GENERALFORSAMLING. Torsdag den 20. marts 2014 kl i Vejlebroskolens kantine

Transkript

1 GENERALFORSAMLING Torsdag den 20. marts 2014 kl i Vejlebroskolens kantine Hermed fremlægges den skriftlige beretning for 2013 til debat. På kredsstyrelsens vegne vel mødt til generalforsamlingen. Joan Jørgensen kredsformand

2 Diverse forkortelser: DLF: Danmarks Lærerforening. FU: Kredsens forretningsudvalg bestående af kredsformand, næstformand og kasserer. KL: Kommunernes Landsforening, sammenslutning af alle kommuner i landet. PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. LBR: Lokalt Beskæftigelsesråd. UU: Ungdommens Uddannelsesvejledning. MED: Medbestemmelse 2

3 INDDELING AF DEN SKRIFTLIGE BERETNING I HOVEDAFSNIT: 1. BERETNING... 4 OK13 OPTAKT:... 4 OK13 SAMMENBRUD:... 5 OK13 LOCKOUTEN:... 6 OK 13 EFTER:... 7 ØKONOMI VEDR. LOCKOUTEN:... 8 FOLKESKOLEREFORMEN:... 8 ARBEJDET MED REFORMEN I ISHØJ: ARBEJDSTID GENERELT: ARBEJDSTID LOKALT: KONGRES(SER) 2013: NY NORDISK SKOLE: KOMMUNENS BUDGET: LOKALT SAMARBEJDE: LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD: ARBEJDSMILJØ: MED-UDVALG: DET FORPLIGTENDE KREDSSAMARBEJDE: KONTORETS ARBEJDE: FREMTIDIGT VIRKE: PENSIONISTARBEJDSGRUPPEN: SKOLERNE: ISFUGLEN: KREDSSTYRELSEN BESTÅR AF: ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER PÅ SKOLERNE ER: ALDERSFORDELING: REGNSKAB: FORSLAG TIL FORRETNINGSORDEN:

4 1. Beretning OK13 optakt: I Folketinges åbningstale i oktober 2012 berettede Helle Thorning om Emil på 13 år, der i matematiktimen lærte om vinkler, grader og procenter. Derefter byggede Emil og hans kammerater efterfølgende et fuglehus med den rette vinkel på fuglehusets tag så Pythagoras sætning hang bedre fast. Det krævede blot, at lærerne og eleverne var mere sammen. Kort tid efter meddelte KL s chefforhandler da også, at lærernes arbejdstid stod i vejen for at Statsministerens vision kunne opfyldes. Det var ikke en overraskelse for Danmarks Lærerforening, at man ønskede, at lærerne skulle tilbringe mere tid med eleverne, men det havde været upræcist, hvad det nærmere betød. Derefter gik det stærkt. Det meste af folkeskolereformen blev lagt frem og fra et hemmeligt notat fremgik det, at den lange skoledag skulle finansieres gennem en modernisering af lærernes arbejdstid. Undervisningsminister Christine Antorini vedblev at sige, at lærerne underviste 16 klokketimer om ugen, trods at Danmarks Lærerforening havde gjort opmærksom på, at man ikke havde talt læsevejleder, skolebibliotek, ITvejleder etc. med. Det kom derfor til at fremstå som om, at lærerne kun arbejdede 16 timer om ugen! Danmarks Lærerforening tilbød derfor, at lærerne gerne ville undervise 25 timer om ugen, hvilket chefforhandler Michael Ziegler hurtigt skød ned som værende optisk bedrag. Overenskomstforhandlingerne startede 7. december. 8. januar holdt Danmarks Lærerforening ekstraordinær kongres. Baggrunden var sammenkædningen af regeringens folkeskolereform og KL s forhandlingsudspil til overenskomstforhandlingerne. Det var helt uden fortilfælde, at en ambitiøs politisk reform skulle finansieres af de ansattes overenskomst. I vintermånederne blev der iværksat mange aktiviteter. Hjemmesider med små film, store medlemskurser for ca. 600 lærere, musikvideoer. 8. februar indgik gymnasielærerne en aftale, som afskaffede deres arbejdstidsaftale mod en gennemsnitlig lønstigning på 4,7 %. 4

5 Aftalen blev stemt ned af gymnasielærerne, men på grund af afstemningsregler for akademikerne, hvor gymnasielærerne kun udgør en lille del, blev det alligevel vedtaget. Det øgede presset på Danmarks Lærerforenings forhandlere men der var fuld enighed om, at man ikke frivilligt skulle sælge forhandlingsretten. OK13 sammenbrud: I slutningen af februar så Danmarks Lærerforening KL s udspil til arbejdstidsaftale. Det var en årsnorm på 1924 timer og lederen bestemte, hvilke arbejdsopgaver, der skulle laves. Det normaliserer lærerne, og de arbejder som resten af arbejdsmarkedet. Danmarks Lærerforening foreslog så i lighed med den aftale, der var lavet med BUPL at man ventede med at aftale arbejdstid, til folkeskolereformen var vedtaget. Men Michael Ziegler vendte som forventet tommelfingeren nedad. 26. februar var de sidste forhandlinger berammet. KL fastholdt deres oplæg, men ville gerne have at vide, hvor lærerne var utrygge ved KL s model, og hvor de gerne ville betrygges. Efter et kort møde skiltes parterne og aftalen var, at DLF i løbet af eftermiddagen skulle formulere en række områder, hvor de gerne ville have regler, som alle andre på det kommunale område. Dette blev sendt via mail til KL. Men Ziegler meldte tilbage, at KL havde besluttet, at forhandlingerne ikke kunne komme videre. KL mente, at der var konstateret forhandlingssammenbrud. Næste dag indkaldte KL til pressemøde og meddelte, at forhandlingerne overgik til forligsinstitutionen, da DLF ikke ville realitetsforhandle. Der havde været ét møde mellem de to hovedforhandlere! Samtidig varslede KL lockout for næsten samtlige medlemmer af DLF. I de kommende uger blev der arbejdet på højtryk på alle fronter. Kredsformændene var jævnligt til møder, stormøde i Odense for alle tillidsrepræsentanter, store demonstration, avisannoncer, videoer, sympatitilkendegivelser fra andre fagforbund både i Danmark og i udlandet. Mens Danmarks Lærerforening forsøgte at få KL i tale i Forligsinstitutionen blev der arbejdet på højtryk i kredsene. Medlemskartoteket blev tjekket, mailadresser blev opdateret og der blev lagt planer for den 1. uge af en evt. konflikt. 5

6 Dybest set troede ingen af os, at det ville blive resultatet. Man kan da ikke lockoute en hel faggruppe. Men den voldsomme retorik der var og blev - ført fra både KL, regeringen og kommunerne gjorde også, at lærerene havde den indstilling, at vores forhandlere skulle stå fast. Især efter, at resultatet af gymnasielærernes aftale var blevet kendt. OK13 lockouten: Fredag 22. marts - lige inden påske - erkendte forligskvinden, at det ikke var muligt at nå et resultat. Ishøj Lærerkreds havde ca. 220 medlemmer der var lockoutede, og ca. 100 tjenestemænd, der passede deres arbejde. Kirkebækskolen og Skolen på Ishøjgård var ikke omfattet af lockouten, ligesom tjenestemænd, konsulenter og psykologer heller ikke var det. De lockoutede kolleger blev indkaldt til møde på 1. lockoutdag. Vi havde reserveret lokale på Ishøj Vandrehjem. Stort set alle lockoutede kolleger mødte op og efterfølgende var der booket lokale på Egely til nogle arbejdsgrupper. Der var rigtig god stemning og i løbet af kort tid var der etableret arbejdsgrupper, lavet Facebook side, udklækket ideer til aktioner etc. Der kom hurtigt en rytme i ugernes forløb. Hver skole stod for ét arrangement om ugen og det blev forsøgt at fordele det mellem morgen-aktioner og eftermiddags-aktioner. Derudover blev der også koordineret aktiviteter med andre kredse og centralt fra DLF. Vi koordinerede også aktiviteter og ideer med lærerne på Ådalens Privatskole. Opfindsomheden var overvældende, og hver dag kunne medierne berette om lærere, der var på gaden. Men der var ikke tegn på, at der blev arbejdet på at stoppe konflikten. Skolerne forsøgte at klare den undervisning, som tjenestemændene stod for, og ellers blev eleverne sendt hjem/holdt hjemme. Vi havde et glimrende samarbejde med Løn og Personalekontoret, så vi sikrede os, at der var helt styr på, hvem der var lockoutede og hvem der passede arbejdet. Desuden var vi enige om, at evt. uregelmæssigheder på skolerne skulle afklares hurtigst muligt og det blev de. Ingen tjenestemand oplevede, at de skulle udføre konfliktramt arbejde, og da det blev opdaget, at en enkelt forælder passede børn i en børnehaveklasse, fik skolelederen hurtigt sendt vedkommende hjem igen. 6

7 Alle havde regnet med, at konflikten ville få lov at vare i et par uger, men ugerne gik og trods lærernes store opbakning og entusiasme begyndte bekymringerne også at brede sig. Ikke blot om egen økonomi, men nok så meget om de elever, der skulle til afgangsprøve og manglede deres lærere og deres undervisning. Man begyndte også at blive træt af at høre på snak om lockout og om lærernes arbejdstid. Det blev nødvendigt for mange at trække stikket nogle dage, men ingen sagde, at vi skulle lægge os ned og acceptere KL s krav, og da næstformand for KL, Erik Fabrin sagde, at hensigten var at tømme lærernes strejkekasse, så de måtte komme på deres grædende knæ, fik lærerne fornyet gejst. Den 24. april meddelte undervisningsminister Christine Antorini, at man ville flytte de skriftlige afgangsprøver, og næstformand I DLF meddelte, at vi skulle lave langsigtet planlægning af lockouten. Men torsdag d. 25. april var det slut. Klokken trådte statsminister Helle Thorning-Schmidt, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og undervisningsminister Christine Antorini frem til pressemøde og fortalte, at lovindgrebet var klar. Et lovindgreb, der på alle områder imødekom KL s krav. Endnu mere grotesk blev det, da skolelederforeningens formand Anders Balle i nyhederne samme aften sagde, at de nye regler ville medføre, at der skulle ansættes mange flere ledere i folkeskolen! Vi havde tabt, men vi tabte ikke selvrespekten! OK 13 efter: Mandag den 29. april mødte alle Danmarks lærere igen på arbejde. Men selv om lærerne var glade for at komme tilbage, var de fleste mærkede af de 4 ugers lockout, af den økonomiske usikkerhed, af den hårde retorik, af mistænkeliggørelsen og af fordommene om, at lærerne er dovne - og ikke mindst af lovindgrebet. 1. maj møderne rundt om i landet var præget af lærerne og af lockouten. I Storkøbenhavn var kredsene gået sammen med Frie Skolers Lærerforening om et fælles telt i Fælledparken, hvor Anders Bondo talte og Anne Marie Helger optrådte. 7

8 Økonomi vedr. lockouten: Allerede inden lockouten var en realitet, var der truffet aftaler om økonomien i forbindelse med en konflikt. Danmarks Lærerforening har en stor strejkekasse Særlig Fond, der var blevet fyldt godt op tilbage i 80 erne. Man besluttede desuden, at konfliktstøtten skulle gives som et lån til de berørte medlemmer. Dette ville bl.a. betyde, at der ikke skulle svares skat af konfliktstøtten, hvorfor det udbetalte månedlige beløb ville blive mindre. Man besluttede også, at alle fik det samme beløb svarende til en gennemsnitslærers løn. Et lån hæfter man personligt for, så hele beløbet skal tilbagebetales. Efterfølgende viste det sig at langt færre lærere end forventet optog lånet, hvilket betød, at der ikke blev brugt ret mange penge fra Særlig Fond. Man kunne derfor - via tekniske omfordelinger - nedsætte det månedlige kontingent, så de månedlige ekstraomkostninger, når både konfliktlån/konfliktstøtte og kontingent er blevet betalt, er 107 kr. Danmarks Lærerforening og kredsene kan selvfølgelig ikke undvære kontingentpengene, men de refunderes fra Særlig Fond. Lockoutede lærere, der har optaget lån betaler 652 kr. Lærere, der ikke var lockoutede betaler 652 kr. Ny indmeldte lærere betaler 652 kr. Lærere, der var lockoutede, men ikke optog konfliktlån betaler 232 kr. Dobbeltorganiserede psykologer betaleer det oprindelige kontingent på 545 kr. Udgifterne til de lokale aktiviteter blev også refunderet af Danmarks Lærerforenings Særlig Fond. Folkeskolereformen: Hele indholdet i folkeskolereformen bærer præg af det tror vi det siger sig selv vi mener, og ikke af viden og forskning. Når statsminister Helle Thorning Schmidt fastholder, at flere timer til eleverne gør dem dygtigere, for det siger da sig selv, er det uden hold i forskning og viden. Målsætningen om, at det faglige niveau skal hæves, at eleverne får muligheder for at lærere på forskellige måder, samt at de skal træne de færdigheder og kompetencer, de får i den fagfaglige undervisning, er god. 8

9 Men når hele fundamentet er, at lærerne skal levere det gennem en øget undervisningsforpligtelse uden af de ansvarlige politiker vil sige, hvad det er lærerne ikke længere skal lave, er der stor risiko for, at det kan blive en discountvare lærerne kommer til at levere. Al forskning viser, at det altafgørende for at gøre eleverne dygtigere, er lærernes forberedelse, deres relationerne til eleverne og deres kompetencer. God undervisning kræver forberedelse, og nye initiativer og tiltag kræver mere forberedelse. Lærerne kan levere god undervisning, men det kan ikke gøres kvalificeret, hvis man samtidig minimerer lærernes forberedelse. Et af de nye tiltag, der skal sikre, at eleverne får mulighed for at lære på en anden måde er den understøttende undervisning. Lige nu er det stadig uvist, hvad indholdet kan være, men undervisningen kan varetages af både lærere, pædagoger og andre relevante personer udenfor folkeskolen. Kan man hæve elevernes faglige niveau ved at lade personale uden de faglige kvalifikationer varetage undervisningen? For at sikre at målet nås, har man besluttet, at det er lærerne, der skal sikre, at aktiviteterne understøtter de faglige mål for fagene. Fremtiden vil vise, om det er praktisk muligt, at lærerne har ansvaret, mens andre udfører. Nyt tiltag er også, at eleverne hver dag skal have mindst 45 minutters bevægelse. Vi har mulighederne her i Ishøj for at lave kvalificeret bevægelse med eleverne. Faglig fordybelse og lektiehjælp er også en del af den understøttende undervisning og da der ikke er politisk enighed om lektiehjælpen, er den frivillig for eleverne. Dette gælder indtil et andet politisk flertal beslutter noget anderledes. Håndværk og design er et nyt fag, som skal erstatte sløjd og håndarbejde. Der indføres en afsluttende prøve i idræt og udtalelsen i faget erstattes af standpunktskarakterer i klasse. For at realisere den overordnede målsætningen er det samtidig et mål, at 95 % af undervisningen i fagene i 2020 skal varetages af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til linjefag. Der er på landsplan afsat 1 mia. kroner i årene til både lærere og pædagoger. I Ishøj har vi fået oplyst, at der er ca kroner til fordeling mellem lærere og pædagoger. Det svarer til ca. ½ dags efter/videreuddannelse til alle over 6 år! 9

10 Arbejdet med reformen i Ishøj: Efter at have meddelt lærerne, at der ikke ville blive indgået aftaler, der mindsker ledelsesretten, nedsatte centeret for Børn og Undervisning en følgegruppe. Følgegruppen består af ledere og pædagogiske medarbejdere fra skolernes MED-udvalg. Derudover af kredsformanden og kredskassereren. Følgegruppen har afholdt 5 møder, hvor der dels har været oplæg fra skoledirektøren og skolechefen, dels fra andre aktører. Derudover har vi arbejdet i grupper skolevis, hvor der bl.a. har været drøftet tilstedeværelse, understøttende undervisning, læringsbegrebet og kompetenceudvikling. Forud for hvert møde i følgegruppen har skolelederne, den samlede skoleledelse og lærerkredsen hver for sig mødtes med skoledirektøren og skolechefen. På kredsens møder er vi blevet orienteret om, hvilke beslutninger der er blevet truffet. De har ikke været til forhandling det er ene og alene informationer, der er givet. Det er dog blevet tydeligt, at vi er forskellige steder i processen. Ledelserne er optaget af visioner og drømme lærerne af virkeligheden efter 1. august. Hvornår skal vi arbejde, hvor skal vi arbejde, hvornår har vi fri, er der tilstrækkelig tid til forberedelse, hvordan bliver fagene fordelt, hvornår kender lærerne deres opgaveoversigt. Følgegruppen har haft sit sidste møde i januar, men vil blive indkaldt igen lige inden sommerferien, mht. en status på processen på skolerne. Arbejdstid generelt: Allerede kort tid efter vedtagelsen af Lov 409 sendte KL et brev til borgmestrene, hvori de gjorde klart, at det ikke var hensigten, at kommunerne skulle indgå aftaler med lærerne. Dette på trods af at 2 i Lov 409 siger: reglerne kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler. Al virksomhed i Danmarks Lærerforening centralt og lokalt har drejet sig om folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler. Kredsformanden og næstformand har været på adskillige konferencer og møder. Danmarks Lærerforening har uddannet lokale undervisere, der har stået for den videre uddannelse af tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljøre- 10

11 præsentanterne. Samtidig har både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter været på flere kurser og møder både i centralt og lokalt regi. Medlemmerne har været kaldt til faglig klub møder og udvalgte medlemmer har været til lyttemøde. Der er sendt rigtig mange skrivelser og fortolkninger ud fra Danmarks Lærerforening både til kredsene og til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne. Der er lavet små pjecer til medlemmerne og sendt til dem via deres mail. Alle udkast til aftaler eller fælles forståelser er blevet grundigt gennemgået i Danmarks Lærerforening, så man kan sikre, at medlemmerne får de mest optimale forhold, og at de ikke bliver stillet ringere end Lov 409 angiver. Lederne har også i stor stil været til kurser og lederudviklingsprojekter, hvilket i høj grad har præget hverdagen på skolerne lederne har været fraværende! På trods af KL s meget markante udmelding om, at det ikke er hensigten, at der skal indgås aftaler, er der da heldigvis fornuftige politikere i nogle af kommunerne. Politikere som ved, at hvis man skal implementere en ny folkeskolereform og sikre medarbejderne gode arbejdsforhold, er det af vital betydning, at medarbejderne har gode fleksible rammer for deres arbejde. Århus kommune var den første til at indgå aftaler med Århus Lærerforening, derefter kom Københavns Kommune. Siden er der indgået aftaler i Lyngby-Tårbæk, Silkeborg, Horsens, Sønderborg og i Høje-Tåstrup forhandles der meget mod borgmester Michael Zieglers vilje! Arbejdstid lokalt: I Ishøj Kommune blev sommerferien brugt flittigt. Der blev udfærdiget et forslag til overordnede principper for Ishøj Kommunes skolevæsen, som følge af folkeskolereformen og nye arbejdstidsregler for lærerne. Forslaget blev vedtaget på Børne-og undervisningsudvalgets møde 16. august og endeligt vedtaget i Byrådet d. 3. september. Så havde det gamle byråd lagt rammerne for implementeringen af reformen og arbejdstiden, og det skal det nye byråd så stå på mål for. De principper efterlod ingen mulighed for, at Ishøj Lærerkreds kunne forsøge at forhandle nogle fornuftige aftaler hjem. Aftaler som kunne sikre, at der fort- 11

12 sat var en fleksibilitet for lærerne i deres daglige arbejde, en fleksibilitet som både elever, forældre og ledelse ville sætte pris på. Når Ishøj Kommune ikke vil lave aftaler med Lærerkredsen, står Lov 409 tilbage og den er ikke fleksibel. Efterfølgende er det blevet besluttet, at Det forudsættes derfor, at alle lærere som udgangspunkt er på arbejdsstedet min. 37 timer om ugen i gennemsnit i 210 dage om året. Indhold og ramme for den resterende del af årets arbejdstid aftales mellem skolelederen og den enkelte lærer. Hvis man er på arbejdsstedet i 37 timer i 210 dage, mangler der mellem timers arbejde. Hvornår og hvor det skal ligge skal aftales mellem den enkelte lærer og ledelsen. Beslutningen har været behandlet i dels FællesMED og dels i skolernes lokalmed. Vi har meddelt, at vi mener, at beslutningen er i strid med lov i Lov 409 s arbejdstidsregler fastlægger, at arbejdstiden opgøres fra man er blevet bedt om at møde på arbejdspladsen, til man har lov til at forlade arbejdspladsen. Der er således ret og pligt til at udføre arbejdet på arbejdspladsen. Vi har ikke fået oplysninger om, hvordan lederne i givet fald vil registrere den arbejdstid, som skal drøftes mellem lærer og leder. Ligger det efter kl. 17 og i weekender udløses der ulempetillæg. Lærerne skal tilbringe al deres arbejdstid på arbejdsstedet og al deres forberedelse skal foregå der. Det kræver mange arbejdspladser, som ikke er der p.t. Det vil betyde, at forældre kun kan henvende sig til lærerne i dagtimerne, hvorfor skolens kontor nødvendigvis også skal være bemandet, så forældrene kan komme i kontakt med lærerne. Arbejdstiderne for teknisk-servicemedarbejderne vil blive udvidet, da skolen ikke kan lukkes af før efter endt arbejdstid. At fastholde, at al arbejdstiden er på arbejdsstedet, er lærernes eneste værn mod det grænseløse arbejde. Det er også vores eneste garanti for at få de tillæg, der udløses ved arbejde udenfor Desværre er kommunens fastholdelse af, at der ikke indgås aftaler med Lærerkredsen også et signal om, at man ikke længere prioriterer det gode og konstruktive samarbejde, som kredsen og kommunen har haft i mange år, til stor glæde for alle parter. Vi har en forventning om: 12

13 At skoleledernes planlægning af skoleåret - uden hjælp af gode og fleksible aftaler med kreds og tillidsmand - vil blive en velfungerende dagligdag for både elever og personale. At de kan forklare deres dispositioner overfor hver enkelt lærer, og at alle lærere kan se, at de er sikret tid til forberedelse af egen undervisning. At alle de andre arbejdsopgaver, der er på en stor skole, fortsat bliver udført, så mulighederne for at levere undervisning af høj kvalitet er til stede. At faglokaler og materialer er i orden, ligesom servicecenteret skal fungere optimalt for at støtte op om lærernes undervisning. På PPR er det tale/hørelærerne, der bliver omfattet af de nye arbejdstidsregler der er ingen ændringer for konsulenter og psykologer. Der har ikke endnu været afholdt møder med ledelsen på PPR om medarbejdernes arbejdsforhold fra 1. august. Vi vil fortsat arbejde for at indgå nogle fornuftige aftaler. Kongres(ser) 2013: 2013 blev året, hvor Danmarks Lærerforening afholdte 3 kongresser. I januar var dagsordenen Folkeskolereform og aftaleforhandlingerne. I maj var dagsordenen Evaluering af OK13, den fremtidige strategi, og fastsættelse af kontingent. I september var den ordinære kongres, hvor et af punkterne igen var OK 13 og den fremtidige strategi. Et vigtigt tema var, hvordan vi sikrede sammenholdet i Danmarks Lærerforening. Nogle af Danmarks Lærerforenings medlemmer gav udtryk for, at de ikke opfattede sig som en del af konflikten, og at det var urimeligt, at de skulle betale konfliktkontingent. Det er især vores små medlemsgrupper udenfor folkeskolen. Det blev besluttet, at prioritere arbejdet med at sikre sammenholdet og fastholde vores medlemmer. 13

14 Den store medlemsopbakning vi oplevede under lockouten, skal vi meget gerne fastholde. Ny nordisk skole: Projekt Ny Nordisk Skole, som er et tværgående forandringsprojekt for hele dagtilbuds og undervisningssystemet, blev sat i søen af undervisningsminister Christine Antorini i sommeren uddannelsessteder i Ishøj har meldt sig som samarbejdsparter Strandgårdskolen, CPH West og Vejlebroskolen. Strandgårdskolen og CPH West var allerede udpeget som deltagere inden det blev offentliggjort, og efterfølgende har Vejlebroskolen også tilmeldt sig. Dorte Lange - næstformand i Danmarks Lærerforening er også næstformand i Ny Nordisk Skole. I lyset af sidste års hændelser har der har været en del diskussion om, hvorvidt Dorte skulle trække sig fra projektet, men hun er forblevet på posten. Til gengæld er det blevet kraftigt betonet, at man på de tilmeldte skoler skal sikre sig, at der fortsat er udbredt tilslutning fra medarbejderne. Det var en forudsætning for udvælgelse, at der var mindst 80 % opbakning fra medarbejderne. Det har dog efterfølgende vist sig, at der alligevel var tilmeldte skoler, hvor det ikke havde været drøftet med medarbejderne. Projektet må antages at være blevet overskygget af de kommende ændringer både vedr. lærernes arbejdstid og folkeskolereformen. Vi afventer det videre arbejde med Ny Nordisk skole samtidig med det store arbejde med at implementere folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for lærerne. Kommunens budget: Det er vanligt af de kommunale budgetter i et valgår ikke indeholder så mange besparelser, som andre år, men dette år var alligevel udsædvanligt. Med de forventede tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune, var der et reelt underskud på 7,5 millioner kroner. Der var udarbejdet et inspirationskatalog, med forslag til besparelser. På skoleområdet var der foreslået en reducering af antallet af lærerstillinger på 1,3 stilling. I lyset af, at der overhovedet ikke var taget højde for konsekvenserne af den kommende folkeskolereform, var det uforståeligt at foreslå besparelser på skoleområdet. 14

15 Besparelsen blev da også fjernet igen, men der blev ikke lagt yderligere ressourcer ind, trods det, at lærerkredsen på det årlige møde med borgmesteren om budgettet påpegede, at reformen vil betyde ekstra udgifter. Lokalt samarbejde: Medarbejderrepræsentanterne for de faglige organisationer i Ishøj har fået etableret et godt samarbejde. Vi holder møder, hvor vi både drøfter fælles forhold i Ishøj Kommune og lokale forhold. Især er samarbejdet med BUPL og PMF/FOA vigtigt. Desværre valgte BUPL s fællestillidsrepræsentant at stoppe med udgangen af året. Der er valgt en ny som får rigeligt at se til, BUPL har også nogle store udfordringer i den kommende folkeskolereform. Lokale beskæftigelsesråd: Kredsformanden har repræsenteret FTF i Det Lokale Beskæftigelsesråd Vallensbæk/Ishøj i 2012, og fortsætter indtil 1. juni. Herefter vil FTF kun være repræsenteret i meget få beskæftigelsesråd. FTF centralt har besluttet, at professionalisere arbejdet i de lokale Beskæftigelsesråd. Det betyder, at FTF Region Hovedstaden udvælger ca. 5-7 jobcentre, hvor FTF vil være repræsenteret. Umiddelbart er Vallensbæk Ishøj Jobcenter ikke et af dem. Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljøet er blevet sat i fokus som aldrig før. Inklusion, arbejdsbelastning, lærernes arbejdsplads og faglig klub har været de gennemgående temaer for de kurser, Danmarks Lærerforening og Arbejdsmiljøforum Vest har holdt. Den nye skolereform har virkelig sat lærerne under pres især på grund af den usikkerhed, der har hersket indtil nu. Selv om Ishøj Kommune har holdt møder med lærernes medarbejderrepræsentanter om bl.a. tilstedeværelse og understøttende undervisning, føler de fleste, at de mangler indflydelse og at meningen med lærerfaget er ved at blive erstattet med en række tørre politiske krav. Arbejdsmiljørepræsentanterne får i denne kontekst en ny rolle og forventningerne bliver store. Aller arbejdsmiljørepræsentanter bliver derfor fortsat invite- 15

16 ret til at deltage i alle kurser på lige fod med tillidsrepræsentanterne. Arbejdsmiljøet vil i Ishøj Lærerkreds og hos Danmarks Lærerforening blive prioriteret meget højt. MED-udvalg: Da Ishøj Kommune har valgt, de ikke vil indgå aftaler med Lærerkredsen eller tillidsrepræsentanterne, vil det medføre, at det bliver via Med-udvalget, at medarbejderne kan få indflydelse på egen hverdag. Fremover vil arbejdet i Med-udvalget blive prioriteret højt. Det forpligtende kredssamarbejde: Samarbejdet i Det Forpligtende Kredssamarbejde blev yderligere styrket under forårets konflikt. Kredsene er gode til at dele ideer og tanker ligesom vi er gode til at fordele opgaver mellem os. Det blev tydeligt under konflikten, så selv om vi ikke havde tid til at mødes, påtog vi os hver især praktiske opgaver for hele kredssamarbejdet. Tillige er samarbejdet med det andet forpligtende kredssamarbejde i hovedstaden også blevet styrket. Det fælles 1. maj arrangement i Fælledparken er et godt eksempel, som vi overvejer at fastholde fremover. Kontorets arbejde: Posten som næstformand er stadig ubesat, og det sætter en naturlig grænse for, hvor udfarende og initiativrigt arbejdet på kontoret er. Samtidig med hele arbejdet med reformen og arbejdstid, er der stadig medlemmer, der har brug for rådgivning både i forbindelse med sygdom, barsel og pension. Kredsformanden har deltaget i mange faglig klub møder på skolerne Derudover har vi kontrolleret mange lønsedler og fundet mange fejl. Vi har fået renoveret badeværelset på kredskontoret i efteråret. Desværre har vi også været udsat for indbrud 2 nætter i træk, det er 4. gang på 4 år. Efter forrige indbrud anskaffede vi et stort pengeskab og nu har vi fået monteret rullegitter foran facaden. 16

17 Det er ikke kønt, men forhåbentlig kan det forhindre fremtidige indbrud. Fremtidigt virke: Allerede i starten af januar 2014 er køreplanen for de kommende overenskomstforhandlinger lagt. Kredsformændene skal på en konference i starten af april opstille overenskomstkrav. At komme med krav vedrørende arbejdstiden vil være oplagt, men lige nu er det stadig uvist, hvordan hverdagen vil være på skolerne efter 1. august og på hvilke områder, det vil være mest påkrævet med nogle klare aftaler. Derudover vil det også have betydning, hvor mange kommuner, der indgår aftaler med lærerkredsene og på hvilke områder. Retorikken er stadig skinger og det politiske flertal virker ikke som om de har ændret indstilling til lærerne og deres arbejdstid. Lokalt er der et stort potentiale for fremtidige indsatsområder vedrørende lærernes arbejdsvilkår. Desværre er det sådan, at man ikke ønsker at lave aftaler/ retningslinjer/ fælles forståelser med lærerkredsen. Der er ingen vilje til at lave reelle forhandlinger og aftaler, ligesom det heller ikke er muligt at vedtage retningslinjer i FællesMED. Trods rammeaftalen om medbestemmelse og medindflydelse og den lokale MED aftale ønsker man af principelle grunde ikke at aftale retningslinjer, der kunne lette ledelsens arbejde og sikre lærerne et minimum af gennemskuelighed, lighed og objektivitet i en opgaveoversigt. Beskrivelser om, at det vil skabe gode rammer for samarbejdet, beskytte lærerne mod det grænseløse arbejdsliv, højne respekten om lærerjobbet og skabe mulighed til refleksion ønskede man ikke at diskutere. Der vil ikke blive indgået nogen form for aftaler fællesforståelser mellem Ishøj Kommune og Ishøj Lærerkreds, hverken via MED systemer eller i en reel forhandling. Tilbage står reglerne formuleret i Lov 409. Det vil betyde: En mindre fleksibel arbejdsdag At lærerne ikke er sikret tid til individuel forberedelse Der vil ligge et stort arbejde for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i at medvirke til at sikre gennemskuelighed og objektivitet i opgavefordelingen og planlægningen af arbejdet. 17

18 Faglig klub vil blive et væsentligt omdrejningspunkt for dette arbejde. Arbejdsmiljørepræsentanten vil også få en væsentligt styrket rolle i at sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovene overholdes dette i forhold til arbejdspladser, hviletidsbestemmelser. Det er Ishøj Kommunes ansvar at sikre Ishøjs skoler er attraktive arbejdspladser, så det fortsat vil være muligt at rekruttere de bedste lærere. Den opgave vil vi gerne være med til at løse, men det kræver gensidig tillid og dialog. Når de kommende nye lærere skal søge job vil det være en vigtig parameter om kommune og kreds har kunnet blive enige om fælles rammer for skolerne. Vi vil fortsat forsøge at indgå forhandlinger vi håber, at Ishøj Kommune også vil det. Professionsidealet: Danmarks Lærerforening har tidligere udarbejdet et Professionsideal, som er et udtryk for den målsætning, vi har i vores daglige arbejde med eleverne. Professionsidealet er udtryk for kernen i lærerarbejdet. Der er mere end nogensinde brug for at huske på, hvorfor vi blev lærer. Derfor har Danmarks Lærerforenings kongres besluttet at give debatten om vores profession et nyt liv. Det skal medvirke til at (gen)skabe respekt om og opbakningen til det arbejde, vi udfører hver dag. Der vil være en række fyraftensmøder landet over. Pensionistarbejdsgruppen: I 2013 har der været 3 arrangementer for kredsens pensionister. Forårsturen gik til Christiania, hvor der var rundvisning med 2 lokale christianitter. Efterfølgende spiste vi dagens ret i Cafe Nemoland. Sommerudflugten gik til Flakfortet og på sejlturen derud var der en fin udsigt til København fra søsiden. Rundvisningen på Flakfortet foregik både over og under jorden. Derefter var der frokost i Flakfortets Restaurant. Juleturen gik til Politimuseet på Nørrebro med rundvisning i museets udstillinger og dertil hørende historier. Efterfølgende var der frokost i Cafe Sebastopol. Kredsen er vært for sommerudflugten (dog er deltagerbetaling på 100 kr.). 18

19 Ved øvrige arrangementer betaler kredsen entré og rundvisning, mens medlemmerne selv betaler frokost og drikkevarer. Generalforsamlingen blev afholdt på Flakfortet. Der var stor tilfredshed med arrangementerne. Der blev indhentet forslag til kommende arrangementer. Birgit Hansen og Uwe Molsen orienterede fra fraktion 4 Hovedstaden Vest. Kredsdelegerede vælges nu på Årsmødet, og Hovedstaden Vest fik valgt 2 kongresdelegerede: Kaja Eggers, Ballerup og Børge Pedersen, Rødovre. Greta Jørgensen er fraktion 4 s medlem af Hovedstyrelsen. Arbejdsgruppen består af: Jørgen Christiansen, Lis Rasmussen, Leif Nielsen, Birgit Hansen, Dan Sandager og Alice Giltoft (nyvalgt). Skolerne: Vejlebroskolen: Elever: 397 Gennemsnitlig klassekvotient: 20 Normerede lærerstillinger: Børnehaveklasseledere: 3 Ledere incl SFO: 4 Det lykkedes ikke Vejlebroskolen at komme igennem 1 år uden ledelsesskift. Vores viceinspektør er blevet ny leder på Gildbroskolen fra medio februar. Tillykke til Leif. Men ellers har hele skoleåret været præget af lockouten. Vi har haft nogle få udskiftninger i lærergruppen. Vi har fået flere nye, unge og rigtig gode lærere, og velkommen til dem. Vi har stadig 100 % medlemskab af Ishøj Lærerkreds, og det er en stor styrke i Faglig Klub. Der var 6 lærere tjenestemænd - som var tilbage på skolen i lockoutperioden, og de havde deres sædvanlige skema. Det var en besynderlig oplevelse at være på en delvis tom skole. I tiden efter har der været stor usikkerhed og frustration for fremtiden, og på vores Faglige Klubmøder, har det været åbenlyst, at der er stor nervøsitet for fremtiden. Det er arbejdstiden som fylder meget i lærernes bevidsthed, ikke den vedtagne Folkeskolereform. Det er svært at forholde sig til den fremtidige virkelighed gennem den proces, som er sat i værk af ledelsen, AI, på vores teammøder, bl.a. med en drømmefase. 19

20 Der har været, og er stadig, stor skuffelse over Ishøj Kommunes manglende vilje til at indgå aftaler om den fremtidige arbejdstid. Lærergruppen kunne godt have tænkt sig, at den primære fokus skulle være på, hvad der ville give bedst mening i forhold til børnenes læring, og at dette skulle ske i et samarbejde mellem Lærerkreds og Kommune. Vi har oplevet en lang periode med en usynlig ledelse. Dette har, sammen med frustrationerne efter lockouten, skadet det psykiske arbejdsmiljø, som ellers de foregående år havde gennemgået en meget positiv udvikling. Usikkerheden om fremtiden er stor, bl.a. pga. mange ubesvarede spørgsmål, så vi ser med stor spænding på, hvad det endelige fremtidsbillede bliver. Kåre Jensen Vibeholmskolen: Elever: 481 Gennemsnitlig klassekvotient: 23 Normerede lærerstillinger: 31,44 Børnehaveklasseledere: 3 På skolen er vi 21 klasser (inkl. børnehaveklasser). Elevtallet dækker over store forskelle klasserne imellem - fra elever. Mere end halvdelen af klasserne har 24 eller flere elever. Føljetonen om kantinen er nu afsluttet, da 2013 blev året, hvor den endelig stod klar, og den bliver flittigt brugt. Der er afsat midler til at forbedre udearealerne, legepladser mv. - og vi ser frem til at arbejdet bliver igangsat. Tre nye lærerkolleger er stødt til i løbet af året, og det er jo altid godt med noget nyt blod og nye idéer, selv om det naturligvis er trist at sige farvel til gode kolleger. Lige op mod sommerferien fik skolen uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet. Besøget medførte bl.a. en del oprydning i diverse faglokaler samt et par justeringer i enkelte arbejdsrutiner i kantinen. Arbejdet med både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø vil i øvrigt fortsætte med uformindsket styrke i Ellers har 2013 naturligt nok mest været præget af lockouten, det efterfølgende lovindgreb og skolereformen. Forløbet omkring lockouten gik desværre stort set som forudsagt, og det har afstedkommet store frustrationer, vrede og usikkerhed for fremtiden. I skrivende stund er der fortsat stor usikkerhed om, hvordan en fremtidig arbejdsdag kommer til at se ud, hvordan de fysiske rammer på skolen bliver, og hvorledes mulighederne for kvalitet i undervisningen kommer til at se ud. 20

21 Efter de OK-ansatte igen fik lov at genoptage arbejdet, havde vi et festligt arrangement på skolen for at samle tjenestemænd, de OK-ansatte og skolens øvrige personale. Det var der brug for. Det er dog åbenlyst, at man ikke bare lige ryster sådan et forløb af sig, og stemningen er fortsat præget af en blanding af usikkerhed og frustrationer i forskellig grad. I løbet af året har vi også haft en del mødevirksomhed, inkl. vores pædagogiske lørdag i september, omkring arbejdet med udviklingen af en profil for Vibeholmskolen. Der er blevet indkøbt en Surface (tablet) til udlån til hver lærer/børnehaveklasseleder. Det bliver forhåbentligt et godt arbejdsredskab fremover. Morten Risager Strandgårdskolen: Elever: almenskolen 429, gruppeordningen 62 Gennemsnitlig klassekvotient: 20 Lærere: 76 Ledere incl SFO: 5 Faglig klub havde velbesøgte møder fra starten af kalenderåret 2013 på baggrund af de igangværende forhandlinger mellem DLF og KL. På mødet den 7. marts, lyttede vi først til Anders Bondos videotale. Sidst på mødet meddelte tillidsmand Pauli Christensen, at han havde en meddelelse. Han forklarede, at han samme dag ved frokosttid af ledelsen, var blevet bedt om at tage hjem. Baggrunden var en forældreklage. Pauli fik ikke muligheden for at forklare sin version af en hændelse fra dagen før, hvor han havde lagt sig imellem to børns voldsomme slagsmål. Lærerne blev indigneret på Paulis vegne og også rystede, da det går op for dem, at der er opstået en konflikt mellem ledelsen og vores tillidsrepræsentant netop nu, kort før overenskomstens udløb, hvor der er varslet lockout. Under lockouten var der stor tilslutning til kredsens mange aktiviteter blandt skolens lockoutede lærere. Det gav en god oplevelse af fællesskab, også med kollegerne fra Ishøjs andre skoler. Suppleanten for tillidsrepræsentanten, Charlotte, fungerede som kontaktperson for de lockoutede lærere. Da afgørelsen af sagen mod tillidsrepræsentanten trækker ud bliver der indkaldte til møde i Faglig Klub i begyndelsen af juni 2013, hvor Eva Norford vælges til ny suppleant, idet Charlotte skal på barsel i efteråret 13. Det blev aftalt med ledelsen, at Eva Norford indtrådte som fungerende tillidsrepræsentant efter skolesommerferien. 21

22 I foråret, mens størstedelen af personalet var lockoutet, gik skolens viceinspektør Ole Schack på pension. Lars Nørskov blev ansat i stedet. Nogenlunde samtidigt blev Tom Lillie også ansat som leder. Ledelsen gennemførte teamdannelsen og fagfordelingen for igangværende skoleår uden forhandlinger eller drøftelser i lokal-med. Det var svært at komme i gang ovenpå lockouten, og en del ansatte var yderligere frustrerede over de trufne beslutninger om teamdannelse og tilrettelæggelsen af kommende skoleår. Nogle valgte at finde andet arbejde. I første nummer i 2014 af Folkeskolens blad var Strandgårdskolen portrætteret. Ud fra artiklen kunne man få det indtryk, at alt foregår til ledelsens og lærernes fulde tilfredshed. I artiklen kunne man bl.a. læse, at lærerne ikke er bekymrede for næste skoleårs ekstra undervisningstid og mindre tid til forberedelse. Et ekstraordinært Faglig Klub-møde viste dog, at alle fremmødte var enige om, at et dementi herom måtte formuleres. Eva Norford Gildbroskolen: Elever: normal klasser (incl 10.kl) 511, special- + læseklasser 82 Gennemsnitlig klassekvotient: 21 (eks. specialklasser) Normerede lærerstillinger: 62,5 Børnehaveklasseledere: 4 Leder incl SFO: 4 Det har på Gildbroskolen som på de øvrige skoler i Ishøj været et meget turbulent år for alle medlemmer startende med lockout i april, som vi stadig døjer med eftervirkningerne af at være lukket ude fra sin arbejdsplads var en grim ting at blive udsat for. På Gildbroskolen var der 14 tjenestemænd, der i denne periode passede deres arbejde på skolen og deltog i så mange af de lockoutede kollegers aktioner som muligt. I løbet af denne måned fik vi styrket sammenholdet, hvilket var det eneste gode, der kom ud af den konflikt. Alt andet forløb, som vi havde frygtet. Nu står vi med en lov, som vi skal efterleve, og fra august også en ny skolereform. Der er stor usikkerhed og mange spørgsmål, som vi på lærerværelset, på pædagogiske møder og i Faglig Klub diskuterer, men vi har ikke mange svar. Det drejer sig om, at vi finder fælles fodslag og forståelse for, at det er nødvendigt at stå sammen. Vores faglige klub er et sted, hvor man kan få afløb for sine frustrationer, og hvor man frit kan diskutere alt uanset, hvilket standpunkt man har. Der er stort fremmøde hver gang, vi holder møde, og det har været tit i det seneste år. Under konflikten så vi, at vi har dette sammenhold og den faglige forståel- 22

23 se, der er nødvendig fremover, for at vi kan stå sammen og ikke bliver splittet som gruppe. For 3 måneder siden fik vi så meddelelsen fra vores skoleleder Jette Rasmussen om, at hun havde besluttet sig til at gå på pension ved udgangen af januar. Udmeldingen til lærerne om ledelsens mange tanker og planer for, hvordan næste år med selvstyrende teams, arbejdspladser i klasseværelserne (og vandreklasser) skulle udmøntes, blev sat i bero, da den nye skoleleder skulle nå at være med til at præsentere, hvad han har af tanker. Vi har nu fået meddelelsen om, at viceskoleleder Leif Bjarning fra Vejlebroskolen bliver vores nye leder, så nu er alle spændte på at blive præsenteret for hans tanker og visioner og komme videre i processen. Vores souschef Kirsten Jørgensen har i denne periode også meddelt, at hun går på pension pr. 1. april, så vi skal igennem en ny ansættelsesrunde i nærmeste fremtid. Man kan roligt sige, at Gildbroskolen går en ny tid i møde på alle fronter med nye ledere på begge poster. Birgitte Tøjberg Ishøj Skole: Elever: 292 Gennemsnitlig klassekvotient: 24 Normerede lærerstillinger: 22 Børnehaveklasseledere: 1 Ledere inkl. SFO: 3 Året 2013 har været meget præget af KL s lockout af de overenskomstansatte lærere. Det efterfølgende lovindgreb gik som forventet, hvilket bevirkede store frustrationer blandt lærerne. Disse frustrationer sætter stadig sine spor, og de bliver næret af uvisheden om, hvad fremtiden vil bringe i forbindelse med indførelsen af den nye folkeskolereform. Der var fire tjenestemænd på skolen under lockouten, nogle dage var de der ikke på samme tid. Skolen var en mærkelig størrelse i disse uger. Det er arbejdstiden, der fylder meget hos lærerne, hvordan kan vi få dagligdagen til at hænge sammen, hvornår skal kommende skoleår kunne planlægges. Så den drømmerejse, lærerne blev bedt om at deltage i, virker lidt fjern, i forhold til den virkelighed vi lever i. Lærerne undrer sig over, Ishøj kommune ikke ønsker at indgå nogle aftaler omkring arbejdstiden, specielt når vi kan se, at dette bliver gjort i flere andre kommuner. Dette vil ellers øge troen på, at begge parter som tidligere er enige om, at det der er vigtigt er at få den bedst mulige skole. 23

24 Samtidig med ovenstående har vi på Ishøj skole også igangsat forsøg med teamsamarbejdet. Dette var en betingelse for at blive Profil skole. Dette projekt har også bevirket en øget mødevirksom for lærerne. Det har været fulgt/hjulpet frem af en konsulent udefra. Da processen har været meget forceret, har der også på dette område været nogen frustration hos lærerne. Lærerne er fx usikre på, hvor de er i kommende skoleår. Hvor mange trin skal der være på skolen, hvordan bliver disse trin dannet, hvor stor indflydelse får den enkelte på, hvor de skal være osv. osv... Skoleåret har også båret præg af meget stort fravær af ledelsen, det har været ude i byen, hvilket har givet en noget usynlig ledelse. Ledelsen har løbende videregivet de informationer, de har fået. Der er i det forgangne skoleår også sket en påbegyndelse på udbygningen af skolen. Denne længe ønskede udbygning gik i gang efter sommerferien, og bliver ibrugtaget først i Dette bevirker, at SFO en også kommer ind på skolen i stedet for at være spredt på flere matrikler. Claus Rasmussen Skolen på Ishøjgård: Elever: 27 Antal lærere: 9 Ledere: 1 I skoleåret 12/13 var de ansatte opdelt i 3 teams. Det, der før i tiden hed Heldagsskolen, udgjorde et team, og det, der hed Mjølner, bestod at 2 teams. Der var 5-6 medarbejdere i hvert team. Dette blev der lavet om på i skoleåret 13/14. Mjølners teams blev til et team. Det betød samtidigt mindre tid til konferencer og supervision. Vi opdagede også, at det var/er meget svært at håndtere et så stort team. Vi har jo meget forskellige møde- og hjemgangstider, da vi dækker tidsrummet fra Men vi håber, at vi går tilbage til den gamle teamopdeling i det nye skoleår. Det, som yderligere har gjort/gør skoleåret hårdt i det store team, er, at 8 af de 15 elever, vi har, er ny indskrevne. At oparbejde nye relationer til så mange børn og forældre kræver en stor arbejdsindsats fra medarbejderne. Vi sagde farvel til vores skoleleder Erhard Hjerting, som valgte at gå på pension med skoleårets slutning, og vi sagde velkommen til Søren Paulissen fra skoleårets begyndelse. Det er godt nok ikke meget, vi har set til Søren i dette skoleår. Skolereformen har jo fyldt rigtig meget, og det har været meget uhensigtsmæssigt, især når man også får en ny skoleleder. 24

25 Og netop skolereformen har haft stor indflydelse på medarbejdernes psykiske habitus. Frustrationer, usikkerhed, ingen aftaler mm. Vi har dog en ting at forholde os til, nemlig Lov 409, som var det, der kom ud af lockouten. Igen i år har vi heldigvis haft økonomi til at tage på skilejrskole i Sverige. Dette er en vigtig tur, da vi på den måde ser børnene fra en anden side, og turen samtidig medvirker til at få nogle vigtige relationer på skinner. Michael Molge Kirkebækskolen: Elever: 50 elever i grundskolen, 3 elever på STU Normerede lærerstillinger: 19 Ledere incl SFO: 3 Hele foråret var præget af konflikten mellem Danmarks Lærerforening og KL. Der var stor usikkerhed blandt lærerne og frustration over tonen i debatten. Da lockouten kom, blev vi, som lærere på en selvstændig specialskole, ikke lockoutet. Det var med blandede følelser. På den ene side var vi glade for bare at kunne gå på arbejde - der var jo ingen lærere, der overhovedet ønskede konflikten, men samtidig var det også mærkeligt bare at passe sit arbejde, mens vores kolleger rundt om i hele landet var blevet lockoutet. Vi følte os ikke som en del af fællesskabet og alligevel ville vi blive lige så berørt af konflikten som alle andre. I 2012 var vi bekymrede for, om vi fortsat ville få færre og færre elever. Heldigvis viste det sig ret hurtigt i 2013, at vi ikke behøvede at være bange. Ikke bare kunne vi starte en hel ny børnehaveklasse med 7 elever, men elevtilgangen har også været til eksisterende klasser. Det betød så også en udvidelse på personalesiden. Siden sommerferien har vi sagt goddag til to nye kolleger. I efteråret 2013 fik vi besøg af Lisbet Lentz, der fortalte os, at fritidshjemmet Frihjulet skulle lukkes og genopstå som SFO. Selv om vi måske godt var klar over, at det bar derhen af, er det alligevel endnu en ting vi skal forholde os til og arbejde med samtidig med den nye Folkeskolereform og ny arbejdstid. Der hersker stor usikkerhed på hvordan skolen og skoledagen ser ud efter sommerferien i 2014 for både elever og personale. Vi savner klare udmeldinger fra både kommunen og vores egen ledelse om, hvordan vi skal udmønte Folkeskolereformen, sammenlægningen af fritidshjem og skole, og lærere og pædagogers arbejdstid. Skolens viceskoleleder stoppede i efteråret og i skrivende stund er der endnu ikke ansat en ny viceskoleleder. 25

26 Lene Bjerregaard Hansen. UU:center syd: Elever/unge under 25 år: (4.180 i folkeskolen) Vejlederstillinger: 28, heraf 16 medlemmer af DLF 1 sekretariat: Vejlebrovej 65 3 lokalkontorer: Brøndby, Hvidovre, Ishøj/Vallensbæk ungevejledning, STU, EGU Kontor på hver grundskole Også blandt vejlederne har lockouten i foråret sat sine spor. Halvdelen af vores DLF-medlemmer blev direkte ramt. At være lockoutet er i sig selv en ubehagelig og underlig situation at stå i, men når KL så siger, at der blot skal rammes bredt for at tømme konfliktkassen hurtigere og at det reelt virker som en fejl, at UU erne blev ramt, gør ikke sagen bedre. Danmarks Lærerforening hjalp heller ikke til at højne moralen blandt ikkelærere i DLF. Alle skrivelser var til lærerne, så medlemmer i PPR, tale/hørelærere, UU-vejledere m.fl. følte sig udenfor som det ofte blev sagt i de dage: Taget som gidsler. Vi deltog i aktioner mm., men blev sådan følte vi det ikke regnet for noget. Det skal dog kraftigt understreges, at disse følelser ikke er rettet mod Kreds 18 s medlemmer og bestyrelse. Her har vi hele vejen været en del af sammenholdet, været inddraget og blevet støttet. Tak for det! Naturligvis har meget været rettet mod lærerne. Det er dem, der er flest af og ikke mindst er det deres arbejdsforhold, som blev kraftigt forringet. Vi kan derfor også sagtens forstå, at der var skrivelser, som direkte var til lærerne, men vi kan ikke forstå, at breve om konfliktlån og lignende kun var stilet til lærerne. Så DLF kom til at arbejde på endnu en front. Der var og er stor røre i andedammen omkring vores tilknytning til DLF. Hvis vi ikke høres, er der andre steder, vi kan være medlemmer. Det har resulteret i møder mellem TR ere og AMR ere fra UU og repræsentanter fra DLF. Et af disse møder fandt sted i Odense i november. Her viste det deltagende hovedstyrelsesmedlem et bragende ukendtskab til vores arbejdsområde og forhold. DLF mener ikke, at der er behov for tættere samarbejde mellem UU og hovedstyrelsen, for DLF taler jo både med UU-Danmark og Danmarks Vejlederforening. Førstnævnte er ledernes forening forestil jer, at DLF talte med skolelederforeningen for at høre om lærernes forhold. Temmelig utænkeligt, ikk? Vejlederforeningen er en bred og frivillig forening, hvor kun én i bestyrelsen er UU er. DLF taler derfor med en forening, som nok ikke kender alverden til vores arbejde. Det vil svare lidt til, at man taler med gymnasielærere for at høre om forholdene i folkeskolen. Også temmelig utænkeligt! 26

27 I begyndelsen af marts er der lyttemøder rundt om i Danmark. DLF er ude for at høre på os. Jeg håber blot, at DLF er blevet åben siden november. I skrivende stund er vi vejledere meget spændte på vores arbejdsforhold. En ny vejledningslov er på vej; en lov som skal finansiere den nye fleksuddannelse og Ungepakke 2-tiltag. Den dyste udmelding er, at op mod 400 af landets ca UU-vejledere kommer til at stå uden job pga. denne besparelse. Det afhænger naturligvis meget af kommunerne og deres ønske for borgernes uddannelse. De fire kommuner i UU:center Syd har meldt, at de ikke er interesserede i, at vejledningen forringes. Det er vi naturligvis glade for, men trods alt noget spændte, for der vil ske ændringer i vores arbejdsforhold. Den nye vejledningslov ser ud til at ville flytte meget af vejledningen i folkeskolen fra UU til lærerne. Uddannelsesparathedsvurderingen flyttes ned i 8. klasse og skal varetages af lærerne. Tilmeldingen til ungdomsuddannelserne skal lærerne også varetage. Som de siger på Borgen, kan lærerne få flere timer til det. Jep, lad blot lærerne løbe sig ihjel. Flere undervisningstimer, men ikke mere tid til forberedelse, alle de gamle opgaver og så lige nogle nye Hvor regeringen har sine ideer fra? Jo, finansministeriet bestilte The Boston Consulting Group til at afdække UUs arbejdsområder og tidsforbrug. Undersøgelsen begyndte den dag, lockouten trådte i kraft. Dvs. utrolig mange UU-vejledere har ikke kunnet svare. Bl.a. kunne 100 % indenfor ét arbejdsområde i vores UU ikke deltage, da de jo var lockoutet Men Boston har skrevet en 204 sider lang rapport. Hvor troværdig den er, kan man jo tænke over, når man nu ved, at det var Boston, som kort før Roskilde Banks krak udnævnte banken til at være den 3. bedste i Danmark til at tjene penge Erik Sønderlev Isfuglen: Januar 2013: - Medlemsseminar - OK-13 - Ekstraordinær kongres - Ny Nordisk skole - Generalforsamling i kreds 18 Februar 2013: - Forhandlingerne om lærernes arbejdstid - Lockout - Lærerne delte svedere ud 27

28 - Generalforsamling i kreds 18 Maj 2013: - Konfliktkontingent - Evaluering af OK-13 Maj1 2013: - Lockouten - Særlig Fond - Lovindgreb - Konfliktlån/solidaritetsstøtte - Ekstraordinær kongres DLF - Næste skoleår - Medlemskonference for DLF s medlemmer Juni 2013: - God sommer - Kontingent efter lockouten - Folkeskolereform - Facebook - Udstilling på Arbejdermuseet - Ferien - Regler vedr. ansøgning om kontingentnedsættelse ved orlov, ledighed m.m. August 2013: - Særnummer: Velkomst til nye lærere - Særnummer: Folkeskolereform og lov om lærernes arbejdstid September 2013: - Skoleåret 2013/14 - Kongres - Ishøj Kommunes budget Mindeord for tidligere kredsformand i Ishøj Lærerkreds, Milton Graff Pedersen December 2013: - Arbejdstid og folkeskolereform - Faglig klub møder - Kommunalvalget - Lønseddeltjek - Betaling af kontingent pr. 1. januar Kredsfest sæt X i kalenderen 28

29 Kredsstyrelsen består af: Joan Jørgensen Kredsformand Vakant Næstformand Véronique Beugras Kasserer Pauli Christensen TR på Strandgårdskolen Eva Norford Fungerende TR på strandgårdskolen Kåre Jensen TR på Vejlebroskolen Gitte Tøjberg TR på Gildbroskolen Morten Risager TR på Vibeholmskolen Claus Rasmussen TR på Ishøj Skole Michael Molge TR på Ishøjgård Lene Bjerregaard TR på Kirkebækskolen Hansen Derudover har TR fra PPR, Connie Henriksen og TR på UU-Center, Erik Sønderlev mulighed for at deltage i kredsstyrelsens møder. Det daglige arbejde varetages af FU, som består af formand, næstformand og kasserer. Arbejdsmiljørepræsentanter på skolerne er: Vibeholmskolen: Gildbroskolen: Vejlebroskolen: Strandgårdskolen: Kirkebækskolen: Ishøj Skole: UU-Center: PPR: Charlotte Munch Christopher Clay Hans-Christian Sundebo Birgitte Andersen Eva Norford Molle Sindberg Torben Johansen Gert Wulff Merete Larsen 29

30 Aldersfordeling: Aldersfordeling for lærere og bh.kl.ledere: TJ OK TJ-mænd: 62 OK-ansatte: 263 I alt:

31 Aldersfordeling for lærere og bh.kl.ledere fra 58 år og opefter: TJ OK TJ-mænd: 50 OK-ansatte: 27 I alt: 77 31

32 2. Regnskab: Ishøj Lærerkreds 18, inkl. Særlig Fond Resultatopgørelse for året 2013 Budget Realiseret Realiseret Realiseret Note Indtægter: Medlemskontingenter AKUT-fond Administration af særlig fond MED-udvalg under FTF-K Frikøb kredsfællesskab Rabat på skat Rykkergebyr Indtægter i alt Variable udgifter: Kontingenter Styrelses-aktiviteter Kredsaktiviter Mødeaktivitet Støtteaktiviteter Kredsstyrelsen Variable udgifter i alt Dækningsbidrag Salgsfremmende omkostninger Informationsformidling Indtjeningsbidrag Administrationsomkostninger: Gager Personaleomkostninger Administrationsomkostninger Lokaleomkostninger Administrationsomkostninger i alt Resultat før ekstraordinære beløb Ekstraordinære udgifter: Henlægg. til fasthold. af kontingent Henlæggelse til EDB Henlæggelse til Frederiksdal Tab på medlemmer Ekstraord. Indtægter: Resultat før renter

33 Renter: Renteindtægter Driftresultat Ishøj Lærerkreds Resultat vedr. Særlig Fond: Driftresultat vedr. Særlig Fond Renteindtægter vedr. Særlig Fond Sekundære poster i alt DRIFTRESULTAT I ALT Ishøj Lærerkreds 18, inkl. Særlig Fond Balance pr. 31. december 2013 Aktiver Aktiver Aktiver Anlægsaktiver: Note Særlig Fond: Ejendom Indestående på bankkonto Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Tilgodehavende kontingenter Tilgodehavende fra DLF Tilgodehavende Ishøj Kom Øvrige tilgodehavender Indestående på bankkonto Højrentekonto Kontant beholdning Tilgode fra 18's Særlige Fond Omsætningsaktiver i alt Forudbetalinger: Andre forudbetalinger Forudbetalinger i alt AKTIVER I ALT Ishøj Lærerkreds 18, inkl. Særlig Fond Balance pr. 31. december

34 Passiver Passiver Passiver EGENKAPITAL: Egenkapital Ishøj Lærerkreds 18: Saldo primo Årets driftsresultat Egenkapital Ishøj Lærerkreds 18 i alt Egenkapital Særlig Fond: Saldo primo Årets driftsresultat Egenkapital Særlig Fond i alt EGENKAPITAL I ALT GÆLD: Langfristet gæld: Hensat skyldigt frikøb, 4 måneder Hensat skyldigt frikøb, diverse Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld: Ishøj Lærerkreds: Omkostningskreditorer Skyldig A-skat Skyldige feriepenge Skyldig Atp Skyldig lønsumsafgift Skyldig AMB Skyldig pension Skyldig gruppeliv Skyldigt frikøb Skyldigt kontingent DLF Skyldig AKUT-fond Skyldig Særlig Fond Skyldig ekstern revision Forudbetalt medlemskontingent Hensat til Frederiksdal kursus Hensat til EDB Hensat til kontingentfastholdelse Ishøj Lærerkreds i alt Særlig Fond: Gæld til kreds Skyldige omkostninger Særlig Fond i alt Kortfristet gæld i alt

35 GÆLD I ALT PASSIVER I ALT Ishøj Lærerkreds 18, inkl. Særlig Fond Noter Noter Budget Realiseret Realiseret Realiseret Medlemskontingenter Kontingenter indeværende år Kontingenter lederne 0 0 Kontingenter tilgode primo Kontingenter tilgode ultimo Kontingenter tidligere år 0 0 Medlemskontingenter i alt Kontingenter lederne 0 0 Kontingenter tidligere år Indberettede kontingenter til Told&Skat Ultimo Ultimo Ultimo Udvikling i medlemstal Antal medlemmer fraktion Antal medlemmer fraktion Antal medlemmer fraktion Antal medlemmer fraktion Antal medlemmer fraktion Antal medlemmer i alt Til- og afgang Overflytning/udmeldelse Overflytning/indmeldelse Årets til- og afgang Kontingentnedsættelse er i året 2011 bevilget 45 medlemmer: Begrundelse af orlovstype kan specificeres således: Børnepasningsorlov 50% Uddannelses-orlov 50% Sabbat-orlov 50% Orlov u/løn 100% Ledighed/dagpenge 50% Ny-dimitterede 100% Kreds 18 50% år 100% Kontingentnedsættelser i alt

36 Udmeldelser: Strandgårdskolen Vejlebroskolen Vibeholm Kirkebæk Gildbroskolen Ishøj Skole Ishøjgård ITC x x x PPR UU-Center Forvaltning Ungdomsskolen x 0 0 Pensionister Ledige Ledere til DLF x x x Afgået ved døden I alt Ishøj Lærerkreds 18, inkl. Særlig Fond Noter Noter Budget Realiseret Realiseret Realiseret Kontingenter Kontingent til DLF Kontingent til AKA/Kredsfællesskab Diverse kontingent regulering Ekstraordinært kontingent til DLF Kontingenter i alt Styrelsesaktiviteter Formandsmøder KS/TR sommerafslutning Kongres Kreds 9-10&18 fælleskursus KS/TR afslutning/afsked HV TR-kursus KS/TR juleafslutning Kurser for KS/TR Styrelsesaktiviteter i alt Kredsaktiviteter Generalforsamling Generalforsamling ekstraordinær Demonstrationer Cafemøde Faglig klub, Strandg Faglig klub, Gildbro

37 Faglig klub, Ishøj Faglig klub, Vibeholm Faglig klub, Vejlebro Faglig klub, Ishøjgård Faglig klub, Lederne Faglig klub, ITC Faglig klub, UU-center Syd Faglig klub, PPR Faglig klub, Kirkebæk HS-valg/kommunalvalg Til Asien fra faglige klubber Til Lærerernes dag fra faglige klubber Medlemskurser Arrangementer fraktion OK Introdag for nye lærere Kredsaktiviteter i alt Frederiksdal-kursus Frederiksdal-kursus forbrug af hensat Frederiksdal-kursus, hensat Kredsaktiviteter i alt Ishøj Lærerkreds 18, inkl. Særlig Fond Noter Noter Budget Realiseret Realiseret Realiseret Støtteaktiviter Børnefonden Amnesty International 0 0 Folkekirkens Nødhjælp 0 0 Dansk Flygtningehjælp 0 0 Unicef Alternativt Sorø-møde 0 0 Andre 0 0 Faglig støtte, PROSA Ibis Lærerens dag 0 0 Red Barnet Grønlandske Børn/Red Barnet Katastrofen i Asien 0 0 Støtteaktiviteter i alt Kredsstyrelsen Frikøb Diæter/faktiske udgifter på kursus Kørselsgodtgørelse Telefongodtgørelse

38 Kredsstyrelsen i alt Informationsformidling Gaver og blomster Annoncer og reklame Trykning af materiale Dekoration Informationsformidling i alt Gager AM-indkomst B-indkomst Udbetalte gager i alt AM-indkomst, fordelt på respektive konti B-indkomst, fordelt på respektive konti Udbetalte gager i alt HK Refusion, 9 & 10's andel af HK-udgift Refusion, UFE's andel af HK-udgift Gager i alt HK Personaleomkostninger ATP-bidrag AER-bidrag Barselsfond Pensionsbidrag Lønsumsafgift Forsikringer, arbejdsgiver Arbejdsmiljøomkostninger Personaleudgifter, kurser Personaleomkostninger i alt Ishøj Lærerkreds 18, inkl. Særlig Fond Noter Noter Noter Noter Budget Realiseret Realiseret Realiseret Administrationsomkostninger Kontorhold: Kontorartikler Porto Telefon, fax og mobiltelefon ISDN-forbindelse til DLF Forsikringer, fagforening Kontorhold i alt Inventar: Leje af kontormaskiner

39 Småanskaffelser Reparationer Store anskaffelser Inventar i alt EDB: Hardware Software Forbrug af henlagte EDB-midler EDB i alt Øvrige administrationsomkostninger: Gebyrer Faglitteratur Tidsskrifter/abonnementer Licens Ekstern revision Øvrige administrationsomkostninger i alt Administrationsomkostninger i alt Lokaleomkostninger Husleje Elektricitet Rengøring Lokaleomkostninger i alt Renteindtægter Renter, pengeinstitutter Renteudgifter Renteindtægter i alt Ishøj Lærerkreds 18, inkl. Særlig Fond Noter Noter Noter Noter 13. Driftresultat for Særlig Fond Budget Realiseret Realiseret Realiseret Indtægter: Huslejeindtægter Overflytning fra Vallensbæk Indtægter i alt Udgifter: Fællesudgifter incl. leje Ejendomsskat Demonstration

40 Vedligeholdelse Administration Revision og regnskabsmæssig assistance Gebyrer Inventar Alarm Småanskaffelser Udgifter i alt Driftresultat før renter Renteindtægt Driftresultat Særlig fond Ejendom Ejendommen er optaget til kostpris Ejendomsvurderingen pr. 1.januar 2010 andrager kr

41 3. Forslag til forretningsorden: 1. Generalforsamlingen åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. 2. Dirigenten konstaterer generalforsamlingens lovlige indvarsling i henhold til vedtægterne. 3. Der vælges et stemmeudvalg på 5 medlemmer. 4. Talerne får ordet efter indtegning hos dirigenten. Dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 5. En talers første indlæg under et punkt i henhold til den endelige dagsorden og den godkendte opdeling af debatten om formandens beretning må ikke overstige 5 minutter. Øvrige indlæg under samme punkt eller underpunkter må ikke overstige 2 minutter. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses yderligere. 6. Dirigenten eller et medlem kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. Hvis forsamlingen træffer beslutning om afslutning af debatten, kan kun forslagsstilleren og formanden yderligere tildeles ordet for en afsluttende bemærkning. 7. Generalforsamlingen kan kun træffe beslutning om sager, der er optaget på dagsordenen. 8. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftlig til dirigenten. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning først. 9. Skriftlig afstemning afholdes, såfremt 1 medlem kræver det. Ved personvalg afholdes altid skriftlig afstemning, hvis der er opstillet flere kandidater, end der skal vælges. 10. Beslutninger træffes med absolut flertal, jvf. dog vedtægternes Der kan ikke afgives stemme ved fuldmagt eller brev. 41