Cellular Physiology. Asma Bashir, læge
|
|
- Viggo Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cellular Physiology Asma Bashir, læge RESUME Grundlæggende nerve/muskel/celle fysiologi med særligt vægt på membranfysiologi og synaptiske mekanismer.
2 1. Homeostase Homeostase handler om organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer som kommer udefra f.eks. opretholdelse af en konstant ph-værdi i blodet, signaler, transport af ioner og stoffer ind og ud af cellen m.m.. For at holde sig i live skal vi kunne skaffe os energi. Det kan gøres ved at optage og nedbryde næringsstoffer. Til forbrændingen bruger cellen ilt, og den danner kuldioxid. Cellen skal også kunne formere sig og det kræver at den kan danne specielle proteiner. Endvidere er det uhyre vigtigt, at cellen kan bevare en ganske bestemt sammensætning af cellevæsken, cytosol. Det kræver at den kan komme af med affaldsstoffer og at cellevæggen kan forhindre nogle stoffer i at komme ind i cellen og tillade andre stoffer at komme igennem. Mennesket har to styringssystemer til at regulere de forskellige funktioner og sikre homeostasen, nemlig nervesystemet og hormonsystemet. Hver organ har sit eget indre miljø, hvor celler igen har deres eget miljø med en konstant sammensætning af cytosol. Mennesket består af ca. 60 % væske. En 3-del af væsken ligger uden for cellerne og kaldes ekstracellulærvæske. Denne deles i interstitielvæske, som ligger mellem cellerne i vævet, og plasma som er væsken udenfor blodlegemerne i blodbanen. Væske inde i cellerne kaldes intracellulærvæske. Selve cellen har organeller i cytoplasmaet, hver især med bestemt function og miljø. Membranproteiner har mange funktioner. Fedtlaget i membranen er flydende, så det er proteiner, der ligger på indersiden af fedtmembranen, der giver cellen facon. De proteiner, der strækker sig gennem membranen, danner kanaler eller virker som transportør for stoffer, der ikke kan passere igennem fedtlaget. Andre proteiner i membranen virker som enzymer, og endelig findes der proteiner som er følsomme overfor kemiske stoffer fra nervesystemet og visse hormoner. Disse proteiner kaldes receptorer, og ved at påvirke dem kan man ændre på cellens aktivitet og membranens egenskaber. 2
3 2. Diffusion Molekyler og ioner bevæger sig hele tiden. Er der forskel i koncentrationen af et stof i en vandig opløsning, vil egenbevægelser føre til, at der bevæges mere af stoffet fra det sted hvor der er høj koncentration hen til området hvor der er en lavere koncentration. Dette kaldes diffusion. Diffusion er med til at mindske koncentrationsgradient. Diffusion er afhængig af følgende: 1. Koncentrationsgradient ^C med afstand ^x 2. Flux (J), strømhastighed, angives i mol/sekund enhed. Dvs. strømhastigheden er proportional med koncentrationsgradient J = ^C/^x Konstant (k) for diffusion er D. Man skriver: J = -D dc/dx (Ficks first law for diffusion) Diffusionsligevægt: Nettobevægelse af partiklerne er lig med den mængde, der bevæger sig i en retning, minus den mængde der bevæger sig i den modsatte retning. Der vil hurtigt opstå diffusionsligevægt indenfor korte afstande. Det tager f.eks. få sekunder at opnå diffusionsligevægt for glukose indenfor afstand på 10 µm, mens det vil tage 11 år hvis afstanden er 10 cm. Det betyder at diffusion er insufficient over lang afstand. Alle levende celler har brug for at kunne optage næringsstoffer og slippe af med affaldsstoffer for at opretholde livet. Denne stoftransport kan foregå på forskellig måde: 1. Simpel diffusion: Stoffer transporteres ved simpel diffusion og passerer uhindret igennem cellemembranen. Transporten foregår altid "nedad bakke", dvs. fra en høj koncentration af stoffet til en lav koncentration. Når transporten af et stof består af vand, kaldes det for osmose. Transporten er ikke energikrævende. Grafen vil vise en lineær sammenhæng. 2. Faciliteret diffusion: Visse aminosyrer og stoffer transporteres stadig "nedad bakke", med en koncentrationsgradient, og der kræves stadig ikke energi. Forskellen fra simpel diffusion er at proteiner indlejret i membran (et transportprotein) hjælper (faciliterer) stoffer med at blive transporteret over membrane f.eks. transport af ioner (kalium, natrium og klorid) gennem ionkanaler. Grafen vil vise en langsom stigning op mod en maksimal værdi. 3. Aktiv transport: her skal der tilføres energi for at der kan ske en transport. Transporten foregår "opad bakke", dvs. mod en koncentrationsgradient, f.eks. når der pumpes et proton. Det bedst kendte eksempel er natrium-kalium pumpen. Den transporterer kaliumioner ind i cellen og natriumioner ud af cellen. 3
4 3. Osmotic pressure Strømmen af vandet gennem semipermeabel membran fra en region med høj koncentration af vandet til region med lav koncentration af vandet kaldes for osmose. Stoffet udligner ikke koncentrationsgradient, kun vandet. Det vil sige fra høj koncentration af vandet til høj osmotisk tryk. Man kan forklare det med Van Hoff s Law: P (n) = RTC solute bruges til den beholder hvor der er højt osmotisk tryk. P er osmotisk tryk, C solute er koncentration af den impermeabel stof, T er temperatur og R er den universale gas konstant 0,08205 L x ATF/ n x K. Hvis der er impermeabele stoffer på sider begge, bruges ligningen: ^P = RT^C solute hvor C er difference mellem de to koncentrationer. Vand kan transporteres over membranen pga. 1. Forskellige væsketryk på de to sider af membranen, filtration. 2. Forskellige koncentration af vand på de to sider af membranen, osmose. Endelig er de kolloidosmotiske kræfter meget vigtige for at bevare plasmaet i blodbanen. Blodtrykket vil bevirke, at der filtreres væske ud af kapillærerne (ødem), men dette modvirkes af proteinerne i blodbanen som suger væsken tilbage i blodbanen, idet der normalt ikke er proteiner i interstitielvæsken. Nettobevægelsen af vand er således bestemt af forholdet mellem filtration og kolloidosmose. Filtrationens størrelse er primært bestemt af blodtrykket og størrelsen af det kolloidosmotiske tryk er bestemt af den molære koncentration af proteinmolekyler i plasmaet. Beskrevet på en anden måde: osmose bliver modarbejdet af hydrostatisk tryk. Væsken fra blodbanen til væv kaldes filtration, foregår ved atriolerne, da hydrostatiske trykket er højere og omvendt absorption, foregår ved venoler, da trykket er lav: J = L p (^p - ^P) hvor ^P er hydrostatiske tryk og L p er filtrationen. Væsketrykket udenfor karret er normalt tæt på 0, altså svarende til atmosfærestryk. Hvis man tilfører et stof i ekstracellulær væsken, vil den blive hyperosmolar (hyperton), og cellen vil miste sin vand til ekstracellulær væske og skrumpe. Ved isotonisk vil der ikke ske noget ved cellen. Hvis væsken er hypotonisk vil cellen optage vandet og svulme op og evt. briste (hæmolyse). 4
5 4. Membranpotentiale Der er altid en elektrisk spændingsforskel mellem cytoplasmaet og væsken udenfor cellen. Denne spændingsforskel kaldes membranpotentialet. Almindeligvis er indersiden negativ i forhold til ydersiden. Man siger derfor, at cellen har et negativt membranpotentiale. En cellemembran er mest gennemtrængelig, permeable, for kalium, mens permeabiliteten for natrium og klorid er meget små. Der er store forskelle i koncentrationerne af de forskellige ioner i cytoplasmaet og i vævsvæsken udenfor cellen. Både den intracellulære og den ekstracellulære opløsning er elektroneutral, dvs. den samlede positiv ladning i kationerne er lige så stor som den samlede negativ ladning i anionerne. Når kalium diffunderer ud gennem membranen, får ydersiden tilført et overskud af positive ladning og indersiden bliver mere negativ. Da modsatte elektriske ladninger tiltrækker hinanden, modvirker en negativ inderside fortsat diffusion af kalium-ioner ud af cellen, dvs. der er opstået en potential ligevægt. De modsatte overskudladninger på hver sin side sidder klistret som et tyndt lag til membranen og vil være elektroneutrale. Man kan regne det ligevægtpotentiale for en ion med ligning Nernst equation, hvis man kender både koncentration af ionen intracellulær og ekstracellulær: Nernst equation: E eq = RT/zF ln(c out /C in ) Natrium koncentrationen er meget højere på ydersiden, og vil have tendens til at diffundere ind i cellen. På den måde kommer der positiv ladning til cellens inderside og membranpotentialet bliver mindre negativt. Hvis der er opnået et stabilt membranpotentiale af en celle, hvor alle tre ioner er permeable, kan membranpotentialet V m måles med ligning: Goldman-Hodgkin-Katz (GHK) equation: V m = RT/F in P k out + P Na out+p Cl- out/p K in+p Na in+p Cl- in Man skal kende koncentrationer af alle tre ioner ind og ud af cellen. Når man sammenligner værdien med membranpotentialet med Nernst ligevægt for kalium, vil det stabile membranpotentiale altid være 5 til 20 V m mere positivt end kalium ligevægtspotentialet. Da klorid er i ligevægt på begge sider af membranen, vil man tit ikke regne dens værdi med i ligninger dvs. den er passiv, og nettoflux for den er 0. Denne ion findes primært i ekstracellulært, vil dens kemiske kraft skabe diffusion af klorid ind i cellen, men denne diffusion modvirkes af den elektriske kraft, da cellen er negativ. Ligevægtspotentialet for klorid ligger tæt på cellens hvilemembranpotentiale, hvorfor nettostrømmen af klorid er nær 0. Tilstedeværelse af store makromolekyler i cellen kan give anledning til Donnan effekt, som skaber et osmotisk tryk inde i cellen, der får vandet fra ekstracellulær væske til at trække ind i cellen og får den til at svulme op og evt. briste. Ved at pumpe natrium ud af cellen via natrium/kalium-pumpen kan man udligne osmolaritet. 5
6 5. Ionkanaler Nervesystemet bruger aktionspotentialer til at sende information hurtigt over store afstande. Under aktionspotentialet i en nervecelle kan membranpotentialet ændres således cellens inderside når positive værdier i løbet af sek., og den elektriske impuls kan løbe langs den langstrakte nervecelle med en hastighed på mere end 360km/t. Membranpotentialet er i hvile omkring -70 mv. Ved aktionspotentialet åbnes de spændingsstyrede natriumkanaler i initialsegmentet, hvor disse kanaler findes i høj koncentrationen. Natrium strømmer ind pga. koncentrationsgradient og spændingskraft. Ved depolariseringen til +55 mv stopper indstrømningen af natrium, hvilket er ligevægtpotentialet for natrium. Efter ca. 1 ms inaktiveres natriumkanalerne. Der sker udstrømningen af kaliumioner, dvs. repolariseringen, hvor membranpotentialet vender tilbage til normalværdien. Det sidste sker pga. koncentrations- og spændingsforskelle. De spændingsstyrede kaliumkanaler åbnes under depolariseringen, dog lidt senere i forhold til natriumkanaler og lukker sig flere ms efter natriumkanaler har lukket sig. Hele processen varer ca. 1-2 ms. Tilbagereguleringen af ionerne sker via en aktiv proces imellem hvert aktionspotentiale af natrium/kalium-pumpen. Tiden mellem aktionspotentialer kaldes for refraktær periode. Aktionspotentialer er en alt eller ingen reaktion. Det vil sige, at størrelsen og formen er konstant og er uafhængig af stimulusstyrken, så længe er den over tærskelværdien. 6
7 6. Generering af aktionspotentiale Aktionspotentialer er forårsaget af permeabilitet af små ioner. For eksempel stiger neuro/muskelcellernes membran pludselig permeabilitet for natrium inde i cellen (gør cellen mere positiv). Når der er opstået en ligevægt kan natrium ikke mere komme ind og permeabilitet for kalium stiger ude af cellen, og stabiliserer membranpotentialet. Når membranen er i sin absolutte refraktær periode, kan et nyt aktionspotentiale ikke forekomme, uanset hvor højt stimulus er (all-or-none). Det relativ refraktær periode er der stadig muligt at frembringe et aktionspotentiale. Neuronet vil i hviletilstand som en hvilken som helst anden celle have positive ladning på ydersiden af cellenmembranen og negative på indersiden. Der vil være en elektrisk spændingsforskel på - 70 mv. Et stimulus over tærskelværdien vil bevirke, at cellemembranens permeabilitet øges natriumionerne, der aktivt bliver pumpet ud, strømmer livligt ind i nervecellen, og ændrer de elektriske forhold. Før var ydersiden positive nu vil indersiden være let positive. Der har fundet en depolarisering sted, og i stedet for det normale hvilepotentiale er der nu et aktionspotentiale. Cellen vil reagere ved at sende kaliumioner ud for at formindske overskuddet af positive ioner, og det gør den så grundigt, at der kort efter er en negative ladning på indersiden, der er større end det normale hvilemembranpotentiale. Cellen har repolariseret sig, og natrium/kalium-pumpen vil genoptage sin vante funktion. Man siger, jo flere kanaler der er, jo mere g (funktion af tid og strøm) vil stige under depolariseringen. Når kanaler er i gang med at lukke sig, går g tilbage til 0. Depolariseringen stopper når membranpotentialet nærmer E Na og de drivende kræfter bliver mindre V m = E Na. Kanaler har to port, en aktiveringsport og en inaktiveringsport. Når membranen er depolariseret, begynder natriumkanaler lukke sig, kaldes inaktivering. Der er 3 årsager, der gør gældende at inaktivering er nødvendig: 1. Den sørger for hurtigt repolarisering 2. Langsom depolarisering er ineffektiv til at frembringe et aktionspotentiale 3. Tid for inaktivering er afgørende for absolutte og relative refraktær periode Når der er depolarisering, vil flere af natriumkanaler åbne sig. Efter 1 msek. vil natriumladningen falde, og når natriumkanaler inaktiveres, åbnes kaliumkanalerne. Ohm s lov kan bruges til at beregne ledningen af natrium og kalium ionstrøm målt i voltage clamp: I Na = g Na (V m E na ) I K = g k (V m E k) V m er kontrolleret af voltage clamp, og E Na og E k er beregnes via Nernst ligning. I den sidste fase af aktionspotentialet er både inaktivering af natriumkanaler og aktivering af kaliumkanaler er med at producere refraktær periode. 7
8 Nerveimpulser udløses af en række ydre og indre forhold. Eksempler på dette er stimulering af sanseceller, synaptisk påvirkning fra andre nerveceller eller spontane udladninger af cellemembranen. I alle tilfælde udløses nerveimpulsen ved, at cellemembranen depolariseres til tærskelværdien for at danne et aktionspotentiale. Det er naturligt at skelne mellem impulsledningen i axoner beklædt med myelin og axoner uden dette, men mekanismen fra selve aktionspotentialet er ens. Impulsladning langs et myeliniseret axon: indstrømningen af natrium sker gennem ionkanaler i axonmembranen ved indsnævringerne (nodes of Ranvier) af myelinskeden (formet af schwannske celler). Under myelinskederne findes der ingen natriumkanaler. Derfor reducerer myelinskeden lækagen gennem membranen, så den positive ladningsstrøm i axonet får lang rækkevidde. Dette medfører høj ledningshastighed. Impulsledning langs et umyeliniseret axon: nerveimpulsen vandrer fra venstre mod højre. Indstrømningen af natrium gennem åbne ionkanaler i det aktiverede område depolariserer axonet. Lækagen gennem membranen reducerer rækkevidden af den positive ladningsstrøm i axonet, og dette begrænser ledningshastigheden. Myelinskede er et fedtrigt materiale og virker isolerende og aktionspotentialet springer fra den ene ranvierske indsnøring til den næste. I disse indsnøringer er der en høj koncentration af spændingsafhængig natrium- og kaliumkanaler. Selve tykkelsen af axonet har også betydning for ledningshastigheden, idet der er mindre modstand mod ionbevægelsen i de tykkeste axoner, hvorfor hastigheden er større i disse. Membranen til venstre for det aktiverede område er absolut refraktær, og impulsen kan derfor ikke vandre tilbage mod den oprindelige forplantningsretning. Det er ikke muligt at udløse et nyt aktionspotentiale lige efter det første, uanset hvor meget man depolariserer membranen. I denne periode er cellen absolut refraktær. Dette skyldes, at de natriumkanaler der blev åbnet under aktionspotentialet, ikke blot lukkes, men inaktiveres efter den øgede natriumpermeabilitet. Efter denne periode kan cellen udløse nye aktionspotentialer. Så længe cellen er hyperpolariseret i forhold til hvilemembranpotentialet, må der sendes en stærkere strøm ind i cellen for at depolarisere membranen til tærskelværdien tidligt i denne fase. I denne periode er cellen relativt refraktær. 8
9 7. Elektrokemisk potential energi og transportprocesser Gravitationen er: F G = - m x a G, hvor a er accelerationen, og minus betyder at retning peger mod nedad. Når man løfter noget fra gulvet til en vis højde y, den potentiale energi stiger. Man kan skrive ligningen: PE G =m x a G x y Man kan skrive disse ligninger som: PE G /y = m x a = -F G Gravitation er samme som potential energi, bare med en modsat fortegn. Med andre ord, de er omvendt proportionale. Stedet med høj ionkoncentration vil have en højere kemisk potential energi end sted med lav ion koncentrationen. Disse kemiske ioner har også en elektriske potential energi, fordi de bærer elektriske ladninger. Man refererer til elektrokemisk potential energi. Hvis man vil finde ud af hvor mange mol det drejer sig om, kan man bruge formlen: z x F x V hvor F er C/mol. Omregnet til molekyler bruges: N = x pr. mol. Hvis det drejer sig om elektrisk ladning: z x e x V hvor e er 1.602x10-19 C 9
10 8. Passiv stoftransport Permeabiliteten gennem membranen afhænger af stoffets størrelse. Jo store er molekylet, jo lavere permeabilitet. I membranen sidder der proteiner i form af receptor, transportmolekyler og kanaler. Mere end en tredjedel af gener i menneskets genom koder for proteiner. Kanaler der er permeabel for vandet kaldes for aquaporins. Hvis der opstår defekt i hormonmekanismen f.eks. mutation i vasopressin receptor, har den svært ved at reabsorpere vandet gennem renal tubuli lumen. Tilstanden kaldes diabetes insipidus. Denne tilstand opstår fordi cyclicamp ikke kan sørge for at AQP-2 bliver indsat i apikal membranen af renal tubuli lumen. Hvis der er mange AQP-2 molekyler, men cellen er usensitive for glukose, vil der være høj koncentration af glukose i renal tubuli lumen, og vil trække vandet med sig pga. osmotiske kræfter, dvs. ingen reabsorption. Tilstanden kaldes diabetes mellitus. Når molekyler binder sig til transportproteinet, ændrer det sin form alt afhængig af om den ændrer form indefra eller udfra. Man bruger begreber exofacial og endofacial hhv. ud eller ind. Man kalder også denne form for transport for faciliteret transport (passiv transport). Transportør for glukose er GLUT-1, der består af 12 helixer, hvor 5 er amphiphilic med en hydrophobe og hydrophile overflade. De hydrophile overflader danner en kanal i membranen. Denne transportør findes også ved hjernebarriere. Hvis der er defekt i denne transportør, kan glukose ikke krydse hjernebarrieren, og der vil være lav glukose koncentration i cerospinalvæsken selvom der er normal BS. Det kan give neurologiske problemer. Competitive (konkurrencedygtig) inhibition GLUT-1 transporterer både galaktose og D-glukose. Galaktose er med til at binde ved binding site, og dermed hæmme affinitet af GLUT-1 for glukose men ikke transporten af glukose. Noncompetitive inhibition forskellige molekyler som phloretin og dinitrofluorobenzene er dermed med til at hæmme transporten af glukose. I fedtceller og muskelceller er der fundet GLUT-4, som er reguleret af Insulin. Insulin er med til at forkorte tiden for glukosetransport inde i cellen efter måltidet. Når der er ikke glukose i ekstracellulær væsken, bliver glykogen frigjort fra muskelceller og fedtceller. Beta-antagonister er med til at hæmme glukoseoptagelse via GLUT-4. Dette er pga. glykogenolyse, hvor koncentration af glukose stiger inde i cellen, og hæmmer endnu transport af glukose inde i cellen. Der findes flere natriumtransportssystemer der er med til at transportere aminosyrer, glukose (SGLTs) og hormoner. Når natrium binder sig til f.eks. SGLT-2 på exofacial side, vil den øge affinitet for glukose, hvilken også binder sig til SGLT-2. De kan få endofacial til at ændre konformationen og de bliver dissociaret. Konformationsændring er kun muligt hvor begge (1:1) binder sig eller ingen af dem. Natrium går ind gennem apikal og kommer ud gennem basolateral membranen, og på den måde bevarer natriumgradient over begge 10
11 membraner. Natriumpumpen bruger energi fra hydrolyse af ATP. Natriumpumpen kaldes også for den sekundær transport, natrium bruger energi for at bygge natrium elektrokemisk gradient for at få den anden ion/hormon ind. Denne carrier SGLT-2 i apikal membranen findes også i renal tubular og er med at minimere tabet af glukose. I den sidste del af proximale tubuli er der SGLT-1 hvor ratio er 2:1. Glukose bliver aldrig inde i cellen, da den ellers vil forårsage osmotisk tryk og få vandet til at komme ind og svulme cellen op, men kommer ud i interstitialrum af GLUT-2 via basolateral membranen hvor den bliver optaget i blodet og cirkuleret rundt til andre celler. Hvis der er defekt SGLT-1 (mere vigtigt her) i interstitial, kan det resultere i glukose/galaktose malabsorption og medfører diarre. Defekten kan også give (kun) lidt glukose i urin, da det er SGLT-2 (mere vigtigt her) der samler den meste glukose tilbage i tubulus. Defekten i SGLT-2 kan give glukouria snarere end høj BS. Fanconi Binkel syndrome kommer af defekt i GLUT-2 som findes i bugspytkirtel, lever og nyrer. Man har glukoseintolerence, har store glykogendepoter fordi den ikke kan eksportere glukose som leveren danner pga. glukoneogenesis. Natrium/calcium forvekslingen findes i alle slags membraner, især muskelceller, neuroner og interstinal og renalceller, Ratio 3 natrium: 1 calcium. Calcium spiller en rolle i signalering. Frie ioner findes der i cytoplasmaet 10-7 M. Under depolarisering går calcium ind i cellen og hjertet kontraherer. Under repolarisering/hyperlarisering, går calcium ud af cellen og hjertet slapper af. Det er vigtigt, at der er lav hvilekoncentration af calcium, da lidt stigning kan forårsage sek-messanger funktion (aktivator). Den trigger kontraktion, aktiverer frigørelse af neurotranssmitter og celledelingen, derfor regulering af calcium er vigtigt. I membranen sker der en hyperaktivering ved at den øgede calcium aktiverer kaliumkanaler og dermed reducerer P Na /P K. Hyperpolariseringen kan dog i princippet også være sket ved at reducere P Na eller ved at natrium/kaliumpumpen er blevet kraftigt aktiveret. 11
12 9. Aktiv transport I det forrige kapitel har vi set hvordan energien fra natrium elektrokemiskgradient kan bruges til at genere koncentrationsgradient for andre ioner, kaldes sekundær aktiv transport. Der er 3 typer af ion transport ATpases: F type I mitokondrierne, protongradient generede af oxidative metabolism. V type I organizer, lyssomer og vesikler. P type Transport af variationer af ioner ind og ud af celler og organer f.eks. natriumpumpe i plasmamembraner, og sarkoplasmatisk/endoplasmatisk reticulum natriumpumpe (ATPase) sørger for lav natrium og høj kalium koncentrationer i cytosol samt bevarer cellens volumen. I cellerne er der mm kalium og 5-10 mm natrium (I protoreceptor/røde blodceller er der høj natrium og lav kalium) i ekstracellulær er der natrium = 145 mm og kalium = 4.5 mm. Natriumpumpen er et integreret plasmamembranprotein, vejer ca og har 10 membranspinnig helixer, indeholder ATP og ionbinding site. Den har en alfa-subunits (glycosyleret) og beta-subunits. Man kender ikke helt funktion for beta-subunits. Natriumpumpen hydrolyserer 1 ATP molekyle til ADP og P mens transporterer 3 natrium ud af cellen og 2 kalium ind i cellen. Cyklus starter med at MgATP bindes til hydrolisk site alfa-subunit ved cytoplasmisk loop. Alfa-subunits har høj affinitet for natrium, når der sidder ATP. Når ATP spaltes til ADP og P, der sker en konformation og 3 natrium vippes ud af cellen, og affinitet over for natrium mindskes, men øges for kalium, når P bindes til subunit. Når 2 kalium bindes, proteinet igen forandrer sig og transporterer uorganisk P ind i cytoplasmaet. Kalium-binding site lukker til ekstracellulær og åbner indefra og lukker 2 kalium ind i cytoplasmaet pga. konformation, hvor affinitet for kalium falder. Når ATP sætter sig på subunits og P fjernes fra det, mindskes affiniteten for kalium, som hopper af, men øges for Na, som bindes. Digoxin og ouabain er kendt for virkning med at hæmme natriumpumpen, og dermed øger kraften af kontraktion af hjertet. Man har identificeret 4 slags natriumpumpe alfa-subunits: Alfa 1 er med til at bevare den lav koncentration af natrium i cytosolen. Aldosterone opregulerer alfa 1 som fremmer natriumabsorption i renal tubuli. Alfa 2 udtrykket øges ved hormone thyroid mens hjertesvigt nedsætter udtrykket. Alfa 3 Alfa 4 Calcium ioner i cytoplasma er involveret i befrugtningen, kontraktion af muskler, i hormon- og neurotransmittere sekretion protein, regulering af fosfotase og andre enzymer. Højt calciumindhold kan medføre døden. 12
13 Transport af opløsningen afhænger af tights junktions i epitelcellerne og osmotisk og elektrisk drivende kræfter gennem epitelcellerne. Ved aktiv transport kan stoffet transporteres fra lave koncentrationer til høje koncentrationer, imod en koncentrationsgradient, ved at brug af energi der kommer fra spaltning af ATP. Som ved faciliteret diffusion foregår transporten via et transportprotein. Men ved den aktive transport har bindingsstedet forskellig affinitet over for det/de stoffer, der skal transporteres, alt efter om bindingsstedet er på ydersiden eller indersiden af membranen. Det der får bindingsstedet til at ændre affinitet er, at P sætter sig på transportproteinet, som kommer fra ATP-spaltningen. Dette er f.eks. tilfældet ved natrium/kalium-pumpen. Epitelceller er sat sammen via tights junktions. De deles op i apikal og basolateral membranen, hvor stoffer kan komme forbi. Der er 2 slags transportformer: 1. Paracellulær pathway stoffer transporteres mellem celler 2. Transcellulær pathway stoffer transporteres gennem celler Der er forskellige transportformer til forskellige stoffer pga. forskellige epitelceller. Der er natriumpumpen i apikal og basolateral membranen og andre sekundær aktive transportprocesser. Så transport af stoffer ikke kun er afhængigt af diffusion men også ionkoncentrationsgradient. Vandet kan bevæge sig ind via transcellulær pathway, eller paracellulær pathway ved lækage pga. osmotiske kræfter, men bliver ført tilbage til blodbanen pga. hydrostatiske tryk. ADH virker ved at reabsorpere vandet fra renal tubuli, men hvis der er defekt i dens sekretion, receptor eller mutationen i aqua-2 gen, vil det medføre diabetes insipidus. 13
Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.
Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereListe A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction
Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 1 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mereProximal reabsorption
SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur
Læs mereElektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt
Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende
Læs mereForord 13. indledning 15. 1 Cellen 17
Indhold Forord 13 indledning 15 1 Cellen 17 Fra celle til menneske 17 Menneskets væskefaser 18 Transportsystemer i kroppen 18 Cellen 19 Cellemembranen 19 Cytoskelettet 21 Cellekernen 22 Cellens organeller
Læs mereRohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:
Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer
Læs mereNyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN
CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:
Læs mereSensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2
Sensoriske receptormekanismer F10 : E: 405-406 + E: 554-555 + Øvelse 2 Definere en sensorisk receptor: Definere en sensorisk receptors adækvate stimulus Angive en inddeling af sensoriske receptorer efter
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereNervefysiologi - Excitable membraner
Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.
Læs mere[ ] =10 7,4 = 40nM )
Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereNyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast
Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereBlaustein! Kroppen organiseret i compartments (f.eks. organer og væv).
Blaustein! Kap. 1 Homeostase og cellulær fysiologi: Homeostase: Kroppens konstant indre miljø. Kroppen organiseret i compartments (f.eks. organer og væv). Celler og subcellulære organeller er omgivet af
Læs mereNervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Læs mereEssay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals
1 EQ1: Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. 1) Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. - Neuronen har en majoritet af Anions
Læs mereBiofysik-kompendium Mark Niegsch 2003. Biofysik-Kompendium. Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch. manan.
Biofysik-Kompendium Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch manan.dk Side 1 af 48 Indhold INDHOLD 2 1.TRANSPORTPROCESSER. 4 1.1 STOFTRANSPORT I ET FRIT UBEGRÆNSET MEDIUM 4 J (FLUXEN) 4 FICK S
Læs mereNERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1
NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen
Læs mereCELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi
CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereEksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi
1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 2 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mereForklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8) Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma)
Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme: 0.3 :m = 3 10-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 10 1 m (blåhval) Største Organismer : 10 Mindste = Enkelte celler: 0.3 :m - 3 :m Største
Læs mereInteraktiv ebog til biologi A
Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer
Læs mereEksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion
Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereBiofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8)
Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme:.3 :m = 3-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 m (blåhval) Største Organismer : Mindste = Enkelte celler:.3 :m - 3 :m Største Celler : Mindste
Læs mereSkeletmuskulatur. F11, F12, F13 : B: , , , , Øv3
Skeletmuskulatur F11, F12, F13 : B:160-162, 211-220, 229-235, 249-258, Øv3 Beskrive skeletmuskulaturens opbygning (tværstribet, individuelt innerverede fibre) SAU 13 Beskrive det kontraktile apparats (sarkomerets)
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereCelle- og vævslære. Maria Jensen 1
Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler
Læs mereLitteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)
Læringsmål Naturfag C niveau Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2) Du forklarer, hvad et atoms opbygning er ved hjælp af det
Læs mereSvarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs mereOrdinær vintereksamen 2016/17
Ordinær vintereksamen 2016/17 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-01-2017 Tid: 9.00-13.00 Bedømmelsesform
Læs mereTest Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012
BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings
Læs mereGlat muskulatur F16 : B: , ,
Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereRepetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der
Læs mereEnergiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)
Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer
Læs mereFagmål. Naturfag. C niveau
Fagmål Naturfag C niveau 1. Selvstændigt kan vælge og anvende naturfaglige begreber og modeller på udvalgte naturog erhvervsfaglige problemstillinger 2. selvstændigt kan vælge og anvende matematik til
Læs mereOSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.
OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,
Læs mereVæskebalance og temperaturregulering
Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af
Læs mereNatrium-kaliumpumper
Natrium-kaliumpumper - kan ny viden føre til bedre hjertemedicin? Naturvidenskabelig Bachelor, hus 14.1-1. semester, efterår 2013 Gruppe 7C; Nuura Abshir Yuusuf og Kamilla Dyreborg Bonnichsen Vejleder:
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereAnatomi og fysiologi Hånden på hjertet
Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39
Læs mereBiofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af
Læs mere!"#$%&'($))*#+& !"#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin:
Koncentrering og fortynding af urin:!"#$%#&'%'(#)*+,*-'(#!"#$%&'($))*#+&./0,-. Urinstof: Urinstof filtreres frit over glomerulusmembranen. Urinstof- permeabiliteten er meget lav i kortikale samlerør og
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar
Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle
Læs mereb) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.
Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs merePróvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast
Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Læs mereOpgave 1. EPO og bloddoping
Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.
Læs mereHvad indeholder røgen?
6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler, der er omgivet af en tynd hinde, cellemembranen.
Læs mereMUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND
MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND Uden muskler ville vi ikke kunne bevæge os, trække vejret eller have et pumpende hjerte. Alle vores bevægelser er styret af vores nervesystem, som giver besked til vores muskler
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereSkriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Fredag d 29 januar 2010 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 6
Læs mereEn kvindelig deltager i Boston Marathon
Nyrerne - vand- og saltbalance Uddrag af Fysiologibogen - den levende krop. 1. udgave Forfatter: Søren Mortensen Illustrationer: Henning Dalhoff Søren Mortensen og Nucleus Forlag ApS Copyright: Brug af
Læs mereEnergiform. Opgave 1: Energi og energi-former
Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi
Læs mereBlodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8
Bioteknologi 4 Figurer Tema 8 Blodets kemi Bioteknologi 4 ISBN: 978-87-90363-50-5 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo
Læs mereRegulatoriske mekanismer i energistofskiftet
Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereElektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper
Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det
Læs mere