Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter

Transkript

1 Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter Jacob Heilmann-Clausen Workshop om nationalt skovprogram 5. Maj Forskningsfokus: Dynamik og biodiversitet i Danske løvskove 15 Juni Fonden 5.3 mill KR til projekt om forvaltning og biodiversitet i Danske bøgeskove i samarbejde med Naturstyrelsen Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University of Copenhagen

2 Fokus: Produktionsskov Vedproduktion = hovedmål Biodiversitet IKKE hovedmål Naturnær produktionsskov = biodiversitet underordnet prioritet TRIAD konceptet* Nordamerika TYPE A Plantations TYPE B Working forest TYPE C Protected areas *Hunter & Calhoun 1996: Biodiversity in Managed Landscapes. pp

3 Fem centrale levesteder, udfordret af moderne skovdrift Ved Veterantræer Naturlig jordbund Vådområder Overgange og lysninger Hvad er status og hvor meget kan vi realistisk opnå i produktionsskoven?

4 Andel af Danmarks skovareal (%) Dødt ved og veterantræer Levested for % af alle skovarter (Siitonen 2001; Dahlberg & Stokland 2004) Svampe Insekter og andre smådyr Mosser og laver Spætter & flagermus. Tab: % på skovniveau Danske skove: 5,7 m 3 /ha Naturlige løvskove: m 3 /ha Dødt ved, m 3 per ha Müller & Bütler 2010: Eur. J. of Forest Res. 129: Nord-Larsen et al 2013: Skove og plantager 2012

5 Dødt ved og veterantræer Levested for % af alle skovarter (Siitonen 2001; Dahlberg & Stokland 2004) Svampe Insekter og andre smådyr Mosser og laver Spætter & flagermus. Tab: % på skovniveau Fritz & Brunet 2010: Ecological Bulletins 53:

6 Dødt ved og veterantræer muligheder? Direkte konflikt med skovens produktionsmål Gamle træer fylder Fremtid: øget heltræsudnyttelse? Økonomisk værdi værdi for biodiv Træer i indre og ydre rande Undertrykte gamle træer Arbejd med naturen (træer fældet af storm, svampe mv.) Aktiv habitatskabelse? (fordobling af nuv. mængder) Ugunstig Mængde af levested Gunstig

7 Uforstyrret jordbund Skovens grundlag og levested for de fleste af skovens arter Planter Svampe Smådyr Begrænset viden om truede arters krav og effekterne af skovbrug Muldbund beriget med dødt ved (Suserup Skov) Forblæst morbund over ler (Æbelø) Erosionspræget kystskov (Trelde Skov)

8 Uforstyrret jordbund muligheder? Dræning Maskinelle forstyrrelser & kontinuitetsbrud Modvirken af mordannelse Mangel på dødt ved og store græssere Indigo-slørhat (T. Stjernegaard) Blå anemone (Naturstyrelsen) Blå oliebille (W. Esbensen) Ingen konflikt med produktionsmål Mindsket brug af fladeforyngelser Forstyrrelsesfri zoner Beskyt skrænter, væld, vandløb, lavninger?? Ugunstig Mængde af levested Gunstig

9 Vådområder Levesteder for især flora og insektfauna Påvirker skovklima Skaber lysninger Skaber dynamik Tilbagegang % på skovniveau Grib Skov Grib Skov 1988 Vældpræget ellesump (Frederikskilde Skov) Rune 1997: Forskningsserien 21 Skovbevokset tørvemose (Løvenholm)

10 Vådområder muligheder? Direkte konflikt med skovens produktionsmål Formelt beskyttet af skovlovens 26 men ex. dræning må fortsætte Asketoptørre = konvertering til nål Forbedret jagt Jorder der er urentable at dræne Øvre dele af drænsystemer Arbejd med naturen (Stop dræning men grav ikke nye huller)? (tredobling af nuv. areal) Ugunstig Mængde af levested Gunstig

11 Skovlysninger og overgange Vigtige for lys- og varmekrævende arter Accelererende tab siden 1800 Ophørt skovgræsning Skarpe grænser i landskabet Tilplantning, dræning Ophørt skovengsdrift Gødskning, omlægning Tabte arter: Skovlysningernes dagsommerfugle - 7 arter uddøde i DK siden 1960 Hulrugende fugle med appetit på store insekter Tabte miljøer vivo.sk Hærfugl Græsset løvskov (Abruzzo, Italien) Løveng (Gotland, Sverige) Terningesommerfugl

12 Skovlysninger og overgange muligheder? Direkte konflikt med vedproduktion Direkte konflikt med lovgivning og nuv. forstlig tradition Delvis konflikt med naturnære driftprincipper Forbedret jagt Alternative produkter kvalitetskød Synergi med mindsket dræning Øget krondyrbestand, asketop-tørre Ege-foryngelse?? (fordobling af nuv. areal) Ugunstig Mængde af levested Gunstig

13 Vedvarighed (tid) og konnektivitet (rum) Forvaltning i tid og rum Biodiversitet udvikles over lang tid men ødelægges på een dag: - Langsigtede støtteordninger > 50 år - Øget uddannelsesniveau for entreprenører og vildtforvaltere Biodiversitet findes lokalt, men udvikles på landskabsskala - Undgå frimærkeforvaltning - Arbejd udfra nationale prioriteringer - Planlæg på tværs af traditionelle skel - Få de private skove med

14 Anderkend at skovdrift biodiversitet Differentieret tilgang til skovarealet opdeling og målsætninger for: Ren produktionsskov (plantagedrift) Driftskov med hensyn (naturnær skov) Biodiversitetsskov (biodiversitet 1ste prioritet) Naturskov bør registreres landsdækkende og sikres mod konvertering (parallel til naturbeskyttelseslovens 3) Landsdækkende nøglebiotopsregistrering! Nøglebiotoper Reservater Grupper af evighedstræer Remote sensing data Wikberg et al. 2009: Biol Cons 142:

15 Spørgsmål til det nye skovprogram - Biodiversitet og vedproduktion Hvordan sikres en zonering af de danske skove med henblik på omkostningseffektiv sikring af biodiversitet? Hvordan sikres attraktive støtteordninger til biodiversitetstiltag der er omkostningseffektive og langsigtede? Tak for opmærksomheden!