Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Transkript

1 Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen 13. august 2010

2 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne - og Ungepolitik var på plads i foråret 2008, da vi blev tilbudt deltagelse i projekt Udsatte børn. Vi oplever politikken som et fælleskommunalt udviklingsprojekt, hvorfor deltagelse i KL-projektet var en gave som vi med glæde modtog. Vi var optagede af at kunne give de udsatte børn og familier bedre muligheder. Vi havde derfor brug for at udvikle bedre og måske nye praksisnære metoder, så vi kunne få øje på hvordan vi kunne understøtte udviklingen hos børnene, men også hos personalet. Vi havde fokus på at kunne opspore udsatte børn tidligere, så derfor måtte vores dagpleje have en central plads i projektet. Vi ville lave et projekt, hvor der kunne udvikles erfaringer og metoder der kunne komme alle dagtilbud til gavn. Vi var med andre ord mest optagede af at skabe Udvikling til alle, hvilket derfor blev navnet på vores lokale projekt. 2. Hvad gjorde vi Vi valgte at organisere vores projekt i 2 dele: - Et dagtilbudsprojekt med deltagelse af 6 dagtilbud, hvoraf 1 indgik i det narrative projekt og - Et dagplejeprojekt med deltagelse af samtlige 310 dagplejere Dagtilbudsprojektet Hvert deltagende dagtilbud har fået uddannet 6 observatører til at arbejde med planlagte/målrettede observationer. Metoden er introduceret af ekstern konsulent Jens Bundgaard Nielsen dels ved eksemplarisk læring dels ved et særligt uddannelsesforløb sammen med pædagogisk konsulent Bente Jørgensen. Observatørerne har udvalgt et antal børn, som de ønskede særligt fokus på, ligesom der har været fokus på samspillet mellem børn børn og børn - voksne. Der har været observeret én hel dag og to halve dage og efterfølgende har der været dialog med ekstern og pædagogisk konsulent om det observerede. Det observerede er blevet formidlet til kolleger på et personalemøde, samt på en formidlingseftermiddag med deltagelse af kolleger fra kommunens øvrige dagtilbud. Ledelsen har udover at være lokale projektledere, haft den særlige opgave at udbrede viden og kendskab til projektet til øvrige lederkolleger. For at understøtte projektets udbredelse og viden til øvrige dagtilbud, har der været afholdt et antal ledernetværksmøder, hvor lederne har haft mulighed for at sparre med deres kolleger. De deltagende ledere er desuden projektets arbejdsgruppe, som løbende har opsamlet projektets viden. Dagplejeprojektet Alle 310 dagplejere har deltaget i projektet. Dagplejerne har gennemgået et kursusforløb i anerkendende pædagogik samt iagttagelser og fortællinger. Dagplejepædagogerne har gennemgået et uddannelsesforløb med iagttagelse og fortælling, individuelle handleplaner og anerkendende pædagogik. Uddannelses og kursusforløb af dagplejere og dagplejepædagoger er gennemført af ekstern konsulent Rie Haslund. Sideløbende med det har dagplejepædagogerne gennemgået et PD modul i voksenpædagogik. (Pædagogisk Diplom)

3 Dagplejen havde behov for at udvikle en fælles praksis i forhold til tilsynsbesøg hos de enkelte dagplejere, samtidig med at det var vigtigt at få styrket dagplejernes blik for de udsatte børn og deres udviklingsmuligheder. Dagplejen havde desuden behov for at udvikle fælles pædagogiske værktøjer, så dagplejen blev én enhed i den nye kommune. En arbejdsgruppe blandt dagplejepædagogerne havde udviklet trivsels- og udviklingsskemaer til børn fra 1 3 år, med afsæt i de 6 læreplanstemaer. Skemaerne blev videreudviklet og udfyldes på baggrund af dagplejerens observationer i dagligdagen. Dagplejepædagogen støtter dagplejeren ved at hjælpe med at skrive observationerne til praksisfortællinger. Skemaet gennemgås af dagplejer og dagplejepædagog ved det ½ årlige tilsynsbesøg. Der laves skemaer på hvert enkelt barn og forældrene involveres ved at se skemaet og komme med deres oplevelse af barnets udvikling. 3. Hvad fik vi ud af det? Hvilke resultater har vi set? Dagtilbudsprojektet: I forhold til børnene - At de børn vi måske tænker som udsatte ikke nødvendigvis er det. Ved at observere over lang tid, får vi øje på andre børn, som kræver vores opmærksomhed. Vi oplever ressourcer hos nogle børn som måske slet ikke var blevet opdaget. - At alle børn bliver set ikke kun dem der gør opmærksom på sig selv og som pædagogerne i forvejen har fokus på, men også de mere stille og måske ensomme børn - At pædagogerne får styrket deres viden om børnene og deres samspil med omgivelserne - At pædagogen måske ubevidst kommer til, at marginalisere enkelte børn uden at ville det, og dermed kan give den uhensigtsmæssige adfærd videre til børnene, da pædagogen er en vigtig rollemodel - At en bevidst pædagogisk indsats i forhold til børnene, relativt hurtigt har effekt, både i forhold til det enkelte barn og på børnegruppen som helhed - At legepladsen er en særlig udfordring, hvor der skal sikres planlagte aktiviteter og følges op på de udsatte børns deltagelse I forhold til kolleger - At man som ude-fra-kommende observatør får øje på børn, som måske ikke ses i en travl hverdag - At der bliver sat fokus på forstyrrelser i arbejdet. Det kan være fra lederen eller fra kolleger. Nogle fik øje på hvor hyppigt pædagogerne forlod arbejdet med børnene og blev nysgerrige efter at undersøge, hvorfor de gjorde det - At observatørerne fik en viden om kolleger som måske kan være svær at formidle til en samlet personalegruppe på en hensigtsmæssig måde. Det kræver hjælp og sparring med leder. Hvordan kan der skabes en god dialog med kolleger, som måske handler på en måde, man ikke synes er i orden? - At pædagogerne får viden om egen praksis, så der ikke handles ud fra personlige synsninger. Det er med til at udvikle pædagogens faglighed

4 - At sætte fokus på fagligheden giver pædagogen større sikkerhed og handlemuligheder, der er fagligt velbegrundede - At der kan udvikle sig en siddekultur som for nogle børn virker blokerende I forhold til ledelse - At lederen medvirker til at understøtte en kultur, hvor man bruger observationer som udgangspunkt for faglig dialog i personalegruppen - At lederen er sparringspart for det personale som observerer, og som måske i observationerne får indblik i kollegers arbejdsmåder, som ikke er hensigtsmæssige - At lederen handler på den viden lederen får. Det kan være med opfølgende samtaler med pædagoger, eller med at give sparring på arbejdets tilrettelæggelse og udvikling. På den måde bliver lederen en vigtig krumtap i udviklingen af den pædagogiske praksis I forhold til den narrative metode - At arbejdet med systematiske narrativer udvikler skriftligheden i al almindelighed, men metoden udvikler i særdeleshed pædagogernes evne til at lave praksisbeskrivelser. Det giver muligheder for at se barnet med andre øjne ( Lån mig dine øjne ) - At narrativer kan anvendes som en vigtig indgang til forældresamarbejdet. Forældrene får dermed et andet kendskab til barnets dagligdag og kan inddrages i en fælles forståelse af barnets udfordringer - At anvende systematiske spørgeguides i forhold til det udarbejdede narrativ er en refleksionsmetode, der giver pædagogerne mulighed for i fællesskab at blive klogere på praksis - At narrativer med brug af systematiske spørgeguides, kan anvendes som ledelsesredskab i lederens søgen efter ny viden om egen praksis. Redskabet kan desuden bruges i arbejdet i ledernetværkene I forhold til det tværfaglige samarbejde - At den fælleskommunale handleguides fokusskemaer nu tager udgangspunkt i nedskrevne observationer af barnet, samspillet mellem børnene og samspillet med pædagogen - At disse observationer skal laves som refleksion over egen praksis og som udgangspunkt for konsultativ bistand fra andre faggrupper (fokusskemaer fra dagpleje og dagtilbud vedhæftes) Dagplejeprojektet - At arbejdet med trivsels- og udviklingsskemaerne giver dagplejerne en viden om barnets ressource samt hvor barnet har behov for hjælp. Samarbejdet mellem dagplejer og dagplejepædagog om skemaerne giver udgangspunkt for en faglig dialog med barnet som naturligt udgangspunkt - At forældrene inddrages i dagplejerens iagttagelser bl.a. ved at få skemaerne med hjem til læsning, kommentering og underskrift. Det giver et godt udgangspunkt for en dialog om barnets udvikling - At dagplejen har udviklet eget fokusskema i den fælleskommunale handleguide med udgangspunkt i trivsels- og udviklingsskemaerne samt praksisfortællingerne - At trivsels- og udviklingsskemaerne via forældrenes samtykke bliver brugt som brobygningsværktøj mellem dagpleje og dagtilbud

5 - At øvrige dagtilbud kan anvende skemaerne i deres arbejde (ex. vuggestuerne) - At dagplejerne er gode til at lave praksisfortællinger. De bruger dem både som mundtlige fortællinger til forældrene, men også som nedskrevne fortællinger der bruges som dokumentation - At dagplejen har fået et fagligt løft og at forældrene har fået blik for, hvilke aktiviteter der foregår i dagplejen, som kan understøtte deres børns udvikling - At dagplejen er blevet én enhed 4. 3 gode råd til andre kommuner Lav projektet som en del af den praksis der er i forvejen Understøt lederne (dagtilbudslederne og dagplejepædagogerne), da det er dem der skal sikre projektets fremdrift Anerkend små som store resultater undervejs i projektet og bred dem løbende ud til alle

6 Fokusskema handleplan for børn i dagplejen Grundoplysninger Dagtilbud: Slagelse Dagpleje Dagplejer: Dagplejepædagog: Barnets navn, cpr.nr. og adresse: Dato: Moderens navn, cpr. nr., adresse og tlf.: Faderens navn og cpr.nr., adresse og tlf.: Hvem har forældremyndigheden: Forhistorie Hvad er det der gør, at vi oplever, at barnet vækker vores bekymring? Hvad viser Trivsel- og udviklingsskemaet: Alsidig personlig udvikling? Sproglig udvikling? Krop og bevægelse? Natur og natur fænomener? Kulturelle udtryksformer? Sociale kompetencer? Relationer? Hvad er baggrunden for vores bekymring

7 og formodning? Hvad oplever du er barnets største problem? I hvilke situationer bliver problematikken tydelig? Hvad er det du oplever barnet har brug for? Hvad opleves som barnets kompetencer/ressourcer? I hvilke sammenhænge er barnet glad og trives godt? (Beskriv hvad der sker i de sammenhænge) Hvad motiverer barnet hvad vil barnet gerne? Hvordan er samspillet imellem barnet og omverdenen? Hvordan er kontakten til barnet? I hvilke situationer har du den tætteste kontakt til barnet? Hvem, blandt de voksne og de andre børn, har den tætteste kontakt til barnet? I hvilke situationer får barnet mest opmærksomhed? Hvordan kommunikerer barnet? Hvordan er kontakten og relationen imellem barnet og andre børn? Hvordan kontakter andre børn barnet? Hvordan kontakter barnet andre børn? Udarbejd fortællinger hvori vanskelighederne kommer til udtryk. Hvad viser fortællingen ud fra de forskellige perspektiver. Barnet selv, andre børn, den voksen o.a. I hvilken retning ser vi gerne barnet udvikler sig? Handleplan:

8 Overordnet mål og konkrete delmål vær opmærksom på, at målene skal kunne evalueres. (Hav opmærksomhed på det barnet skal kunne, ikke hvad det skal holde op med). Overordnet mål (Eks. Barnet udvikler sprog der er alderssvarende.) Konkret delmål (Eks. Barnets begynder at bruge det talte sprog) Hvad skal der til for at barnets kompetencer udvikles yderligere? Hvad skal omgivelserne lære for at støtte barnet? Hvad skal vi gøre? Handleplan: Overordnet mål og konkret delmål. (Vær opmærksom på, at det kan være den voksnes pædagogiske praksis og organisering der skal forandres for at imødekomme barnets vanskeligheder) Hvordan skaber vi den ønskede fremtid? Hvordan sætter vi processer i gang, der virkeliggør fremtidsbilledet? Hvordan kan vi etablere aktiviteter som tager udgangspunkt i barnets kompetencer og potentialer? Hvordan kan vi igennem organiseringen af den pædagogiske praksis tilbyde barnet nye roller og muligheder? Hvordan kan vi arbejde med at udvikle gode voksen-barn relationer? Hvilke pædagogiske rammer har vi oplevet som positive for børns udvikling? Hvad skal dagplejeren gøre? Hvad skal dagplejepædagogen gøre? Samarbejde med forældre Hvordan er din kontakt til forældrene? Hvordan oplever forældrene barnet? Hvad hæfter forældrene sig ved i Hvad skal forældrene gøre?

9 forhold til barnets hverdag? Hvordan kan forældrenes og dagplejerens fælles erfaringer med barnet supplere hinanden? Tidsramme til at arbejde med opgaverne Tidsramme Dato for evaluering Evaluering Vurdering af indsats, handling og virkning Resultat, overordnet mål og del mål Næste skridt Dagplejer Dagplejepædagog Forældre Leder

10 Fokusskema Grundoplysninger Dagtilbud/klub/SFO/skole: Kontaktperson: Barnets/den unges navn, cpr.nr. og adresse: Dato: Moderens navn, cpr. nr., adresse og tlf.: Faderens navn og cpr.nr., adresse og tlf.: Hvem har forældremyndigheden: Hvad er det der gør, at vi oplever, at barnet vækker vores bekymring? Hvad opleves som barnets kompetencer/ressourcer? I hvilke sammenhænge er barnet glad og trives godt? (Beskriv hvad der sker i de sammenhænge) Hvad motiverer barnet hvad vil barnet gerne? Hvem er barnet helst sammen med? Afhængig af barnets udvikling, hvordan er barnets: Initiativ? Udholdenhed? Samarbejdsevne? Krav til egen indsats? Hvordan er samspillet imellem barnet og omverdenen? Hvordan er vores kontakt til barnet? I hvilke situationer har vi den tætteste kontakt til barnet? Hvem, blandt de voksne og de andre børn, har den tætteste kontakt til barnet? I hvilke situationer får barnet mest opmærksomhed? Hvordan kommunikerer barnet? Hvordan er kontakten og relationen

11 imellem barnet og andre børn? Hvordan kontakter andre børn barnet? Udarbejd iagttagelser med fokus på barnets intention. Hvad gør barnet? (Adfærden) Hvad vil barnet? (Intentionen) Hvad tror du barnet oplever? (Aktørperspektivet) Faglige funktioner (udfyldes kun hvis der er tale om et skolebarn) Hvilke fælles undervisningsmål har barnet nået? beskrevet fag for fag. Hvilke individuelle mål har barnet nået? - beskrevet fag for fag. Hvordan arbejder barnet alene, i grupper, med støtte? Hvordan klarer barnet bundne, ubundne opgaver? Hvordan har barnet været undervist indtil nu? Hvordan er undervisningen struktureret? Hvilke inklusionsmuligheder er forsøgt? I hvilken retning ser vi gerne barnet udvikler sig? Overordnet mål og konkrete delmål vær opmærksom på, at målene skal kunne evalueres. (Hav opmærksomhed på det barnet skal kunne, ikke hvad det skal holde op med). Hvordan kan barnets kompetencer udvikles yderligere? Overordnet mål: Konkret delmål (højst 3 delmål):

12 Hvad skal omgivelserne lære for at støtte barnets læring? Hvad skal vi gøre? Overordnet mål og konkret delmål. (Vær opmærksom på om målene indebærer, at det er praksis og de voksne omkring barnet der har fokus på at forandre sig mere end, at barnet skal forandre sig). Hvordan skaber vi den ønskede fremtid? Hvordan sætter vi processer i gang, der virkeliggør fremtidsbilledet? Hvordan kan vi etablere aktiviteter som tager udgangspunkt i barnets kompetencer og potentialer? Hvordan kan vi igennem organiseringen af den pædagogiske praksis tilbyde barnet nye roller og muligheder? Hvordan kan vi arbejde med at udvikle gode voksen-barn relationer? Hvilke pædagogiske rammer har vi oplevet som positive for børns udvikling? Overordnet mål: Konkret delmål (højst 3 delmål): Samarbejde med forældre Hvordan oplever forældrene barnet? Hvad hæfter forældrene sig ved i forhold til barnets hverdag? Hvordan kan forældrenes og dagtilbudets, skolens og fritidsordningens fælles erfaringer med barnet supplere hinanden?