LEDSAGEORDNING. Information om Aarhus Kommunes. Oktober CfH/LEDSAGEORDNINGEN Sonnesgade Aarhus C. Telefon

Transkript

1 Oktober 2014 Information om Aarhus Kommunes LEDSAGEORDNING CfH/LEDSAGEORDNINGEN Sonnesgade Aarhus C. Telefon ledsageordning@msb.aarhus.dk

2 TELEFONTIDER OG ÅBNINGSTIDER PÅ KONTORET Telefonen er åben Mandag til onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Akut henvendelse indenfor åbningstiden men uden for telefontiden kan ske på telefon Kontoret er åbent Mandag til onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl På Ledsageordningens kontor er ansat: Ulla Aagaard Knudsen Leder, telefon Lillian Lave Kuntz Administrativ medarbejder og lønbehandler, telefon Ole Petersen Arbejdstilrettelægger, telefon Carsten Schou Nielsen Visitator, telefon Dorte Larsen Ergoterapeut og stedfortræder, telefon INDHOLD Indledning Side 3 Formål med ledsagelse Side 4 Ledsagelsens indhold.. Side 4 Hvem er ledsagerne? Side 4 Hvordan ansættes ledsagerne?.. Side 4 Hvad koster det?... Side 5 Brug af ledsagetimer og opsparingsmulighed. Side 6 Weekend og ferie. Side 8 Ændringer og lejlighedsvis ledsagelse.. Side 8 Bestilling af ledsagelse Side 9 Transport.. Side 9 Planlægning og tilrettelæggelse af ledsagelse.. Side 10 Forholdsregler vedr. borgerens betalingssituationer. Side 11 Sundt og sikkert arbejde Side 11 Hvad skal og må en ledsager?... Side 13 2

3 INDLEDNING Aarhus kommune har forskellige tilbud til personer med handicap og Ledsageordningen er et af disse. Ledsageordningen er organisatorisk placeret i Myndighedsafdelingen, Voksenhandicap i Socialforvaltningen og ydes i henhold til Lov om Social Service 97 og 45. Ledsagelse efter 97 ydes til borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Borgere der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, bevarer denne ret efter overgangen til folkepension. Ledsagelse efter 45 ydes til borgere mellem 12 og 18 år. Ordningen kan f.eks. ydes til personer med svære bevægelseshandicap herunder kørestolsbrugere, blinde og svagtseende, samt personer med erhvervet hjerneskade, sclerose og udviklingshæmning m.fl. Når borgeren søger om en ledsagebevilling, skal følgende kriterier være opfyldt for, at der kan gives en bevilling: Borgerens fysiske eller psykiske funktionsevne er betydeligt og varigt nedsat Borgeren kan ikke færdes alene uden for hjemmet Borgeren kan efterspørge individuel ledsagelse Borgeren kan give udtryk for ikke nødvendigvis verbalt et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter Borgeren skal være bevidst om indholdet i aktiviteten Borgeren har ikke behov for socialpædagogisk bistand i forbindelse med ledsagelsen Ordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Ledsagelsen skal kunne foregå på en enkel og ukompliceret måde og uden, at der er behov for korrektion eller indgriben i forhold til borgerens adfærd/væremåde. Det vil sige, at der ikke kan bevilges ledsagelse, hvis der skal tages højde for f.eks. specielle hygiejnemæssige forhold og specielle adfærdsmæssige forhold såsom udadrettet adfærd, selvskadende adfærd o. lign. Borgere med ledsagebevilling har ret til maksimum 15 timers ledsagelse pr. måned uanset boform. Der skal ske fradrag i det bevilgede timetal, hvis borgeren fra sin boform modtager individuel ledsagelse til selvvalgte fritidsaktiviteter. Borgeren bestemmer indholdet i ledsagelsen. Borgere mellem 18 år og 67år visiteres til ledsagelse af Ledsageordningen. Unge mellem 12 og 18 år visiteres af Handicapcentret for børn og Ledsageordningen leverer den praktiske ledsagelse. 3

4 FORMÅL Formålet med ledsagelse er at give borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, mulighed for deltagelse i selvvalgte fritidsaktiviteter og at medvirke til borgerens integration i samfundet. Ledsageren yder målrettet praktisk ledsagelse, der medvirker til at give borgeren: større valgfrihed øget selvstændighed øget ansvar for egen tilværelse bedre mulighed for at opleve omverdenen LEDSAGELSENS INDHOLD Ledsagerens funktion er at være praktisk ledsager i forbindelse med borgerens selvvalgte fritidsaktiviteter udenfor hjemmet. Ledsagerens arbejdsopgaver vil afhænge af, hvilken funktionsnedsættelse borgeren har og indholdet i ledsagelsen. Borgeren bestemmer indholdet i ledsagelsen. Al ledsagelse skal foregå udenfor hjemmet og ledsageren er ikke en besøgsven, en social ven eller en støtte-kontaktperson. Ledsageren er en levende spadserestok, som ledsager borgeren fra et sted til et andet. Ledsagelse kan f.eks. bruges til: indkøbs- og gåture besøg hos familie og venner fritidsaktiviteter herunder sport biograf- og teaterture ferierejser HVEM ER LEDSAGERNE? Ledsagere rekrutteres blandt personer, der har særlig interesse i og/eller erfaringer med at arbejde med personer med handicap. Det kan f.eks. være personer, som tidligere har arbejdet inden for handicapområdet eller personer, der venter på eller er i gang med en uddannelse inden for det sociale eller pædagogiske område. Der indhentes altid en straffeattest i forbindelse med ansættelse af ledsagere. HVORDAN ANSÆTTES LEDSAGERNE? Borgeren kan pege på en person, der ønskes ansat som ledsager eller Ledsageordningen kan finde en person, der kan være ledsager. Aarhus kommune er arbejdsgiver for ledsagerne i begge tilfælde. Ledsageordningens leder har det personalemæssige ansvar, herunder ansættelse og afskedigelse af ledsagere. 4

5 Ifølge lovgivningen kan der som udgangspunkt ikke ske ansættelse af nærtstående familiemedlemmer eller venner. Baggrunden for Ledsageordningen er, at borgeren skal kunne deltage i selvvalgte aktiviteter uden altid at skulle være afhængig af familie eller venner. Borgere med 97 ledsagebevilling har mulighed for at søge om udbetaling af kontant tilskud til ansættelse af en ledsager, som man selv er arbejdsgiver for. Har man et ønske om at være arbejdsgiver, skal man søge Ledsageordningen om godkendelse. Ledsageordningen er forpligtet til at vurdere borgerens arbejdsgiverevne, idet al administration og planlægning skal kunne varetages af borgeren selv. Laver borgeren selv aftaler direkte med sin ledsager, skal borgeren kvittere for hver ledsagelse med sin underskrift på en blanket, som medbringes af ledsageren. Ledsagelser formidlet af Ledsageordningens kontor registreres i ledsagernes arbejdsskema og Ledsageordningens bestillingskalender. Samarbejdet mellem borger og ledsager Har borgeren behov for hjælp til samarbejdet med ledsageren, er man altid velkommen til at kontakte Ledsageordningen. Ledsageordningens leder, kan give råd og vejledning og hjælpe med at løse eventuelle problemer. Lederen vil i visse tilfælde efter aftale med borgeren kontakte pårørende eller personale, som kan være behjælpelige omkring problemet. Ledsageordningen tilbyder instruktion og løbende vejledning til alle ledsagere. HVAD KOSTER LEDSAGELSE? Ledsagelse er gratis. Afledte udgifter ved ledsagelsen, f.eks. udgifter til ledsagerens transport, betaling af entré for ledsageren og udgifter til nødvendig bespisning skal betales af borgeren. Borgeren har mulighed for at få dækket et beløb på op til kr. 825,00 årligt (2014-niveau) af disse udgifter. Borgeren kan en gang årlig søge om dækning af disse udgifter. Der kan søges elektronisk eller ved indsendelse af et ansøgningsskema se nærmere på Borgeren skal sandsynliggøre sine udgifter. Kvitteringer er en enkel og konkret dokumentation, har man ikke kvitteringer, skal udgifterne på anden vis sandsynliggøres. 5

6 BRUG AF LEDSAGETIMER OG OPSPARINGSMULIGHED Som udgangspunkt kan ledsagelse finde sted på alle ugens dage og i alle døgnets timer, men de fleste ledsagelser finder sted på hverdage mellem kl og Der kan også ledsages aftener og weekender. Ledsageordningen skal sikre en økonomisk og rationel administration af ordningen, hvorfor følgende er gældende: Ledsagelse skal i videst muligt omgang finde sted i hverdagstimerne imellem kl. 06 og 17 Ledsagelse om aftenen (efter kl. 17), lørdage og søndage kan efterspørges, når det ønskede indhold og borgerens situation begrunder det. Aften og weekend ledsagelse skal konkret aftales med kontoret. Hvor der er mulighed for prioritering af aktivitetstidspunkt udover hverdagstimer, vil der være en prioriteret rækkefølge, hvor aften og lørdag har forrang frem for søndag Det må ikke være ledsagerens manglende mulighed for at arbejde på hverdage, der f.eks. begrunder ledsagelse i weekenden. Er det tilfældet, bør der findes anden ledsager. Hvordan Ledsagetimer kan aftales brugt som fast ledsagelse f.eks. uge for uge eller lejlighedsvist. Fordeles timerne uge for uge, svarer de 15 timer pr. måned til gennemsnitligt 3,5 timer pr. uge. Timeforbrug pr. ledsagelse beregnes på følgende måde et eksempel: Ledsagelse er bestilt fra kl til 15.00, men den reelle tid bliver kl , så skal man betale for 2 timer og 1 kvarter. Ledsagetiden er tidsrummet ledsagelsen er bestilt fra og til, men også en eventuel overskridelse af tiden. Ledsagerens transporttid mellem opgaver dækkes af Ledsageordningen Ved ledsagelse ud over lokalområdet beregnes hjemrejse/nødvendige ventetider/ eventuel overnatning for ledsager som forbrug af ledsagetimer. Starter og slutter ledsagelsen ikke samme sted, kan ledsagerens transporttid retur til startadressen medregnes til timeforbruget Ikke forbrugte ledsagetimer bortfalder automatisk Ledsagetimer kan IKKE bruges på forskud Faste ledsageaftaler kan maximalt aftales til to gange pr uge Ved længerevarende aktivitet, som rejser el. lign, skal Ledsageordningen have besked om dato og tidspunkt for den ønskede aktivitet senest 1 måned før afholdelsen Hvis ledsagelse ikke kan ydes af praktiske grunde, f.eks. ledsagers sygdom, og hvor der ikke kan ydes afløsning, kan de mistede ledsagetimer opspares Modtager Ledsageordningen afbud senere end 3 døgn forud for en aftalt tid, er ledsagetimerne forbrugte. Afbud vedrørende søndag og mandag skal modtages senest torsdag inden kl. 13, hvis timerne skal indgå i opsparingsregnskabet og ikke regnes som forbrugte 6

7 Opsparing af ledsagetimer Der skal altid indgås en konkret mundtlig eller skriftlig aftale med Ledsageordningen, hvis man ønsker opsparing af timer til senere brug. Når borger ønsker at indgå en aftale om opsparing, kan man ringe på: telefon eller maile til Ledsageordningen: Borgeren skal oplyse fra hvilken måned timerne ønskes opsparet, til hvilket formål og hvornår timerne forventes anvendt. Opsparingsregler: Der skal være indgået en aftale med Ledsageordningen Der kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder, (max. 90 timer) Timerne for indeværende måned skal altid bruges, inden opsparede timer bruges. Opsparede timer bruges bagud fra den måned man er i Ledsagetimer som ikke er brugt indenfor 6 mdr. bortfalder Borgeren opfordres til selv at føre regnskab med sine ledsagetimer og på den måde følge sin timesaldo Her vises eksempel på et timeregnskab og brugen af opsparingsreglerne: En borger ønsker at bruge 25 ledsagetimer i marts md Borgerens TIMEREGNSKAB ser sådan ud Måned Tilskrevne Forbrugte timer Antal timer til rest/saldo timer September Oktober November December Januar Februar Marts Borgeren har 15 timer til rådighed i marts 2013, disse timer skal bruges først. Derefter bruges 10 timer fra timeregnskabet: 8 timer fra februar, bruges fuldt ud og 2 timer fra januar måned Timer fra september måned og længere bagud er forældede og bortfalder. Herefter ser borgerens TIMEREGNSKAB sådan ud Måned Tilskrevne Forbrugte timer Antal timer til rest/saldo timer Oktober November December Januar Februar Marts April 15 7

8 WEEKEND OG FERIE Forudgående aftale/accept Kontoret skal altid inddrages, i aftaler og timeberegninger i forbindelse med ledsagelse over flere dage, også når der er tale om ledsagelser direkte aftalt mellem en ansat og en borger. Dette som en sikkerhed for, at der er timer i borgerens opsparingsregnskab og at der tages de nødvendige forbehold i forhold til eventuelle arbejdsmiljømæssige spørgsmål. I forbindelse med ud- og hjemrejse kan der udbetales timer fra borgerens bopæl til ledsageren har hjulpet borgeren til rette på bestemmelsessted. Der er to muligheder for aflønning af ledsager under opholdet: 1. Der udbetales 8 timer (normaltimer) pr. dag samt et kolonivederlag. Der udbetales ikke særydelser/tillæg i forbindelse med udbetaling af kolonivederlag eller.. 2. Der udbetales løn for faktiske aktive timer fratrukket sovetimer/beregnet som 8 timer (som udgangspunkt) I forbindelse med ledsagelse over flere dage f.eks. til weekendophold og ferie, beregnes timeforbruget ud fra en konkret beskrivelse af ledsagelsens varighed, indhold mv. Borgeren betaler med minimum 10 eller 12 timer pr. dag. 8 timer tillagt 2 timer på hverdage eller tillagt 4 timer ved ledsagelse fra lørdag til søndag eller i forbindelse med helligdage. Eksempelvis afregnes ledsagelse en lørdag-søndag med minimum timer, i alt 20 timer, og fredaglørdag-søndag med minimum , i alt 30 timer. Husk at indregne timer til ud- og hjemrejsedag. Der skal laves konkrete aftaler for, hvornår ledsageren er aktiv og på og hvornår der er pauser samt hvornår ledsageren kan betragte sig som fri og forlade stedet for ledsagelsen for en periode. Forventes ledsageren at være på i alle døgnets vågne timer kan det være nødvendigt, at der laves andre timeafregningsaftaler end ovennævnte. I praksis kan det betyde, at borgeren afregner time for time. ÆNDRINGER OG LEJLIGHEDSVIS LEDSAGELSE Ændres borgernes behov for ledsagelse, skal kontoret have besked så hurtigt som muligt af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen. Når behovet for ledsagelse ændres, betyder det ændringer i ledsagerens arbejdstider og alle er mest tilfredse, hvis man kan planlægge sine aktiviteter i god tid. Eventuelt afbud meddeles Ledsageordningen snarest muligt i kontortiden og senest kl på dagen for ledsagelsen. 8

9 BESTILLING AF LEDSAGELSE Ledsagelse tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov om indhold og tidspunkt for ledsagelse. Da det samtidigt skal være muligt for Ledsageordningen at administrere ordningen, kan det ske, at borgeren må vente med sin ledsagelse, til der er ledig kapacitet. Derfor opfordrer vi til at være fleksibel i forhold til ledsagetidspunkter. Når borgeren selv laver aftaler direkte med sin ledsager, er det vigtigt, at der planlægges således, at der tages hensyn til begge parter. Når der bestilles ledsagelse skal der oplyses om: Dato for ledsagelsen, hvor og hvornår man mødes, hvilken aktivitet der skal ledsages til, hvordan aktiviteten er tilrettelagt, hvordan en evt. transport i ledsagelsen skal foregå, eventuelle personlige kendetegn mv. Der bør være en særlig opmærksomhed på, om borgerens funktionsniveau er ændret i forhold til tidligere, idet det kan have stor betydning for, hvad der er ledsagerens opgave(r). Jo før ledsagelse bestilles, jo større chance er der for, at ønsket kan imødekommes Borgeren kan forvente at få ledsagelse den dag det ønskes, når Ledsageordningen har modtaget ønsket 14 dage før ledsagedagen. Ledsageordningen ringer besked til borgeren Bestilles ledsagelse med kortere varsel end 14 dage efterkommes mange ønsker, men man kan ikke forvente at få sit ønske opfyldt Bestilling af ledsagelse telefon Mandag til onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Ved akut behov for aflysning og ændring af ledsagelse lørdag og søndag: Besked modtages på telefon i tidsrummet kl og kl TRANSPORT Handicapkørsel (Telebus) skal søges i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Visitationslinjen, telefon: kl Borgeren er selv ansvarlig for at bestille/afbestille Telebus. Ledsageren må gerne køre borgerens bil, men skal forinden have den fornødne instruktion af borgeren eller en anden relevant person. Borgeren er forsikringsansvarlig for eventuelle skader som ledsageren pådrager borgerens bil. Ledsageren må under ingen omstændigheder transportere borgeren i ledsagerens bil eller anden bil som ledsageren har ansvar for. 9

10 PLANLÆGNING OG TILRETTELÆGGELSE AF LEDSAGELSE Ledsagelse er til aktiviteter, som borgeren ønsker og efterspørger. Borgeren er selv ansvarlig for at planlægge og tilrettelægge ledsagelsen f.eks. kontakten til ledsagekontoret, plan for indhold, bestilling af handicapkørsel mv. Kan borgeren ikke selv planlægge og tilrettelægge ledsagelsen er det borgeren i samarbejde med pårørende/personale, som er ansvarlig for dette. Ledsageren kan ikke have opgaver i forhold til planlægning og tilrettelægge af ledsagelse. Der skal være planlagt og tilrettelagt følgende: Hvilket indhold skal der være i ledsagelsen, hvad ønsker borgeren at bruge ledsagelsen til? Hvordan borger og ledsager transporterer sig i ledsagelsen? Gående, bybus, brugers bil, handicapkørsel? Der skal være sammenhæng mellem det ønskede indhold og den afsatte tidsramme Borgeren skal være parat til at modtage ledsagelse, når ledsageren kommer. Ønsker borgeren ikke at gå med ud på ledsagelse, skal ledsageren gå igen og kontakte Ledsagekontoret. Det er ikke ledsagerens opgave at motivere borgeren for ledsagelse. Ledsageren skal gå, nå ledsageopgaven er tilendebragt. Ledsageren orienterer Ledsagekontoret om dette. 10

11 FORHOLDSREGLER VEDRØRENDE BORGERENS BETALINGS- SITUATIONER Punge Borgeren opbevarer selv sin pung og har ansvar for denne. Kvitteringer Hjælper ledsageren med at betale for f.eks. købmandsvarer, skal kassebon eller anden kvittering altid lægges i brugerens pung/regnskab. Betalings- og hævekort Benytter borgeren betalingskort med kode, skal borgeren selv indtaste koden. Ledsageren må ikke være eller blive bekendt med denne. Hvis borgeren ikke selv kan taste eller huske sin kode, skal der laves aftale om anden betalingsform f.eks. betaling med kontanter. Fuldmagt Borgeren kan om nødvendigt - vælge at underskrive en fuldmagt, som gør det muligt, at ledsageren kan hæve penge i banken på borgerens vegne, mens borgeren venter udenfor. Penge og bankkvittering afleveres straks til brugeren. Bruger og ledsager tæller i fællesskab pengene og der kvitteres for beløbet på bankkvitteringen, der lægges i borgerens pung. Penge i kuvert Overdrages der i forbindelse med ledsagelse af borgeren en kuvert med penge er det vigtigt, at ledsageren ved ledsagelsens begyndelse tæller pengene og skriver beløbet på kuverten. Ledsageren skal huske at få kvittering for alle udgifter og lægge disse i kuverten. Kuverten påskrives restbeløbet ved ledsagelsens afslutning. Ovenfornævnte er konsekvens af Lov om visse betalingsmidler 11, stk ET SUNDT OG SIKKERT ARBEJDE Borgeren bestemmer, hvortil ledsagelsen skal ske, og hvad der skal ske. Uanset ledsagelsens indhold har Ledsageordningen i henhold til Arbejdsmiljølovgivningen pligt til at sikre medarbejderne et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Der laves løbende, risikovurderinger af ledsagernes arbejdsbetingelser og oplevelse af arbejdsbelastninger. Spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø rettes til Ledsageordningens ergoterapeut eller arbejdsmiljøgruppen. Rygning Aarhus kommunes rygepolitik Medarbejdere i Aarhus Kommune må ikke ryge i arbejdstiden, i Kommunens bygninger eller på kommunens matrikler Medarbejdere i Aarhus kommune må ikke udsættes for passiv rygning 11

12 Ledsageordningens retningslinjer, når borgeren ønsker at ryge i forbindelse med ledsagelse: Der skal aftales rygepauser, så ledsageren kan gå væk fra borgeren, mens denne ryger I det korte ophold i borgerens hjem, hvor der f.eks. hjælpes med overtøj af og på mv., kan der være røgfyldt, fordi brugeren har røget inden ledsageren møder op. I disse situationer skal det aftales med borger/personale, at der luftes ud inden ledsageren kommer eller at hjælpen til overtøj kan gives et andet sted Hvis uheldet er ude. Er borgeren uheldig og f.eks. falder eller falder ud af kørestolen i forbindelse med ledsagelse og ledsageren ikke med let støtte kan hjælpe vedkommende op igen, skal der tilkaldes hjælp hos FALCK. Ledsageren kan ringe op fra borgerens mobiltelefon eller evt. fra sin arbejdsmobil til FALCK på Det er vigtigt at være opmærksom på, at borgeren vil modtage en regning fra FALCK med mindre borgeren har et FALCK abonnement, som dækker servicen. Samme procedure gør sig gældende, hvis f.eks. borgerens kørestol går i stykker og der er behov for hjemtransport af FALCK. Indkøb Ledsageren har ofte indkøbsopgaver sammen med borgere. Det kan være tungt arbejde og der kan være flere indkøbsopgaver hver dag. Vi henstiller til borgerne om at vise hensyn og holde indkøbene inden for rimelige grænser og uden gener for ledsageren. Arbejdstilsynets vurderinger om bærearbejde, viser at man maximalt skal bære op til 7 kg, når byrden kan holdes rimelig tæt til kroppen og håndteres optimalt dvs. sundt og sikkert for medarbejderen. Udgangspunktet for vurderingen af bærearbejde skal tages i byrdens vægt og dens afstand fra kroppen under løftet/ bærearbejdet samt en række øvrige faktorer: De øvrige faktorer er meget væsentlige og kan bl.a. være: hvor meget vejer byrden hvor håndterlig er den hvor langt skal der løftes/bæres hvilket terræn f.eks. hvor mange trapper tidspres vejrforhold indholdet i ledsagerens øvrige arbejdsdag Det er altid en vurdering i den enkelte ledsageopgave, hvor meget og hvor langt ledsageren skal bære eventuelle indkøb. Sund fornuft og godt samarbejde er vigtige nøgleord. 12

13 Ledsageordningens retningslinjer omkring indkøb: Der skal ikke bæres indkøb over længere afstande Borgeren skal selv bære sine indkøb, i det omfang det er muligt Benytter borgeren kørestol, skal hænges varer bagpå kørestolen og borgeren kan have nogle indkøb i skødet Benytter borgeren el-kørestol med kurv bagpå placeres indkøbene der. Er der ikke en kurv/taske, kan borgeren opfordres til at købe en Placeres indkøb bag på en manuel kørestol, må indkøbene ikke hindre ledsagerens bevægefrihed bag kørestolen Benytter borgeren rollator placeres indkøb som udgangspunkt i kurven på rollatoren Hvis borgeren er gående kan vedkommende have en rygsæk på og/eller ledsager kan have en bærepose i hænderne HVAD SKAL OG MÅ EN LEDSAGER (Listerne er ikke udtømmende) Ledsageren MÅ Hjælpe borgeren køre- og gåklar med kørepose, fodtøj og overtøj Være behjælpelig med indkøb, både almindelige dagligdags eller mere specielle/ personlige indkøb. Alle indkøb skal på forsvarlig vis kunne transporteres hjem af borger og ledsager i fællesskab Yde let støtte ved forflytninger, f.eks. fra kørestol til toilet eller fra kørestol til anden stol. At hjælpe med en forflytning vil sige, at ledsageren støtter personen til at kunne flytte sig selv. Ledsageren må hjælpe med forflytninger, når borgeren har en rimelig god stående balance Ved ledsagelse til svømning og anden sport, hjælpe med bad/hårvask/tørring mv. Skubbe kørestolen, yde let støtte ved gang med eller uden hjælpemidler Hjælpe i forbindelse med spisning, f.eks. udskæring af mad Yde hjælp i forbindelse med af- og påklædning f.eks. til svømning og lign., hvor opgaven kan løses af én person uden brug af hjælpemidler Understøtte kommunikationen, når borger har behov for det Kompensere for syns- og hørehandicap Guide uden at regulere borgers væremåde/adfærd Køre borgerens bil, hvis ledsageren har kørekort. Ansvar ved uheld påhviler borgerens/bilens forsikring Er bilen specielt indrettet og/eller det kræver omfattende instruktion inden ledsageren forsvarligt kan køre den, kan Ledsageordningen ikke i alle tilfælde efterkomme borgerens ønske om, at ledsageren skal køre borgerens bil. 13

14 Ledsageren MÅ ikke... Foretage personløft Gribe borgeren ved fald Betjene trappetjenere Betjene lift med sejl Udføre plejeopgaver i hjemmet, f.eks. give medicin, give mad via sonde, hjælpe i seng, hjælpe med bad, klippe negle, nedre hygiejne efter toiletbesøg Udføre husligt arbejde i hjemmet f.eks. rengøring, vande blomster mv. Påføres udgifter i forbindelse med ledsagelsen f.eks. entré, transport og udgifter til nødvendig bespisning Have en opdragende funktion over for borgeren, ikke yde socialpædagogisk bistand Indtage øl, vin eller spiritus på arbejde som ledsager Have ansvar for personer eller hunde, der er sammen med borgeren eller i borgers varetægt Være part i sag mellem f.eks. læge, advokat eller lignende Udsættes for passiv rygning Køre i sin egen bil med borgeren Være eller blive bekendt med borgerens pinkoder Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os. Se eventuelt Venlig hilsen CfH / LEDSAGEORDNINGEN Sonnesgade Aarhus C. Telefon Mail: ledsageordning@msb.aarhus.dk 14