STUDIEVEJLEDNING. for. B- sektorens 6. semester - Vand & Miljø

Transkript

1 Studienævnet for Byggeri og Anlæg STUDIEVEJLEDNING for B- sektorens 6. semester - Vand & Miljø TEMAER: Projektenhed 1: AFLEDNING AF REGN- OG SPILDEVAND FRA BYER Projektenhed 2: FERSKVANDSRECIPIENTER Indholdsfortegnelse Side 1. INDLEDNING INDPLACERING I STUDIEFORLØBET MÅLET FOR UDDANNELSEN STUDIEORDNINGEN SEMESTERETS 2 PROJEKTENHEDER Bachelorforløbets 1. projektenhed: Afløbssystemet i Frejlev Bachelorforløbets 2. projektenhed: Nordjysk Å PROJEKTENHEDSKURSERNE, Afstrømning af regn- og spildevand hydraulik og stoftransport Afstrømning af regn- og spildevand kemisk og mikrobiel procesteknik Ferskvandsrecipienter STUDIEENHEDSKURSER Projektledelse VIGTIGE DATOER PROJEKTAFLEVERING Februar KSJ

2 1. INDLEDNING Denne studievejledning gælder for bachelorforløbets 6. semester på B-sektorens Vand & Miljø uddannelse (B6VM), der indeholder 2 projektenheder, henholdsvis Afledning af regn- og spildevand fra byer og Ferskvandsrecipienter. Vejledningen supplerer studieordningens projektenhedsbeskrivelse, der på dette semester giver de studerende mulighed for et projektforløb, der omfatter anlægstekniske og miljøtekniske problemstillinger ved afledning af vand fra urbane områder samt de naturlige og menneskeskabte forhold, der har betydning for ferskvandrecipienternes kvalitet. Vejledningen er tænkt som en støtte for både studerende og vejledere i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af projektenheden. Der er i beskrivelsen anført, inden for hvilke rammer de studerende selvstændigt kan formulere problemer og fremkomme med løsningsforslag. Ved at følge vejledningen vil de studerende gennemløbe et projektforløb, der under normale omstændigheder vil give den studerende mulighed for at opfylde de i studieordningen opstillede mål for projektenheden. Det anbefales derfor, at vejledningen systematisk inddrages i den indledende fase af projektarbejdet, hvor forskellige ideer omkring projektindhold overvejes, og hvor projektforløbet fastlægges gennem problemafgrænsning og metodevalg samt udarbejdelse af arbejds- og tidsplaner. Også senere i semestret, hvor projektgruppen har erhvervet sig et større fagligt overblik, bør vejledningen benyttes både ved disponeringen af projektrapporten og ved den konkrete afgrænsning af indholdet. For at skaffe overblik over arbejdets gang anbefales det desuden, at de enkelte projektgrupper afholder et eller flere statusseminarer undervejs i projektforløbet. I disse seminarer kan vejlederne inddrages efter nærmere aftale. Semesterkoordinator for B6VM, er i 2010 lektor Kjeld Schaarup-Jensen, Institut for Byggeri og Anlæg. 2. INDPLACERING I STUDIEFORLØBET Projektenheden ECTS SE-kurser ECTS 3. sem. Byudvikling og infrastruktur 24 Statik og Styrkelære Betonteknologi Landskabsgeologi 4. sem. Bygningens konstruktion og 25 Grundlæggende Geoteknik energiforbrug Differetialligninger 5. sem. Vandindvinding og Vandforsyning 26 Statistik Virksomhedsøkonomi 6. sem. Afledning af regn- og spildevand fra byer Ferskvandsrecipienter Projektledelse 2 Ovenstående skema, der er hentet fra studieordningen, giver en samlet oversigt over opbygning af og indhold i bacheloringeniøruddannelsen i Vand & Miljø på B-sektoren. 2

3 Specialiseringen i Vand & Miljø påbegyndes for B-sektor studerende på 5. semester og afsluttes for diplomingeniørstuderende efter 7. semester og for civilingeniørstuderende efter 10. semester. 6. semester på Vand & Miljø forløbet på B-sektoren er for bachelor- og civilingeniørstuderende fælles med specialiseringen i Miljøteknik på K-sektoren. Fællesskabet mellem disse to uddannelser strækker sig over 6., 7. og 8. semester. Semesteret og projektenhederne er derfor tilrettelagt sådan, at det kan gennemføres af studerende fra 5. semester i såvel K- som B-sektoren, idet der er taget hensyn til de forskelligartede forudsætninger, som disse studerende har. Studerende på Vand & Miljø uddannelsen bør således supplerende have gennemført et værkstedskursus i laboratoriesikkerhed ligesom studerende fra Miljøteknik uddannelsen supplerende har gennemført et kursus i Grundlæggende Afløbsteknik på deres 5. semester. 3. MÅLET FOR UDDANNELSEN Ifølge studieordningen har civilingeniøruddannelsen i Vand & Miljø som mål, at uddanne ingeniører, der er kvalificerede til at deltage i og lede miljøarbejdet i stat, regioner, kommuner og private virksomheder. Uddannelserne sigter ligeledes mod at kvalificere kandidaterne til at deltage i uddannelse og forskning inden for miljøområdet. Kandidaterne skal med afsæt i de grundlæggende discipliner hydraulik, fysik, kemi, mikrobiologi og biologi være i stand til at finde og fremlægge tekniske løsninger til reduktion af forskellige typer af forurening på baggrund af en viden om og forståelse af disse forureningers effekt i alle recipienttyper. Den overordnede målsætning for uddannelsen er: at beskytte menneskets sundhed at beskytte vores naturgivne ressourcer at bevare og forbedre kvaliteten af vore omgivelser. 4. STUDIEORDNINGEN Bachelorforløbets 6. semester på Vand & Miljø forløbet består i 2010 af i alt 30 ECTS enheder fordelt på 2 projektenheder med et omfang svarende til henholdsvis 15 og 13 ECTS. Uden for projektenhederne afholdes 1 studieenhedskursus i Projektledelse på i alt 2 ECTS enheder. Nedenfor genfindes studieordningens projektenhedsbeskrivelser for de 2 projektenheder: 1. projektenhed: BACHELORPROJEKTET Formål: Mål: Afledning af regn- og spildevand fra byer. Urban Drainage Projektenheden skal sætte den studerende i stand til at kunne analysere, vurdere og designe funktion og udformning af byers afløbssystemer. Efter projektenheden skal den studerende kunne: redegøre for gældende lovgivning og praksis vedrørende afledning af regn- og spildevand samt krav og kravbegrundelse for regnvandsudledning, 3

4 Indhold: Kurser: Prøveform: Bedømmelse: forståelse af dannelsen og transporten af regnvand på byoverflader herunder hvorledes vand- og stoftransporten på disse overflader kan beregnes, eventuelt under hensyntagen til en eventuel stofomsætning, forståelse af udformning og dimensionering af afløbssystemer herunder hvorledes vand- og stoftransporten i disse systemer foregår og kan beregnes, eventuelt under hensyntagen til en eventuel stofomsætning, forståelse af hvordan man med forskellige modelsystemer kan analysere, beskrive og vurdere et afløbssystems funktion, viden om de forureningsmæssige aspekter knyttet til regnbetingede udledninger fra afløbssystemer - eksempelvis til vandløb. Projektet gennemføres i relation til det forurenede vands kredsløb i en by, omfattende infrastrukturen for spildevand og regnvand. En del af afløbssystemet analyseres og vurderes med henblik på dets funktion under både tørvejrs- og regnvejrsforhold. I forlængelse heraf foreslås eventuelt forbedringer af systemet. 15 ECTS - fordelt på projektarbejde og projektenhedskurser. I forbindelse med projektenheden afholdes følgende PE-kursus: Afstrømning af regn- og spildevand, 4 ECTS. B-sektorens 6. semester, Vand & Miljø, bachelorforløbet. Intern individuel mundtlig prøve. Individuel bedømmelse med karakter efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i Rammestudieordningen. 2. projektenhed: Formål: Mål: Ferskvandsrecipienter. Watercourses and Urban Drainage Projektenheden skal sætte den studerende i stand til at kunne analysere og vurdere vand- og stoftransport samt miljøtilstand for vandløb, samt vurdere forureningsmæssige effekter ved udledning af afstrømmende regnvand fra urbane overflader og aflastninger fra fællessystemer. Efter projektenheden skal den studerende kunne: redegøre for vandløbshydrologi og vandløbshydraulik, forklare stofomsætning i vandløb og de deraf afledte effekter, herunder iltbalance og ph variationer, vurdere forureningsmæssige effekter knyttet til udledninger fra fællesog separatkloakerede oplande under regn beskrive udvalgte stoffers miljømæssige betydning i det vandige miljø, identificere processer af hydraulisk, kemisk og biologisk karakter, der er væsentlige for analyse og vurdering af et vandløbs miljøtilstand, og redegøre for de modelmæssige muligheder for at simulere ikkestationære afstrømningshændelser i vandløb og floder herunder og- 4

5 Indhold: Kurser: Prøveform: Bedømmelse: så mulighederne for at simulere transporten af ikke-konservative stoffer i afstrømningsforløbet. Projektet gennemføres i relation til et bynært vandløb, der er påvirket af afstrømning fra urbane overflader og aflastninger fra fælleskloakerede områder. Miljøtilstanden i vandløbet analyseres og påvirkningerne ved udledning af regn- og spildevand fra det urbane opland vurderes. 13 ECTS - fordelt på projektarbejde og projektenhedskurser. I forbindelse med projektenheden afholdes følgende PE-kurser: Ferskvandsrecipienter, 3 ECTS, B-sektorens 6. semester, Vand & Miljø, bachelorforløbet. Ekstern individuel mundtlig prøve. Individuel bedømmelse med karakter efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i Rammestudieordningen. 5. SEMESTERETS 2 PROJEKTENHEDER Emnemæssigt omhandler den 1. projektenhed på bachelorforløbet, hvilke krav en hygiejnisk sikker og miljømæssig forsvarlig afledning af regn- og spildevand fra et bysamfund stiller til byens afløbssystem, og hvordan man i forhold til et eksisterende system kan undersøge om disse krav er overholdt. Bachelorforløbets 2. projektenhed fokuserer på de forskellige mulige påvirkninger af bynære vandløb, hvor man - på baggrund af en analyse skal forsøge at kortlægge og kvantificere omfanget af påvirkningen på de biologiske forhold. Ud fra en samlet vurdering er det målet at skitsere forslag til hvorledes den biologiske kvalitet i det betragtede vandløb kan forbedres. Begge disse opgaver, der udgør en væsentlig del af en miljøingeniørs faglige profil, kræver, at man har styr på vandkredsløbet i og udenfor byerne og har en del viden om hydrologiske, hydrauliske, kemiske og biologiske processer samt overblik over tekniske muligheder for virkeliggørelse af ønskede mål. Projektet vedrører miljøtekniske problemstillinger, der ofte behandles i kommunale tekniske forvaltninger samt i rådgivende ingeniørvirksomheder. Afløbssystem, renseanlæg og vandløbsrecipient udgør ofte et integreret system, hvilket på bachelorforløbets 6. semester kommer til udtryk ved, at projektlokaliteten i 2. projektenhed, Hasseris Å, netop er recipient for projektlokaliteten i 1. projektenhed, afløbssystemet i Frejlev. Rensning af byspildevand udgør én af 2 projektenheder på civilingeniøruddannelsens 8. semester. Gennemførelse af projektenhederne samt en lang række efterfølgende studieaktiviteter i civilingeniøruddannelsen indebærer omgang med miljøfarlige stoffer på laboratorium eller i felten. Det er derfor en forudsætning for deltagelse i projektenhederne, at den studerende har gennemført et kursus i laboratoriesikkerhed. 5

6 5.1. Bachelorforløbets 1. projektenhed: Afløbssystemet i Frejlev Valget af Frejlev som projektlokalitet i 1. projektenhed beror på, at Aalborg Universitet i et samarbejde med Aalborg kommune driver en permanent målestation, der udgør en integreret del af afløbssystemet I Frejlev. Afløbssystemet i Frejlev analyseres og vurderes med henblik på at klarlægge, hvorledes systemet fungerer under både tørvejrs- og regnvejrsforhold. I denne forbindelse ønskes en kritisk stillingtagen til kriterierne for ønsket funktion. På baggrund af analysens resultater foreslås løsninger, som forbedrer systemet i al almindelighed, herunder også om nødvendigt - reducerer antallet af regnbetingede overløb, hvor en blanding af urenset spildevand og regnvand udledes til nærrecipienten, der i tilfælde er Hasseris å. Metodemæssigt vil der i denne del af projektet i udstrakt grad indgå en modelmæssig baseret vurdering af afløbssystemets funktion. Tørvejrssituationen, hvor afløbssystemet afleder spildevand samt evt. infiltrationsvand, analyseres med henblik på at fastlægge systemets selvrensningsevne samt stoftransporten og dermed den daglige belastning af renseanlægget. I denne forbindelse kan forhold vedrørende kemiske og mikrobielle omsætninger af spildevandet under transporten inddrages i form af en vurdering af den betydning, som disse processer kan få for selve afløbssystemet og den efterfølgende spildevandsrensning. Systemets hydrauliske kapacitet under tørvejrsforhold vurderes. En kapacitetsanalyse for afløbssystemet gennemføres under regnvejrsforhold først med henblik på at vurdere hvorvidt systemet lever op til dimensioneringspraksis i Danmark dernæst for at klarlægge hvor hyppigt, der sker opstuvning til kritiske niveauer såsom kældre og terræn rundt om i systemet. Vand- og stoftransporten i systemet under regn beregnes med henblik på at fastlægge belastningen på renseanlægget og den nærrecipient, der via overløbsbygværker modtager en blanding af regn- og spildevand. Afslutningsvis gennemføres der på et kvalitativt grundlag en vurdering af den recipientmæssige effekt af disse regnbetingede udledninger Bachelorforløbets 2. projektenhed: Nordjysk Å Vandløb påvirkes fysisk, kemisk og biologisk af de menneskelige aktiviteter i oplandet. Projektet fokuserer på at analysere de forskellige typer af stressorer der påvirker de biologiske forhold i et bynært vandløb. Der foretages en system analyse på en mindre strækning af et sådan vandløb nedstrøms udløb fra et afløbssystem. Projektet skal synliggøre de forskellige mulige påvirkninger af bynære vandløb og gennem en analyse søge at kortlægge og kvantificere omfanget af påvirkningen på de biologiske forhold. Projektet er bygget op omkring en beskrivelse af de biologiske elementer, primært makroinvertebrater og fisk, samt en kortlægning af de hydrauliske og kemiske forhold i vandløbet. En sammenstillende analyse af de biologiske, kemiske og hydrauliske forhold danner baggrund for en analyse af omfanget af den menneskeskabte påvirkning af vandløbets biologiske forhold Med udgangspunkt i eksisterende data og et litteraturstudie fastlægges de forskellige typer af påvirkninger. Der foretages efterfølgende en screening for de forskellige potentielle kemiske påvirkninger, herunder miljøfremmede stoffer og let omsætteligt organisk stof. Ilt og temperatur kan måles løbende med henblik på at kvantificere omfanget af ilt- og temperaturstress. En hydraulisk analyse af en længere vandløbsstrækning danner baggrund for opsætningen af en hydraulisk model, der bruges til at kvantificere omfanget af hydraulisk stress i vandløbet. Kontinuerte målinger af vandføringen i vandløbet gennemføres for at analysere de tidsligere variati- 6

7 oner i de hydrauliske forhold. Vandløbets fysiske forhold og overordnede forløb kortlægges med henblik på en vurdering af de menneskeskabte ændringer der er foretaget i vandløbets morfologiske forhold. Gennem en systematisk indsamling af faunaprøver fra vandløbet søges vandløbets generelle tilstand kvantificeret. Efterfølgende supplerende prøver udtages for at analysere specifikke sammenhænge mellem de biologiske forhold og eventuelle forureningskilder. Sammenhængen mellem udvalgte organismers krav til de hydrauliske forhold og de konkrete habitatforhold kan analyseres ved hjælp af hydrauliske habitatmodeller. Ligeledes kan aflejring af partikulært stof og associerede stoffer kvantificeres vha. en hydraulisk model. Baseret på en samlet vurdering kan der skitseres forslag til hvorledes den biologiske kvalitet i vandløbet kan forbedres. Disse forslag kan indehold både fysiske restaureringstiltag, med henblik på at optimere de hydrauliske forhold eller levesteder for specifikke organismer, såvel som forslag til ændringer i rensning af afløbsvandet fra byområder. 6. PROJEKTENHEDSKURSERNE, Afstrømning af regn- og spildevand hydraulik og stoftransport Status: Formål: Forudsætninger: Indhold: Afstrømning af regn- og spildevand. Stormwater and Wastewater Runoff. PE-kursus. 2 ECTS. B-sektorens 6. semester, Vand & Miljø, bachelorforløbets 1. projektenhed samt diplomingeniørforløbet. At give den studerende en grundlæggende viden om transporten af regnog spildevand i afløbssystemer. Grundlæggende Hydraulik, Hydrologi og Afløbsteknik. Nedbør på og afstrømning fra byoverflader samt afstrømning i afløbssystemer - herunder afløbsmodeller og afløbsmodel-beregninger. Lærebogsmateriale: Manualer indbygget i MOUSE programpakken samt noter udleveret af kursusholderne. Kursusansvarlig: Søren Thorndahl 6.2. Afstrømning af regn- og spildevand kemisk og mikrobiel procesteknik Status: Afstrømning af regn- og spildevand kemisk og mikrobiel procesteknik. Sewer Processes and Pollution from Urban Runoff. PE-kursus. 2 ECTS. B-sektorens 6. semester, Vand & Miljø, bachelorforløbets 1. projektenhed samt diplomingeniørforløbet. 7

8 Formål: Forudsætninger: Indhold: At give den studerende en grundlæggende viden vedrørende procestekniske aspekter af regn- og spildevand i afløbssystemer frem til rensning eller afledning under regn. Den studerende skal i denne forbindelse kunne behandle forurenings- og procestekniske forhold, som kan forekomme i forbindelse med transporten i afløbssystemerne under såvel tørvejrssom regnvejrsforhold forstå forureningsmæssige aspekter ved afledning under regn Grundlæggende Hydraulik og Afløbsteknik. Stofbelastning fra byoverflader Afstrømning af stof i afløbssystemer Processer for stofomsætning i afløbsledninger Forurening af regnafledning fra såvel separat- som fælleskloakerede oplande Lærebogsmateriale: Hvitved-Jacobsen (2002), Sewer Processes microbial and chemical process engineering of sewer networks, CRC-Press. (Kan downloades gratis på biblioteket) Hvitved-Jacobsen T, Vollertsen J and Nielsen AH (2010), Urban Storm Drainage Pollution Concepts and Engineering. In press at CRC Press. Udvalgte kapitler udleveres. Manualer indbygget i MOUSE programpakken. Noter udleveret af kursusholderne. Kursusansvarlig: Asbjørn Haaning Nielsen 6.3. Ferskvandsrecipienter Status: Formål: Mål: Forudsætninger: Ferskvandsrecipienter Watercourses and Urban Drainage PE-kursus. 3 ECTS. B-sektorens 6. semester, Vand & Miljø, bachelorforløbets 2. projektenhed. Kursets formål er at give den studerende en grundlæggende viden vedrørende fysisk, kemiske og biologiske forhold i vandløb, samt vurdere hvordan menneskeskabte påvirkninger influerer herpå. Efter kursets afslutning forventes den studerende at have opnået grundlæggende forståelse af fysiske, kemiske og biologiske forhold i vandløb. Grundlæggende hydraulik, kemi og biologi. Indhold: Geologisk og hydrologisk baggrund. Vandløbstyper. Strømninger i vandløb, herunder grundlæggende begreber i vandløbshydraulik og bestemmelse af vandføring. 8

9 Stoftransport i vandløb herunder analytisk og numerisk løsning af advektions-dispersionsligningen. River Hydraulics et større perspektiv, herunder gennemgang af oversvømmelsessikring på verdens største floder. Vandløbsrestaurering. Planter og dyr i vandløb. Temperatur, ilt og ph i vandløb. Fosfor og kvælstof i vandløb. Vandløbsbundens anaerobe processer. Miljøfremmede stoffer i vandløb. Lærebogsmateriale: Diverse noter fra forskellige kursusholdere. Larsen T og Brorsen M, Lærebog i Hydraulik, eller Chanson H, The Hydraulics of Open Channel Flow. Vestergaard K (1989), Stream Modelling (Kopier findes på Reaktorhydraulik, (Kopier findes på Sand-Jensen, K, Friberg, N og Murphy, J, De strømmende vande, (kan hentes på Sand-Jensen, K. og Lindegaard, C., Ferskvandsøkologikologi, Gyldendal, Supplerende læsning: Vandløbene ti år med den nye vandløbslov, Miljøstyrelsen, Nielsen, J., Vandløbsfiskenes verden, Gad, Allan, J.D.,Stream Ecology Structure and function of running waters, Chapman & Hall Kursusansvarlig: 7. STUDIEENHEDSKURSER 7.1. Projektledelse Formål: Begrundelse: Morten Lauge Pedersen. Projektledelse Project management B-sektorens 6. semester, Vand & Miljø, bachelor- og diplomingeniørforløbet. Efter kurset skal den studerende have opnået en indsigt i generelle teoretiske modeller, der kan anvendes i forbindelse med ledelsesmæssige overvejelser på forskellige niveauer i en virksomhed - herunder også generelle modeller for ledelse af enkeltstående projekter af forskellig karakter. Endvidere skal den studerende have opnået en grundlæggende forståelse af de særlige ledelsesmæssige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter herunder de forskellige traditionelle entrepriseformer samt nyere samarbejdsformer som "partnering" med henblik på at kunne foreslå ledelsessystemer for projekter, så de fornuftige kvalitetsegenskaber udvikles og realiseres. Alle kandidater, der arbejder i offentlige institutioner og private og offentlige virksomheder, vil i deres arbejde blive konfronteret med organisatori- 9

10 Mål: Indhold: Forudsætninger: Prøveform: Bedømmelse: ske/ledelsesmæssige problemstillinger på virksomhedsniveau såvel som på projektniveau. Uanset om kandidaterne fungerer som rådgivere eller beslutningstagere er det af væsentlig betydning, at de har en grundlæggende indsigt i virksomhedsorganisation samt de sædvanlige måder, som byggeprojekter kan organiseres og ledes på. Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne demonstrere kendskab til sædvanlige modeller for motivation, kommunikation og ledelse og anvende modellerne på mindre komplekse cases demonstrere kendskab til og forståelse for traditionelle modeller for organisering af byggeprojekter samt mere moderne samarbejdsformer i sådanne projekter og foreslå for givne projekter passende organisations- og samarbejdsformer med tilhørende udbudsformer demonstrere kendskab til basale spilleregler i bygge- ag anlægssektoren demonstrere kendskab til Lean Construction/Trimmet Byggeri, herunder at kunne anvende principperne herfra ved opbygning af relevante tids- og ressourceplaner. Kurset omfatter følgende overordnede emner: Grundlæggende generel organisationsteori på individ-, gruppe-, organisations- og strategisk niveau Generelle projektledelsesmodeller Specielle modeller for projektledelse af bygge- og anlægsprojekter, herunder fordele og ulemper ved forskellige fremgangsmåder I hovedtræk AB92, ABT97, ABR 89 og Tilbudsloven Nyere udviklingstiltag omkring projektledelse i bygge- og anlægssektoren med særlig fokus på de effektivitetsmuligheder, der ligger i nyere samarbejdsformer, som bibringer parterne større motivation og effektivitet. Ingen specifikke 2 ECTS 6. semester, forår Intern mundtlig prøve, se Rammestudieordningen Individuel bedømmelse: bestået / ikke bestået Vurderingskriterier: Er angivet i Rammestudieordningen 8. VIGTIGE DATOER Centrale datoer i forbindelse med afviklingen af forårssemesteret 2010: Semesterstart: Mandag den 1. februar 2010, kl Styringsgruppemøder: Projektaflevering: Datoerne fremgår af semesterskema. Torsdag d. 29. april projektenhed, Fredag d. 4. juni projektenhed. 10

11 Projektenhedseksamen: Uge 18/19 og/eller 25/26. Eksamen i SE-kurser: 9. PROJEKTAFLEVERING Offentliggøres særskilt. Projektet skal afleveres delvist elektronisk. Dog skal der fortsat afleveres en trykt hovedrapport, mens bilag/appendiks afleveres elektronisk. Den nye struktur forsøges tilnærmet ekstern praksis og indeholder følgende: Hovedrapporten skal være kort. Den skal stadig være gennemarbejdet, sammenhængende og struktureret. Hovedvejleder skal sammen med de studerende vurdere hvilket omfang, der er rimeligt for hovedrapporten. Et udgangspunkt kunne være maksimalt ca. 100 sider. Dette niveau forventes justeret over tid, efterhånden som der opsamles erfaringer med den nye form. Bilag/appendiks skal også være strukturerede, men behøver ikke at være gennemarbejdede eller sammenhængende, fx må der meget gerne indgå (indskannede) håndskrevne beregninger. Dog er det et naturligt krav, at alt er læsbart og fremstår, så vejleder og censor kan vurdere indholdet. Alle dele af semesterets afrapportering såvel trykt som elektronisk materiale - skal indgå i vurderingen. Hvis alle parter er indforståede (dvs. alle studerende i projektgruppen, alle projektgruppens vejledere og censor), kan der afleveres 100% elektronisk. Bemærk at kravene til upload af alle projekter i Det Digitale Projektbibliotek gælder for alle studerende uanset afleveringsformen (se vejledning på byggeri.aau.dk). 11