Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Transkript

1 Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe i dagpleje og daginstitution kan arbejde med nogle af de udfordringer, der er fremlagt i undersøgelsen Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud (FOA 2008). Overordnet drejer det sig om at skabe et bedre samarbejde mellem forældre og ansatte ved hjælp af en endnu bedre kommunikation, end der er i forvejen. Fremgangsmåderne drejer sig om: måden man taler om forældrene på og de fælles billeder af forældrene, man derved skaber. at sætte fokus på de (få) områder, hvor forældre og ansatte undlader at drøfte små problemer og irritationer Fremgangsmåderne er dels beregnet til, at ansatte i dagtilbud for eksempel på personalemøder kan reflektere systematisk over eventuelle myter om forældrene - samt måder at tale om og med forældre på. Dels er der fremgangsmåder beregnet til at bruge på forældremøder. Der er udarbejdet fire fremgangsmåder: 1. Kommunikation om forældrene 2. Kommunikation med forældrene 3. Forældrenes kvalitetskrav og ønsker 4. Samarbejdet mellem forældre og personale Sådan gør man 1. Gennemlæs den fremgangsmåde I har tænkt jer at anvende 2. Afklar, hvordan de enkelte punkter i fremgangsmåden skal forstås 3. Aftal, hvem der leder forløbet, så man når alle punkterne. Det er også en god ide, at de vigtigste udsagn skrives ned på flip over papir, og at de gemmes som et arbejds- og inspirationsmateriale til senere diskussioner. 1

2 1. Kommunikation om forældrene Formålet med denne fremgangsmåde er skabe nuancerede og realistiske billeder af forældrene. Rapporten Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud tyder på, at mange ansatte i dagtilbud har et billede af forældregruppen, som ikke stemmer overens med virkeligheden - eller at oplevelsen af meget få forældre farver oplevelsen af den måde, forældrene som gruppe omtales på. Det rejser spørgsmålet om, hvordan vi kan skabe billeder af forældre, der ikke er baseret på myter, men som er nuancerede og realistiske. Sådan gør man på personalemødet Drøft følgende spørgsmål gerne med udgangspunkt i undersøgelsen resultater. Dagplejen kan tage udgangspunkt i de dagplejere, der indgår i en legestuegruppe. A. Individuel opgave Skriv i stikordsform eksempler på mytebaserede og klicheagtige beskrivelser af forældre, som du har hørt (eller selv brugt) i jeres eget dagtilbud. B. Fælles drøftelse 1. Lav en runde, hvor I hver især fremlægger jeres eksempler. Der må ikke diskuteres, men gerne stilles uddybende forståelsesspørgsmål. 2. Drøft derefter, hvilke konsekvenser beskrivelserne har for jeres oplevelse af nye såvel som gamle forældre? C. Drøftelse i små grupper 1. Hvad kan vi gøre for ikke at danne mytebaserede og klicheagtige billeder af vores forældre? 2. Hvad kan jeg selv gøre mere af i fremtiden for at nuancere min beskrivelse af forældrene? D. Fælles drøftelse 1. Hvad kan og vil vi gøre som personalegruppe for ikke at danne mytebaserede og klicheagtige billeder af vores forældre? 2. Hvilke konkrete handlinger kan vi sætte i værk? 3. Hvornår og hvordan skal vi evaluere om det, vi har besluttet, virker? 2

3 2. Kommunikation med forældrene Formålet med denne fremgangsmåde er at undersøge forældrenes og de ansattes forskellige måder at kommunikere på I Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud fremgår, at forældrene ønsker større indflydelse på deres barns hverdag, og at de mener, at de ansatte er kompetente til at tage hånd om deres barn. Mange ansatte fortæller, at forældrene ytrer sig meget mere end tidligere om deres barns dagtilbud. Det stiller de ansatte overfor nye udfordringer til, hvordan man skal forholde sig til at forældrene vil noget forskelligt fra de ansatte og at forældrene åbent kommer frem med deres ønsker. Det stiller krav om, at man som ansat kan kommunikere med meget forskellige forældre med forskellige synspunkter på en måde, så forældrenes synspunkter bliver respekteret og hørt samtidigt med at den ansatte står fast på sin egen faglighed. Sådan gør man på personalemødet A. Forskellige kommunikationsformer 1. Er der forskel mellem forældrenes og de ansattes måde at kommunikere på? Hvis ja, hvori består forskellene og hvilken betydning har det for kommunikationen? B. Kommunikation om følsomme emner 2. Find eksempler på, at forældrene vil tale med jer om noget, som I enten ikke bryder jer om, ønsker eller synes er relevant at tale om. Hvad gør det ved jer? Hvad kan I gøre bedre? 3. Find eksempler på at I vil tale med forældrene om noget, som forældrene enten ikke bryder sig om, ønsker eller synes er relevant at tale om. Hvad gør det ved jer? Hvad kan I gøre bedre? C. Pædagoger og pædagogmedhjælpere Skal der være forskel på, hvad pædagoger og pædagogmedhjælpere taler med forældrene om og i dagplejen: Hvad dagplejepædagogen og dagplejeren taler med forældrene om? Hvis nej, hvorfor skal der ikke være forskel? Hvis ja, hvori skal forskellene bestå? Og hvorfor? D. Kulturudvikling på dagsordenen Hvordan kan I videreudvikle jeres kommunikationskultur, så den bliver endnu mere klar, tydelig, åben og respektfuld? 3

4 3. Forældrenes kvalitetskrav og ønsker Formålet med denne fremgangmåde er at undersøge forældrenes krav og ønsker til dagtilbuddet. Sådan gør man før forældremødet 1. Forældrene Alle forældre får i god tid før forældremødet følgende hjemmeopgave, som skal løses af begge barnets forældre i fællesskab. Hvor det ikke er muligt, løses opgaven af den ene forælder. Det skal understreges, at man selvfølgelig også er velkommen, selv om man ikke når at løse opgave. A. Tilfredshed Hvert forældrepar skal først skrive 5 punkter, hvor de er tilfredse med den hverdag og det samvær, som deres barn har i institutionen sammen med personalet. Punkterne skrives i prioriteret rækkefølge med det vigtigste punkt først. B. Forslag til ændringer Hvert forældrepar skriver derefter 5 punkter, hvor de mener, der bør ske ændringer i deres barns hverdag i institutionen og i personalets samvær med deres barn. Punkterne skrives i prioriteret rækkefølge med det vigtigste punkt først. 2. Personalet Hele personalet får i god tid før forældremødet følgende hjemmeopgave, som skal løses individuelt. A. Gæt på forældrenes tilfredshed Hver medarbejder skal for det første skrive 5 punkter, som man tror, forældrene er tilfredse med i den hverdag og det samvær, som børnene har i institutionen sammen med personalet. Punkterne skrives i prioriteret rækkefølge med det vigtigste punkt først. B. Gæt på forældrenes forslag til ændringer Hver medarbejder skal for det andet skrive 5 punkter, med de ændringer man tror, forældrene ønsker i deres børns hverdag i institutionen. Punkterne skrives i prioriteret rækkefølge med det vigtigste punkt først. Tilfredse med 1 Ønsker ændret 1 4

5 Sådan gør man på forældremødet Vi har god erfaring med, at forløbet kan gennemføres afslappet og udbytterigt fra kl , når mødet styres målrettet. 1. Forældrene A. Tilfredshed På selve forældremødet sidder forældrene i grupper, eventuelt stuevis. Der startes med en runde, hvor den enkelte forælder kort fortæller de andre forældre om sine 5 prioriterede punkter, hvor man er tilfreds. Derefter opstilles en fælles liste med tilfredshed på baggrund af det arbejde, der er gjort i forvejen af forældrene. De fælles prioriterede punkter skrives på flipover papir. De hænges op, så alle mødedeltagere kan se alle punkter. Personalets opgave er at forstå, hvad forældrene mener. Personalet skal altså kun spørge forældrene for at få uddybet forældrenes udsagn. Personalet må hverken kommentere forældrenes udsagn eller forsvare sig - og det er faktisk nemmere sagt end gjort! B. Forslag til ændringer 5

6 Derefter fortsættes den gruppevise diskussion på forældremødet. Der startes med en runde, hvor den enkelte kort fortæller de andre forældre om sine 5 prioriterede punkter på ændringer, man ønsker i barnets hverdag. Det er vigtigt, at holde diskussionen inden for institutionens nuværende økonomi og normering. Det skaber et grundlag for diskussionen, der giver mulighed for selv at handle her og nu. Derefter opstilles en fælles liste på baggrund af det arbejde, der er gjort af forældrene. De fælles prioriterede punkter med forslag til ændringer skrives på flipoverpapir og hænges op, så alle mødedeltagere kan se alle punkter. C. Fælles drøftelse Udsagnene om tilfredsheden og om forslag til ændringer kan nu danne baggrund for en fælles drøftelse mellem forældre og personale, hvor hovedformålet er at personalet skal lytte til forældrene. Personalets opgave er stadig at forstå, hvad forældrene mener. Personalet skal altså kun spørge forældrene for at få uddybet forældrenes udsagn. Personalet må hverken kommentere forældrenes udsagn eller forsvare sig. D. Tre gode råd D. Derefter fortsættes den gruppevise diskussion på forældremødet, men opgaven består nu i, at forældrene skal give personalet tre gode råd om, hvad de mener, personalet bør gøre for at højne kvaliteten, således at deres børn trives og udvikles endnu bedre, end det er tilfældet i dag. 2. Personalet På forældremødet sidder de ansatte i en gruppe for sig. Der startes med en runde, hvor den enkelte kort fortæller de andre om sine 5 punkter, der beskriver, hvordan hun tror forældrene vil svare på spørgsmålet i den første opgave. Derefter opstilles en fælles liste på baggrund af de besvarelser, der er gjort af de ansatte hver for sig. De fælles prioriterede punkter skrives på flipoverpapir. Efter at forældrene har hængt sine punkter op, sættes personalets besvarelser op ved siden af forældrenes, så alle mødedeltagere kan se alle punkter. Den samme fremgangsmåde gentages ved forældrenes anden opgave. Mens forældrene arbejder med de 3 gode råd (opgave D), nedskriver personalet, hvilke råd de selv tror, de vil få af forældrene. Både forældrenes gode råd og personalets forventninger, til hvilke råd de vil få, nedskrives på flip-over papir og sættes op ved siden af hinanden. Slut mødet med dialog - om mødet Der kan sluttes af med en dialog om de råd, som er givet, og de forventninger, som personalet havde til forældrene. Dialogens formål er primært at lære hinandens synspunkter bedre at kende. 6

7 Fortsæt dialogen for eksempel i forældrebestyrelsen Resultatet af dialogen kan med fordel løftes over i andre dialogformer som for eksempel møder i forældrebestyrelsen, forældremøder, personalemøder, stuemøder, møder i lederteamet og lignende. Det er vigtigt, at personalet på selve forældremødet ikke lover at gennemføre forældrenes ønsker her og nu. Personalet må ikke udsættes for nogen form for handletvang i denne fase af dialogen. Personalet skal have mulighed for at drøfte forældrenes udsagn på et efterfølgende personalemøde. 7

8 4. Kommunikationen mellem forældre og personale Formålet med denne fremgangsmåde er at forbedre kommunikationen mellem forældre og personale. Den gode kommunikation mellem forældre og personale bygger en tillidsfuld, åben og ligeværdig dialog. Både forældre og ansatte må stræbe efter at skabe størst mulig ligeværdighed selv om forældre og ansatte naturligvis kommunikerer ud fra to forskellige positioner. Netop fordi forældre-personalesamarbejdet ideelt set er et ligeværdigt forhold, får det stor betydning, om forældrene oplever, at dagtilbuddet er et sted, hvor man befinder sig godt. Når forældre er usikre på eller utilfredse med dette eller hint, så er det vigtigt, at det er let at komme i kontakt med personalet. Det er op til begge parter at arbejde på at skabe en så åben og tillidsfuld kommunikation som muligt. Sådan gør man! Det er muligt at arbejde med kommunikationen mellem forældre og personale både på et personalemøde og på et forældremøde. Der er meget, der tyder på, at mødre og fædre oplever kommunikationen ned dagtilbuddet forskelligt. Derfor vil det mange gange være en god ide at danne grupper med fædre og mødre hver for sig. Det gælder om at få taget hul på de få temaer, som både forældre og ansatte udskyder, eller oplever er for sårbare at tale direkte om. Hvis der både er forældre og ansatte til stede samtidig skal de to parter gennemføre opgaverne samtidig. A. Individuelle overvejelser 1. Beskriv eksempler på god kommunikation om følsomme temaer 2. Hvorfor er det eksempler på god kommunikation? 2. Hvad var det, der gjorde det til en god kommunikation? B. Fælles drøftelser 1. Drøft jeres erfaringer med god kommunikation om følsomme emner og besvar spørgsmålet: Hvad kan vi lære heraf? C1. Handlemuligheder for de ansatte 1. Anerkendende kommunikation. Hvordan kan vi udvikle vores kommunikation med forældrene så den bliver mere anerkendende og respektfuld samtidigt med at vi fastholder vores faglige integritet? 2. Hvordan kan vi udvikle vores faglige robusthed, så vi står sikrere i vores samtaler med forældrene, samtidig med at vi respekterer deres synspunkter og oplevelser? 8

9 C2. Råd fra forældrene Hvilke råd og tips kan I som forældre give de ansatte, så de bedre kan indgå i samtaler om følsomme emner? Det kan som nævnt anbefales, at I overvejer at opdele forældrene grupper med fædre og mødre. Pas på Der kan være en tendens til at søge enighed og dermed at gå på kompromis med sine beskrivelser. Det du selv oplever, kan ingen tage fra dig! Det er derfor vigtigt, at besvarelserne kommer til at danne udgangspunkt for en søgen efter en dybere forståelse og en fremadrettet diskussion. Det vil sige, at det ikke først og fremmest gælder om at blive enige, men om at få så mange synspunkter og forslag frem som muligt. Skemaerne kan bruges til at sikre en vis systematik i arbejdet. 1 Beskriv konkrete eksempler på god kommunikation Begrund hvorfor det er et eksempel på god kommunikation Skemaet udfyldes i stikordsform af forældre og personale hvert for sig. 9

10 Eksempler på områder, vi har svært ved at tale om eller ikke får talt om Hvad er det der gør det svært? Skemaet udfyldes i stikordsform af forældre og personale hvert for sig. Litteratur Andersen, John og Gundelach, Søren og Rasmussen, Kjeld: Praksis under lup. Frie børnehaver og Fritidshjem Dansk Pædagogisk Forum. Forlaget Århus Andersen, John og Gundelach, Søren: Vurder Kvaliteten. Dansk Pædagogisk Forum, Forlaget. Århus Andersen, John og Rasmussen, Kjeld: Mere forældresamarbejde. Dansk Pædagogisk Forum. Forlaget. Århus Ertmann, Bo, Gundelach, Søren, Andersen, John, Madsen Lisbeth og Rasmussen, Kjeld: Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud. FOA - fag og arbejde. København Ertmann, Bo, Monrad, Merete og Larsen, Ditte Marie: Forældresamarbejdet i daginstitutioner og dagpleje. Identifikation og analyse af konflikttyper ved kvalitativ undersøgelse. FOA- fag og arbejde. København Ertmann, Bo, Andersen, John, Rasmussen Kjeld, Gundelach Søren, Krogh, Britta: Konflikter mellem forældre og personale i daginstitutioner og dagpleje? FOA fag og arbejde. København