Dansk. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Dansk 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 De skriftlige prøver i dansk Dansk skriftlig fremstilling I alt gennemførte 610 folkeskoleelever prøven i Dansk skriftlig fremstilling. Heraf var 282 af eleverne drenge og 328 af eleverne var piger. Gennemsnitskarakter på landsplan for folkeskoleelever, der aflagde prøve i skriftlig fremstilling, er 4,03 og ligger på GGS-skalaen omkring karakteren D. Karakterfordeling for skriftlig fremstilling for 10. klasses elever på landsbasis Kilde: karakterdatabasen Gennemsnittet ligger omkring D, men toppunktet for prøven ligger på E og ud fra diagrammet fremgår, at det er lige under halvdelen (48,8 %) af årgangens 10.klasses elever, hvis præstation er utilstrækkelig (F-Fx) eller kun netop tilstrækkelig (E) til at demonstrere den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Et resultat som er foruroligende og som viser, at det ikke er lykkedes endnu for skolerne at ændre resultatet af undervisningen mærkbart de senere år. De årsager, som er trukket frem i udtalelserne fra skriftlige censorer, taler deres eget sprog og udtrykker, at vi har en meget stor gruppe elever, som skriftligt i en prøvesituation ikke formår at udtrykke sig på dansk og har store udfordringer med at disponere en tekst hensigtsmæssigt og holde sig indenfor den stillede opgave. En positiv ting, som kan nævnes er, at særligt de elever, som skriver på computer, ifølge censorindberetningerne, ikke mister motivationen til at skrive, men trodser deres sproglige vanskeligheder og forsøger at skrive et helstøbt produkt. Censorindberetningerne og tallene peger på, at der er en meget stor del af eleverne, som lærerne ikke når med den undervisning, som føres. At næsten halvdelen af elever efter 10 års undervisning ikke har et ordforråd og et kendskab til dansk sprogbrug og grammatik, tyder på, at der ikke arbejdes målrettet med undervisningen ud fra en kommunikativ og andetsprogstilgang, hvor eleven gradvist tilegner sig et ordforråd og forståelse for sproget, som eleven selv kan anvende aktivt i mødet med andre det være sig på skrift eller i tale. Et stort antal sprogligt stærke og svage elever viser tegn på at have svært ved fx at disponere en tekst hensigtsmæssigt, at holde sig til en valgt genre eller de opgavekrav, som stilles. Dette Evalueringsrapport Dansk 2015, side 1

3 tyder på, at lærerne og undervisningen ikke hjælper eleverne i tilstrækkelig grad at tilegne sig de skrivetekniske strategier, som kan anvendes i selve skriveprocessen. Karakterfordeling for 10. klasserne i folkeskolen Skriftlig fremstilling Kilde: Karakterdatabase Sammenlignes årets resultater med sidste års er der tale om en lille stigning. Men set på den lange bane er resultater inden for de udsving, som har været indenfor de seneste fem år, hvor gennemsnitskarakteren for skriftlig fremstilling har svinget frem og tilbage mellem 3,88 i 2014 til 4,16 i Årets resultat bunder i, at andelen af elever, som får karakteren D og derover, næsten er fastholdt, samtidig med at flere elever opnår karakteren E, dvs. bunden er løftet en smule, hvilket er positivt. Det må dog stadig slås fast, at andelen af elever, som får meget lave karaktere, stadig er alt for høj. Evalueringsrapport Dansk 2015, side 2

4 Årets skriftlige prøvesæt Årets prøve i skriftlig fremstilling har titlen Mødet og som forsiden indikerer, så kan der findes mange forskellige møder sted såvel i den virkelige som den fiktive verden. I dette prøvesæt har eleverne to steder mulighed for at skrive en fabulerende historie ud fra et billede. De har mulighed for at fortælle om og reflekterer over deres traditioner, om medier og som noget helt nyt, skrive et interview. Der er hermed både emne- og genremæssigt meget at vælge i mellem. Der er taget højde for både pigers og drenges præferencer og interesser ved at have meget åbne opgavetyper, som samtidig understøttes af billeder, der appellerer til begge køn. Censorerne skriver om tilfredshed med de fem forskellige opgaveformuleringers bredde, forstået på den måde, at opgaverne kan besvares af alle elev både de fagligt stærke som svage elever. Oplæggene lægger op til, at eleverne kan fabulere frit, anvende deres personlige viden og erfaringer om hverdagslivet nationalt som globalt. De kan anvende deres viden om sprog og genre, og på den måde er læringsmålene og fagets fagformål i vid udstrækning inddraget. Fordeling af elever på emnerne Åbn døren! Traditioner Livet på en øde ø Gys Unge og Medier i Kilde: forcensur Tabellen er en oversigt over samtlige prøver i skriftlig dansk dvs. eleverne fra Piareersarfik, efterskoler indgår i oversigten. Ud fra diagrammet fremgår det, at emnerne Åbn døren og Gys har været elevernes foretrukne emner. Det er begge emner, som lægger op til fabulering og fantasi, men samtidig har emnerne også en åbenhed for brug af egen erfaring, oplevelser og viden. Fordelingen ligner meget godt det billede, som har været at se tidligere år. Der er enkelte opgavetyper, som trækker stor interesse, men de andre opgaver er med til at nuancere og brede indholdsfeltet ud, sådan at vi kan appellere til flere forskellige elevtyper. På den måde forsøger prøven at gøre det muligt for alle elever oplever sig selv mødt og at de kan bruge det, som de kan på dansk, og vise sig fra den bedste side. Alle emner er blevet valgt af fagligt svage som stærke elever, og af piger og drenge med en nogenlunde ligelig fordeling, hvilket siger noget om, at alle elever igennem opgaveformuleringer, hjælpepinde, billeder og layout har følt sig klædt på til at give sig i kast med en opga- Evalueringsrapport Dansk 2015, side 3

5 ve. Og det er meget positivt og et udtryk for, at opgavekommissionen har formået at lave et bredt, støttende og samtidig udfordrende opgavesæt. Anvendelse af computer Ud fra den nedenfor stående tabel over computeranvendelse ved prøven fremgår det, at andelen af elever, som anvender computer ved prøven, stadig stiger. Det er godt at se den fortsatte stigning, da censorernes bemærkninger til computerbrug er meget enslydende det er stort set udelukkende en fordel for eleven. Anvendelse af computer ved skriftlig prøve i dansk Årstal Drenge Piger I alt Udgør i % ,2 % ,3 % ,1 % ,7 % ,8 % Kilde: forcensur Tabellen er en oversigt over samtlige prøver i skriftlig dansk, dvs. eleverne fra Piareersarfik, efterskoler indgår i oversigten. Det fordelagtige i at anvende computer til prøven er bl.a., at det er nemmere at redigere i teksten, og det er lettere at danne sig et overblik og disponere teksten, hvilket mange elever netop har vist sig (også) ved dette års prøve at have udfordringer med. Hvis flere elever anvendte computer ville de kunne benytte nogle af de skrivetekniske strategier, som hører til computerbrugen undervejs i deres skrivning fx at skrive på flere afsnit undervejs, at tilpasse og nuancere ordforråd, at lave overgange mellem afsnit hvilke alle er forhold, som spiller positivt ind på tekstens sproglige kvalitet. En anden positiv ting ift. computerbrug er, at eleverne har mulighed for at anvende tekstprogrammernes stave- og grammatikkontrol. Erfaringer fra de beskikkede censorer tyder på, at flere klasser og elever er gode til at anvende dette aktivt set til sammenligning med tidligere år. Hvilket jo også kan vidne om, at nye tiltag, som fx indføring af computerbrug til prøven, kræver noget indkøring, før at fordelene udnyttes til fulde. Andre klare fordele ved at bruge computer til prøven er, at rigtig mange elever oplever en øget motivation ved at skrive på computer end i hånden, og det vil for mange bygger bro til skrivningen i deres hverdag og fritid. På den måde vil brug af computer til prøven i højere grad afspejle deres hverdag og den almindelige undervisning, sådan som prøveafholdelsen er tiltænkt. Fra de skriftlige censorer lyder det ydermere, at elever, som bruger computer, skriver længere tekster end de elever, som skriver i hånden. Forståeligt nok er typografien på computer generelt mere letlæselig end elevbesvarelser skrevet i hånden, men derudover melder flere censorer, at tekster skrevet på computer oftere har et overskueligt layout fx i form af afsnitsinddelinger. Karakterfordeling i procent ift. elever med og uden computer Evalueringsrapport Dansk 2015, side 4

6 F Fx E D C B A Dr uden PC Dr med PC Pi uden PC Pi med PC Kilde: forcensur 2015, Inerisaavik. Tabellen er en oversigt over samtlige prøver i skriftlig dansk, dvs. eleverne fra Piareersarfik og efterskoler indgår i oversigten. Ud fra grafen her ovenfor kan det ses, at der også i år er markant forskel på elevpræstationerne, hvis vi sammenholder information om karaktere og computerbrug. Både piger og drenge uden computer ved prøven har toppunkt på E, hvorimod både piger og drenge, som anvender computer, har toppunkt på karakteren C. Desuden er andelen af elever, som får Fx og E markant større uden computerbrug, og modsat forholder det sig, hvis man kigger på karaktererne fra C til A, her er det andelen af elever, som skriver på computer, der er størst. Det er ikke muligt at udlede, at de elever, som skriver på computer, ikke ville have fået den samme karakter, hvis de havde skrevet opgaven i hånden. Der er hermed ikke noget belæg for en direkte sammenhæng i mellem brug af computer og en forbedring i karakter. Men med tanke på de umiddelbare fordele ved computerbrug, som tidligere er ridset op og med censorernes erfaringer om, at eleverne skriver mere trods store faglige udfordringer in mente, er det væsentligt, at der på skolerne arbejdes for at give eleverne de allerbedste forudsætninger for at skabe de bedst mulige præstationer i undervisning såvel som i en prøvesituation. Færdighedsprøven I alt gennemførte 612 folkeskoleelever Dansk færdighedsprøve. Heraf var 283 af eleverne drenge og 329 af eleverne var piger. Gennemsnitskarakteren på landsplan for folkeskoleelever, der aflagde prøve i færdighedsprøven, er 5,61, hvilket svarer til at ligge ca. midt mellem karakteren D og C på GGS-skalaen. Evalueringsrapport Dansk 2015, side 5

7 Karakterfordeling af færdighedsprøven for 10. klasserne på landsplan Kilde: karakterdatabasen Karakterfordeling for 10. klasserne i folkeskolen Færdighedsprøve Kilde: Karakterdatabasen Evalueringsrapport Dansk 2015, side 6

8 Sammenholdes resultatet for årets færdighedsprøve med de seneste års prøver, så ses det, at der modsat skriftlig fremstilling har været en tilbagegang i gennemsnitskarakteren. Men set på den lange bane er resultater inden for de udsving, som har været indenfor de seneste fem år, hvor gennemsnitskarakteren for færdighedsprøven har svinget mellem 5,2 i 2011 og 6,46 i Forholdet mellem skriftlig fremstilling og færdighedsprøven bør være nogenlunde stabilt og stemme nogenlunde overens, da det er en samlet kommunikativ kompetence, som kommer til udtryk gennem de to prøveformer. Hvis prøveresultater i færdighedsprøven lå på et meget højere niveau end skriftlig fremstilling, kunne det tyde på en skævvridning af undervisningens fokus til fordel for det færdighedsprægede frem for en mere helhedsorienteret kommunikativ tilgang. Dermed kan årets resultat i sammenligning med tidligere år og sammenlignet med skriftlig fremstilling ses som tilfredsstillende trods nedgangen. Årets opgavesæt Færdighedsprøven består af i alt 100 opgaver. Første del er en indsætningsdiktat med 30 ord, som eleverne skal skrive. I denne del af færdighedsprøven er der udelukkende fokus på retstavning. Anden del af færdighedsprøven består af 70 opgaver, som er fordelt på 14 opgavetyper med fokus på forskellige områder inden for dansk grammatik og sprogbrug. De beskikkede censorer peger på hvilke områder, eleverne har størst udfordringer med i forhold til årets færdighedsprøve: De faglige områder, som er en udfordring for eleverne: Ordstilling Udsagnsord Fra navneord til udsagnsord Synonymer Stavning af fremmedord, sammensatte ord, lydforvekslinger De faglige områder, hvor eleverne klarer sig godt: Overbegreber Navneord Finde oplysninger Egentlig stemmer billedet godt overens med de udfordringer, man ud fra en andetsprogs tilgang ved eleverne vil stå overfor i mødet med dansk som andet- og fremmedsprog. Udsagnsordenes funktion og bøjning er en udfordring, da de på grønlandsk og dansk har helt forskellige funktioner og det kræver et fokuseret arbejde i undervisningen at opnå den forståelse og kunne anvende det selv i praksis. Ordstillingen på dansk er svært tilgængelig, da den varierer meget fra mange af de øvrige europæiske sprog, for slet ikke at tale om forskellen fra grønlandsk. Derfor er ordstilling også helt forventeligt en udfordring for eleverne. Evalueringsrapport Dansk 2015, side 7

9 At eleverne generelt har udfordringer ift. ordforråd på dansk stemmer fint over ens med, at opgaver omkring synonymer viser sig at skabe problemer for eleverne. Eleverne kunne dog her opfordres til at bruge en ordbog, som langt hen ad vejen ville kunne hjælpe dem i deres løsning af opgaven i færdighedsprøven. På den anden side, så er der noget, som er rimelig på plads for eleverne de basale overbegreber for ord, navneords bøjning og at finde oplysningen alla læs og forstå. Samlet set kunne det tyde på, at det er sådanne områder, der bruges ganske meget tid på i undervisningen automatisering af bøjningsformer for ordklasser, samt løsning og udfyldning af læs og forstå -lignende opgaver. Det ville være hensigtsmæssigt, at fokus i højere grad blev lagt på at skabe en helhedsorienteret undervisning, hvor forståelsen for sprogets grammatik udvikles ved at arbejde med sproget i funktion, da dette formodentlig ville forbedrer elevernes resultater i både skriftlig fremstilling og færdighedsprøven. Sammenfatning af de skriftlige prøver Sammenlignes de landsdækkende resultaterne i skriftlig fremstilling og færdighedsprøven, ses igen i år en stor forskel i gennemsnitskaraktererne. Eleverne får stadig generelt højere karakter i færdighedsprøven end i skriftlig fremstilling. Det kunne tyde på, som det også i tidligere rapporter er beskrevet, at danskundervisningen i folkeskolen foregår som undervisning i delområder: (fx) skriftlige opgaver, mundtlig kommunikation, grammatik, og hvor der ikke laves koblinger mellem disse dele. Når der ikke er en sammenhængende kontekst og når sprog ikke tænkes som en helhed, hvor alle dele skal indgå i undervisningen, så kan eleverne ikke nødvendigvis overføre en viden fra et felt over i et andet. Dvs. eleverne lærer ikke nødvendigvis at bøje udsagnsordene i sin egen selvstændige tekst, ved at arbejde med grammatikøvelser i en øvebog, dertil er springet for stort. Heri ligger der et stort problem, da udbyttet af undervisningen bliver alt for lille og snævert, og en sådan undervisning udvikler ikke elevens kommunikative kompetence i skriftlig eller mundtlig dansk. Det tyder på, at lærerne muligvis kender til kommunikativ undervisning og til fremmedsprogsdidaktik, men at det formodentlig ikke er den undervisning, som udføres i praksis. Mundtlig prøve I alt gennemførte 228 folkeskoleelever Dansk mundtlig prøve. Heraf var 112 af eleverne drenge og 116 af eleverne var piger. Gennemsnitskarakteren på landsplan for folkeskoleelever, der aflagde mundtlig prøve i dansk, er 4,11, hvilket svarer til en karakter omkring D på GGS-skalaen. Evalueringsrapport Dansk 2015, side 8

10 Karakterfordeling af mundtlig dansk for 10. klasserne på landsplan Kilde: karakterdatabasen Den mundtlige prøve i dansk udtrækkes år for år og foregår derfor ikke på de samme skoler hvert år, hvilket gør, at resultaterne ikke direkte kan sammenlignes fra år til år, men der kan tegnes nogle tendenser. Gennemsnitskarakteren i 7-trinsskalaen for mundtlig dansk er, som det nedenstående diagram viser, faldet fra 5,21 i 2011 til 4,11 i år 2015 med et mindre opsving i Selvom faldet ikke er lineært eller direkte sammenligneligt, så det vigtigt at holde øje med, om det er en udvikling, som over tid fortsætter. Karakterfordeling for 10. klasserne i folkeskolen Mundtlig prøve Evalueringsrapport Dansk 2015, side 9

11 Sammenlignes tallene for de seneste fem år, ses det at elever, der får A i karakter, nærmest er halveret. Andelen af elever, som får karakteren E eller derunder, udgår 51,4 % af eleverne, hvilket er en tendens, der stemmer over ens med fordelingen i skriftlig fremstilling. Og det tegner et billede af, at der er en stor andel, som også i mundtlig dansk ikke opnår et tilstrækkeligt niveau efter 10 års undervisning. De mundtlige prøver er meget lokalt forankret forstået på den måde, at de præges stærkt af den enkelte skoles traditioner, lærerens forberedelser til prøven, lærerens udførelse og planlægning af undervisningen og relationen til eleverne i klassen. Af samme årsag kan udtalelserne fra de mundtlige censorer være meget forskellige, men tilsammen giver de et nuanceret billede af, hvordan danskprøverne afholdes og et billede af hvilke forhold, som spiller positivt og negativt ind ift. en prøveafholdelse for elever i 10.klasse. De mundtlige censorers iagttagelser angående selve prøveafholdelsen har bl.a. følgende pointer: Prøven formede sig som en samtale mellem fortrinsvis elev og lærer. Kun få havde en selvstændig tilgang til opgaven, for de flestes vedkommende blev det til meget korte svar på lærerens spørgsmål. Et par stykker forsøgte sig med delvis oplæsning af tekst / noter (= afskrift af tekstforlæg). Prøven har primært været anstrengende, eleverne skulle for det meste sættes i gang af læreren, som stillede spørgsmål. Et par af eleverne har været selvstændige. Eleverne var forbedret på, hvad de skulle, men alt efter elevernes faglige niveau havde de mere eller mindre brug for lærer/censorstøtte til at komme i gang og tale med os om oplæggene. Nogle censorer har noteret nogle forhold og årsager, som formodentlig har spillet ind på de lave/svage elevpræstationer: Evalueringsrapport Dansk 2015, side 10

12 Det virker fjernt for næsten alle elever at bruge dansk som middel / redskab til kommunikation. De fleste af afgangseleverne har ikke fulgt undervisningen gennem skole året 2014/15. De få elever, som har gennemført undervisningen har opnået et godt standpunkt. En del elever var meget tilbageholdende og generte, og det tog langt tid at bløde eleverne op til at samtale med os. De var vidnede om, at de skulle vise os, hvad de kunne på dansk, men de var stadig meget hæmmede. De forskellige beskrivelser, som her er medtaget, siger lidt om, hvor forskellige udfordringerne for skolerne, lærerene og eleverne ligger nogle steder udfordres de måske af en pjækkekultur blandt eleverne, andre steder af til dels en kulturskabt generthed, et andet sted af en undervisning, som ikke har arbejdet tilstrækkeligt med udvikling af de kommunikative og mundtlige kompetencer. Tekstopgivelser til prøven i mundtlig dansk I det store hele er årets tekstopgivelser i prøverne i mundtlig dansk gode og varierede, og de opfylder kravet om inddragelse af de forskellige genre: prosa, lyrik, sagprosa og andre udtryksformer og et normalsideantal mellem 60 til 80. Ift. repræsentation af andre udtryksformer ser det ud til, at brugen af især kortere You-Tube videoer og flere danske spillefilm har fundet vej ind i undervisningen, hvilket er meget glædeligt. I mange opgivelser er en eller flere genrer dog underrepræsenteret det gælder især sagprosa og lyrik, hvilket kan tyde på at lærerne ikke lægger så meget vægt på hvilke genrer, som anvendes men er mere optaget af, at teksterne emnemæssigt skal have en sammenhæng. At teksterne har en emnemæssig sammenhæng er en stor fordel, da der i den emneorienterede undervisning er mulighed for at udbygge ordforrådet både i dybden og bredden inden for emner, som interesserer eleverne. Så en udvikling hen i mod flere emnemæssigt sammenhængende tekster og færre løsrevne tekster i opgivelserne er meget glædeligt. I tekstopgivelsen skal der indgå større værker og også i år er De første skridt, af Nuka Godtfredsen det værk, som hyppigst er repræsenteret. Derudover kan nævnes værker som Pelle Eroberen af Martin Andersen Nexø, Kærlighed ved første hik, af Dennis Jürgensen og Under åben himmel af Kirsten Kirch Også i år opgiver mange klasser en spillefilm som et større værk, og oftest har dette større værk en fin sammenhæng med den øvrige tekstopgivelse. Hvad er det vi underviser i og med? En del mundtlige censorer melder om ældre tekster som en del af tekstopgivelsen eller som prøvetekst. Dette kan tyde på, at lærerne i nogen grad genbruger tekster og emner fra år til år. Det er der jo ikke nødvendigvis noget galt i, hvis man husker at tilpasse og forny og forfine undervisningsaktiviteterne, sådan at de udfordrer lige præcis den klasse, man har dette år. Evalueringsrapport Dansk 2015, side 11

13 De meget gamle tekster i teksteopgivelser er ofte grønlandske sagn og myter, samt eventyr og det kan undre, fordi der de senere år er udgivet en masse eventyr, som er mere aktuelle. Når det kommer til brugen af grønlandske sagn, kan det tænkes at have at gøre med, at lærerne ønsker at imødekomme eleverne med tekster fra deres egen verden. Men som en censor meget rigtig pointerer, En tekst er ikke nødvendigvis lettere at læse, fordi den handler om problematikker i Grønland / lokalområdet. Det er misforstået, hvis man som lærere mener, at vi kun skal læse tekster om Grønland. Faktisk er der et helt modsatrettet fokus i fagformålet om, at Undervisningen skal give eleverne interesse for at orientere sig om kultur og leveforhold i Danmark og i den øvrige verden for dermed at øge deres indsigt i og forståelse af internationale forhold og deres forståelse af egen kultur (stk. 4.). Det er også i mødet med det `fremmede, at vi ser og forstår `os selv bedre, derfor bør vi som lærere inddrage tekster omkring forhold ude i verden, som eleverne kan spejler sig selv og sin egen virkelighed i, i langt større grad end det gøres i dag. Det er vigtigt, at lærernes får et større fokus på, hvad det præcist er fra tekstarbejdet, at eleverne skal have med sig. Altså - hvad er det tekstarbejdet skal bidrage til? Hvilke faglige potentialer ligger der i teksten? - Hvilket nutidigt ordforråd/sprogbrug kan eleverne lære? - Hvordan er sprogbrugen? - Hvad siger teksten noget om og er det relevant for mine elever? Vil eleverne kunne udtrykke sig om det på dansk? - Hvilke genregreb er der? - Og derfor hvilket selvstændigt sprogarbejde mundtligt og skriftligt kunne teksten med fordel lægge op til? Hvis dansklærere vælger årets emneorienterede tekster ud fra disse spørgsmål, vil lærere formodentlig sortere nogle af de mindre egnede tekster fra og have et mere faglig skarpt fokus på, hvilke muligheder der i undervisningen ligger for at udvikle elevernes kommunikative kompetence på dansk. De andre udtryksformer Andre udtryksformer skal indgå som end del af tekstopgivelsen og være en integreret del af undervisningen i dansk. Og det er godt at se, at videoer og spillefilm efterhånden er mere og mere repræsenteret i tekstopgivelserne i hele landet. Nogle kan have forbehold overfor at bruge en reklame eller kortfilm som prøvetekst, men for både fagligt stærke og svage elever kan dette - med den rette undervisning vel at mærke - vise sig at være en rigtig god prøvetekst. Medier billeder/reklamer, film, hjemmesider og computerspil - er for langt de fleste elever noget, de er meget fortrolige med, dvs. de skal ikke over en barrier ift. genren, men kan springe lige ind i at afkode det indhold, de oplever at være på spil i oplægget. Det, som kan være en udfordring, er udvælgelsen af prøvetekster indenfor dette felt. Her er det vigtigt, at oplægget repræsenterer et ordforråd, som eleverne kan forventes at kunne udtrykke sig om på dansk. Dette er om end endnu mere vigtigt i de andre udtryksformer end i skriftlige prøveoplæg, da eleven får meget lidt ordforråd forærende via fx dialog i film eller tekst i reklamen, som ofte er fortættet med flere betydninger. Dertil kommer, at varighed/omfang og sammenhæng med opgivelser/perspektiveringer er afgørende forhold, som skal afstemmes med, hvor- Evalueringsrapport Dansk 2015, side 12

14 dan der er arbejdet med det i undervisningen, samt den tid, som er afsat til prøverne og forberedelsen. Ikke desto mindre kan andre udtryksformer som prøvetekster varmt anbefales, da disse prøvetekster giver elever fagligt svage som stærke et udgangspunkt, som bygger bro til deres egen hverdag og giver eleverne mulighed for at trække på flere forskellige faglige kompetencer. Konklusion på årets afgangsprøve i dansk Samlet set er karaktergennemsnittet for 2015 i både færdighedsprøven og mundtlig prøve i dansk faldet, og i skriftlig fremstilling er den steget en smule i sammenligning med Gennemsnitskarakteren i skriftlig fremstilling og mundtlig prøve ligger omkring karakteren D og i færdighedsprøven på C ifølge GGS-skalaen. Der er som tidligere år en stor andel af eleverne ca. 49 % i skriftlig fremstilling og 51 % i mundtlig dansk som til prøven viser kun netop tilstrækkeligt (E) eller ikke-tilstrækkelig (Fx, F) opfyldelse af fagets læringsmål, og det må siges at være et alt for stort antal elever efter 10 års undervisning med de fremtidsudsigter uddannelsesmæssigt, som dette stiller de unge mennesker med efter folkeskolen. Spredningen i karakteren mellem skriftlig fremstilling og mundtlig prøve på den ene side og færdighedsprøven på den anden side, kan tyde på, at eleverne modtager en undervisning, som primært er opdelt i forskellige færdighedes- og vidensområder, hvor der ikke skabes et link fra én kontekst til en anden. Der er brug for, at lærere i videreudstrækning klædes på til at varetage en undervisning i dansk som andet og fremmesprog, hvor der er et ligeligt fokus på de fire færdigheder: lytte, tale, læse og skrive i en kommunikativ sammenhæng, sådan at elever får mulighed for at teste deres hypoteser om sproget af og på den måde tilegne sig det. Evalueringsrapport Dansk 2015, side 13