Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Transkript

1 Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

2 Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg i Københavns Kommune med at komme med bud på, hvordan man kan understøtte institutionerne i at skabe den bedst mulige pædagogiske kvalitet for børnene. Ud over en del konkrete forslag (læs mere på kom udvalget også med et bud på seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærkerne skal fungere som en konkret retning for det pædagogiske arbejde i institutionerne. Det er hensigten, at pejlemærkerne skal være afsæt for, at hver enkelt klynge og institution forholder sig til, hvordan man lokalt vil formulere og praktisere sin pædagogik. I 2013 er pejlemærket om forældresamarbejde og forældrepartnerskaber i fokus. Når ledere og pædagoger er blevet præsenteret for pejlemærket, er der mange, som har ønsket en yderligere præcisering af, hvad der ligger i ordet forældrepartnerskab. For at understøtte institutionernes arbejde med dette spørgsmål, har en lille arbejdsgruppe i BBørne- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet nedenstående guide. Guiden er henvendt til ledelse og personale, og skal bruges som et oplæg til drøftelse i jeres personalegruppe. Spørgsmålene kan også være inspiration til at drøfte forældresamarbejde og partnerskab med jeres forældrebestyrelse og forældregruppe. God fornøjelse! Pejlemærket forældrepartnerskaber/forældresamarbejde: Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource ift. samarbejdet om deres børn, og skal ses som en del af et partnerskab 2

3 Refleksion over forældresamarbejde Forældresamarbejde er en vigtig del af kerneydelsen i alle vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, KKFO er og klubber. For at skabe de bedste betingelser for et godt børneliv, samarbejder alle institutioner med forældrene omkring deres barn eller unge 1. For institutionerne er forældrene de vigtigste samarbejdspartnere, når det gælder det enkelte barns eller unges liv og hverdag. Forældresamarbejdet foregår altid med udgangspunkt i barnet. Det er altid personalet i institutionerne, der skal sætte rammerne for forældresamarbejdet. Det er et fælles ansvar, at forældresamarbejdet fungerer til barnets bedste indenfor de rammer, der er sat af det professionelle personale. Rammesætningen skal ramme den rigtige balance mellem at være tydelig og retningsgivende, samtidig med at der skal være plads til den forskellighed, som alle institutionens familier udgør. Grundlæggende er der tre ting, som skal udgøre rammen om det gode forældresamarbejde; tillid mellem forældre og personale, ligeværdighed i mødet og et højt informationsniveau begge veje. Refleksionsguide til at komme i gang med at tale om forældresamarbejde Er institutionens pædagogik og forældresamarbejdet en helhed? Hvad handler forældresamarbejdet egentlig om? Barnet eller familien? Eller forældrene? Hvad kan der tales om, mens andre hører på? Hvor kan man gå hen for at få ro omkring sig? (hvor er det hensigtsmæssigt at tale med forældrene?) Hvornår kan man gå et sted hen og få ro omkring sig? (hvornår er det hensigtsmæssigt at tale med forældrene?) Hvad er meningen med festerne og traditionerne? Og hvor mange skal vi have af dem? Hvilken kultur har vi ved forældresamtaler, og hvordan taler vi om, hvordan børnene trives og udvikler sig? Fokuserer vi på barnets ressourcer eller dets vanskeligheder? Fokuserer vi på udfordringerne i institutionen eller i hjemmet? Eller både og? Fokuserer vi på tilbageskuende evalueringer eller fremadrettede målsætninger? 2 Hvad betyder ligeværdig for os, og hvordan praktiserer vi det? Hvordan arbejder vi sammen, når forældrene har en anden holdning end os? 1 Dagtilbudsloven 7, Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. 2 De ovenstående refleksionsspørgsmål er fremlagt af videncenterkonsulent Arne Friboe på en workshop om forældresamarbejde: 3

4 Hvad adskiller forældrepartnerskabet fra forældresamarbejdet? Overgangen fra at praktisere det almene forældresamarbejde til at arbejde ud fra en forældrepartnerskabs-tanke, er flydende. Det er den enkelte institution, der skal definere, hvad forældrepartnerskab betyder hos dem, og hvordan det praktiseres. Ligesom institutionen skal drøfte, hvor grænserne for partnerskabet går. Nogle af de byggesten der er i forældrepartnerskabet, er: Det forpligtende samarbejde er grundstenen i forældrepartnerskabet og det forpligtende samarbejde foregår altid med barnets trivsel og udvikling som udgangspunkt. Forældre og personale er gensidig afhængige af hinanden som samarbejdspartnere, og kan rådgive og stille krav til hinanden i deres fælles ansvar omkring barnet. Det vil sige, at personale og forældre har et gensidigt ansvar for at turde stille krav, mødes i øjenhøjde og få fortællinger om barnet i spil, så der skabes en fælles tillid til, at alle vil det bedste for barnet. Fælles forståelse og ejerskab for samarbejdet omkring barnets trivsel i institutionen såvel som i hjemmet. Der skal skabes en forståelse for det fælles ansvar, så opgaverne i samarbejdet omkring barnet, udføres i fællesskab ud fra hvad hver part kan og skal bidrage med. Forældrene ses som en ressource i arbejdet med deres barn. I partnerskabet er det en forudsætning, at forældrenes viden, holdninger og relation til barnet, skal bruges positivt i samarbejdet omkring barnet. Personalet skal agere proaktivt i forhold til, at forældrene involveres i institutionens arbejde med barnet. Plads til at være kritisk undrende for alle parter. I forældrepartnerskabet skal der være rum for at kunne stille og modtage kritiske spørgsmål. Det forudsætter blandt andet en nysgerrighed på den anden part. For at nysgerrigheden trives skal der være en åbenhed i partnerskabet, og personalet skal kunne rumme familiens sårbarhed. Målet i et forældrepartnerskab er at få antagelser om den anden part i spil - for eksempel gennem at invitere hinanden ind egen arena. På den måde kan antagelserne enten be- eller afkræftes, og alt efter udfald anvendes i arbejdet omkring barnet. Barnet anskues som en del af en helhed ift. de relationer (og rammer), der er uden- og indenfor barnets dagligdag i institutionen. I et forældrepartnerskab anerkender personalet det hele barn, og den (familie-)struktur barnet er en del af. 4

5 Refleksion over forældrepartnerskab Refleksionsguide til at komme indkredse i gang institutionens med at tale arbejde om forældresamarbejde med forældrepartnerskaber: Hvordan Er institutionens udmærker pædagogik forældrepartnerskabet og forældresamarbejdet sig i forhold en til helhed? vores grundlæggende forældresamarbejde? Er Hvad det handler synligt forældresamarbejdet os selv og forældrene, egentlig hvad om? tegnene Barnet på eller et partnerskab familien? Eller er? forældrene? Er Hvad vi tydelige kan der i tales vores om egne mens forventninger andre hører til på? os selv og vores forventninger til forældrene i partnerskabet? Er det tydeligt på hvilke områder i partnerskabet, forældrene ikke har indflydelse? Eller hvor Hvor kan man gå hen for at få ro omkring sig? (hvor er det hensigtsmæssigt at tale med forældrene?) personalet ikke har? Hvornår kan man gå et sted hen og få ro omkring sig? (hvornår er det hensigtsmæssigt at tale med Hvordan forældrene?) stiller vi krav til forældrene? Hvordan Hvad er meningen skaber vi rum med for, festerne at alle og parter traditionerne? kan stille sig kritisk undrende overfor hinanden? Er Og vi hvor nysgerrige mange på skal familiernes vi have af situation dem? hvordan? Hvordan Hvilken kultur møder har vi forældrene vi ved forældresamtaler i øjenhøjde? om hvordan børnene trives og udvikler sig? Hvor Fokuserer går grænsen vi på barnets for vores ressourcer partnerskab eller dets med vanskeligheder? forældrene hvornår er et partnerskab ikke længere til gavn for barnet? Fokuserer vi på udfordringerne i institutionen eller i hjemmet? På hvilke måder bringer vi den fælles viden om barnet i spil i vores praksis? Fokuserer vi på tilbageskuende evalueringer eller fremadrettede målsætninger? 2 Hvad betyder ligeværdig for os, og hvordan praktiserer vi det? Hvordan arbejder vi sammen, når forældrene har en anden holdning end os? 5