TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

Transkript

1 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

2 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves forsinkelse og kødannelser. Esbjerg Kommune har derfor gennemført en analyse af den forventede trafikafvikling på vejnettet frem til 2020 og har opstillet en række mål og virkemidler, der kan medvirke til at sikre en god fremtidig trafikafvikling. Grundlaget for undersøgelsen er en ny trafikmodel, der dækker hele kommunen. I et scenario for 2020 er beregnet de trafikale effekter af byudvikling, planlagte nye vejanlæg og en fortsat generel trafikvækst. Trafikken er også en af de store udfordringer set i forhold til kommunens mål om at blive CO 2 neutral så hurtigt, som det er realistisk muligt. Derfor er der også set mere overordnet på, hvilke strategier og virkemidler, der kan ændre trafikken i en mere bæredygtig retning.

3 Vejene og trafikken i dag Trafikken i Esbjerg by er blevet kortlagt ved trafiktællinger, og på denne baggrund har kommunen klassificeret vejene efter deres trafikale betydning. Det overordnede vejnet i Esbjerg består af fire indfaldsveje til midtbyområdet og tre ringveje. De overordnede veje betjener de store biltrafikstrømme til og fra midtbyen, mens ringvejene fordeler biltrafikken mellem indfaldsvejene og de enkelte bydele. Midtbyområdet er defineret som området mellem Frodesgade, Stormgade, Havnegade og Jernbanegade. Ud over vejnettet er de eksisterende stianlæg og busruter blevet kortlagt som del af en status for den samlede trafikstruktur i Esbjerg. For alle dele af trafiksystemet arbejder kommunen og andre myndigheder løbende med planer for den fremtidige udvikling af infrastrukturen, f.eks.: Helhedsplan, Esbjerg Kommune, 2009 Trafiksikkerhedsplan , Esbjerg Kommune, 2008 Stiplan, Esbjerg Kommune, 2008 Trafikplan (kollektiv), Sydtrafik, 2009.

4 Trafi kken i 2020 Esbjerg Kommune har med en ny trafikmodel fået et redskab, som kan anvendes til at vurdere biltrafikken og dens fremkommelighed på vejnettet både i dagens trafiksituation og i en fremtidig, f.eks. i Trafikmodellens vejnet og trafik for 2009 er fastlagt for et forholdsvis detaljeret vejnet i og omkring byerne Esbjerg, Ribe og Bramming. Trafikmodellen tager højde for kapacitetsforholdene både på strækninger og i kryds. Busser er medtaget af hensyn til biltrafikberegningerne på strækningerne, men modellen indeholder ikke passageroplysninger. Årsdøgntrafik Esbjerg-motorvejen, ved Tjæreborgvej Frodesgade, ved Østergade Gammelby Ringvej, ved Darumvej Gammelby Ringvej, ved Jernevej H.E. Bluhmes Vej, ved Isbrogade Hjertingvej, ved Olievej Forskel Beregninger med trafikmodellen er brugt til at vurdere de trafikale konsekvenser af en ny trafikstruktur i 2020, idet ny bolig- og erhvervsudbygning og følgende nye veje er indarbejdet i modellen på grundlag af kommuneplanen: Forlængelse af Motorvejen ned til havnen vej mellem H.E. Bluhmes Vej og Sædding Strandvej Vestlige ramper på motorvejen ved lufthavnen Omfartsvej ved Bramming Omfartsvej ved Gørding. Jernevej, ved Storegade Kjersing Ringvej, ved Storstrømsvej Nørrebrogade, ved Haraldsgade Spangsbjerg Kirkevej, ved Kirkegade Storegade, ved Rosenvængets Allé Stormgade, ved Spangsbjerg Kirkevej Væksten i trafikken frem til 2020 er forudsat som 0,5 % per år for ture i Esbjerg og 1,5 % per år for oplandsture, hvilket svarer til udviklingen de seneste år. Strandby Kirkevej, ved Kvaglundvej Sædding Ringvej, ved Smedevej Tarp Byvej, ved Dornen Tarphagevej, ved Sædding Strandvej Trafikmængder på udvalgte vejstrækninger, beregnet med trafikmodellen for Esbjerg Kommune.

5 16 ± Trængsel i kryds 17 Trafikafviklingen i en række store vejkryds er blevet vurderet ved kapacitetsberegninger for 2009 og 2020 af 17 kryds i Esbjerg og et i Ribe Beregningerne er foretaget med vejreglernes beregningsprogram DanKap, idet der er regnet på enten en morgen- eller eftermiddagsspidstime og et spidskvarter. Udgangspunktet for undersøgelsen har været den eksisterende udformning og regulering af vejkrydsene. Resultaterne af kapacitetsberegningerne for de 17 kryds i Esbjerg er gjort op bl.a. på serviceniveau for spidstimen i 2009 og 2020 og er vist på kortet For de syv kryds i Esbjerg, hvor der i 2020 forventes at være middelforsinkelser på over 80 sek. (serviceniveau F), er der foreslået ændringer af enten udformningen af krydset eller af signalstyringen. Krydset i Ribe forventes i 2020 fortsat at kunne afvikle trafikken. Kapacitetsberegninger for spidstimen 2020 med nuværende geometri og signalstyring. Serviceniveau! ( ANæste n in gen forsi nkelse ( under 10 sek.) B Begyndende forsn i kelse (10-20 se k.) C Ringe fosi r nkel se ( sek.) D Nogen forsinkel se ( s ek. ) E Stor forsinkelse (55-80 sek.) F Mege t storforsinkelse (over 80 se k.)

6 Mål for trafiknettet I Esbjerg Kommunes Helhedsplan og Kommuneplan samt en række delplaner bl.a. på vej- og trafikområdet arbejder kommunen på at opfylde en række mål om forbedringer af infrastrukturen og trafikken til gavn for borgere og samfund. For trafiknettet kan målene opstilles på tre overordnede områder, her nogle eksempler: Fremkommelighed og tilgængelighed Trafikken skal afvikles i en infrastruktur, der under normale forhold sikrer de forskellige trafikanter muligheden for god fremkommelighed med forudsigelige rejsetider og tilgængelighed for alle. For de undersøgte vejkryds er målet specielt at forbedre fremkommeligheden for biltrafikken samtidig med, at der også skal tages hensyn til andre relevante mål, f.eks. trafiksikkerheden for alle trafikanter og tilgængeligheden for færdselshandicappede. Stigende fokus på kvaliteten af det lokale bymiljø, på klimaproblemerne og folkesundheden betyder, at kommunen også har stor opmærksomhed på at afhjælpe trafikkens miljømæssige konsekvenser, herunder CO 2 - udledningen. Trafiksikkerhed og tryghed Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 % frem til udgangen af år Udgangspunktet er gennemsnittet for årene Miljø og sundhed Ambitionen er at blive CO 2 -neutral så hurtigt som det er realistisk muligt, herunder på transportområdet. Kommunen vil arbejde videre med sammenhængene mellem de mange mål og indsatser på vej- og trafikområdet i en Trafik- og mobilitetsplan.

7 Mulige fremtidige indsatser Inden for en række indsatsområder arbejder Esbjerg Kommune med projekter, hvor de relevante virkemidler prioriteres og anvendes for at opnå de ønskede mål. Mulige virkemidler er bl.a. følgende: Vejanlæg - ombygning af vejkryds - signalstrategi og -anlæg - nyanlæg af veje - vejvisning Stianlæg - nye stianlæg - sikre og trygge krydsninger - bycykler Kollektiv trafik - busprioritering i kryds - busbaner på strækninger - intelligente køreplanskilte - city-busser - nærbane Terminaler - udvikling af trafikale knudepunkter - park, ride and bike anlæg Parkering - regulering af udbud og placering af p-pladser - restriktioner (tid, afgifter mv.) - p-ruter og p-infomation - cykelparkering - parkeringsnormer Trafiksikkerhed - ombygning af uheldsbelastede steder - kampagner - hastighedsplaner - sikring af skoleveje Bymiljø og klima - miljørigtige køretøjer - kampagner - samkørsel og delebiler - miljøzoner - støjdæmpning Esbjerg Kommune prioriterer typisk virkemidlerne på de enkelte indsatsområder i særskilte handlingsplaner med forslag til projekter og tilhørende tidsplaner og økonomi.

8 Teknik & Miljø Vej & Park Frodesgade Esbjerg Telefon: Postadresse: Torvegade 74, 6700 Esbjerg Kontaktperson: Torben Hartung Trafikken i Esbjerg Kommune 2020 er udarbejdet i samarbejde med COWI A/S