Engelsk. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Engelsk 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 De skriftlige prøver De skriftlige prøver i faget engelsk er obligatoriske for alle elever. Skriftlig fremstilling I engelsk skriftlig fremstilling har 706 elever fra 10. klasse været til prøve. Resultaterne fra prøven ser således ud: Karakterfordeling skriftlig fremstilling 2013 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase GGS skala Antal elever Det bemærkes, at 36,6 % af eleverne får karaktererne F og Fx og dermed yder en præstation, der ikke demonstrerer en tilstrækkelig eller acceptabel opfyldelse af fagets mål, selv efter syv års undervisning i faget. Karaktererne F og Fx er ikke adgangsgivende til gymnasiale eller erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. I procent Procentgrupper A 43 6,1 14,4 B 59 8,4 C 84 11,9 26,6 D ,7 E ,4 22,4 Fx ,3 36,5 F 58 8,2 I alt ,0 100,0 På landsplan var karaktergennemsnittet i skriftlig fremstilling ifølge 7-trinsskalaen 2,95 (svarer til mellem E og D ifølge GGS skalaen). For folkeskoleeleverne er gennemsnitskarakteren 3,19, som ligeledes svarer til en karakter mellem E og D. 14,4 % af eleverne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 26,6 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 22,4 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 36,5 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Evalueringsrapport Engelsk 2013, side 1

3 I flere karakterområder er mange elevbesvarelser utilstrækkelige på forskellige områder. Der kan være mange årsager til de mangelfulde besvarelser. Nogle af de årsager, de beskikkede skriftlige censorer fremhæver i deres indberetninger er bl.a.: Elever skriver ret fyldige besvarelser, hvor det sproglige udtryk er komplet uforståeligt. Det gælder for en meget stor gruppe elever, at de ikke har sproget til at formulere sig selvstændigt og tilstrækkelig forståeligt (pga. manglende ordforråd og anvendelse af basal grammatik, især synsaks og kongruens) ligeledes er tegnsætning usikker, især punktum. Mange besvarelser består af en række tilfældigt sammensatte ord, som ikke giver nogen mening. Alt for mange elever har et meget begrænset ordforråd og bruger ikke faste udtryk/vendinger. Det kniber at holde et godt niveau for gode grammatiske og sproglige formuleringer. Det lader ikke til, at eleverne udnytter samtale runden særlig godt. Ærgerligt, at de ikke benytter muligheden for at give og få nøgleord og gode ideer til besvarelse af opgaverne. Kun få elever formår at give udtryk for overvejelser og egen mening. Størsteparten af eleverne formår kun at beskrive og fortælle om oplevelser, heller ikke mange kan give udtryk for egen mening eller perspektivere. Stave- og grammatikfejl kunne have været undgået, hvis eleverne brugte stave- og grammatik kontrol på computeren. Mange elever formår ikke at inddele teksten i afsnit. Mange elever formår ikke at disponere (indledning, handling, afslutning) nogle elever kan, men mange elever skriver bare for at skrive. Sjusk det forekommer, at nogle elever satser på at komme lettest muligt om ved opgaven, uden at være selvkritiske overfor indhold og/eller sprog. Gennemlæs opgaven inden aflevering derved kan fx sjuske- og formuleringsfejl rettes. Eleverne skal bruge den givne overskrift de skal ikke selv finde på en overskrift, som de måske synes er bedre/smartere. Det er svært for mange at anvende ordbogen som et nyttigt og konstruktivt redskab. Eleverne skal i den daglige undervisning trænes mere i brug af relevante hjælpemidler. Teksten skal skrives i samme tid, så læseren kan følge handlingen. 14,4 % af eleverne opnår karaktererne B og A, og her fremhæver de beskikkede skriftlige censorer bl.a.: Eleverne har skrevet fyldestgørende, velovervejede og gode besvarelser, hvor de fx beskriver egne erfaringer, oplevelser og overvejelser omkring emnet der perspektiveres. Anvender et bredt og varieret ordforråd samt faste udtryk og vendinger. Besvarelserne er i god overensstemmelse med opgaveformuleringen. Eleverne disponerer deres besvarelse (indledning, handling, afslutning). Det sproglige udtryk er sikkert og varieret. Indhold, omfang og sprog er fyldestgørende og tilfredsstillende. Evalueringsrapport Engelsk 2013, side 2

4 Karakterfordeling skriftlig prøve 2010, 2011, 2012 og Gennemsnit 3,03 (792 elever) 2011 Gennemsnit 2,86 (712 elever) 2012 Gennemsnit 3,19 (721 elever) 2013 Gennemsnit 3,19 (706 elever) A B 10,4 % 10,8 % 11,2 % 14,4 % C D 33,1 % 28,8 % 31,9 % 26,6 % E 20,8 % 22,9 % 22,7 % 22,4 % Fx F 35,7 % 37,5 % 34,1 % 36,5 % Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Gennemsnitskarakteren for engelsk skriftlig fremstilling har været nogenlunde stabil for de seneste fire år, og ligger i 2010 på 3,03, i 2011 på 2,86, i ,19 og i 2013 på 3,19. Det er en positiv tendens at der er en fremgang i antallet af stærke elever, i forhold til 2010 er antallet af elever der får karaktererne A B steget med fire procent. Prøvedisciplinen er præget af en meget stor gruppe af svage elever. Tendensen er bekymrende, da antallet af elever, der får karaktererne Fx og F er nogenlunde stabilt for de seneste fire år. Antallet af elever i denne karaktergruppe er steget med næsten to procent fra 2012 til Antallet var størst i 2011, hvor hele 38 % af elevgruppen ydede en præstation, der ikke demonstrerede en tilstrækkelig eller acceptabel opfyldelse af fagets mål efter syv års undervisning i engelsk. Nogle censorer beskriver, at eleverne i år er blevet bedre til at formulere sig på engelsk, hvorimod andre har haft den stik modsatte opfattelse. Der har således været en stor spredning på besvarelserne. Årets prøvesæt Prøvesættet til årets skriftlige fremstilling havde det overordnede emne Heroes. Opgavesættet indeholdt tre opgaver, hvoraf eleverne skulle vælge én opgave. De tre opgaver stillede opgaver inden for samme overordnede emne. Der var bredde og dybde i opgaverne, der gav gode muligheder for både drenge og piger, by- og bygdeelever samt fagligt dygtigt og svage elever. Opgaverne var varierede, både mht. opgavekrav, indhold og billedoplæg. Opgaverne tog udgangspunkt i områder, der er relevante i elevernes dagligdag. Der var mulighed for at skrive om personlige oplevelser, erfaringer og viden, give udtryk for sine holdninger og meninger eller bruge sin fantasi og fabulere. Opgavesættet var i sin helhed dækkende for læringsmålene for engelsk på ældstetrinnet. Der var fokus på den kommunikative formidling i opgaverne. Den grønlandske og danske oversættelse af selve opgaveoplæggene gjorde det muligt udelukkende at fokusere på elevernes kommunikation i de skriftlige fremstillinger og ikke på, om forståelsen af det engelske opgaveoplæg er korrekt. Denne vinkel er vigtig, idet det netop er elevernes kompetence inden for skriftlig kommunikation, der skal vurderes ved prøven i skriftlig fremstilling. Evalueringsrapport Engelsk 2013, side 3

5 Fordeling af besvarelser på emner ved skriftlig fremstilling I'm A Superhero Everyday Heroes Heroes At Work 0 0 Total Kilde: Data fra forcensur 2013, Inerisaavik Grafen viser fordelingen af valg af opgave ved årets skriftlige fremstilling. Tallene bygger på samtlige elever, der gik til afgangsprøve således også Piareersarfik, efterskole og højskole. Emne O er angivet, hvis ikke eleven har skrevet en af de anførte opgaver. Sprogarbejde i undervisningen En af forudsætningerne for, at eleverne kan udtrykke sig på engelsk på et rimeligt niveau er, at de har øvet sig. Man lærer at skrive ved at skrive. Det skriftlige arbejde skal gå hånd i hånd med det mundtlige lige fra engelskundervisningens begyndelse i 4. klasse det er ikke noget man kan lære i løbet af 9. og 10. klasse. Eleverne skal vide, hvad der hører skriftsproget til, samt hvad der kendetegner forskellige teksters opbygning. De skal kunne stave og sætte tegn samt kende til de centrale grammatiske områder. I elevbesvarelserne er der elever, der er i stand til at udtrykke sig på et flot engelsk. Men der er desværre mange elever, der ikke er nået langt i deres sproglige udvikling i engelsk. I det følgende gives eksempler på, hvilke områder der bør arbejdes med i undervisningen. Tegnsætning Det er først og fremmest punktum, der skal øves. De svagere elever bør opfordres til at skrive i korte sætninger, som de kan overskue og på den måde øge den sproglige korrekthed. Derudover skal der fokus på kommatering. Alt for mange elever bruger dansk kommatering eller slet ingen. Endelig bør der arbejdes med tegnsætning ved direkte tale. Fejltyper, der bør øves Kongruensfejl Nogle elever synes så fokuserede på, at huske s på verbet i 3. person singularis præsens, at de også sætter det på, hvor det ikke skal være, fx: I thinks, we was, he droves. Relativt pronomen Det danske som/der oversættes ofte direkte med there, hvor de skal bruge who eller which eller evt. that. Evalueringsrapport Engelsk 2013, side 4

6 Ordstilling Der er nogle elever, der bruger omvendt ordstilling på engelsk. Det virker meget dansk og forstyrrer læsbarheden. Der forekommer også andre fejl i ordstilling, for eksempel adverbiets placering: I hope really. Tid Det er vigtigt, at en opgave skrives i den korrekte tid hele opgaven igennem. Det virker utroligt forstyrrende for læseren, når nogen bruger en forkert tid eller konstant veksler mellem forskellige tider. Det vil være et område, hvor man kan samarbejde med dansklæreren, da eleverne ofte har det samme problem her. Herudover har en del elever problemer med brugen af perfektum og skriver fx: I have writing, I have wrote, I have write. Substantiver i pluralis De fleste elever mestrer den regelmæssige dannelse af pluralis, men den overføres også til de uregelmæssige substantiver, så der ses former som fx: childrens, womans, citys. Transfers/danismer Transfers forekommer ofte, fordi nogle oversætter en dansk sætning ord for ord i stedet for at se på den som en helhed. Følgende eksempel viser dette: You should could find me I m looking very forward to It start with I say It succeeded me. Forvekslingsord Mange elever har problemer med forvekslingsord, fx: safe/save dawn/down hat/had a/an fell/feel hear/here an/and fell/felt he s/his back/bag tough/though hours/ours could/cut god/good life/live shut/should to/two/too want/won t no/now/know three/tree quiet/quite your/you re there/their Genitiv Der kan være problemer med brugen af s og s, men i høj grad også med brugen af of genitiv. Skriveprocessen Eleverne bør øves i at bruge reglerne vedrørende skriveprocessen i den daglige undervisning, så de kan anvende den til selve prøven. Nedenstående kan eleverne bruge som tjekliste, inden de afleverer deres opgave: Disponering (indledning, handling, afslutning) Afsnitsinddeling Tegnsætning (især punktum, komma) Tegnsætning ved direkte tale Ordbogsopslag Evalueringsrapport Engelsk 2013, side 5

7 Genitiv (er apostroffen placeret korrekt ved s ejefald) Ordstilling Danismer Kongruens Pluralisdannelse af substantiver Verbernes tid og bøjning Sammentrækninger Ordbogen Når der arbejdes med ordbogen, skal der fokuseres på: Ikke automatisk vælge det første ord læs eksemplerne, så man undgår at vælge forkert Viden om ordklasser Skrive korrekt af fra ordbogen Være opmærksom på, om et navneord er ental eller flertal Vide, hvad forkortelser og latinske betegnelser betyder Kende til listen over de uregelmæssige verber og vide, hvordan den bruges Anvendelse af computer ved skriftlig fremstilling Som det fremgår herunder, har 357 elever anvendt computer ved engelsk skriftlig fremstilling. Det er positivt, at antallet af elever, der anvender computer er støt stigende. På sigt vil det være ønskeligt, at alle elever anvender computer ved prøven i skriftlig fremstilling, da det er et redskab eleverne skal anvende dagligt, og ifølge læringsmålene indgår IT som en del af alle fag fra 1. klasse. På mange elever virker brugen af tekstbehandling i sig selv motiverende, og den øgede motivation fører til en større koncentration og bevidsthed om tekstproduktionen, og der er en tendens til at eleverne skriver mere end de ville have skrevet i hånden. Teksten er nemmere og hurtigere at redigere og den bliver mere læsbar. Lærerne bør gøre elever der skriver i hånden opmærksomme på, at det kan få betydning for karakteren, hvis det ikke er muligt at læse, hvad de har skrevet. Når der anvendes computer skal eleverne kunne beherske de mest elementære færdigheder inden for tekstbehandling herunder også stave- og grammatikkontrol. Anvendelse af computer ved engelsk skriftlig fremstilling År Antal Antal elever i procent, der anvendte computer % % % Kilde: Data fra forcensur 2011, 2012 og 2013, Inerisaavik. Tallene bygger på samtlige elever, der gik til afgangsprøve således også Piareersarfik og efterskoler og højskolen. Evalueringsrapport Engelsk 2013, side 6

8 Færdighedsprøven I engelsk færdighedsprøve har 909 elever været til afgangsprøven. I alt 699 folkeskoleelever har været til prøve i denne disciplin. Karakterfordeling færdighedsprøve 2013 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase GGS skala Antal elever I procent Procentgrupper A ,3 B ,3 C ,6 45,4 D ,7 E ,3 16,3 Fx ,4 15,0 F 4 0,6 I alt ,0 100,0 På landsplan var karaktergennemsnittet i færdighedsprøven ifølge 7-trinsskalaen 5,43 (svarer til mellem C og D ifølge GGS skalaen). For folkeskoleeleverne er gennemsnitskarakteren 5,26, som ligeledes svarer til en karakter mellem C og D. 23,3 % af eleverne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 45,4 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 16,3 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 15 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Det er positivt, at eleverne forsøger at løse så mange opgaver som muligt i færdighedsprøven. Færdighedsprøven i engelsk viser både negative og positive forhold. Kun 15 % af eleverne opnår karakterne F og Fx og yder dermed en præstation, der ikke demonstrerer en tilstrækkelig eller acceptabel opfyldelse af fagets mål, selv efter syv års undervisning i faget det er imidlertid en markant stigning i forhold til Omvendt opnår hele 23,2 % karaktererne B og A, der demonstrerer en fremragende eller fortrinlig præstation. Gennemsnitkarakteren for færdighedsprøven i engelsk har været nogenlunde stabil for de seneste fire år, og ligger i 2010 på 6,11, i 2011 på 5,89, i 2012 på 5,95 og i 2013 på 5,26. Dog er det bekymrende, at antallet af elever der får karaktererne C og D er faldet betydeligt i forhold til 2012, til gengæld er især antallet af elever der får karakterne Fx og F steget. Evalueringsrapport Engelsk 2013, side 7

9 Karakterfordeling færdighedsprøve 2010, 2011, 2012 og Gennemsnit 6,11 (798 elever) 2011 Gennemsnit 5,89 (723 elever) 2012 Gennemsnit 5,95 (714 elever) 2013 Gennemsnit 5,26 (706 elever) A B 26,7 % 27,1 % 19,2 % 23,2 % C D 55,0 % 49,5 % 64,4 % 45,4 % E 13,5 % 14,8 % 13,2 % 16,3 % Fx F 4,8 % 8,6 % 3,2 % 15,0 % Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Opgavesættet til færdighedsprøven består af et opgaveark med i alt 50 opgaver fordelt på 10 individuelle og forskelligartede opgaver, der har fokus på forskellige områder indenfor engelsk grammatik og sprogforståelse. Områder, der især voldte problemer ved årets færdighedsprøve, var: Eleverne har svært ved at forme spørgsmål vha. hjælpeverber. Mange fejl i indsættelse af de uregelmæssige navneord. Mange fejl i indsættelse af verber i datidsform både regelmæssige og uregelmæssige. Mange fejl i bøjning af de uregelmæssige adjektiver. Det er tydeligt, at mange elever gætter sig frem til svar i de fire sidste opgaver. Manglende kendskab til ordklasser. Læser ikke opgaveinstruks om at indsætte antonymer i opgaven indsætter tilfældige ord. Personlige stedord. Engelske ord med stort begyndelsesbogstav. Syntaks. Manglende tekstforståelse. Evalueringsrapport Engelsk 2013, side 8

10 Mundtlig prøve I alt 255 elever aflagde mundtlig prøve i engelsk. Der afholdtes mundtlige prøver på 13 skoler. 9 af disse var udtrukket fra centralt hold, herudover havde 14 elever fra 4 forskellige skoler selv valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. Karakterfordeling mundtlig prøve 2013 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase GGS skala Antal elever I procent Procentgrupper A 45 17,6 31 B 34 13,3 C 29 11,4 27,5 D 41 16,1 E 37 14,5 14,5 Fx 59 23,1 27,1 F 10 3,9 I alt ,0 100,0 31 % af eleverne får karaktererne B og A, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 27,5 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 14,5 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 27,1 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Karakterfordeling mundtlig prøve 2010, 2011, 2012 og Gennemsnit 3,87 (298 elever) 2011 Gennemsnit 3,27 (290 elever) 2012 Gennemsnit 4,36 (311 elever) 2013 Gennemsnit 5,06 (255 elever) A B 22,5 % 17,6 % 20,6 % 31,0 % C D 25,2 % 24,1 % 33,1 % 27,5 % E 18,8 % 17,6 % 20,3 % 14,5 % Fx F 33,6 % 40,7 % 26,0 % 27,1 % Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase På landsplan var karaktergennemsnittet ved årets mundtlig prøve ifølge 7-trinsskalaen 5,06 (svarer til mellem D og C ifølge GGS skalaen). Gennemsnitkarakteren for mundtlig engelsk har været nogenlunde stabil for 2010 til I 2010 på 3,87, i 2011 på 3,27 og i 2012 på 4,36, hvorimod gennemsnitkarakteren er steget til 5,06 i Den mundtlige prøve viser både negative og positive forhold. Der en svag stigning i antal elever der opnår karaktererne Fx og F dvs. det er stadig over ¼ af eleverne yder en præstation, der ikke demonstrerer en tilstrækkelig eller acceptabel opfyldelse af fagets mål, selv efter syv års undervisning i faget. Der er en markant stigning på godt 10 % af elever der opnår karaktererne B og A. Stigningen kan skyldes, at to skoler statistisk set adskiller sig væsentligt fra de øvrige. Evalueringsrapport Engelsk 2013, side 9

11 Tekstopgivelser Der opgives normalsider til den mundtlige prøve i engelsk det indskærpes, at der ikke opgives mindre/mere end det angivne normalsidetal. Opgivelserne skal være af passende sværhedsgrad. Teksterne skal omfatte skønlitteratur og sagprosa, og der skal være stof fra flere engelsktalende lande repræsenteret i opgivelserne. Alle tekster skal naturligvis være på engelsk. Endvidere skal opgives andre udtryksformer (ikke-skrevne materialer) som fx billeder, konkrete genstande, lyd, dvd mange undlader stadig at opgive andre udtryksformer. Ingen har i år benyttet muligheden for at udarbejde individuelle tekstopgivelser, samtlige opgivelser er fælles for klassen/holdet. I nogle tekstopgivelser opgives et alsidigt sammensat udvalg af tekster, som omfatter alle de påkrævede områder. Teksterne i disse opgivelser stammer fra flere forskellige kilder og er opdelt i relevante og spændende emner/temaer. Der er typisk arbejdet med 3 5 emner i løbet af tiende klasse. Det er tydeligt at her har lærerne gjort en stor indsats for at sammensætte en varieret og kreativ tekstopgivelse, og der er gjort en stor indsats for at udvælge passende emner/temaer og finde spændende tekster samt supplerende materialer og andre udtryksformer. Generelt må tekstopgivelserne i engelsk 2013 dog siges at være jævne. Flertallet er dækkende mht. påkrævede områder og formalia, men der er ikke noget specielt opsigtsvækkende eller spændende ved valg af emner/temaer samt tekster og andre udtryksformer ofte følges et lærebogsmateriale slavisk og tekstopgivelsen er i det hele taget meget traditionel og lidt småkedelig. Flere lærere opfordres til at sammensætte en varieret og spændende tekstopgivelse. Der er mange tekstopgivelser uden fyldestgørende kildehenvisninger der skal være dækkende kildehenvisninger for samtlige anvendte materialer. For bøger anføres titel, forfatter, forlag og udgivelsesår. Hvis der er tale om uddrag fra en bog, novelle eller lignende, skal det tydeligt fremgå hvilke sidetal der opgives. For artikler/magasiner: titel, nummer eller måned samt udgivelsesår og sidetal. For film anføres produktionsselskab og udgivelsesår. For tekster fra internettet anføres hele webadressen. Film Der er en tendens til, at der især opgives film under andre udtryksformer. Der er eksempler på, at eleverne læser en tekst og ser filmen det kan hjælpe de svagere elever, som har svært ved at læse eller eleverne ser en film/uddrag af film, som relaterer til et eller flere af de opgivne emner. Det er ofte nemmere at huske en problemstilling, som man har set på film. Udover at arbejde målrettet med film for at nå sproglige eller indholdsmæssige mål, kan man også arbejde med film for at vække elevernes interesse og udvide deres horisont mht. kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. I filmene møder eleverne en anden verden, en dialekt, en genre eller en periode, der ligger et godt stykke væk fra den hverdag de lever i. Læreren skal altid overveje om en films indhold og sprog er passende for undervisningsbrug. Det er en god ide at arbejde med manus til filmene. Filmanmeldelser og dele af filmmanus kan ofte findes på nettet. Desuden kan man ofte finde opgaver eller undervisningsforløb til film på nettet. Her er et eksempler på nogle af de film, der er blevet nævnt i tekstopgivelserne i år: Australia Trainspotting Twilight The Outsider Evalueringsrapport Engelsk 2013, side 10

12 Precious Once We Were Warriors Bend It Like Beckham Billy Elliot Niceville Rob Roy Juno Bowling for Columbine Super-Size me Fahrenheit 9/11 Forrest Gump Breakfast Club The Name of the Father Prøveoplægget Censorerne melder tilbage, at der primært anvendes prøveoplæg bestående af skrevet engelsk (ukendt tekst), eventuelt kombineret med billedmateriale. Der er stort set ingen, som anvender lydeller videoklip som prøveoplæg. Prøveoplægget skal altid lægge op til en god samtale. At samtale er at tale sammen og udveksle synspunkter og oplysninger. Eleverne skal her vise baggrundsviden og ordforråd inden for årets temaer. Det kan være svært for nogle elever, og de skal derfor støttes en del under vejs, hvilket betyder, at læreren styrer prøveforløbet med supplerende og/eller igangsættende spørgsmål, som inddrages for at komme rundt om emnet. Censor kan ligeledes komme med uddybende spørgsmål og kommentarer undervejs. De dygtige elever forstår selv at tage initiativet i samtalen ved at inddrage flere aspekter. Under samtalen går rigtig mange elever desværre i stå og kan ikke holde samtalen i gang om emnet/prøveoplægget. Det er tydeligt, at eleverne mangler ord og sprog til at kunne holde kommunikationen i gang. Dette ordforråd skulle eleverne have lært at kende og forstå gennem sprogarbejde, arbejde med tekster, film, musik osv. Prøveforløbet bliver derfor til en omgang spørgsmål-svar i stedet for. Under arbejdet med hvert emne samler klassen på spørgsmål og diskussionspunkter. Dem arbejder man løbende med, mens man arbejder med temaet. Når året er gået, bruger man det, man har samlet sammen under repetitionen, som baggrund for samtaletræning. Desuden er det en rigtig god ide at gemme ganske korte resumeer af de tekster m.m., klassen arbejder med. Man kan også samle på spørgsmål til den enkelte tekst. Emner Censorerne melder tilbage, at årets emner bl.a. var: Great Britain, The US, Australia,, Canada, North Ireland, Festivals (Christmas, Halloween, Valentine s Day), Crime, Sports, Drugs & alcohol, At Risk, Native People, Generations, Fantasy, Horror, Love, Jobs, Gun Violence, Folklore, Being Different, Law and Order, Coming of Age, Street Beat, Family, Teens, Amish, Save our Planet, Fame, Friendship. Når man vælger årets emner, er der flere aspekter at tage med ind i overvejelserne: Emnerne skal være vedkommende for eleverne. Evalueringsrapport Engelsk 2013, side 11

13 Emnerne skal kunne inddrage kultur og samfundsforhold fra det pågældende land. Emnerne skal ikke kræve et ordforråd, der er for specielt og vanskeligt. Eleverne har medindflydelse på valg af emnerne. At man kan finde tekster (i bred forstand) om emnet, som har en fornuftig sværhedsgrad. Husk! Eleverne bør have indflydelse på, hvilke temaer klassen opgiver. Når man vælger temaer, er det vigtigt, at emnerne ikke overlapper hinanden, som for eksempel emnerne arbejde og fremtid, eller hvis man både har temaet sport og temaet fritid. Samarbejde med censor Samarbejdet med censor er vigtigt. Censors opgave er at hjælpe til med at få prøven til at fungere og sikre eleven en retfærdig bedømmelse. Samarbejdet mellem lærer og censor begynder i det øjeblik, læreren sender sine materialer til censor. Derefter kontakter censor lærer for at give feedback og få talt eventuelle tvivlsspørgsmål igennem. Sådan en samtale handler for det meste heldigvis om, at alt er i orden, men det kan også handle om at påpege forhold, der ikke er i orden, fx tekstopgivelser, manglende eller utilstrækkelige materialer eller prøveoplæg. Det er censors pligt at gøre opmærksom på eventuelle fejl og mangler i det tilsendte prøvemateriale. Det er lærerens ansvar og pligt til at sætte sig ind i love og regler vedrørende folkeskolens afsluttende prøve således at alle materialer og forhold er i orden inden prøveafholdelse. Mere information Opnåede resultater/karakterer: GGS-skala, 7-trinsskala: Prøvevejledninger: Evalueringsrapporter: Opgavesæt: - Attat skrivebord > Iinniartitsisut/Lærere > Meeqqat Atuarfit FSK > Fag-emner FSKGRØ > fagets navn > Find mappen for de skriftlige prøver - årstal. Rettevejledninger og omsætningstabeller: Evalueringsrapport Engelsk 2013, side 12