohol Fysisk aktivitet Levevilkår Ydre miljø Arbejdsmiljø Socialt netværk/fritidsaktiviteter Biologiske mål Blodtryk Kolesterol Vægt (BMI) Helbredsfaktorer Selvvurderet helbred Trivsel Fysisk form (kondition) Symptomer Stress Kroniske sygdomme Figuren viser muligheder for kortsigtede og langsigtede forebyggelsesstrategier. Såfremt der iværksættes en effektiv forebyggende indsats over for livsstil, vil der på kort sigt kunne registreres en forbedring i helbredsfaktorer og biologiske mål, mens der på lang sigt vil kunne forventes en reduktion i andelen med kronisk sygdom. Figuren viser også vigtigheden i at vurdere, hvordan de sociale faktorer påvirker livsstilen, og hvilke ændringer der kan foretages inden for de givne sociale rammer for at optimere en hensigtsmæssig livsstil. Forebyggelsesstrategier Forebyggelsesstrategier har til hensigt at ændre borgerens adfærd, så borgeren vælger en hensigtsmæssig livsstil. Strategierne deles traditionelt op i Informationsstrategi (massekampagner), hvor borgeren informeres om den rette livsstil. Højrisikostrategi, hvor borgere modtager individuel vejledning med henblik på en forbedring af deres livsstil. Miljøstrategi, hvor der gennem reguleringer, tilbud og forbud skabes rammer, så det bliver nemmere for borgeren at træffe de rigtige livsstilsvalg. Informationsstrategien og miljøstrategien er som regel de mindst omkostningstunge. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at benytte en kombination af ovenstående strategier. Furesø sundhedsprofil

5 1. Basis for sundhedsprofilen Basis for sundhedsprofilen er oplysninger fra en række centrale registre. Det drejer sig om Befolkningsstatistikregisteret (oplysninger om dødsdato, etnicitet, bopæl), Landspatientregisteret (sygehuskontakter og diagnoser), Lægemiddeldatabasen (medicinforbrug og udgifter) og Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (demografiske og socioøkonomiske oplysninger). Data er samlet i en database i Danmarks Statistik, hvor oplysninger for den enkelte borger kobles ved hjælp af CPR-nummer, hvorefter CPR-nummeret krypteres. Den enkelte borger kan således ikke identificeres af de forskere, der forestår analyserne til sundhedsprofilen. Ligeledes vil borgerne være anonyme i relation til ansatte i kommunen. Sundhedsprofilen for Furesø Kommune tager udgangspunkt i data fra centrale registre for samtlige personer, som boede i Furesø Kommune 1. januar Fordelen ved de centrale registeroplysningerne er, at de dækker alle borgere bosat i kommunen. Ulempen er, at de fleste registeroplysninger kun er opdateret til 2004, hvilket dog ikke får betydning for tolkning af resultaterne, da der ikke sker de store ændringer i andelen med kroniske sygdomme over så kort en periode (fra 2004 til 2006). Oplysninger fra centrale registre benyttes til at sammenligne Furesø med Region Hovedstaden. Desuden vises Furesøs placering, hvad angår hyppighed af kroniske sygdomme og medicinforbrug, i forhold til de øvrige 37 storkommuner/bydele i Region Hovedstaden. Endelig kortlægges den lokale variation i Furesø ved at sammenligne forekomsten af kronisk sygdom i kommunens 8 skoledistrikter: Bybæk, Hareskov, Lille Værløse, Solvang, Stavnsholt, Stenvad, Syvstjernen og Søndersø. Inddelingen i skoledistrikter fremgår af figur 1.1 på næste side. Ved sammenligningerne mellem kommuner/bydele/skoledistrikter justeres for forskelle i alder, som er den faktor, som er tættest forbundet med kronisk sygdom. De ujusterede tal giver et indtryk af, hvor stort eller lille problemet er i kommunen/skoledistriktet, mens de aldersjusterede tal giver et indtryk af forskellene i andelen af kroniske sygdomme, når der tages højde for aldersforskelle. Ved justeringen benyttes statistiske tests (logistisk regressionsanalyse). Resultaterne af disse tests vises i form af odds ratio (OR) med 95 % sikkerhedsgrænser. Når OR er over 1, er der tale om en øget hyppighed af det, der måles (fx betyder en OR på 1,30, at der er ca. 30 % større hyppighed af en bestemt sygdom i den pågældende kommune). Omvendt når OR er mindre end 1 er der tale om en nedsat hyppighed af det, der måles (fx betyder en OR på 0,50 en halvering af hyppigheden af en bestemt sygdom i den pågældende kommune). Sikkerhedsgrænserne benyttes til at vise, om afvigelsen er statistisk signifikant, hvilket er tilfældet, hvis de to sikkerhedsgrænser ligger på samme side af 1. Furesø sundhedsprofil

6 Figur 1.1. Skoledistrikter i Furesø Kommune. Furesø sundhedsprofil

7 2. Socio-demografiske forhold I dette kapitel beskrives en række sociale og demografiske forhold for borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med kommunerne i Region Hovedstaden Demografiske forhold. Alder, køn, civilstand og etnicitet Furesø Kommune er inddelt i 8 skoledistrikter, jf. figur 1.1. Af tabel fremgår, hvor mange borgere, der bor i hvert af de 8 skoledistrikter. Tabel Indbyggere i Furesø Kommune fordelt på skoledistrikter Lille Værløse Hareskov Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal personer i Furesø Kommune mangler oplysning om skoledistrikt Der er en overvægt af 0-15-årige og årige i Furesø sammenlignet med Region Hovedstaden. Omvendt er der markant færre i aldersgruppen (tabel 2.1.2). Tabel Alders- og kønsfordeling i Furesø Kommune sammenholdt med Region Hovedstaden. Alder Furesø Kommune Region Hovedstaden % (n) % (4265) 24.3 (4405) (1437) 8.9 (1620) (3367) 17.0 (3092) (4284) 22.6 (4103) (2806) 13.7 (2483) (2259) 11.2 (2026) (789) 2.4 (434) Total 51.4 (19207) 48.6 (18163) Inden for kommunegrænsen varierer aldersfordelingen mellem de 8 skoledistrikter. I Lille Værløse, Syvstjernen og Solvang er omkring 35 % af borgerne over 56 år, mens den tilsvarende andel kun er på 20 % i Stenvad, som gennemsnitligt har de yngste borgere i kommunen (figur ). Furesø sundhedsprofil

8 Figur Aldersfordeling i Furesø Kommune fordelt på skoledistrikter Der er markant flere samlevende med børn i Furesø Kommune end i Region Hovedstaden (figur 2.1.2). Aldersfordelingen i kommunens skoledistrikter afspejler sig også i borgernes samlivsstatus. Eksempelvis bor næsten halvdelen af de voksne borgere i Hareskov i en børnefamilie, mens den tilsvarende andel i Lille Værløse er omkring 25 %. Omvendt er ca. 30 % af borgerne i Lille Værløse enlige uden børn, hvilket kun er tilfældet for 15 % i Hareskov (figur 2.1.3). Furesø sundhedsprofil

9 Figur Samlivsstatus for borgere over 18 år i Furesø Kommune sammenholdt med alle borgerne i Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn. Figur Samlivsstatus for borgere over 18 år i Furesø Kommune fordelt på skoledistrikter Furesø sundhedsprofil

10 Tabel Fordeling af borgere med oprindelse i Danmark, vestlige lande og ikke-vestlige lande i Furesø Kommune sammenholdt med Region Hovedstaden. Herkomst Furesø Kommune Region Hovedstaden % (n) % Danmark 89.5 (16680) 90.1 (15904) Vestlige lande 3.0 (555) 2.3 (409) Ikke-vestlige lande 7.5 (1394) 7.6 (1339) Total 51.3 (18629) 48.7 (17652) personer i Furesø Kommune mangler oplysning om etnisk herkomst. Figur Andel af borgere med oprindelse i ikke-vestlige lande i Furesø Kommune sammenholdt med de 37 øvrige kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Andelen af borgere med anden etnisk herkomst end dansk er lidt lavere i Furesø Kommune end i hele Region Hovedstaden (tabel 2.1.3). Det er primært andelen af borgere med oprindelse i ikkevestlige lande, der er lavere i Furesø Kommune end i hele Region Hovedstaden, hvilket også fremgår af figur Aldersfordelingen mellem de forskellige etniske grupper i Furesø varierer (tabel 2.1.4). Gruppen af borgere med oprindelse i ikke-vestlige lande har en anden alderssammensætning end de øvrige etniske grupper, idet der er forholdsvis flere borgere mellem 0 og 40 år. Omvendt er andelen af borgere over 55 år betydeligt lavere i denne gruppe. Furesø sundhedsprofil

11 Tabel Fordeling af etnicitet på alder i Furesø Kommune. Alder Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande % % % Total Den største gruppe af etniske minoriteter er tyrkere (3,4 %). Irakere udgør omkring 0,6 %, og de øvrige etniske minoriteter udgør hver 0,5 % eller mindre. Andelen af borgere fra ikke-vestlige lande varierer i mellem skoledistrikterne i kommunen fra 22 % i Bybæk, 8-10 % i Lille Værløse, Stavnsholt og Stenvad til kun nogle få procent i de øvrige skoledistrikter (figur 2.1.5). Figur Etnisk baggrund i Furesø Kommune fordelt på skoledistrikter Furesø sundhedsprofil

12 2.2. Socio-økonomiske forhold. Erhvervstilknytning, bruttoindkomst, social position, boligforhold Blandt de yngste (16-24 år) er der i Furesø en lidt større andel, der er udenfor arbejdsstyrken, end der er i hele Region Hovedstaden. I de øvrige befolkningsaldersgrupper er flere i arbejde i Furesø sammenlignet med Region Hovedstaden. Der er flere lønmodtagere med en mellemlang eller høj videregående uddannelse, og bruttoindkomsten er højere i Furesø sammenlignet med Region Hovedstaden (figur 2.2.1). Andelen med høj bruttoindkomst er højst i Hareskov og lavest i Bybæk (figur ). Borgere fra ikke-vestlige lande har den laveste bruttoindkomst. Figur Fordelingen af bruttoindkomst blandt borgerne i Furesø Kommune og Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn. Furesø sundhedsprofil

13 Figur Fordeling af bruttoindkomst blandt borgere (16-65 år) i Furesø Kommune fordelt på skoledistrikter I alle aldersklasser er der en lavere andel, som bor i lejet bolig sammenholdt med Region Hovedstaden. I alt bor 37 % i lejet bolig mod 53 % i Region Hovedstaden. Andelen, der bor i lejet bolig, er størst i Bybæk, hvor hele 63 % bor i lejet bolig. I Hareskov er andelen af lejere kun 12 % (figur 2.2.3). Figur Andel lejere i Furesø Kommune fordelt på skoledistrikter Furesø sundhedsprofil

14 3. Biologiske mål Biologiske mål dækker over en lang række faktorer. I denne sundhedsprofil omtales blodtryk og kolesterol, som begge er klassiske risikofaktorer for kroniske sygdomme. Normalt vil det være nødvendigt at undersøge den enkelte borger for at få et korrekt billede, hvilket er en uforholdsmæssig dyr løsning i udarbejdelse af en sundhedsprofil. I herværende afsnit benyttes data fra centrale registre Blodtryk Højt blodtryk er én af de traditionelle risikofaktorer for hjertekarsygdom og tidlig død. Det høje blodtryk påvirker blodkarrene og fremmer åreforkalkning. Dette kan give anledning til forkalkningssygdomme i hjertet, samt til hjerneblødning og blodpropper i hjernen (apopleksi). Sammen med rygning er højt blodtryk de to vigtigste risikofaktorer for apopleksi. Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har haft kontakt til hospitalsvæsnet og/eller har indløst recept pga. forhøjet blodtryk i perioden Fordelt på alder og køn. Furesø sundhedsprofil

15 Figur Forekomsten af for højt blodtryk blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenlignet med de øvrige 37 kommuner/bydele. Justeret for alder. En betydelig andel af borgerne i Furesø har været i forbindelse med sundhedsvæsenet pga. forhøjet blodtryk, og blandt borgere over 65 år har mere end halvdelen fået konstateret blodtryksforhøjelse. Borgerne i Furesø har generelt sjældnere forhøjet blodtryk end borgerne i Region Hovedstaden (figur 3.1.1). Når der tages højde for aldersforskel mellem Furesø og Region Hovedstaden, hører Furesø Kommune til blandt de kommuner med den laveste andel af borgere, der er i behandling for blodtryksforhøjelse (figur 3.1.2). Andelen af borgere med forhøjet blodtryk varierer mellem skoledistrikterne med størst forekomst i Lille Værløse (figur 3.1.3). En del af variationen skyldes aldersfordelingen i de forskellige skoledistrikter, men selv når der tages højde for aldersforskellen, er der en markant større forekomst i Lille Værløse end i Furesø Kommune som helhed. Den laveste forekomst findes i Hareskov (figur 3.1.4). De sociale forskelle (opgjort i bruttoindkomst og andelen, der bor i lejerbolig) i mellem skoledistrikterne kan forklare noget af variationen. Furesø sundhedsprofil

16 Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet og/eller har indløst recept pga. forhøjet blodtryk i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Figur Forekomst af for højt blodtryk blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

17 3.2. Kolesterol Kolesterol hører ligeledes til én af de traditionelle risikofaktorer for hjertekarsygdom. Kolesterol påvirkes af vore kost- og motionsvaner og er kraftigt associeret med overvægt. Højt kolesterol medfører øget åreforkalkning og dermed hjertekarsygdom. Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har indløst recept på medicin mod forhøjet kolesterol i perioden Fordelt på alder og køn. Op til 20 % af mænd over 65 og op til 15 % af kvinder over 65 år får medicinsk behandling mod højt kolesterol. Sammenlignet med Region Hovedstaden som helhed tager borgerne i Furesø sjældnere kolesterolsænkende medicin. I skoledistrikterne Lille Værløse, Søndersø og Syvstjernen er 7 % af borgerne i medicinsk behandling med kolesterolsænkende medicin, hvilket er den højeste forekomst i kommunen (figur 3.2.2). Når der tages højde for aldersforskelle mellem skoledistrikterne, er det kun Søndersø, der adskiller sig fra gennemsnittet i kommunen, idet der her er en markant højere forekomst af borgere, som er i behandling med kolesterolsænkende medicin end i kommunen som helhed (figur 3.2.3). Variationen kan ikke forklares med sociale forskelle i mellem distrikterne Konklusion En betydelig andel af borgerne i Furesø Kommune er i behandling for forhøjet blodtryk og højt kolesterol, og der er en vis lokal variation på tværs af skoledistrikterne. Data fra befolkningsundersøgelser tyder imidlertid på, at behandlingen af personer med for højt blodtryk ikke er optimal, og at en stor andel af befolkningen ligger over de anbefalede 5,5 mmol/l i kolesterol. Dette giver basis for en intensivering af medicinsk behandling af for højt blodtryk og kolesterol. Positive livsstilsændringer vil føre til en lavere andel, som er overvægtige, og en sænkning af blodtryk og kolesterol. Furesø sundhedsprofil

18 Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har indløst recept på medicin mod forhøjet kolesterol i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Figur Forekomst af forhøjet kolesterol blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

19 4. Kroniske sygdomme I dette afsnit beskrives forekomsten af en række kroniske sygdomme med hovedvægten på de otte folkesygdomme, som omtales i regeringens handleplan Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Der benyttes data fra centrale sygdomsregistre i perioden Det drejer sig enten om sygehuskontakter (indlæggelse eller ambulant) eller indløsning af recept på medicin mod den pågældende sygdom Hjertesygdom Forekomsten af hjertesygdom er faldet gennem de sidste mange år, men alligevel er det én af de hyppigste kroniske sygdomme herhjemme. Sygdomsområdet dækker åreforkalkningssygdomme i hjertet. Faldet i forekomst af hjertesygdom er stagneret, og på grund af stigningen i type 2 sukkersyge, som er en væsentlig risikofaktor til hjertesygdom, er der risiko for, at hjertesygdom vil stige i årene fremover. Forekomsten af hjertesygdom (figur og 4.1.2) er beregnet ud fra andelen af personer, som har haft en sygehuskontakt i perioden og/eller har indløst recept på hjertemedicin i Figur Andelen af personer med hjertesygdom fordelt på alder og køn. Furesø sundhedsprofil

20 Figur Forekomst af hjertesygdom blandt borgerne i Furesø sammenholdt med de øvrige 37 kommuner. Der er justeret for forskelle i alder. Omkring 35 % af kvinderne og 40 % af mændene over 75 år har hjertesygdomme. Forekomsten er generelt lavere i Furesø Kommune end i Region Hovedstaden som helhed. Når der tages højde for aldersforskelle mellem borgerne i Furesø og Region Hovedstaden, ses det, at Furesø har den tredje laveste forekomst af hjertesygdomme blandt de 38 kommuner i Region Hovedstaden. Der ses en social gradient specielt blandt kvinder, hvor kvinder i den laveste indkomstgruppe har dobbelt så høj forekomst af hjertesygdomme som kvinder i den højeste indkomstgruppe. Forskellen er knap så udtalt blandt mænd. Forekomsten af hjertesygdom er højere blandt borgere, som bor i lejerbolig sammenlignet med borgere i ejerbolig. Inden for kommunegrænsen ses også en variation i forekomsten af hjertesygdom. I Lille Værløse og Syvstjernen er forekomsten på 12 %, mens forekomsten i Hareskov kun er på 7 % (figur 4.1.3). Når der tages højde for aldersforskelle mellem skoledistrikterne, er der ikke større forekomst af hjertesygdom i Syvstjernen end i kommunen som helhed, men i Lille Værløse er forekomsten markant højere end i resten af kommunen (figur 4.1.4). Noget af variationen kan forklares med sociale forskelle i mellem skoledistrikterne Furesø sundhedsprofil

21 Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet og/eller har indløst recept pga. hjertesygdom i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Figur Forekomst af hjertekarsygdom blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

22 4.2. Apopleksi Apopleksi er en sygdom med alvorlige konsekvenser, idet den bl.a. kan medføre lammelser, talebesvær og hukommelsessvigt. Sygdomsområdet dækker både blodprop i hjernen og hjerneblødning. Væsentligste årsager er for højt blodtryk og rygning. Forekomsten af apopleksi (figur og 4.2.2) er beregnet ud fra andelen af borgere, som har haft kontakt til sygehusene i perioden med diagnosen apopleksi. Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har haft en apopleksi. Fordelt på alder og køn. Figur Forekomst af apopleksi blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Forekomsten af apopleksi i Furesø er i alle aldersgrupper lavere i Furesø end i Region Hovedstaden generelt (figur 4.2.1). Når der justeres for forskelle i alder, er forekomsten af apopleksi i Furesø Kommune den laveste i hele Region Hovedstaden (figur 4.2.2). Furesø sundhedsprofil

23 Der er en signifikant forskel på forekomsten af apopleksi mellem de forskellige skoledistrikter i Furesø (4.2.3), men når der justeres for aldersforskelle i mellem skoledistrikterne, forsvinder denne forskel. Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet på grund af apopleksi i perioden Fordelt på skoledistrikt Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Sukkersyge (diabetes) Forekomsten af sukkersyge er fordoblet gennem de sidste 25 år. Dette skyldes den øgede forekomst af overvægt og svær overvægt samt den nedsatte fysiske aktivitet i befolkningen. Foruden at være en markant risikofaktor for hjertekarsygdom, giver sukkersyge også anledning til nedsat syn, nyresvigt og dårligt blodomløb i benene, hvilket i yderste tilfælde kan medføre amputation. Type 2 sukkersyge regnes i dag for en lige så alvorlig sygdom som blodprop i hjertet. Forekomsten af personer med sukkersyge (både type 1 og type 2) beregnes ud fra andelen, som har været i kontakt med hospitalsvæsenet pga. sukkersyge i perioden samt andelen, som har indløst recept på medicin mod sukkersyge i samme periode. I de ældre aldersgrupper er der hovedsageligt tale om type 2 sukkersyge. Som det fremgår af figur 4.3.1, er andelen med sukkersyge i alle aldersgrupper lavere i Furesø sammenlignet med Region Hovedstaden. Når der justeres for forskelle i alder, ligger Furesø også under gennemsnit i forhold til Region Hovedstaden (figur 4.3.2) Specielt for kvinderne er der en tydelig social gradient, idet personer med lav indkomst har mere end dobbelt så hyppig forekomst af sukkersyge som personer med høj indkomst. Forekomsten af sukkersyge er hyppigst blandt borgere med oprindelse fra ikke-vestlige lande. Furesø sundhedsprofil

24 Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har sukkersyge. Fordelt på alder og køn. Figur Forekomst af sukkersyge blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Forekomsten af sukkersyge varierer også på tværs af skoledistrikter. I Lille Værløse er forekomsten dobbelt så stor som i Hareskov (figur 4.3.3). Når der tages højde for forskelle i aldersfordelingen mellem skoledistrikterne, har Lille Værløse og Bybæk signifikant højere forekomst af sukkersyge end gennemsnittet i kommunen, mens Hareskov har signifikant lavere forekomst. En del af forklaringen på denne variation kan være den høje andel af borgere fra ikke-vestlige lande, specielt i Bybæk (22 %). Når der justeres for sociale forhold, er forskellen mellem skoledistrikterne ikke længere signifikant. Furesø sundhedsprofil

25 Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet og/eller har indløst recept på grund af sukkersyge i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Figur Forekomst af sukkersyge blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

26 Ikke alle personer med sukkersyge vil optræde i registrene, da nogle får behandlet deres sukkersyge ved hjælp af kostomlægning og motion via egen læge. Samtidig er en stor andel af borgerne ikke klar over, at de har begyndende eller manifest sukkersyge. Derfor vil den reelle forekomst af sukkersyge i Furesø Kommune formentlig være større end angivet ovenfor Kroniske lungesygdomme Kroniske lungesygdomme omfatter de to store folkesygdomme astma og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Mens årsagerne til astma stadig er uafklarede, skyldes langt hovedparten af KOLtilfældene rygning. Forekomsten (figur og 4.4.2) af personer med kronisk lungesygdom beregnes ud fra andelen, som har været i kontakt med hospitalsvæsenet med de pågældende diagnoser eller personer, som har indløst recept på medicin mod kroniske lungesygdomme i perioden Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden med kroniske lungesygdomme. Fordelt på alder og køn. Figur Forekomst af kroniske lungesygdomme blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

27 Blandt de årige kvinder er forekomsten af kroniske lungesygdomme i Furesø Kommune lavere end i Region Hovedstaden. For de yngre og de ældre kvinder er forekomsten højst i Furesø. For mændenes vedkommende er forekomsten af kroniske lungesygdomme for de årige højere end i Region Hovedstaden, men lavere for de ældre (figur 4.4.1). Når der justeres for forskelle i aldersfordelingen, adskiller forekomsten i Furesø sig ikke signifikant fra den generelle forekomst i Region Hovedstaden (figur 4.4.2). Borgere med lavere indkomst har højere forekomst af kroniske lungesygdomme end borgere med høj indkomst. Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet og/eller har indløst recept på grund af KOL/astma i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Blandt skoledistrikterne i Furesø Kommune findes den største forekomst af kroniske lungesygdomme i Lille Værløse og Syvstjernen, hvor ca. 16 % har haft kontakt til hospitalsvæsenet og/eller har indløst recept på grund af KOL/astma i perioden I de øvrige skoledistrikter er forekomsten omkring 13 %. Når der justeres for aldersforskelle, er forekomsten i Syvstjernen lige akkurat signifikant højere end i de øvrige skoledistrikter, en forskel, der bibeholdes, når der tages højde for sociale forhold. Furesø sundhedsprofil

28 4.5. Kræft Mange af de hyppige kræftformer er forårsaget af uhensigtsmæssig livsstil som rygning, overforbrug af alkohol, fysisk inaktivitet og usund kost. Imidlertid findes der en række andre endnu uafklarede årsager til kræftsygdomme. Forekomsten (figur og 4.5.2) beregnes ud fra andelen, som har været i kontakt med hospitalsvæsenet med de pågældende diagnoser. Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har haft eller har kræft. Fordelt på alder og køn. Figur Forekomst af kræft blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Blandt kvinder over 55 år er der en klar tendens til en større andel af kræfttilfælde i Furesø Kommune sammenlignet med Region Hovedstaden. Hos mænd ses der ingen synderlig forskel mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden med undtagelse af aldersgruppen år. Når der justeres for aldersforskelle, er der for mændene ingen signifikant forskel i forekomsten af kræft i Furesø Kommune sammenlignet med Region Hovedstaden. ne har derimod højere forekomst af Furesø sundhedsprofil

29 kræft end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Det er hovedsagelig brystkræft, som kvinderne i Furesø lider af, hvilket fremgår af figur og Figur Andelen af kvinder fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har haft eller har brystkræft. Fordelt på alder. Figur Forekomst af brystkræft blandt kvinderne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Der ses ingen social gradient i forekomsten af kræft, og der er heller ikke nævneværdig variation mellem skoledistrikterne i Furesø, dog er der signifikant højere forekomst af rygerelateret kræft i Bybæk sammenlignet med resten af kommunen. Der er desuden en tendens til højere forekomst af brystkræft blandt kvinderne i Hareskov sammenlignet med de øvrige skoledistrikter, men sammenhængen er ikke signifikant. Furesø sundhedsprofil

30 4.6. Muskel-skelet sygdomme Disse omfatter slidgigt, leddegigt, rygsygdomme og sygdomme i knæ- og hofteled. Nogle af sygdommene kan henføres til uhensigtsmæssige belastninger og fysisk inaktivitet. Forekomsten (figur og 4.6.2) beregnes ud fra andelen, som har været i kontakt med hospitalsvæsenet med de pågældende diagnoser i perioden Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden med muskel-skelet sygdomme. Fordelt på alder og køn. Figur Forekomst af muskel-skelet sygdomme blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Muskel-skelet sygdomme er lidt hyppigere blandt kvinder end blandt mænd og hyppigere blandt ældre end blandt yngre. I alle aldersgrupper er der en lavere forekomst blandt borgerne i Furesø Kommune sammenlignet med Region Hovedstaden (figur 4.6.1). Dette bekræftes af de aldersjuste- Furesø sundhedsprofil

31 rede tal (figur 4.6.2), som viser, at Furesø ligger signifikant lavere end gennemsnittet af kommunerne i Region Hovedstaden. Blandt skoledistrikterne i Furesø kommune er forekomsten af muskel-skelet sygdomme højst i Syvstjernen og Bybæk og lavest i Stavnsholt (figur 4.6.3). Når der tages højde for forskelle i aldersfordelingen mellem skoledistrikterne, adskiller forekomsten i Syvstjernen sig ikke fra gennemsnittet i kommunen. Forekomsten i Bybæk og Stavnsholt er fortsat signifikant højere henholdsvis lavere end gennemsnittet. Variationen er uafhængig af sociale forhold. Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet på grund af muskel-skelet sygdomme i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Osteoporose Osteoporose omfatter foruden diagnosen knogleskørhed også klassiske knogleskørhedsbrud som hoftebrud, brud på rygsøjlen og brud af håndled og skulder. Rygning og fysisk inaktivitet er forbundet med sygdommen. Forekomsten i figur og figur omfatter personer, som har været i kontakt med hospitalsvæsenet i perioden pga. ovennævnte sygdomme. Osteoporose er langt hyppigere hos kvinder end hos mænd, og der sker en stigning med alderen tydeligst hos kvinder. Sammenlignet med Region Hovedstaden er forekomsten af osteoporose lavere blandt borgerne i Furesø Kommune (figur 4.7.1). Dette bekræftes af de aldersjusterede figurer, som for både mænd og kvinder viser, at Furesø Kommune har den næstlaveste forekomst af osteoporose blandt de 38 kommuner i Region Hovedstaden.(figur 4.7.2). Der er en social gradient i forekomsten af osteoporose, idet forekomsten er højst blandt borgere med lav indkomst. Furesø sundhedsprofil

32 Figur Andelen af personer fra henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden, som har eller har haft osteoporose. Fordelt på alder og køn. Figur Forekomst af osteoporose blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. I Furesø er forekomsten af osteoporose højst i Solvang og Bybæk og lavest i Søndersø og Syvstjernen (figur 4.7.3). Denne variation er fortsat til stede, når der tages højde for aldersforskelle mellem skoledistrikterne (figur 4.7.4). Furesø sundhedsprofil

33 Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har haft kontakt til hospitalsvæsenet på grund af osteoporose i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Figur Forekomst af osteoporose blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

34 4.8. En eller flere kroniske sygdomme I dette afsnit samles alle de ovennævnte kroniske sygdomme under ét. Figur Andel med én eller flere kroniske sygdomme i henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn. Der er en stigende andel af personer med to eller flere kroniske sygdomme med alderen. Der ses ikke nogen særlig stor kønsforskel, men der er en tendens til, at en større andel af borgerne i Furesø Kommune lever uden kronisk sygdom sammenlignet med borgere i Region Hovedstaden. Andelen med to eller flere kroniske sygdomme er tilsvarende mindre i Furesø Kommune. I skoledistrikterne Hareskov, Søndersø og Stenvad er der 71 % borgere uden kronisk sygdom. I Lille Værløse er andelen 66 %. Furesø sundhedsprofil

35 4.9. Psykiske sygdomme Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har endnu ikke modtaget data fra det centrale psykiatriregister, hvad angår hospitalskontakter for psykiske sygdomme. Imidlertid findes data fra Lægemiddelregisteret, hvilket til en vis grad afspejler forekomsten af psykiske sygdomme i befolkningen. Forekomsten omhandler personer, som har indløst en recept på medicin mod enten depression eller psykoser i perioden Figur Andelen af personer, som har indløst recept på antidepressiv medicin i henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn. Figur Indløsning af recepter på antidepressiv medicin blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Der er en tendens til, at færre borgere i Furesø har indløst recept mod depressioner sammenlignet med borgere i Region Hovedstaden, dog med undtagelse af kvinder over 75 år, hvor andelen er Furesø sundhedsprofil

36 størst i Furesø. I alle aldersgrupper er andelen, der har indløst recept, større blandt kvinderne end blandt mændene og stigende med stigende alder. Når der tages højde for forskelle i aldersfordeling, ses det, at der er signifikant færre kvinder, som har indløst recept for antidepressiv medicin i Furesø sammenlignet med de øvrige kommuner/bydele, hvorimod der ikke er forskel for mændenes vedkommende. Der er en klar social skævhed, idet borgere i de laveste indkomstgrupper hyppigere indløser recept på antidepressiv medicin end borgere i de højere sociale grupper. Blandt skoledistrikterne i Furesø er der en betydelig variation. Omkring 13 % af borgerne i Lille Værløse har indløst recept på antidepressiv medicin, mens den tilsvarende andel i Hareskov, Søndersø og Syvstjernen er på omkring 8 % (figur 4.9.3). Når der justeres for forskelle i aldersfordeling, bibeholdes variationen mellem skoledistrikterne (figur 4.9.4). Derimod forsvinder variationen, når der justeres for sociale forhold, hvilket vil sige, at den lokale variation overvejende kan forklares med forskelle i sociale forhold i mellem skoledistrikterne. Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har indløst recept på antidepressiv medicin i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Furesø sundhedsprofil

37 Figur Indløsning af recept på antidepressiv medicin blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

38 Figur Andelen af personer, som har indløst recept på antipsykotisk medicin i henholdsvis Furesø Kommune og Region Hovedstaden. Fordelt på alder og køn. Figur Indløsning af recepter på antipsykotisk medicin blandt borgerne i Furesø Kommune sammenholdt med de øvrige 37 kommuner/bydele i Region Hovedstaden. Justeret for alder. Andelen af borgere i Furesø Kommune, som har indløst recept på anti-psykotisk medicin, er signifikant lavere end gennemsnittet af kommunerne i Region Hovedstaden (figur og 4.9.6). Der er en tydelig social skævvridning, idet borgere med lav indkomst tre gange så hyppigt har indløst recept på anti-psykotisk medicin sammenlignet med borgere i de højere indkomstgrupper. I Furesø Kommune er andelen, der har indløst en recept på antipsykotisk medicin, ca. 3 gange højere i Lille Værløse, end den er i Hareskov og Søndersø (figur 4.9.7). Når der justeres for alder, er variationen endnu mere markant (figur 4.9.8). Den lokale variation kan overvejende tilskrives sociale forskelle i mellem skoledistrikterne. Furesø sundhedsprofil

39 Figur Andelen af personer fra Furesø Kommune, som har indløst recept på antipsykotisk medicin i perioden Fordelt på skoledistrikt. Hareskov Li. Værløse Søndersø Syvstjernen Solvang Stavnsholt Bybæk Stenvad antal Figur Indløsning af recept på antipsykotisk medicin blandt borgerne i Furesø Kommune ( ) sammenligning af skoledistrikter. Justeret for alder. Furesø sundhedsprofil

40 4.10. Konklusion Overordnet set er Furesø Kommune en kommune med sunde og raske borgere. Sammenlignet med hele Region Hovedstaden er der generelt færre borgere i Furesø Kommune, der har kroniske sygdomme som hjertesygdom, sukkersyge, muskel-skelet sygdom, knogleskørhed og psykisk sygdom. Andelen med apopleksi er den laveste i hele Region Hovedstaden. Andelen af kvinder med kræft (primært brystkræft) er dog større end gennemsnittet for kvinder i Region Hovedstaden. Inden for kommunegrænsen er der imidlertid en vis lokal variation i mellem de 8 skoledistrikter. Den højeste forekomst af kroniske sygdomme findes blandt borgerne i Lille Værløse og Bybæk, mens borgerne i Hareskov har den laveste forekomst. Dog er der en tendens til, at der blandt kvinderne i Hareskov er en større andel med brystkræft end i resten af kommunen. Sociale forskelle (opgjort i bruttoindkomst og andelen, der bor i lejerbolig) i mellem skoledistrikterne kan i forhold til en række sygdomme i nogen grad forklare den lokale variation. Furesø sundhedsprofil