Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune
|
|
- Charlotte Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner overvejer eller er i gang med at udarbejde klimaplaner med henblik på at reducere CO2- udslippet. Transporten udgør typisk omkring 1/4 af det samlede CO2 udslip i en kommune med vejtransporten som den store synder. Klima og transport har stort fokus både nationalt, regionalt og lokalt. I regeringens grønne transportpolitik fra januar 2009 er der fokus på at nedbringe CO2 udledningen fra transport bl.a. ved at lade kollektiv transport løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken og ved at fremme cykeltransport. Energiaftalen fra 2008 medførte at el- og brintbiler fritages for afgift frem til 2012 og at der blev afsat en pulje på 35 mio. til en forsøgsordning for elbiler i perioden Danmarks Naturfredningsforening har indtil videre (juli 2009) indgået aftale med 45 kommuner, om at være klimakommuner og udarbejdet en vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunernes CO2 udledninger og reduktioner. Klimakommunerne har forpligtet sig til at nedbringe CO2 udslippet med 2-3% om året. Mange kommuner er således i øjeblikket i gang med at kortlægge CO2 udslip og vurdere muligheder for at nedbringe udslippet fra de forskellige sektorer herunder transport efter følgende metode: Kortlægge transportens CO2 udslip, som minimum fordelt på transportmidler Udpege relevante indsatsområder Forslag til virkemidler og vurdering af potentiale Handlingsplan Kortlægning og udpegning af relevante indsatsområder kan ske ved hjælp af f.eks. KL og Klima- og Energiministeriets CO2 beregner udviklet i 2008 til brug for kommunernes beregning af CO2 udslip fra alle sektorer eller tilsvarende udenlandske beregningsmodeller. Kortlægningen er oftest geografisk afgrænset og opdelt på sektorer, med henblik på at vurdere, hvor kommunen kan sætte ind med besparelser i de enkelte sektorer. For transportsektoren kortlægges CO2 udslippet ofte på baggrund af trafikarbejdet opdelt på forskellige transportmidler, hvilket er en relativt grov opgørelse, som gør det vanskeligt at "måle" effekten af gennemførte virkemidler efterfølgende. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
2 Mange kommuner oplever, at det kan være vanskeligt at gøre noget ved CO2 udslip fra transport fordi den i høj grad afhænger af individbaseret adfærd og fordi vi også ønsker høj grad af mobilitet i samfundet. Mange af de virkemidler, der har været kendt og anvendt gennem mange år indenfor trafikog miljøplanlægning, har imidlertid også en positiv effekt på CO2 udledningen, men CO2 effekten af de enkelte virkemidler har kun i meget lille omfang været direkte dokumenterede. Derfor har der været behov for at indsamle viden om dokumenterede erfaringer med virkemidlers effekt på CO2 udledningen, for at kvalificere forslag til virkemidler og vurderingen af virkemidlers potentiale. Transport og Klima i Københavns Kommune I forbindelse med Københavns Kommunes Klimaplan blev der udarbejdet et virkemiddelkatalog for Transport, som byggede på dokumenterede nationale og internationale erfaringer med forskellige virkemidlers effekt på trafikarbejdet og CO2. Virkemiddelkataloget skulle både kunne anvendes til at finde virkemidler til transportens bidrag til at nå det samlede mål om en reduktion på 20% inden 2015 og til at underbygge visionen om at gøre København til en CO2-neutral by i Litteraturstudie Som grundlag for virkemiddelkataloget blev der gennemført et litteraturstudie med henblik på at få ajourført og suppleret samt, i så vidt omfang som muligt, at få struktureret den viden der foreligger om de enkelte virkemidler og deres afledte effekter, på en overskuelig måde efter en fælles skabelon. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
3 Litteraturstudiet havde fokus på nyere erfaringer, der har dokumenterede CO2-effekter og der er primært medtaget erfaringer fra år 2000 og frem. Der er således ikke tale om en komplet oversigt over erfaringer med virkemidler. Som grundlag for litteratursøgningen blev der, på baggrund af foreliggende viden om trafikale virkemidler, udfærdiget en bruttoliste på over 100 søgeord på virkemidler til reduktion af CO2 i transportsektoren. Virkemidlerne lå indenfor følgende hovedområder: Ny teknologi i køretøjer Ny teknologi udenfor køretøjer Påvirkning af adfærd Reduktion af transportbehov Restriktioner for biltrafik Styrkelse af kollektiv trafik Styrkelse af let trafik Styrkelse af miljøvenlig trafik For hvert virkemiddel blev udover en kort beskrivelse af virkemidlet samt hvor og hvornår det har været afprøvet, bl.a. indsamlet følgende oplysninger: Hovedmålgruppe Vigtigste aktør CO2 effekt Eventuelle andre effekter Barrierer Økonomiske konsekvenser Tidshorisont for gennemførelse Dokumentationen for litteraturstudiet foreligger i en excel-database med links til relevante hjemmesider og pdf-filer. Databasen rummer p.t. beskrivelse af omkring 150 virkemidler. De fleste af de dokumenterede virkemidler har fokus på transport i store byer, men erfaringen er, at de også anvendes i andre sammenhænge, idet effekten vurderes på baggrund af de lokale forhold. De indhentede erfaringer er således indtil videre anvendt til at udarbejde forslag til virkemidler for reduktion af CO2 udledning fra transport i Københavns, Kolding, Odense og Sønderborg kommuner samt i Øresundsregionen. Virkemiddelkatalog Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
4 For at kunne overskue effekterne af de mange virkemidler og for at kunne pege på mere konkrete tiltag er virkemidlerne samlet i et virkemiddelkatalog for transport, som danner baggrund for transport initiativerne i Københavns Kommunes klimaplan. Overordnet set er der primært tre kategorier af muligheder for at nedbringe CO2-udledningen fra biltrafikken; ved at reducere antallet af biler, ved at sikre en bedre og mere effektiv udnyttelse af de biler der er eller ved at indføre afgifter og/eller påvirke transportadfærden. Undgå Omlægge Effektivisere Det brede spekter af detailvirkemidler og muligheder for at påvirke transporten inden for hver af disse kategorier blev i virkemiddelkataloget for København grupperet i 12 grupper, der hver især omfatter en række beslægtede detailvirkemidler. Hvert virkemiddelgruppe blev i virkemiddelkataloget beskrevet ved: 1. Virkemiddelkategori og detailvirkemidler 2. Beskrivelse af erfaringer med virkemidler 3. Potentiale i København 4. Potentiale for CO2 reduktion 5. Økonomiske konsekvenser 6. Tidshorisont på gennemførelse 7. Implementerbarhed/Barrierer 8. Afledte effekter 9. Indvirken på eller sammenhæng med andre virkemiddelkategorier 10. Analyse og usikkerhed 11. Fordelingskonsekvenser For hver virkemiddelgruppe blev det vurderet, hvor stort potentialet for CO2 reduktion var med de forudsætninger der er i Københavns Kommune og på grundlag af den gennemførte kortlægning af transportens fordeling på transportmidler. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
5 Virkemiddelgruppe 2 "Mindske behovet for transport" omfatter i dette katalog kun delvirkemidler som distancearbejde samt tele- og videokonferencer idet byudvikling blev behandlet i et særskilt virkemiddelkatalog. Kommunens valg af virkemidler / initiativer Københavns kommunes ønske med klimaplanen var fra starten at være både visionær og ambitiøs samtidig med at være konkret og handlingsorienteret. Visionen er at kommunen skal være CO2-neutral og ambitionen at det skal være i Samtidig er det et mål allerede i 2015 at have reduceret CO2-udslippet med 20 % i forhold til 2005-niveauet. Beregninger af kommunens CO2-fodaftryk viste, at den samlede CO2-udledning i 2005 var tons, hvoraf transporten står for de tons. Fordeling af Københavns samlede CO2-udledning i 2005 (total tons) Målet på 20 % svarer således til ca tons CO2/år i Potentialet for at reducere CO2-udslip er størst inden for energiforsyningen og her skal 75 % af den samlede besparelse Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
6 nås. For transport er potentialet til stede, men i mange tilfælde er indsatsen dyr og forbundet med barrierer. Københavns Kommune har besluttet at målsætningen for transport er at spare tons CO2 i Det svarer. til omkring 10 % s reduktion af 2005 udslippet. Hovedparten af CO2-udslippet fra transport i Københavns Kommune kommer fra vejtrafikken. Det er altså nødvendigt at fokusere på vejtrafikken, og her bidrager personbiltrafikken med langt den største CO2-udledning per person. Aktivitet CO 2 i tons/år i 2005 Andel Vejtrafik, inkl. Busser % Togtrafik, diesel (inkl. gods) % Togtrafik, el (inkl. gods) % Non-road industri % Non-road have/hushold % Fly (indenrigs) % Skib (indenrigs) % I alt % Kilde: Københavns Kommune CO 2 -regnskab 2005 *Cowi november 2008 Det er dog vigtigt stadig at være opmærksom på, at der er forholdsvis store udledninger fra aktiviteter, som kommunen kun har ringe indflydelse på. Det er valgt ikke at tage disse aktiviteter med i første omgang, men have dem in mente ved det videre klimaarbejde. De 15 udvalgte initiativer Da en af forudsætningerne for klimaplanen var at være konkret har Københavns Kommune med udgangspunkt i CO2-kortlægningen, virkemiddelkataloget og kommunens igangværende arbejde valgt at udpege 15 konkrete initiativer. Disse initiativer er ikke et udtryk for alt, hvad der kan gøres på transportområdet, men er det udgangspunkt kommunen vil starte med at satse på for at nå frem til målsætningerne. Valget af initiativer hænger desuden sammen med, hvad en myndighed som en kommune overhovedet har af handlemuligheder. Det er ønsket at sætte gang i initiativer, som kommunen selv kan gå i gang med, men derudover er der initiativer, som kræver samarbejder med staten og andre parter. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
7 Transportindsatsen fokuserer på at begrænse CO2-udledningen fra biltrafikken, opdelt på 5 fokusområder: Alternativer til bilen Begrænsninger af biltrafik Mere effektivt udnyttede biler Kommunens egen transportindsats Gadebelysning Flere cykler Styrket kollektiv trafik 25 % CO2-reduktion for busser i rute Trængselsafgifter Miljøzone for personbiler Trafikomlægninger Parkeringsrestriktioner Effektiv brug af biler Miljørigtig taxikørsel ITS - optimering af signalanlæg og p-henvisning Infrastuktur til el- og brintbiler Transportplaner for alle forvaltninger Kommunale el- og brintbiler 30 % reduktion fra transport af affald Udskiftning og udvikling af gadebelysning De store greb er trængselsafgifter, cykelindsatsen, investering i el- og brintbiler samt krav til busserne. Især må fremhæves at trængselsafgifter - hvor en del af indtægterne går til forbedringer af alternativer til bilen - vil være det klart mest effektive middel til at reducere CO2- udslippet fra transporten i København. Dette initiativ har - hvis udformet som den model Kommuneforum arbejder med - et potentiale på omkring sparet tons CO2/år. Udover trængselsafgifter er det, som nævnt, ofte dyrt at reducere CO2-udslippet fra transporten og sættes udgifterne i forhold til den sparede CO2 er der tale om en meget høj skyggepris. Alligevel har kommunen valgt at satse på trafikområdet. Det skyldes dels at dette område ellers vil tegne sig for en langt større del af det samlede CO2-udslip i fremtiden og dels at reduktioner af CO2-udslip fra transport i langt de fleste tilfælde giver store positive følgevirkninger. Fx vil flere cyklister give bedre sundhed for cyklisterne selv, mindre energiforbrug i bilerne vil give bedre luft, el- og brintbiler vil give mindre støj og bedre luft, færre biler vil give bedre byrumsmuligheder osv. For at være så konkrete som muligt er der for de fleste initiativer sat økonomi på og for alle er tidsplan og ansvarlig forvaltning udpeget. Selve afsætningen af de økonomiske midler er dog ikke knyttet direkte til planen, men vil indgå i de kommende års budgetforhandlinger. På de følgende sider er initiativerne uddybet lidt mere. For yderligere beskrivelser og uddybning må henvises til selve klimaplanen som findes på Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
8 Flere cykler Endnu flere inspireres til at cykle ved at lave nye og forbedrede cykelstier, grønne cykelruter, cykel- og gangbroer og bedre cykelparkering, også ved den kollektive transport. Styrket kollektiv trafik Den kollektive trafik forbedres ved bedre busfremkommelighed og bedre terminaler. Fremtidlige busløsninger som fx el-busser, brint-busser og letbaner undersøges. 25 % CO2 reduktion for busser i rute Busserne skal udlede mindre CO2 og derfor indledes samarbejde med Movia og andre kommuner om at reducere bussernes udledning. Trængselsafgifter Klima er endnu et vigtigt argument for at lægge pres på staten for at få lov til at indføre trængselsafgifter. Miljøzone for personbiler Undersøgelse af potentiale for at krav til køretøjer kan reducere CO2 udslip. Pres på staten for ændring af lovgivning. Trafikomlægninger Omdannelse af handels/strøggader, så trafikken afvikles på bussers, cyklisters og gåendes præmisser samtidig med at biltrafikken begrænses. Parkeringsrestriktioner Yderligere parkeringsbegrænsninger skal skabe incitament for at bruge andre transportmidler. Fx ved udvidelse af antal p-pladser med afgifter i Indre By. Effektiv brug af biler Partnerskaber og information skal sætte fokus på bedre udnyttelse af bilerne. Fx arbejdes for at ecodriving indarbejdes i køreuddannelse, ecodriving for buschauffører, øge andelen af delebiler og for etablering af partnerskaber til styrkelse af samkørsel Miljørigtig taxikørsel Det skal kunne betale sig at købe miljøvenlige taxier og køre miljørigtig taxikørsel. Der arbejdes med påvirkning af lovgivning og skatteregler, så energivenlige taxier fremmes, for indførelse af ecodriving for taxichauffører og der stilles krav til kommunens eget taxiforbrug ITS - signaler og p-henvisning Med Intelligente Transportsystemer optimeres byens signalanlæg for at tilgodese cykler og busser og for at give mere glidende trafik. For at begrænse parkeringssøgende trafik indføres parkeringshenvisning via GPS. Infrastruktur til el- og brintbiler For at støtte udviklingen af el- og brintbiler indgås partnerskaber om etablering af infrastruktur. Der er gratis parkering for el- og brintbiler Transportplaner for alle forvaltninger Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
9 Alle kommunens forvaltninger skal udarbejde en transportplan for både transport i arbejdstid og til/fra arbejde for alle ansatte. Kommunale el- og brint biler Kommunens egne biler udskiftes til el- eller brintbiler. Målet er at 85 % af kommunens personbiler kører på el eller brint i % CO2 reduktion for transport af affald Energiforbruget fra transport af affald reduceres ved at stille krav i udbud af affaldstransporter, optimere affaldshåndteringen, organisere bedre ruteplanlægning og ved ecodriving kurser til chauffører. Udskiftning og udvikling af gadebelysningen Gadebelysningen gøres mindre CO2-belastnende ved at udskifte lyskilderne med mindre energiforbrugende enheder. Desuden indgå i et målrettet samarbejde om udvikling af LEDteknologi, der kan halvere energiforbruget til belysning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
Transport i klimaplanen - En vision og en plan. Annette Kayser, Københavns Kommune Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll
Transport i klimaplanen - En vision og en plan Annette Kayser, Københavns Kommune Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll En vision og en plan for alle områder Alle sektorer, alle forvaltninger 7 forvaltninger
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereTMF Transportplan Evaluering
TMF Transportplan Evaluering Moving 30 præsentation 27-11-2017 KBH Klimaplan 2025 4.4 Fokusområde: Københavns Kommunes egen Transportindsats Transportinitiativ 12: Transportplaner for alle forvaltninger
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereStatus for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor
Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereEtablering af miljøzoner i Danmark
Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereStatslige og kommunale miljø- og klimaplaner
Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Special Session, 27. august 2013 // Trafikdage 10. september 2013 Baggrund CO2-udledning, transportsektoren Stigende CO 2 -udledning Store sundhedsproblemer
Læs mereDNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen
DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereTransportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København
Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereKLIMAPLAN OG MEDARBEJDERNES TRANSPORT I KØBENHAVNS KOMMUNE
KLIMAPLAN OG MEDARBEJDERNES TRANSPORT I KØBENHAVNS KOMMUNE Transportvalg - fra bolig til arbejde Daglig transport- fra bolig til arbejde [km] EN ANDERLEDES EVOLUTIONSKURVE 1% Koll/cykel 1% 39% 43% 21%
Læs mereKlimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune
Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereEn grøn reform af bilbeskatningen
En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereTilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereKriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.
Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereTRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011
TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereBløde og hårde virkemidler
Bløde og hårde virkemidler - og nogle eksempler Susanne Krawack Tetraplan rafikale udfordringer Antallet af biler stiger i Danmark Trafikarbejdet med bil stiger med 15% over de næste 10 år Meget større
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereTeknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune
Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte
Læs mereFra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund
Læs mereEnergibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?
24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:
Læs mereHvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen
Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereKravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereIndstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Læs mereEn bæredygtig transportplan for Danmark
En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs merePressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats
Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereDansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier
Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereKlimatjek kommuneplanen
2009 Klimatjek kommuneplanen Et værktøj til brug for arbejdet med Planstrategi 2010 for at styrke den fysiske planlægning inden for klima og energi UDARBEJDET AF FREDERIKSHAVN, ALBERTSLUND OG SØNDERBORG
Læs mere4. møde. 10. oktober 2012 kl
4. møde 10. oktober 2012 kl. 13-16 5.Kort status for de enkelte arbejdsgrupper 1 Incitamenter for mere miljørigtige transportvaner 2 Alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel 3 Bedre
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereCO 2 reduktion i affaldsindsamlingen
CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereFra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas
Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Jens Purup Affald og Genbrug Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 1 Vejen til gasbiler Fortællingen om hvordan vi skifter fra diesel til gas
Læs mereCO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes?
CO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes? Civilingeniør Jakob Høj TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46E, 1306 Kbh K Tlf.
Læs mereMiljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift. Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5.
Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5. december 2011 Formålet med trængselsafgiften Et bedre miljø i hovedstadsområdet
Læs mereMindre CO2 og mindre trafik
Mindre CO2 og mindre trafik Samkørsel vil spare 480.000 tons CO2 om året! Søren Have Juni 2010 soren.have@paconsulting.com Samkørsel kan sænke CO2 emissionen Samkørsel kan betale sig for miljøet og for
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereMiljøstyrelsens Bytrafikprojekt
MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereMobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse
Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning
2015/1 BSF 159 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen
Læs mere1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune
MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012
Læs mereKlima og transport. Susanne Krawack
Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereDer er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.
Notat: Miljøudvalget 31.10.2013 Pkt. 81, bilag 1 Katja Mesterton 01-10-2013 Høringssvar til CO 2 og Miljøplanen Bilag til Miljøudvalgets dagsorden CO 2 - og Miljøplanen har været i høring i perioden 7.
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereGRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK
Afsnit A Foranledninger til drøftelser om drivmidler og mobilitet - årsag og kilder til, hvorfor GRO drøfter drivmidler og mobilietet. GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK BUDGETAFTALE 8 & 9 I budgetforliget
Læs merePENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT. Anna Thormann, Gate 21
PENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT Anna Thormann, Gate 21 FORMEL M 16 projekter om mobilitet på arbejdspladser 2 Regioner 10 Kommuner Transport udbydere 3 Universiteter 80 Arbejdspladser
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereTØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis
TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6
Læs mereRoadpricing - halvering af registreringsafgiften
1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil
Læs mereStatus og vejen frem for elbilen
Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den
Læs mereGas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen
Gas til tung transport - Udbud infrastruktur Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Disposition Overordnede strategi- hvorfor overhovedet gas i transport? Hønen eller ægget - Energiaftalen
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKøbenhavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Læs mereMobilisten. Tegning: JP
1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort
Læs mere