SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE"

Transkript

1 SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen

2 Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ værdi for kommunens borgere. I kraft af deres specielle driftsforhold, danner kommunens skove grundlag for en bred vifte af friluftsaktiviteter, folkesundheden, livskvalitet, naturformidling, oplevelser, turisme samt udgør et væsentligt aktiv i kampen mod nedbringelse af CO 2 udledningen, grundvandssikring og bevaring af regionens biodiversitet. Med en så betragtelig skovressource er der stort behov for at samle hidtidige erfaringer og målsætninger på et fremadrettet og udviklingsorienteret grundlag i en samlet skovpolitik. Vedtagelse af en skovpolitik, suppleret med en driftsplan, der operationaliserer visioner og hensigter, vil gøre skovene til et betragteligt aktiv med plads til rekreation, udvikling og oplevelser samt sikre nuværende og fremtidige generationer i Frederikshavn Kommune sunde og robuste skove med en varieret natur, der gør kommunen til et attraktivt sted at bosætte sig. Hvad omfatter skovpolitikken? Skovpolitikken vedrører driften af alle kommunens skovbevoksede arealer, med undtagelse af Bangsbo Skov og Dyrehave, der grundet de specielle driftshensyn er undtaget. På bagsiden kan ses en oversigt over de omfattede skove. Om udarbejdelsen Forslaget til skovpolitikken er udarbejdet fra marts 2008 til januar Arbejdets påbegyndelse blev fremlagt kommunens grønne råd i maj 2008, hvorefter interesserede organisationer blev inviteret til et orienterende møde og debat hos Park og Vej omkring driften af skoven. Sideløbende er der blevet afholdt en række seminarer på tværs af Teknisk Forvaltning mellem Naturmyndighed, ledelse og ansatte i Park og Vejs grønne afdeling. Essensen af denne proces er siden blevet finpudset af Park & Vejs afdeling for Plan, Udvikling og Kommunikation i samarbejde med Center for Skov og Landskab, Københavns Universitet samt ledende aktører indenfor dansk skovbrug. Der er desuden blevet lagt vægt på at forslaget skulle rumme landspolitiske målsætninger på skovområdet. Forslaget er således en lokaltilpasset udmøntning af bl.a. Danmarks Nationale Skovprogram, Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark samt de danske retningslinjer for bæredygtig skovdrift, der alle danner grundlag for en voksende andel kommuner, Skov og Naturstyrelsen og øvrige offentlige skovejeres drift. I kommunens skove må der i modsætning til private frit samles blomster og bær. Her er det vilde hindbær i Nielstrup Plantage.

3 Tidlig morgenstemning i Elling Plantage. Skovdriften Frederikshavn Kommune ønsker at fastholde og udvikle sine skove som et velfærdsgode, hvor kommunens borgere sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Frederikshavn Kommune ønsker at opbygge en bæredygtig skovdrift, der tilgodeser de sociale, naturmæssige og samfundsøkonomiske interesser. Derudover vil landskabelige, natur- og kulturhistoriske samt miljøbeskyttende hensyn blive prioriteret højt. Det vil ske ved åbenhed, dialog og inddragelse af borgere og brugergrupper i planlægningen. De primære driftsformål for skovene vil være friluftsliv og biodiversitet under hensynstagen til de opbyggede værdier. Målet er at opbygge en skovressource med en arealsammensætning og karakter, der kan danne en solid platform for skovens mangfoldige funktioner og aktiviteter. Den daglige drift af skovene vil bygge på principperne for naturnær skovdrift og de danske retningslinjer for bæredygtig skovdrift jf. Danmarks nationale skovprogram. Den naturnære skovdrift vil bl.a. sikre: Bedre og flersidige fritidsmuligheder og naturoplevelser Opbygning af stabile skove (mod storme og skadedyr) Mere variation i skovbilledet Bevaring af biologisk mangfoldighed Grundvandssikring Klimaforbedringer og lagring af CO 2 samt produktion af CO 2 neutralt brændsel

4 Foto: Henning Larsen Naturnær skovdrift Elling Å løber igennem Elling Plantage. Her man bl.a. opleve oddere og isfugle. Naturnær skovdrift bygger på en rationalisering af skovdyrkningen, der tager udgangspunkt i de naturlige dyrkningsforhold. Det betyder, at man i vid udstrækning anvender naturens egne teknikker - kaldet biologisk rationalisering. Det vil sige, at skoven i høj grad forynger sig selv og at træerne fældes enkeltvis eller i mindre grupper og ikke i større sammenhængende områder på én gang. Derudover vil der overvejende blive anvendt hjemmehørende lokaltilpassede træarter i arts- og aldersblandinger. Der anvendes ikke pesticider, og maskiner anvendes på en måde, så de ikke laver skader på skoven. Dræning via grøfter i skovene begrænses, så moser og søer ikke forsvinder og den naturlige vandbalance genoprettes. Skovdriften imødekommer således regeringens Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark. Følsomme naturområder med stort indhold af biodiversitet og stort behov for uforstyrrethed vil derfor blive omfattet af særlige driftstiltag. Målet er at standse tabet af biodiversitet. Sådanne arealer vil fungere til sikring af den biologiske mangfoldighed samt muliggøre unikke naturoplevelser for skovens gæster og turister. For at skabe en balance mellem benyttelse og beskyttelse, vil der i forbindelse med stianlæg og friluftsfaciliteter blive taget hensyn til vildtet og oprettet vildtlommer, hvor forholdene kræver det. Vildtpleje foretages som en integreret del af skovdriften. Der vil i overvejende grad blive anvendt indirekte terrænpleje gennem skovdriften. Dette sker via ovennævnte implementering af naturnær skovdrift, hvorved der sker en opprioritering af løvtræ, anvendelse af hjemmehørende arter og opretholdelse af ubevoksede arealer. De naturnært drevne skove skaber bedre forhold for dyr og planter samt giver gode oplevelser for friluftslivet. De naturnært drevne skove skaber bedre forhold for dyr og planter samt giver gode oplevelser og rammer for friluftslivet. Desuden vil skovene have en bedre evne til at modstå storme, klimaændringer og angreb fra skadevoldere, hvorved der sikres et sundt skovklima med lang kontinuitet i skovdækket.

5 Om skovenes funktioner Friluftslivet Skovene er danskernes foretrukne udflugtsmål. Vi vil derfor sikre en let adgang til kommunens skove, da en øget naturforståelse hænger sammen med mulighederne for at opleve naturen. Målsætningen er derfor at skabe en attraktiv og spændende infrastruktur i skovene, der leverer mangfoldige friluftstilbud til brugerne og samtidig sikrer balance mellem benyttelse og beskyttelse. Bedre muligheder for friluftsliv i oplevelsesrige skove skal være med til at skabe større naturforståelse, øge sundheden, forebygge livsstilsrelaterede sygdomme samt gøre kommunen til et attraktivt sted at bosætte sig. Bedre muligheder for friluftsliv i oplevelsesrige skove skal være med til at skabe større naturforståelse, øge sundheden, forebygge livsstilsrelaterede sygdomme samt gøre kommunen til et attraktivt sted at bosætte sig. Livskvalitet og sundhed Skove skaber livskvalitet og udgør et vigtigt potentiale i forhold til at styrke borgernes sundhed. Skovene kan være med til at øge den fysiske aktivitet og dermed forebygge livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes, fedme og stress. Tilgængelighed til spændende nærrekreative skove vil kunne tilføre kommunens borgere et sundhedsfremmende element. Vi vil derfor opbygge skove, der byder på fysisk udfordrende fritidsaktiviteter såvel som grønne oaser med mulighed for at opleve fred og ro. Formidling Katsig Løbet og Bangsbo Løbet skaber dynamik i lokallivet. Formidling er vigtig, og der skal arbejdes for at fremme kendskabet til samt øge forståelsen for naturen gennem formidling. Interessen for at henlægge undervisning til naturen og stimulere børns naturkontakt er stigende. Formidlingen til især børn og unge samt muligheder for naturoplevelser tæt på, hvor man bor, vil være i fokus. Turudbuddet vil blive udviklet i forhold til ønsker og udviklingen i samfundet, fra motion på recept til GPS-baserede udfordringer. Derudover vil der tilstræbes en øget anvendelse af lokale ildsjæle i formidlingen samt at kombinere turene med lokal gastronomi og oplevelsesøkonomiske områder. 5

6 Borgerinddragelse Et vigtigt kriterium for indfrielse af fremtidige driftsplaners indhold og bæredygtighed er en øget borgerinddragelse. Der vil blive fokuseret på informationsudbredelse, åbenhed og dialog omkring driften af kommunens skove. Frederikshavn Kommunes grønne råd vil være et væsentligt og naturligt forum i denne forbindelse. Interessen for f.eks. skovdrift og livet i skoven vokser hele tiden - her ved Skovens Dag Økonomi Skovene skal bidrage til den økonomiske udvikling i byerne og landdistrikterne ved at skabe attraktive rammer og gode rekreative muligheder, der kan hjælpe til at tiltrække og fastholde beboelse. Derudover skal skovene understøtte lokale initiativer indenfor oplevelsesøkonomi, vedvarende energi samt danne positive links til lokale erhverv og øvrige planområder. Skovenes geografiske placering bevirker, at det produktionsmæssige potentiale i størstedelen af skovene er begrænset grundet jordbundsforholdene. Skovenes samfundsøkonomiske potentiale indenfor eksempelvis friluftsliv, sundhed, grundvandssikring og boligpriser udgør derfor i mange tilfælde et langt større potentiale også på lokalt niveau og vil i mange tilfælde veje tungere end intensiv træproduktion. Naturindholdet De danske skove udgør et vigtigt grundlag for den biologiske mangfoldighed. I Frederikshavn Kommunes skove findes en række plante- og dyrearter, som er sjældne, truede af udryddelse eller sårbare. De kommunale skove skal fortsat bidrage til at forbedre mulighederne for områdets dyre- og planteliv samt sikre disse arter gode betingelser. Vi vil arbejde for at så mange så muligt får del i denne rigdom, samt at den bliver sikret for kommende generationer. Skovene skal bidrage til den økonomiske udvikling i byerne og landdistrikterne ved at skabe attraktive rammer og gode rekreative muligheder, der kan medvirke til at tiltrække og fastholde beboelse. 6

7 Skolejagt i Elling Plantage, hvor eleverne lærer om jagt og natur på samme tid. Jagt Jagt er en af vore ældste kulturhistoriske aktiviteter. I dag må jagt dog anses for en rekreativ aktivitet. Jagten er på grund af sin form og udførelse en friluftsaktivitet, som kræver særlig forvaltning af hensyn til skovens øvrige friluftsliv og interesser. Formålet med jagten i Frederikshavn Kommune er af rekreativ og uddannende karakter. Desuden giver jagten mulighed for afbalancering af lokale vildtbestande, med henblik på køns- og aldersfordeling samt bestandenes størrelser. Frederikshavn Kommune er den administrative myndighed. Jagten tilrettelægges i samarbejde med jagtforeninger, og desuden kan repræsentations- og formidlingsjagter finde sted. De danske skove er vores vigtigste naturtype og kan bidrage til at sikre levesteder for størstedelen af dyr og planter, som ellers har det svært i det intensivt dyrkede landskab. Skovene danner bl.a. grundlag for forskningsaktiviteter. Her anlæggelse af stævningsforsøg i Katsig Bakker - et tværkommunalt projekt i samarbejde Københavns Universitet.

8 Kontaktinformation Skovpolitiken er udarbejdet af Park & Vejforsyningen, som varetager driften af de kommunalt ejede naturområder i Frederikshavn Kommune. Har du spørgsmål til politikken eller til skovdriften generelt, er du velkommen til at kontakte os på tlf eller parkogvej@ frederikshavn.dk. Oversigt over de kommunale skove Skagen Hulsig Ålbæk Du kan også kontakte vores naturmedarbejder: Søren H. Brøndum Forstkandidat Tlf Mobil: shob@ frederikshavn.dk Læs mere på: Gærum Jerup Kvissel 10 Thorshøj Syvsten Brønden Dybvad Frederikshavn Sæby Lyngså Præstbro Voerså Jerup Plantage Nielstrup Plantage Strandby Plantage Bannerslund Plantage Elling Plantage Nummer Navn Sindallund Plantage 1 Jerup Plantage Minkarealerne Knivholt 2 Nielstrup Plantage 3 Strandby Plantage 4 Bannerslund Plantage Katsig 5 Elling Bakker Plantage 6 Sindallund Plantage 10. Cloos Tårnet Købstrup 10 Cloos Tårnet Skov 13. Suderbo Skov Minkarealerne Vandværksskoven 8 Knivholt 9 Katsig Bakker 11 Vandværksskoven 12 Købstrup Skov Del 13 Suderbo af Sæbygaard Skov Skov 14 Del af Sæbygaard Skov Kjeldgaards/Gybels Plantage 15 Kjeldgaards/Gybels Plantage Professorens 16 Plantage 8

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE Driftsplan for Frederikshavn Kommunes for Frederikshavn Kommunes skove skove 2009-2023 Dette er et sammendrag af Driftsplanen 2009-2023

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove 2009-2023. 2009 Park & Vejforsyningen

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove 2009-2023. 2009 Park & Vejforsyningen Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove 2009-2023 2009 Park & Vejforsyningen Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove 2009 2023 Udarbejdet af: Planlægning, Udvikling og Kommunikation Park & Vejforsyningen

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020 Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov

Læs mere

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017 SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune

En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune Bjesk...for begyndere En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune Indledning En tur i naturen er altid spændende, og jagten på bjeskplanter

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Thy Statsskovdistrikt

Thy Statsskovdistrikt Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Dette notat er senest ændret den 18. august 2015. Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Stævningsdrift og skovgræsning... 2 2.1

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Januar 2014 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Overvågning og evaluering Juli 2017 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Søren Hoff Brøndum I samarbejde med HedeDanmark a/s - Afd. Skovcertificering (FSC-C103859)

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og

Læs mere

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Vådområdeprojekt Vilsted Sø Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Landskab, kvalitet og demokrati. Finn Arler Aalborg Universitet

Landskab, kvalitet og demokrati. Finn Arler Aalborg Universitet Landskab, kvalitet og demokrati Finn Arler Aalborg Universitet Disposition Hvilke natur- eller landskabsværdier er værd at satse på? Hvordan skal valget eller prioriteringen af værdier foretages? Hvilke

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 [email protected]

Læs mere

Park- & Naturpolitik for Slagelse Kommune

Park- & Naturpolitik for Slagelse Kommune www.slagelse.dk www.idebureauet.dk & Anlæg Park- & Naturpolitik for Slagelse Kommune Grøn udvikling i Slagelse Kommune Slagelse Kommune er i hastig udvikling og dermed også behovet for at kunne bevæge

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

TRÆPOLITIK. April 2019

TRÆPOLITIK. April 2019 TRÆPOLITIK April 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning:... 1 Træernes betydning for by, natur og mennesker... 1 Vision... 2 Værdier... 2 Strategiske mål... 3 Vi vil bevare eksisterende

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: [email protected] Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Naturpolitik Handleplan

Naturpolitik Handleplan Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2

Læs mere

STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov

STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,

Læs mere

NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17

NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere