BYGNINGSINSTALLATIONER (BUILDING SERVICES)
|
|
- Christoffer Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEVEJLEDNING FOR 6. SEMESTER INDEKLIMA OG ENERGI TEMA: BYGNINGSINSTALLATIONER (BUILDING SERVICES) B-studienævnet Aalborg Universitet Februar 2010
2 STUDIEVEJLEDNING FOR 6. SEMESTER, INDEKLIMA OG ENERGI TEMA: BYGNINGSINSTALLATIONER Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING GENERELT OM B6, INDEKLIMA OG ENERGI Projektenhedens indplacering i studieforløbet Hvad siger studieordningen? Projektenhedens indhold og faglige vægtning PROJEKTBESKRIVELSE FAGLIGT INDHOLD Installations- og klimateknik Anlægsteknik Projektenhedskurser STUDIEENHEDSKURSER TERMINER
3 0. INDLEDNING Denne studievejledning gælder for B-studienævnets 6. semester 2009, civilingeniørlinien Indeklima og Energi, samt diplomingeniøruddannelsen i Byggeri og Anlæg med profilering i Bygningsinstallationer. Vejledningen supplerer studieordningens projektenhedsbeskrivelse. Studievejledningen er tænkt som en støtte til både studerende og vejledere i forbindelse med planlægning og gennemførelse af projektarbejdet. Det er i beskrivelsen anført, inden for hvilke rammer de studerende selvstændigt kan formulere problemer og fremkomme med løsningsforslag. De studerende vil i et vist omfang kunne tilgodese særlige faglige interesser ved at vægte de forskellige fagområder, som indgår i projektenheden. Ved at følge vejledningen vil de studerende gennemløbe et projektforløb, som efter studienævnets mening er hensigtsmæssigt, og som erfaringsmæssigt fører til et rimeligt projekt, der giver den studerende baggrund for at kunne opfylde de for projektenheden opstillede mål. Det anbefales derfor, at vejledningen inddrages systematisk i den indledende fase af projektperioden, hvor projekt ideer overvejes, og hvor projektforløbet fastlægges gennem problemafgrænsning og metodevalg og udarbejdelse af arbejds- og tidsplaner. Også senere i semestret, hvor grupperne har et større fagligt overblik, bør vejledningen udnyttes både ved disponeringen af projektrapporten og ved den konkrete afgrænsning af indholdet. For at skaffe overblik over arbejdets gang anbefales det desuden, at de enkelte projektgrupper afholder et eller flere statusseminarer undervejs i projektforløbet. I disse seminarer kan vejlederne inddrages efter nærmere aftale. 1. GENERELT OM B6, INDEKLIMA OG ENERGI 1.1 PROJEKTENHEDENS INDPLACERING I STUDIEFORLØBET Specialiseringen i Indeklima og Energi og profileringen i Bygningsinstallationer påbegyndes på 5. semester, videreføres på 6. semester og afsluttes for bacheloruddannelsens vedkommende med et bachelorprojekt også på 6. semester og for diplomingeniøruddannelsen efter praktik og bachelorprojekt på 7. semester. Projekterne på 6. semester skal alle indeholde en vurdering af samspillet mellem projektering og udførelse. 3
4 1.2 HVAD SIGER STUDIEORDNINGEN? Studieordningen giver følgende projektenhedsbeskrivelse for semestret: Tema: Formål: Målbeskrivelse : Indhold: Forudsætninger: Omfang: Prøveform: Bedømmelse: Bygningsinstallationer Projektenheden sigter mod, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder, der gør det muligt at kunne analysere samspillet mellem projektering, udførelse og drift af bygninger og deres installationer Efter projektenhedens forløb skal den studerende kunne o vise generel forståelse af byggeprocessens juridiske forhold o formulere og analysere tekniske, økonomiske og organisatoriske problemstillinger i relation til udførelsesfasen o analysere en bygning og dens energitekniske installationer med henblik på opstilling af alternative udformninger o udforme og projektere bygningers vand- og afløbsinstallationer samt boligventilation med varmepumpe eller køling o projektere solvarme- og solcelleanlæg o projektere installationer under inddragelse af anlægsteknik Projektering af boligbyggeri med vand- og afløbsinstallationer samt boligventilation m.v. under inddragelse af anlægsteknik. Med udgangspunkt i et udbudsmateriale for en nybygning eller et renoveringsprojekt foretages en teknisk og økonomisk analyse af materialet med henblik på projektering og udførelse af vand- og afløbsinstallationer samt boligventilation m.v. En sådan analyse kunne indeholde: o Design og anlæg af vand og afløbsinstallationer o Design af boligventilation o Design af varmepumpe (og/eller køling) i ventilationsanlæg o Design af solvarme (og/eller solcelleanlæg) o Vurdering af nødvendige ændringer af bygningskonstruktioner i relation til indpasning af de installationsmæssige foranstaltninger o Planlægning af metoder og materiel til udførelsen af projektet o Planlægning af tids og ressourceforbrug samt udformning af økonomisk overslag for projektet. B-sektorens semester B3 og B4 samt semester B5I specialisering i Indeklima og Energi. 13 ECTS for bachelorstuderende og 12 ECTS for diplomingeniørstuderende. Projektenhedens omfang er fordelt på projektarbejde og projektenhedskurser. Intern prove/individuel mundtlig prove Individuel karakter efter 7-trins-skalaen 4
5 1.3 PROJEKTENHEDENS INDHOLD OG FAGLIG VÆGTNING Projektenheden består af 7 ECTS projektarbejde (dog kun 6 ECTS for diplomingeniørstuderende) og 6 ECTS projektenhedskurser, i alt 13 ECTS, hvortil kommer 2 ECTS studieenhedskurser. For diplomingeniørstuderende er der et praktikkursus på 1 ECTS. Vedrørende kursusbeskrivelser henvises til afsnit 3.5 og 4. I projektarbejdet anbefales normalt følgende vægtning af de indgående fagområder: Installations- og klimateknik: ca. 70% Anlægsteknik: ca. 30% 2. PROJEKTBESKRIVELSE Som projektgrundlag er der udvalgt nogle aktuelle bygninger til bolig- eller erhvervsformål (administration, liberale erhverv eller lign.). Projektarbejdet tager sit udgangspunkt i et sæt tegninger, hvoraf bl.a. fremgår hovedtrækkene i den konstruktive udformning. Der er således mulighed for flere forskellige alternative udformninger og udførelsesmetoder, både hvad angår bygningens installationer og energitilførsel. 3. FAGLIGT INDHOLD 3.1 INSTALLATIONS- OG KLIMATEKNIK Det udleverede projektmateriale analyseres med henblik på opstilling af forudsætninger til fastlæggelse af funktionskrav og dimensioneringsgrundlag for bygningens tekniske installationer. Der tages primært udgangspunkt i at klarlægge fremføringsveje, opbygning og funktion af brugsvands- og afløbsinstallationer samt anlæg til luftfornyelse, mens opvarmningsanlæg hoved-sageligt kun behandles i tilknytning til de foran nævnte installationer eller som del i en alternativ løsning. På denne baggrund foretages vurderinger af mulighederne for alternative løsninger specielt med henblik på nedbringelse af energiforbruget ved aktiv udnyttelse af solenergi og varmepumpeløsninger. Som eksempler på alternative løsninger kan nævnes etablering af tagplacerede solfangere med tilhørende lagerbeholder til hel eller delvis dækning af opvarmningsbehovet til brugsvand og forsyning af lavtemperaturanlæg til rumopvarmning, etablering af solvæg til forvarmning af ventilationsluft og/eller etablering af varmepumpeanlæg. Forskellige alternative løsninger skitseres og undersøges på grundlag af vurderinger af anlæggets opbygning, muligheder for bygningsmæssig indpasning, styringsmuligheder samt overslagsmæssig beregning af ydelser m.v. 5
6 Et af de alternative løsningsforslag udvælges til dimensionering og nærmere analyse, herunder simulering af driftsforholdene og derigennem fastlæggelse af den mulige energiindvinding og eventuelle indflydelse på indeklimaet. Denne projektering skal indeholde en optimering af solfangerareal og beholderstørrelse sammenholdt med prisen på anlægget. Projektarbejdet kan endvidere indeholde vurderinger af forslag til bygningsmæssige tiltag med henblik på reduktion af energiforbrug og/eller forbedring af indeklima, ligesom det vil være muligt at give skitseforslag til udnyttelse af regnvand i forbindelse med brugsvandsinstalla- tionerne. 3.2 ANLÆGSTEKNIK Med udgangspunkt i det projektmateriale, der ligger til grund for projektarbejdet, samt de resultater, der er fremkommet gennem arbejdet med installations- og klimateknik foretages en anlægsteknisk analyse. Analysen kan omfatte hele projektet eller udvalgte dele heraf. Specielt kan fokuseres på behandling og sammenligning af alternativer, behandlet inden for installations- og klimateknikområdet. En afgrænsning foretages efter aftale med vejlederne. Analysens elementer kan eksempelvis være: En detaljeret anlægsteknisk behandling af de alternative udformninger, der er udvalgt i forbindelse med projektets konstruktions- og installationsmæssige behandling. De enkelte alternativer behandles med hensyn til udførelsesmetoder, valg af materiel, og tids- og ressourceforbrug. En behandling af byggelogistiske forhold, herunder en indretning af arbejdspladsen, inkl. byggepladsveje, materialelagre, skure o.s.v. En tids- og ressourceplan samt en tilbudskalkulation omfattende de ovenfor behandlede arbejder. 3.3 PROJEKTENHEDSKURSER I tilknytning til projektarbejdet udbydes følgende projektenhedskurser. Bygningsenergiteknik Installationsteknik Anlægsteknik I alt 3 ECTS 1 ECTS 2 ECTS 6 ECTS BYGNINGSENERGITEKNIK Placering 6. semester Omfang: 3 ECTS 6
7 Formål: Indhold: At give grundlag for udnyttelse af aktiv solvarme i bygninger, således at dette kan anvendes ved analyse af forskellige solvarmeteknikkers termiske og energimæssige forhold samt ved beregning og dimensionering af enkle solvarmeanlæg. At give grundlag for udnyttelse af varmepumper i bygninger, således at dette kan anvendes til analyse af forskellige anlægstypers funktion samt ved beregning og dimensionering af varmepumpesystemer Metoder til beregning af sol- og skyggeforhold. Transparante materialer og bygningsdele. Opbygning og virkemåde af solfangere, varmelagre og solvarmeanlæg. Varmebalancer og effektivitetsfaktorer for solfangere. Beregning af solvarmeanlæg, lavtemperaturanlæg. Gennemgang af kølemiddelkredsløb, typiske kølemidler, varmepumpetyper, varmepumpesytemer (luft/luft, luft/vand, vand/vand), effektfaktorer samt typisk anvendelse i byggeriet INSTALLATIONSTEKNIK Placering 6. semester Omfang: 1 ECTS Formål: At give de nødvendige forudsætninger for projektering af vand- og afløbsinstallationer i bygninger. Indhold: Funktionskrav for vand- og afløb, eksempler på anlægsudformning med tilhørende styring og regulering. Tilslutningsanlæg til traditionelle forsyningsvirksomheder samt belysning af alternative muligheder for tilslutning som solvarme og opsamling af regnvand. Teorier og metoder for dimensionering af varmt og koldt brugsvandssystem med tilhørende afløbsinstallationer. ANLÆGSTEKNIK Placering: Omfang: Formål: Indhold: 6. semester 2 ECTS Efter kurset skal de studerende have kendskab til sædvanlige anlægstekniske materieltyper og udførelsesmetoder. Endvidere skal de på basis af konstruktive udformning kunne analysere et projekt med henblik på at opstille og sammenligne alternative udførelsesmetoder. Arbejdsydelser, jordarbejder, funderingsarbejder, betonarbejder, montagearbejder, logistik på byggepladsen, kalkulationsteknik. 7
8 4. STUDIEENHEDSKURSER På 6. semester afvikles følgende studieenhedskurser: Projektledelse 2 ECTS For diplomingeniørstuderende derudover: Introduktion til praktik 1 ECTS Vedrørende kursusindhold henvises til studieordningen. 5. TERMINER 31. marts 2010 Aflevering af projekt April 2010 Projekteksamen marts 2010 Eksamen Projektledelse 6. ELEKTRONISK AFLEVERING Fra og med dette semester er det obligatorisk at aflevere projektet delvist elektronisk. Når denne afleveringsform benyttes, skal der fortsat afleveres en trykt hovedrapport, mens bilag/appendiks afleveres elektronisk. Den nye struktur forsøges tilnærmet ekstern praksis og indeholder følgende: Hovedrapporten skal være kortere, end den samlede rapport er i dag. Den skal stadig være gennemarbejdet, sammenhængende og struktureret. Hovedvejleder skal sammen med de studerende vurdere hvilket omfang, der er rimeligt for hovedrapporten. Et udgangspunkt kunne være maksimalt ca. 100 sider. Dette niveau forventes justeret over tid, efterhånden som der opsamles erfaringer med den nye form. Bilag/appendiks skal også være strukturerede, men behøver ikke at være gennemarbejdede, fx må der meget gerne indgå (indskannede) håndskrevne beregninger. Dog er det et naturligt krav, at alt er læsbart og fremstår, så vejleder og censor kan vurdere indholdet. Det anbefales på det kraftigste, at Bilag/appendix materiale der vedlægges i rapportform, gemmes som et enkelt dokument i elektronisk form. Alle dele af semesterets afrapportering såvel trykt som elektronisk materiale skal indgå i vurderingen. Hvis alle parter er indforståede (dvs. alle studerende i projektgruppen, alle projektgruppens vejledere og censor), kan der afleveres 100 % elektronisk. Bemærk at kravene til upload af alle projekter i Det Digitale Projektbibliotek gælder for alle studerende uanset afleveringsformen (se vejledning på byggeri.aau.dk). Den nye afleveringsform indføres rullende, således at det nu er obligatorisk til og med 6. 8
9 semester.. 9
PROJEKTERING OG UDFØRELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSKONSTRUKTIONER
STUDIEVEJLEDNING FOR B-SEKTOREN 6. SEMESTER BYGGE- OG ANLÆGSKONSTRUKTION TEMA: PROJEKTERING OG UDFØRELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSKONSTRUKTIONER B-studienævnet Aalborg Universitet Februar 2004 STUDIEVEJLEDNING
Læs mereStudieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering
26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør
Læs mereIKT i projektering og udførelse
IKT i projektering og udførelse 1. kursusgang Dagens program - Introduktion til kurset - Præsentation af dagens øvelse - Introduktion til IKT i byggeriet - Dagens øvelse i grupperummene - Kort præsentation
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereBachelor- og Diplomingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6. semester Tema: Projektering af vejanlæg
Bachelor- og Diplomingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6. semester Tema: Projektering af vejanlæg Agenda Om semestret Om projektenheden Om projektarbejdet Fagligt indhold Projekteringsværktøjet
Læs mereDokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014
Susanne Ketill Brian Glyngø Thisvad Karsten Jepsen Godkendt 1 af 5 Formål Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereVirksomhedsprojekt. Betingelser
Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering
26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør
Læs mereSemesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)
BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereVEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1
Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som
Læs mereSEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
Læs mereBYGNINGENS KONSTRUKTION OG ENERGIFORBRUG
STUDIEVEJLEDNING FOR BYGGERI OG ANLÆG 4. SEMESTER TEMA: BYGNINGENS KONSTRUKTION OG ENERGIFORBRUG B-studienævnet Aalborg Universitet Januar 2010 STUDIEVEJLEDNING FOR BYGGERI OG ANLÆG, 4. SEMESTER TEMA:
Læs mereRetningslinjer for diplomingeniørpraktik
Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.
Læs mereStudieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)
Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold
Læs mereUndervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll
Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del
Læs merePraktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014
Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed
Læs mereProjektaktiviteter på E-business
Projektaktiviteter på E-business 4-, 12- og 16-ugersprojekter EBUSS Kandidatuddannelsen i E-business 1. RAMMER...2 2. PROJEKTET...3 3. VALG AF VEJLEDER...3 4. GRUPPEDANNELSE...4 5. TVÆRFAGLIGE PROJEKTER...4
Læs mereSemesterbeskrivelse 5. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereSemesterbeskrivelse for 3. semester på HDFR Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: Studienævnet for HD og MBA Studieordning: Studieordning for Den erhvervsøkonomiske Diplomuddannelse
Læs mereSemesterbeskrivelse 2. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsplan Undervisningsbeskrivelse Generelt Som valgfag er valgt Bygningskonstruktioner og Vvs-konstruktioner Som fordybelsesområde er valgt Projektering. Målet er at eleven bliver i stand til
Læs mereModul 4: Erhvervsret. Obligatorisk 5 ECTS. Placering 3. Semester. Modulansvarlig Jens Thøgersen
Semesterbeskrivelse for 3. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: Studienævnet for HD og MBA Studieordning: Studieordning for Den erhvervsøkonomiske Diplomuddannelse
Læs mereUndervisningsvejledning Undervisningsemne: TM 3 Side 1 af 5
TM 3 Side 1 af 5 1. Formål Klimateknik Den studerende skal opnå sådan teoretisk viden vedrørende klimateknik, at det sætter vedkommende i stand til på forsvarlig måde at forestå drift og vedligehold af
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereProjektguide (kandidat- og masterstuderende på DKM, INT, MMT og SWU samt diplomstuderende)
August 2002 Projektguide (kandidat- og masterstuderende på DKM, INT, MMT og SWU samt diplomstuderende) Denne projektvejledning omfatter: 1. Projekttyper 2. Antal deltagere i projektgruppe 3. Hvad skal
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereSemesterbeskrivelse 4. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereRettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier
Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Godkendt i studienævn for International Virksomhedskommunikation den 25. marts 2010. Godkendt af dekanen for det Humanistiske
Læs mereHVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet
HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål
Læs mereSemesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 7. semester på HDFR
Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 7. semester på HDFR Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning:
Læs mere9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det du følger mest)
Studienævnet for Humanistisk Informatik Semesterevaluering efterår 2013 9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det
Læs mereRetningslinjer for diplomingeniørpraktik
Studienævnet for Energi Institut for Energiteknik Dokumentdato: 17. september 2019 Dokumentansvarlig: Studiesekretariatet Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som
Læs mereCUNECO PROJEKT 17021
CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mere6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereSemesterbeskrivelse 4. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)
Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereVejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere
Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. Vejledningen er opbygget som en tjekliste, med det formål
Læs mereRettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense
Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:
Læs mereSemesterbeskrivelse 2. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre
Læs mereLokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet
STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet Gældende fra 14.08.2018 I henhold til bekendtgørelse nr. 364 af 17/04/2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereSemesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereAALBORG UNIVERSITET. Studieordning. for. Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse (cand.merc.jur.)
AALBORG UNIVERSITET Studieordning for Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse (cand.merc.jur.) Gældende fra 1. september 2000 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidateksamen ved Aalborg universitet,
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereUdvikling af byggeprogram
Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram
Læs mereStudieordningens del 3
Studieordningens del 3 Studieordningens del 3 er et supplement til institutionsdelen af studieordningen 2016 på byggekoordinatoruddannelsen. 1. Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag Studieordningens
Læs mereKoordinations normer og arbejdsbeskrivelse for koordinatorer på KSA. 5 udkast oktober 2015
Koordinations normer og arbejdsbeskrivelse for koordinatorer på KSA 5 udkast oktober 2015 Fra og med den studieordning der træder i kraft 1. september 2015 Modul 1 (1. semester) Modul koordinator: 30 timer
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for efterårssemestret 2018
Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 31.8.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse
Læs mereSemesterbeskrivelse 2. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Læs mereEnergibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb
Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSTUDIEVEJLEDNING. for. B- sektorens 6. semester - Vand & Miljø
Studienævnet for Byggeri og Anlæg STUDIEVEJLEDNING for B- sektorens 6. semester - Vand & Miljø - 2010 TEMAER: Projektenhed 1: AFLEDNING AF REGN- OG SPILDEVAND FRA BYER Projektenhed 2: FERSKVANDSRECIPIENTER
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Projekt i Psykologien i relation til arbejde, læring, teknologi og institutioner Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi kandidatprojekt Dansk Tilmelding sker via stads
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mere2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereHA(jur.)-studiet 2012
HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN SOCIOLOG
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I SOCIOLOG VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2003 med korrektion 2007 Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet 1.
Læs mereSurvey Xact evalueringsrapport BA i Organisatorisk Læring, 1. semester efteråret 2014
Survey Xact evalueringsrapport BA i Organisatorisk Læring, 1. semester efteråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 27 studerende den 23. januar 2015. Der er blevet rykket
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk 20 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere 5. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen: Se i slutningen
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019
STUDIEORDNING for Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019 Revideret 15.12.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 5 nationale fagelementer...
Læs mereUndervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.
Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling
Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling [udarbejdet 01.08.2018] 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 4 4. Beskrivelser af
Læs mereBR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima
Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mere